Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2021 - 2030 af 6852

      NYT: Produktionen i de offentlige virksomheder stiger

      1. december 2017, Produktionen i de offentlige virksomheder steg fra 2015 til 2016 med 4,8 mia. kr. til i alt 155,1 mia. kr. Knap 40 pct. af denne stigning skyldes, at redningsberedskaber nu medregnes under offentlige virksomheder. Tidligere har redningsberedskaberne indgået i den kommunale sektor. De offentlige virksomheders bruttoværditilvækst, der er værdien af produktionen fratrukket forbruget i produktionen, steg med 6,4 mia. kr., så den i 2016 var på 78,5 mia. kr. Det er branchegruppen , energiforsyning, , der med en stigning på 2,6 mia. kr. oplevede den største stigning i bruttoværditilvæksten., De offentlige virksomheder udgør 17 pct. af den samlede offentlige sektor, De offentlige virksomheder udgør 16,9 pct. af den offentlige sektor i 2016, mens , offentlig forvaltning og service, udgør 83,1 pct. De offentlige virksomheder består af , offentlige selskabslignende virksomheder, og , offentlige selskaber, , som udgør hhv. 1,9 pct. og 15,0 pct. af den samlede offentlige sektor. De , offentlige selskabslignende virksomheder, fx Banedanmark er enheder, der er integreret i stats- eller kommuneregnskab, hvorimod , offentlige selskaber, fx Ørsted (tidligere DONG) aflægger separat regnskab. De anførte andele er opgjort ud fra bruttofaktorindkomsten, som er den samlede værditilvækst fraregnet indirekte skatter og subsidier. , De offentlige virksomheder investerer mere, De offentlige virksomheders faste bruttoinvesteringer steg fra 2015 til 2016 med 15 pct. til i alt 33,2 mia. kr. Dermed udgør de offentlige virksomheders bruttoinvesteringer 7,9 pct. af de samlede danske bruttoinvesteringer, mens den offentlige sektors bruttoinvesteringer samlet set udgør 26,7 pct. Bruttoinvesteringerne for 2015 er opjusteret med 10,7 mia. kr. i forhold til sidste års udgivelse af den offentlige sektors finanser, idet investeringer under udførelse fejlagtigt ikke var medregnet. Denne revision er allerede indarbejdet i nationalregnskabet, der blev offentliggjort i november., Den offentlige sektors andel af dansk økonomi, Målt på bruttofaktorindkomst udgjorde den samlede offentlige sektor 26,2 pct. af den danske økonomi i 2016. Med 21,8 pct. vægter , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de , offentlige virksomheder, tegner sig for 4,4 pct., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi,  , 2012, 2013, 2014, 2015*, 2016*,  , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,1, 27,1, 26,5, 26,1, 26,2, Offentlig forvaltning og service, 22,7, 22,5, 22,2, 22,0, 21,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,9, 4,1, 3,8, 3,7, 3,9, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,2, 34,8, 34,4, 33,8, 33,1, Offentlig forvaltning og service, 32,2, 31,9, 31,6, 31,0, 30,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,6, 2,5, 2,5, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 28,0, 26,2, 26,2, 25,9, 26,7, Offentlig forvaltning og service, 20,2, 19,2, 20,1, 18,6, 18,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,4, 1,1, 1,0, 1,1, 0,9, Offentlige selskaber, 6,4, 5,9, 5,1, 6,2, 7,0, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 7. november 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2017:427, , , Nationalregnskab (år) 2016, november-version., * Foreløbige tal. , Den offentlige sektors finanser 2016, 1. december 2017 - Nr. 467, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2018, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25776

      NYT: Stigning i de offentlige virksomheders aktivitet

      2. december 2019, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2017 til 2018 med 7,8 mia. kr. til i alt 179,6 mia. kr. Stigningen kom på trods af frasalg og overflytning af virksomheder til den private sektor på ca. 9 pct. af aktiviteten i 2017. Med 19,5 mia. kr havde , energiforsyning, den største stigning. Heraf stod Ørsted Wind Power A/S for 15,4 mia. kr., hvoraf størstedelen skyldtes øgede indtægter fra bygge- og anlægsaktivitet i ind- og udland., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Offentlige virksomheder udgjorde ca. 1/3 af de offentlige investeringer, De offentligt ejede virksomheder stod for 31,3 pct. af de samlede investeringer i den offentlige sektor i 2018 - svarende til 27,4 mia. kr., selvom de kun udgjorde 20,8 pct. af den samlede offentlige sektors produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, De offentlige selskaber under , energiforsyning, havde i 2018 faste bruttoinvesteringer på 10,8 mia. kr., hvilket svarer til 34,3 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Energinet Eltransmission A/S er den største af disse og udgør 28,8 pct. Deres investeringer består især af igangværende arbejde på de elektriske udlandsforbindelser samt udbygning og vedligeholdelse af det danske elnet. HOFOR Energiproduktion A/S udgør 15,3 pct., hvoraf størstedelen er investeringer i en ny kraftvarmeblok. , Transport, post og tele, stod for 23,5 pct. af investeringerne og , vandforsyning og spildevand, for 23,0 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Flere store virksomheder er udgået af denne statistik i 2018. DONG E&P A/S er blevet frasolgt, og SAS DK og dennes datterselskaber er på grund af det offentliges reducerede ejerandele overgået til den private sektor, og indgår derfor pr. definition ikke i den offentlige sektor., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2018, 2. december 2019 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2020, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30170

      NYT: Offentlige virksomheder investerede for 37 mia. kr.

      5. december 2022, I 2021 investerede de offentligt ejede virksomheder for 37 mia. kr. Dette var en stigning på 3,8 mia. kr. i forhold til året før. Inden for branchegruppen , bygge og anlæg, handel mv., var den største stigning på 2,0 mia. kr., hvilket er en fordobling i forhold til 2020. Stigningen skyldes især Femern tunnelprojektet. Stigningen kommer efter et par år, hvor investeringerne i de offentligt ejede virksomheder har ligget på samme niveau. Årsagen er især frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel, hvilket har betydet at virksomhederne ikke længere indgår i statistikken., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, De største investeringer lå i , energiforsyning, og , vandforsyning og spildevand, I 2021 var , energiforsyning, samt , vandforsyning og spildevand, de områder, der blev investeret mest i. Deres samlede investeringer lå på hhv. 11,5 mia. kr. og 9,4 mia. kr., hvilket svarer til 31,0 pct. og 25,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. Modsat faldt investeringer i , transport, post og tele, med 17,8 pct., så de i 2021 lå på 4,3 mia. kr., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,6 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2021. De offentlige ejede virksomheder tegnede sig for de 6,5 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 15,1 pct, ., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter. , Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2017, 2018, 2019, 2020*, 2021*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,0, 77,8, 78,1, 77,3, 78,4, Den offentlige sektor, 23,0, 22,2, 21,9, 22,7, 21,6, Offentlig forvaltning og service, 16,0, 15,8, 15,3, 16,2, 15,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige virksomheder, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, * Foreløbige tal., Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2022 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2022:336, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2021 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 16,6 mia. kr. og var dermed tilbage på niveau med tidligere år. , Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 11,5 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. , Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten for de offentligt ejede virksomheder i 2021., For , Finansiering og, forretningsservice mv., steg bruttoværditilvæksten med 2,4 mia. kr. Branchegruppen stod for over en fjerdedel af bruttoværditilvæksten i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors finanser 2021, 5. december 2022 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. december 2023, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44585

      NYT: De offentlige virksomheder øgede investeringerne

      3. december 2020, Investeringerne i de offentligt ejede virksomheder steg fra 2018 til 2019 med 1,4 mia. kr. til i alt 33,1 mia. kr. Blandt de større virksomheder havde både Udviklingsselskabet By & Havn I/S og Energinet Gas TSO A/S procentvise stigninger på over 200 pct., men det var Energinet Eltransmission A/S og Metroselskabet I/S, der med investeringer i kr. og øre på tilsammen 7,0 mia. kr., havde de største investeringer. Stigningen kommer efter et par år med faldende investeringer i de offentligt ejede virksomheder, især på grund af frasalg og nedbringelse af det offentliges ejerandel., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Største investeringer i energiforsyning, I 2019 var , energiforsyning, det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,6 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 7,9 mia. kr. og 7,5 mia. kr. svarende til 23,8 pct. og 22,8 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 21,2 pct. af den danske økonomi i 2019. Med 14,7 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2015, 2016, 2017, 2018*, 2019*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,2, 26,5, 23,0, 21,9, 21,2, Offentlig forvaltning og service, 18,3, 18,0, 16,0, 15,5, 14,7, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,1, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, Offentlige selskaber, 7,8, 7,7, 6,3, 5,6, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. september 2020 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2020:367, ,, Nationalregnskab (år) 2017-2019 september-version, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, ., Bruttoværditilvæksten, I 2019 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 3 mia. kr. , Transport, post og tele, og , landbrug, fiskeri, råstofindvinding mv., havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 2,1 mia. kr. og 1,2 mia. kr. Det skyldes dels et fald i PostNord og Nordsøfondens omsætning, dels at Danske Færger blev solgt i 2018 og derved ikke længere er offentligt ejet., Energiforsyning, stod for en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2019, efterfulgt af , finansiering og forretningsservice mv., og , transport, post og tele, , der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Et mindre antal store virksomheder er udgået af denne statistik i 2019, da de ikke længere klassificeres som offentlige virksomheder. De to største målt på produktionsværdi er Danske færger A/S og Spilnu.dk A/S., Ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige selskaber, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede indtægter., Den offentlige sektors finanser 2019, 3. december 2020 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2021, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32122

      NYT: De offentlige virksomheders produktion steg

      4. december 2023, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder var i 2022 på 208,7 mia. kr. Dette var en stigning på 38,7 mia. kr. i forhold til året før. Størstedelen af stigningen lå i branchegruppen , energiforsyning,, der steg med 28,8 mia. kr. eller 49 pct. i forhold til 2021. Udviklingen skyldes især stigninger i energipriserne og i elproduktionen og fortsætter udviklingen fra 2021, hvor energipriserne først begyndte at stige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den største produktion lå i tre branchegrupper, Efter branchegruppen , energiforsyning,, der med 87,3 mia. kr. bidrager med den største del af produktionen, var, finansiering og forretningsservice mv., og, transport, post og tele, de områder, der havde den største produktion. Deres samlede produktion lå på hhv. 38,0 mia. kr. og 33,4 mia. kr., hvilket svarer til 18,2 pct. og 16,0 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders produktion., Bruttoværditilvæksten, I 2022 steg bruttoværditilvæksten, dvs. , produktionen, minus , forbrug i produktionen, , med 10,5 mia. kr. til i alt 84,7 mia. kr., Den største stigning i bruttoværditilvæksten lå i e, nergiforsyning, på 8,1 mia. kr. Dette skyldes blandt andet de stigende energipriser og øget aktivitet. Dermed stod , Energiforsyning, for mere end en tredjedel af den samlede bruttoværditilvækst i de offentligt ejede virksomheder i 2022., For , transport, post og tele, steg bruttoværditilvæksten med 2,3 mia. kr. Branchegruppen stod for en femtedel af bruttoværditilvæksten i 2022. Det største fald var i branchegruppen , finansiering og forretningsservice mv.,, hvor bruttoværditivæksten faldt med 1,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor - altså stat, kommuner, regioner og offentligt ejede virksomheder - udgjorde 21,5 pct. af den samlede danske økonomis investeringer i 2022. De offentligt ejede virksomheder tegnede sig for de 7,3 pct. af investeringerne, mens , offentlig forvaltning og service, , dvs stat, kommuner og regioner, stod for de 14,3 pct., Det skal bemærkes, at ikke alle større anlægsprojekter i det offentlige bliver lagt i selskabssektoren. Den københavnske metro er placeret i de offentlige virksomheder, fordi den er selvfinansierende (bl.a. via billetindtægter), mens en enhed som Banedanmark ligger i offentlig forvaltning og service, da de markedsmæssige indtægter udgør under halvdelen af deres samlede udgifter., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2018, 2019, 2020, 2021*, 2022*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den private sektor, 77,8, 78,1, 77,2, 78,8, 78,5, Den offentlige sektor, 22,2, 21,9, 22,8, 21,2, 21,5, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 15,3, 16,3, 14,7, 14,3, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, 0,6, Offentlige virksomheder, 5,7, 5,8, 5,7, 5,8, 6,6, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 29. september 2023 i, Nyt fra Danmarks Statistik: 2023:334, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, ., * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Den offentlige sektors finanser 2022, 4. december 2023 - Nr. 408, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2024, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47846

      NYT: Stort overskud igen på de offentlige finanser

      22. marts 2024, I 2023 var der et overskud på 87,1 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 94,6 mia. kr. I 2022 og 2023 var indtægterne fra pensionsafkastskatten relativt beskedne. Det blev imidlertid opvejet af stigninger i provenuet fra andre skatter, hvor personlige indkomstskatter steg mest med henholdsvis 27,4 mia. kr. og 30,0 mia. kr. Det skal bemærkes, at beskatningen af de indefrosne feriemidler gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,1 mia. kr. i 2020 og 14,6 mia. kr. i 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Indtægter fra pensionsafkastskatten i 2022 og 2023, Efter en periode med høje indtægter fra pensionsafkastskatten er indtægterne i 2022 og 2023 noget lavere. I 2022 og 2023 var indtægterne henholdsvis 11,1 og 12,9 mia. kr. Indtægterne fra pensionsafkastskatten varierer meget fra år til år, da den er afhængig af bl.a. udviklingen på aktiemarkedet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 398,8 mia. kr. i 2023. Det er en stigning på 12,0 mia. kr. i forhold til 2022. Det skyldes hovedsageligt en stigning i udgifterne til pensioner, som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Hovedrevision af nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser, Danmarks Statistik offentliggør i 2024 hovedreviderede tal for nationalregnskab, betalingsbalance og offentlige finanser. Det sker som led i at overholde den europæiske aftale om en harmoniseret revisionspolitik for de økonomiske makrostatistikker, (Harmonised European Revision Policy for Macroeconomic Statistics, -HERP)., HERP er aftalt mellem Europa-Kommissionen (Eurostat) og den Europæiske Centralbank (ECB) på den ene side og statistikbureauer og centralbanker på den anden side. HERP tilsiger, at medlemslandene samtidig hvert femte år skal gennemføre en såkaldt , benchmark revision, - eller hovedrevision, som vi kalder det, -,  af de økonomiske makrostatistikker., Grunden til, at der gennemføres b, enchmark revisioner, af makrostatistikkerne er, at vi ønsker at implementere nye datakilder og nye metoder i beregningerne for hele tidsserien og - når sådanne foreligger - også at implementere opdaterede internationale manualer, som i EU-regi bliver omsat til ny EU-lovgivning. På den måde kan nye fænomener i økonomien blive afspejlet i tidsserien og ny viden kan blive indarbejdet., Et vigtigt fokus for Eurostat med at gennemføre , benchmark-revisioner, er, at sikre at data til opfyldelse af landenes europæiske forpligtigelser er retvisende og sammenlignelige, herunder især opgørelserne af bruttonationalindkomsten (BNI) og det offentlige over-/underskud og den offentlige gæld i forbindelse med Excessive Deficit Procedure (EDP)., Ved denne hovedrevision implementeres der nye datakilder, ændringer i kildegrundlaget, nye metoder og en opdateret forbrugsklassifikation (COICOP) i nationalregnskabet. Hovedrevision betyder, at de økonomiske statistikker revideres i hele den tidsperiode, de foreligger i, så tidsserien forbliver sammenhængende. Fx revideres input-outputtabellerne tilbage til 1966., De hovedreviderede tal offentliggøres fra juni 2024. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2023 marts-version, 22. marts 2024 - Nr. 80, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48247

      NYT: Underskud på de offentlige finanser

      25. marts 2021, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet ville dog have været højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne steg med 80 pct., Subsidierne steg med 30,6 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,7 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 80 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de massive hjælpepakker til erhvervslivet, som er indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kapitaloverførslerne steg også kraftigt, Kapitaloverførslerne steg fra 6,4 mia. kr. i 2019 til 29,4 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigende udgifter til arbejdsløshedspenge og pensioner, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 385,9 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 20,7 mia. kr. i forhold til 2019. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge steg med 6,3 mia. kr., og udgifterne til pensioner steg med 5,2. mia. kr. Stigningen i arbejdsløshedsdagpengene er på 39 pct. i forhold til 2019, og man skal tilbage til 2012 for at finde et lignende højt niveau. Udgifterne til pensioner har derimod været stigende over en lang årrække., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2020 marts-version, 25. marts 2021 - Nr. 105, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32044

      NYT: Lille offentligt underskud trods COVID-19

      3. juni 2021, Der var et underskud på 14,0 mia. kr. på de offentlige finanser i 2020. Underskuddet er 12,7 mia. kr. mindre end i vores offentliggørelse 25. marts 2021. Det skyldes bl.a. en opjustering af skatteindtægterne på 8,2 mia. kr., hvoraf 6,5 mia. kr. vedrører moms. Den offentlige saldo er forværret 108,2 mia. kr. i forhold til overskuddet på 94,2 mia. kr. i 2019. Underskuddet i 2020 ville have været større, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav staten ekstraordinære skatteindtægter på 20,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Subsidierne og kapitaloverførsler steg kraftigt, Subsidierne steg med 30,1 mia. kr. i forhold til 2019, så de udgjorde 68,0 mia. kr. i 2020. Det er en stigning på 79 pct., og dermed er udgifterne på et historisk højt niveau. Årsagen er de hjælpepakker til erhvervslivet, som blev indført i forbindelse med COVID-19-restriktionerne. Kapitaloverførslerne steg fra 5,1 mia. kr. i 2019 til 29,5 mia. kr. i 2020. De har ikke været højere siden den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag i 2012. Stigningen skyldes i høj grad forventede tab på standardiserede lånegarantier til virksomheder gennem Vækstfonden og Eksport Kredit Fonden i forbindelse med COVID-19-restriktionerne., Stigende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2019 med 21 mia. kr., så de i 2020 udgjorde 386 mia. kr. Stigningen skyldes bl.a., at udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge steg med hhv. 6 mia. kr. og 2 mia. kr. Derudover steg udgifterne til pensioner med 5 mia. kr. En lang række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse steg med mindre beløb., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen 25. marts 2021, er den offentlige saldo opjusteret med 12,7 mia. kr. i 2020. Det skyldes indarbejdelsen af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter samt en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 4,5 mia. kr. Skatteindtægterne er opjusteret med 8,2 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. Heraf er momsen opjusteret med 6,5 mia. kr., hvoraf de 5,8 mia. kr. alene vedrører fjerde kvartal 2020. Årsagen til revisionen er overgang fra skøn til foreløbige regnskabsdata. Korrektionen af momsprovenuet i fjerde kvartal 2020 er den største revision siden 2008. Her medførte finanskrisen en stor revision af momsprovenuet i nedadgående retning med 4,7 mia. kr. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2018-2020 juni-version, 3. juni 2021 - Nr. 208, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32045

      NYT: Solidt overskud på de offentlige finanser

      2. juni 2020, I 2019 var der et overskud på 88 mia. kr. på de offentlige finanser. Overskuddet er stærkt medvirkende til, at den offentlige finansielle nettoformue ved indgangen til 2020 udgjorde 143 mia. kr. (se , Nyt fra Danmark Statistik, 2020:117, ). Danmark står derfor relativt godt rustet i forhold til finansieringen af COVID-19 hjælpepakkerne, som vil betyde markant øgede subsidier (tilskud) til erhvervslivet i 2020. I 2019 var de samlede udgifter til subsidier på 38 mia. kr. COVID-19 krisen vil desuden betyde flere udgifter til indkomstoverførsler og færre skatteindtægter, som vil påvirke den offentlige saldo negativt i 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 1,8 pct., Det offentlige forbrug udgjorde 557 mia. kr. i 2019. Det er en stigning på 10 mia. kr. eller 1,8 pct. i forhold til 2018, og det er lidt mindre end stigningen fra 2017 til 2018, som var 2,1 pct. Offentligt forbrug omfatter især udgifter til , løn, , , forbrug af varer og tjenester, samt , afskrivninger, , mens de sociale ydelser ikke indgår i forbruget., Stigende udgifter til pensioner øgede de sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser steg i forhold til 2018 med 10 mia. kr., så de i 2019 udgjorde 365 mia. kr. Stigningen skyldes primært, at udgifterne til pensioner steg med 8 mia. kr. Derudover steg udgifterne til arbejdsløshedsrelaterede ydelser svagt, hvilket også er tilfældet for en række andre ydelser bl.a. SU, boligsikring og boligydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, ., Revisioner, I forhold til udgivelsen af marts-versionen, der blev offentliggjort 25. marts 2020, er den offentlige saldo opjusteret med 3,2 mia. kr. Det skyldes fremkomsten af nyere og bedre kilder. Denne opgørelse inkluderer endelige regnskabstal for kommuner og regioner samt for bl.a. universiteter. Disse nye kilder har givet anledning til små nedjusteringer af en række udgifter og en lille opjustering af indtægterne, som resulterer i en forbedring af saldoen på 3,8 mia. kr. Skatteindtægterne er nedjusteret med 0,6 mia. kr. på baggrund af nye tal fra Skattestyrelsen. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2019 juni-version, 2. juni 2020 - Nr. 209, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30272

      NYT: Hver ottende offentlige krone går til uddannelse

      4. november 2019, Når det offentlige bruger 100 kr., går de 13 til uddannelsesområdet. Det var derved den fjerde største udgiftspost i 2018. Undervisning på folkeskoleniveau lægger beslag på 45 pct. af disse udgifter, og det svarer til et gennemsnit på 89.871 kr. pr. elev. Til sammenligning var gennemsnittet pr. elev på ungdomsuddannelser 129.990 kr. I alt var de samlede offentlige udgifter på 1.144 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off29, , , uddakt20, , , uddakt30, , , uddakt35, samt , veu20, . Elever er opgjort som antal fuldtidselever., Offentligt overskud på 10,7 mia. kr. i 2018, I 2018 var der et overskud på 10,7 mia. kr., mens der i 2017 var et overskud på 33,1 mia. kr. Den lavere offentlige saldo i 2018 skyldes hovedsageligt, at de samlede udgifter steg med 30 mia. kr., hvorimod de samlede indtægter kun steg moderat. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, ., Det offentlige forbrug steg med 2,1 pct, Det offentlige forbrug var i 2018 på 546,8 mia. kr. i løbende priser. Offentligt forbrug er ydelser, som det offentlige stiller til rådighed for borgerne, og de siger derved noget om størrelsen på den offentlige sektor. I 2017 var det offentlige forbrug på 535,6 mia. kr. Det er en stigning på 11,2 mia. kr. eller 2,1 pct. i løbende priser. Til sammenligning var der en stigning fra 2016 til 2017 på 2,2 pct., Siden sidste offentliggørelse, Denne opgørelse af de offentlige finanser bygger på endelige og detaljerede regnskabstal for stat, kommuner og regioner. Revisionerne siden juniversionen af tallene, som udkom 3. juni 2019 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:212, , skyldes især nye oplysninger om moms samt indkomstskatter fra SKAT. Det samlede skatteprovenu er således nedjusteret med 0,4 mia. kr. i 2016 og 1,3 mia. kr. i 2018. I 2017 er skatteprovenuet derimod opjusteret med 1,4 mia. kr.  , Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til en ny offentliggørelsesrytme af årstal. , Regnskaber for offentlig forvaltning og service, vil fremadrettet blive offentliggjort i marts, juni og september. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, ., Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2016-2018 (november-version), 4. november 2019 - Nr. 403, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28995
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation