Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1441 - 1450 af 5226

    NYT: Vores materialeforbrug er steget 9 pct. siden 2014

    9. april 2025, Det samlede materialeforbrug i dansk økonomi var 136 mio. ton i 2023, hvilket svarede til 22,9 ton pr. indbygger. Materialeforbruget er steget med 9 pct. siden 2014. Forbruget af ikke-metalliske mineraler og produkter heraf er faldet med 12 pct. fra 2022 til 2023. I samme periode er aktiviteten inden for bygge- og anlægsaktiviteter faldet. Materialeforbruget opgøres som dansk ressourceindvinding (af råstoffer, afgrøder, fangst mv.) plus import fratrukket eksport. Den fortsatte stigning i forbruget af materialer indikerer en negativ udvikling i forhold til FN's verdensmål for bæredygtig udvikling. Læs mere om verdensmålene på vores temaside i afsnittet: , Delmål 12.2: Brug og håndter naturressourcer bæredygtigt, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Høj materialeanvendelse i Danmark sammenlignet med EU, Den danske økonomi har et højt materialeforbrug pr. indbygger sammenlignet med det gennemsnitlige forbrug i EU, der lå på 13,9 ton pr. indbygger i 2023. Vi brugte dermed 65 pct. flere ton materialer sammenlignet med det europæiske gennemsnit. Det er især vores brug af biomasse, der ligger over EU-gennemsnittet (120 pct.), men også vores forbrug af ikke-metalliske mineraler, herunder sand og grus, og fossil energi ligger væsentligt over EU gennemsnittet. Derimod ligger vores forbrug af metalliske mineraler under EU gennemsnittet. Vores materialeforbrug pr. indbygger er på niveau med Sverige (22,5 ton), men er højere end andre nabolande. Forskellen mellem materialeforbruget i forskellige lande kan skyldes den økonomiske struktur, hvor naturressourcer fx forekomst af metalliske og ikke-metalliske råstoffer har stor betydning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, og , eurostat, Sand og grus udgør den største mængde materialer, Sand og grus udgør den største vægtandel af det indenlandske materialeforbrug og var på 60,0 mio. ton i 2023. Dette svarer til 44 pct. af det indenlandske materialeforbrug. Sand og grus anvendes primært i bygge- og anlægsaktiviteter. Forbruget af fossil energi var 24,0 mio. ton og græs og halm mv. 17,0 mio. ton. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, De fleste materialer stammer fra Danmark, Størstedelen af det direkte materialeinput stammer fra indenlandsk ressourceindvinding (99,8 mio. ton), mens 74,1 mio. ton kommer fra import. Vi indvinder selv størstedelen af det sand og grus vi bruger, mens vi importerer fossil energi. Vi eksporterer mest biomasse (12,2 mio. ton) efterfulgt af fossil energi (8,4 ton)., Dansk økonomis fysiske materialestrømme. 2023,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 100, 74, 174, 38, 136, Biomasse, 35, 19, 54, 12, 41, Metalliske mineraler , 0, 7, 7, 6, 1, Sand og grus og andre ikke-metalliske mineraler, 61, 13, 74, 4, 70, Fossil energi , 4, 28, 32, 8, 24, Andre produkter, 0, 5, 5, 5, 1, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0, 2, 2, 3, -1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrm2, Vi producerer korn, importerer træ og eksporterer svinekød, Kategorien biomasse dækker fx over landbrugsafgrøder, træ og animalske produkter. Den danske indvinding af biomasse på 34,6 mio. ton bestod især af græs, halm og korn. Importen af biomasse var på 18,9 mio. ton i 2023, heraf stod træ og landbrugsafgrøder i form af foder for de største mængder. Eksporten af biomasse var 12,2 mio. ton i 2023, heraf var omkring en tredjedel svinekød og mejeriprodukter mv., Materialestrømsregnskab 2023, 9. april 2025 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2026, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51110

    NYT: Mere affald fra bygge- og anlægsbranchen

    18. september 2024, Bygge- og anlægsbranchen producerede 15 mio. ton affald i 2022. To tredjedele af branchens affald var jordaffald fra anlæg, fx af nye metrolinjer. Mængden af jordaffald er tæt på tredoblet siden 2011, og mængden af byggeaffald er steget med 61 pct. i samme periode. Byggeaffald består primært af asfalt og beton, men også blandet affald, jern og træ fra nedrivning og renovering af bygninger. Stigningen i bygge- og jordaffald skal ses i sammenhæng med store infrastrukturprojekter og stigende byggeaktivitet. Størstedelen af bygge- og jordaffald går til genanvendelse eller bliver brugt til fyld fx under veje og i støjvolde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Erhvervsaffald genanvendes i stor stil, Danske virksomheder, ekskl. bygge- og anlægsbranchen, producerede til sammen 3,8 mio. ton affald i 2022. Industrien producerede mest affald, med 1,2 mio. ton, heraf blev 75 pct. indsamlet til genanvendelse. Virksomheder inden for handel og forsyning mv. samt i landbrug, skovbrug og fiskeri sendte omtrent tre fjerdedele af affaldet til genanvendelse. Transportvirksomheder sorterede 56 pct. og virksomheder inden for offentlig og privat service mv. sorterede 45 pct. af affaldet til genanvendelse i 2022. I offentlig og privat service mv. indgår affald fra fx hoteller og restauranter, rengøring, offentlig administration, undervisning og sundhed., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Husholdningerne sorterer mere madaffald, plast og tekstilaffald, Husholdningerne sorterede 232.000 ton madaffald og andet organisk affald i 2022. Det er over ti gange så meget, som i 2011. Vi sorterer også mere plastaffald. I 2022 blev det til 76.000 ton plastaffald fra husholdningerne, svarende til over en tredobling siden 2011. Stigningerne skal ses i sammenhæng med nye affaldsordninger og øget fokus på sortering i husholdningerne. Der er også udrullet nye ordninger til indsamling af tekstilaffald fra husholdningerne. I 2022 sorterede vi 6.000 ton tekstilaffald til genanvendelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Vi smider hver især over et halvt ton affald ud om året, Hver dansker producerede i gennemsnit 531 kg affald i 2022. Dagrenovation mv. er den affaldstype vi producerer mest af, 215 kg pr. person i 2022. Mængden af dagrenovation mv. er faldet med 37 pct. siden 2011, i takt med øget sortering af affald til genanvendelse. Dagrenovation bliver typisk sendt til affaldsforbrænding og bliver til el og fjernvarme. Derudover sorterede hver dansker 118 kg haveaffald mens mængden af sorteret madaffald var 39 kg, træaffald var 37 kg og pap og papir var 34 kg. Resten af husholdningernes affald var glas, jern og metal, plast og øvrigt affald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/affald, Affaldsregnskab 2022, 18. september 2024 - Nr. 269, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. september 2025, Alle udgivelser i serien: Affaldsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Affaldsregnskabet bygger på data fra Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem (ADS). Fordelingen på detaljerede brancher efter principperne i det grønne nationalregnskab er foretaget af Danmarks Statistik., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Affaldsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49291

