Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1881 - 1890 af 4095

NYT: Byggebeskæftigelsen steg i første kvartal

17. april 2019, Byggebeskæftigelsen var på 176.200 personer i første kvartal 2019 mod 173.800 i fjerde kvartal 2018, når der korrigeres for normale sæsonudsving. Dermed fortsætter byggebeskæftigelsen den stigende trend, der startede i 2013., Byggebeskæftigelsen fordelt på arbejdets art, Fra fjerde til første kvartal var der størst stigning i den sæsonkorrigerede beskæftigelse inden for kategorien , nybyggeri, med 2,5 pct, ., efterfulgt af , reparation, , der steg med 2,2 pct. Størst fald var der i kategorierne , anlægsvirksomhed, og , andet arbejde, ., Byggebeskæftigelsen øget i forhold til sidste år, I faktiske tal var byggebeskæftigelsen på 172.100 beskæftigede i første kvartal 2019 mod 167.900 i første kvartal 2018, hvilket er en stigning på 2,5 pct. Ser man på de enkelte brancher, var der størst stigning inden for branchen , maler- og glarmestre, , som steg 4,4 pct. i forhold til fjerde kvartal sidste år. Beskæftigelsen faldt kun i branchen anlægsentreprenører, der faldt med 1,1 pct. Ser man på arbejdets art, steg , nybyggeri, med 4,7 pct. i forhold til sidste år, og reparation steg med 1,8 pct. Anlægsvirksomhed faldt med 5,4 pct. , Virksomhedernes mangel på arbejdskraft, Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen, og hvordan deres mangel på arbejdskraft udvikler sig, kan følges i , Konjunkturbarometer for bygge og anlæg, (se , www.statistikbanken.dk/10116, ). Det ses her, at virksomhedernes angivelse af mangel på arbejdskraft var lavere i første kvartal 2019 end samme kvartal sidste år., Stigning i omsætningen i forhold til sidste år, Omsætningen i bygge- og anlægsbrancherne udgjorde i fjerde kvartal 2018 i alt 76,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 9,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2017. Fordelt på arbejdets art genererede, nybyggeri og tilbygning, den største omsætning på 33,9 mia. kr., hvilket er 13,4 pct. mere end fjerde kvartal 2017. , Reparation og vedligeholdelse, genererede en omsætning på 26,0 mia. kr., mens , anlægsvirksomhed, genererede en omsætning på 13,5 mia. kr., Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt på brancher, , Bygge-, entrepre-, nører, , Anlægs-, entrepre-, nører, , El-, instal-, latører, , Vvs-, instal-, latører, , Tømrer-, mestre , , Maler- , og glar- , mestre, , Murer-, mestre, , Anden , bygge- og , anlægs-, virks., I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 24,4, 17,5, 29,1, 17,3, 36,0, 13,5, 11,1, 19,1, 167,9, 2. kvt. 2018, 24,8, 17,8, 29,3, 17,6, 36,3, 13,9, 11,2, 19,7, 170,7, 3. kvt. 2018, 25,2, 18,1, 29,1, 18,4, 38,0, 14,6, 11,8, 20,4, 175,7, 4. kvt. 2018, 25,3, 18,6, 29,4, 17,9, 37,8, 14,7, 11,9, 20,5, 176,2, 1. kvt. 2019, 25,2, 17,3, 29,6, 17,6, 37,2, 14,0, 11,3, 19,8, 172,1, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2019, 3,2, -1,1, 1,9, 2,1, 3,4, 4,4, 2,3, 3,4, 2,5, , sæsonkorrigeret, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 24,8, 18,5, 29,1, 17,5, 36,6, 14,1, 11,6, 19,8, 172,1, 2. kvt. 2018, 24,8, 17,8, 29,4, 17,7, 36,8, 14,2, 11,4, 19,7, 171,8, 3. kvt. 2018, 24,9, 17,7, 29,0, 18,3, 37,3, 14,1, 11,5, 20,1, 173,1, 4. kvt. 2018, 25,2, 18,0, 29,4, 17,9, 37,3, 14,3, 11,6, 20,1, 173,8, 1. kvt. 2018, 25,5, 18,3, 29,6, 17,7, 37,8, 14,9, 11,9, 20,5, 176,2, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2019, 1,2, 1,5, 1,0, -1,1, 1,3, 4,3, 3,0, 1,8, 1,4, Beskæftigede inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art, , Nybyggeri, , Reparation, , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, Kontor-, arbejde, Ikke på , arbejde, 1, I alt, , , faktiske tal, 1.000 personer, 1. kvt. 2018, 43,6, 60,2, 22,8, 7,2, 24,9, 9,2, 167,9, 2. kvt. 2018, 45,3, 61,6, 23,7, 7,8, 25,2, 7,2, 170,7, 3. kvt. 2018, 47,4, 61,5, 23,9, 7,0, 25,6, 10,2, 175,7, 4. kvt. 2018, 47,2, 63,4, 24,1, 7,6, 26,4, 7,6, 176,2, 1. kvt. 2019, 45,7, 61,3, 21,6, 7,2, 26,4, 10,0, 172,1, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 1. kvt. 2019, 4,7, 1,8, -5,4, -0,8, 6,3, 9,0, 2,5, , sæsonkorrigeret, pct. i forhold til foregående kvartal, 1. kvt. 2019, 2,5, 2,2, -1,3, -2,0, 1,6, -0,1, 1,4, 1, Dårligt vejr, ferie, sygdom, strejke, undervisning o.l. , Omsætning inden for bygge og anlæg fordelt efter arbejdets art, , Nybyggeri, , Reparation, , Anlægs-, virksomhed, Andet , arbejde, I alt, , , omsætning, mia. kr., 4. kvt. 2017, 29,9, 23,9, 12,9, 3,5, 70,3, 1. kvt. 2018, 25,9, 19,0, 9,4, 2,9, 57,2, 2. kvt. 2018, 31,0, 22,8, 12,6, 3,5, 69,9, 3. kvt. 2018, 30,2, 23,5, 13,3, 3,3, 70,3, 4. kvt. 2018, 33,9, 26,0, 13,5, 3,3, 76,7, , pct. i forhold til samme kvartal året før, 4. kvt. 2018, 13,4, 8,8, 4,2, -, 5,0, 9,2, Beskæftigede ved bygge og anlæg 1. kvt. 2019, 17. april 2019 - Nr. 149, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Beskæftigede ved bygge og anlæg, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Statistikken belyser udviklingen i antal beskæftigede inden for privat bygge- og anlægsaktivitet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Omsætning i byggeri og anlæg, Beskæftigede ved bygge og anlæg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27991

