Søgeresultat

NYT: Vestjyske landmænd vander mest

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014

Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/25501

Nyt

NYT: Husholdningerne sparer fortsat meget op

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015

Kvartalsvise sektorregnskaber 4. kvt. 2015, Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto), der kan beskrives som forskellen mellem disponibel indkomst og kapitaloverførsler på den ene side og forbrug samt bruttoinvesteringer, bl.a. i ejerboliger, på den anden side var i fjerde kvartal 3,2 mia. kr. Det er et fald på 9,0 mia. kr. i forhold til det foregående kvartal. Overordnet set lå husholdningernes finansielle opsparing dog højt i 2015, hvilket især gør sig gældende for årets to første kvartaler., Den finansielle opsparing, En positiv finansiel opsparing betyder, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Omvendt betyder en negativ finansiel opsparing, at de har øget nettogælden. Det høje niveau i 2015 for både bruttoopsparing og den finansielle opsparing skyldes primært tre faktorer: Et relativt højt niveau for udbytter, et foreløbigt skøn for pensionsafkastskatten i 2015, der er markant lavere end den opgjorte værdi for 2014. Desuden var omfanget af omlægninger af kapitalpensioner markant lavere end i 2014. , Efterlønsbidrag og beskatning af kapitalpension, Udviklingen har siden 2012 været påvirket af nogle ekstraordinære forhold i forbindelse med en omlægning af beskatningen af kapitalpensioner og en ekstraordinær tilbagebetaling af indbetalte bidrag til efterlønsordningen. I figuren er den faktiske udvikling stillet over for udviklingen, hvis der korrigeres for de ekstraordinære effekter. Husholdninger omfatter i denne opgørelse også non-profit institutioner rettet mod husholdningerne, men deres finansielle opsparing er ganske lav., Udsvingene i husholdningernes finansielle opsparing i de senere år er lidt mere afdæmpede, når man ser på de korrigerede størrelser. De ekstraordinære forhold betyder, at der registreres et fald i husholdningernes opsparing. Omlægningen af beskatningen af kapitalpensioner bestod i, at husholdningerne kunne opnå en rabat ved at afregne skatten nu i stedet for at afvente udbetalingen af pensionen. Det betyder, at der i sektorregnskaberne registreres et fald i husholdningernes pensionsformue svarende til den fremskyndede skattebetaling. Samlet set er husholdningerne bedre stillet efter omlægningen, fordi faldet i pensionsformuen, på grund af rabatten, er mindre end den skat, der ellers skulle have været betalt ved udbetalingen af pensionen., Sædvanlige udsving, Udviklingen i husholdningernes finansielle opsparing påvirkes også af forhold, der ikke har ekstraordinær karakter. Fx påvirkes opsparingen af udviklingen i udbetalte udbytter og - især - udviklingen i den skat, husholdningerne betaler af afkastet af deres skattebegunstigede pensionsopsparing - den såkaldte PAL-skat. I år med store kursstigninger på aktier skal der betales en høj PAL-skat. Da den værdiforøgelse af aktierne, der følger af kursstigningerne, ikke indgår i sektorregnskabernes indkomstopgørelse, betyder det, at husholdningerne har mindre til rådighed til finansiel opsparing. , Kursændringer på aktier, herunder aktier i pensionsordninger, fører naturligvis til ændring i husholdningernes finansielle formue. Men i sektorregnskaberne registreres ændringen gennem omvurderinger/kursreguleringer, der opgøres i de finansielle konti og ikke gennem den finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto). , Sektorernes fordringserhvervelse, netto,  , Året,  , 2014, 2015,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , løbende priser, mia. kr., Fordringserhvervelse, netto,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , I alt , 149,6, 139,2,  , 49,0, 41,4, 28,2, 32,0, 43,5, 35,6, Ikke-finansielle selskaber, 110,4, 63,4,  , 44,3, 48,5, 9,1, -9,2, 32,2, 31,2, Finansielle selskaber, 52,0, 18,3,  , 11,9, 9,1, -3,8, 8,8, 8,2, 5,1, Offentlig forvaltning og service, 28,5, -41,1,  , 11,2, 11,2, -20,8, -7,3, -9,1, -3,9, Husholdninger mv., -41,3, 98,6,  , -18,4, -27,3, 43,6, 39,6, 12,2, 3,2, Indkomst, forbrug og opsparing i husholdningerne mv., sæsonkorrigerede værdier,  ,  , Året,  , 2014, 2015,  ,  , 2014, 2015,  , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  ,  , løbende priser, mia. kr., 1, Disponibel bruttoindkomst, 943, 1, 019,2,  , 232,3, 240,4, 255,5, 257,8, 250,7, 255,1, 2, Forbrugsudgift, 926,5, 951,8,  , 231,8, 234,8, 236,2, 237,3, 238,5, 239,8, 3, Korr. for ændr. i pensionskassereserver, 26,3, 84,4,  , 5,1, 3,0, 20,9, 27,0, 18,2, 18,2, 4, Bruttoopsparing (1-2+3), 42,7, 151,8,  , 5,6, 8,7, 40,3, 47,5, 30,4, 33,6,  ,  , real vækst i pct. i forhold til kvartalet før, 5, Disponibel bruttoindkomst, 1,5, 7,5,  , -0,8, 2,3, 8,2, -0,1, -3,0, 0,8, 6, Forbrugsudgift, 0,5, 2,1,  , 0,2, 0,6, 0,9, 0,0, 0,6, 0,3,  ,  , pct., 7, Opsparingsandel (4 i pct. af (1+3)), 4,4, 13,8,  , 2,3, 3,6, 14,6, 16,7, 11,3, 12,3, Nyt fra Danmarks Statistik, 31. marts 2016 - Nr. 156, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Kilder og metode, De kvartalsvise sektorregnskabers vigtigste kilder er - ud over de årlige sektorregnskaber - regnskabsoplysninger for stat, kommuner og finansielle selskaber, det kvartalsvise nationalregnskab, momsstatistikken og den finansielle statistik. Sektorregnskaberne er konsistente med den opgørelse af det reviderede nationalregnskab. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20529

Nyt

NYT: Danskernes opsparing mere end firedoblet på ti år

Finansielle konti 2018 november-version

Finansielle konti 2018 november-version, De danske husholdninger har de sidste ti år fået mere luft i økonomien. Husholdningernes bruttoopsparing udgjorde 142 mia. kr. i 2018 og var dermed mere end fire gange større end bruttoopsparingen i 2008 på 31 mia. kr. Årsagen til den stigende opsparing er først og fremmest, at husholdningernes privatforbrug siden finanskrisen har udviklet sig langsommere end indkomsten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd23, ., Positiv finansiel opsparing for fjerde år i træk og brud med lang tradition, Med en afdæmpet udvikling i både privatforbrug og faste bruttoinvesteringer i 2018 har husholdningerne for fjerde år i træk øget deres finansielle opsparing. Det vil sige, at husholdningerne har øget deres beholdning af værdipapirer, pensioner, kontanter og bankindeståender mere, end de har øget deres gæld. Husholdningernes finansielle opsparing (fordringserhvervelse, netto) udgjorde 41 mia. kr. i 2018. , De seneste fire års udvikling er et brud på tendensen i perioden 1995-2014, hvor husholdningerne med få undtagelser havde en negativ finansiel opsparing. Dette var især tilfældet op til finanskrisen. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasd24, ., Pæn opsparing men faldende aktiekurser betød lavere finansiel formue, Værdien af husholdningernes finansielle aktiver faldt med 78 mia. kr. fra 2017 til 2018. Samtidig steg gælden med 21 mia. kr., og den samlede finansielle nettoformue faldt således med 99 mia. kr. Udviklingen skyldes især faldende kurser på aktier og andre aktiver i løbet af året. Dette fald var større end årets samlede finansielle opsparing på 41 mia. kr., Husholdningernes aktiver og passiver 2018*,  , Primo, balance,  , Transak-, tioner,  , Omvur-, deringer,  , Andre mæng-, demæssige , ændringer, Ultimo , balance,  ,  , mia. kr., Finansielle aktiver i alt, 6, 566, 112, -190, -0, 6, 489, Indskud, 1, 011, 47, -2, -, 1, 056, Aktier mv., 2, 078, -16, -132, -0, 1, 930, Pension mv., 1, 3, 400, 82, -55, -, 3, 426, Øvrige aktiver, 78, -1, -1, -, 76, Finansielle passiver i alt, 2, 839, 71, -4, -46, 2, 860, Lån, 2, 758, 38, -4, -7, 2, 785, Øvrige passiver, 80, 33, -, -39, 75, Finansielle opsparing, - , 41, -, -, -, Finansiel nettoformue, 3, 728, 41, -186, 46, 3, 629, *Foreløbige tal., 1, Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og LD Fonde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nasf, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Om data til denne offentliggørelse, Denne offentliggørelse kombinerer resultater fra sektorregnskabernes ikke-finansielle og finansielle konti. Opgørelsen af de ikke-finansielle sektorregnskaber belyser, hvordan produktionsresultatet omfordeles gennem renter, udbytter, skatter, pensioner og andre overførsler. Resultatet efter omfordelingen er den disponible indkomst. Sektorregnskaberne belyser også anvendelsen af den disponible indkomst til forbrug og opsparing, og hvordan opsparingen sammen med kapitaloverførsler, netto, anvendes til faste bruttoinvesteringer, lagerændringer, erhvervelse af værdigenstande og fordringserhvervelse, netto (finansiel opsparing). De finansielle konti belyser, hvordan økonomiens agenter fordelt på sektorer placerer eller finansierer den finansielle nettoopsparing via finansielle instrumenter., Ny offentliggørelsesrytme, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire årsversioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Hvad sektorregnskaberne angår, kommer dertil i september en opdatering af de to foreløbige år af både de ikke-finansielle og de finansielle konti. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet: , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Se endvidere afsnittet 'Særlige forhold ved denne offentliggørelse' i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 407, , der udkom 7. november 2019., Nyt fra Danmarks Statistik, 7. november 2019 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Mads Tygesen, , , tlf. , Kilder og metode, Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/28970

Nyt

KAS300: Gennemsnitligt antal beskæftigede

branche (DB07), socioøkonomisk status, alder, køn og periode
2008-2023 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/KAS300

Statistikbanktabel

NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015

Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Nyt fra Danmarks Statistik, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20683