    NYT: Lidt større materialeanvendelse i forhold til BNP

    14. december 2017, Fra 2014 til 2016 steg den såkaldte ressourceintensitet med 2,4 pct. fra 66 til 67 kg materialeanvendelse pr. 1.000 kr. BNP. Ressourceintensitet er et udtryk for, hvor store mængder materialer, der er nødvendige for at producere det danske BNP. Ressourceintensiteten beregnes ved at dividere den indenlandske materialeanvendelse (DMC) i kg med værdien af BNP i tusinde kr. Stigningen i ressourceintensiteten skal ses i sammenhæng med, at den pæne økonomiske vækst i Danmark på 1,6 pct. i 2015 og 2 pct. i 2016 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:427, ) var skabt gennem en stigende materialeanvendelse. I denne periode var ressourceintensiteten drevet primært af bygge- og anlægsaktiviteter. Målt i perioden 2007-2016 faldt ressourceintensiteten med 18,6 pct. fra 83 til 67 kg. DMC pr. 1.000 kr. BNP., Byggebranchen påvirker ressourceintensitetens udvikling, Stigningen i DMC pr. BNP skyldes primært en øget indvinding af grus, sten og sand fra den danske natur, som er tæt knyttet til bygge- og anlægsaktiviteter i økonomien. Samtidig påvirker byggebranchen generelt den samlede materialeanvendelse kraftigere, end den påvirker BNP, hvilket betyder, at en stigende bygge- og anlægsaktivitet alt andet lige giver en stigning i ressourceintensiteten. I 2016 udgjorde indvindingen af grus, sten og sand omkring 40 pct. af den samlede danske indvinding, et niveau der er meget tæt på niveauet før finanskrisen., Fortsæt fald i brugen af fossil energi, I 2016 udgjorde den samlede indenlandske materialeanvendelse 131,2 mio. tons. Fossil energi og produkter heraf udgjorde 24,1 mio. tons eller 18 pct. af materialeanvendelsen, et fald på 30 pct. sammenlignet med 2007. Biomasseanvendelsen har været meget stabil i perioden 2007-2016 med en mængde på mellem 38 og 41 mio. tons. Andelen af biomasse i den samlede materialeanvendelse er dog steget lidt fra 25 pct. i 2007 til 29 pct. i 2016., Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2016,  , 1., Dansk , ressource-, indvinding,  , 2., Import,  , 3. , Direkte, materiale-, input , (3=1+2), 4. , Eksport,  , 5., Indenlandsk, materiale-, anvendelse , (5=3-4), Udvikling i , indenlandsk, materiale-, anvendelse , 2014-2016,  , mio. tons, pct., I alt, 110,5, 65,5, 176,1, 44,8, 131,2, 6, Biomasse, 35,3, 15,2, 50,5, 12,2, 38,3, -6, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,1, 6,1, 5,0, 1,1, 38, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf , 64,6, 9,4, 74,0, 5,7, 68,4, 20, Fossil energi, 10,6, 30,5, 41,1, 17,1, 24,1, -8, Andre produkter, …, 3,3, 3,3, 2,5, 0,7, 93, Affald, …, 1,0, 1,0, 2,3, -1,2, 2, Anm.: Importen er opgjort inkl. olieprodukter, der anvendes af danske virksomheder til internationale transportaktiviteter i udlandet. Produkttyperne , andre produkter, og , affald, er ikke relevante for opgørelsen af dansk ressourceindvinding., Danmarks DMC pr. indbygger ligger højere end EU's, I 2016 var den indenlandske materialeanvendelse i Danmark på 23 tons pr. indbygger, eller 76 pct. højere end materialeanvendelsen for EU's medlemslande, som var på 13 tons pr. indbygger. Gennem hele perioden fra 2007 til 2016 har Danmarks DMC pr. indbygger ligget højere end EUs, med en gennemsnitlig forskel på omkring 9 tons pr. år. Denne forskel skal ses i sammenhæng med, at BNP pr. indbygger i Danmark i denne periode har været væsentligt højere end den gennemsnitlige BNP pr. indbygger for EU-landene., DMC indgår i FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Både under FN's , verdensmål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst, og , verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion, er der delmål, der måles ved hjælp af bl.a. indikatoren DMC for indenlandsk materialeanvendelse. Til måling af fremdriften mod opfyldelsen af målene opstilles tre varianter af DMC: DMC målt i tons, DMC pr. indbygger og DMC pr. BNP., Om materialestrømsregnskabet, Regnskabet for vare- og materialestrømme beskriver arten og vægten af de varer og materialer, der er nødvendige for at opretholde dansk produktion, forbrug og eksport. , Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område. , Materialestrømsregnskabet er del af grønt nationalregnskab, Regnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab. Læs mere om det grønne nationalregnskab på , www., dst.dk/groent, nr, . , Materialestrømsregnskab 2016, 14. december 2017 - Nr. 493, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2018, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24610

    NYT: Stabil ressourceproduktivitet

    14. december 2018, Ressourceproduktiviteten har været stabil og ligget mellem 14.000 og 15.000 kr. pr. ton siden 2013. Ressourceproduktiviteten udtrykker, hvor meget værdi (opgjort som BNP) der skabes pr. ton materialer, vi bruger. I perioden fra 1993 til 2017 er ressourceproduktiviteten steget med 35 pct. fra 10.800 kr. pr. ton til 14.500 kr. pr. ton med maksimum i 2010 (15.500 kr. pr. ton). Udsvingene kan især forklares ved aktiviteter inden for bygge og anlæg. De år, hvor ressourceproduktiviteten falder, er sammenfaldende med de år, hvor der er høj aktivitet inden for bygge og anlæg. Det skyldes, at bygge- og anlægsbranchen har et stort forbrug af tunge råvarer og materialer., En indikator for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling, Ressourceproduktiviteten er en af indikatorerne for FN's verdensmål for bæredygtig udvikling: , Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion., Her opgøres den dog omvendt som indenlandsk materialeanvendelse pr. BNP. Se mere på , www.dst.dk/SDG, ., Indenlandsk materialeanvendelse, Den indenlandske materialeanvendelse (DMC) pr. indbygger var 24,3 ton i 2017. I perioden 1993 til 2017 har den svinget mellem 21,0 og 29,5 ton DMC pr. indbygger. Den indenlandske materialeanvendelse opgøres som vægten af de ressourcer, der udvindes fra dansk natur tillagt vægten af de varer, der importeres og fratrukket vægten af eksporten. DMC er en indikator for den samlede mængde materialer, der i perioden er tilgået økonomien, og som stadig er på det geografiske område.  , Ikke-metalliske mineraler og produkter udgjorde 50 pct. af den indenlandske materialeanvendelse i 2017, heraf udgjorde sand og grus 88 pct. Biomasse og fossil energi udgjorde hhv. 30 pct. og 19 pct. , Dansk økonomis fysiske materialestrømme fordelt på produkttyper. 2017,  , Dansk , ressource, indvinding, 1., Import, 2., Direkte , materiale-, input , (3=1+2), 3., Eksport, 4., Indenlandsk , materiale-, anvendelse , (5=3-4), 5.,  , mio. ton, I alt, 116,5, 67,0, 183,5, 44,1, 139,5, Biomasse, 38,4, 16,9, 55,3, 13,0, 42,3, Metalliske mineraler og produkter heraf, 0,0, 6,0, 6,0, 5,3, 0,7, Ikke-metalliske mineraler og produkter heraf, 67,4, 10,1, 77,6, 8,1, 69,4, Fossil energi og produkter heraf, 10,7, 29,4, 40,0, 13,4, 26,7, Andre produkter, 0,0, 3,5, 3,5, 2,6, 0,9, Affald til endelig anvendelse og deponering, 0,0, 1,1, 1,1, 1,7, -0,5, Materialestrømmene i 2017 er specificeret i tabellen. Den indenlandske anvendelse af ikke-metalliske mineraler og produkter samt biomasse er næsten udelukkende baseret på dansk ressourceindvinding, mens forbruget af fossil energi svarer til den importerede mængde., Materialestrømsregnskab 2017, 14. december 2018 - Nr. 482, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. december 2019, Alle udgivelser i serien: Materialestrømsregnskab, Kontakt, Maria Skytte Christiansen, , , tlf. 24 25 42 07, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på en række statistikker om dansk ressourceudvinding samt udenrigshandelsstatistikken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Materialestrømsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29304

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation