Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2001 - 2010 af 6852

NYT: Små virksomheder har øget fokus på socialt ansvar

1. februar 2023, Hver femte virksomhed med 5-9 ansatte har øget deres fokus og indsats i forhold til deres sociale ansvar i de seneste tre år. Det viser svar på spørgsmål stillet i undersøgelsen , Små virksomhederes aktiviteter, 2022, . Der er således klart flere af disse virksomheder, statistisk benævnt , mikrovirksomheder, , der har øget deres indsats, end der har mindsket deres indsats på de pågældende områder, som undersøgelsen dækker. Spørgsmålene i undersøgelsen er kvalitative og inspireret af verdensmålene (de såkaldte SDG'er), hvor der blandt andet er målsætninger om anstændige jobs, mere uddannelse og øget ligestilling., Størst opmærksomhed på sikkert arbejdsmiljø, Virksomhederne med 5-9 ansatte, som der er knap 15.000 af i byerhvervene, har især øget deres indsats i forhold til et mere sikkert arbejdsmiljø sammenholdt med de øvrige indsatsområder i undersøgelsen. Her har 29 pct. af virksomhederne svaret, at de har øget indsatsen de seneste tre år. Mest tydeligt er det inden for , industri, , hvor 44 pct. angiver at have øget indsatsen, mens det inden for , handel og transport, var 24 pct. Hvad angår verdensmålene kan indsatsen relateres til delmål 8.8: , Beskyt arbejdstagerrettigheder og skab sikre arbejdsmiljøer., 21 pct. har øget deres direkte bidrag til lokalsamfundet, Bidrag til fx sportslige og kulturelle aktiviteter gennem bidrag og sponsorater kan også være en måde for virksomheder at udvise samfundsansvar på. Her har 21 pct. svaret, at de har øget deres bidrag eller sponsorater, mens tre procent har svaret, at de har mindsket deres bidrag. 59 pct. har svaret, at deres bidrag er uændrede, mens de sidste 17 pct. ikke har haft en sådan aktivitet. Der er kun små forskelle brancherne imellem., Flest nye uddannelsespladser inden for byggeri og anlæg, I gennemsnit har 20 pct. af mikrovirksomhederne, som samlet har ca. 100.000 ansatte, øget antallet af elev- og praktikpladser de seneste tre år. Blandt bygge- og anlægsvirksomheder er tallet noget højere (31 pct.), hvilket bl.a. kan ses i lyset af stor byggeaktivitet i perioden og dermed stigende beskæftigelse. Social indsats i form af flere uddannelsespladser indgår flere steder i verdensmålene, mest konkret formuleret i delmål 8.6: , Hjælp flere unge i arbejde, uddannelse og træning, . Det bør bemærkes, at 5 pct. af virksomhederne har svaret, at de har mindsket antallet af elev- og praktikpladser. Denne nedgang kan have sammenhæng med Covid-19, som i perioder gjorde gennemførelsen af fx uddannelsesforløb vanskelig og i øvrigt var en stor udfordring for mange virksomheder., Mest øget efteruddannelse inden for information og serviceerhverv, Inden for brancherne , Information og kommunikation, samt , Erhvervsservice, har over 20 pct. af virksomhederne skruet op for efteruddannelsen, mens det kun er tilfældet for 11- 14 pct. af virksomhederne i de andre brancher. Over 60 pct. af virksomhederne har svaret, at deres aktivitet inden for efteruddannelse har været uændret og for ca. 20 pct. var efteruddannelse af medarbejdere ikke relevant, iflg. besvarelserne., Kun få mikrovirksomheder har oprettet nye jobs med løntilskud, ", Leave no one behind, " er en overordnet målsætning i verdensmålene. Det betyder fx, at der skal være flere arbejdspladser til borgere, som ikke kan arbejde på normale vilkår. Inden for dette tema har 13 pct. af de små virksomheder svaret, at de har øget antallet af jobs med løntilskud, mens 5 pct. har svaret, at de har mindsket antallet. , Industrien, er den sektor, hvor der er flest virksomheder (16 pct.), der har øget antallet af medarbejdere med løntilskud., Mikrovirksomheders indsatsniveau inden for socialt ansvar efter branche. 2019-2022, , Industri, mv., Bygge og, anlæg, Handel og, transport mv., Information, og kommunikation, Erhverv, service, mv., Alle, , pct., Elev- og praktikpladser, , , , , , , Øget, 22, 31, 14, 24, 19, 20, Uændret, 48, 47, 48, 45, 47, 47, Mindsket, 3, 3, 6, 6, 5, 5, Ikke aktuelt, 27, 19, 32, 24, 29, 28, Efteruddannelse, niveau, , , , , , , Øget, 14, 12, 11, 23, 22, 15, Uændret, 70, 68, 58, 63, 60, 62, Mindsket, 2, 1, 3, 2, 3, 2, Ikke aktuelt, 14, 19, 28, 12, 15, 21, Ansættelse med løntilskud, , , , , , , Øget, 18, 13, 11, 14, 12, 13, Uændret, 50, 46, 46, 41, 43, 46, Mindsket, 5, 4, 6, 4, 3, 5, Ikke aktuelt, 26, 38, 37, 42, 42, 37, Øget ligestilling og inklusion, , , , , , , Øget, 7, 8, 10, 24, 12, 10, Uændret, 69, 57, 58, 58, 62, 60, Mindsket, 1, 0, 1, 0, 0, 1, Ikke aktuelt, 24, 35, 31, 18, 25, 29, Sikkert arbejdsmiljø, , , , , , , Øget, 44, 30, 24, 34, 27, 29, Uændret, 47, 55, 57, 50, 55, 55, Mindsket, 2, 1, 1, 0, 0, 1, Ikke aktuelt, 7, 14, 18, 16, 18, 16, Sponsorater og andre bidrag, , , , , , , Øget, 18, 24, 21, 17, 21, 21, Uændret, 65, 59, 58, 57, 59, 59, Mindsket, 3, 3, 3, 1, 2, 3, Ikke aktuelt, 14, 14, 17, 25, 19, 17, Anm.: Virksomheder i branchegruppen Handel og transport mv. udgør over halvdelen af alle virksomheder med 5-9 ansatte. Branchegruppen har derfor stor påvirkning på gennemsnittet for alle brancher. , Færrest virksomheder har haft øget fokus på ligestilling, Med hensyn til socialt ansvar inden for ligestilling og inklusion har færrest af de små virksomheder øget indsatsen. 10 pct. har svaret, at de har øget indsatsen på dette område, fx i forbindelse med rekruttering, mens 60 pct. har svaret, at indsatsen har været uændret. Dette resultat kan have sammenhæng med, at virksomhederne med 5-9 ansatte ikke så hyppigt har rekruttering af nye medarbejdere. Branchen , Information og kommunikation, skiller sig dog ud ved, at 24 pct. har øget indsatsen for ligestilling. Ligestilling på arbejdsmarkedet og i øvrigt er et centralt emne blandt verdensmålene, hvor mål 5 direkte hedder , Ligestilling mellem kønnene,, mens delmål 8.5 handler om fuld beskæftigelse for både kvinder og mænd., Erhvervsliv og verdensmål, Danmarks Statistik har en række opgaver med rapporteringer om Danmarks opfyldelse af verdensmålene. Der arbejdes også løbende med belysning af verdensmål-relateret udvikling i erhvervslivet, eller dele heraf. Læs mere , her, ., It-anvendelse i virksomheder (tema) 2022 socialt ansvar i mikrovirksomheder, 1. februar 2023 - Nr. 31, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2023, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i virksomheder (tema), Kontakt, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, It i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca.4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Små virksomheders aktiviteter, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50598

NYT: Gunstig økonomi giver flere økologer

18. december 2017, Efterspørgslen efter økologiske mejeriprodukter til forbrug og eksport drev i 2016 prisforskellen mellem økologisk og konventionel mælk op i rekordhøje 1,23 kr. pr. kg. Den konventionelle mælk blev afregnet med 2,15 kr. pr. kg i gennemsnit og den økologiske mælk med 3,38 kr. Udviklingen har siden 2014 betydet, at dækningsbidraget for konventionelle malkekøer i 2016 er næsten halveret, og at dækningsbidraget for økologiske malkekøer nu er markant større. Derfor bliver der brugt mere plads på økologien. Fra 2015 til 2016 steg det økologiske areal i kraft af omlægninger fra konventionel drift med en femtedel, se publikation fra , Landbrugsstyrelsen, ., Ydelsen pr. malkeko passerer milepæl, I 2016 passerede den gennemsnitlige årlige ydelse pr. konventionel malkeko for første gang 10.000 kg, mens ydelsen pr. økologisk malkeko for første gang passerede 9.000 kg. Prisforskellen i økologisk favør kompenserer således rigeligt for den lavere ydelse. I 2017 tyder prisudviklingen på fremgang for mælkeproducenterne. I årets første ti måneder er mælkeprisen steget med 29 pct., se , www.statistikbanken-.dk/LPRIS10, ., Stor fremgang i lønningsevnen i svineproduktionen, For den konventionelle produktion af slagtesvin blev 2016 det bedste år længe. En pris på 904 kr. gav et overskud på 44 kr. pr. svin, hvilket dog var milevidt fra den økologiske produktion, hvor overskuddet på 305 kr. pr. svin var endnu højere end den hidtidige rekord fra 2015. De økologiske svin blev i gennemsnit afregnet med en pris på 2.516 kr., men udgør under en pct. af den samlede produktion. , Presset kornproduktion, bedre lønsomhed for kartofler og grøntsager, For konventionel kornproduktion var økonomien i 2016 presset af et fald i både det gennemsnitlige udbytte og pris på 9 pct. Lønningsevnen blev derfor minus 343 kr. pr. time, hvilket er det lavest registrerede i indeværende tidsserie. For økologisk korn var udbyttet uændret og prisen lidt højere i forhold til 2015, hvilket gav en lønningsevne på minus 12 kr. pr. time. For både konventionel og økologisk planteavl var der højest lønningsevne for specialafgrøderne kartofler og grøntsager. , Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2016, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 123, 32, 46, 31, 28, 27, 67, 16, 37, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 64, 32, 127, 13, 298, •, 38, 103, •, , Pris, kr. pr. hkg, 104, 269, 153, 969, 205, •, 205, 288, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 11, 16, 10, 54, 253, 12, 45, 208, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 291, 8, 518, 19, 465, 11, 438, 54, 641, 123, 311, 9, 271, 31, 570, 101, 657, , Heraf miljøtilskud, 6, 5, 3, 7, 7, 3, 983, 1, 049, 1, 022, B, Omkostninger I, 4, 265, 6, 053, 8, 781, 4, 728, 20, 966, 46, 722, 3, 498, 9, 832, 34, 528, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 026, 2, 465, 10, 684, 6, 710, 33, 675, 76, 589, 5, 773, 21, 738, 67, 130, D, Omkostninger II og III, 5, 564, 6, 042, 9, 825, 5, 955, 22, 877, 64, 403, 6, 342, 18, 302, 55, 023, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 829, 12, 094, 18, 606, 10, 683, 43, 843, 111, 125, 9, 840, 28, 134, 89, 550, F=A-E, Jordrente, -2, 538, -3, 577, 859, 755, 10, 798, 12, 185, -569, 3, 436, 12, 107, , Lønningsevne, kr. pr. time, -343, -330, 109, 51, 349, 215, -12, 220, 222, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2016, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, , Slagtesvin, , Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 10, 034, •, •, •, 9, 126, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 215, •, •, •, 338, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 221, 393, 904, •, 2, 516, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 23, 8, 10, 17, 24, 55, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 24, 628, 7, 467, 17, 659, 52, 942, 34, 986, 135, 703, B, Omkostninger I, 18, 191, 3, 974, 11, 966, 38, 176, 23, 541, 80, 990, C=A-B, Dækningsbidrag I, 6, 436, 3, 492, 5, 693, 14, 767, 11, 445, 54, 713, D, Omkostninger II og III, 9, 197, 2, 614, 4, 914, 10, 355, 9, 499, 24, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 27, 388, 6, 589, 16, 880, 48, 531, 33, 040, 105, 164, F=A-E, Nettooverskud, -2, 760, 878, 779, 4, 411, 1, 946, 30, 539, , Lønningsevne, kr. pr. time, 56, 285, 255, 438, 254, 725, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2016, 18. december 2017 - Nr. 499, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. januar 2019, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25816

NYT: Op- og nedture for jordbrugets bytteforhold i 2022

15. februar 2023, Store udsving i jordbrugets priser på salgsprodukter og priser på forbruget i produktionen i 2022 endte med et mindre samlet fald på 2 pct. i bytteforholdet. Året blev indledt med et bytteforhold på et meget lavt niveau, indeks 88 i forhold til 2015, forårsaget især af lave svinepriser og høje priser på produktionsfaktorer afledt af Ruslands invasion af Ukraine. Salgspriserne steg med 20 pct. på årsbasis, men med 32 pct. alene fra første til tredje kvartal, hvorefter fjerde kvartal bød på et prisfald på 3 pct. Priserne på forbrug i produktionen steg med 24 pct. på årsbasis., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Salgsprodukternes prisudvikling, Priser på korn, mælk og okse -og svinekød er steget kraftigt i løbet af det seneste år. I fjerde kvartal 2021 lå jordbrugets salgsprodukter samlet på indeks 108, men steg med 32 pct. til indeks 143 i samme kvartal 2022. , Prisen på korn er høj også efter høst, Især i første halvår af 2022 steg priserne på korn kraftigt. I første kvartal 2022 lå prisindekset på 149 og steg til 185 i andet kvartal, hvor det har ligget nogenlunde stabilt siden. Samlet set steg priserne på korn 42 pct. fra 2021 til 2022, og ligger 73 pct. over niveauet i 2015., Kvægpriserne steg kraftigt, mens svinepriserne ikke fulgte med, Priserne på kvæg steg med 46 pct. fra indeks 101 i 2021 til indeks 146 i 2022. Det dækker også over at, priserne er faldet med 9 pct. fra tredje til fjerde kvartal 2022. Fra 2021 til 2022 steg svinepriserne 10 pct., Prisen på mælk steg løbende over året, I 2022 steg mælkeprisen 37 pct. i forhold til 2021, indekset for 2021 var 122 og for 2022 var det 167. I fjerde kvartal var indekset på 188, mens det i samme kvartal 2021 var på 129, hvilket er en stigning på 46 pct. på et år fra fjerde kvartal 2021 til fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Priser på forbrug i produktionen er høje, Prisindekset for jordbrugets forbrug i produktionen endte på indeks 145 i fjerde kvartal 2022, hvilket var et historisk højt niveau. Prisindekset har været stigende de seneste to år, men har især i 2022 været præget af voldsomme prisstigninger på omkostningssiden. De sidste måneder i 2022 har budt på små prisfald for nogle af omkostningsposterne., Energi og gødning springer i vejret, Energi og gødning er de omkostningsposter, der er steget mest. Gødningspriserne er gået fra indeks 81 i fjerde kvartal 2020 til 232 i fjerde kvartal 2022. Det er en stigning på 186 pct. Alene i 2022 er prisen steget 101 pct. i forhold til 2021. , Den høje pris på kunstgødning skyldes den høje pris på energi, som er afgørende for produktionen af kunstgødning. Prisindekset for energi steg fra indeks 109 i fjerde kvartal 2020 til indeks 225 i fjerde kvartal 2022. I 2022 steg prisen 57 pct. i forhold til 2021. Prisindekset for både gødningsstoffer og energi er faldet en anelse i gennemsnit fra tredje kvartal til fjerde kvartal 2022. , Foderstoffer følger prisen på korn, Foderstoffer er steget fra indeks 102 til 158 fra fjerde kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022, mens prisen på udsæd er steget 17 pct. fra indeks 107 i fjerde kvartal 2020 til 125 i fjerde kvartal 2022. Prisen på foderstofferne følger priserne på korn, da en stor del af kornet anvendes til foder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks på jordbrugets vigtigste salgsprodukter (løbende priser), , , Prisindeks, , Vægt-, fordeling, 2021*, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4.kvt., 2022*, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 99, 88, 91, 106, 102, 98, Jordbrugets salgsprodukter, 1.000, 109, 111, 122, 147, 143, 131, Vegetabilske salgsprodukter, 308, 117, 140, 145, 159, 139, 147, Heraf, , , Korn, 131, 122, 149, 185, 183, 186, 173, , Raps , 33, 132, 162, 222, 169, 164, 168, , Kartofler, 28, 100, 81, 156, 123, 115, 113, , Grønsager og prydplanter, 21, 113, 126, 123, 125, 111, 120, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 106, 100, 117, 139, 145, 124, Heraf, , , , , , , , , Kvæg , 46, 101, 124, 145, 166, 152, 146, , Svin , 308, 107, 91, 117, 128, 135, 117, , Fjerkræ , 26, 91, 98, 120, 130, 130, 119, , Mælk , 195, 122, 141, 159, 181, 188, 167, Forbrug og investeringer, 1, 000, 110, 126, 134, 138, 141, 135, Forbrug i produktionen, 876, 111, 128, 137, 142, 145, 138, Heraf, , , Energi , 49, 141, 204, 226, 226, 225, 220, , Gødningsstoffer , 37, 105, 176, 200, 235, 232, 211, , Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 94, 94, 100, 96, 96, , Foderstoffer, 148, 111, 130, 144, 151, 158, 146, , Vedligeh. og reparation, 81, 108, 110, 112, 112, 113, 112, Investeringsgoder, 124, 106, 110, 113, 115, 116, 114, 1, Inklusive pelsdyr., Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Jordbrugets prisforhold (år) 2022, 15. februar 2023 - Nr. 51, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. april 2024, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50057

NYT: Egne smågrise giver bedst afkast for slagtesvin

5. december 2014, Slagtesvineproducenter, der selv producerer deres smågrise, har bedre økonomi end producenter, der køber dem. Førstnævnte tjente 16 kr. pr. produceret slagtesvin, mens sidstnævnte tabte 4 kr. i 2013. Det var en tilbagegang fra året før fra hhv. 66 kr. og 17 kr. Omregnet til resultat pr. kg svinekød svarede overskuddet til 15 øre for producenter med egne smågrise og minus 11 øre for dem med indkøbte smågrise. Forskellen i findes især i prisen på smågrisen. Producenter med egne smågrise havde et positivt resultat for bedrifter i alle størrelsesgrupper, mens producenter med indkøbte smågrise i 2013 kun havde overskud, hvis produktionsomfanget var mindst 10.000 slagtesvin. Opfedning af egne smågrise kræver mere jord eller gødningsaftaler pga. miljøregler om antal dyreenheder pr. ha., Dækningsbidraget højest for økologisk korn, Prisen på konventionel hvede faldt 22 pct. til 132 kr. pr. hkg i 2013. Økologisk korn havde det højeste dækningsbidrag med 6.661 kr. pr. ha, hvoraf 791 kr. er miljøtilskud. Hvede lå højest for konventionelt korn med 5.986 kr. pr. ha. , Høj lønningsevne for spisekartofler og sukkerroer, Blandt planteavlens produktionsgrene blev der opnået den højeste lønningsevne for sukkerroer med 479 kr. pr. arbejdstime, efterfulgt af spisekartofler med 303 kr. for konventionelle og 229 kr. for økologiske. , Overskud for konventionelle malkekøer, underskud for økologiske, Prisen på mælk var sidste år den højeste i mange år, og sammen med en stigning i ydelse pr. ko steg produktionsværdien. Økonomien var som året før bedre for konventionelle malkekøer inkl. opdræt med et nettooverskud på 836 kr. pr. malkeko inkl. opdræt, mens der tilsvarende var et underskud på 1.380 kr. for økologer., Udsigterne peger nedad for 2014, Især for husdyrproduktionen er der udsigt til dårligere resultater i 2014, idet der er betydelige prisfald på bl.a. mælk og svinekød., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2013, , Konventionel drift, Økologisk drift, , Hvede, Vårbyg, Raps, Kartofler, 1, Sukkerroer, Korn, Kartofler, 1, , Areal, ha pr. bedrift, 62, 47, 31, 26, 39, 62, 15, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 74, 57, 38, 323, 131, 41, 143, , Pris, kr. pr. hkg, 132, 128, 284, 169, 191, 202, 297, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9,4, 9,8, 11,2, 62,8, 16,3, 11,7, 48,8, , , kr. pr. ha, A, Produktionsværdi, 10, 563, 8, 094, 10, 929, 51, 975, 24, 889, 9, 849, 42, 646, , Heraf miljøtilskud, 16, 22, 14, 15, 17, 791, 1, 107, B, Omkostninger I, 4, 577, 3, 675, 5, 306, 18, 118, 8, 511, 3, 188, 16, 368, C=A-B, Dækningsbidrag I, 5, 986, 4, 419, 5, 623, 33, 857, 16, 379, 6, 661, 26, 258, D, Omkostninger II, 3, 672, 3, 694, 3, 988, 19, 078, 6, 282, 3, 761, 19, 505, E, Omkostninger III, 2, 196, 2, 124, 2, 162, 4, 851, 2, 921, 2, 167, 2, 397, F=B+D+E, Omkostninger i alt, 10, 445, 9, 493, 11, 455, 42, 047, 17, 694, 9, 116, 38, 271, G=A-F, Jordrente, 118, -1, 399, -527, 9, 929, 7, 196, 733, 4, 355, , Lønningsevne, kr. pr. time, -38, -168, -60, 303, 479, 75, 229, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen , industrikartofler, findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2013, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Søer med , 7 kg smågrise, 30 kg , smågrise, Slagtesvin, egne smågrise, 2, Slagtesvin, købte smågrise, 2, Malkekøer inkl. opdræt, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 3, •, •, •, •, 9, 302, 8, 403, , Pris, kr. pr. 100 kg , •, •, •, •, 288, 330, , Pris pr. solgt smågris/slagtesvin, 236, 421, 1, 004, 1, 008, •, •, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 7,7, 9,5, 18,3, 17,0, 22,4, 24,0, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 6, 860, 18, 215, 59, 711, 55, 745, 29, 603, 30, 765, B, Omkostninger I, 4, 459, 14, 213, 47, 794, 46, 378, 19, 296, 22, 524, C=A-B, Dækningsbidrag I, 2, 401, 4, 002, 11, 917, 9, 368, 10, 307, 8, 241, D, Omkostninger II og III, 2, 664, 5, 196, 10, 320, 9, 753, 9, 471, 9, 620, E=B+D, Omkostninger i alt, 7, 123, 19, 409, 58, 115, 56, 131, 28, 767, 32, 144, F=A-E, Nettooverskud, -263, -1, 194, 1, 596, -386, 836, -1, 380, , Lønningsevne, kr. pr. time, 134, 46, 259, 152, 209, 107, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, Prisen på internt overførte 30 kg. Grise var 398 kr. mens prisen på indkøbte 30 kg. Grise var 456 kr. inkl. transport., 3, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013, 5. december 2014 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2015, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18858

NYT: Økologien klarede sig godt i 2015

2. december 2016, I de fleste produktionsgrene, hvor lønningsevnen for økologisk produktion kan sammenlignes med konventionel produktion, kom økologien ud på toppen i 2015. Det gjorde sig gældende for malkekøer, slagtesvin, korn og grøntsager, mens lønningsevnen var højere for konventionelle kartofler end for økologiske kartofler., Omkostningerne blev ikke dækket for konventionel mælk og svinekød, Med en afregningspris på 2,28 kr. pr. kg konventionel mælk var der i gennemsnit et underskud på 19 øre pr. kg efter modregning af de samlede omkostninger. I modsætning hertil var der for økologisk mælk et overskud på 18 øre pr. kg ved den gennemsnitlige pris på 3,13 kr. pr. kg. Tilsvarende var der i den konventionelle produktion af slagtesvin et underskud på 10 kr. pr. svin ved en pris på 856 kr., mens der i den økologiske produktion var et overskud på 279 kr. pr. svin ved en pris på 2.300 kr. Det gav en rekordhøj lønningsevne på hele 669 kr. pr. arbejdstime. , Lav lønningsevne for korn, bedre for græsfrø, kartofler og grøntsager, Der var i gennemsnit en negativ lønningsevne ved kornproduktion. Lønningsevnen var med minus 71 kr. pr. time lidt bedre for økologisk korn end for konventionelt korn på bedrifter af sammenlignelig størrelse, hvor den var på minus 180 kr. pr. time. Græsfrø, kartofler og grøntsager gav den højeste lønningsevne inden for planteavlen. Græsfrø gav en lønningsevne på 371 kr. pr. time, hvilket var højest blandt konventionelle afgrøder, hvor lønningsevnen for sukkerroer med 135 kr. pr. time udviste et betydeligt fald i forhold til 2013 og 2014. Lønningsevnen var lidt højere for økologiske end for konventionelle grøntsager, mens det modsatte var tilfældet for kartofler. , Udsigterne peger i forskellige retninger for 2016, For 2016 er prisen for især konventionel mælk lavere, mens prisen på svinekød er steget, se seneste , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 491, om landbrugets bytteforhold., Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt dækningsbidrag og jordrente (nettooverskud). 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Korn, Raps, Sukkerroer, Græsfrø, Kartofler, 1, Grøntsager, Korn, Kartofler, 1, Grøntsager, , Areal, ha pr. bedrift, 108, 34, 33, 29, 29, 28, 64, 8, 21, , Høstudbytte, hkg pr. ha, 70, 43, 137, 16, 289, •, 38, 161, •, , Pris, kr. pr. hkg, 114, 260, 151, 962, 192, •, 194, 284, •, , Arbejdsindsats, timer pr. ha, 9, 10, 19, 10, 54, 221, 13, 79, 222, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 8, 638, 11, 232, 20, 521, 14, 465, 49, 218, 111, 126, 8, 994, 48, 559, 107, 740, , Heraf miljøtilskud, 2, 2, 0, 4, 1, 0, 919, 890, 913, B, Omkostninger I, 4, 062, 5, 750, 8, 820, 4, 344, 18, 775, 46, 848, 3, 761, 17, 974, 32, 817, C=A-B, Dækningsbidrag I, 4, 576, 5, 482, 11, 701, 10, 120, 30, 443, 64, 277, 5, 233, 30, 585, 74, 923, D, Omkostninger II og III, 5, 632, 5, 858, 10, 439, 6, 080, 22, 238, 55, 302, 6, 544, 27, 953, 54, 174, E=B+D, Omkostninger i alt, 9, 693, 11, 609, 19, 258, 10, 424, 41, 013, 102, 150, 10, 305, 45, 926, 86, 990, F=A-E, Jordrente, -1, 055, -377, 1, 263, 4, 041, 8, 205, 8, 976, -1, 311, 2, 632, 20, 750, , Lønningsevne, kr. pr. time, -159, -74, 135, 371, 302, 199, -71, 187, 254, 1, Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/regnpro1, ., Produktionsgrene husdyr, 1, : Gennemsnitligt dækningsbidrag og nettooverskud. 2015, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkekøer , inkl. opdræt, Søer med , 7 kg grise, 30 kg grise, Slagtesvin, Malkekøer, inkl. opdræt, Slagtesvin, , Mælk, kg EKM pr. årsko, 2, 9, 967, •, •, •, 8, 789, •, , Pris, kr. pr. 100 kg EKM , 228, •, •, •, 313, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, •, 200, 343, 856, •, 2, 300, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 24, 8, 9, 17, 24, 55, , , kr. pr. årsdyr, A, Produktionsværdi, 26, 338, 5, 763, 13, 675, 48, 817, 31, 781, 133, 836, B, Omkostninger I, 18, 708, 4, 016, 12, 452, 39, 871, 21, 027, 81, 369, C=A-B, Dækningsbidrag I, 7, 630, 1, 747, 1, 223, 8, 946, 10, 755, 52, 467, D, Omkostninger II og III, 9, 571, 2, 739, 5, 072, 9, 905, 9, 168, 24, 571, E=B+D, Omkostninger i alt, 28, 279, 6, 756, 17, 523, 49, 776, 30, 194, 105, 940, F=A-E, Nettooverskud, -1, 941, -993, -3, 848, -958, 1, 587, 27, 896, , Lønningsevne, kr. pr. time, 94, 52, -245, 122, 237, 669, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr, mens , Malkekøer inkl. opdræt, er en årsko og et årsopdræt., 2, EKM er en forkortelse for Energi Korrigeret Mælk, dvs. al mælk er omregnet til samme fedt- og proteinprocent., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015, 2. december 2016 - Nr. 507, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2017, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23116

NYT: Jordbrugets investeringer styrtdykker i 2018

18. oktober 2019, Ændret 09. oktober 2020 kl. 08:00, Afskrivninger og nettoinvesteringer i sidste tabel var desværre angivet 600 mio. kr. for lavt for 2018. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Jordbrugets investeringer faldt markant i 2018 i forhold til året før, nemlig med 15 pct. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Faldet rammer både investeringer i bygninger og maskiner. Fx faldt investeringerne i svinestalde med 17 pct. Med faldet i 2018 fortsætter den faldende tendens, som begyndte i 2014. I forhold til 2013 var jordbrugets investeringer i 2018 faldet med over en tredjedel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Dårlig økonomi presser jordbruget i 2018, 2018 var i det hele taget et skidt år for jordbruget økonomisk set med både tørke og lave priser på animalske produkter. Derfor kan mange landmænd have været nødt til i 2018 at udskyde ellers påtrængende forbedringer til senere. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 2, 813, 2, 907, 3, 140, 3, 437, 2, 920, 2, 726, 2, 358, 2, 041, Kvægstalde, 798, 638, 555, 568, 742, 807, 490, 389, 358, Svinestalde, 670, 458, 835, 712, 479, 473, 611, 640, 537, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 717, 1, 517, 1, 861, 2, 216, 1, 639, 1, 626, 1, 328, 1, 146, Maskiner og inventar, 4, 055, 4, 329, 4, 731, 5, 761, 4, 517, 4, 612, 4, 261, 4, 940, 4, 109, Plantager og , grundforbedringer, 142, 139, 194, 182, 205, 205, 230, 180, 250, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 7, 717, 8, 158, 9, 326, 8, 293, 7, 737, 7, 118, 7, 369, 6, 231, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 2, 906, 2, 969, 3, 182, 3, 472, 2, 920, 2, 707, 2, 353, 2, 023, Kvægstalde, 848, 659, 567, 575, 750, 807, 486, 388, 355, Svinestalde, 712, 473, 853, 721, 484, 473, 607, 639, 532, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 773, 1, 549, 1, 885, 2, 239, 1, 639, 1, 614, 1, 326, 1, 136, Maskiner og inventar, 4, 531, 4, 655, 4, 980, 5, 955, 4, 609, 4, 612, 4, 188, 4, 831, 3, 951, Plantager og , grundforbedringer, 174, 157, 209, 190, 211, 205, 223, 185, 258, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. Læs mere om jordbrugets økonomi 2018 i , Nyt Fra Danmarks Statistik, 268 2019, . , Afskrivninger og nettoinvesteringer i jordbruget, løbende priser, , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, , mio. kr., Bruttoinvesteringer, 7, 395, 7, 282, 7, 832, 9, 084, 8, 159, 7, 737, 7, 217, 7, 477, 6, 400, Afskrivninger, 9, 976, 10, 098, 10, 189, 10, 161, 10, 106, 10, 381, 9, 908, 10, 078, 9, 739, Nettoinvesteringer, -2, 581, -2, 816, -2, 357, -1, 077, -1, 947, -2, 644, -2, 691, -2, 601, -3, 339, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbruget stod for 1 pct. af alle investeringer i Danmark, Jordbrugets investeringer er blot en lille del af alle investeringer i Danmark, som i 2018 beløb sig til 500 mia. kr. - rundt regnet ¼ af bruttonationalproduktet. Jordbrugets bidrag hertil er blot lidt over 1 pct. Investeringer omfatter ikke blot virksomhedernes køb af maskiner og udstyr men tillige boligbyggeri, anlæg, software, forskning og udvikling. Flere tal for det danske nationalregnskab kan ses på , www.statistikbanken.dk/2441, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nan1, og , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Jordbrugets investeringer 2018, 18. oktober 2019 - Nr. 385, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. oktober 2020, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29523

NYT: Økonomien taler for stordrift i svineproduktionen

8. januar 2019, Større konventionelle svineproducenter har i gennemsnit lavere omkostninger pr. produceret gris og opnår samtidig lidt højere salgspriser end de mindre producenter. De lavere omkostninger skyldes især, at gennemsnittet af producerede grise pr. so stiger fra 29,7 i gruppen af producenter med under 500 søer til 32,7 i gruppen med mindst 1.000 søer., 2017 var et historisk godt år for svineproducenterne, Priserne var gode i 2017, da noteringen var højere end omkostningen ved at producere en gris, og både mindre og større producenter havde overskud. Et fald på 56 kr. i den gennemsnitlige notering for 2018 i forhold til 2017 viser derimod tydeligt det aktuelle pres på svineproducenternes økonomi, hvor salgspriserne er under produktionsomkostningerne for langt de fleste. Omkostningerne vil også være højere i 2018 bl.a. som følge af tørke og behov for mere indkøbt foder. Se mere om prisforhold og økonomi i analysen , Mange udsatte svineproducenter - trods nylig højkonjunktur, , og om høsten 2018 i , Knastør sommer gav usædvanligt ringe høst, i Nyt fra Danmarks Statistik , 2018:498. , Også et godt år for mælkeproducenter, Prisen for konventionel mælk steg med 60 øre til 2,75 kr. pr. kg, mens økologisk mælk steg med 21 øre til 3,59 kr. pr. kg. De samlede omkostninger pr. ko inklusive opdræt var tilsvarende højere i den økologiske produktion, hvor lønningsevnen blev 281 kr. pr. arbejdstime mod 313 kr. i den konventionelle produktion. I 2018 tyder prisudviklingen på en mindre tilbagegang for mælkeproducenterne, se , www.statistikbanken.dk/LPRIS10, ., Især god lønsomhed for økologiske ægproducenter, I statistikken har det for første gang været muligt at vise resultater for økologiske ægproducenter separat. Prisen for økologiske æg var godt 18 kr. pr. kg, mens æg fra forskellige konventionelle produktionssystemer blev afregnet med knap 10 kr. pr. kg i gennemsnit. Efter alle omkostninger gav den økologiske produktion en lønningsevne på 462 kr. pr. time baseret på 14.600 høner i gennemsnit, mens konventionel produktion gav 327 kr. pr. time baseret på 42.200 høner. , Fortsat ringe økonomi i pelsdyrproduktionen, Prisen på solgte minkskind steg 27 kr. til 267 kr. Omkostningerne var fortsat højere end produktionsværdien, selvom de samlede omkostninger pr. tæve blev reduceret i forhold til 2016. Det gav en lønningsevne på 81 kr. pr. time for 2017. Se mere om den aktuelle situation for minkproducenterne i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:462, . , Produktionsgrene svin: Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Søer med 7 kg grise, 30 kg grise, 1, Slagtesvin, 1, Slagtesvin, 1, , , Under 500, 500-999, 1.000+, , , , , Grise pr. årsso, 29,7, 32,4, 32,7, •, •, •, , Pris, kr. pr. solgt smågris/slagtesvin, 246, 248, 251, 463, 995, 2, 415, , Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr , 8,1, 8,6, 8,1, 8,4, 17,2, 29,0, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 7, 049, 7, 597, 7, 997, 20, 201, 51, 828, 128, 978, B, Omkostninger I, 3, 980, 3, 884, 3, 939, 11, 841, 38, 274, 83, 952, C=A-B, Dækningsbidrag I, 3, 069, 3, 712, 4, 058, 8, 360, 13, 544, 45, 026, D, Omkostninger II og III, 2, 707, 2, 905, 2, 789, 4, 646, 10, 484, 14, 968, E=B+D, Omkostninger i alt, 6, 687, 6, 789, 6, 729, 16, 487, 48, 758, 98, 919, F=A-E, Nettooverskud, 362, 808, 1, 269, 3, 714, 3, 070, 30, 058, , Lønningsevne, kr. pr. time, 232, 272, 335, 625, 365, 1, 227, 1, Enheden for produktionsgrenene , 30 kg grise, og , Slagtesvin, er 100 producerede dyr. , Produktionsgrene malkekvæg, æglæggende høns og pelsdyr, 1, : Dækningsbidrag og nettooverskud. 2017, , , Konventionel drift, Økologisk drift, , , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , Pelsdyr, , Malkeko , inkl. opdræt, Høns, , , Mælk, kg pr. årsko, 10, 307, •, •, 9, 238, •, , Pris kr. pr. 100 kg mælk/æg, skind, 275, 979, 267, 359, 1, 819, , Arbejdsindsats, timer pr. enhed, 23,3, 8,7, 1,8, 25,0, 15,1, , , kr. pr. enhed, A, Produktionsværdi, 32, 105, 15, 619, 1, 426, 37, 425, 29, 846, B, Omkostninger I, 19, 429, 9, 731, 935, 24, 663, 18, 046, C=A-B, Dækningsbidrag I, 12, 677, 5, 888, 491, 12, 763, 11, 800, D, Omkostninger II og III, 9, 595, 4, 685, 682, 10, 200, 7, 490, E=B+D, Omkostninger i alt, 29, 024, 14, 417, 1, 617, 34, 863, 25, 536, F=A-E, Nettooverskud, 3, 081, 1, 202, -190, 2, 562, 4, 310, , Lønningsevne, kr. pr. time, 313, 327, 81, 281, 462, 1, Enhederne for produktionsgrenene er for , malkeko inkl. opdræt, én årsko inkl. ét årsopdræt, for , høns, 100 årshøns og for , pelsdyr, én årstæve., Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2017, 8. januar 2019 - Nr. 4, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28226

NYT: Mindre stigning i udgifterne til miljøbeskyttelse

18. december 2020, Den offentlige sektors samlede udgifter til miljøbeskyttelse var 31,6 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på ca. 2 pct. i forhold til 2018. Stigningen kan henføres til de offentligt ejede virksomheder, hvis udgifter til miljøbeskyttelse steg med ca. 1 mia. kr. i 2019. De offentligt ejede virksomheders miljøbeskyttelsesudgifter ligger inden for områderne affaldshåndtering og spildevand og udgjorde i 2019 13,5 mia. kr. til affald og 10,5 mia. kr. til spildevand. Den offentlige sektor består af , stat, kommuner, regioner, og , offentligt ejede virksomheder, . De offentligt ejede virksomheder tæller , de offentlige selskabslignende virksomheder, og , de offentlige selskaber, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, ., Administration og forvaltning hører med til miljøbeskyttelsen, Ser man isoleret på stat, kommuner og regioner, fordeler miljøbeskyttelsesudgifterne sig mere bredt, end det er tilfældet for de offentligt ejede virksomheder. Her gik 1,6 mia. kr. til beskyttelse af , jord, grundvand og overfladevand, , 1,4 mia. kr. til beskyttelse af , biodiversitet og landskab, . De fleste udgifter lå dog i kategorien , øvrige, , hvor man blandt andet finder forvaltning og administration. Forvaltning og administration spiller en stor rolle i den offentlige miljøbeskyttelse, fordi miljøbeskyttelsen indbefatter håndhævelsen af en lang række love, direktiver og forordninger, der har til formål at sikre et renere miljø. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg22, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte 2019, 18. december 2020 - Nr. 480, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Kontakt, Jonas Foged Svendsen, , , tlf. 21 34 73 19, Kilder og metode, Statistikken benytter samme udgifts- og indtægtsbegreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Tallene er opgjort i løbende priser. I statistikdokumentationen er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder. Beregningerne er baseret på de enkelte identificerede udgifts- og indtægtsposter og klassificeret efter nationalregnskabsprincipper i henhold til ESA 2010 via oplysningerne i statsregnskabet samt kommunale og regionale regnskaber. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42002