Branchefordelt nationalregnskab
Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark? I det branchefordelte nationalregnskab er de forskellige typer af aktivitet opdelt, så det er muligt at belyse forskelle i udvikling og struktur mellem erhvervene, fx for produktion, beskæftigelse og produktivitet.
Hvad betyder...?
Bruttonationalproduktet i basispriser. BVT opgøres for det enkelte erhverv som produktionen i basispriser minus forbrug i produktionen i køberpriser og er således også lig med summen af andre produktionsskatter, netto, aflønning af ansatte og overskud af produktionen og blandet indkomst. For samfundet som helhed kan bruttoværditilvæksten også opgøres som bruttonationalproduktet i markedspriser minus produktskatter, netto.
Seneste nyhed om Branchefordelt nationalregnskab
Udvalgt statistik om Branchefordelt nationalregnskab
Bruttoværditilvækst fordelt på brancher
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Beskæftigelse fordelt på brancher
Primære kilder til opgørelsen af de årlige løn-, beskæftigelses- og timetal:
- Årligt arbejdstidsregnskab (ATR) opgjort på nationalregnskabets branchenomenklatur
- Statistik for offentlig forvaltning og service
- Institutionelle sektorregnskaber
- Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)
- Det øvrige nationalregnskab.
Primære kilder til opgørelsen af de kvartalsvise løn-, beskæftigelses- og timetal:
- Kvartalsvist arbejdstidsregnskab (ATR) opgjort på nationalregnskabets branchenomenklatur
- Kvartalsvise offentlige finanser
- Betalingsbalancen.
For kvartaler og år med foreløbige beregninger baseres tallene i højere grad på udviklinger end niveauer i ATR.
Aflønning af ansatte fordelt på brancher
Datagrundlaget til nationalregnskabet er omfangsrigt og omfatter bl.a.:
Administrative data, regnskaber for virksomheder og den offentlige sektor, skattedata, undersøgelser om virksomheder og husholdninger, udenrigshandel med varer og tjenester, betalingsbalancen og energiregnskab.
En branchefordelt oversigt over kilder, der anvendes til beregning af nationalregnskabet, kan ses i Branchefordelt kildeoversigt
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med statistikken er, at give et detaljeret billede af økonomiens samlede produktionsapparat samt den del af nationalformuen, der er placeret i faste aktiver. Fast realkapital er opgjort efter retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabssystem, ESA2010, og er baseret på Nationalregnskabets investeringsserier. Offentliggørelse af fast realkapital efter ESA2010 skete første gang i september 2014.
Det kvartalsvise nationalregnskab giver en samlet og aktuel beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Hovedfokus er på de kortsigtede udsving i økonomien, hvilket gør det særligt velegnet til konjunkturanalyser og vurdering af økonomiens tilstand og som grundlag for økonomiske modeller og prognoser. Statistikken beskriver økonomien som helhed og de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner samt transaktioner mellem Danmark og udlandet. Statistikken er udarbejdet siden 1988, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra og med 1. kvartal 1990.
Beskæftigelse og løn i nationalregnskab belyser udviklingen på arbejdsmarkedet på en sådan måde, at det er muligt at sammenholde udviklingen på arbejdsmarkedet med udviklingen i fx BNP, produktion og værditilvækst som opgøres i nationalregnskabet.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
