Søgeresultat

AED07: Hjemmehjælp i plejebolig/plejehjem, visiterede personer

område, alder og køn
2008-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/AED07

Statistikbanktabel

Publikation: Arbejdsplan 2022

Statistiks Strategi 2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/VisPub?cid=32276

NYT: Stigning i brug af digitale løsninger til landbruget

10. oktober 2023, Landbrug med præcisionsteknologi dyrkede 78 pct. af det danske landbrugsareal i 2023 mod 76 pct. i 2022 og 57 pct. i 2018. Alle teknologier steg i anvendelse fra forrige år. Mest steg software til planlægning af kvælstofbehov fra 26 pct. af landbrugsarealet i 2022 til 37 pct. i 2023. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Store bedrifter har især taget præcisionsteknologi til sig, Når man ser på antallet af bedrifter i stedet for areal, steg andelen med præcisionsteknologi også, nemlig fra 37 pct. i 2022 til 40 pct. i 2023. Et flertal af alle bedrifter, 60 pct., bruger fortsat ikke præcisionslandbrug. Disse har ofte små arealer, 34 hektar i gennemsnit. Bedrifter med præcisionslandbrug havde omvendt et gennemsnitsareal på 179 hektar mod 92 hektar blandt alle bedrifter i 2023. Stigningen i arealet med præcisionslandbrug må antages at hænge sammen med det fortsatte bortfald af mindre bedrifter, se, statistikbanken.dk/bdf11, . , Kun få bedrifter har selvkørende maskiner, I årets undersøgelse indgår ekstra indikatorer, som måles i alle EU-lande. , Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi, er udbredt til 1 pct. af bedrifterne, eller 3 pct. af landbrugsarealet. Udover egentlig præcisionsteknologi bruger 3 pct. af bedrifterne , række- eller båndsprøjtning af planteværn, (7 pct. af arealet) og 2 pct. bruger , jordbundscanning, (6 pct. af arealet). , Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 62 pct. af landmænd under 40 år brugte præcisionsteknologi i 2023 mod 40 pct. af alle landmænd. Forspringet omfatter alle former for præcisionsteknologi, hvilket kan ses i lyset af, at de yngre landmænd typisk har længere og nyere uddannelse end de ældre. Andre faktorer spiller også ind for de yngstes anvendelse, fx ejerskab af større bedrifter og en nyere maskinpark, se analysen , Portræt af den danske landmand, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl2, Landmænd med høj uddannelse bruger oftest præcisionsteknologi, 61 pct. af landmændene med driftsleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvendte præcisionsteknologi i 2023 mod 21 pct. af landmænd med praktisk erfaring alene. Tilsvarende brugte 62 pct. af landmænd med nylig efteruddannelse (indenfor de seneste 12 mdr.) præcisionsteknologi mod 31 pct. blandt landmænd uden nylig efteruddannelse., Præcisionslandbrug for dyrt for nogle landmænd, Blandt de landmænd, der ikke bruger præcisionsteknologi, nævner 47 pct. "for store omkostninger" som en barriere. 41 pct. mener, at variationen i markerne er for lille, og 25 pct. nævner "manglende kompetence og viden". Kun 11 pct. mener, at det er svært at få teknologien til at virke, og 13 pct. nævner "andre årsager"., Valg af afgrøder har betydning for brug af præcisionsteknologi, De fleste bedrifter har mere end én afgrøde på markerne, men visse afgrøder er bedre egnet til brug af præcisionsteknologi end andre. Hvor alle bedrifter med præcisionsteknologi dyrkede 78 pct. af det samlede landbrugsareal, så er andelen højere blandt bedrifter med , frø til udsæd, (93 pct. af disses areal), , kartofler, (92 pct.) og , sukkerroer, (92 pct.). Disse afgrøder er typisk præget af mere omfattende kultivering, gødskning, sprøjtning m.m. end fx korn og grovfoder. , Korn, bælgsæd og industrifrø, ligger lidt over gennemsnittet (83 pct.) hvorimod , grovfoder, ligger noget under gennemsnittet (67 pct.)., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2021, 2022, 2023, 2021, 2022, 2023,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal , 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner , 7, 8, 10, 19, 26, 30, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 5, 7, 8, 15, 22, 26, Fra droner , 2, 1, 2, 5, 5, 6, Ved ikke satelitter/droner , 1, 1, 1, 1, 1, 2, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning , 2, 4, 6, 9, 17, 21, Gradueret planteværn , 1, 1, 2, 5, 6, 10, Udsæd/såsæd , 1, 2, 2, 4, 7, 11, Overvågning af afgrødernes tilstand , 4, 5, 5, 14, 17, 17, Udarbejde dræningplaner , 2, 3, 2, 7, 9, 9, Til andre formål , 3, 3, 3, 7, 8, 6, Traktor/mejetærsker med RTK GPS , 24, 26, 27, 61, 66, 67, Software til planlægning af og , dokumentation af varieret kvælstofbehov , 9, 10, 13, 22, 26, 37, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning , 23, 25, 25, 53, 57, 57, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner , 2, 2, 2, 4, 5, 6, I alt med præcisionsteknologi , 36, 37, 40, 73, 76, 78,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 31, 236, 30, 329, 28, 753, 2, 633, 437, 2, 628, 539, 2, 634, 880, Anm.: Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand. , I årets undersøgelse indgår et par ekstra indikatorer, som måles i alle EU-lande. For præcisionslandbrug drejer det sig om digital kortlægning af jordbundskvalitet samt Selvkørende maskiner eller anden robotteknologi., 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, kan ses i , statistikbanken.dk/bdf11, . , Kilde: , www.statistikbanken.dk/pl1, Præcisionslandbrug 2023, 10. oktober 2023 - Nr. 349, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47210

NYT: Intelligente marksprøjter i fremmarch

21. oktober 2020, Andelen af landbrug, der bruger præcisionsteknologi, steg fra 28 pct. i 2019 til 35 pct. i 2020. Væksten skyldes især sektionsstyring af marksprøjter og andet udstyr, som steg fra 14 pct. til 21 pct., hvorimod udbredelsen af de øvrige teknologier steg beskedent eller var omtrent uændret. Præcisionslandbrug indebærer brug af data fra satellitter, sensorer mv. til mere nøjagtig kørsel og målrettet tildeling af gødning m.m., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Udskiftning til sprøjter med ny teknologi, Sektionsstyring af sprøjter har til formål at reducere brugen af bekæmpelsesmidler gennem individuel styring af dyser, fx for at undgå overlap i markkiler. Generelt fremmer udskiftning af landbrugsmaskiner brugen af præcisionsteknologi, men specielt nyanskaffelser af marksprøjter kan være en følge af de senere års lovgivning om brug af sprøjtemidler. Medvirkende kan også være bedre likviditet efter , den gode høst i 2019, ., Således steg , jordbrugets faste bruttoinvesteringer, i maskiner og inventar fra 4,1 mia. kr. i 2018 til 5,1 mia. kr. i 2019., Hver fjerde landmand bruger præcisionsstyring med RTK-GPS, 24 pct. af bedrifterne bruger RTK-GPS til mere præcis kørsel af traktor eller mejetærsker, 8 pct. anvender software til planlægning af varieret kvælstofbehov og 4 pct. anvender fotos fra satellitter eller droner. Endelig bruger 2 pct. afgrødesensorer på traktorer og udstyr til måling af kvælstofbehov m.m. Fotos fra satellitter eller droner bruges i kombination med GPS-data til at danne mere præcise kort til at tildele gødning, sprøjtemidler (pesticider) og såsæd (se tabel). 6 pct. af landmændene nævner andre anvendelser af præcisionsteknologier end de førnævnte, fx til såning, radrensning, kalkning af jorden, udbyttemåling, prøveudtagning og gylleudlægning., Præcisionslandbrug dyrker 70 pct. af landbrugsarealet, Landbrug med præcisionsteknologi, dyrkede 70 pct. af landbrugsarealet i 2020 mod 66 pct. i 2019. Deres areal var i gennemsnit 174 hektar mod 87 hektar blandt alle landbrug i 2020, og det er således især de store landbrug, som har taget præcisionsteknologi til sig. Gennemsnitsarealet blandt landbrug med præcisionsteknologi er dog faldet fra 192 hektar i 2019, hvilket kan ses som et udtryk for stigende udbredelse af præcisionsteknologier til de mindre landbrug, evt. gennem brug af maskinstation. , Præcisionslandbrug mere udbredt blandt yngre landmænd, 60 pct. af landmænd under 40 år bruger præcisionsteknologi mod 35 pct. af alle landmænd. De yngre landmænds forspring omfatter alle former for præcisionsteknologi. Yngre landmænd har typisk længere og nyere uddannelse end de ældre, men andre faktorer spiller også ind, fx større bedrifter i gennemsnit og en nyere maskinpark (se mere under emnet , Jordbrugets Regnskaber, , , udvidede tabeller for jordbrug)., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Omkostninger holder landmænd tilbage fra præcisionsteknologi, 55 pct. af landmændene, som ikke bruger præcisionsteknologi nævner, at omkostningerne i forhold til forventet gevinst er for store. Omkostninger er dermed den hyppigste årsag til at fravælge de nye teknologier. Herefter kommer for lille variation i markerne (40 pct.), manglende kompetence og viden (26 pct.) samt problemer med at få teknologien til at virke i praksis (13 pct.). 10 pct. nævner andre årsager, fx gammel maskinpark eller at jorden alene bruges til græsarealer. , Yngre og ældre landmænd, der ikke anvender præcisionsteknologier, vurderer barriererne nogenlunde ens, dog er der en tendens til, at flere landmænd på mindst 50 år oplever manglende kompetence og viden, som en væsentlig barriere, hvor omkostninger spiller en lidt større rolle for de yngre landmænd. , Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Anvendelse af præcisionsteknologi,  , Bedrifter, Areal,  , 2018, 2019, 2020, 2018, 2019, 2020,  , pct., Bedrifter i alt med dyrket areal, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Anvender fotos fra satelitter/droner, 5, 5, 4, 13, 15, 12, Type af fotos,  ,  ,  ,  ,  ,  , Fra satelitter , 4, 4, 4, 12, 13, 10, Fra droner , 1, 1, 1, 3, 4, 3, Ved ikke satelitter/droner, 1, 1, 0, 1, 1, 0, Formål med brug af fotos fra satelitter/droner,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gradueret gødskning, 2, 1, 1, 5, 5, 6, Gradueret planteværn , 1, 1, 1, 2, 3, 3, Udsæd/såsæd, 0, 1, 1, 1, 2, 2, Overvågning af afgrødernes tilstand, 3, 3, 3, 10, 11, 9, Udarbejde dræningplaner, 1, 1, 1, 6, 6, 5, Til andre formål, 2, 2, 2, 5, 5, 4, Traktor/mejetærsker med RTK GPS, 20, 24, 24, 51, 59, 59, Software til planlægning af og dokumentation af varieret kvælstofbehov, 6, 7, 8, 19, 21, 21, Sektionsstyring til spredning af planteværn eller handelsgødning, 14, 14, 21, 39, 41, 48, Afgrødesensorer på traktorer eller maskiner, 2, 2, 2, 7, 8, 5, I alt med præcisionsteknologi, 23, 28, 35, 57, 66, 70,  , antal bedrifter, hektar, Bedrifter i alt med dyrket areal, 1, 32, 833, 31, 822, 30, 522, 2, 646, 670, 2, 642, 275, 2, 652, 029, 1, Endelige tal for bedrifter og arealer, som kan afvige lidt fra ovenstående, kan ses i , www.statistikbanken.dk/bdf11, ., Præcisionsteknologien anvendes ikke nødvendigvis på alle marker hos den enkelte landmand., Kilde: Tallene er ikke tilgængelige i Statistikbanken på nuværende tidspunkt., Præcisionslandbrug 2020, 21. oktober 2020 - Nr. 391, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2021, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34733

NYT: Satellit-teknologi vinder frem hos unge landmænd

28. september 2017, Mere end hver 6. landmand bruger traktor eller mejetærsker med præcisionsstyring. Der er tale om GPS, som gør det muligt at styre maskinerne med en præcision på 1-2 cm ved hjælp af såkaldte RTK-signaler. Det er især yngre og højtuddannede landmænd, som er i front med præcisionslandbrug: fx bruger 29 pct. af alle landmænd under 40 år RTK-GPS i det daglige arbejde i marken mod 16 pct. af alle landmænd., Landmænd med høj uddannelse fører an, Præcisionsstyring er mest udbredt blandt landmænd med højt uddannelsesniveau. 27 pct. af landmændene med driftleder- eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse anvender RTK-GPS mod 6 pct. af landmændene med praktisk erfaring alene. Tilsvarende bruger landmænd med nylig efteruddannelse dobbelt så hyppigt RTK-GPS som landmænd uden efteruddannelse. , Yngre landmænd har typisk længere uddannelse end de ældre, men i alle aldersgrupper gælder det, at driftsleder eller jordbrugsvidenskabelig uddannelse disponerer for anvendelse af teknologien., Fordele ved RTK-GPS, RTK-GPS muliggør autostyring i faste kørespor med mindre overlap af sprøjtning, jordbearbejdning, høst m.m., bedre redskabsstyring og med mere præcis udnyttelse af GPS-baserede markdata om plantetæthed m.m. En anden fordel er at kunne køre i længere perioder. , Få anvender billeddata fra rummet, Inden for de seneste år er detaljerede landskabsfotos blevet tilgængelig via satellitter eller droner. Det er endnu få landmænd - 3 pct. af alle bedrifter - som anvender sådanne fotos til at overvåge eller analysere markernes tilstand. , Blandt disse brugere angiver 85 pct., at billederne stammer fra satellitter, mens 18 pct. har brugt droner. 44 pct. udarbejder tildelingskort til gradueret gødskning. Mindre udbredt er tildelingskort til planteværn (16 pct.) og såsæd (6 pct.). Flertallet af brugerne - 64 pct. - angiver, at de bruger satellit/dronefotos til andre formål, fx overvågning, dræning, kalkning eller til at lave markplan. , Unge bruger oftest satellitter/droner, Tildelingskort bruges til at målrette tilførsel af gødning m.m. ud fra informationer om vækst- og jordbundsforhold. Billeder fra satellitter eller droner kan vha. særlig fototeknologi lokalisere vækstområder, hvor særlig indsats er påkrævet. , Blandt alle landmænd er der kun 1,4 pct., der anvender satellit/drone-fotos til tildelingskort (gødskning, planteværn eller såsæd). Der er andre kilder til tildelingskort end satellitter og droner: 7 pct. bruger tildelingskort i alt, fx på baggrund af jordprøver eller sensorer i mark, mejetærskere eller andre maskiner. , Satellit- eller dronefotos bruges i højere grad af yngre landmænd eller landmænd med højt uddannelsesniveau og følger dermed mønstret fra brugen af RTK-GPS. Den lille udbredelse af satellit- eller dronefotos gør det dog svært at udtale sig præcist om brugerprofilen. , Store bedrifter går forrest med teknologien, Det er ikke mindst de store landbrug, som har taget præcisionslandbruget til sig. Landbrug som anvender RTK-GPS har et gennemsnitligt areal på 224 hektar mod , 78 hektar blandt alle bedrifter med afgrøder. Landmænd som bruger satellit- eller drone-fotos har et gennemsnitligt areal på 226 hektar. , Præcisionslandbrug har rundt regnet tre gange så stor en udbredelse, når man ser på det dyrkede areal fremfor antallet af bedrifter. Landmænd, der styrer efter RTK-GPS, dyrker således 45 pct. af det samlede landbrugsareal, og landmænd, der anvender fotos fra satellitter eller droner, står for 9 pct. af det samlede areal. , Anvendelse af præcisionslandbrug fordelt efter landbrugerens højeste uddannelse.,  , Landmandens højeste uddannelse,  , I alt, Praktisk erfaring, Grundlæggende landbrugsuddannelse, Uddannelse som driftsleder, Jordbrugsvidenskabelig uddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 14, 636, 5, 555, 10, 913, 2, 476, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 173, 149, 513, 152, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 810, 835, 3, 036, 604, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens efteruddannelse i seneste 12 måneder.,  , Med/uden efteruddannelse,  , I alt, Med efteruddannelse, Uden efteruddannelse,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 24, 569, 9, 011, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 459, 528, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 3, 010, 2, 275, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Anvendelse af præcisionsteknologi fordelt efter landbrugerens alder.,  , Landmandens alder,  , I alt, Under , 40 år, 40-49 år, 50-59 år, 60 år , og derover, Uop-, lyst,  , antal bedrifter, Bedrifter i alt, 33, 580, 2, 171, 6, 214, 10, 409, 12, 928, 1, 859, Anvender fotos fra satelitter/droner, 987, 105, 233, 361, 197, 92, Traktor/mejetærsker med RTK-GPS, 5, 285, 620, 1, 245, 1, 937, 982, 501, Anm.: Antal bedrifter med dyrket areal. 'I alt' er inklusive bedrifter uden personalder (landbrug der ikke er personligt drevet, fx selskaber og institutioner). Tal om brug af fotos fra satellitter og droner er forbundet med en vis usikkerhed pga. det lille antal brugere., Præcisionslandbrug 2017, 28. september 2017 - Nr. 381, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Præcisionslandbrug, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Undersøgelsen af præcisionslandbrug er medfinansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og indsamlet i Landbrugs- og gartneritællingen. , Resultaterne om præcisionslandbrug baserer sig på svar fra 4.938 bedrifter i en foreløbig opgørelse af Land¬brugs- og gartneritællingen. Opregningsgrundlag: 27.854 bedrifter med dyr¬ket areal (landbrug uden dyrket areal er typisk væksthusgartnerier samt landbrug med fjerkræ). Undersø¬gel¬sens spørgsmål refererer til anvendelse (egen og via konsulenter, driftsledere, maskinstati¬oner o.l.) de seneste 12 måneder i forhold til juni 2024. Anvendelsen kan være sværere at vurdere hos bedrifter, der bruger teknologien indirekte, dvs. via konsulenter, maskinstationer mv. Anvendelsen behøver ikke omfatte alle marker., RTK forbedrer det almindelige GPS-signal til en nøjagtighed på 1-2 cm ved hjælp af landbaserede signalstatio¬ner. RTK-GPS anvendes primært i traktorer og mejetærskere. Præcisionskørsel sparer tid og brændstof, men er også forudsætning for optimal anvendelse af GPS-relaterede data om fx afgrøders vækst. Alternativer til RTK med min¬dre nøjagtig¬hed (3-20 cm) indgår ikke i undersøgelsen. Sektionsstyring af sprøjter kræver mere præcis na¬vi¬gering end almindelig GPS, men ikke nødvendigvis i form af RTK-GPS. Software til planlægning af kvæl¬stofbehov: Planlægning og dokumentation af varieret kvælstofbehov, fx ud fra dyrkningshistorie, forventede udbytter mv., Læs mere om kilder og metode i , statistikdokumentationen for Landbrugs- og gartneritællingen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29269

NYT: Fald i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2022, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 66,5 mia. kr. i 2020. Dette er et fald på 6,3 mia. kr. fra 2019, svarende til et fald på 9 pct. De skattepligtige indkomster i selskaberne, der stort set svarer til deres overskud før skat, faldt med 35,7 mia. kr. til i alt 314,4 mia. kr. i 2020, svarende til et fald på 10 pct. Faldet relaterer sig overvejende til udviklingen i nogle få selskaber og er derfor ikke et generelt resultat af nedlukningen som følge af COVID-19. Aktieselskaber står for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten., Kilde: , https://www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2020, udgjorde 15,5 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 14,5 mia. kr. i selskabsskat svarende til 22 pct. Top-100 betalte dermed 29,9 mia. kr. i selskabsskat i 2020, svarende til 45 pct. af det samlede provenu. I 2019 udgjorde andelene hhv. 32 pct. for top-10, 21 pct. for 11-100 og 53 pct. for top-100., Godt hvert fjerde selskab betalte selskabsskat, I 2020 var der 312.597 selskaber. Af disse havde 90.891 en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser. Disse 29 pct. skulle betale selskabsskat. I 2019 var andelen også 29 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 40 pct. i 2020, 39 pct. i 2019 og 47 pct. i 2005., Industriselskaber bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Ligesom i 2019 bidrog branchegruppen , industri, også i 2020 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet faldt fra 21,1 mia. kr. til 16,5 mia. kr., svarende til et fald på 22 pct. Branchegruppen , finansiering og forsikring, var næststørste bidragsyder med 15,0 mia. kr., hvilket er 0,7 mia. kr. eller 5 pct. mere end i 2019. Den største stigning kom fra , videnservice, , hvor skatteprovenuet steg fra 3,3 mia. kr. til 5,3 mia. kr., svarende til en stigning på 60 pct. Det største fald kom fra , energiforsyning, , hvor provenuet faldt fra 5,5 mia. kr. til 0,8 mia. kr., svarende til et fald på 85 pct., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2021, Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2019 og 2020. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2020 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsskatten i Danmark udgør 6,0 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 6,0 pct. i 2020. Det er kun i 2017, 2019 og 2020, at Danmark ligger over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Cypern ligger i 2020 i toppen med 16,9 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,3 pct., Selskabsbeskatning i indkomståret 2020, 2. marts 2022 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38356

NYT: Skovarealet er næsten fordoblet på hundrede år

24. november 2017, Skoven sætter sit præg på det danske landskab. Vi har i Danmark 625.000 ha med skov, og det svarer til 14,6 pct. af vores areal. Gennem årene er det danske skovareal vokset. Den første skovtælling efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 fandt sted i 1923, og her blev Danmarks areal med skov af Det Statistiske Departement opgjort til 322.000 ha eller 7,5 pct. af hele landets areal. Over ca. 100 år er det danske skovareal altså næsten blevet fordoblet. En del af arealet er sandsynligvis omlagt fra landbrugsjord, hvilket man kan læse mere om i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:302, , som belyser udviklingen i både landbrug og skov over de seneste ca. 100 år., Hugsten i 2016 er faldet, Det danske skovareal er grundlaget for hugsten af træ. I 2016 producerede de danske skovejere i alt 3,6 mio. m, 3, træ. Det er et fald på 9 pct. i forhold til 2015. Erfaringsmæssigt kan hugsten af træ svinge betragteligt fra år til år. I år med kraftige storme og orkaner vil hugsten være større på grund af mange væltede træer, som skovejerne efterfølgende samler med henblik på salg. I 2016 blev Danmark forskånet for kraftige storme, hvorimod vi i november 2015 blev ramt af stormen Gorm. Det kan være en del af forklaringen på den lavere hugst i 2016 sammenlignet med året før. , Gavn- og energitræ, Broderparten af hugsten går til energiformål og til brænde, nemlig 58 pct. Energitræ bliver brugt af kraftvarmeværker til produktion af energi. Den øvrige del af hugsten er gavntræ, dvs. den finder anvendelse i industrien til produktion af fx møbler og papir., Hugsten finder hovedsageligt sted i Jylland, 70 pct. af det danske skovareal findes i Jylland, og det er derfor også at forvente, at de jyske skovejere står for størsteparten af produktionen af træ, nemlig 69 pct. i 2016. Hugsten pr. hektar skov er således ikke mindre på Øerne end i Jylland. Derimod er der regional forskel, når det gælder sammensætningen af hugsten. På Øerne produceres der omtrent lige meget gavntræ og træ til energi og brænde, hvorimod den jyske træproduktion består af 61 pct. træ til energi og brænde og kun 39 pct. gavntræ. En anden forskel er, at jyske skovejere mestendels producerer nåletræ, nemlig 82 pct. af hugsten. På Øerne er hugsten sammensat mere ligeligt, nemlig 56 pct. nåletræ og 44 pct. træ fra bøg, eg og andre løvtræer., Skovbrugets bidrag til samfundsøkonomien, 5.700 personer tjener til det daglige brød ved arbejde i skoven, og heraf er 3.700 lønmodtagere. Det svarer til 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse i Danmark. Andelen har været ret konstant i ca. 40 år, som er den periode, hvor Danmarks Statistik har sammenlignelige tal, se , www.statistikbanken.dk/NABB, . Skovbrugets andel af bruttofaktorindkomsten er 2 mia. kr. i 2016 - kun 0,1 pct. af Danmarks samlede bruttofaktorindkomst, se , www.statistikbanken.dk/NABP69, ., Hugsten fordelt efter landsdele,  , 2015, 2016,  , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet,  , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 236, 2, 679, 3, 915, 1, 098, 2, 459, 3, 557, Gavntræ, 613, 1, 024, 1, 637, 547, 949, 1, 496, Energitræ, 452, 1, 446, 1, 898, 435, 1, 328, 1, 763, Brænde, 171, 209, 380, 116, 182, 298, Løvtræ i alt, 627, 383, 1, 010, 483, 445, 929, Gavntræ i alt, 209, 56, 264, 164, 61, 225, Finér- og savværkskævler, 144, 38, 183, 101, 41, 141, Industritræ, 53, 11, 64, 51, 16, 67, Andet gavntræ, 12, 6, 18, 13, 4, 17, Brænde, 162, 107, 269, 112, 136, 248, Energitræ , 256, 220, 477, 207, 249, 456, Nåletræ i alt, 609, 2, 296, 2, 905, 615, 2, 014, 2, 629, Gavntræ i alt , 404, 969, 1, 373, 383, 888, 1, 271, Uafkortet tømmer, 22, 111, 132, 26, 92, 118, Korttømmer, 209, 530, 739, 218, 592, 811, Industritræ, 164, 285, 449, 134, 180, 314, Andet gavntræ, 9, 44, 53, 5, 24, 29, Brænde , 10, 101, 111, 4, 46, 50, Energitræ , 196, 1, 226, 1, 421, 228, 1, 079, 1, 307,  , 1.000 ha, Skovareal, 185, 440, 625, …, …, …, Kilde: , www.statistikbanken.dk/NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2016, 24. november 2017 - Nr. 455, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. november 2018, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25809

NYT: Fortsat stigende indtægt fra selskabsskatten

3. marts 2016, Foreløbige tal for 2014 viser, at selskabsskatten indbragte 55,8 mia. kr. til staten. Det er en stigning på 1,7 mia. kr., svarende til 3,2 pct., i forhold til året før. Dette på trods af, at skattesatsen i 2014 er sat ned fra 25 til 24,5 pct. Provenuet for selskabsskatten er på det højeste niveau, siden den økonomiske krise begyndte, og det bliver kun overgået af niveauet i 2006. De skatteydende selskabers samlede skattepligtige indkomst steg i 2014 med 11,9 mia. kr. til 253,3 mia. kr. svarende til en stigning på 4,9 pct., Aktieselskaberne stod for 60 pct. af provenuet, Aktieselskaber betalte over halvdelen af selskabsskatterne, nemlig 33,3 mia. kr., svarende til 60 pct., mens anpartsselskaber tegnede sig for 15,7 mia. kr. svarende til 28 pct. Øvrige selskaber betalte de resterende 6,8 mia. kr. svarende til 12 pct. af de samlede selskabsskatter. , Målt på antallet udgjorde aktieselskaberne 11 pct. og anpartsselskaberne 84 pct. af alle selskaber og foreninger., For selskaber med negativ indkomst i 2014 udgjorde den samlede negative skattepligtige indkomst 38,9 mia. kr., hvilket er 4 pct. mindre end året før, hvor den var 40,5 mia. kr. , 30 pct. af selskaberne betalte selskabsskat, I 2014 var der 231.254 registrerede selskaber. Af disse havde 69.365, svarende til 30 pct., en positiv skattepligtig indkomst efter tillæg, nedslag eller lempelser og skulle dermed betale selskabsskat. Året før var andelen 27 pct., mens den i 2005 var 37 pct. Indførelsen af ændrede sambeskatningsregler i 2005 betyder, at for datter- og koncernforbundne selskaber skal alle skatteoplysninger indberettes af et moder- eller administrationsselskab. Hvis man fraregner disse datter- og koncernforbundne selskaber, var andelen, der betalte selskabsskat, 43 pct. i 2014, 39 pct. i 2013 og 47 pct. i 2005., Stigning i de fleste brancher, Den største stigning i selskabsskatteprovenuet kom fra branchen , finansiering og forsikring, med 2,0 mia. kr. Desuden steg skatteprovenuet fra bl.a. , medicinalindustri, samt fra , handel, og fra , møbel og anden industri, . Det største fald kom fra , maskinindustri, med 1,4 mia. kr. Desuden faldt skatten for selskaber fra bl.a. , råstofudvinding, samt fra , transport, og fra, sociale institutioner, ., Selskabsskat fordelt på selskabstype,  , 2013, 2014*, Ændring,  , antal, pct., Antal selskaber mv. i alt, 64, 027, 69, 365, 8,3, Aktieselskaber, 7, 375, 7, 472, 1,3, Anpartsselskaber, 53, 726, 58, 548, 9,0, Andre selskaber mv., 2, 926, 3, 345, 14,3,  , mio. kr.,  , Skattepligtig indkomst, 241, 353, 253, 293, 4,9, Aktieselskaber, 147, 607, 160, 755, 8,9, Anpartsselskaber, 56, 607, 64, 237, 13,5, Andre selskaber mv., 37, 139, 28, 301, -23,8, Selskabsskat , 54, 066, 55, 784, 3,2, Aktieselskaber, 31, 318, 33, 262, 6,2, Anpartsselskaber, 14, 014, 15, 713, 12,1, Andre selskaber mv., 8, 734, 6, 809, -22,0, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb., * Foreløbige tal., Selskabsskatter fordelt på brancher,  , 2013, 2014*,  , Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat, Skattepligtig indkomst, Selskabs-, skat,  , mio. kr., I alt, 241, 354, 54, 066, 253, 293, 55, 784, Landbrug, skovbrug og fiskeri, 2, 119, 526, 1, 357, 339, Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 87, 378, 20, 021, 86, 529, 19, 065, Bygge og anlæg, 6, 096, 1, 486, 7, 102, 1, 685, Handel og transport, 48, 308, 11, 845, 51, 495, 12, 333, Information og kommunikation, 11, 768, 2, 934, 12, 115, 2, 974, Finansiering og forsikring, 47, 956, 8, 501, 56, 712, 10, 479, Ejendomshandel og udlejning, 5, 352, 1, 366, 6, 231, 1, 537, Erhvervsservice, 14, 870, 3, 211, 16, 260, 3, 612, Offentlig administration, undervisning og sundhed, 9, 929, 2, 301, 7, 448, 1, 787, Kultur, fritid og anden service, 5, 406, 1, 327, 5, 141, 1, 254, Uoplyst aktivitet, 2, 172, 548, 2, 903, 719, Anm.: Tabellen viser selskaber, som efter evt. tillæg, nedslag og lempelser er pålignet et positivt skattebeløb. , * Foreløbige tal., Set i forhold til de samlede skatter og afgifter udgjorde selskabsskatterne 5,7 pct. i 2014 og 6,0 pct. i 2013. Til sammenligning udgjorde selskabsskatterne 7,9 pct. i 2006, som var det år, hvor selskabsskatten gav det største provenu., Selskabsbeskatning i indkomståret 2014, 3. marts 2016 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. marts 2017, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21006

NYT: Markant stigning i provenuet fra selskabsskatten

2. marts 2023, Provenuet fra selskabsskatten udgjorde 100,8 mia. kr. i 2021. Dette var en stigning på 33,1 mia. kr. fra 2020, svarende til en stigning på 49 pct. 2021 var ligesom 2020 præget af COVID-19. Overordnet set har dette dog ikke haft indflydelse på udviklingen i selskabernes skattepligtige indkomst i 2021. De steg nemlig med 152,0 mia. kr. til i alt 471,9 mia. kr. i 2021. Det var en stigning på 48 pct. Aktieselskaber stod for 50 pct. af det samlede provenu fra selskabsskatten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/selsk2, Top-10 står for en fjerdedel af selskabsskatten, Provenuet fra de ti selskaber, der betalte mest i selskabsskat i 2021, udgjorde 23,2 mia. kr., svarende til 23 pct. af den samlede selskabsskat. Selskaberne på pladserne 11-100 betalte 20,2 mia. kr. i selskabsskat svarende til 20 pct. Top-100 betalte 43,4 mia. kr. i selskabsskat i 2021, svarende til 43 pct. af de samlede selskabsskatter. I 2020 udgjorde andelene hhv. 23 pct. for top-10, 22 pct. for 11-100 og 45 pct. for top-100., Næsten hver tredje selskab betalte selskabsskat, I 2021 var der 334.279 selskaber. Af disse havde 105.078 en positiv skattepligtig indkomst, svarende til 31 pct., og skulle dermed betale selskabsskat. I 2020 var andelen 28 pct. Til sammenligning var andelen 37 pct. i 2005, hvor ændrede sambeskatningsregler medførte, at datter- og koncernforbundne selskaber skulle indberette skatteoplysninger via moder- eller administrationsselskabet. Fraregnes disse datter- og koncernforbundne selskaber, har andelen, der betaler selskabsskat, været 44 pct. i 2021, 40 pct. i 2020 og 47 pct. i 2005., Finansiering og forsikring bidrog mest til selskabsskatteprovenuet, Branchegruppen , finansiering og forsikring bidrog, i 2021 mest til selskabsskatteprovenuet. Provenuet steg fra 15,7 mia. kr. i 2020 til 26,9 mia. kr., svarende til en stigning på 71 pct. Branchegruppen , industri, var næststørste bidragsyder med 23,7 mia. kr., hvilket var 7,0 mia. kr. eller 42 pct. mere end i 2020. Tredjestørste branchegruppe var , handel, , der bidrog med 18,0 mia. kr., hvilket var 6,1 mia. kr. eller 52 pct. mere end i 2020. Tilsammen bidrog disse tre branchegrupper med 68,5 mia. kr., hvilket er 68 pct. af den samlede selskabsskat., Danmarks selskabsskattesats på EU-gennemsnittet, Selskabskattesatsen i Danmark er gradvist sat ned fra 28 pct. i 2005, men den var uændret på 22 pct. i både 2020 og 2021. Bulgarien er det EU-land, hvor selskabsskattesatsen er lavest (10 pct.). Malta har i hele perioden 2005-2021 haft en sats på 35 pct., og er i 2020 det EU-land med den højeste sats. Den danske selskabsskattesats har pånær i 2016 og 2017 ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Den svenske og danske selskabsskattesats har fulgt nogenlunde samme udvikling i perioden. Dog skal man være opmærksom på, at landene har indrettet selskabsbeskatningen forskelligt, og har forskellige måder at opgøre beskatningsgrundlaget på., Kilde:, EU-Kommissionen: Taxation Trends in the European Union 2022, Selskabsskatten i Danmark udgør 8,2 pct. af de samlede skatter og afgifter, Selskabsskatternes andel af de samlede skatter udgør 8,2 pct. i 2021. Siden 2017 har Danmark, på nær i 2018, ligget over EU-27 (uden Storbritannien) gennemsnittet. Irland ligger i 2021 i toppen med 16,6 pct., mens Letland ligger i bunden med 2,2 pct., Kilde: Egne beregninger på baggrund af , Eurostat, Selskabsbeskatning i indkomståret 2021, 2. marts 2023 - Nr. 70, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Selskabsbeskatning, Kontakt, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentation, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Selskabsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40281

NYT: Nedgang i hugsten af træ i Jylland

18. november 2019, De danske skove havde i 2018 en hugst af træ på 3,7 mio. kubikmeter. Det er en nedgang på 5 pct. sammenlignet med 2017. Nedgangen er sket i Jylland, mens hugsten er steget en anelse på Øerne. Størsteparten af hugsten, nemlig 64 pct., finder dog fortsat sted i de jyske skove, og Jylland har da også 71 pct. af Danmarks skovareal. Se flere tal om fordelingen af skovarealet på geografiske områder på , www.statistikbanken.dk/skov11, . Offentligt ejede skove står for 16 pct. af hugsten. Der er hovedsageligt tale om skove ejet af Naturstyrelsen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Stigende hugst gennem årene, I 1950 var hugsten på 1,9 mio. kubikmeter, og det vil sige, at hugsten omtrent er fordoblet i de næsten halvfjerds år, der er gået siden da. Vi har da også mere skov i dagens Danmark end i 1950 - 627.000 ha mod 370.000 ha. Siden 2012 er hugsten dog vokset relativt mere end skovarealet. Læs mere om udviklingen i Danmarks skovareal i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, ., Træ som brænde, Hugsten består dels af gavntræ, hvor træet går til produktion af fx møbler og papir, og dels af brænde og energitræ. I 1950 fandt 40 pct. af hugsten anvendelse som brænde, men efterhånden som andre opvarmningsformer som oliefyr og fjernvarme blev udbredt i de danske hjem, blev der produceret mindre brænde, så andelen i første halvdel af 70'erne var faldet til under 5 pct. Efter den anden oliekrise i 1979 med stigende oliepriser steg efterspørgslen imidlertid efter brænde til opvarmning, så andelen af hugsten anvendt som brænde i 1983 udgjorde 12 pct., Stadig mere hugst bruges til energitræ, I dag er hugsten imidlertid ikke længere kun fordelt på gavntræ og brænde. Omkring halvdelen af hugsten går til energitræ til afbrænding i kraftvarmeværker. Særlig omkring 2008 begyndte andelen anvendt til energitræ at stige. 40 pct. af hugsten går til gavntræ, mens resten anvendes som brænde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, ., Hugst af træ efter område i udvalgte år,  , Hele landet, Øerne, Jylland,  , Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst , i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ, Hugst, i alt, Gavntræ,  , Brænde og, energitræ,  , 1.000 m3, 1950, 1, 877,0, 1, 126,0, 751,0, . ., . ., . ., . ., . ., . ., 1960, 1, 713,0, 1, 321,6, 391,4, 862,0, 682,8, 179,2, 851,0, 638,8, 212,2, 1970, 2, 109,1, 1, 992,2, 116,9, 1, 085,5, 1, 023,4, 62,1, 1, 023,6, 968,8, 54,8, 1980, 2, 139,2, 1, 879,2, 260,0, 904,7, 783,0, 121,6, 1, 234,5, 1, 096,1, 138,4, 1990, 2, 017,8, 1, 612,2, 405,6, 789,7, 637,3, 152,4, 1, 228,1, 974,9, 253,2, 2000, 3, 671,5, 2, 972,3, 699,2, 1, 320,2, 1, 071,4, 248,8, 2, 351,3, 1, 901,0, 450,3, 2010, 2, 655,4, 1, 293,2, 1, 362,2, 855,4, 479,2, 376,2, 1, 800,0, 814,0, 986,0, 2018, 3, 704,4, 1, 549,2, 2, 155,2, 1, 350,5, 477,4, 873,1, 2, 353,9, 1, 071,8, 1, 282,1, Anm.: Det høje niveau i 2000 skyldes en orkan i december 1999. Der er databrud i 2012, hvorefter niveauet er blevet hævet betragteligt. Dermed er der brud i sammenligneligheden mellem tallene før og efter 2012. Den relative fordeling mellem landsdele og typer af træ vurderes derimod som pålidelig. Se mere i , statistikdokumentationen, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skov6, og , skov55a, ., Hugsten i skove og plantager 2018, 18. november 2019 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. december 2020, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30115