Offentlig sektors økonomi
Hvor mange udgifter og indtægter har den offentlige sektor? Hvor mange penge går til fx forsvar, sundhedsvæsen og undervisning – og hvor stor er den offentlige formue? Den offentlige sektors økonomi giver et samlet billede af de økonomiske aktiviteter i offentlig forvaltning og service samt i de offentlige virksomheder.
Hvad betyder...?
Opgøres for hver sektor som aktiver minus passiver.
De offentlige forbrugsudgifter opdeles i individuelle og kollektive forbrugsudgifter.
Det offentliges udgifter til individuelt forbrug er udgifter til ydelser, der forbruges af enkeltpersoner, fx en lang række ydelser inden for undervisnings- og sundhedsområdet.
De kollektive forbrugsudgifter er udgifter til ydelser, der forbrugers kollektivt, fx forsvar og retsvæsen.
Seneste nyhed om Offentlig sektors økonomi
Udvalgt statistik om Offentlig sektors økonomi
Økonomien i offentlig forvaltning og service
Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.
Kilderne til de årlige offentlige finanser
- Statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
- Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
- Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer
**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **
- Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
- Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
- Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
Udvikling i det offentlige forbrug
Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.
Kilderne til de årlige offentlige finanser
- Statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
- Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
- Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer
**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **
- Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
- Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
- Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
Fordelingen af de offentlige udgifter efter formål
Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende kildegrundlag til rådighed til udarbejdelsen af de årlige og kvartalsvise offentlige finanser. Hovedkilderne er fra offentlige regnskabssystemer, men disse suppleres af øvrige kilder når informationen i de offentlige regnskaber ikke er tilstrækkelig til udarbejdelsen af de offentlige finanser.
Kilderne til de årlige offentlige finanser
- Statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Årsregnskaber for ”Extra Budgetary Units (EBU), hvor EBU er enheder der ikke er omfattet af statsregnskabet eller af kommunernes og regionernes regnskaber, men som aflægger selvstændige årsregnskaber, f.eks. Folkekirken, erhvervsskoler, gymnasier og universiteter
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
- Oplysning fra Danmarks Nationalbank om renter i forbindelse med statens indgåelse af swaparrangementer
- Spørgeskema til kommuner og regioner om renter i forbindelse med deres indgåelse af swaparrangementer
**Kilderne til de kvartalsvise offentlige finanser **
- Regnskabsoplysninger for staten fra Økonomistyrelsen, med samme detaljeringsgrad som selve statsregnskabet
- Regnskabsoplysninger fra Budget- og regnskabssystem for kommuner og regioner
- Supplerende skatteoplysninger fra Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen
- Momsopgørelse fra Danmarks Statistiks statistik Firmaernes køb og salg (FIKS)
- Punktafgiftsstatistik fra Skattestyrelsen
- Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet
- Oplysninger fra Erhvervsstyrelsen vedr. tiltag i forbindelse med COVID-19 pandemien
- Oplysninger fra Udbetaling Danmark om indkomstoverførsler
- Oplysninger fra statistikken ”Offentligt forsørgede” fra Danmarks Statistik til fordeling af udgifterne til kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge i aktiverede og ikke-aktiverede
- Oplysninger for samtlige a-kasserne fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)
- Årsregnskab fra Lønmodtagernes Garantifond
- Årsregnskab fra Danske A-kasser
Udviklingen i den finansielle nettoformue
Hovedkilderne er regnskaber for stat, regioner og kommuner, samt sociale kasser og fonde. Herudover er følgende kilder brugt:
- Indenlandsk og udenlandsk gæld - Danmarks Nationalbank.
- Den Sociale Pensionsfond (DSP) - Danmarks Nationalbank.
- Grønne obligationer - Udbetaling Danmark.
- Statens beholdninger af og transaktioner i unoterede og noterede aktier - Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen.
- BNP for ikke afsluttede år - Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomisk Redegørelse.
- Køb og salg af aktier - Nasdaq OMX.
- Beregninger af statens aktieselskabsandele udfra regnskabsoplysninger og aktstykker.
- KommuneKredits udlån til kommuner og amter - KommuneKredit.
- Regnskaber for de såkaldte extra budgetary enheder, som er offentlige institutioner med selvstændige regnskaber - fx folkekirken og universiteter.
- Værdipapirstatistikken - Danmarks Nationalbank
- MFI statistikken - Danmarks Nationalbank
- Betalingsbalance statistikken - Danmarks Nationalbank
Den offentlige sektors størrelse efter bruttofaktorindkomst
Statistikkens data er baseret på regnskabsoplysninger fra staten, regionerne og kommuner samt fra ca. 800 offentlige virksomheder.
Om statistikken - dokumentation, kilder og metode
Læs mere i statistikdokumentationerne:
Formålet med Budgetter for offentlig forvaltning og service er for det første at belyse de økonomiske aktiviteter i den samlede offentlige forvaltning og service. Dernæst at belyse opgave/byrdefordelingen inden for den offentlige sektor og den øvrige samfundsøkonomi. Septemberversionen udarbejdes på baggrund af forslag til finanslov og martsversionen udarbejdes på baggrund af den vedtagene finanslov. Begge versioner udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet. Statistikken blev første gang produceret i 1995. Tallene findes fra 1996 og frem.
Formålet med statistikken er at belyse den offentlige sektors finanser, herunder de aktiviteter der ejes eller effektivt kontrolleres helt og delvist af det offentlige. Statistikken er udarbejdet siden 1993.
Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem.
Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet.
Formålet med de finansielle konti for offentlig forvaltning og service er at belyse hvorledes sektoren placerer/finansierer dens overskud/underskud på den offentlige saldo (fordringserhvervelsen, netto) samt belyse hvor den finansielle nettoformue/nettogæld er placeret i finansielle instrumenter. Statistikken anvendes i den generelle overvågning af den økonomiske udvikling i Danmark samt i analyse-, prognose- og modeløjemed. Statistikken er udarbejdet på årsbasis siden 2001 og kvartalsvis siden ultimo juni 2002. Tallene foreligger fra 1. kvartal 1995 og frem.
Statistikken for finansielle konti for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken revideret tilbage til første kvartal 1995. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.
Nationalregnskabet er en sammenhængende beskrivelse af samfundsøkonomien og dens udvikling. Det er både en beskrivelse af økonomien som helhed og af de transaktioner, der foretages mellem personer, virksomheder og institutioner. Nationalregnskabet indeholder også transaktioner mellem Danmark og udlandet. Der findes nationalregnskabstal tilbage til 1930’erne. Sammenhængende tidsserier for nationalregnskabets årlige tal findes tilbage til 1966, mens kvartalstal findes fra og med 1. kvartal 1990.
Statistikken for offentlige finanser belyser udgifter og indtægter i sektoren offentlig forvaltning og service og anvendes til at analysere udviklingen i den offentlige økonomi. Statistikken udkom første gang som årlig opgørelse for statistikåret 1971 og fra 1. kvartal 1999 som kvartalsopgørelse og er sammenlignelig i hele perioden.
Statistikken for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret siden seneste offentliggørelse. Ved denne hovedrevision er statistikken for de offentlige finanser revideret tilbage til 1971. Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande.
Denne hovedrevisionen af de offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad.
Brug for flere tal om Offentlig sektors økonomi?
Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx fordeling på stat, kommuner etc., eller detaljering af indtægter og udgifter.
Kontaktperson for denne statistik
Nyheder og publikationer om Offentlig sektors økonomi
