Privatlivs- & Cookiepolitik

Vi bruger cookies for at give dig som bruger den bedst mulige oplevelse på dst.dk. Ved at fortsætte på siden accepterer du vores brug af cookies.

OK

Læs mere om vores Privatlivs- & Cookiepolitik her

Offentlige virksomheder og offentlig sektor

Statistikken viser regnskabsdata for den samlede offentlige sektor. Den samlede offentlige sektor udgøres udover stat, regioner og kommuner af offentlige virksomheder. Man kan i statistikken se den samlede offentlige aktivitet, fx omfanget af de offentlige investeringer.

Introduktion

Statistikken skelner mellem to typer af offentlige virksomheder:

  • De offentlige selskabslignende virksomheder er offentlige institutioner, der drives på markedsmæssige vilkår, og hvis regnskaber indgår i stats- og kommuneregnskaberne, men kan udskilles.
  • De offentlige selskaber er privatretligt organiseret og ejes og/eller domineres af offentlige myndigheder. De offentlige virksomheder findes primært inden for forsynings- og transportvirksomhed.

De offentlige virksomheder adskiller sig fra offentlig forvaltning og service, som udgøres af stat, regioner og kommuner. Forskellen er, at de offentlige virksomheder producerer og sælger på markedsmæssige vilkår, mens offentlig forvaltning og service overvejende producerer offentlige ikke-markedsmæssige tjenesteydelser. Ikke-markedsmæssige tjenesteydelser stilles til rådighed for andre dele af økonomien enten gratis eller til priser, som ikke nødvendigvis dækker omkostningerne ved produktionen.

Statistikken giver et samlet overblik over, hvad det offentlige kontrollerer. Man ser altså både på enheder som kommuner og statslige myndigheder, men også enheder, hvor der er offentlig kontrol. Det kan fx være energiforsyning, et vandværk eller en renovationsenhed. Statistikken giver derfor mulighed for fx at se på de samlede investeringer, som det offentlige foretager selvom selve investeringen er flyttet til et markedsmæssigt selskab.

For at sikre international sammenlignelighed og sammenhængende tidsserier, følger statistikken nationalregnskabsprincipper, som er beskrevet i den europæiske nationalregnskabsmanual (ESA2010).

Alle tal er opgjort i løbende priser.

Dokumentation

Statistikdokumentation

Få et overblik over statistikkens formål, indhold og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder og hvor ofte den udkommer.

Artikler og publikationer om 'Offentlige virksomheder og offentlig sektor'

18.01.19
De offentlige sundhedsudgifter er steget markant mere end de øvrige offentlige udgifter siden 2000
Analyse
30.11.18
De offentlige virksomheders produktion stiger
Nyt
08.02.18
Hvem har restancer til det offentlige?
Analyse
01.12.17
Hvad er værdien af skatterestancerne?
Analyse

Ansvarlig for siden

Martin Brun Fuglsang