Nyt

NYT: Offentligt underskud på 41,1 mia. kr. i 2015

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016

Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2015-2016, I 2015 er der opgjort et underskud på den offentlige saldo på 41,1 mia. kr. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2015 som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver underskuddet på ca. 66 mia. kr. I 2016 er der budgetteret med et underskud på 57,4 mia. kr. i løbende priser. Årene 2014, 2013 og 2012 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Omlægningen af kapitalpensionsordningen gav et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 62 mia. kr. i 2014 og 33 mia. kr. i 2013. I 2012 var underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som udgjorde 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016, Det offentlige forbrug er budgetteret til 531,3 mia. kr. i 2016 og opgjort til 519,7 mia. kr. i 2015. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,2 pct. i løbende priser fra 2015 til 2016 mod en opgjort stigning på 1,6 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.103 mia. kr. i 2016, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.103 mia. kr. i 2016 og opgjort til 1.105 mia. kr. i 2015. De budgetterede udgifter i 2016 er fordelt med 329 mia. kr. til aflønning af ansatte, 187 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 30 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 476 mia. kr. til løbende overførsler og 78 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Afskrivninger af skatterestancer, Der er indarbejdet et estimat for ekstraordinære afskrivninger af skatterestancer på 6,0 mia. kr. i hvert af årene 2013-2015. Det vurderes, at der er en stor sandsynlighed for, at der i statsregnskabet i de kommende år vil blive foretaget ekstraordinære afskrivninger af skatterestancerne. Afskrivningerne vil modsvare forskellen på den tidligere anvendte nominelle værdi og kursværdien, korrigeret for manglende retskraft. De skønnes hovedsageligt at vedrøre årene 2013, 2014 og 2015. I henhold til normal praksis for fordeling af afskrivninger på skatterestancer vil det skønnede totalbeløb blive fordelt ligeligt over de tre berørte år. Se også det særskilte notat , Indregning af sandsynlighed for retskraft i skatte-afskrivninger i forbindelse med marts-versionen af de offentlige finanser, , som er udarbejdet i forbindelse med denne offentliggørelse., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 994, 092, 1, 002, 362, 1, 005, 560, 1, 024, 756, 1, 024, 574, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 334, 346, 342, 775, 348, 096, 352, 987, 359, 673, 2., Kapitaludgifter, 104, 155, 73, 912, 81, 675, 80, 549, 78, 278, 2.1, Kapitalakkumulation, 69, 978, 68, 435, 74, 367, 71, 662, 70, 944, 2.1, Kapitaloverførsler, 34, 177, 5, 477, 7, 309, 8, 887, 7, 334, A., Udgifter i alt, 1, 098, 247, 1, 076, 274, 1, 087, 236, 1, 105, 305, 1, 102, 852, 3., Driftsindtægter, 1, 029, 923, 1, 058, 516, 1, 118, 819, 1, 065, 802, 1, 043, 696, 3.1, Salg af varer og tjenester, 55, 010, 54, 967, 54, 390, 55, 931, 53, 051, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 18, 260, 18, 856, 19, 782, 20, 746, 18, 417, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 50, 473, 44, 603, 38, 027, 25, 942, 23, 182, 3.4, Løbende skatter, 863, 879, 897, 805, 970, 076, 924, 197, 912, 305, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 21, 162, 19, 175, 18, 974, 18, 618, 18, 805, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 139, 23, 111, 17, 570, 20, 367, 17, 937, 4., Kapitalindtægter, 2, 180, -2, 599, -3, 090, -, 1, 574, 1, 759, B., Indtægter i alt, 1, 032, 103, 1, 055, 917, 1, 115, 729, 1, 064, 228, 1, 045, 455, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 35, 831, 56, 154, 113, 258, 41, 046, 19, 121, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -66, 144, -, 20, 357, 28, 493, -41, 077, -57, 397, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2012, 2013*, 2014*, 2015*, 2016*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 314, 639, 316, 995, 321, 501, 326, 790, 328, 809, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 926, 56, 944, 58, 316, 59, 176, 59, 352, 3., Forbrug i produktionen , 178, 020, 178, 143, 179, 720, 182, 906, 187, 054, 4., Andre produktionsskatter, 2, 990, 2, 992, 2, 999, 2, 868, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 643, -6, 628, -6, 380, -, 5, 648, -, 5, 081, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 544, 932, 548, 447, 556, 156, 566, 092, 573, 135, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 972, 29, 255, 29, 701, 30, 299, 29, 642, 8., Salg af varer og tjenester, -55, 010, -54, 967, -54, 390, -55, 931, -53, 051, 9., Egenproduktion overført til investering, -18, 260, -18, 856, -19, 782, -20, 746, -18, 417, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 501, 635, 503, 880, 511, 686, 519, 714, 531, 310, *Foreløbige tal., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. marts 2016 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21504

Nyt

NYT: Færre gæster i de zoologiske haver

Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014

Zoologiske anlæg og botaniske haver 2014, Der kom færre gæster i de zoologiske haver og botaniske anlæg i 2014 end i rekordåret 2013. Efter et åbningsår med over 1 mio. besøgende i 2013 oplevede Den Blå Planet en nedgang i besøgstallet på 320.000 personer. De tre zoologiske haver i København, Odense og Aalborg havde en samlet nedgang i besøgstallet på 392.000. Som den eneste af de ti største zoologiske haver havde Knuthenborg Safaripark en fremgang på 16.000 besøgende eller 7 pct. fra 2013 til 2014., Besøgstal faldet med 14 pct., Det samlede besøgstal for zoologiske haver faldt med 14 pct. i forhold til 2013. I forhold til årene før 2013 ligger besøgstallet for 2014 dog væsentligt højere; i forhold til 2012 er antallet af besøgende fx steget med omkring en halv million. Antallet af zoologiske haver, der er dækket af statistikken, var 28 både i 2013 og 2014., Besøgende i zoologiske og botaniske haver,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, Alle zoologiske og botaniske haver, 4, 016, 605, 4, 404, 061, 4, 447, 124, 5, 749, 515, 4, 929, 552, Statsstøttede i henhold til zooloven, 2, 609, 303, 3, 053, 634, 2, 997, 969, 4, 272, 394, 3, 492, 147, Andre statsstøttede, 222, 397, 216, 495, 232, 550, 229, 318, 208, 719, Ikke-statsstøttede, 1, 184, 905, 1, 133, 932, 1, 216, 605, 1, 247, 803, 1, 228, 686, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. april 2015 - Nr. 181, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Claus Werner Andersen, , , tlf. 91 37 64 04, Statistik­dokumentation, Zoologiske haver, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/19478

Nyt

SYGPS1: Modtagere af ydelser i forbindelse med lægebesøg mv.

område, ydelsesart, alder og køn
2006-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/SYGPS1

Statistikbanktabel

NYT: Fortsat flere flypassagerer

Luftfart 4. kvt. 2015

Luftfart 4. kvt. 2015, Antallet af afrejsende flypassagerer fra de danske lufthavne fortsatte med at stige i fjerde kvartal 2015, hvor der i alt var 37.000 eller 1 pct. flere passagerer end i tredje kvartal. Den internationale rutetrafik forblev næsten uændret i perioden, mens den nationale rutetrafik steg med 8.000 eller 2 pct. passagerer. Til sammenligning rejste 7.000 eller 2 pct. flere passagerer i samme periode med charter- og taxifly fra de danske lufthavne. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Størst stigning i København og Aalborg, I 2015 rejste der næsten 16 mio. passagerer fra de danske lufthavne, hvilket er en stigning på 532.000 eller 3 pct. sammenlignet med 2014. , Københavns Lufthavn havde 13,3 mio. passagerer i 2015, hvilket er en stigning på 491.000 eller 4 pct. i faktiske tal i forhold til året før. Antallet af passagerer steg med 25.000 eller 4 pct. i Aalborg Lufthavn, mens Billund Lufthavn havde 28.000 eller 2 pct. flere passagerer. Aarhus Lufthavn havde 29.000 eller 14 pct. færre passagerer i 2015 sammenlignet med 2014. , På udenrigsflyvninger steg antallet af passagerer, som rejste fra Københavns Lufthavn i 2015, sammenlagt med 515.000 eller 5 pct., mens Billund Lufthavn i samme periode havde 37.000 eller 4 pct. flere flyrejsende til udlandet. , Også stigende passagertal i Stockholm og Oslo, Til sammenligning kan det oplyses, at 11,6 mio. passagerer rejste fra Arlanda (Stockholm) i 2015, hvilket er en stigning på 3 pct. i forhold til året før. 14,8 mio. passagerer rejste fra Gardemoen (Oslo) i 2014, og i månederne januar-september 2015 har der været en stigning på 1,7 pct. i forhold til samme periode året før., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, sæsonkorrigerede tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2015 - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 789, 3, 803, 3, 952, 4, 078, 4, 115, 37, 1, National rutetrafik, 435, 431, 442, 446, 454, 8, 2, International rutetrafik, 3, 021, 3, 034, 3, 163, 3, 316, 3, 320, 4, 0, Charter- og taxitrafik, 328, 330, 336, 327, 334, 7, 2, Anm. 1: Underkategorierne summer ikke op til totalen, da hver serie sæsonkorrigeres for sig., Anm. 2: Vedr. begrebet chartertrafik, se afsnittet om kilder og metoder., Afrejsende passagerer fra offentlige danske lufthavne, faktiske tal,  , 2014, 2015, Ændring,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 4. kvt. 2014 - 4. kvt. 2015,  , 1.000 passagerer, pct., I alt, 3, 531, 3, 221, 4, 194, 4, 688, 3, 848, 317, 9, National, 466, 419, 486, 469, 481, 15, 3, International, 3, 065, 2, 803, 3, 707, 4, 219, 3, 367, 302, 10, Rutetrafik i alt, 3, 300, 2, 951, 3, 852, 4, 199, 3, 610, 310, 9, National, 448, 399, 463, 446, 465, 17, 4, International, 2, 852, 2, 552, 3, 389, 3, 753, 3, 145, 293, 10, Charter- og taxitrafik, 228, 268, 336, 484, 234, 6, 3, National, 17, 19, 20, 20, 15, -2, -11, International, 211, 249, 316, 464, 219, 8, 4, Anden trafik, 3, 3, 6, 6, 5, 2, 85,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Afrejselufthavn,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , København, 2, 966, 2, 696, 3, 462, 3, 860, 3, 257, 291, 10, National rutetrafik, 236, 209, 246, 239, 244, 8, 4, International rutetrafik, 2, 608, 2, 334, 3, 047, 3, 377, 2, 887, 279, 11, Charter- og taxitrafik mv., 122, 152, 169, 244, 126, 4, 3, Billund, 284, 267, 403, 496, 291, 7, 2, National rutetrafik, 21, 19, 25, 30, 26, 5, 22, International rutetrafik, 189, 168, 261, 293, 190, 1, 0, Charter- og taxitrafik mv., 73, 80, 117, 173, 75, 2, 2, Aalborg, 159, 151, 194, 209, 178, 19, 12, National rutetrafik, 107, 95, 104, 99, 110, 3, 3, International rutetrafik, 37, 37, 58, 63, 49, 12, 33, Charter- og taxitrafik mv., 16, 19, 32, 48, 19, 3, 21, Aarhus, 47, 42, 51, 45, 45, -2, -5, National rutetrafik, 29, 25, 27, 22, 27, -2, -6, International rutetrafik, 16, 12, 19, 16, 16, 0, -1, Charter- og taxitrafik mv., 2, 5, 5, 7, 2, 0, -19, Øvrige lufthavne, 74, 67, 84, 78, 77, 3, 4, National rutetrafik, 56, 50, 61, 56, 58, 2, 4, International rutetrafik, 1, 1, 4, 4, 3, 2, 102, Charter- og taxitrafik mv., 17, 15, 19, 18, 16, -1, -5, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. februar 2016 - Nr. 78, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Chartertrafik dækker erhvervsmæssig ikke-regelmæssig offentlig lufttrafik og er altså ikke sammenfaldende med charter- eller pakkerejser, selv om de kan foregå med chartrede fly. Statistikken er baseret på data, som lufthavnene har indberettet til Statens Lufthavnsvæsen på månedsbasis., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20645

Nyt

Analyser

Danmarks Statistiks analyser perspektiverer og fremhæver sammenhænge på tværs af forskellige statistiske emneområder. Analyserne har til formål at bidrage med fakta og ny viden, der er væsentlig for samfundsdebatten., Emnegruppe, Alle emner, Borgere, Arbejde og indkomst, Økonomi, Sociale forhold, Uddannelse og forskning, Erhvervsliv, Transport, Kultur og fritid, Miljø og energi,  , 1, 2, 3, 4, Næste, >

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/Analyser