NYT: Leasing af biler er et Øresundsfænomen

12. april 2019, Når man nærmer sig Øresund på sin vej fra Roskilde, stiger den andel, som leasede biler udgør af de nye biler (tilgangen) til husholdningerne siden 2016. De højeste leasingandele (30 pct. og derover) findes i syv kommuner langs Øresundskysten (inkl. Frederiksberg) med Gentofte Kommune som suveræn topscorer med over 45 pct. Samtidig ligger de 17 kommuner, der har de højeste leasingandele, alle øst for Roskilde. Århus Kommune har med 24 pct. leasede biler den højest andel uden for hovedstadsområdet. I 21 kommuner udgør leasing derimod mindre end 10 pct. af biltilgangen. I Lemvig er andelen med kun 5 pct., der leaser, lavest. Den samlede tilgang af nye personbiler til husholdningerne siden januar 2016 er på 436.700, hvoraf privatleasing udgør 84.200 biler eller 19,3 pct. Top-17 kommunerne lægger beslag på 38 pct. af leasingbilerne, mens bund-21 kommunerne står for 6 pct., Stor stigning i bilsalget pga. forventede prisstigninger, Tilgangen af nye personbiler i marts 2019 var på 24.100 (sæsonkorrigeret). Det er 18 pct. flere end i februar. Husholdningerne steg med 26 pct. og erhvervene steg med 5 pct. i forhold til februar. Den samlede tilgang i første kvartal 2019 var 27 pct. højere end i fjerde kvartal 2018, og det dækker over en stigning på 34 pct. i husholdningerne og 18 pct. i erhvervene. , Den meget store stigning i tilgangen kan sandsynligvis tilskrives et fremrykket bilsalg pga. en forventning om stigende priser i april i forbindelse med den planlagte - og senere udskudte - ikrafttræden af nye regler for måling af bilernes brændstofforbrug - WLTP. Se mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:309, ., På baggrund af erfaringerne med bilsalgets forløb ved tidligere afgiftsændringer i form af store stigninger og fald - senest august-september sidste år - vil bilsalget i de kommende måneder sandsynligvis jævne sig ud omkring en langsigtet udviklingstrend. , Stor fremgang i leasing, Tilgangen af nye biler i husholdningerne i marts var på 16.700 i faktiske tal, og det er 31 pct. flere end i marts sidste år. Tilgangen var fordelt på 13.800 købte og 3.000 leasede biler. Antallet af købte biler er 26 pct. højere end i marts 2018, mens der er 61 pct. flere leasingbiler. Med 7.200 leasede og 2.200 købte personbiler var erhvervenes tilgang 9.400 i marts 2019, hvilket er 34 pct. flere end sidste år. Antallet af købte biler er 42 pct. højere, mens der er 32 pct. flere leasede biler end sidste år., 228.000 nye biler de seneste 12 måneder, Den samlede tilgang de seneste 12 måneder var på 227.600 biler, og det er 4 pct. flere end i den foregående periode. Husholdningerne stod for 137.100 biler - plus 3 pct. - mens erhvervene stod for 90.500, hvilket svarer til en stigning på 5 pct., Køb, leasing og tilgang af nye køretøjer, faktiske tal, , Marts, Æn-, dring, , Apr. 2017, - mar. 2018, Apr. 2018, - mar. 2019, Æn-, dring, , 2018, 2019, , , , , , , antal, pct., , antal, pct., Nye personbiler i alt, 19, 786, 26, 195, 32,4, , 218, 769, 227, 618, 4,0, Husholdningerne, , , , , , , , Køb, 10, 890, 13, 760, 26,4, , 108, 014, 113, 606, 5,2, Privatleasing, 1, 855, 2, 989, 61,1, , 24, 877, 23, 493, -5,6, Samlet tilgang, 12, 745, 16, 749, 31,4, , 132, 891, 137, 099, 3,2, Erhvervene, , , , , , , , Køb, 8, 896, 12, 435, 39,8, , 110, 755, 114, 012, 2,9, Ikke-leasingbiler (a), 1, 575, 2, 242, 42,3, , 23, 481, 21, 882, -6,8, Til leasing, 7, 321, 10, 193, 39,2, , 87, 274, 92, 130, 5,6, Erhvervsleasing (b), 5, 466, 7, 204, 31,8, , 62, 397, 68, 637, 10,0, Samlet tilgang, (a, +b), 7, 041, 9, 446, 34,2, , 85, 878, 90, 519, 5,4, Erhvervskøretøjer i alt, 3, 225, 3, 868, 19,9, , 40, 459, 40, 434, -0,1, Varebiler , 2, 781, 3, 355, 20,6, , 34, 810, 34, 733, -0,2, Lastbiler , 171, 220, 28,7, , 2, 082, 2, 360, 13,4, Sættevognstrækkere, 235, 184, -21,7, , 2, 499, 2, 378, -4,8, Busser , 38, 109, 186,8, , 1, 068, 963, -9,8, Tilgang af nye personbiler, sæsonkorrigeret, , 2018, 2019, , 2018/2019, , Okt., , Nov., , Dec., , Jan., , Feb., , Mar., , , Jan.-mar./, okt.-dec., Mar./, feb., , antal, , pct., Tilgang i alt, 16, 890, 17, 698, 16, 686, 20, 532, 20, 499, 24, 109, 27,0, 17,6, I husholdningerne, 9, 555, 10, 457, 9, 943, 12, 266, 12, 295, 15, 491, 33,7, 26,0, I erhvervene, 7, 336, 7, 242, 6, 743, 8, 266, 8, 204, 8, 618, 17,7, 5,0, Nyregistrerede motorkøretøjer marts 2019, 12. april 2019 - Nr. 146, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Nyregistrerede motorkøretøjer, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, Se mere i , statistikdokumentationen om bilregistret og opgørelser herfra, . , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27825

