Gå til sidens indhold

Sociale udgifter

Hvor store er udgifterne til sociale ydelser i Danmark? Hvordan fordeler de sig på tværs af folkepension, sygedagpenge og boligstøtte? Og hvor stor en del bliver finansieret af det private? Statistikken Sociale udgifter giver et overblik over hvilke ydelser, der hører under hvilke ordninger, samt hvordan de er finansieret. 

Hvad betyder...?

Kontantydelser eller naturalieydelser fra offentlige eller private organer, der har til hensigt at lette husholdninger og enkeltpersoner for byrden af et defineret sæt af risici eller behov, forudsat at der hverken er tale om en samtidig gensidig eller individuel ordning.

Økonomiske overførsler som ikke kræver dokumentation for modtagernes faktiske udgifter. Kontantydelser kan både udbetales som et engangsbeløb eller løbende (ugeligt, månedlig, kvartalsvis) såsom sygedagpenge, kontanthjælp og pension.

Ydelser, der ydes i form af varer og tjenesteydelser. Naturalieydelser kan gives direkte eller som refusion. Direkte ydede ydelser er tildelte varer og tjenesteydelser uden forfinansiering fra modtageren, som fx behandling i sundhedsvæsnet samt ophold på plejehjem og botilbud. Refusioner refunderer modtageren helt eller delvist for bekræftede udgifter på nærmere angivne varer og tjenesteydelser, såsom boligydelse og begravelseshjælp.

Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser.

Udvalgt statistik om Sociale udgifter

Vi har udvalgt populær statistik om emnet Sociale udgifter på denne side. Du kan finde flere tal og lave dine egne tabeludtræk i Statistikbanken.

Udvikling i sociale udgifter

Figuren viser, hvordan de samlede sociale udgifter har udviklet sig i Danmark over de sidste 10 år. ’Sociale udgifter i alt’ dækker kontantydelser før skat, naturalieydelser samt administrationsomkostninger. Beløbene er opgjort i løbende priser. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.10.2023
Opdateres næste gang
9.10.2024
Kilder

Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og -dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.

Kontantydelser fordelt efter formål

Her kan du se kontantydelserne før og efter skat fordelt efter formål. Under formålet ’Alderdom’ findes bl.a. udbetalinger af folkepension, mens ’Sygdom og sundhed’ bl.a. dækker sygedagpenge. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.10.2023
Opdateres næste gang
9.10.2024
Kilder

Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og -dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.

HAR DU SET?
Offentlig sektors økonomi
En stor del af de sociale ydelser er finansieret af det offentlige. Få et samlet overblik over den offentlige sektors økonomi.
HAR DU SET?
Sociale udgifter i andre lande
Hvor høje er de sociale udgifter i Danmark i forhold til andre europæiske lande? Lav en sammenligning hos Eurostat.

Naturalieydelser fordelt efter formål

Her kan du se, hvor mange naturalieydelser der tildeles forskellige formål. Under ’Sygdom og sundhed’ ligger udgifter til sygehusvæsenet samt offentlig sygesikring (praktiserende læger og speciallæger), mens ’Bolig’ dækker boligstøtte til ældre, studerende, m.fl. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.10.2023
Opdateres næste gang
9.10.2024
Kilder

Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og -dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.

Finansieringskilder

Her kan du se, hvordan de sociale udgifter bliver finansieret. Finansiering fra ’sikrede’ dækker over lønmodtagere og selvstændiges indbetalinger til bl.a. a-kasser og pensionsselskaber. Dette vil efterfølgende dække udbetalinger af dagpenge, pension, mm. ’Formueindkomst’ dækker over afkastet fra opsparing i pensionsselskaber, som dermed bliver en del af den udbetalte pension. 
Mere om figuren
Seneste opdatering
9.10.2023
Opdateres næste gang
9.10.2024
Kilder

Statistikkens hovedkilder er de statslige, kommunale og regionale regnskaber. Disse data bliver oprindeligt indsamlet med det formål at kortlægge det offentliges finanser. Supplerende datakilder er forsikrings- og pensionsdelsektorerne i den finansielle sektor, tilgangs- og anvendelsesmatricer fra nationalregnskabets sektorregnskaber, samt fraværstimer og -dage fra Danmarks Statistiks fraværsstatistik. Derudover anvendes data på skatterater, beregnet efter Lovmodellen, fra Finansministeriet.

Om statistikken - dokumentation, kilder og metode

Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer.

Læs mere i statistikdokumentationerne:

Sociale udgifter

Formålet med statistikken Sociale udgifter er at belyse udgifter forbundet med borgerrettet social beskyttelse. Borgerrettet social beskyttelse omfatter et samfunds sociale ordninger og ydelser, hvis formål er at lette personers eller husholdningers økonomiske byrde i forbindelse med fx sygdom eller arbejdsløshed. Statistikken giver en oversigt over udviklingen i udgifter forbundet med social beskyttelse i Danmark, og bruges samtidig til at sammenligne social beskyttelse internationalt. Statistikken er udarbejdet siden 2007 og baseres på et europæisk statistiksystem for social beskyttelse.

Den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation

Den sociale udgiftsstatistik bygger på den fælleseuropæiske ESSPROS-klassifikation (European System of integrated Social PROtection Statistics), som kan findes i ESSPROS-manualen.

Brug for flere tal om Sociale udgifter?

Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om udgifter til dagpenge, arbejdsskadesikring og førtidspension.  

Kontaktperson for denne statistik

Louise Mathilde Justesen
Telefon: 39 17 33 57