Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1971 - 1980 af 6852

      NYT: Landbruget får dårligste resultat siden finanskrisen

      26. maj 2016, Ændret 06. juni 2016 kl. 15:29, Ved offentliggørelsen var værdien af lager- og besætningsforskydninger fejlagtigt angivet til fald i første afsnit, værdien steg. Desuden blev værdien af mælk i fjerde afsnit angivet til et fald på 117,5 pct., mens der skulle have stået 17,5 pct. Rettelserne er angivet med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2015 faldt med 5,8 mia. kr. i forhold til 2014, hvilket svarer til et fald på 19,1 pct. Faldet skyldes primært et markant fald i værdien af animalske produkter på 7,9 mia. kr. Resultatet for 2015 er foreløbigt opgjort til 24,5 mia. kr., hvilket er det laveste siden 2009. I 2015 faldt værdien for vegetabilske salgsprodukter marginalt. Samtidig faldt forbrug i produktion med 1, 7 mia. kr., mens værdien af lager og besætningsforskydninger , steg, med 1,1 mia. kr., Salget faldt mere end forbruget i produktionen, Værdien af årets salgsprodukter faldt med 10,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 3,0 pct. Den største post er foderstoffer i alt, som også faldt, og var dermed medvirkende til faldet i forbrug i produktionen, sammen med andre poster. , Vegetabilske salgsprodukter faldt 1 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 26,2 mia. kr. Det er 1,4 pct. lavere end i 2014. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 3,6 pct. Høsten i 2015 var den største siden 2009, men ikke stor nok til at forhindre, at den samlede værdi for kornhøsten faldt, da prisen på korn er faldet kraftigt., Animalske salgsprodukter faldt 16 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion faldt 7,9 mia. kr. til 42,8 mia. kr., hvor særligt produktionsværdien af pelsskind faldt. Denne faldt hele 40,7 pct., svarende til 2,8 mia. kr. og tabte dermed noget af det vundne fra sidste år, hvor priserne ellers steg. Værdien af svin faldt med 10,6 pct., hvilket svarer til 2,4 mia. kr., mens mælk faldt hele , 17,5, pct. - svarende til 2,7 mia. kr. Tilsammen faldt de tre produktgrupper med 7,8 mia. kr. Produktionsværdien for de animalske salgsprodukter udgjorde 57,4 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2015., Forbruget i produktionen faldt 3 pct., Årsagerne til faldet i forbrug i produktionen skyldes et generelt fald. Foderstoffer i alt faldt med 1,0 pct. i forhold til året før, svarende til 0,2 mia. kr., hvilket primært skyldes store prisfald på blandingsfoderstoffer. Derudover faldt udgifterne til reparation og vedligeholdelse med 0,4 mia. kr. og tjenesteydelser med 0,5 mia. kr. Af mindre ændringer var udgifterne til gødningsstoffer, som steg med 2,3 pct., mens energi faldt med 2,8 pct. Udgifterne til bekæmpelsesmidler faldt 6,0 pct., hvilket kommer efter den store stigning sidste år, som skyldtes den stærkt ændrede afgiftsstruktur på bekæmpelsesmidler., Fald i tilskud og afgifter, De direkte tilskud til landbruget i 2015 faldt 1,3 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,2 mia. kr. Skatter og afgifter faldt med 7,7 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr. betalt for 2015. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2013, 2014*, 2015*, Ændring, 2014-2015,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 071, 30, 269, 24, 496, -19,1, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 82, 014, 81, 955, 74, 480, -9,1, B, Salgsprodukter , 78, 748, 77, 177, 68, 957, -10,7,  , Vegetabilske produkter i alt, 28, 185, 26, 539, 26, 169, -1,4,  , Korn, 12, 034, 10, 822, 10, 432, -3,6,  , Animalske produkter i alt, 50, 563, 50, 638, 42, 788, -15,5,  , Kvæg, 3, 166, 2, 997, 2, 985, -0,4,  , Svin, 23, 840, 22, 571, 20, 189, -10,6,  , Mælk, 15, 038, 15, 435, 12, 741, -17,5,  , Pelsskindelsdyr, 5, 439, 6, 784, 4, 026, -40,7, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 462, 4, 780, 4, 411, -7,7, D, Lager- og besætningsforskydninger, -1, 195, -2 , 1, 112, .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60, 349, 57, 818, 56, 109, -3,0,  , Energi , 3, 684, 3, 466, 3, 371, -2,8,  , Gødningsstoffer, 2, 290, 2, 195, 2, 246, 2,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 1, 895, 2, 081, 1, 955, -6,0,  , Foderstoffer, 27, 044, 24, 302, 24, 053, -1,0, F, Direkte tilskud, 7, 550, 7, 284, 7, 186, -1,3, G, Skatter og afgifter , 1, 144, 1, 151, 1, 062, -7,7, * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2015, 26. maj 2016 - Nr. 236, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21910

      NYT: Grøntsagsgartnerierne fik stor fremgang i 2015

      30. september 2016, Producenter af væksthusgrøntsager havde i 2015 et gennemsnitligt driftsresultat på 1,4 mio. kr. - en fremgang på godt 300.000 kr. i forhold til 2014 og langt højere end i årene før. Også gartnerier med frilandsgrøntsager havde stor fremgang i forhold til året før, idet driftsresultatet steg fra 371.000 kr. til 906.000 kr. og dermed næsten nåede niveauet i 2013. Gartneriprodukter udgør med omtrent 5 mia. kr. tæt på en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Stort bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 16 mio. kr., hvilket er større end for de øvrige analyserede typer gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 9,8 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 10,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne. Imidlertid var der færrest væksthusgrøntsagsgartnerier - 56 stk., Fremgang for frilandsgrøntsager, I løbet af ca. ti år har der været en stigning i det dyrkede areal med frilandsgrønsager i Danmark på over 20 pct., og produktionsværdien er omtrent fordoblet - dog er den stadig kun ca. halvdelen af produktionsværdien for potteplanter. I de senere år har det samlet set været frilandsgrøntsagsgartnerierne, der har investeret mest. Samtidig er der blevet færre gartnerier med frilandsgrøntsager, men de er blevet væsentlig større - i 2015 var der grøntsager på 69 ha. i et gennemsnitligt gartneri med frilandsgrøntsager, hvor arealet i fx 2008 kun var på 33 ha., Potteplantegartneriernes resultat og produktion stagnerer, Driftsresultatet i potteplantegartnerierne var på 357.000 kr. pr. gartneri sammenlignet med 368.000 kr. året før. Gennemsnittet dækker imidlertid over stor variation gartnerierne imellem, især blandt de store potteplantegartnerier på mere end 15.000 m, 2, , hvor den dårligste fjerdedel af gartnerierne havde driftsresultat på minus 2,9 mio. kr., mens den bedste fjerdedel opnåede et resultat på 3,1 mio. kr., Produktionen af potteplanter er værdimæssigt den største inden for gartnerisektoren, men set over en længere periode har der været stagnation eller fald i såvel det dyrkede areal som produktionsværdien. Dette afspejles i små investeringer i potteplantegartnerierne i en årrække. I 2015 var investeringer i jordbrugsaktiver i potteplantegartnerier de laveste blandt de fem typer gartnerier i regnskabsstatistikken., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2015,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 219, 56, 111, 177, 111, 723, 307, 1, 030,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 318, 19, 433, 338, 118, 1, 147, 5, 861, 360, 4, 221,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,1, 69,8, 24,1, 18,9, 20,8, 2,8, 15,4,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 19, 724, 29, 572, 17, 907, 5, 708, 13, 746, 15, 151, 883, 10, 898,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 10, 669, 15, 994, 9, 823, 2, 191, 5, 478, 7, 598, 258, 5, 410, B,  , Driftsomkostninger , 9, 930, 14, 221, 8, 105, 1, 911, 4, 790, 6, 760, 237, 4, 816,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 168, 2, 439, 333, 63, 81, 631, 14, 447,  ,  , Heraf løn, 3, 019, 4, 737, 2, 604, 673, 2, 000, 2, 234, 26, 1, 576, C,  , Finansieringsomkostninger, 475, 393, 1, 114, 214, 289, 462, 33, 334, D,  , Generelle driftstilskud, 93, 52, 301, 101, 34, 115, 11, 84, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 357, 1, 431, 906, 166, 433, 492, -1, 345,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, -133, 1, 009, 487, -156, -17, 73, -140, 9,  ,  , Investeringer, 359, 1, 424, 1, 024, 968, 725, 774, 108, 576,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 356, 1, 150, 971, 568, 547, 617, 33, 443,  ,  , Egenfinansiering , 732, 1, 453, 1, 169, 581, 361, 750, 94, 555,  ,  , Fremmedfinansiering, -373, -30, -145, 387, 364, 24, 14, 21,  ,  , Aktiver, 13, 776, 17, 102, 37, 267, 15, 416, 13, 615, 18, 224, 4, 792, 14, 221,  ,  , Egenkapital, 4, 807, 6, 003, 7, 607, 6, 851, 5, 116, 5, 931, 2, 453, 4, 895,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 38, 37, 34, 47, 39, 39, 53, 41,  ,  , Afkastningsgrad, 3,3, 11,4, 5,0, 0,6, 2,6, 3,8, -3,5, 3,2, Regnskabsstatistik for gartneri 2015, 30. september 2016 - Nr. 417, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2017, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22631

      NYT: Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019

      26. maj 2020, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2019 er foreløbigt opgjort til 31,8 mia. kr., hvilket kun er overgået af rekordåret 2012. Bruttofaktorindkomsten steg med 7,3 mia. kr. i forhold til 2018, hvilket svarer til en stigning på 29,8 pct. Denne udvikling skyldes, at værdien af svin var rekordhøj i 2019, og vegetabilske produkter samlet udviste en højere værdi. Værdien af øvrige animalske produkter faldt. Især værdien af pelsdyr var udsat for et markant fald, og fortsatte således den nedadgående udvikling fra de senere år. Forbruget i produktionen i form af bl.a. foder og energi faldt med 3,1 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Forbedret bytteforhold, Værdien af salgsprodukterne steg med 7,1 pct. i 2019, mens forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct. Dette medførte et væsentligt forbedret bytteforhold, da priserne for salgsprodukterne steg mere end priserne på forbruget i produktionen. Det skyldes primært store prisstigninger på svin, og lavere priser for vigtige poster som foder- og energiforbrug i produktionen., Animalske salgsprodukter steg 3 mia. kr. i værdi, Den samlede værdi af de animalske salgsprodukter steg med 7,1 pct. til 49,9 mia. kr. Det var kun svin, der øgede værdien af de animalske produkter. Værdien af svin steg med 22,8 pct. til 25,3 mia. kr. Denne udvikling skyldes kraftigt stigende priser på svin, mens der var en lille tilbagegang i mængden af svin. Angående prisudviklingen se artiklen , ", Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande, ", . , Værdien af pelsskind faldt med hele 30,5 pct. til 1,1 mia. kr. Faldet skyldes, at produktionen af pelsskind tog et stort dyk, og samtidig fortsatte den lave pris fra 2018. Den animalske produktion udgjorde 59,8 pct. af den samlede bruttoproduktion i landbruget i 2019., Vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. i værdi, Værdien af de vegetabilske salgsprodukter steg med 7,2 pct. til 28,2 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til en stigning på 1,9 mia. kr. Korn, som er den største enkeltpost, steg med 0,7 mia. kr. til 10,7 mia. kr. Værdien af industrifrø, der hovedsageligt består af raps, steg med 53,8 pct. til 2,0 mia. kr., hvilket svarer til en værdistigning på 0,7 mia. kr. , Forbruget i produktionen faldt med 5,1 pct., Forbruget i produktionen faldt med 3,1 mia. kr. til 57,5 mia. kr. fra 2018 til 2019. Det skyldes især et stort fald i en af de store forbrugsposter, foder. Foderstoffer faldt med 11,2 pct. til 23,9 mia. kr., og udgjorde dermed 41,6 pct. af det samlede forbrug i produktionen. Dette skal også ses i lyset af en mere normal høst i 2019 i forhold til tørkeåret 2018. Forbruget af energi faldt med 3 pct., mens forbruget af gødningsstoffer steg med 6,3 pct. i 2019., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget har været faldende over den seneste årrække. I 2019 faldt de med knap 0,9 mia. kr., og er foreløbigt opgjort til 6,6 mia. kr. Skatter og afgifter endte på 1,1 mia. kr. i 2019, og ender dermed på samme niveau som i 2018., Driftsresultater, Regnskabsstatistikken kommer 9. juli med resultater for de vigtigste driftsformer i landbruget., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2017,  , 2018*,  , 2019*,  , Ændring, 2018-2019,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 29,2, 24,5, 31,8, 29,8, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 83,7, 78,5, 83,5, 6,4 , B, Salgsprodukter , 78,0, 72,9, 78,1, 7,1,  , Vegetabilske produkter i alt, 27,9, 26,3, 28,2, 7,2 ,  , Korn, 10,9, 10,0, 10,7, 7,0 ,  , Animalske produkter i alt, 50,2, 46,6, 49,9, 7,1 ,  , Kvæg, 3,1 , 3,3, 3,1, -6,1,  , Svin, 24,2, 20,6, 25,3, 22,8,  , Mælk, 16,2, 16,0, 15,7, -1,9,  , Pelsskind, 3,8 , 3,6, 2,5, -30,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 5,8, 5,6, 5,9, 5,4 , D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,4 , 0,4, - , .. , E, Forbrug i produktionen i alt, 60,1, 60,6, 57,5, -5,1,  , Energi , 3,0 , 3,3 , 3,2, -3,0,  , Gødningsstoffer, 2,6 , 1,6 , 1,7, 6,3 ,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0 , 1,8, 1,7, -5,6,  , Foderstoffer, 24,7, 26,9, 23,9, -11,2, F, Direkte tilskud, 6,4 , 7,5 , 6,6, -12,0, G, Skatter og afgifter , 1,0 , 1,1, 1,1 , 0,8 , * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, ., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2019, 26. maj 2020 - Nr. 198, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. maj 2021, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30738

      NYT: Det går bedre med landbrugets økonomi

      23. juni 2017, Landbrugets bruttofaktorindkomst for 2016 er foreløbigt opgjort til 21,2 mia. kr. Det er en stigning på 0,9 mia. kr. - eller 4,2 pct. - i forhold til 2015. Trods stigningen ligger resultatet under niveauet før finanskrisen og 13 mia. under rekordåret 2012. Stigningen skyldes en forøgelse af værdien af animalske produkter på 2,4 mia. kr. og et fald i forbrug i produktionen på 1,2 mia. kr. Værdien af vegetabilske salgsprodukter faldt med 1,9 mia. kr., og værdien af lager og besætningsforskydninger faldt med 0,7 mia. kr. Den animalske produktion udgør 61 pct. af bruttoproduktionen i 2016 - heraf udgør svin alene 30 pct., Salgsprodukterne steg, mens forbruget i produktionen faldt, Værdien af årets salgsprodukter steg med 0,7 pct., mens forbruget i produktionen, herunder bl.a. omkostninger til foder og gødning, samlet set faldt med 1,9 pct. En af årsagerne hertil var et forbedret bytteforhold, dvs. priserne steg mere for salgsprodukterne end for forbruget i produktionen. Det forbedrede bytteforhold skyldtes andet halvår af 2016, mens landmændene i første halvår oplevede det ringeste bytteforhold siden 2005, se , Nyt fra Danmarks Statistik, , Jordbrugets prisforhold 1. kvt. 2017, ., Animalske salgsprodukter steg 6 pct. i værdi, Den samlede værdi af den animalske produktion steg med 2,4 mia. kr. til 45,2 mia. kr., hvor produktionsværdien af svin steg med 2,0 mia. kr., og pelsskind steg med 0,6 mia. kr., mens mælk faldt med 0,3 mia. kr. Stigningen i værdien for svin skyldtes både højere priser og en lille mængdestigning, . Produktionen af pels, skind faldt, men til gengæld steg priserne. Årsagen til faldet i produktionsværdien for mælk var en lavere mælkepris, mens produktionen var stort set uændret. Svin er den største produktionsgren og udgjorde 22,2 mia. kr. For yderligere information om værdierne se , www.statistikbanken.dk/ANI3, ., Vegetabilske salgsprodukter faldt 7 pct. i værdi, Værdien af landbrugets vegetabilske salgsprodukter er opgjort til 23,6 mia. kr. Det er 7,4 pct. lavere end i 2015. Korn, som er den største enkeltpost, faldt med 8,2 pct. Faldet i værdien skyldtes både, at prisen på korn generelt har været lavere i 2016 end 2015 (se , www.statistikbanken.dk/LPRIS30, ), samt, at høsten var mindre i 2016 end året før (se, www.statistikbanken.dk/HST77, )., Forbruget i produktionen faldt 2 pct. i værdi, Forbrug i produktionen faldt med 1,2 mia. kr. til 58,6 mia. kr. Årsagen til faldet i forbrug i produktionen skyldes et fald i foderstoffer i alt på 1,2 mia. kr., som er klart den største post med 23,1 mia. kr. Derudover faldt udgifterne til gødningsstoffer 6,6 pct., mens udgiften til energi steg 3,9 pct. pga. stigende forbrug., Fald i tilskud, De direkte tilskud til landbruget i 2016 faldt 3,2 pct. sammenlignet med året før og er foreløbigt opgjort til 7,0 mia. kr. Skatter og afgifter steg med 3,3 pct. i forhold til året før og endte på 1,1 mia. kr., Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2014, 2015*, 2016*, Ændring, 2015-2016,  ,  , mio. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 28, 574, 20, 339, 21, 199, 4,2 , A, Bruttoproduktion (B+C+D), 81, 873, 73, 992, 73, 954, -0,1, B, Salgsprodukter , 77, 101, 68, 318, 68, 793, 0,7 ,  , Vegetabilske produkter i alt, 26, 462, 25, 527, 23, 641, -7,4,  , Korn, 10, 821, 10, 518, 9, 655, -8,2,  , Animalske produkter i alt, 50, 639, 42, 792, 45, 152, 5,5 ,  , Kvæg, 2, 997, 2, 983, 2, 954, -1,0,  , Svin, 22, 571, 20, 189, 22, 153, 9,7 ,  , Mælk, 15, 435, 12, 747, 12, 401, -2,7,  , Pelsskind, 6, 784, 4, 044, 4, 670, 15,5, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4, 780, 5, 741, 5, 866, 2,2 , D, Lager- og besætningsforskydninger, -7 , -68 , -704, .., E, Forbrug i produktionen i alt, 59, 432, 59, 783, 58, 621, -1,9,  , Energi , 3, 466, 2, 998, 3, 115, 3,9 ,  , Gødningsstoffer, 2, 173, 2, 398, 2, 239, -6,6,  , Bekæmpelsesmidler, 2, 081, 2, 157, 2, 105, -2,4,  , Foderstoffer, 24, 301, 24, 310, 23, 146, -4,8, F, Direkte tilskud, 7, 284, 7, 193, 6, 963, -3,2, G, Skatter og afgifter , 1, 151, 1, 062, 1, 097, 3,3 , * Foreløbige tal., Landbrugets bruttofaktorindkomst 2016, 23. juni 2017 - Nr. 268, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24100

      NYT: Bytteforholdet blev forringet i tredje kvartal

      30. november 2015, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er også forringet fra andet til tredje kvartal 2015. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 4,9 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer kun faldt med 0,6 pct. Det samlede fald i salgspriserne skyldes især animalske salgsprodukter, der udgør 72 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin og mælk der trak ned., Prisindeks på forbrug i produktionen højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, svarende til indeks 93. Det betyder, at priserne på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er 109 i forhold til 2010, og er dermed 9 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 17 pct. over., Priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt, De samlede priser for salgsprodukter faldt med i alt 4,9 pct. i forhold til samme kvartal året før. Dette skyldes især et fald for mælk på hele 20,0 pct., mens svin faldt 12,6 pct. Prisen på pelsskind steg derimod 35,5 pct. i forhold til samme kvartal året før. Kornprisen steg med 7,1 pct., hvilket er stærkt medvirkende til forbedringen af indekset for de vegetabilske salgsprodukter. , I forhold til andet kvartal 2015 er salgsprisindekset faldet med 1,1 pct. Dette dækker over en stigning i priserne på de vegetabilske produkter på 7,1 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 5,8 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes blandt andet frø, der kun høstes i tredje kvartal. For de animalske produkter skyldes faldet svin, der faldt med 4,0 pct. og mælk der faldt med 5,2 pct. i forhold til kvartalet før. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt faldet med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2014. Det seneste kvartal er indekset steget med 0,7 pct. Årsagen til det lille fald det seneste år er især et fald i prisen på energi på 15,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals stigning er en stigning på investeringsgoder på 2,8 pct., Investeringsgoderne steg 2,7 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Vægt-, Prisindeks, Ændringer,  , fordeling, 2010, 2. kvt. , 2015, 3. kvt. , 2015, 3. kvt. 2014 , - 3. kvt. 2015, 2. kvt. 2015, - 3. kvt. 2015,  , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 95, 93, -4,4, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1.000, 110, 109, -4,9, -1,1, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 111, 119, 3,2, 7,1, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Korn, 116, 113, 113, 7,1, -0,5, Raps, 27, 101, 97, -0,3, -4,1, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 110, 103, -9,3, -5,8, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Kvæg , 42, 131, 130, 6,0, -1,0, Svin , 340, 105, 101, -12,6, -4,0, Fjerkræ , 25, 114, 114, -5,5, 0,0, Mælk , 213, 100, 95, -20,0, -5,2, Æg , 11, 105, 105, -1,0, 0,0, Pelsskind , 81, 131, 119, 35,5, -9,2, Forbrug og investeringer i alt, 1.000, 116, 117, -0,6, 0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 118, 118, -1,3, 0,3, Heraf,  ,  ,  ,  ,  , Energi , 70, 107, 103, -15,1, -4,1, Gødningsstoffer , 35, 119, 110, -2,0, -7,7, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 194, 194, 1,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 118, 118, -1,5, 0,4, Vedligeholdelse og reparation, 95, 108, 111, 3,2, 2,4, Investeringsgoder i alt, 193, 108, 111, 2,7, 2,8, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 572, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19958

      NYT: Jordbrugets bytteforhold forbedret

      19. maj 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i første kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016, men er fortsat på et lavt niveau. I forhold til samme kvartal sidste år er bytteforholdet forbedret med 10,3 pct. Forbedringen skyldes især prisstigninger på svin, mælk og pelsskind. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 0,7 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det priserne på svin, mælk og pelsskind som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 109 i forhold til 2010 og er dermed 9 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over 2010., Prisstigning på svin, mælk og pelsskind giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 11,1 pct. i forhold til første kvartal 2016. Dette skyldes, at prisen på svin, mælk og pelskind steg med hhv. 16,5 pct., 15,8 pct. og 29,6 pct. i forhold til året før. , I forhold til fjerde kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,8 pct. Priserne på vegetabilske produkter steg 5,8 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter steg 2,4 pct. Stigningen for de vegetabilske produkter skyldes en stigning på bl.a. korn og kartofler. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk og pelsskind, der steg med hhv. 11,5 pct. og 39,3 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt steg med 0,7 pct. fra første kvartal 2016 til første kvartal 2017. Årsagen er primært, at priserne på energi steg 16,6 pct. Fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017 steg forbrug og investeringer 1,0 pct., Prisen på foderstoffer faldt med 2,3 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. Investerings-goderne steg 2,0 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 4. kvt. , 2016, 1. kvt. , 2017, 1. kvt. 16 , - 1. kvt. 17, 4. kvt. 16, - 1. kvt. 17,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 91, 93, 10,3, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 106, 109, 11,1, 2,8, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 109, 115, 1,3, 5,8, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 104, 111, 0,3, 6,2, Kartofler , 15, 146, 168, 0,0, 15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 95, 104, 0,9, 8,5, Animalske salgsprodukter, 715, 105, 108, 14,5, 2,4, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 115, 118, -4,6, 2,2, Svin , 340, 113, 110, 16,5, -2,1, Fjerkræ , 25, 112, 108, -4,2, -3,4, Mælk , 213, 99, 110, 15,8, 11,5, Æg , 11, 100, 100, -3,8, 0,0, Pelsskind , 81, 63, 87, 29,6, 39,3, Forbrug og investeringer, 1.000, 117, 118, 0,7, 1,0, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,4, 1,0, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 109, 110, 16,6, 0,9, Gødningsstoffer , 35, 96, 106, -7,8, 10,5, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 113, 114, -2,3, 0,5, Vedligeholdelse og reparation, 95, 112, 114, 1,6, 1,5, Investeringsgoder, 193, 116, 117, 2,0, 1,1, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 1. kvt. 2017, 19. maj 2017 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23032

      NYT: Bedste resultat for gartnerierne nogensinde

      27. oktober 2017, Heltidsgartnerierne fik i gennemsnit et driftsresultat på 688.000 kr. i 2016, hvilket er det hidtil bedste samlede resultat for gartnerierne. Gartnerier med potteplanter havde i 2016 et gennemsnitligt driftsresultat på 785.000 kr., hvilket var mere end en fordobling i forhold til 2015 og også langt bedre end i årene forud. Driftsresultatet var fortsat højere i gartnerier med grøntsager - det var på hhv. 1,5 mio. kr. og 1,0 mio. kr. i væksthus og på friland, efter en mindre fremgang for begge gartnerityper. Også frugt- og bærplantager samt planteskoler havde fremgang., Højere priser gav fremgang, Fremgangen for gartnerierne hænger sammen med højere priser på produkterne - for gartnerisektoren som helhed steg de med 3 pct., mens potteplanterne steg med 4 pct. , Værdien af gartneriproduktionen udgør med omtrent 5 mia. kr. mere end en fjerdedel af jordbrugets salg af vegetabilske produkter, selvom arealet med gartneri udgør mindre end 1 pct. af det samlede areal med gartneri og landbrug., Størst bruttoudbytte i gartnerier med væksthusgrøntsager, Bruttoudbyttet - værdien af produktionen - pr. gartneri med væksthusgrøntsager var på 17,4 mio. kr., hvilket er større end gennemsnittet for de øvrige gartnerier. Til sammenligning var bruttoudbyttet på 10,5 mio. kr. pr. gartneri med frilandsgrøntsager og på 11,7 mio. kr. i potteplantegartnerierne, mens det var på blot 2,5 mio. og 5,3 mio. kr. i hhv. frugt- og bærplantager og i planteskoler., Færre, men større gartnerier med flere grøntsager, I løbet af de seneste årtier er gartnerierne blevet meget færre og større, mens produktionen samlet set nogenlunde er blevet opretholdt. Strukturudviklingen kan illustreres ved, at der var knap 1.000 gartnerier i 2016, hvilket er mindre end halvdelen af, hvad der var i 1996. Et gennemsnitligt potteplantegartneri havde i 1996 derimod et væksthusareal på ca. 6.000 m, 2, , mens det i 2016 havde 14.000 m, 2, ., Grøntsager har de seneste ca. 20 år udgjort en stigende andel af gartneriproduktionen, mens andelen af især potteplanter er faldet. I 2016 udgjorde potteplanter dog stadig over 40 pct. af gartneriproduktionen, mens grøntsager udgjorde lige knap så meget. De resterende ca. 20 pct. var stort set fordelt mellem planteskoleplanter samt frugt og bær., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2016,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 191, 55, 114, 174, 108, 687, 310, 997,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 13, 998, 19, 884, 220, 75, 892, 5, 725, 302, 4, 039,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,6, 0,4, 73,0, 21,0, 18,9, 21,4, 2,8, 15,6,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 779, 32, 140, 19, 867, 6, 391, 12, 549, 15, 734, 823, 11, 098,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 11, 711, 17, 408, 10, 549, 2, 466, 5, 310, 8, 029, 232, 5, 605, B,  , Driftsomkostninger , 10, 502, 15, 404, 8, 665, 2, 000, 4, 608, 6, 970, 211, 4, 868,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 190, 2, 444, 363, 58, 82, 621, 15, 432,  ,  , Heraf løn, 3, 267, 5, 263, 3, 014, 729, 1, 810, 2, 357, 14, 1, 628, C,  , Finansieringsomkostninger, 450, 509, 1, 162, 188, 261, 459, 31, 326, D,  , Generelle driftstilskud, 25, 18, 311, 60, 46, 88, 10, 64, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 785, 1, 513, 1, 032, 339, 487, 688, 0, 474,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 304, 1, 072, 590, -37, 44, 255, -144, 131,  ,  , Investeringer, 700, 2, 328, 1, 900, 1, 133, 540, 1, 104, 198, 822,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 414, 1, 229, 1, 101, 725, 208, 634, -24, 429,  ,  , Egenfinansiering , 1, 255, 2, 079, 1, 207, 552, 497, 953, 142, 701,  ,  , Fremmedfinansiering, -556, 249, 693, 581, 42, 151, 56, 122,  ,  , Aktiver, 14, 383, 20, 426, 37, 089, 15, 417, 17, 048, 19, 340, 5, 322, 14, 981,  ,  , Egenkapital, 5, 565, 8, 614, 7, 518, 5, 516, 6, 793, 6, 327, 2, 931, 5, 271,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 42, 44, 34, 38, 42, 40, 56, 42,  ,  , Afkastningsgrad, 7,1, 12,3, 5,6, 1,4, 2,5, 4,9, -3,7, 4,1, Regnskabsstatistik for gartneri 2016, 27. oktober 2017 - Nr. 415, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2018, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24964

      NYT: Gartnerierne øger deres indtjening

      27. september 2019, Gartneribranchen havde i 2018 den hidtil største indtjening, i perioden som statistikken dækker, med et gennemsnitligt driftsresultat på 778.000 kr. pr. heltidsgartneri. Som i foregående år var det gartnerier med grøntsager, der havde det højeste driftsresultat med i gennemsnit hhv. 1,3 og 0,9 mio. kr. på friland og i væksthus. Potteplantegartneriernes driftsresultat var lidt lavere - 808.000 kr. i gennemsnit, mens det for planteskolerne og frugt- og bærplantagerne var hhv. 641.000 kr. og 519.000 kr. Statistikken omfatter såvel økologiske som konventionelle gartnerier., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord2, ., Fremgang for frilandsgrøntsager, Driftsresultatet for gartnerier med frilandsgrøntsager steg fra 1,1 til 1,3 mio. kr. fra 2017 til 2018, og driftsresultatet var det største blandt driftsformerne. Analysen , Flere danske grøntsager, fra Danmarks Statistik, som blev udgivet tidligere på året, viser, at der har været en stigende produktion af frilandsgrøntsager i Danmark siden begyndelsen af årtusindet, og at produktionen er blevet koncentreret på større, men færre bedrifter. Et gennemsnitligt frilandsgrøntsagsgartneri havde i 2018 godt 74 hektar med frilandsgrøntsager og 101 hektar med landbrugsafgrøder, som dog havde en langt lavere produktionsværdi pr. hektar., Frilandsgrøntsagernes gennemsnitspris steg ifølge publikationen , Jordbrugets prisforhold 2018, med 12 pct. fra 2017 til 2018, og når man kigger på driftsresultatet har stigningen således mere end opvejet evt. udbyttetab pga. tørken dette år. Det skal nævnes, at grøntsagerne i stort omfang bliver vandet., Lille tilbagegang for væksthusgartnerier, For gartnerier med såvel potteplanter som væksthusgrøntsager var der en mindre tilbagegang i driftsresultatet i 2018 i forhold til 2017. For potteplantegartnerierne hænger det sammen med udviklingen i produktpriser, som i gennemsnit faldt med 2 pct., Fremgang for frugt og bær samt for planteskoler, Driftsresultatet for plantager med frugt og bær steg til 519.000 kr. fra 291.000 kr. i 2017. Afgrøderne må have nydt godt af det fine sommervejr, idet værdien af produktion pr. hektar steg samtidig med at priserne på frugt og bær i gennemsnit var uændrede. , For planteskolerne var der stigning i driftsresultatet fra 589.000 kr. i 2017 til 641.000 kr. i 2018, hvilket formodentlig hænger sammen med prisstigning på 2 pct. på produkterne., Store variationer, Det gennemsnitlige driftsresultat på 778.000 kr. for heltidsgartnerierne dækker over store forskelle mellem de enkelte gartnerier. Således havde den bedste fjerdedel et gennemsnitligt driftsresultat på 2,7 mio. kr., mens det for den dårligste fjerdedel var på minus 0,4 mio. kr., Resultatopgørelse, balance mv. for gartnerier. 2018,  ,  ,  , Heltid, Deltid, Alle,  ,  ,  , Potte-, planter, Væksthus-, grøntsager, Frilands-, grøntsager, Frugt , og bær, Plante-, skoler, I alt,  ,  ,  ,  ,  , pr. virksomhed,  ,  , Antal gartnerier, 176, 47, 120, 177, 93, 648, 296, 944,  ,  , Væksthusareal (m, 2, ), 14, 771, 20, 487, 207, 157, 1.349, 5, 792, 152, 4, 024,  ,  , Frilandsgartneri (ha), 0,5, 3,9, 74,7, 18,7, 21,6, 22,9, 2,5, 16,5,  ,  , Arbejdsforbrug (timer), 20, 992, 33, 258, 17, 436, 8, 117, 17, 155, 16, 445, 974, 11, 594,  ,  ,  , 1.000 kr. pr. gartneri,  ,  , Resultatopgørelse,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , A,  , Bruttoudbytte , 12, 158, 17, 461, 10, 754, 3, 210, 7, 777, 8, 689, 255, 6, 044, B,  , Driftsomkostninger , 11, 040, 16, 116, 8, 713, 2, 548, 6, 914, 7, 596, 201, 5, 277,  ,  , Heraf energi inkl. afgifter, 1, 274, 2, 128, 389, 66, 118, 612, 15, 425,  ,  , Heraf løn, 3, 457, 5, 432, 2, 807, 1, 088, 2, 734, 2, 595, 6, 1, 783, C,  , Finansieringsomkostninger, 347, 437, 1, 118, 206, 270, 426, 34, 303, D,  , Generelle driftstilskud, 38, 36, 367, 63, 49, 111, 16, 81, A-B-C+D,  , Driftsresultat, 808, 944, 1, 290, 519, 641, 778, 35, 545,  ,  , Driftsresultat efter ejeraflønning, 323, 489, 829, 118, 139, 323, -155, 173,  ,  , Investeringer, 724, 2, 227, 2, 046, 988, -607, 936, 344, 750,  ,  , Heraf i gartneriaktiver , 450, 1, 481, 1, 323, 708, -1, 385, 471, 29, 332,  ,  , Egenfinansiering , 881, 1, 415, 1, 498, 621, -593, 720, 342, 601,  ,  , Fremmedfinansiering, -157, 812, 548, 367, -14, 216, 2, 149,  ,  , Aktiver, 14, 803, 23, 473, 42, 906, 15, 243, 17, 330, 21, 227, 5, 398, 16, 264,  ,  , Egenkapital, 6, 174, 8, 175, 9, 462, 5, 869, 7, 706, 7, 382, 2, 888, 5, 973,  ,  ,  , pct.,  ,  , Soliditetsgrad efter hensættelser, 44, 37, 38, 42, 46, 43, 56, 45,  ,  , Afkastningsgrad, 6,4, 5,5, 5,4, 2,9, 3,4, 4,6, -4,0, 4,0, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jord1, og , jord8, ., Regnskabsstatistik for gartneri 2018, 27. september 2019 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskabsstatistik for gartneri, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Statistikken er baseret på en stikprøve og dækker jordbrugsbedrifter, hvor mindst halvdelen af standardoutput kommer fra gartneriprodukter. Data indsendes til EU's informationsnet for landøkonomisk bogføring, der sammenstiller landenes data., Heltidsgartneri har et samlet arbejdsforbrug på mindst 1.665 timer., Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. , Driftsresultat efter ejeraflønning: Ejerfamiliens arbejde er aflønnet med en beregnet timeløn., Afkastningsgrad viser forrentningen af den investerede kapital i pct., Soliditetsgrad efter hensættelser viser egenkapitalen efter hensatte forpligtelser i pct. af samlede aktiver i selveje., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29511

      NYT: Dansk landbrug kom godt ud af 2022

      24. maj 2023, I 2022 landede den foreløbige opgørelse for , Landbrugets bruttofaktorindkomst, (LBFI) på 30,7 mia. kr., hvilket er 12 pct. højere end i 2021. , Landbrugets bruttofaktorindkomst, viser landbrugets økonomiske resultat efter omkostninger til bl.a. foder, gødning, tjenesteydelser og produktionsskatter er afholdt. Både landbrugets omkostninger og indtjening slog rekorder i 2022, men værdien af landbrugets salgsprodukter oversteg dog omkostningerne. I 2022 endte værdien af salgsprodukterne på 97,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 22 pct. fra 2021 til 2022. Samtidig faldt mængdeindekset for salgsprodukterne fra indeks 99 i 2021 til 98 i 2022. Se statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/lbfpris1, . Det er dermed prisstigningerne, som er hovedårsagen til den kraftige vækst., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Høje salgspriser på mælk og korn gav rekordhøj bruttoproduktion, Landbrugets produktion består først og fremmest af animalske og vegetabilske salgsprodukter. I 2022 udgjorde de animalske produkter 55 pct. af landbrugets produktionsværdi, og de vegetabilske produkter 40 pct., Tilsammen tog salgsprodukterne et gevaldigt nøk opad fra 2021 til 2022. De animalske salgsprodukter steg fra 47,9 mia. kr. til 56,7 mia. kr., mens de vegetabilske salgsprodukters samlede værdi steg fra 32,2 mia. kr. til 41,1 mia. kr. Resultatet skyldes især de høje priser, som landmændene fik for deres mælk og korn i 2022. , Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for korn som salgsprodukt fra indeks 120 til 172, mens mælken steg fra indeks 122 til 167 (, www.statistikbanken.dk/lbfpris1, ). Samtidig steg mængdeindekset for korn kun en smule, fra 97 i 2021 til 103 i 2022. Mængdeindekset for mælk forblev uændret på 107., Svineproduktionen fulgte ikke med, Svin fylder meget i det danske landbrug med en årlig produktion på omtrent 32 mio. dyr i 2022, hvor 56 pct. slagtes på danske slagterier og 44 pct. eksporteres levende. I 2021 udgjorde svin 28 pct. af landbrugets samlede produktionsværdi, men i 2022 var andelen faldet til 24 pct. Den faldende produktionsværdi skal ses i lyset af et fald i produktionen af svin på ca. 3 pct. i 2022. Se mere i statistikbanktabellen , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Landbrugets omkostninger på himmelflugt, De generelle prisstigninger i 2022 kostede også landbruget dyrt. Fra 2021 til 2022 gik prisindekset for det samlede forbrug fra indeks 111 til 133, mens mængdeindekset faldt fra 92 til 91., Forbruget i produktionen overgik sig selv i 2022 og endte på det højeste beløb nogensinde, nemlig 78,1 mia. kr. Det er en stigning på 21 pct. fra året før. Vi skal femten år tilbage for at komme i nærheden af en lignende stigning, da det samlede forbrug steg med 13 pct. fra 2006 til 2007. , Landbrugets omkostninger til foderstoffer er den absolut største post i det samlede forbrug, hvor andelen lå på 50 pct. i 2022. I 2022 udgjorde foderomkostningerne 39,4 mia. kr., hvilket svarede til en stigning på 29 pct. fra 2021 til 2022. , Omkostningerne til energi og gødningsstoffer tog de allerstørste hop i 2022 og steg med hhv. 60 pct. og 82 pct. Energi består af elektricitet, gas og brændsel til opvarmning samt motorbrændstof. Omkostningerne til elektricitet steg mest med 71 pct. Dog fyldte energi og gødningsstoffers andel tilsammen blot 13 pct. af det samlede forbrug i produktionen. , Landbrugets bruttofaktorindkomst,  ,  , 2020, 2021*, 2022*, Ændring, 2021-2022,  ,  , mia. kr., pct.,  , Bruttofaktorindkomst (A-E+F-G), 31,9, 27,5, 30,7, 12, A, Bruttoproduktion (B+C+D), 86,1, 86,4, 103,1, 19, B, Salgsprodukter , 81,6, 80,1, 97,7, 22,  , Vegetabilske produkter i alt, 29,6, 32,2, 41,1, 28,  , Korn, 11,3, 12,8, 19,5, 53,  , Animalske produkter i alt, 52,0, 47,9, 56,7, 18,  , Kvæg, 2,9, 3,3, 4,3, 30,  , Svin, 27,5, 24,2, 24,5, 1,  , Mælk, 16,1, 17,3, 23,8, 38,  , Pelsskind, 2,3, 0,0, 0,0, 0, C, Værdi af landbrugsmæssige tjenester ,  ,  ,  ,  ,  , og sekundære aktiviteter, 4,5, 4,5, 4,6, 2, D, Lager- og besætningsforskydninger, 0,0, 1,8, 0,8, -53, E, Forbrug i produktionen i alt, 60,2, 64,7, 78,1, 21,  , Energi , 2,6, 3,2, 5,1, 60,  , Gødningsstoffer, 2,4, 2,8, 5,2, 82,  , Bekæmpelsesmidler, 2,0, 2,0, 2,0, 0,  , Foderstoffer, 27,1, 30,5, 39,4, 29, F, Direkte tilskud, 7,0, 6,9, 6,7, -3, G, Skatter og afgifter , 1,1, 1,1, 1,1, 0, Anm.:*Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lbfi1, Landbrugets bruttofaktorindkomst 2022, 24. maj 2023 - Nr. 178, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Landbrugets bruttofaktorindkomst, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Opgørelsen af landbrugets bruttofaktorindkomst følger kalenderåret. Opgørelsen udarbejdes efter EU's fælles retningslinjer og omfatter landbrug, gartneri, pelsdyravl, jagt og biavl. Bruttofaktorindkomsten angiver det beløb, der er til rådighed til aflønning af den samlede arbejds- og kapitalindsats i landbrugssektoren, herunder afskrivninger, forrentning af egen- og fremmedkapital, lønninger og vederlag for landbrugernes egen arbejdsindsats mv. Alle beløb er opgjort i løbende priser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugets bruttofaktorindkomst (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45743

      NYT: Mælk og svin forbedrer jordbrugets bytteforhold

      1. marts 2017, Jordbrugets bytteforhold er forbedret med 2 procentpoint i fjerde kvartal 2016 i forhold til tredje kvartal. Bytteforholdet er nu forbedret to kvartaler i træk, efter i andet kvartal 2016 at have nået det laveste niveau i over ti år. Bytteforholdet i forhold til samme kvartal sidste år er forbedret med 3,9 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Stigning i priser på salgsprodukter, Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer faldt med 0,6 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her var det særligt priserne på svin, som trak salgspriserne op., Prisindeks på forbrug i produktionen er højere end salgspriser, Trods forbedring af bytteforholdet, er det stadig forringet med 8 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 92. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorer. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 107 i forhold til 2010 og er dermed 7 pct. over basisåret 2010. Prisindekset for forbrug og investeringer ligger 16 pct. over 2010., Prisstigning på svin giver samlet prisstigning, De samlede priser for salgsprodukter steg med i alt 3,3 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Dette skyldes, at især prisen på svin steg med 13 pct. i forhold til året før. Pelsskind steg med 4,7 pct., og mælk med 2,8 pct. i forhold til året før. Kornprisen faldt med 9,3 pct. og kartoffelprisen faldt ligeledes med 9,7 pct. i forhold til året før. Kornprisen var stærkt medvirkende til faldet på 2,8 pct. for de vegetabilske salgsprodukter., I forhold til tredje kvartal 2016 er salgsprisindekset steget med 2,6 pct. Priserne på de vegetabilske produkter steg 0,6 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter steg 3,8 pct. Stigningen for vegetabilske produkter skyldes bl.a. korn, der steg med 2,4 pct. For de animalske produkter skyldes stigningen primært mælk, der steg med 16,8 pct. i forhold til kvartalet før. Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste., Prisfald på gødning påvirker jordbrugets forbrug og investeringer, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer i alt faldt med 0,6 pct. fra fjerde kvartal 2015 til fjerde kvartal 2016. Årsagen til faldet skyldes prisfald på gødningsstoffer på hele 14,1 pct. i forhold til fjerde kvartal 2015. Prisen på gødning er under pres. Dels er der kommet større produktionskapacitet i verden. Dels kommer halvdelen af N-indholdet i de flydende gødninger nu fra urea, som er relativt billigt. , Prisen på foderstoffer faldt med 3,7 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da meget korn går til foder. Investeringsgoderne steg 1,7 pct. i forhold til samme kvartal året før., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer,  , Prisindeks, Ændringer,  , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2016, 4. kvt. , 2016, 4. kvt. 15 , - 4. kvt. 16, 3. kvt. 16, - 4. kvt. 16,  , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 90, 92, 3,9, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 104, 107, 3,3, 2,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 108, 109, -2,8, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Korn, 116, 102, 104, -9,3, 2,4, Kartofler , 15, …, 146, -9,7, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 109, 96, 1,5, -11,7, Animalske salgsprodukter, 715, 101, 105, 6,9, 3,8, Heraf,  ,  ,  , Kvæg , 42, 116, 115, -7,9, -0,7, Svin , 340, 116, 113, 13,0, -2,8, Fjerkræ , 25, 113, 112, -1,4, -0,6, Mælk , 213, 85, 99, 2,8, 16,8, Æg , 11, 100, 100, -4,5, 0,0, Pelsskind , 81, 71, 63, 4,7, -12,4, Forbrug og investeringer, 1.000, 115, 116, -0,6, 0,5, Forbrug i produktionen, 807, 116, 116, -1,1, 0,6, Heraf,  ,  ,  , Energi , 70, 103, 109, 10,4, 6,3, Gødningsstoffer , 35, 88, 96, -14,1, 9,0, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 196, 196, 0,8, 0,0, Foderstoffer, 300, 114, 113, -3,7, -0,3, Vedligeholdelse og reparation, 95, 109, 109, -1,1, 0,0, Investeringsgoder, 193, 114, 114, 1,7, -0,2, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2016, 1. marts 2017 - Nr. 87, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=22659
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation