Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1711 - 1720 af 5186

    NYT: Folkeskolebibliotekerne udlånte 12,1 mio. bøger

    1. november 2024, Folkeskolebibliotekerne udlånte i 2023 12,1 mio. fysiske bøger. Det svarer til, at der i gennemsnit blev udlånt 24 fysiske bøger pr. elev på landets folkeskolebiblioteker. Det højeste antal udlån af fysiske bøger pr. elev var i kommunerne Ringkøbing-Skjern og Kolding, hvor der i gennemsnit blev udlånt 44 fysiske bøger pr. elev. Eleverne i den vestlige del af Danmark låner i gennemsnit flere fysiske bøger end eleverne i den østlige del., Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, og , UDDAKT20, Størstedelen af udlån er fysiske bøger, Udlån af fysiske bøger udgør 98,5 pct. af det samlede fysiske udlån på 12,3 mio. De resterende materialetyper såsom lydbøger, levende billeder og multimediematerialer udgør hver i sær under 1 pct. af udlånene. , Fysiske bøger udgør også størstedelen af den samlede materiale bestand, hvor bøger udgør 97,4 pct., Folkeskolebibliotekernes bestand og udlån af fysiske materialer 2023,  ,  , Bestand, Udlån,  ,  , 1.000 st., I alt,  , 22, 440,8, 12, 314,7, Bøger,  , 21, 856,5, 12, 135,5, Lydbøger,  , 25,8, 1,8, Musikoptageler,  , 30,2, 0,5, Levende billeder,  , 129,8, 1,8, Multimediematerialer,  , 64,5, 14,4, Andre materialer,  , 333,3, 96,4, Seriepublikationer,  , 0,8, 64,4, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FSBIB1, Udvidelse, Folkeskolebiblioteksstatistikken er en udvidelse af folkebiblioteksstatistikken, der skal bidrage med viden om udlån, bestand og lånere på landets folkeskolebiblioteker. Den nye statistik bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer og belyser de fysiske udlån samt mængden af fysiske materialer på folkeskolebibliotekerne. I 2025 udvides statistikken med digitale udlån., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Fem kommuner har såkaldte fællesbiblioteker, hvor folke- og folkeskolebibliotekerne er kombineret, og i et vist omfang med fælles drift. Lånere og bestand indberettes ikke på nuværende tidspunkt og beregnes ikke. Udlånene er en beregnet størrelse efter andel af bestemt materialeanskaffelsestype, som er beskrevet i , Vejledning til fællesbiblioteker, ., Biblioteker (tillæg) 2023, 1. november 2024 - Nr. 316, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Biblioteker (tillæg), Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Kilder og metode, Statistikken bygger på filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer. Formålet med folkeskolebiblioteksstatistikken er at belyse folkeskolebibliotekernes aktiviteter., Læs mere om kilder og metoder vedr. statistikken i , statistikdokumentationen om biblioteker, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54660

    NYT: Øget interesse for bibliotekernes undervisning

    7. juli 2023, Efter to år med nedlukninger grundet COVID-19 er flere af bibliotekernes aktiviteter, såsom arrangementer og udstillinger, tilbage på niveauet før COVID-19. Der blev afholdt 25.500 arrangementer og fremvist 3.000 udstillinger, hvor der i COVID-19-årene kun blev afholdt omkring 14.-15.000 arrangementer og 2.000 udstillinger. Omfanget af bibliotekernes undervisningsaktiviteter er ligeledes steget markant - både i antallet af lektioner og i det gennemsnitlige antal deltagere. Det samlede antal besøgende på bibliotekerne steg fra 17,8 mio. i 2021 til 28,6 mio. i 2022 - en stigning på 61 pct. Det er dog stadig lavere end i 2019, hvor der var 37,4 mio. biblioteksbesøg., Kilde: , statistikbanken.dk/bib2b, Bibliotekernes brugerundervisning er vokset markant i omfang, Når det kommer til bibliotekernes brugerundervisning, hvor bibliotekspersonalet afholder en annonceret undervisning for tilmeldte biblioteksbrugere, er aktiviteten over niveauet fra både før og under COVID-19. Der blev gennemført 4.500 lektioner for 58.800 deltagere i 2021, mens antallet steg til 7.400 i 2022 for 159.600 deltagere. I 2021 mødte der i gennemsnit 13 deltagere op pr. undervisning, mens der i 2022 mødte 21 deltagere op. Brugerundervisning kan fx være IT-caféer, retshjælp, diverse former for vejledning mv., Bibliotekernes udlån nærmer sig niveauet før COVID-19, Fysiske udlån fra landets folkebiblioteker er steget fra 17,4 mio. udlån i 2021 til 23,3 mio. i 2022, hvilket er en stigning på 33 pct. Niveauet for udlån er dog fortsat under niveauet før COVID-19, hvor der blev lånt 29,4 mio. materialer på folkebibliotekerne. Kigges der i stedet på , digitale udlån fra eReolen, , er antallet af udlån steget fra 5 mio. i 2019 til 8,2 mio. i 2022, svarende til en stigning på 64 pct. Særligt lydbøger er steget i popularitet blandt lånerne, da to ud af tre digitale udlån er lydbøger., Kilde: , statistikbanken.dk/bib1, og , statistikbanken.dk/ibib1a, Biblioteker 2022, 7. juli 2023 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2024, Alle udgivelser i serien: Biblioteker, Kontakt, Trine Jensen, , , tlf. 20 13 88 17, Isabel Maria dos Santos Cardoso, , , tlf. 61 50 11 61, Kilder og metode, Statistikken bygger på spørgeskemaer udsendt til alle folkebiblioteker, filindberetninger fra bibliotekernes administrationssystemer samt supplerende informationer fra Slots- og Kulturstyrelsen. Formålet med folkebiblioteksstatistikken er at belyse bibliotekernes aktiviteter (de pædagogiske læringscentres). , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biblioteker, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46743

    NYT: 36 pct. af førstegangsmødrene var mellem 30-34 år

    11. februar 2025, Mere end hver tredje (36 pct.) af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var i aldersgruppen 30-34 år, hvilket er en stigning fra 29 pct. i 2008. Mere end halvdelen af de førstegangsfødende kvinder (54 pct.) var mellem 27 og 32 år; en stigning fra 2008, hvor den tilsvarende andel var 46 pct. Generelt er der færre yngre førstegangsfødende kvinder. Kun 11 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2024 var under 25 år; et fald fra 21 pct. i 2008. De alleryngste mødre, dvs. kvinder under 20 år, udgjorde i 2024 under 1 pct. af alle førstegangsfødende. I 2008 var denne andel 3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fodpm, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder var 30,3 år i 2024, hvilket svarer til en stigning på 1,5 år i forhold til 2008, hvor gennemsnitsalderen var 28,8 år. Sammenlignet med 2023 er gennemsnitsalderen steget med 0,3 år. Gennemsnitsalderen har også været stigende for de fædre, som blev far for første gang, om end ikke i samme grad, fra 31,3 år i 2008 til 31,9 år i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod11, De førstegangsfødendes alder varierer geografisk, Gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende varierede i 2024 fra 27,0 år for kvinderne i Tønder Kommune til 32,3 år for kvinder bosat i Rudersdal, Gentofte og Hørsholm kommune. Generelt var gennemsnitsalderen højest i kommunerne omkring København og Århus, hvor bl.a. gennemsnitsalderen for de førstegangsfødende kvinder i Københavns Kommune var 31,9 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fod111, Husstande, familier og børn 1. januar 2025, 11. februar 2025 - Nr. 30, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Husstande, familier og børn, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51009

    NYT: Færre er gift når de får børn

    27. september 2018, 33 pct. af de førstegangsfødende kvinder i 2017 var gift. For 20 år siden var det 40 pct. af de førstegangsfødende, der var gift. Af de mødre, der fødte for anden gang i 2017 var 53 pct. gift, mens 66 pct. af dem, der fødte barn nummer tre eller højere var gift på fødselstidspunktet., Flest fødte er deres forældres første barn, 41 pct. af de levendefødte i 2017 var begge deres forældres første barn, 30 pct. var deres forældres andet fælles barn, mens 11 pct. blev født ind i en familie med mindst to helsøskende og ingen halvsøskende. I alt 83 pct. af de fødte i 2017 havde forældre, der ikke havde børn med tidligere partnere., 17 pct. af mødrene fik deres barn nr. tre eller højere i 2017, 16 pct. af de fødte i 2017 med en mor med dansk oprindelse er hendes tredje eller højere nummer barn. Det gælder en næsten dobbelt så stor andel - 30 pct. - af de fødte med en indvandrermor af ikke-vestlig oprindelse. Kun 12 pct. af de vestlige indvandrermødre fik deres barn nummer tre eller højere., Far er oftest ældre end mor, Far er i gennemsnit 2,5 år ældre end mor blandt de fødende par i 2017. 25 pct. af de fødte har forældre med en aldersforskel på mindre end et år. 14 pct. har en mor, der er mere end et år ældre end far, mens 59 pct. har en far, der er mere end et år ældre end mor. 21 pct. af de fødte har en far, der er mere end fem år ældre end deres mor., Fertilitetsdatabasen 2017, 27. september 2018 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2019, Alle udgivelser i serien: Fertilitetsdatabasen, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Grundmaterialet for beregningerne af fertilitet er udtræk fra Fertilitetsdatabasen. Se statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Fertilitetsdatabasen (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29823

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation