Gå til sidens indhold

Sektorfordelt nationalregnskab

I de årlige sektorregnskaber belyses den økonomiske udvikling i sektorerne. Den samlede økonomi opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland.
Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget.

Introduktion

Sektorerne kan yderligere opdeles i undersektorer. I de årlige sektorregnskaber opdeles de finansielle selskaber i otte delsektorer.

Hvor der i det årlige nationalregnskab fokuseres på produktionen og den primære fordeling af produktionsresultatet på løn og overskud af produktionen, så er hovedfokus i sektorregnskaberne på den videre omfordeling af produktionsresultatet gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst.

Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). 

Endelig belyser sektorregnskaberne ændringer i og sammensætningen af de faste aktiver og de finansielle aktiver og passiver. 

Opgørelsen af sektorregnskaberne følger retningslinjerne i Det Europæiske Nationalregnskabs - System, ENS2010, hvilket sikrer international sammenlignelighed. Sektorregnskaberne er konsistente med det årlige nationalregnskab.

Udover årlige sektorregnskaber udarbejdes der også kvartalsvise sektorregnskaber.

Hovedtal






Relateret indhold i Sektorfordelt nationalregnskab

Kontakt

Ulla Ryder Jørgensen
Telefon: 39 17 36 73

Fandt du ikke det, du søgte?

Har du brug for hjælp til at finde den rette statistik?
Kontakt vores informationsservice

Har du behov for skræddersyet statistik, hjælp til interviewundersøgelser, eller ønsker du som forsker adgang til mikrodata? Så kan vi hjælpe dig.
Læs mere om vores produkter og ydelser

Tilmeld dig nyheder

Modtag nyheder om de emner, der interesserer dig

Kurser om statistik

Se kurser udbudt af Danmarks Statistik

Har du lyst til at lære mere om statistikken?

Se vores kursusoversigt her