NYT: Materialeomkostninger til byggeri stiger fortsat

8. marts 2022, I fjerde kvartal steg de samlede omkostninger ved at bygge en ny bolig med 1,9 pct. Det var særligt en stigning på 2,5 pct. i materialeomkostningerne, der var med til at trække omkostningerne ved at bygge en ny bolig op, mens arbejdsomkostningerne i samme periode kun steg med 0,3 pct. En tilsvarende udvikling så man også i omkostningerne ved opførelsen af både enfamiliehuse og etagebyggeri, som det samlede indeks er baseret på. For begge ejendomstyper steg omkostningerne til materialer med 2,5 pct. i fjerde kvartal, mens arbejdsomkostningerne for enfamiliehuse steg med 0,4 pct., og 0,3 pct. for etagebyggeri., Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Materialeomkostningerne steg i alle byggefagene, Omkostningerne til materialer steg i hele byggebranchen, men særligt inden for tømrer- og snedkerarbejde samt betonelementarbejde oplevede man en stigning i materialeomkostningerne på hhv. 3,4 pct. og 2,9 pct., mens vvs-arbejde og el-arbejde begge steg med 2,1 pct. De resterende byggefag oplevede en stigning i materialeomkostningerne på mellem 1,3 pct. og 1,8 pct., Større variation i arbejdsomkostningerne, Mens hele byggebranchen oplevede pæne stigninger i omkostningerne til materialer det seneste kvartal, var der til gengæld en større variation i udviklingen i arbejdsomkostningerne på tværs af byggefagene. Således havde tømrer- og snedkerarbejde med 1,0 pct. den største stigning i arbejdsomkostningerne, efterfulgt af murerarbejde, vvs-arbejde og betonelementarbejde, der oplevede en stigning på hhv. 0,6 pct., 0,5 pct. og 0,3 pct. I den anden ende af skalaen faldt el-arbejde med 0,7 pct. og malerarbejde med 0,6 pct. , Byggeomkostningerne er højere end sidste år, Ser man på omkostningerne ved at bygge en bolig over en lidt længere periode, var det i fjerde kvartal 6,7 pct. dyrere at opføre en ny bolig sammenlignet med samme periode sidste år. Igen er stigningen særligt trukket op af materialeomkostningerne, hvor særligt tømrer- og snedkerarbejde har haft en relativ stor stigning i materialeomkostningerne på 11,6 pct. Samlet set steg omkostningerne til materialer med 8,3 pct. det seneste år, mens arbejdsomkostningerne i samme periode steg med 2,8 pct. Sidstnævnte stigning skyldes særligt en stigning i arbejdsomkostningerne for jord- og betonarbejde samt betonelementarbejde, som steg mest med hhv. 4,0 pct. og 3,7 pct. Ser man på årsudviklingen i omkostningerne for de to typer byggeri, der ligger bag det samlede byggeomkostningsindeks for boliger, oplevede begge byggerier stigninger på både materialeomkostninger og arbejdsomkostninger. Således steg omkostninger til materialer for enfamiliehuse og etagebyggeri med hhv. 8,5 pct. og 7,9 pct., mens arbejdsomkostningerne steg mere moderat med 2,7 pct. for enfamiliehuse og 2,8 pct. for etagebyggeri., Byggeomkostningsindeks for boliger, enfamiliehuse og etageboliger, , , 2020, 2021, Ændring, 3. kvt. 2021 , Ændring, 4. kvt. 2020, , Vægte, 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., - 4. kvt. 2021, - 4. kvt. 2021, , , Indeks, 2015 = 100, pct., Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , boliger i alt, 1.000, 105,7, 107,0, 109,3, 110,7, 112,8, 1,9, 6,7, Materialer, 713, 103,2, 104,6, 106,8, 109,1, 111,8, 2,5, 8,3, Arbejdsomkostninger, 287, 111,9, 112,6, 115,3, 114,6, 115,0, 0,3, 2,8, Jord- og betonarbejde, 167, 105,9, 107,1, 109,4, 110,2, 111,4, 1,1, 5,2, Materialer, 118, 101,2, 102,2, 104,1, 105,5, 107,2, 1,6, 5,9, Arbejdsomkostninger, 48, 117,1, 119,0, 122,3, 121,6, 121,8, 0,2, 4,0, Betonelementarbejde, 147, 110,0, 112,7, 115,2, 116,4, 119,3, 2,5, 8,5, Materialer, 124, 108,9, 111,9, 114,2, 115,8, 119,2, 2,9, 9,5, Arbejdsomkostninger, 23, 116,2, 117,7, 121,0, 120,1, 120,5, 0,3, 3,7, Murerarbejde, 123, 104,9, 105,1, 107,0, 107,6, 108,8, 1,1, 3,7, Materialer, 82, 100,8, 101,6, 102,9, 104,1, 105,5, 1,3, 4,7, Arbejdsomkostninger, 42, 112,4, 111,4, 114,4, 113,9, 114,6, 0,6, 2,0, Tømrer- og snedkerarbejde, 331, 104,8, 106,0, 109,1, 111,2, 114,1, 2,6, 8,9, Materialer, 236, 103,5, 105,1, 108,5, 111,7, 115,5, 3,4, 11,6, Arbejdsomkostninger, 95, 107,8, 108,3, 110,7, 109,8, 110,9, 1,0, 2,9, Malerarbejde, 70, 105,9, 106,8, 108,0, 109,5, 110,0, 0,5, 3,9, Materialer, 32, 103,1, 104,0, 105,6, 108,2, 110,1, 1,8, 6,8, Arbejdsomkostninger, 38, 108,1, 108,9, 110,0, 110,4, 109,7, -0,6, 1,5, Vvs-arbejde, 111, 104,1, 104,5, 105,9, 107,1, 108,9, 1,7, 4,6, Materialer, 84, 102,4, 102,8, 103,8, 105,7, 107,9, 2,1, 5,4, Arbejdsomkostninger, 27, 108,9, 109,4, 112,2, 110,9, 111,5, 0,5, 2,4, El-arbejde, 51, 103,7, 105,1, 106,9, 108,9, 110,3, 1,3, 6,4, Materialer, 37, 99,9, 101,3, 102,4, 105,6, 107,8, 2,1, 7,9, Arbejdsomkostninger, 14, 113,1, 114,6, 118,3, 117,0, 116,2, -0,7, 2,7, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , enfamiliehuse i alt, 1.000, 105,6, 106,8, 109,2, 110,8, 112,9, 1,9, 6,9, Materialer, 730, 103,2, 104,6, 107,0, 109,3, 112,0, 2,5, 8,5, Arbejdsomkostninger, 270, 111,8, 112,4, 115,0, 114,3, 114,8, 0,4, 2,7, Byggeomkostningsindeks for, , , , , , , , , etageboliger i alt, 1.000, 106,2, 107,6, 109,7, 110,7, 112,5, 1,6, 5,9, Materialer, 655, 102,9, 104,7, 106,4, 108,3, 111,0, 2,5, 7,9, Arbejdsomkostninger, 345, 112,4, 113,3, 116,0, 115,2, 115,5, 0,3, 2,8, Kilde: , www.statistikbanken.dk/byg42, Byggeomkostningsindeks for boliger 4. kvt. 2021, 8. marts 2022 - Nr. 74, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2022, Alle udgivelser i serien: Byggeomkostningsindeks for boliger, Kontakt, Peter Fink-Jensen, , , tlf. 21 34 76 92, Kilder og metode, Byggeomkostningsindekset belyser udviklingen i omkostningerne ved at bygge en bolig og anvendes bl.a. til at prisregulere byggekontrakter., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byggeomkostningsindeks for boliger, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=35821

NYT: Producentpriserne falder fortsat på årsbasis

16. marts 2020, Det samlede producentprisindeks for varer er i februar faldet med 3,4 pct. set i forhold til samme måned sidste år. Faldet er 2,5 procentpoint større end sidste måned, hvor indekset faldt med 0,9 pct. Udviklingen i indekset har været negativt siden maj 2019, og i denne måned er det hovedsaligt et fald i , energiforsyning, på 39,9 pct., der driver den negative udvikling. De to forrige måneders fald i årsudviklingerne i det samlede producentprisindeks for varer har været markant lavere set i forhold til årsudviklinger i perioden fra juni til november 2019. I denne måned er vi tilbage på niveauet fra perioden juni til november 2019 med det største fald i årsudviklingen siden maj 2016., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Indeksene viser udviklingen i danske producenters og importørers priser, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter., Producentpriserne falder også i Europa, Siden juli 2019 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 19 medlemslande, som er med i Eurozonen, samme negative udvikling som i Danmark. Årsudviklingen i , energiforsyning, for Eurozonen faldt også markant med 7,7 pct. i januar måned. Det er det største fald i , energiforsyning, på europæisk niveau siden maj 2016. Tallene kan ses på , Eurostats hjemmeside, . Tal for februar på europæisk niveau er endnu ikke offentliggjort., Fortsat stigninger i fødevareindustri, I de sidste fem måneder har der været markant højere stigninger i , fødevareindustri, for det samlede producentprisindeks, hvilket i særdeleshed skyldes stigninger i , slagteriindustrien, . I denne måned stiger indekset for , slagteriindustri, 17,6 pct. set i forhold til samme måned året før. Statistikken over , Jordbrugets prisforhold, rapporterede også om kraftigt stigende svinepriser igen for fjerde kvartal 2019 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:62, )., I opgørelsen fra tredje kvartal blev de stigende svinepriser begrundet med stor efterspørgsel fra Kina på baggrund af Afrikansk svinepest i Asien (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:434, ), . , Producent- og importprisindeks for varer, , 2016, 2019, 2020, Ændring, , Vægt-, forde, ling, Feb., , Dec., , Jan., , Feb., , Jan. 2020, - feb. 2020, , Feb. 2019 , - feb. 2020, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 105,8, 105,1, 105,0, 102,2, -2,7, -3,4, Råstofindvinding og industri, 92,61, 103,5, 104,0, 104,9, 103,0, -1,8, -0,5, Råstofindvinding, 4,30, 106,5, 103,0, 103,0, 94,7, -8,1, -11,1, Industri, 88,31, 103,1, 103,8, 104,8, 103,2, -1,5, 0,1, Energiforsyning, 6,62, 135,5, 114,1, 98,1, 81,5, -16,9, -39,9, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,77, 99,3, 100,0, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 109,2, 106,9, 105,3, 103,0, -2,2, -5,7, Råstofindvinding og industri, 84,75, 105,4, 105,0, 105,5, 105,2, -0,3, -0,2, Råstofindvinding, 7,01, 104,1, 89,2, 89,2, 86,7, -2,8, -16,7, Industri, 77,73, 105,4, 106,1, 106,6, 106,6, 0,0, 1,1, Energiforsyning, 13,48, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,77, 99,3, 100,0, 102,1, 102,1, 0,0, 2,8, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 102,7, 103,3, 104,3, 101,2, -3,0, -1,5, Råstofindvinding og industri, 98,59, 102,1, 103,1, 104,3, 101,4, -2,8, -0,7, Råstofindvinding, 2,24, 110,3, 123,6, 123,7, 98,3, -20,5, -10,9, Industri, 96,35, 101,5, 102,2, 103,4, 100,9, -2,4, -0,6, Energiforsyning, 1,41, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 102,0, 102,0, 101,6, 101,2, -0,4, -0,8, Råstofindvinding og industri, 99,54, 101,3, 101,3, 101,2, 100,8, -0,4, -0,5, Råstofindvinding, 2,29, 124,9, 129,4, 124,3, 114,5, -7,9, -8,3, Industri, 97,24, 100,7, 100,7, 100,6, 100,4, -0,2, -0,3, Energiforsyning, 0,46, 203,1, 163,6, 118,9, 73,7, -38,0, -63,7, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning., Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene., Anm. 4: Indekstallene for januar 2020 er beregnet med vægte fra 2016. Indekstallene for 2019 er beregnet med vægte fra 2015., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, ., Producent- og importprisindeks for varer februar 2020, 16. marts 2020 - Nr. 102, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2020, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29785

NYT: Producent- og importpriser for varer stiger fortsat

15. september 2022, Det samlede producentprisindeks for varer steg i august 2022 med 37,6 pct. i forhold til samme måned sidste år. Årsstigningen i producentprisindekset er 2,6 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset steg med 35,0 pct. Det er den højeste årsstigning for det samlede producentprisindeks i den periode indekset har været opgjort. Importprisindeks for varer er i samme periode steget med 20,1 pct. Stigningen i importprisindekset er 0,2 procentpoint større end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 19,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fortsat markant stigende priser på årsbasis, Årsudviklingen på 37,6 pct. for det samlede producentprisindeks er drevet af en ny historisk stigning i , energiforsyning, på 325,0 pct., samt stigninger for både , industri, og , råstofindvinding, på hhv. 12,9 og 94,1 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 6,6, 88,1 og 4,6 pct. af det samlede producentprisindeks. , Inden for , industri, er det stigninger i fødevare- og maskinindustri, der driver udviklingen. , For importprisindekset er årsudviklingen på 20,1 pct. hovedsageligt drevet af stigningen i , industri, på 16,0 pct. , Udviklingen inden for , industri, er bl.a. drevet af kemivare-, fødevare- og elektronikindustri, . Industri, udgør 95,7 pct. af importprisindekset og er derfor udslagsgivende for udviklingen i det samlede importprisindeks for varer., Kilde: , Eurostat, Producentpriserne stiger fortsat også markant i Europa på årsbasis, Siden februar 2021 viser det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU (EU-27 (uden Storbritannien)) samme udviklingstendens som i Danmark. Årsstigningerne har været over 10 pct. for både EU og Danmark siden juli 2021, hvilket ikke er set før for EU. Tal for august 2022 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i juli på 29,5 pct. var den største stigning for den tidsperiode, som indekset er produceret i. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til juli 2022., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og på , ec.europa.eu/eurostat/web-/main/data/database, . , Historisk store månedlige prisstigninger i energiforsyning, Det samlede producentprisindeks for varer er i august steget med 3,7 pct. set i forhold til juli måned. Udviklingen skyldes hovedsageligt en stigning i , energiforsyning, på 52,3 pct. Det er den største månedlige stigning i , energiforsyning, siden delindekset blev offentliggjort for det samlede producentprisindeks i 2019., Importprisindeks for varer er i august steget med 0,8 pct. set i forhold til juli måned. , For importprisindekset er det ligeledes en historisk stor stigning i , energiforsyning,, som trækker udviklingen i indekset opad. Stigningen i , energiforsyning, har fra juli til august været på hele 133,6 pct., Producent- og importprisindeks for varer, , 2018, 2021, 2022, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Aug., , Juni, , Juli, , Aug., , Juli - aug., 2022, , Aug. 2021 , - Aug. 2022, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 116,3, 152,1, 154,3, 160,0, 3,7, 37,6, Råstofindvinding og industri, 92,68, 109,4, 127,9, 128,7, 128,4, -0,2, 17,4, Råstofindvinding, 4,59, 145,0, 303,0, 294,4, 281,5, -4,4, 94,1, Industri, 88,10, 106,5, 119,0, 120,1, 120,2, 0,1, 12,9, Energiforsyning, 6,56, 215,1, 531,4, 600,3, 914,2, 52,3, 325,0, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,76, 102,5, 103,8, 103,5, 103,5, 0,0, 1,0, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 128,8, 189,7, 193,7, 207,4, 7,1, 61,0, Råstofindvinding og industri, 85,53, 116,7, 145,3, 146,2, 145,9, -0,2, 25,0, Råstofindvinding, 7,62, 139,8, 313,7, 306,4, 296,8, -3,1, 112,3, Industri, 77,91, 112,4, 128,3, 129,7, 129,9, 0,2, 15,6, Energiforsyning, 12,77, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,70, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 106,6, 124,5, 125,6, 126,6, 0,8, 18,8, Råstofindvinding og industri, 98,48, 104,5, 116,6, 117,3, 117,1, -0,2, 12,1, Råstofindvinding, 2,13, 132,0, 225,4, 215,8, 198,6, -8,0, 50,5, Industri, 96,34, 102,8, 113,2, 114,0, 114,1, 0,1, 11,0, Energiforsyning, 1,52, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 108,5, 130,4, 129,3, 130,3, 0,8, 20,1, Råstofindvinding og industri, 99,20, 107,3, 127,3, 126,3, 126,5, 0,2, 17,9, Råstofindvinding, 3,50, 149,3, 280,8, 261,0, 254,2, -2,6, 70,3, Industri, 95,69, 105,9, 123,0, 122,5, 122,8, 0,2, 16,0, Energiforsyning, 0,80, 308,2, 561,1, 502,8, 1174,4, 133,6, 281,1, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. Indekstallene for 2021 er beregnet med vægte fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer august 2022, 15. september 2022 - Nr. 313, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40380

NYT: Fædre øger deres barselsorlov med en dag pr. år

28. april 2021, Ændret 21. september 2021 kl. 10:00, Denne udgivelse er revideret 20. september 2021., hvor to afsnit om privatansattes- og offentligt ansattes barsel er taget ud, da der desværre var fejl i de data. Desuden er den grafiske fremstilling af den første figur ændret fra et kurvediagram til et søjlediagram, men tallene er ikke ændrede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Samboende forældre, der fik barn i 2019, holdt for kvindernes vedkommende i gennemsnit 280 dages barselsorlov, mens mændene i gennemsnit holdt 34 dages orlov. Disse tal er alene for dagpengeberettigede forældre og betyder, at fædrene i gennemsnit holdt 11 pct. af den samlede barselsorlov. Set over de fem årgange af fødsler 2015-2019 har mændene taget ca. en dags barselsorlov mere hvert år, mens udviklingen er modsatgående og lidt langsommere for kvinderne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Regional variation er primært betinget af rettighed til at holde barsel, Andelen af samboende forældrepar, hvor begge forældre holdt barsel efter barnets fødsel i 2019, varierer på landsplan mellem 55 og 67 pct. Den væsentligste årsag til den regionale variation er, at andelen af forældre, hvor begge er berettigede til barselsdagpenge, varierer. Dette og meget mere kan udledes af tabellerne på , www.statistikbanken.dk/2403, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/barsel05, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Kort tidsserie på grund af databrud år 2015, Tallene for 2015-2019 beror på opgørelser fra Udbetaling Danmark. Danmarks Statistik har for årene 1995-2014 opgjort statistikken ud fra opgørelser fra bl.a. kommunerne, og de to perioder er ikke direkte sammenlignelige. , Dagpenge ved fødsel 2019, 28. april 2021 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Dagpenge ved fødsel, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Kilder og metode, Udbetaling af dagpenge i forbindelse med fødsel administreres af Udbetaling Danmark og ATP, hvorfra statistikkens datagrundlag kommer. Dagpenge udbetales enten til arbejdsgiveren som kompensation for udbetalt løn til en ansat på barsel eller udbetales direkte til borgeren, når der ikke er udbetaling af løn. Forældre til børn født i de enkelte år indgår i statistikken, såfremt barnet har ophold i Danmark senest 14 uger efter barnets fødsel. Forældre, der ikke har været på barselsorlov med udbetaling af dagpenge, indgår i statistikken med nul orlovsdage, såfremt de ville være berettigede til at modtage dagpenge i forbindelse med barnets fødsel. Hovedreglen for at være berettiget er, at indtægtsgrundlaget umiddelbart inden barnets fødsel giver ret til dagpenge på mindst 80 pct. af det højest mulige dagpengebeløb på fødselstidspunktet. Ordene forældre, mor og far skal i statistikken opfattes som begreber. Et forældrepar kan bestå af en kvinde og en mand, to kvinder, to mænd, en enlig kvinde eller en enlig mand. Består et forældrepar af mere end en person, kan de være samboende eller ikke samboende. Efter lovændringen den 2.august 2022 kan et forældrepar i forhold til barsel bestå af mere end to personer. I statistikken vil den kvinde, der har født barnet, få tildelt mor-rollen og alle andre få tildelt far-rollen. Hvis flere deles om far-rollen, summeres dagene, idet dog kun far-rollen med det største antal dage da repræsenterer far-rollen, hvad uddannelse og branche angår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Barselsdagpenge, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45470

NYT: Andelen i beskæftigelse er steget

20. februar 2019, I fjerde kvartal 2018 var 75,5 pct. af de 15-64-årige beskæftigede. Det er en lille stigning fra kvartalet før, hvor beskæftigelsesfrekvensen lå på 75,4 pct. I løbet af det seneste år er andelen af de 15-64-årige, der er beskæftigede, steget med næsten 1 procentpoint. Beskæftigelsesfrekvensen var således 74,6 pct. i fjerde kvartal 2017. Det viser sæsonkorrigerede tal fra , Arbejdskraftundersøgelsen, (AKU)., Mænd har højere beskæftigelsesfrekvens end kvinder, I fjerde kvartal 2018 havde mænd en beskæftigelsesfrekvens på 78,4 pct., mens kvindernes beskæftigelsesfrekvens lå på 72,6 pct. Beskæftigelsesfrekvensen er steget for både mænd og kvinder. Mænds beskæftigelsesfrekvens lå i fjerde kvartal 2017 på 77,5 pct., mens den for kvinder lå på 71,6 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsen steg mest blandt de ældre, Beskæftigelsesfrekvensen for 15-24-årige er steget fra 56,3 pct. i fjerde kvartal 2017 til 57,5 pct. i fjerde kvartal 2018. De 25-34-årige havde en større stigning med 1,6 procentpoint fra 76,7 pct. til 78,3 pct. Den største stigning i perioden havde de 55-64-årige, idet beskæftigelsesfrekvensen for denne aldersgruppe steg fra 69,0 pct. til 71,4 pct. For de 45-54-årige faldt beskæftigelsesfrekvensen mellem fjerde kvartal 2017 og fjerde kvartal 2018 fra 85,2 pct. til 85,0 pct. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Lidt mere end hver tiende var midlertidigt ansat, I fjerde kvartal 2018 var 11 pct. af de beskæftigede lønmodtagere midlertidigt ansat. Det er lidt færre end i samme kvartal året før, hvor 12 pct. af de beskæftigede lønmodtagere var midlertidigt ansat. Andelen af mænd, der var midlertidigt ansat, var i fjerde kvartal 2018 10 pct. og dermed lavere end andelen af kvinder, som lå på 12 pct. Gruppen af midlertidigt ansatte udgøres af lønmodtagere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling. Dette inkluderer blandt andre elever, lærlinge, videnskabelige assistenter, Ph.d. studerende og vikarer. Det viser ikke-sæsonkorrigerede tal fra AKU., Beskæftigelsesfrekvens fordelt på køn og alder, 15-64-årige, , 4. kvt. 2017, , 4. kvt. 2018, , Forskel, 4. kvt. 2017-, 4. kvt. 2018, , pct., procentpoint, Køn, , , , Mænd, 77,5, 78,4, 0,9, Kvinder, 71,6, 72,6, 1,0, Alder, , , , 15-24 år, 56,3, 57,5, 1,2, 25-34 år, 76,7, 78,3, 1,6, 35-44 år, 84,4, 84,6, 0,2, 45-54 år, 85,2, 85,0, -0,2, 55-64 år, 69,0, 71,4, 2,4, Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.) 4. kvt. 2018, 20. februar 2019 - Nr. 60, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Arbejdskraftundersøgelsen (kvt.), Kontakt, Ida Frederikke Mathiesen, , , tlf. 21 49 48 53, Kilder og metode, AKU er baseret på kvartalsvise interview med ca. 18.000 personer i alderen 15-89 år og er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. I de tal, der bringes i denne udgivelse, er der i modsætning til AKU-hovedtallene om ledighed og beskæftigelse ikke foretaget sæsonkorrektion af de viste tal. Læs mere om sæsonkorrektion på , www.dst.dk/saesonkorrektion, ., AKU benytter de internationalt anvendte definitioner af beskæftigelse og ledighed. Beskæftigede har minimum én times arbejde i den uge, de spørges om. De ledige er de ubeskæftigede aktivt jobsøgende, der kan tiltræde job inden for to uger. Alle øvrige personer betragtes definitorisk som værende uden for arbejdsstyrken., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27476

NYT: Tredje rekordår i træk for feriehusudlejningen

11. februar 2019, Der blev i alt overnattet 19,4 mio. gange i udlejede feriehuse i 2018, hvilket slår den hidtidige rekord på 19,2 mio. fra 2017. Det samlede antal gik frem med 145.000 overnatninger eller 0,8 pct. i forhold til 2017. Dermed sætter feriehusudlejningen rekord for tredje år i træk, efter at den gamle rekord fra 1993 blev slået for første gang i 2016. Der var især fremgang i antallet af danske gæster. Danskerne overnattede 5,1 mio. gange i 2018, hvilket er en fremgang på 114.000 eller 2,3 pct. Tyskerne, som er det største marked, overnattede i alt 12,3 mio. gange i 2018, hvilket er en fremgang på 82.000 overnatninger eller 0,7 pct., Flere udenlandske overnatninger trak december måned op, Korrigeret for normale sæsonudsving steg antallet af overnatninger i udlejede feriehuse i december med 1,2 pct. sammenlignet med måneden før. Den månedlige stigning skyldes, at udenlandske overnatninger gik frem med 2,2 pct. Danske overnatninger gik derimod tilbage med 1,2 pct., Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal, , 2018, , 2018, , Juli, , Aug., , Sept., , Okt., , Nov., , Dec., , , Juli-sept/, okt.-dec., Nov./, dec., , 1.000, , pct., I alt, 1, 628,2, 1, 543,2, 1, 671,2, 1, 640,2, 1, 732,2, 1, 755,2, , 6,2, 1,2, Danske, 390,2, 451,2, 444,2, 437,2, 476,2, 470,2, , 8,2, -, 1,2, Udenlandske , 1, 238,2, 1, 092,2, 1, 227,2, 1, 203,2, 1, 256,2, 1, 286,2, , 5,2, 2,2, Bookingtal tyder på yderligere fremgang i 2019, Ved udgangen af december måned er der booket 231.100 husuger for det kommende år, hvilket er en fremgang på 2,9 pct. i forhold til samme tidspunkt i 2017. De tyske bookinger er steget med 3,9 pct., mens de danske bookinger er steget med 3,1 pct. Det tyder på, at fremgangen fortsætter i 2019, og at overnatningerne i udlejede feriehuse kan sætte rekord for fjerde år i træk., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , December, Æn-, dring, 2017, , 2018, , Æn-, dring, , 2017, 2018, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede husuger, 20,5, 22,0, 7,4, 649,3, 649,7, 0,1, Antal lejemål, 18,1, 19,5, 7,6, 526,9, 526,7, 0,0, Overnatninger i alt, 686,3, 748,4, 9,0, 19, 246,6, 19, 391,4, 0,8, Danske, 184,2, 191,6, 4,0, 4, 938,1, 5, 052,4, 2,3, Udenlandske i alt, 502,1, 556,8, 10,9, 14, 308,5, 14, 339,0, 0,2, Svenske, 1,9, 3,6, 91,9, 248,1, 225,5, -, 9,1, Norske, 4,8, 4,7, -, 1,2, 783,4, 688,2, -, 12,1, Tyske, 455,7, 514,4, 12,9, 12, 211,9, 12, 293,9, 0,7, Nederlandske, 10,7, 8,7, -, 18,6, 501,9, 471,3, -, 6,1, Andre lande, 29,1, 25,5, -, 12,4, 563,2, 660,1, 17,2, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,8, 4,9, , 4,2, 4,3, , Uger pr. lejemål, 1,1, 1,1, , 1,2, 1,2, , Bookede hus-uger for kommende år pr. ultimo december 2017 og 2018 fordelt på gæsternes nationalitet, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, 2018, 2019, , 1.000, I alt, 224,6, 231,1, 23,8, 24,5, 1,3, 1,1, 4,1, 4,0, 186,9, 194,1, 3,5, 3,1, 4,9, 4,3, Januar, 12,4, 12,7, 2,4, 2,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 9,3, 10,0, 0,1, 0,1, 0,5, 0,3, Februar, 8,4, 8,0, 2,9, 2,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 5,1, 5,0, 0,1, 0,1, 0,2, 0,2, Marts, 15,7, 9,3, 2,2, 1,3, 0,0, 0,0, 0,2, 0,0, 13,0, 7,9, 0,1, 0,0, 0,2, 0,1, April, 16,5, 23,6, 1,4, 2,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,2, 14,2, 19,9, 0,5, 0,6, 0,3, 0,3, Maj, 29,8, 28,0, 2,7, 2,8, 0,2, 0,1, 0,2, 0,1, 25,2, 23,8, 1,0, 0,7, 0,6, 0,5, Juni, 31,6, 36,1, 3,2, 3,9, 0,3, 0,2, 0,6, 0,6, 26,4, 30,2, 0,5, 0,5, 0,6, 0,6, Juli, 38,7, 42,3, 5,0, 5,8, 0,5, 0,4, 2,7, 2,6, 29,2, 32,2, 0,3, 0,3, 1,1, 1,1, August, 35,1, 34,6, 2,1, 1,9, 0,2, 0,2, 0,4, 0,3, 30,9, 30,9, 0,7, 0,6, 0,9, 0,8, September, 22,3, 21,0, 1,1, 0,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 20,6, 19,5, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, Oktober, 10,4, 11,6, 0,5, 0,5, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 9,7, 11,0, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,1, 1,9, 0,2, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,8, 1,8, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 1,7, 2,1, 0,2, 0,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 1,4, 2,0, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Feriehusudlejning december 2018, 11. februar 2019 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. marts 2019, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27626

NYT: Første prisfald på årsbasis siden januar 2021

15. juni 2023, Det samlede producentprisindeks for varer faldt i maj 2023 med 0,4 pct. i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen i producentprisindekset er 1,9 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset steg med 1,5 pct. Importprisindeks for varer er i samme periode faldet med 0,6 pct. Udviklingen i importprisindekset er 2,1 procentpoint mindre end i sidste måned, hvor indekset på årsbasis steg med 1,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Fald i energipriser og råstofindvinding gør årsudvikling negativ, Årsfaldet på 0,4 pct. for det samlede producentprisindeks er det første fald siden januar 2021, hvor det samlede producentprisindeks faldt med 1,0 pct. Årsfaldet er drevet af fald i , energiforsyning, og , råstofindvinding, på hhv. 39,3 og 6,7 pct. Omvendt stiger , industri, med 1,6 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 5,8, 3,8 og 89,6 pct. af det , samlede producentprisindeks. , For importprisindekset er årsfaldet på 0,6 pct. det første fald siden januar 2021, hvor importprisindekset faldt med 1,0 pct. Årsfaldet er drevet af fald i , råstofindvinding, og energiforsyning, på hhv. 27,8 og 61,6 pct. Omvendt stiger , industri, med 0,7 pct. Disse hovedgrupper udgør hhv. 3,4, 0,6 og 96,0 pct. af importprisindekset, ., Faldende priser på månedsbasis, Det samlede producentprisindeks for varer er i maj faldet med 0,4 pct. set i forhold til april måned. For det samlede producentprisindeks trækker , energiforsyning, og , råstofindvinding, indekset ned med fald på hhv. 8,0 og 6,9 pct., mens , industri, trækker indekset op med en stigning på 0,1 pct., Importprisindeks for varer er i maj faldet med 0,9 pct. set i forhold til april måned. For importprisindekset er det et bredt fald i alle hovedgrupperne, , industri, råstofindvinding, og , energiforsyning, på hhv. 0,5, 9,4 og 35,5 pct., som trækker indekset ned. Inden for industri er det bl.a. fald i metalindustri og fødevareindustri, der trækker ned., Kilde: , eurostat, Faldende prisstigninger på årsbasis i Europa, Siden februar 2021 har det samlede producentprisindeks for varer for de 27 medlemslande i EU vist samme udviklingstendens som i Danmark. Efter meget høje og stigende prisstigninger i 2021 og første halvdel af 2022 er prisstigningerne begyndt at aftage fra august 2022. Tal for maj 2023 er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men årsstigningen i april 2023 var på 1,7 pct. Det er den ottende måned i træk, hvor den årlige prisstigning er faldende i EU. Stigningen i april er den laveste årsstigning siden februar 2021. Indekset for EU er beregnet for perioden januar 2000 til april 2023., Tallene for EU revideres én gang månedligt, når de sidste nationale data er indkommet. Tallene for maj udkommer den 6. juli 2023. De kan ses på , Eurostats hjemmeside, og i , Eurostats database, ., Producent- og importprisindeks for varer, , 2019, 2022, 2023, Ændring, , Vægt-, forde-, ling, Maj, , Mar., , Apr., , Maj, , Apr. 2023 , - maj 2023, , Maj 2022 , - maj 2023, , , , indeks 2015 = 100, pct., Producentprisindeks for samlet dansk, , , , , , , , Produktion, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 149,1, 148,8, 149,1, 148,5, -0,4, -0,4, Råstofindvinding og industri, 93,44, 125,7, 127,3, 127,9, 127,7, -0,2, 1,6, Råstofindvinding, 3,81, 294,7, 287,3, 295,5, 275,1, -6,9, -6,7, Industri, 89,63, 117,1, 118,5, 118,9, 119,0, 0,1, 1,6, Energiforsyning, 5,78, 494,8, 343,5, 326,5, 300,5, -8,0, -39,3, Vand-, kloak- og affaldsindustri, 0,78, 103,8, 103,9, 103,9, 103,9, 0,0, 0,1, , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til hjemmemarkedet, , , , , , , , Råstofindvinding, industri, energi-, , , , , , , , og vandforsyning, 100,00, 185,5, 188,6, 188,9, 187,1, -1,0, 0,9, Råstofindvinding og industri, 85,55, 143, 150,7, 151,5, 150,9, -0,4, 5,5, Råstofindvinding, 6,0, 304,7, 321,6, 335,1, 319,4, -4,7, 4,8, Industri, 79,54, 126,6, 131,8, 132,2, 132,1, -0,1, 4,3, Energiforsyning, 12,59, .., .., .., .., .., .., Vand-, kloak- og affaldsindustri, 1,86, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Producentprisindeks for dansk produktion, , , , , , , , til eksport, , , , , , , , Råstofindvinding, industri og energiforsyning, 100,00, 122,3, 119,6, 119,9, 119,8, -0,1, -2,0, Råstofindvinding og industri, 99,16, 114,5, 112,5, 112,9, 112,9, 0,0, -1,4, Råstofindvinding, 2,22, 220,2, 152,3, 152,9, 136,0, -11,1, -38,2, Industri, 96,94, 111,2, 110,3, 110,7, 111,0, 0,3, -0,2, Energiforsyning, 0,84, .., .., .., .., .., .., , , , , , , , , Importprisindeks, , , , , , , , Råstofindvinding, industri,, , , , , , , , og energiforsyning, 100,00, 127,8, 127,5, 128,1, 127,0, -0,9, -0,6, Råstofindvinding og industri, 99,37, 124,7, 124,4, 125,0, 124,0, -0,8, -0,6, Råstofindvinding, 3,39, 253,3, 182,7, 201,7, 182,8, -9,4, -27,8, Industri, 95,98, 121,1, 122,4, 122,6, 122,0, -0,5, 0,7, Energiforsyning, 0,63, 545,4, 356,3, 324,6, 209,4, -35,5, -61,6, Anm. 1: Udvikling i totalindeks kan afvige fra udviklingen i den direkte sammenvejning af underindeks pga. afrunding og kædning. , Anm. 2: Indeks markeret med '..' offentliggøres ikke af diskretionshensyn. , Anm. 3: Der indgår interne afregningspriser i prisindeksene. , Anm. 4: Indekstallene for 2023 er beregnet med vægte fra 2019. Indekstallene for 2022 er beregnet med vægte fra 2018. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris4315, Producent- og importprisindeks for varer maj 2023, 15. juni 2023 - Nr. 212, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. juli 2023, Alle udgivelser i serien: Producent- og importprisindeks for varer, Kontakt, Nicklas Milton Elversøe, , , tlf. 61 15 35 98, Andreas Strøander Pedersen, , , tlf. 23 25 00 78, Kilder og metode, Producentprisindeks for varer belyser udviklingen i danske producenters salgspriser på det danske marked og eksportmarkedet. Importprisindeks for varer belyser prisudviklingen i danske importørers købspriser. Priserne er opgjort uden afgifter. Se også , emnesiden Producent- og importprisindeks for varer, ., Metoden er beskrevet nærmere i , statistikdokumentationen om Producent- og importprisindeks for varer, ., Denne udgivelse er en af flere konjunkturindikatorer fra Danmarks Statistik. Læs mere om konjunkturindikatorer og de nyeste nøgletal på , www.dst.dk/konjunkturdata, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Producent- og importprisindeks for varer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45653

NYT: God vinter for feriehusudlejningen

8. april 2016, Der blev sammenlagt foretaget mere end 1,5 mio. overnatninger i de danske feriehuse i vinterperioden december 2015 til og med februar 2016. Det er en stigning på 187.000 overnatninger eller 14 pct. sammenlignet med den tilsvarende vinterperiode året før. Når den seneste vinter sammenlignes med vinterperioden december 2013 til og med februar 2014, er stigningen på 388.000 eller 34 pct. flere overnatninger i de danske feriehuse. Korrigeret for normale sæsonudsving faldt antallet af feriehusovernatninger samlet med 4 pct. i februar 2016 sammenlignet med januar 2016. Antallet af danske overnatninger faldt 3 pct., mens der var 4 pct. færre udenlandske overnatninger., Flere overnatninger end februar sidste år, I februar var der 467.000 feriehusovernatninger i faktiske tal - en stigning på 37.000 overnatninger eller 9 pct. i forhold til samme måned sidste år. Antallet af personer pr. hus var uændret på 4,4, mens lejemålets længde steg fra en uge til 1,1 uge. , Overnatninger i feriehuse, sæsonkorrigerede tal. 2015-2016, , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., , Dec. - feb./, sept. - nov., Feb./, jan., , 1.000, , pct., I alt, 1, 437,7, 1, 466,2, 1, 500,0, 1, 691,5, 1, 554,5, 1, 493,2, , 7,6, -3,9, Danske, 346,2, 368,9, 375,7, 377,2, 396,4, 383,8, , 6,1, -3,2, Udenlandske , 1, 091,5, 1, 097,3, 1, 124,2, 1, 314,3, 1, 158,1, 1, 109,5, , 8,1, -4,2, Fortsat fremgang i bookinger i 2016, Der var 300.000 bookede hus-uger for resten af 2016 pr. 29. februar 2016, hvilket er 21.000 eller 8 pct. flere hus-uger sammenlignet med antallet af bookede hus-uger for resten af 2015 pr. 29. februar 2015. I forhold til 2015 gik antallet af bookinger i 2016 især frem i månederne marts, juli og august, hvilket bl.a. kan skyldes placeringen af påsken samt tyskernes sommerferie., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, faktiske tal, , Februar, Æn-, dring, År til dato , 2015, År til dato , 2016, Æn-, dring, , 2015, 2016, , , , , , 1.000, pct., 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 14,0, 15,2, 9, 24,6, 27,4, 11, Antal lejemål, 13,5, 14,0, 4, 24,7, 26,2, 6, Overnatninger i alt, 429,5, 466,8, 9, 780,3, 867,1, 11, Danske, 237,9, 267,0, 12, 316,9, 359,2, 13, Udenlandske i alt, 191,7, 199,8, 4, 463,4, 507,9, 10, Svenske, 2,0, 2,8, 40, 3,2, 4,8, 52, Norske, 4,8, 4,2, -13, 6,0, 5,4, -9, Tyske, 164,4, 172,1, 5, 423,9, 460,7, 9, Nederlandske, 7,9, 7,1, -10, 10,2, 10,2, 0, Andre lande, 12,6, 13,7, 9, 20,2, 26,8, 33, , antal, , antal, , Personer pr. hus, 4,4, 4,4, 0, 4,5, 4,5, 0, Uger pr. lejemål, 1,0, 1,1, 5, 1,0, 1,0, 5, Bookede hus-uger for næste år fordelt på gæsternes nationalitet. 29. februar 2015 og 2016, , I alt, Danmark, Sverige, Norge, Tyskland, Nederlandene, Andre, , 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, 2015, 2016, , 1.000, I alt, 278,2, 299,5, 37,5, 41,4, 2,6, 2,7, 10,2, 11,1, 215,6, 230,0, 6,0, 7,2, 6,4, 7,1, Marts, 19,8, 28,5, 4,3, 6,4, 0,0, 0,1, 0,2, 0,5, 14,8, 20,8, 0,1, 0,2, 0,4, 0,6, April, 25,4, 20,9, 3,5, 3,3, 0,1, 0,1, 0,3, 0,1, 20,6, 15,8, 0,4, 1,1, 0,4, 0,6, Maj, 34,1, 35,1, 4,1, 4,5, 0,2, 0,2, 0,3, 0,3, 26,8, 27,4, 2,2, 2,0, 0,6, 0,5, Juni, 42,5, 44,2, 6,1, 6,0, 0,6, 0,6, 1,7, 1,6, 32,2, 33,9, 0,9, 0,9, 1,0, 1,1, Juli, 58,7, 64,5, 13,9, 14,1, 1,2, 1,1, 6,9, 7,5, 33,3, 38,9, 1,1, 0,9, 2,2, 2,1, August, 54,6, 60,3, 3,3, 4,5, 0,3, 0,4, 0,6, 0,9, 48,1, 51,0, 0,9, 1,6, 1,4, 1,8, September, 24,2, 26,2, 1,3, 1,5, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, 22,2, 23,9, 0,2, 0,3, 0,3, 0,4, Oktober, 14,3, 15,4, 0,6, 0,7, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 13,4, 14,4, 0,1, 0,1, 0,1, 0,1, November, 2,3, 2,3, 0,2, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,1, 2,1, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, December, 2,2, 2,1, 0,1, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, 2,0, 1,9, 0,0, 0,0, 0,0, 0,0, Feriehusudlejning februar 2016, 8. april 2016 - Nr. 170, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. maj 2016, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning, Kontakt, Karin Keller, , , tlf. 21 19 85 61, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen, og på , emnesiden, . Alle tal er i faktiske tal, hvis ikke andet er angivet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20453

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation