Søgeresultat

BIL8: Bestand af køretøjer pr. 1. januar

køretøjstype og alder
1993-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BIL8

Statistikbanktabel

LIGEFB7: Børn

alder, familietype, mor status og far status
1980-2025 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/LIGEFB7

Statistikbanktabel

NYT: 16 pct. flere husstande end for en generation siden

14. februar 2022, 1. januar 2022 var der 2.788.291 husstande i Danmark, hvilket er 16 pct. flere end en generation tidligere i 1997, hvor der var 2.397.075 husstande. Fordelingen mellem husstandsstørrelserne er overordnet set uændret: 1-persons-husstande udgjorde i begge år lidt mere end en tredjedel (37 pct. i 1997 og 40 pct. i 2022), 2-personers-husstande udgjorde en tredjedel i både 1997 og 2022 (33 pct. i begge år), og de større husstande fordelte sig over den sidste tredjedel (hhv. 33 og 30 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Færre husstande, hvor der bor børn, I 2022 boede der børn i 28 pct. af husstandene, hvor den tilsvarende andel i 1997 var 31 pct. Dette samlede fald i løbet af perioden dækker over en lille stigning i husstande med børn bestående af 2 personer, fra 10 pct. i 1997 til 11 pct. i 2022, og et fald i alle større husstandsstørrelser. Fx boede der børn i 84 pct. af 3-personers-husstandene i 1997, og denne andel var faldet til 80 pct. i 2022. Flerpersons-husstande kan bestå af forskellige kombinationer af voksne og børn. Fx kan en 3-personers-husstand bestå af både en voksen og to børn eller to voksne og et barn. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Ulige fordeling af husstande med og uden børn på kommunalt niveau, Andelen af husstande, hvori der bor børn, varierede pr. 1. januar 2022 fra kommune til kommune. Fra en ret lav andel i fx Lolland Kommune med 19,8 pct. af husstandene til Egedal Kommune, hvor der i 39,9 pct. af husstandene boede børn. Fordelingen af husstande hhv. med og uden børn skal naturligvis ses i sammenhæng med kommunernes demografiske struktur og udvikling, idet kommuner, hvor befolkningen er gennemsnitligt ældre eller meget ung, har en større andel af husstande uden børn. Omvendt har kommuner med stigning i antal fødte og evt. tilflytning af børnefamilier en højere andel af husstande, hvor der også bor børn., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam55n, Husstande og familier 1. januar 2022, 14. februar 2022 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38261

NYT: Færre ældre er enlige

12. februar 2019, Andelen af ældre, der er enlige, er betydeligt lavere end for ti år siden. Størst forskel er der for de 81-årige, hvor 50 pct. var enlige 1. januar 2019, mens 60 pct. var enlige i 2009. Hvor andelen af enlige for ti år siden steg allerede fra 60-årsalderen, stiger den nu først fra 70-årsalderen. De ældre lever altså en større del af deres alderdom i parforhold. Voksne under 67 år er i højere grad enlige end for ti år siden. Størst er forskellen for de 58-62-årige, hvor 26 pct. var enlige i 2009, mens 30 pct. er enlige i dag., 50 pct. flere 70-79-årige på ti år, Antallet af ældre over 65 år er steget med 260.000 personer svarende til 30 pct. siden 2009. Den relativt største stigning er sket blandt de 70-79-årige, hvor der i dag er 50 pct. flere end for ti år siden. Stigningen skyldes hovedsagligt, at krigs- og efterkrigs-årgangene fra 1942-1948 var afgørende større end årgangene før 1939 samt den øgede middellevetid. I alt er der 1.136.000 ældre over 65 år og dermed er hver femte i befolkningen over 65 år., Færre enker og enkemænd, Selv om antallet af ældre er steget med 30 pct., er antallet af enker og enkemænd over 65 faldet med 3 pct. eller samlet 7.500 personer over de seneste ti år. I dag er 22 pct. af de ældre over 65 år enker eller enkemænd, mens det for ti år siden var 30 pct. Størst fald har der været for de 65-79-årige og 80-89-årige kvinder, hvor der er 9 procentpoint færre enker end for ti år siden. Der er i dag 61.000 enkemænd og 194.ooo enker over 65 år, dvs. at der er godt tre enker for hver enkemand. , De fleste ældre er gift, 59 pct. af de ældre over 65 år lever i par, og 93 pct. af disse er gift med deres partner. 81 pct. af de gifte ældre over 65 år har kun været gift med deres nuværende ægtefælle, mens 16 pct. tidligere har haft en anden ægtefælle, og 3 pct. har haft mere end én tidligere ægtefælle., Husstande og familier 1. januar 2019, 12. februar 2019 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2020, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28490

NYT: Ulige kønsfordeling af de enlige 25-29-årige

12. februar 2020, 1. januar 2020 var 50,1 pct. af de 25-29-årige enlige. Der er dog markant forskel på mænd og kvinder, idet 56,2 pct. af mændene er enlige, mens det tilsvarende er 43,7 pct. af kvinderne. På kommunalt niveau er der mere markante forskelle mellem kønnene, idet mere end dobbelt så mange 25-29-årige mænd end kvinder er enlige i 16 kommuner, mellem 50 og 100 pct. flere mænd end kvinder er enlige i 58 kommuner, og op mod 50 pct. flere mænd i 21 kommuner. Kun i tre kommuner (Gentofte, Frederiksberg og København) er andelen af enlige kvinder større end andelen af enlige mænd. En enlig person er i Danmarks Statistiks familietype-definition en voksen, som ud fra de tilgængelige oplysninger ikke skønnes at indgå i en familierelation til de voksne, som de eventuelt bor sammen med., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, ., Forskel i familietyperne, Når der er forskel i andelen af hvor mange mænd og kvinder, der er enlige, hænger det blandt andet sammen med, at de i aldersgruppen, der indgår i par (både gifte og ugifte par), ikke nødvendigvis er i par med nogen inden for samme aldersgruppe. 10,2 pct. af de 25-29-årige mænd indgår i et gift par, mens den tilsvarende andel for de 25-29-årige kvinder er 17,9 pct. Ligeledes indgår 33,6 pct. af mændene i et ugift par, mens det gælder for 38,4 pct. af kvinderne.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, ., De enlige 25-29-årige bor overvejende uden børn, Selvom man er enlig, kan man godt bo sammen med andre. 44,8 pct. af alle enlige 25-29-årige bor sammen med andre voksne. Andelene for mænd og kvinder er hhv. 41,2 pct. og 49,6 pct. Stort set ingen (0,5 pct.) af de enlige 25-29-årige mænd bor med egne børn, mens det gælder for 11,1 pct. af kvinderne. Langt de fleste enlige mænd, der bor med børn, bor med 1 barn (82,5 pct.), mens det gælder for 64,7 pct. af kvinderne., Flere og flere 25-29-årige er enlige, Andelen af 25-29-årige som er enlige, har været støt stigende siden årtusindeskiftet, hvor landsgennemsnittet var 41,2 pct., men har i de seneste fem år stabiliseret sig omkring 50 pct. Andelene for begge køn har været stigende siden år 2000, hvor 47,9 pct. af de 25-29-årige mænd var enlige mod 34,4 pct. af kvinderne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, ., Husstande og familier 1. januar 2020, 12. februar 2020 - Nr. 48, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30375

NYT: Knap halvdelen af alle 20-79-årige indgår i ægtepar

12. februar 2021, Blandt de 4.160.752 personer, der var mellem 20 og 79 år 1. januar 2021, er godt en tredjedel (36 pct.) enlige, mens under halvdelen (47 pct.) indgår i familietypen ægtepar. De resterende 17 pct. indgår i et par, hvor de ikke er gift med partneren. Disse andele er forskellige henover aldersgrupperne, og især blandt de yngste indgår en relativt lille andel i et ægtepar, nemlig 9 pct. Allerede blandt de 30-39-årige er denne andel steget til 41 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, I 2001 indgik mere end halvdelen i et ægtepar, I løbet af de sidste 20 år er den samlede andel blandt de 20-79-årige, der indgår i et ægtepar, faldet 6 procentpoint - fra en andel på 53 pct. i 2001 over en andel på 51 pct. i 2011 til de nuværende knap 47 pct. Denne faldende tendens ses i alle aldersgrupper med undtagelse af den ældste aldersgruppe, 70-79 år, hvor der i stedet ses en stigning i andelen, som indgår i ægtepar - fra 51 pct. i 2001 til 60 pct. i 2021.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, Stort fald i enlige blandt de 70-79-årige, I det hele taget indgår en større andel af de 70-79-årige i en parfamilie end tidligere. I 2001 var 46 pct. af de 70-79-årige enlige; en andel der i 2021 er faldet til 36 pct. Ud over stigningen i andel, der indgår i et ægtepar, er andelen af de 70-79-årige, der indgår i et andet par, også steget - fra 3 pct. i 2001 til over 4 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, Personer i ægtepar er ældre, når de bor sammen med børn, Siden 2001 er personer i ægtepar, der bor sammen med børn, blevet ældre. Hvor 60 pct. i 2001 boede med børn som 25-årig, er denne andel faldet til 53 pct. Tilsvarende boede 20 pct. af personerne i ægtepar med børn som 55-årig i 2001. En andel der i 2021 er steget til 39 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/fam100n, Husstande og familier 1. januar 2021, 12. februar 2021 - Nr. 45, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. februar 2022, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32361

NYT: Antal enlige voksne har rundet 1,6 mio. personer

18. februar 2016, Antallet af enlige voksne har rundet 1,6 mio. personer, hvilket svarer til 37 pct. af samtlige voksne og 54 pct. af samtlige familier. Både i antal og pct. er det det højeste tal siden statistikken startede for 30 år siden, hvor 32 pct. af samtlige voksne og 48 pct. af samtlige familier var enlige. Kvinderne har igennem alle årene været i overtal blandt enlige. I 1986 udgjorde de 57 pct. og i 2016 udgør de 53 pct., Gennemsnitsalderen højest for kvinder, Aldersfordelingen blandt de enlige er meget forskellig for mænd og kvinder. I aldrene fra 22 til 57 år er der flest mænd, og fra 58-års alderen og opefter er der flest kvinder. Gennemsnitsalderen for de enlige er 46 år for mænd og 54 år for kvinder. At kvindernes gennemsnitsalder er højere er et resultat af, at kvinder ofte danner par med mænd, der er ældre end dem selv, og at kvinder generelt lever længere end mænd., Størst andel enlige 30-49-årige i Københavns Kommune, Ser vi kun på de 30-49-årige blandt enlige, og hvor de bor henne, så er der betydelige forskelle kommunerne imellem. Størst andel har Københavns Kommune, hvor 43 pct. af de 30-49-årige er enlige. Herefter følger Frederiksberg, Lolland, Odense og Glostrup kommuner på de næste pladser., Mindst andel enlige 30-49-årige i Allerød Kommune, Allerød Kommune har landets mindste andel enlige blandt de 30-49-årige, nemlig 18 pct. På de efterfølgende pladser kommer Egedal, Dragør, Favrskov, Skanderborg og Rebild kommuner, der alle har en andel under 20 pct., Husstande og familier 1. januar 2016, 18. februar 2016 - Nr. 75, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20988

NYT: Hver syvende 30-49-årige bor alene

17. februar 2017, 204.000 personer i alderen 30-49 år boede 1. januar 2017 i en husstand uden andre personer på adressen. Det svarer til 14 pct. af alle i denne aldersgruppe. Andelen svinger fra 5,5 pct. til 20,2 pct., når man kigger på, hvor i landet de 30-49-årige bor. Den højeste andel af 30-49-årige, der bor alene, findes i Københavns Kommune med 20 pct. Herefter følger Frederiksberg, Ærø, Lolland, Aalborg, Odense og Fredericia med 17-18 pct. Når vi har valgt at kigge på denne aldersgruppe, så er det fordi, at det er her man typisk har fundet en partner eller fået børn., To ud af tre af de 30-49-årige, der bor alene, er mænd, Gennem de seneste 30 år har mænd udgjort 66-68 pct. af de 30-49-årige, der bor alene. Andelen af mænd og kvinder, der bor alene, har været stigende frem til 2009. Herefter har andelen stabiliseret sig med en svagt faldende tendens de seneste år. I dag bor 137.000 mænd og 66.000 kvinder i alderen 30-49-år for sig selv. Dette svarer til 19 pct. af mændene og 9 pct. af kvinderne i aldersgruppen 30-49 år., En forklaring på, at andelen af mænd, der bor alene, er højere end andelen af kvinder er, at mange børn i forbindelse med skilsmisse oftest får adresse hos moderen. Selvom faderen måske har en deleordning omkring børnene, vil de i statistikken ikke optræde som boende hos ham., Hver femte 30-49-årige bor i en husstand uden andre voksne, Andelen af 30-49-årige, der bor i en husstand uden andre voksne, er stort set ens for mænd og kvinder. For mændene er det 21 pct. og for kvinderne er det 22 pct. Også udviklingen gennem de seneste 30 år er nogenlunde ens for begge køn. Fordelingen af hvor mange, der har børn boende hos sig, er derimod meget forskellig. Andelen af 30-49-årige mænd, der bor som alene voksen sammen med mindst ét barn, er i dag på 2,5 pct. Andel for kvinderne er noget højere, nemlig 13,3 pct., Husstande og familier 1. januar 2017, 17. februar 2017 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. februar 2018, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23492

NYT: Flere familier bor på samme adresse

13. februar 2018, Antallet af husstande med mere end en familie er steget med 44 pct. de seneste ti år. I 2008 var der 160.000 husstande med mere end én familie, mens der var 231.000 i 2018. I 2008 udgjorde flerfamiliehusstandene 6,3 pct. af husstandene, mens de ti år senere udgør 8,6 pct. Andelen af voksne, der bor i en flerfamiliehusstand, er de seneste ti år steget fra 11 pct. til 15 pct. af alle voksne., Tre ud af fire flerfamiliehusstande består af to familier, Tofamiliehusstande udgør 73 pct. af flerfamiliehusstandene, mens trefamiliehus-stande udgør 19 pct. i 2018. 63 pct. af voksne i flerfamiliehusstande bor i tofamiliehusstande, mens 78 pct. af børn i flerfamiliehusstande bor i tofamiliehusstande. Antallet af tofamiliehusstande er steget med 35 pct. de seneste ti år, mens husstande med flere end to familier er steget med 78 pct., Hver tredje tofamiliehusstand består af forældre og voksent barn, Hver tredje tofamiliehusstand - i alt 54.700 husstande - består af en forælderfamilie og en familie bestående af et voksent barn. Endnu en tredjedel består af to voksne af samme køn. 9 pct. består af en mand og en kvinde, der ikke er par, dvs. at de enten er søskende, eller at der er mere end 15 års aldersforskel., De fleste voksne, der bor med forældre, er enlige, 84 pct. af de tofamiliehusstande, hvor der er forælder-barn-relation mellem de to familier, består af et enligt voksent barn, der bor med en eller begge forældre. I de resterende 16 pct. bor det voksne barn med partner og en eller begge forældre. I 17 pct. af forælder-barn-husstandene - eller 9.400 husstande - har det voksne barn hjemmeboende børn, dvs. at tre generationer bor på samme adresse. Et hjemmeboende 'barn' tæller som voksen, dvs. har sin egen familie, når det fylder 25 år, er blevet forælder eller er blevet gift., Ikke en opgørelse af bofællesskaber eller kollektiver, Mangefamiliehusstande indeholder fx. enkelte plejehjem, andre institutioner, arbejdsboliger mv. og selvfølgelig bofællesskaber og kollektiver, hvor man deler samme CPR-adresse. Man skal dog være opmærksom på, at mange kollektiver og bofællesskaber ikke indgår i denne opgørelse, da hver familie i disse ofte har hver sin adresse i form af fx. eget husnummer eller husbogstav. Tilsvarende gælder også, hvor forældre og børn bor i tofamiliehuse mv., hvor man i praksis er tilmeldt to adskilte adresser. De er ikke inkluderet i denne offentliggørelse., Husstande og familier 1. januar 2018, 13. februar 2018 - Nr. 50, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. februar 2019, Alle udgivelser i serien: Husstande og familier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Kilder og metode, Husstands- og familiestatistikkens grundlag er materiale fra det Centrale Personregister om alle personer, der 1. januar er tilmeldt registret med adresse i Danmark. I denne opgørelse er udeladt husstande med en ikke-fysisk adresse. For de fleste personer over 60 år har vi ikke oplysninger om deres forældre, dvs. at vi ikke kan afgøre, om de bor med dem. , Familier i befolkningsstatistikken er tilmeldt samme folkeregisteradresse og defineres ud fra de voksne på adressen. Ikke-hjemmeboende børn tæller dog også som deres egen familie. Er der kun en voksen på adressen udgør han/hun sin egen familie. Er der to voksne, der er gift/registreret partner eller har fælles barn er man en parfamilie. Hvis der kun er en mand og en kvinde på adressen, og der er mindre end 15 års aldersforskel og de ikke er søskende bliver de i statistikken til et samboende par. Er der mere end to voksne på adressen, er der pr. definition mindst to familier i husstanden. I husstande med mere end to voksne, dannes kun samboende par, hvis de øvrige voksne i husstanden indgår i gifte par, registrerede par eller par med fælles barn. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26723

NYT: 2023 viste økonomisk tilbagegang for landbruget

27. maj 2024, I 2023 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, på 26,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. lavere end i 2022 og på samme niveau som 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning og tjenesteydelser er afholdt. 2023 var præget af en generel tilbagegang i landbrugets indtægter, da værdien af salgsprodukterne endte på 90,1 mia. kr., hvilket er et fald på 7 pct. sammenlignet med 2022. På den anden side faldt omkostningerne endnu mere, nemlig med 9 pct., fra 78,4 mia. kr. i 2022 til 71,0 mia. kr. i 2023., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Lille tilbagegang for den animalske produktion, Salgsværdien af den animalske produktion faldt samlet set 1 pct. fra 2022 og endte på 56,6 mia. kr. Faldet dækker over en forøgelse af salgsværdien af svin på 14 pct., men en tilbagegang for kvæg og mælk, der faldt hhv. 7 pct. og 16 pct. i salgsværdi. Samtidig steg mængden for kvæg med 3 pct. fra 2022 til 2023, mens mængden af mælk var uændret., Fremgangen i salgsværdien af svin er sket på trods af, at den samlede svineproduktion faldt med 7 pct. til 29,8 mio. dyr i 2023, . Til gengæld er prisen på slagtesvin , steget med 19 pct., og smågriseprisen er steget 30 pct. fra 2022 til 2023. Se statistikbanktabellerne , www.statistikbanken.dk/ani9, og , www.statistikbanken.dk/lpris32, ., Værdien af den vegetabilske produktion gik tilbage, De vegetabilske salgsprodukters samlede værdi var i 2023 på 33,6 mia. kr. og lå dermed 16 pct. lavere end i 2022. Den største nedgang var i salgsværdien af korn, som faldt 28 pct., hvilket skyldes en nedgang i både pris og mængde. Således faldt prisen på korn 9 pct., mens mængden faldt med 18 pct. Årets tilbagegang i produktionsværdien af korn kan henføres til forskydninger i landmændenes lagre, som i slutningen af 2023 var 2,9 mia. kr. mindre værd end i begyndelsen af året. Nedgangen skyldes en blanding af et dårligt høstår, som resulterede i mindre lagre af korn, samt faldende priser på korn., Derimod steg priserne for grøntsager og prydplanter med 9 pct. i 2023, men da mængden samtidig faldt 10 pct., betyder det et i fald den samlede salgsværdi i 2023, som endte på 5,1 mia. kr., Landbrugets omkostninger faldt, De generelle prisfald i 2023 påvirkede også landbrugets omkostninger, da prisen for det samlede forbrug faldt med 3 pct. fra 2022 til 2023. Samtidig faldt mængden 6 pct. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer udgør den absolut største post i det samlede forbrug, med en andel på 47 pct. i 2023. I 2023 udgjorde foderomkostningerne 33,4 mia. kr., hvilket er en nedgang på 13 pct. sammenlignet med 2022. Faldet skyldes en kombination af både lavere foderpriser og mindre mængder. Den samlede foderpris faldt 2 pct., mens fodermængden faldt 9 pct., primært på grund af færre svin, hvilket er afspejlet i et fald på 18 pct. i mængden af svinefoderblandinger., Mens omkostningerne til energi og gødningsstoffer steg markant i 2022, var det også disse omkostninger, som faldt mest i 2023. Omkostningerne til energi faldt med 23 pct., selvom det mængdemæssige forbrug forblev uændret. Omkostningerne til gødning faldt 34 pct., hvilket primært kan tilskrives et fald på 28 pct. i priserne på den energiafhængige gødning., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2021, 2022*, 2023*, Ændring, 2022-2023,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 26,8, 30,4, 26,7, -12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,0, 102,9, 92,1, -11, B, Salgsprodukter , 80,3, 97,0, 90,1, -7,  , Vegetabilske produkter i alt, 32,3, 40,0, 33,6, -16,  , Korn, 12,9, 19,2, 13,9, -28,  , Grøntsager og prydplanter, 5,6, 5,2, 5,1, -2,  , Animalske produkter i alt, 48,0, 57,0, 56,5, -1,  , Kvæg, 3,3, 4,3, 4,0, -7,  , Svin, 24,2, 24,4, 27,9, 14,  , Mælk, 17,3, 24,3, 20,4, -16,  , Æg, 1,0, 1,1, 1,1, 2, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 5,1, 5,2, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 1,2, 0,8, -3,2, -485, E, Forbrug i produktionen i alt, 65,0, 78,4, 71,0, -9,  , Energi , 3,2, 4,8, 3,7, -23,  , Gødningsstoffer, 2,8, 5,2, 3,5, -34,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,4, 2,1, -10,  , Foderstoffer, 30,6, 38,2, 33,4, -13, F, Direkte tilskud, 6,9, 6,9, 6,7, -2, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2023, 27. maj 2024 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2027, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48010