Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1851 - 1860 af 4095

NYT: Byggeomkostningerne steg lidt i fjerde kvartal

6. marts 2020, Med en stigning på 0,6 pct. er omkostningerne ved at bygge en bolig en smule højere ved udgangen af 2019, sammenlignet med tredje kvartal. Stigningen i de samlede byggeomkostninger skyldes, at omkostningerne til både materialer og arbejdskraft er steget, med hhv. 0,6 pct. og 0,4 pct. Også for de to boligtyper, der ligger bag det samlede indeks, er omkostningerne steget - for enfamiliehuse steg de samlede omkostninger med 0,7 pct., og for etageboliger er de steget med 0,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, ., Byggeomkostningerne er højere end sidste år, Også set over en lidt længere periode fortsætter omkostningerne ved at opføre en bolig med at stige. Det er således en smule dyrere at bygge en ny bolig i dag, hvis man sammenligner med for bare et år siden. Stigningen på 0,6 pct. skyldes særligt, at arbejdsomkostningerne har fået et nøk opad med en stigning på 1,5 pct. det seneste år, mens omkostningerne til materialer er steget mere moderat med 0,2 pct. , Det samlede byggeomkostningsindeks for boliger er baseret på omkostningerne ved opførelsen af både enfamiliehuse og etageboliger. Begge typer byggeri oplevede stigninger i arbejdsomkostningerne på hhv. 1,5 pct. for enfamiliehuse og 1,6 pct. for etageboliger. På materialesiden steg omkostningerne i forbindelse med opførelsen af enfamiliehuse med 0,3 pct., mens de derimod faldt med 0,1 pct. for etageboliger., Arbejdsomkostningerne stiger inden for alle byggefag, På tværs af alle byggefag har man det seneste år oplevet en stigning i arbejdsomkostningerne. Den største stigning har man oplevet inden for murerarbejdet, hvor arbejdsomkostningerne er steget med 2,4 pct. Jord- og betonarbejde følger tæt efter med en stigning på 2,2 pct., mens malerarbejde og betonelementarbejde oplevede stigninger på hhv. 2,0 pct. og 1,8 pct. det seneste år. I den anden ende af skalaen finder man tømrer- og snedkerarbejde, hvor arbejdsomkostningerne steg med 0,8 pct., og vvs-arbejde som steg med 0,6 pct. , Stor variation i omkostningerne til materialer, Mens arbejdsomkostningerne har været stigende for hele byggebranchen det seneste år, er der en større variation i udviklingen i omkostningerne til materialer på tværs af fagene. Således havde betonelementarbejde en stigning i omkostningerne til materialer på 2,2 pct., mens den var 0,5 pct. for el-arbejde, 0,4 pct. for vvs-arbejde og 0,1 pct. for tømrer- og snedkerarbejde. Omkostningerne til materialer til jord- og betonarbejde samt murerarbejde faldt derimod begge med 0,9 pct., mens materialeomkostningerne til malerarbejde faldt med 1,2 pct., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2018, 2019, Ændring, 3. kvt. 2019 , Ændring, 4. kvt. 2018 , , Vægte, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2019, - 4. kvt. 2019, , , 1. kvt. 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , boliger i alt, 1.000, 104,8, 104,7, 105,2, 104,8, 105,4, 0,6, 0,6, Materialer, 713, 103,4, 103,2, 103,1, 103,0, 103,6, 0,6, 0,2, Arbejdsomkostninger, 287, 107,9, 108,1, 110,2, 109,1, 109,5, 0,4, 1,5, Jord- og betonarbejde, 167, 105,9, 105,0, 105,7, 105,0, 106,0, 1,0, 0,1, Materialer, 118, 103,8, 102,4, 102,3, 101,6, 102,9, 1,3, -0,9, Arbejdsomkostninger, 48, 111,1, 111,4, 114,1, 113,2, 113,5, 0,3, 2,2, Betonelementarbejde, 147, 109,3, 109,7, 110,4, 111,0, 111,6, 0,5, 2,1, Materialer, 124, 109,0, 109,5, 109,8, 110,7, 111,4, 0,6, 2,2, Arbejdsomkostninger, 23, 111,1, 111,3, 114,0, 113,1, 113,1, 0,0, 1,8, Murerarbejde, 123, 103,8, 103,4, 103,9, 103,1, 104,1, 1,0, 0,3, Materialer, 82, 101,4, 100,4, 100,3, 99,7, 100,5, 0,8, -0,9, Arbejdsomkostninger, 42, 108,0, 108,6, 110,4, 109,0, 110,6, 1,5, 2,4, Tømrer- og Snedkerarbejde, 331, 103,3, 103,2, 103,4, 102,9, 103,6, 0,7, 0,3, Materialer, 236, 102,7, 102,6, 102,3, 102,2, 102,8, 0,6, 0,1, Arbejdsomkostninger, 95, 104,8, 104,6, 106,0, 104,8, 105,6, 0,8, 0,8, Malerarbejde, 70, 103,2, 103,2, 104,0, 103,5, 103,8, 0,3, 0,6, Materialer, 32, 102,1, 101,2, 101,1, 100,6, 100,9, 0,3, -1,2, Arbejdsomkostninger, 38, 103,9, 104,7, 106,3, 105,9, 106,0, 0,1, 2,0, Vvs-arbejde, 111, 102,9, 103,2, 103,8, 103,5, 103,4, -0,1, 0,5, Materialer, 84, 101,4, 101,9, 101,7, 101,8, 101,8, 0,0, 0,4, Arbejdsomkostninger, 27, 107,2, 106,8, 110,0, 108,7, 107,8, -0,8, 0,6, El-arbejde, 51, 104,9, 105,7, 106,3, 106,2, 105,7, -0,5, 0,8, Materialer, 37, 103,1, 104,2, 103,7, 103,9, 103,6, -0,3, 0,5, Arbejdsomkostninger, 14, 108,8, 108,8, 112,4, 111,7, 110,5, -1,1, 1,6, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , enfamiliehuse i alt, 1.000, 104,7, 104,5, 105,0, 104,6, 105,3, 0,7, 0,6, Materialer, 730, 103,4, 103,2, 103,0, 103,0, 103,7, 0,7, 0,3, Arbejdsomkostninger, 270, 107,8, 107,9, 109,9, 108,9, 109,4, 0,5, 1,5, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , etageboliger i alt, 1.000, 105,1, 105,1, 105,8, 105,4, 105,7, 0,3, 0,6, Materialer, 655, 103,5, 103,4, 103,2, 103,1, 103,4, 0,3, -0,1, Arbejdsomkostninger, 345, 108,2, 108,4, 110,7, 109,7, 109,9, 0,2, 1,6, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, ., Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2019, 6. marts 2020 - Nr. 88, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30174

NYT: Forskning og udvikling udgør 2,9 pct. af BNP

21. december 2022, De samlede udgifter til forskning og udvikling (FoU) i 2021 er opgjort til 73,3 mia. kr., hvilket svarer til 2,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Niveauet i 2021 for BNP brugt på FoU var næsten uændret i forhold til 2020. Siden 2010 har FoU-udgifternes andel af BNP ligget tæt omkring 3 pct. Fordelingen mellem hhv. erhvervslivets og den offentlige sektors andel var stabil indtil 2017, hvorefter den offentlige sektors andel har været svagt stigende frem til 2021. I 2021 bidrog erhvervslivet med 44,6 mia. kr. og den offentlige sektor med 28,7 mia. kr. De samlede FoU udgifter er steget med 4,8 mia. kr. i forhold til 2020 (målt i løbende priser)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Stigning i antal årsværk anvendt til forskning og udvikling, I 2021 blev der samlet anvendt 64.700 årsværk til FoU i erhvervslivet og offentlige institutioner. Forskere udgjorde med 46.300 årsværk 72 pct. af de samlede FoU-årsværk. Samlet set steg antallet af årsværk med 4.600 fra 2020 til 2021, hvoraf 2.800 årsværk var forskere. Antallet af teknikere og andet personale - fx laboranter, programmører eller administrativt personale - er med 18.400 årsværk i 2021 steget med 1.800 årsværk sammenlignet med 2020., Offentlige institutioner havde størst andel af forskere til FoU indsats, FoU-indsatsen i offentlige institutioner svarede i 2021 til 26.200 årsværk, hvoraf 20.000 (76 pct.) var forskere. I erhvervslivet var der i alt 38.500 FoU årsværk, hvoraf 26.300 årsværk (68 pct.) var forskere., Sverige brugte 3,4 pct. af BNP på forskning og udvikling, Sveriges FoU-udgifter udgjorde 3,4 pct. af BNP i 2021, og siden 2015 har Sverige haft den største andel af BNP til FoU blandt de nordiske lande. Finlands FoU-udgifter udgjorde næsten 3 pct. af BNP i 2021, og var for første gang siden 2014 større end niveauet i Danmark. Niveauet i Danmark har været stabilt på omkring 3 pct. i hele perioden 2013-2021. , Kilde: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Islands FoU udgifter udgjorde en stigende andel af BNP i perioden 2019-2021, FoU-udgifternes andel af BNP i Island har været stigende siden 2019 og udgjorde 2,8 pct. af BNP i 2021. Norge havde med 2,0 pct. brugt den laveste andel af BNP på FoU blandt de nordiske lande i 2021. Faldet i andelen af BNP brugt til FoU i Norge skyldes, at stigningen i BNP fra 2020 til 2021 var væsentligt højere end stigningen i udgifter til FoU., Barcelona-målsætningen, Regeringen har opstillet et mål om, at der årligt skal udføres FoU i Danmark svarende til 3 pct. af BNP. Målet kan genfindes i EU's Barcelona-målsætning, som blev formuleret ved det Europæiske Rådsmøde i marts 2002. Blandt de nordiske lande er det i 2021 kun Sverige, der lever op til Barcelona-målsætningen. Finland, Danmark og Island er tæt på at opfylde målsætningen, mens Norge med en andel på 2,0 pct. af BNP ligger under de øvrige nordiske lande, og også under gennemsnittet for de 27 EU-lande, som i 2021 er 2,3 pct. af BNP. , Samlede udgifter anvendt til forskning og udvikling (FoU), , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , mio. kr. i løbende priser, FoU-udgifter, 57, 321, 57, 732, 62, 210, 65, 191, 64, 281, 66, 834, 66, 945, 68, 538, 73, 342, Den offentlige sektor, 21, 013, 20, 917, 22, 723, 22, 773, 23, 524, 24, 647, 25, 374, 26, 044, 28, 740, Erhvervslivet, 36, 308, 36, 815, 39, 487, 42, 418, 40, 757, 42, 187, 41, 571, 42, 494, 44, 602, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forsk01, Udvikling i FoU udgifter i de nordiske lande målt som andel af BNP, , 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021*, , pct., Sverige, 3,3, 3,1, 3,2, 3,3, 3,4, 3,3, 3,4, 3,5, 3,4, Finland, 3,3, 3,2, 2,9, 2,7, 2,7, 2,8, 2,8, 2,9, 3,0, Danmark, 3,0, 2,9, 3,1, 3,1, 2,9, 3,0, 2,9, 3,0, 2,9, Island, 1,7, 1,9, 2,2, 2,1, 2,1, 2,0, 2,3, 2,5, 2,8, EU (27), 2,1, 2,1, 2,1, 2,1, 2,2, 2,2, 2,2, 2,3, 2,3, Norge, 1,7, 1,7, 1,9, 2,0, 2,1, 2,1, 2,2, 2,3, 2,0, *Foreløbige tal., Kilder: , Eurostat, og , www.statistikbanken.dk/cfabnp, Forskning og udvikling 2021, 21. december 2022 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. december 2023, Alle udgivelser i serien: Forskning og udvikling, Kontakt, David Boysen Jensen, , , tlf. 61 50 73 82, Kilder og metode, Tabellerne er baseret på de to statistikker om hhv. FoU i den offentlige sektor og FoU i erhvervslivet. Faste priser beregnes med udgangspunkt i prisniveauet i det senest offentliggjorte år. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40235

NYT: Væsentligt færre får integrationsydelse

11. december 2018, Der var 15.900 modtagere af integrationsydelse i september, hvilket svarer til et fald på 5.400 eller 25 pct. i forhold til samme måned sidste år. Integrationsydelse er en ydelse, der gives til personer, som i udgangspunktet opfylder kravene til kontanthjælp, men som ikke opfylder opholdskravet om at have boet i Danmark, på Færøerne eller Grønland i syv af de seneste otte år., Størst fald for mænd og for de unge, Det største fald skete for mænd, hvor 3.600 færre modtog integrationsydelse, hvilket svarer til et fald på 33 pct. Antallet af kvinder, der modtog integrationsydelse, faldt med 1.800, hvilket svarer til et fald på 18 pct. Den største nedgang i antal modtagere af integrationsydelse er sket for de unge. For de 16-29-årige er antallet af modtagere af integrationsydelse faldet med 34 pct. og for de 30-49-årige med 23 pct., mens antallet af integrationsydelsesmodtagere blandt de 50-64-årige kun er faldet med 2 pct. , Fald i alle ydelser, Der var 128.100 modtagere af kontanthjælpsydelser mv., hvilket er et fald på 15.200. Det svarer til et fald på 11 pct. i forhold til samme måned sidste år. De største fald er sket for antal modtagere af ydelserne kontanthjælp med 7.200 - svarende til 9 pct., integrationsydelse med 5.400 - svarende til 25 pct., og uddannelseshjælp med 1.400 - svarende til 4 pct. Kontanthjælpsydelser mv. dækker ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp, integrationsydelse, løntilskud, forrevalidering og revalidering. , Store fald i antal jobparate og åbenlyst uddannelsesparate, Der var 28.100 jobparate modtagere af kontanthjælpsydelser mv. i september, hvilket er et fald på 7.200, eller 20 pct. i forhold til samme måned året før. Antal åbenlyst uddannelsesparate faldt med 21 pct. til 1.600 modtagere. Antal aktivitetsparate faldt med 5.700 til 78.400 - svarende til 7 pct., mens antallet af uddannelsesparate faldt med 500 - svarende til et fald på 4 pct. Personer, som er jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, er af kommunerne vurderet klar til at tage et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme. Personer, som er aktivitetsparate eller uddannelsesparate, er af kommunerne vurderet til at have brug for hjælp og støtte for at kunne påtage sig et arbejde eller begynde en uddannelse., Modtagere af kontanthjælpsydelser mv. fordelt efter visitationskategori og ydelsestype, , 2017, 2018, , Sept., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., , antal, Visitationskategori i alt, 1, 143, 293, 139, 927, 138, 509, 137, 324, 131, 529, 128, 699, 128, 075, Jobparat, 2, 35, 255, 33, 351, 32, 233, 31, 206, 29, 525, 28, 627, 28, 058, Åbenlyst uddannelsesparat, 2, 2, 000, 1, 952, 1, 968, 1, 975, 1, 745, 1, 580, 1, 588, Aktivitetsparat, 84, 027, 81, 748, 81, 376, 81, 008, 79, 588, 78, 760, 78, 372, Uddannelsesparat, 13, 144, 14, 982, 15, 142, 15, 319, 13, 422, 12, 371, 12, 670, Uoplyst, 3, 8, 923, 7, 894, 7, 790, 7, 816, 7, 249, 7, 361, 7, 387, , , , , , , , , Ydelsestype i alt, 1, 143, 293, 139, 927, 138, 509, 137, 324, 131, 529, 128, 699, 128, 075, Kontanthjælp, 80, 030, 77, 946, 76, 836, 75, 767, 74, 233, 73, 427, 72, 860, Uddannelseshjælp, 36, 055, 37, 973, 38, 156, 38, 468, 35, 829, 34, 365, 34, 691, Løntilskud vedr. kontant- og uddannelseshjælp, 514, 318, 318, 319, 274, 306, 238, Kontant- og uddannelseshjælp under forrevalidering, 682, 608, 603, 599, 584, 572, 541, Integrationsydelse mv., 21, 354, 18, 971, 18, 572, 18, 181, 17, 029, 16, 318, 15, 925, Revalideringsydelse, 4, 962, 4, 402, 4, 342, 4, 277, 3, 861, 4, 061, 4, 079, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi , kontantydelse, ikke vises selvstændigt, og fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, mens han eller hun kun optræder én gang i totalen , Ydelsestype i alt, ., 1, Tabellen vises denne gang eksklusive personer som modtager Særlig støtte til høje boligudgifter pga. problemer med dataleverancen. , 2, De personer, der visiteres som værende , jobparate, eller , åbenlyst uddannelsesparate,, er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Problemer med dataleverancerne vedr. særlig støtte til høje boligudgifter, For det seneste kvartal har der været problemer med dataleverancerne vedr. særlig støtte til høje boligudgifter. Derfor indgår særlig støtte ikke i denne udgivelse for alle viste måneder., Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2018, 11. december 2018 - Nr. 471, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27077

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

16. september 2021, Det samlede producentprisindeks for varer er i august 2021 steget med 12,8 pct. i forhold til samme måned sidste år. Stigningen i producentprisindekset er den største årsstigning siden september 2008. I denne måned ses stigninger for alle hovedgrupper; , energiforsyning, , , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 102,7, 84,5 og 3,2 pct., som er listet efter deres bidrag til stigningen i det samlede producentprisindeks. De enkelte hovedgrupper udgør hhv. 6,7, 4,3 og 88,3 pct. af det samlede producentprisindeks. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 9,6 pct. Stigningen i importprisindekset er den største stigning i indeksets historie. Udviklingen i importprisindekset er hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 7,4 pct., samt en stigning i , råstofindvinding, på 58,8 pct. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af metalindustri og kemivareindustri. , Industri, udgør ca. 96 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer, hvor , råstofindvinding, kun udgør 3,1 pct. Stigningerne for både det samlede producentprisindeks og importprisindekset skal ses i sammenhæng med, at indeksene var på et lavt niveau i august 2020 som følge af nedlukningen af Danmark i marts 2020 pga. COVID-19., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Alternative årsudviklinger, Producent- og importprisindekset har i de seneste måneder haft store årsstigninger, som skal ses i sammenhæng med det lavere indeksniveau umiddelbart efter COVID-19 indtraf i marts 2020. Hvis man for sammenlignelighedens skyld ser på udviklingen mellem denne måneds indeks og den tilsvarende måned fra før COVID-19, dvs. udviklingen mellem august 2019 og august 2021, er udviklingen for det samlede producentprisindeks og importprisindekset hhv. 11,7 og 6,5 pct. Således er der fortsat markante årsstigninger, selvom man forsøgsvist ser bort fra det lave indeksniveau efter COVID-19's start, . , De alternative årsudviklinger ville være de største siden september 2008 og april 2011 for hhv. det samlede producentprisindeks og importprisindekset, hvis man ser bort fra årsudviklingerne siden marts 2021. , Fortsat stigende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er steget med 1,7 pct. set i forhold til juli måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt stigninger i hovedgrupperne , råstofindvinding, og , industri,, hvor stigningerne er på hhv. 16,0 og 0,7 pct. , Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigende priser i jern- og metalvareindustri., Importprisindeks for varer er i august steget med 0,6 pct. set i forhold til juli måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , industri, på 0,4 pct. Stigningen i , industri, er bl.a. drevet af stigende priser i fødevareindustri, elektronikindustri og kemivareindustri., Producent- og importprisindeks for varer, , 2017, 2020, 2021, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Aug., , Juni, , Juli, , Aug., Juli - aug., 2021, , Aug. 2020 , - aug. 2021, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 103,1, 112,5, 114,3, 116,3, 1,7, 12,8, Råstofindvinding og industri, 92,53, 102,3, 106,7, 107,6, 109,4, 1,7, 6,9, Råstofindvinding, 4,27, 78,6, 123,4, 125,0, 145,0, 16,0, 84,5, Industri, 88,26, 103,2, 105,1, 105,8, 106,5, 0,7, 3,2, Energiforsyning, 6,70, 106,1, 193,0, 210,4, 215,1, 2,2, 102,7, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 101,9, 104,4, 102,5, 102,5, 0,0, 0,6, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 104,0, 122,0, 124,9, 128,8, 3,1, 23,8, Råstofindvinding og industri, 84,93, 102,2, 111,7, 112,9, 116,7, 3,4, 14,2, Råstofindvinding, 6,77, 71,1, 113,7, 114,8, 139,8, 21,8, 96,6, Industri, 78,16, 105,0, 110,2, 111,4, 112,4, 0,9, 7,0, Energiforsyning, 13,31, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,76, 101,9, .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,9, 104,9, 105,9, 106,6, 0,7, 4,6, Råstofindvinding og industri, 98,34, 102,2, 103,3, 103,9, 104,5, 0,6, 2,3, Råstofindvinding, 2,37, 84,3, 124,5, 127,1, 132,0, 3,9, 56,6, Industri, 95,96, 102,0, 101,8, 102,3, 102,8, 0,5, 0,8, Energiforsyning, 1,66, .., .., .., , .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 99,0, 105,7, 107,8, 108,5, 0,6, 9,6, Råstofindvinding og industri, 99,48, 98,6, 105,0, 106,8, 107,3, 0,5, 8,8, Råstofindvinding, 3,11, 94,0, 139,7, 147,4, 149,3, 1,3, 58,8, Industri, 96,36, 98,6, 103,8, 105,5, 105,9, 0,4, 7,4, Energiforsyning, 0,52, 80,0, 191,4, 255,9, 308,2, 20,4, 285,3, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2021 er beregnet med vægte fra 2017. Indekstallene for 2020 er beregnet med vægte fra 2016. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer august 2021, 16. september 2021 - Nr. 330, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33055

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

19. april 2022, Det samlede producentprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 35,1 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 4,1 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 31,0 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 20,3 pct. Stigningen i importprisindekset er 2,9 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 17,4 pct. For begge indeks er denne måneds årsstigninger de største i indeksenes historie. Indeksene er beregnet siden 2005 og er beregnet på baggrund af priser, der som udgangspunkt bliver indsamlet den 15. i måneden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 35,1 pct. for det samlede producentprisindeks er især drevet af en stigning i , energiforsyning, på 291,9 pct., samt stigninger for både , råstofindvinding, og , industri, på hhv. 159,7 og 8,7 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 4,6 og 88,1 pct. af det samlede producentprisindeks. , For importprisindeks for varer er årsudviklingen på 20,3 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 15,4 pct. Årsstigningen for , industri, er ligeledes den største i importprisindeksets historie. Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemi-, metal- og fødevareindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Fortsat store stigninger i energiforsyning på årsbasis, Energiforsyning, i det samlede producentprisindeks har de sidste mange måneder været kraftigt stigende på årsbasis. I de sidste 11 måneder har årsstigningerne været over 100 pct., og denne måneds stigning er også over 100 pct. med en stigning på 291,9 pct. Årsstigningen for , energiforsyning, i importprisindekset er denne måned på 314,6 pct., hvilket er den 14. måned i træk med en årsstigning over 100 pct. Årsudviklingerne for , energiforsyning, skal ses i sammenhæng med betydelige bevægelser i de internationale priser for el og naturgas, som netop er afspejlet i denne branche. , Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilke ikke er set før for EU. Tal for marts 2022 er ikke offentliggjort på europæisk niveau endnu, men årsstigningen i februar på 23,7 pct. var den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i. Indekset for EU-27 (uden Storbritannien) er beregnet for perioden januar 2000 til december 2021. , Årsudviklingen i , energiforsyning, for EU-27 (uden Storbritannien) er ligeledes steget markant med mere end 20 pct. for alle måneder siden maj 2021. Stigninger over 20 pct. i , energiforsyning, er ekstraordinære i EU og er kun sket en enkelt gang før maj 2021. Det var i september 2008, hvor der var en stigning på 20,3 pct. Stigningen i februar 2022 på 97,6 pct. er den største stigning i , energiforsyning, i indeksets historie., Ligeledes er årsudviklingen i , råstofindvinding, for EU-27 (uden Storbritannien) steget markant med stigninger på mere end 30 pct. for alle måneder siden maj 2021. Stigninger over 30 pct. i , råstofindvinding, er også ekstraordinære i EU og er ikke sket før maj 2021. Stigningen i februar 2022 på 82,6 pct. er den næststørste stigning i indeksets historie, kun overgået af årsstigningen for januar 2022 på 86,3 pct., Tallene for EU-27 (uden Storbritannien) revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet, og kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Se også , ec.europa.eu/eurostat/web/main/data/database, . , Stigninger på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 3,8 pct. set i forhold til februar 2022. Udviklingen skyldes stigninger i , energiforsyning, og , industri, på hhv. 35,4 og 1,8 pct. Stigningen for , energiforsyning, er den største siden delindekset første gang blev gjort offentligt i januar 2019. , Importprisindeks for varer er i marts 2022 steget med 3,0 pct. set i forhold til forrige måned. I denne måned skyldes udviklingen hovedsageligt en stigning i , industri, på 2,1 pct., samt et bidrag fra , råstofindvinding, med en stigning på 18,8 pct. Inden for , industri, er det bl.a. fødevare-, kemi- og metalindustri, der driver udviklingen., Producent- og importprisindeks for varer, , 2018, 2021, 2022, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Mar., , Jan., , Feb., , Mar., , Feb. - mar., 2022, , Mar. 2021 , - mar. 2022, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 106,1, 135,7, 138,1, 143,3, 3,8, 35,1, Råstofindvinding og industri, 92,68, 103,5, 114,6, 117,5, 119,8, 2,0, 15,7, Råstofindvinding, 4,59, 102,5, 201,9, 255,2, 266,2, 4,3, 159,7, Industri, 88,10, 103,0, 108,7, 110,0, 112,0, 1,8, 8,7, Energiforsyning, 6,56, 137,1, 442,4, 396,8, 537,3, 35,4, 291,9, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 104,4, 103,8, 103,8, 103,8, 0,0, -0,6, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 111,2, 166,9, 169,9, 180,1, 6,0, 62,0, Råstofindvinding og industri, 85,53, 107,0, 128,7, 133,1, 136,4, 2,5, 27,5, Råstofindvinding, 7,62, 99,2, 201,4, 261,5, 278,8, 6,6, 181,0, Industri, 77,91, 106,8, 118,0, 119,0, 121,4, 2,0, 13,7, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 101,8, 112,5, 114,3, 116.6, 2,0, 14,5, Råstofindvinding og industri, 98,48, 101,0, 105,3, 107,3, 109,0, 1,6, 7,9, Råstofindvinding, 2,13, 92,3, 166,1, 195,5, 191,5, -2,0, 107,5, Industri, 96,34, 100,5, 102,9, 104,4, 106,2, 1,7, 5,7, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,4, 118,0, 119,6, 123,2, 3,0, 20,3, Råstofindvinding og industri, 99,20, 101,8, 115,2, 116,8, 120,1, 2,8, 18,0, Råstofindvinding, 3,50, 126,1, 188,5, 211,3, 251,1, 18,8, 99,1, Industri, 95,69, 100,9, 112,9, 114,0, 116,4, 2,1, 15,4, Energiforsyning, 0,80, 159,4, 520,9, 404,4, 660,8, 63,4, 314,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer marts 2022, 19. april 2022 - Nr. 133, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40375

NYT: Feriehusudlejning startede 2022 med januarrekord

10. marts 2022, Ændret 25. marts 2022 kl. 11:30, Der var desværre byttet om på tallene for gns. uger pr. lejemål nederst i første tabel. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Feriehusudlejning startede 2022 med ny rekord for januar måned. I alt blev der overnattet 593.900 gange i udlejet feriehus, hvilket er en ny rekord for antallet af overnatninger i januar måned. Den hidtil bedste januar var i 2020, hvor der var 522.400 overnatninger. Januar sidste år var et specielt år, da Danmark var ramt af COVID-19 restriktioner. Det gjorde, at der næsten ingen udenlandske gæster var at finde i de danske feriehuse. Til gengæld var antallet af danske overnatninger ekseptionelt højt. I januar 2022 var der 232.700 danske overnatninger. Dette er et fald på 43 pct. i forhold til 2021, hvilket dog stadig er noget højere end tiden før pandemien. Faldet i danske overnatninger blev opvejet af, at de udenlandske gæster vendte tilbage. I alt var der 361.200 udenlandske overnatninger i januar 2022, hvor af 338.200 var tyske., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Højere bookingtal for resten af 2022 end på samme tidspunkt sidste år., Der var ved udgangen af januar booket 375.700 husuger for resten af 2022. Det er en stigning på 11 pct. i forhold til samme tidspunkt året før. Stigningen skyldes primært, at de tyske bookinger er gået frem med 30 pct. Til gengæld er danskernes bookinger gået tilbage med 34 pct. i forhold til sidste år. Stigningen i bookinger er at finde uden for højsæsonen, mens bookingerne i juli og august går en smule tilbage. , Øvrige overnatningsformer genvinder en del af tabte overnatninger, Overnatninger hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. januar 2022, viser, at overnatningerne på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem er på vej tilbage efter en nedgang i overnatningerne under COVID-19. Samlet var der 785.000 overnatninger i januar 2022, hvilket er en fremgang i forhold til januar 2021, men fortsat under niveauet før pandemien. , Feriehusudlejning gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , Januar, Æn-, dring, , 2021, 2022, , , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 13,6, 18,8, 38, Antal lejemål, 15,2, 17,7, 16, Overnatninger i alt, 434,7, 593,9, 37, Danske, 410,7, 232,7, -43, Udenlandske i alt, 23,9, 361,2, 1410, Svenske, 0,5, 0,9, 104, Norske, 0,2, 0,5, 170, Tyske, 13,0, 338,2, 2501, Nederlandske, 1,1, 6,4, 475, Andre lande, 9,2, 15,1, 65, , antal, , Gns. personer pr. hus, 4,6, 4,5, , Gns. uger pr. lejemål, 0,9, 1,1, , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh1, Bookede husuger for resten af året fordelt på gæsternes nationalitet. Pr. ultimo januar, , I alt, , Danmark, , Sverige, , Norge, , Tyskland, , Neder-, landene, Andre, , , 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, 2021, 2022, , 1.000, I alt, 338,5, 375,7, 106,2, 69,9, 1,1, 1,6, 2,3, 5,3, 220,7, 286,9, 4,0, 6,0, 4,2, 5,9, Februar, 24,6, 21,2, 24,0, 13,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,5, 7,4, 0,0, 0,2, 0,1, 0,4, Marts, 15,2, 21,0, 8,4, 5,4, 0,0, 0,0, 0,0, 0,1, 6,6, 15,0, 0,0, 0,2, 0,1, 0,3, April, 27,1, 42,2, 6,0, 7,1, 0,1, 0,1, 0,0, 0,2, 20,4, 33,3, 0,4, 1,0, 0,3, 0,5, Maj, 38,6, 44,9, 7,5, 6,9, 0,1, 0,2, 0,1, 0,2, 28,9, 35,3, 1,5, 1,8, 0,4, 0,6, Juni, 47,1, 56,5, 10,4, 9,6, 0,2, 0,4, 0,5, 1,0, 35,0, 43,7, 0,5, 0,9, 0,6, 0,9, Juli, 63,9, 61,7, 33,0, 16,8, 0,4, 0,6, 1,4, 3,3, 27,7, 39,0, 0,4, 0,5, 1,1, 1,5, August, 61,8, 61,2, 11,5, 5,6, 0,2, 0,2, 0,2, 0,4, 47,8, 52,7, 0,8, 1,0, 1,2, 1,3, September, 31,2, 36,8, 3,1, 3,0, 0,1, 0,1, 0,0, 0,0, 27,5, 33,1, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, Oktober, 19,7, 22,0, 1,4, 1,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 18,0, 20,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 4,2, 4,6, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 3,7, 4,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 5,1, 3,5, 0,4, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 4,6, 3,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ferieh2, Feriehusudlejning januar 2022, 10. marts 2022 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. april 2022, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35857

NYT: Fortsat færre modtagere af kontanthjælpsydelser

9. marts 2022, I fjerde kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 4.900 til et niveau på 95.400 i december, hvilket er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser toppede i august 2015 med 175.100, hvorefter det med få afbrud er faldet. Den seneste stigning var afledt af COVID-19 i foråret 2020, hvor antallet steg med 6.700 fra februar til maj. Herefter er antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser faldet med et gennemsnit på 1.600 pr. måned. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre personer på samtlige typer af kontanthjælpsydelser i december, Fra november til december faldt antallet af personer på kontanthjælpsydelser i alt med 1.700, svarende til et fald på 1,8 pct. Der var fald inden for samtlige ydelsestyper. De største fald fra november til december var for kontanthjælp med 1.100 færre modtagere og for uddannelseshjælp med 400 færre modtagere. Relativt set var det største fald modtagere af løntilskud med et fald på 15,7 pct. fra november til december., Markant fald i antallet af jobparate ydelsesmodtagere i december, Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i december på 14.500, svarende til et fald på 700 eller 4,8 pct. siden november. Jobparate er opgjort inklusive underkategorien åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper vurderes at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme, og de regnes således også med i opgørelsen af ledigheden, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2022:68, . , Stort set samme fald for begge køn og alle tre aldersgrupper i december, Faldet fra november til december var nogenlunde ligeligt fordelt mellem de to køn, da antallet af modtagere faldt med 2,1 pct. for mænd og 1,4 pct. for kvinder. Fordelt efter alder faldt antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere med 1,4 pct., 25-39-årige med 1,7 pct. og 40-66-årige med 2,0 pct. fra november til december. , Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret, , 2021, Ændring, , Juli, , Aug., Sept., Okt., Nov., Dec., Nov. 2021, - dec. 2021, , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 102,9, 101,8, 100,4, 98,9, 97,1, 95,4, -1,8, Ydelsestype, , , , , , , , Kontanthjælp, 58,9, 58,0, 57,1, 56,2, 55,3, 54,2, -1,9, Uddannelseshjælp, 31,9, 31,9, 31,7, 31,3, 30,8, 30,4, -1,3, Tilbud til udlændinge, 1, 9,9, 9,5, 9,3, 9,2, 9,0, 8,8, -2,9, Løntilskud, 0,3, 0,4, 0,4, 0,4, 0,3, 0,3, -15,7, Forrevalidering, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, -2,5, Revalideringsydelse, 2,3, 2,2, 2,2, 2,1, 2,1, 2,1, -1,4, Visitationskategori, , , , , , , , Jobparat, 2, 18,0, 17,3, 16,6, 15,9, 15,2, 14,5, -4,8, Aktivitetsparat, 3, 84,9, 84,5, 83,8, 83,0, 81,9, 80,9, -1,2, Køn, , , , , , , , Mænd, 52,9, 52,2, 51,4, 50,5, 49,6, 48,6, -2,1, Kvinder, 50,0, 49,6, 49,0, 48,4, 47,5, 46,9, -1,4, Alder, , , , , , , , 16-24 år, 21,8, 21,7, 21,5, 21,3, 20,9, 20,6, -1,4, 25-39 år, 38,9, 38,5, 37,9, 37,4, 36,7, 36,1, -1,7, 40-66 år, 4, 42,2, 41,6, 40,9, 40,3, 39,6, 38,8, -2,0, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Serien tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor det er de faktiske tal for denne ydelse der indgår i tabellen., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., 4, Fra og med januar 2021 medtælles der gradvist flere 66-årige på kontanthjælpsydelser pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 4. kvt. 2021, 9. marts 2022 - Nr. 76, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40334

NYT: Materialeomkostninger til byggeri stiger i 3. kvt.

8. december 2021, En usædvanlig stigning i omkostningerne til materialer betød, trods et fald i arbejdsomkostningerne, at de samlede omkostninger ved at bygge en ny bolig steg med 1,3 pct. i tredje kvartal 2021, sammenlignet med kvartalet før. Også i omkostningerne ved opførelsen af både enfamiliehuse og etagebyggeri, som det samlede indeks er baseret på, så man en tilsvarende udvikling i tredje kvartal. Her steg omkostningerne til materialer med 2,1 pct. for enfamiliehuse og 1,8 pct. for etagebyggeri i tredje kvartal, mens arbejdsomkostningerne faldt med 0,6 pct. for enfamiliehuse og 0,7 pct. for etagebyggeri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Materialeomkostningerne steg for alle byggefagene, Omkostningerne til materialer steg i hele byggebranchen, men særligt inden for el-arbejde, tømrer- og snedkerarbejde samt malerarbejde, oplevede man en stigning i materialeomkostningerne på hhv. 3,1 pct., 2,9 pct. og 2,5 pct. Også inden for vvs-arbejde oplevede man en pæn stigning på 1,8 pct., mens de resterende byggefag oplevede en stigning i materialeomkostningerne på mellem 1,2 pct. og 1,4 pct., Arbejdsomkostningerne faldt i tredje kvartal, Mens hele byggebranchen oplevede en stigning i materialeomkostningerne det seneste kvartal, faldt arbejdsomkostningerne omvendt i de fleste byggefag, med undtagelse af arbejdsomkostninger til malerarbejde, som steg med 0,4 pct. Arbejdsomkostningerne for vvs-arbejde og el-arbejde oplevede de største fald på hhv. 1,2 pct. og 1,1 pct., mens de resterende arbejdsomkostninger blandt byggefagene faldt mellem 0,4 pct. og 0,8 pct. , Byggeomkostningerne er højere end sidste år, Ser man på omkostningerne ved at bygge en bolig over en lidt længere periode, var det i tredje kvartal 4,8 pct. dyrere at opføre en ny bolig, sammenlignet med samme periode sidste år. Igen er stigningen særligt trukket op af materialeomkostningerne, hvor man særligt for tømrer- og snedkerarbejde har set en relativ stor stigning i materialeomkostningerne på 8,3 pct. Samlet set steg omkostningerne til materialer med 5,6 pct. det seneste år, mens arbejdsomkostningerne i samme periode steg med 3,2 pct. Sidstnævnte stigning skyldes særligt en stigning i arbejdsomkostningerne for jord- og betonarbejde samt betonelementarbejde, som steg mest med hhv. 5,0 pct. og 4,4 pct. Stort set samme udvikling sås for både enfamiliehuse og etagebyggeri. Her steg arbejdsomkostningerne for enfamiliehuse og etagebyggeri begge med 3,2 pct., mens omkostningerne til materialer steg med hhv. 5,7 pct. og 5,0 pct. for begge typer byggeri., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2020, 2021, Ændring, 2. kvt. 2021 , Ændring, 3. kvt. 2020, , Vægte, 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., - 3. kvt. 2021, - 3. kvt. 2021, , , Indeks, 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , boliger i alt, 1.000, 105,6, 105,7, 107,0, 109,3, 110,7, 1,3, 4,8, Materialer, 713, 103,3, 103,2, 104,6, 106,8, 109,1, 2,2, 5,6, Arbejdsomkostninger, 287, 111,0, 111,9, 112,6, 115,3, 114,6, -0,6, 3,2, Jord- og betonarbejde, 167, 105,7, 105,9, 107,1, 109,4, 110,2, 0,7, 4,3, Materialer, 118, 101,5, 101,2, 102,2, 104,1, 105,5, 1,3, 3,9, Arbejdsomkostninger, 48, 115,8, 117,1, 119,0, 122,3, 121,6, -0,6, 5,0, Betonelementarbejde, 147, 110,8, 110,0, 112,7, 115,2, 116,4, 1,0, 5,1, Materialer, 124, 110,1, 108,9, 111,9, 114,2, 115,8, 1,4, 5,2, Arbejdsomkostninger, 23, 115,0, 116,2, 117,7, 121,0, 120,1, -0,7, 4,4, Murerarbejde, 123, 104,5, 104,9, 105,1, 107,0, 107,6, 0,6, 3,0, Materialer, 82, 100,9, 100,8, 101,6, 102,9, 104,1, 1,2, 3,2, Arbejdsomkostninger, 42, 110,9, 112,4, 111,4, 114,4, 113,9, -0,4, 2,7, Tømrer- og snedkerarbejde, 331, 104,1, 104,8, 106,0, 109,1, 111,2, 1,9, 6,8, Materialer, 236, 103,1, 103,5, 105,1, 108,5, 111,7, 2,9, 8,3, Arbejdsomkostninger, 95, 106,3, 107,8, 108,3, 110,7, 109,8, -0,8, 3,3, Malerarbejde, 70, 106,5, 105,9, 106,8, 108,0, 109,5, 1,4, 2,8, Materialer, 32, 103,1, 103,1, 104,0, 105,6, 108,2, 2,5, 4,9, Arbejdsomkostninger, 38, 109,1, 108,1, 108,9, 110,0, 110,4, 0,4, 1,2, Vvs-arbejde, 111, 104,1, 104,1, 104,5, 105,9, 107,1, 1,1, 2,9, Materialer, 84, 102,5, 102,4, 102,8, 103,8, 105,7, 1,8, 3,1, Arbejdsomkostninger, 27, 108,8, 108,9, 109,4, 112,2, 110,9, -1,2, 1,9, El-arbejde, 51, 103,9, 103,7, 105,1, 106,9, 108,9, 1,9, 4,8, Materialer, 37, 100,2, 99,9, 101,3, 102,4, 105,6, 3,1, 5,4, Arbejdsomkostninger, 14, 113,0, 113,1, 114,6, 118,3, 117,0, -1,1, 3,5, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , enfamiliehuse i alt, 1.000, 105,5, 105,6, 106,8, 109,2, 110,8, 1,5, 5,0, Materialer, 730, 103,4, 103,2, 104,6, 107,0, 109,3, 2,1, 5,7, Arbejdsomkostninger, 270, 110,8, 111,8, 112,4, 115,0, 114,3, -0,6, 3,2, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , etageboliger i alt, 1.000, 106,0, 106,2, 107,6, 109,7, 110,7, 0,9, 4,4, Materialer, 655, 103,1, 102,9, 104,7, 106,4, 108,3, 1,8, 5,0, Arbejdsomkostninger, 345, 111,6, 112,4, 113,3, 116,0, 115,2, -0,7, 3,2, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Byggeomkostningsindeks for boliger 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33282

NYT: Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet til 100.000

8. december 2021, I tredje kvartal faldt antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser med 3.700 til et niveau på 100.300 i september. Det er det laveste niveau siden statistikkens start i januar 2007. Antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser toppede i august 2015 med 175.100, hvorefter det med få afbrud er faldet frem til og med september i år. Det seneste afbrud skyldtes COVID-19 i foråret 2020, hvor antallet steg med 6.500 fra februar til maj, hvorefter antallet af modtagere af kontanthjælpsydelser er faldet. Tallene i artiklen, er alle korrigeret for normale sæsonudsving., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Færre personer på samtlige typer af kontanthjælpsydelser i september, Fra august til september faldt antallet af personer på kontanthjælpsydelser i alt med 1.500, svarende til et fald på 1,4 pct. Der var fald inden for samtlige ydelsestyper. De største fald fra august til september, målt i antal modtagere, var for kontanthjælp med 900 færre modtagere og tilbud til udlændinge med 300 færre modtagere. , Fald i antallet af jobparate ydelsesmodtagere i september, Antallet af jobparate ydelsesmodtagere lå i september på 16.600, svarende til et fald på 700 eller 4,1 pct. siden august. Jobparate er her opgjort inklusive de åbenlyst uddannelsesparate. Begge grupper er vurderet til at kunne påtage sig et arbejde eller begynde på en uddannelse med det samme og de regnes med i opgørelsen af ledigheden, se. , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:427, . Antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere, der ikke indgår i opgørelsen af ledigheden, lå i september på 83.700, svarende til et fald på 700 eller 0,9 pct. siden august., Stort set samme fald for begge køn og alle tre aldersgrupper i september, Faldet fra august til september var nogenlunde lige fordelt mellem de to køn, da antallet af modtagere faldt med 1,7 pct. for mænd og med 1,1 pct. for kvinder. Fordelt efter alder faldt antallet af 16-24-årige ydelsesmodtagere med 0,9 pct., 25-39-årige med 1,5 pct. og 40-66-årige med 1,7 pct. fra august til september. Det bemærkes, at den ældste aldersgruppe, alt andet lige, vil falde mindre end de øvrige aldersgrupper alene pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Antal personer på kontanthjælpsydelser efter ydelsestype, visitation, køn og alder, sæsonkorrigeret, , 2021, Ændring, , Apr., , Maj. , , Juni, , Juli, , Aug., Sept., Aug. 2021, - sept. 2021, , 1.000 personer, pct., Kontanthjælpsydelser i alt, 109,0, 106,6, 104,1, 102,8, 101,8, 100,3, -1,4, Ydelsestype, , , , , , , , Kontanthjælp, 62,2, 61,1, 59,8, 58,9, 58,0, 57,2, -1,5, Uddannelseshjælp, 33,0, 32,4, 31,0, 31,8, 31,9, 31,8, -0,1, Tilbud til udlændinge, 1, 11,3, 11,0, 10,6, 9,9, 9,5, 9,3, -3,0, Løntilskud, 0,2, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, -14,4, Forrevalidering, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, 0,2, -3,0, Revalideringsydelse, 2,4, 2,4, 2,3, 2,3, 2,2, 2,2, -0,8, Visitationskategori, , , , , , , , Jobparat, 2, 21,7, 20,3, 19,0, 18,0, 17,3, 16,6, -4,1, Aktivitetsparat, 3, 87,3, 86,2, 85,1, 84,8, 84,5, 83,7, -0,9, Køn, , , , , , , , Mænd, 56,5, 55,1, 53,7, 52,8, 52,2, 51,3, -1,7, Kvinder, 52,5, 51,4, 50,4, 50,0, 49,6, 49,0, -1,1, Alder, , , , , , , , 16-24 år, 23,2, 22,5, 21,9, 21,8, 21,7, 21,5, -0,9, 25-39 år, 41,2, 40,2, 39,3, 38,9, 38,5, 38,0, -1,5, 40-66 år, 4, 44,7, 43,8, 42,9, 42,2, 41,6, 40,8, -1,7, Anm.: I tabellen med opdeling efter ydelsestype stemmer totalerne ikke overens med summen af undergrupperne, fordi en person kan optræde under flere forskellige kontanthjælpsydelser i løbet af en måned, ., 1, Serien tilbud til udlændinge er ikke sæsonkorrigeret, hvorfor det er de faktiske tal for denne ydelse der indgår i tabellen., 2, Inkl. åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere. Jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate er samtidig de personer, der, alt andet lige, indgår som bruttoledige kontanthjælpsmodtagere i den registerbaserede ledighedsstatistik., 3, Inkl. uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere og personer med uoplyst visitationskategori. I uoplyst indgår bl.a. modtagere af revalideringsydelse, da de ikke tildeles visitationskategorier., 4, Fra og med januar 2021 medtælles der gradvist flere 66-årige på kontanthjælpsydelser pga. den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kys01, Kontanthjælpsydelser (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Kontanthjælpsydelser (kvt.), Kontakt, Carsten Bo Nielsen, , , tlf. 23 74 60 17, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter personer, som modtager kontanthjælpsydelser, dvs. kontanthjælp og beslægtede ydelser. Denne udgivelse er baseret på sæsonkorrigerede tal. Tilbud til udlændinge sæsonkorrige¬res dog ikke pga. fraværet af sæsonmønster i serien, og derfor anvendes i stedet faktiske tal. Modtagere af kon-tant¬hjælpsydelser bliver indplaceret i visitationskategorier i forhold til deres rådighedsforpligtigelse for arbejdsmarke¬det. Modtagere, der er visiteret som enten jobparate eller åbenlyst uddannelsesparate, indgår også ved opgørelsen af den registerbaserede bruttoledighed, med mindre de har modtaget en midlertidig fritagelse for rådighed., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kontanthjælpsydelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33298

NYT: Hjemmearbejde nærmer sig niveauet før Covid-19

8. december 2021, Andelen af beskæftigede, der arbejdede hjemme faldt i tredje kvartal 2021 med 5 procentpoint. Det skyldtes, at det hyppige hjemmearbejde faldt kraftigt samtidig med at antallet af beskæftigede, der af og til arbejdede hjemme, kun steg lidt. Fra andet til tredje kvartal 2021 faldt andelen af hyppigt hjemmearbejde 6 procentpoint i private virksomheder og organisationer og 11 procentpoint i offentlige virksomheder og organisationer. Forekomsten af hyppigt hjemmearbejde ligger dog fortsat over 2019-niveauet, dvs. før Covid-19. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftsundersøgelsen, (AKU)., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Mænd beskæftiget i den offentlige sektor er dem, der oftest arbejder hjemme, I tredje kvartal 2021 arbejdede 36 pct. af mænd beskæftiget i offentlige virksomheder og organisationer hjemme mindst én gang i løbet af en 4-ugers referenceperiode. Dette er et betydeligt højere niveau af hjemmearbejde end blandt både kvinder i offentlige virksomheder og organisationer samt blandt mænd og kvinder i private virksomheder og organisationer. Under nedlukningerne i andet kvartal 2020 og første og andet kvartal 2021 var andelen af mænd i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme, 10 procentpoint højere end andelen af kvinder i offentlige virksomheder og organisationer, der arbejdede hjemme. Denne forskel skal ses i lyset af, at sundhedsvæsenet beskæftigelsesmæssigt er domineret af kvinder., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Stor variation i hjemmearbejde på tværs af brancher, Der er på brancheniveau stor variation i både niveau og udvikling hen over perioden præget af nedlukninger. Brancherne , Information og kommunikation, og , Finansiering og forsikring, , der begge er domineret af private virksomheder, havde de højeste andele af hjemmearbejde, og det var også disse to brancher, der havde de største stigninger i hjemmearbejde. , Finansiering og forsikring, er desuden den eneste branche med en markant højere andel af hjemmearbejde i tredje kvartal 2021 end i første kvartal 2020. Alle øvrige brancher vendte i tredje kvartal 2021 i tilbage til et leje omkring andelen af hjemmearbejde i første kvartal 2020., Andelen af beskæftigede 15-64-årige, der arbejdede hjemme mindst én gang pr. fire uger, efter branche, , 2020, 2021, , 1. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , pct., Landbrug, skovbrug og fiskeri, 35,5, 31,2, 31,5, 38,4, 32,5, 29,7, 29,2, Industri, råstofudvinding, , , , , , , , og forsyningsvirksomhed, 27,7, 33,9, 27,2, 31,6, 34,4, 30,0, 28,4, Bygge og anlæg, 21,0, 25,4, 18,8, 22,3, 20,5, 17,9, 18,5, Handel og transport mv., 20,0, 20,9, 18,0, 22,9, 25,1, 21,8, 18,4, Information og kommunikation, 62,0, 74,5, 62,9, 75,9, 80,2, 75,8, 67,9, Finansiering og forsikring, 48,5, 69,3, 51,7, 71,9, 81,7, 72,4, 60,6, Ejendomshandel og udlejning, 40,5, 38,1, 30,8, 48,4, 48,3, 41,0, 35,8, Erhvervsservice, 48,2, 54,8, 45,5, 51,6, 55,2, 52,0, 48,6, Offentlig administration,, , , , , , , , undervisning og sundhed, 35,1, 45,8, 34,2, 39,1, 44,6, 38,8, 31,1, Kultur, fritid og anden service, 38,5, 42,0, 37,0, 42,6, 46,5, 41,5, 39,7, Uoplyst aktivitet, ..., ..., ..., ..., ..., ..., ..., Kilde: Særkørsel baseret på , www.statistikbanken.dk/aku280a, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Under de store nedlukninger i andet kvartal 2020, samt første og andet kvartal 2021 var det særligt ansatte i den offentlige sektor, der arbejdede mere hjemme. I perioden før Covid-19 var andelen af hjemmearbejde forholdsvis ens på tværs af sektorer. Direkte sammenligninger af privat og offentlig sektor under nedlukningerne kompliceres dog af, at de viste andele kun indeholder beskæftigede. For at få et mere komplet billede af nedlukningernes effekt på arbejdsmarkedet er det nødvendigt, at tage højde for ledigheden på tværs af sektorer og brancher. , Arbejdskraftundersøgelsen for fjerde kvartal 2020 og andet kvartal 2021 er 26. november 2021 blevet revideret. Beskæftigelsesfrekvensen for de 15-64-årige revideres i de to kvartaler med hhv. 0,1 og 0,2 procentpoint, mens gruppen af 15-64-årige uden for arbejdsmarkedet for de to kvartaler revideres med hhv. -0,1 og -0,2 procentpoint. Revisionen skyldes uregelmæssigheder hos Danmarks Statistiks eksterne dataleverandør., Arbejdskraftundersøgelsens statistikbanktabeller er i forbindelse med denne udgivelse udvidet til også at omfatte 65-74-årige som en separat gruppe. , Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 3. kvt. 2021, 8. december 2021 - Nr. 438, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33324

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation