Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2081 - 2090 af 6851

    NYT: Kommunerne budgetterer med flere penge til ældre

    18. januar 2022, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 390,0 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 7,2 mia. kr. fra 2021 i løbende priser eller 1,9 pct. Generelt gælder, at udgifterne til de store velfærdsområder vokser nogenlunde lige så meget som de samlede nettodriftsudgifter ift. budget 2021. Udgifterne til , seniorpension og førtidspension, samt , tilbud til ældre, er vokset relativt mere end resten af budgettet i 2021, hvilket fortsætter udviklingen fra tidligere budgetter. De forventede udgifter til , kontante ydelser, i form af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige er lavere i budget 2022 end i 2021, men højere end i 2020, som blev besluttet før COVID-19-pandemien. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til senior- og førtidspension fortsætter med at stige, Kommunerne budgetterer i 2022 med nettodriftsudgifter til senior- og førtidspension for 32,9 mia. kr. Det er 3,0 mia. kr. mere end i 2021, og en fortsættelse af udviklingen fra 2019-2021. Senior- og førtidspension udgjorde 6,6 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter i 2019 og 8,4 pct. i 2022. De stigende udgifter skyldes seniorpension, som har eksisteret siden 2020, og et stigende antal førtidspensionister, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:144, , , Folke- og førtidspension 2021, ., Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til førtidspension via statsrefusion og bloktilskuddet., Tilbud til ældre fylder mere i budget 2022 end i 2021, Kommunerne har samlet afsat nettodriftsudgifter til , tilbud til ældre, på i alt 50,6 mia. kr. på budgettet for 2022, hvilket svarer til 13,0 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. I budget 2021 udgjorde udgifter til området 47,9 mia. kr. eller 12,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Stigningen i udgifterne skyldes i høj grad, at de budgetterede udgifter til pleje, omsorg og hjemmehjælp mv. (funktion 5.30.26 og 5.30.27, se , www.statistikbanken.dk/budk32, i , statistikbanken, ) tilsammen er 2,0 mia. kr. højere i 2022 end i 2021. Desuden er de budgetterede udgifter til hjemmesygepleje 0,6 mia. kr. højere i 2022 end i 2021., Flest anlægskroner til veje og skoler, I 2022 budgetterer kommunerne med bruttoanlægsudgifter på knap 21,6 mia. kr., hvoraf 0,6 mia. kr. er afsat til ældreboliger, mens 1,1 mia. kr. forventes brugt på forsyningsområdet. Disse 1,7 mia. kr. er ikke omfattet af det anlægsloft, som er aftalt med regeringen. Dermed er anlægsbudgettet lavere end i 2021. De største poster på anlægsbudgettet er , kommunale veje, med 4,1 mia. kr. samt , folkeskolen, mv. med 3,9 mia. kr. Det er også disse to områder, der i tidligere år har været størst. , Anlægsudgifter til sygehuse varierer, Regionernes budgetterede bruttoanlægsudgifter er 8,3 mia. kr. i 2022. 7,9 mia. kr. er afsat til sygehuse. Det er nogenlunde på niveau med både 2020 og 2021, men udgifterne varierer mellem regionerne. Således var anlægsbudgettet i en periode omkring 2015 ekstraordinært højt i Region Midtjylland, mens det i 2018 og 2019 toppede i Region Hovedstaden og var på sit højeste i Region Nordjylland i 2020. Siden budget 2019 er anlæg af sygehuse steget i både Region Syddanmark og Region Sjælland. , Anlægsudgifterne i regionerne skyldes en række udbygninger af hospitalerne. Fx blev Nyt Skejby Sygehus i Århus indviet i februar 2017, mens Nyt Herlev Hospital blev indviet i juni 2021. Byggerierne af en række nye supersygehuse i fx Hillerød, Køge og Odense er samtidig fortsat i fuld gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2022, 18. januar 2022 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36124

    NYT: Regioner budgetterer med 8,8 mia. kr. til psykiatri

    16. januar 2019, Regionerne budgetterer med 8,8 mia. kr. i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse og afdelinger for 2019. Det er første gang, psykiatri er udskilt som en selvstændig post i regionernes budgetter. I alt budgetterer regionerne sundhedsområdet med 114,6 mia. kr. De somatiske sygehuse, som er relateret til kropslig behandling, modtager størstedelen af regionernes budget til sundhed. Almen lægehjælp er med 9,5 mia. kr. den største enkelte udgiftspost relateret til offentlig sygesikring, mens al anden sygesikring - fx medicin, speciallægehjælp og tandlægebehandling - udgør 12,6 mia. kr. i regionernes budgetter. 6,2 mia. kr. går til andet, som hovedsageligt er relateret til administration., Tal for kommunernes budgetter er udskudt til 23. januar, På grund af problemer med dataleverancer er offentliggørelsen af kommunernes budgetter planlagt til at udkomme 23. januar. Derfor indeholder denne offentliggørelse kun regionernes og ikke kommunernes budgetter. , Region Hovedstaden budgetterer med flest udgifter til psykiatri, Region Hovedstaden budgetterer med 3,1 mia. kr. til psykiatri, svarende til 8,7 pct. af sundhedsudgifterne. Det er den højeste andel af de fem regioner. Til sammenligning budgetterer Region Midtjylland og Region Nordjylland lavest med hhv. 6,6 og 6,2 pct. af deres sundhedsudgifter. , Region Hovedstaden har afsat en lavere andel af sundhedsudgifterne til somatiske sygehuse end de øvrige regioner og har en stor andel til andet. Det sidstnævnte forhold skyldes især relativt høje udgifter til central administration af sundhedsområdet., Samlede nettodriftsudgifter på 119,5 mia. kr., Regionerne har budgetteret med nettodriftsudgifter for 119,5 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. mere end sidste år. Udgifterne går i langt overvejende grad til sundhedsområdet. Social og specialundervisning finansieres i høj grad af kommunerne, hvormed regionernes udgifter i nettobeløb er meget lave. Regionernes nettoanlægsudgifter for 2019 er budgetteret lavere end for 2018. Bloktilskud fra staten udgør en stigende del af regionernes finansiering., Regionernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mio. kr., Driftsudgifter (netto), 116, 942, 119, 519, 2, 577, Sundhed, 112, 224, 114, 649, 2, 426, Social og specialundervisning, 130 , 198 , 68 , Regional udvikling, 3, 056, 3, 137, 80 , Administration m.m., 1, 532, 1, 535, 3 , Anlægsudgifter (netto), 5, 571, 5, 414, -157, Sundhed, 5, 327, 5, 222, -105, Andet, 244 , 192 , -52 , Renteudgifter (netto), 130 , 147 , 17 , Finansiering og statsrefusion, 120, 621, 122, 920, 2, 299, Bloktilskud fra staten , 96, 583, 99, 305, 2, 722, Aktivitetsbestemte tilskud fra staten , 1, 385, 1, 407, 22 , Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , 19, 957, 19, 407, -550, Andet bidrag fra kommunerne , 1, 039, 1, 128, 89 , Statsrefusion af tjenestemandspensioner, 1, 657, 1, 672, 16 , Anm.: Regionernes budgetter er fra , www.statistikbanken.dk/BUDR1, og , www.statistikbanken.dk/BUDR32, . Alle tallene er i løbende priser. For nærmere definition af begreberne henvises til , Budget- og Regnskabssystem for regioner, ., Kommunale og regionale budgetter 2019, 16. januar 2019 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28211

    NYT: Flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

    29. maj 2017, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2016 registreret 1.814.200 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er en stigning på 6.900 medlemmer - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. i forhold til året før., Størst stigning hos AC, Stigningen skyldes fremgang i medlemstallet hos AC (4,2 pct.), organisationer uden for hovedorganisationerne (3,7 pct.), FTF (0,3 pct.) og Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.), hvorimod LO har haft et fald i medlemstallet på 1,9 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2015, 2016,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 807, 343, 51,1, 1, 814, 225, 51,3, LO, 822, 281, 49,7, 806, 500, 49,6, FTF, 344, 139, 69,2, 345, 371, 69,0, AC, 216, 966, 47,4, 226, 047, 48,9, Ledernes Hovedorganisation, 101, 616, 30,0, 101, 865, 30,5, Uden for hovedorganisationerne, 322, 341, 44,7, 334, 442, 44,7, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2016 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille stigning fra året før. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,0 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2016 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2016, 29. maj 2017 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24096

    NYT: Flere medlemmer i lønmodtagerorganisationer

    24. maj 2018, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2017 registreret 1.821.000 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er 6.800 medlemmer flere end året før - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct., Størst stigning hos AC og organisationerne uden for hovedorganisationerne, Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC og organisationer uden for hovedorganisationerne på hver især 4,2 pct., samt en mindre fremgang hos Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.) og hos FTF (0,2 pct.). LO derimod har haft et fald i medlemstallet på 2,2 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2016, 2017,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 814, 225, 51,3, 1, 821, 045, 51,3, LO, 806, 500, 49,6, 788, 377, 49,6, FTF, 345, 371, 69,0, 346, 194, 69,1, AC, 226, 047, 48,9, 235, 629, 49,4, Ledernes Hovedorganisation, 101, 865, 30,5, 102, 208, 30,8, Uden for hovedorganisationerne, 334, 442, 44,7, 348, 637, 44,6, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2017 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,1 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2017 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2017, 24. maj 2018 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26840

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation