Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2091 - 2100 af 6851

      NYT: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld

      20. december 2017, Den offentlige finansielle nettogæld faldt med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Faldet skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskaber, som mere end opvejer et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg, Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Den største stigning var at finde i Ørsted (tidligere Dong Energy), som alene bidrog med 14,0 mia. kr., mens Københavns Lufthavne samt SAS Danmark tilsammen bidrog med 0,7 mia. kr. Modsat tabte staten 1,0 mia. kr. på salget af Vestjysk Bank set i forhold til værdien af selskabet ved udgangen af andet kvartal., Underskud på den offentlige saldo i tredje kvartal, Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr. Siden seneste udgivelse er den offentlige saldo for de to første kvartaler i 2017 opjusteret med 10,0 mia. kr. til hhv. et underskud på 2,9 mia. kr. og et overskud på 4,4 mia. kr. Revisionen skyldes nye oplysninger fra SKAT om skatteprovenuet. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. , Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 133,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. I de første tre kvartaler i 2017 var det offentlige forbrug på 397,3 mia. kr. Det er 6,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgør 784,4 mia. kr. svarende til 36,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:389, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, 20. december 2017 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26665

      NYT: Regionernes langfristede gæld faldt

      4. august 2015, Regionernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. til 18,3 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal. Kommunernes langfristede gæld steg med 0,5 mia. kr. til 86,5 mia. kr. i samme periode., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender var 205,1 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal, og det er 0,1 mia. kr. mindre end i første kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 4,6 mia. kr. i andet kvartal og er dermed faldet 0,1 mia. kr. fra første kvartal. Langfristede tilgodehavender er fx aktier og andelsbeviser. , Regionernes kortfristede tilgodehavender faldt med 0,6 mia. kr. fra første kvartal til andet kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 164, 12, 400, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, Likvide aktiver i alt, 5, 450, 4, 003, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , heraf obligationer, 6, 915, 6, 909, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, Kortfristede tilgodehavender i alt, 2, 160, 3, 361, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, Langfristede tilgodehavender i alt, 4, 250, 3, 704, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 304, 1, 332, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 34, 138, 33, 656, 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, Langfristet gæld i alt, 17, 406, 17, 554, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, -, -, 416 , -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 14, 912, 14, 244, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, Øvrige passiver i alt, 1, 820, 1, 858, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 254, 060, 249, 676, 242, 520, 252, 263, 261, 033, 262, 411, Likvide aktiver i alt, 23, 892, 18, 097, 22, 365, 18, 801, 23, 256, 18, 066, heraf obligationer, 19, 880, 20, 523, 20, 238, 21, 109, 22, 571, 22, 932, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 18, 860, 18, 282, 7, 109, 14, 473, 18, 213, 19, 150, Langfristede tilgodehavender i alt, 197, 403, 199, 480, 199, 273, 204, 718, 205, 223, 205, 149, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 905, 13, 817, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 129, 275, 131, 463, 125, 972, 140, 903, 126, 046, 133, 614, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 822, 86, 171, 85, 362, 86, 113, 85, 964, 86, 465, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 588, 1, 776, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 814, 2, 447, 2, 556, 2, 601, 2, 741, 1, 927, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 25, 046, 27, 114, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 885, Øvrige passiver i alt, 14, 005, 13, 956, 13, 905, 13, 794, 13, 831, 19, 561, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 2. kvt. 2015, 4. august 2015 - Nr. 374, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. november 2015, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19435

      NYT: Kommunerne budgetterer med flere penge til ældre

      18. januar 2022, Kommunerne budgetterer med nettodriftsudgifter på 390,0 mia. kr. i 2022. Det er en stigning på 7,2 mia. kr. fra 2021 i løbende priser eller 1,9 pct. Generelt gælder, at udgifterne til de store velfærdsområder vokser nogenlunde lige så meget som de samlede nettodriftsudgifter ift. budget 2021. Udgifterne til , seniorpension og førtidspension, samt , tilbud til ældre, er vokset relativt mere end resten af budgettet i 2021, hvilket fortsætter udviklingen fra tidligere budgetter. De forventede udgifter til , kontante ydelser, i form af bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp, dagpenge til forsikrede ledige er lavere i budget 2022 end i 2021, men højere end i 2020, som blev besluttet før COVID-19-pandemien. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret, og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budk32, Udgifter til senior- og førtidspension fortsætter med at stige, Kommunerne budgetterer i 2022 med nettodriftsudgifter til senior- og førtidspension for 32,9 mia. kr. Det er 3,0 mia. kr. mere end i 2021, og en fortsættelse af udviklingen fra 2019-2021. Senior- og førtidspension udgjorde 6,6 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter i 2019 og 8,4 pct. i 2022. De stigende udgifter skyldes seniorpension, som har eksisteret siden 2020, og et stigende antal førtidspensionister, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2021:144, , , Folke- og førtidspension 2021, ., Kommunerne bliver kompenseret for udgifterne til førtidspension via statsrefusion og bloktilskuddet., Tilbud til ældre fylder mere i budget 2022 end i 2021, Kommunerne har samlet afsat nettodriftsudgifter til , tilbud til ældre, på i alt 50,6 mia. kr. på budgettet for 2022, hvilket svarer til 13,0 pct. af de budgetterede nettodriftsudgifter. I budget 2021 udgjorde udgifter til området 47,9 mia. kr. eller 12,5 pct. af de samlede nettodriftsudgifter. Stigningen i udgifterne skyldes i høj grad, at de budgetterede udgifter til pleje, omsorg og hjemmehjælp mv. (funktion 5.30.26 og 5.30.27, se , www.statistikbanken.dk/budk32, i , statistikbanken, ) tilsammen er 2,0 mia. kr. højere i 2022 end i 2021. Desuden er de budgetterede udgifter til hjemmesygepleje 0,6 mia. kr. højere i 2022 end i 2021., Flest anlægskroner til veje og skoler, I 2022 budgetterer kommunerne med bruttoanlægsudgifter på knap 21,6 mia. kr., hvoraf 0,6 mia. kr. er afsat til ældreboliger, mens 1,1 mia. kr. forventes brugt på forsyningsområdet. Disse 1,7 mia. kr. er ikke omfattet af det anlægsloft, som er aftalt med regeringen. Dermed er anlægsbudgettet lavere end i 2021. De største poster på anlægsbudgettet er , kommunale veje, med 4,1 mia. kr. samt , folkeskolen, mv. med 3,9 mia. kr. Det er også disse to områder, der i tidligere år har været størst. , Anlægsudgifter til sygehuse varierer, Regionernes budgetterede bruttoanlægsudgifter er 8,3 mia. kr. i 2022. 7,9 mia. kr. er afsat til sygehuse. Det er nogenlunde på niveau med både 2020 og 2021, men udgifterne varierer mellem regionerne. Således var anlægsbudgettet i en periode omkring 2015 ekstraordinært højt i Region Midtjylland, mens det i 2018 og 2019 toppede i Region Hovedstaden og var på sit højeste i Region Nordjylland i 2020. Siden budget 2019 er anlæg af sygehuse steget i både Region Syddanmark og Region Sjælland. , Anlægsudgifterne i regionerne skyldes en række udbygninger af hospitalerne. Fx blev Nyt Skejby Sygehus i Århus indviet i februar 2017, mens Nyt Herlev Hospital blev indviet i juni 2021. Byggerierne af en række nye supersygehuse i fx Hillerød, Køge og Odense er samtidig fortsat i fuld gang., Kilde: , www.statistikbanken.dk/budr32, Kommunale og regionale budgetter 2022, 18. januar 2022 - Nr. 15, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. januar 2023, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36124

      NYT: Regioner budgetterer med 8,8 mia. kr. til psykiatri

      16. januar 2019, Regionerne budgetterer med 8,8 mia. kr. i nettodriftsudgifter til psykiatriske sygehuse og afdelinger for 2019. Det er første gang, psykiatri er udskilt som en selvstændig post i regionernes budgetter. I alt budgetterer regionerne sundhedsområdet med 114,6 mia. kr. De somatiske sygehuse, som er relateret til kropslig behandling, modtager størstedelen af regionernes budget til sundhed. Almen lægehjælp er med 9,5 mia. kr. den største enkelte udgiftspost relateret til offentlig sygesikring, mens al anden sygesikring - fx medicin, speciallægehjælp og tandlægebehandling - udgør 12,6 mia. kr. i regionernes budgetter. 6,2 mia. kr. går til andet, som hovedsageligt er relateret til administration., Tal for kommunernes budgetter er udskudt til 23. januar, På grund af problemer med dataleverancer er offentliggørelsen af kommunernes budgetter planlagt til at udkomme 23. januar. Derfor indeholder denne offentliggørelse kun regionernes og ikke kommunernes budgetter. , Region Hovedstaden budgetterer med flest udgifter til psykiatri, Region Hovedstaden budgetterer med 3,1 mia. kr. til psykiatri, svarende til 8,7 pct. af sundhedsudgifterne. Det er den højeste andel af de fem regioner. Til sammenligning budgetterer Region Midtjylland og Region Nordjylland lavest med hhv. 6,6 og 6,2 pct. af deres sundhedsudgifter. , Region Hovedstaden har afsat en lavere andel af sundhedsudgifterne til somatiske sygehuse end de øvrige regioner og har en stor andel til andet. Det sidstnævnte forhold skyldes især relativt høje udgifter til central administration af sundhedsområdet., Samlede nettodriftsudgifter på 119,5 mia. kr., Regionerne har budgetteret med nettodriftsudgifter for 119,5 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. mere end sidste år. Udgifterne går i langt overvejende grad til sundhedsområdet. Social og specialundervisning finansieres i høj grad af kommunerne, hvormed regionernes udgifter i nettobeløb er meget lave. Regionernes nettoanlægsudgifter for 2019 er budgetteret lavere end for 2018. Bloktilskud fra staten udgør en stigende del af regionernes finansiering., Regionernes budgetter,  , 2018, 2019, Ændring,  , mio. kr., Driftsudgifter (netto), 116, 942, 119, 519, 2, 577, Sundhed, 112, 224, 114, 649, 2, 426, Social og specialundervisning, 130 , 198 , 68 , Regional udvikling, 3, 056, 3, 137, 80 , Administration m.m., 1, 532, 1, 535, 3 , Anlægsudgifter (netto), 5, 571, 5, 414, -157, Sundhed, 5, 327, 5, 222, -105, Andet, 244 , 192 , -52 , Renteudgifter (netto), 130 , 147 , 17 , Finansiering og statsrefusion, 120, 621, 122, 920, 2, 299, Bloktilskud fra staten , 96, 583, 99, 305, 2, 722, Aktivitetsbestemte tilskud fra staten , 1, 385, 1, 407, 22 , Kommunalt aktivitetsafhængigt bidrag , 19, 957, 19, 407, -550, Andet bidrag fra kommunerne , 1, 039, 1, 128, 89 , Statsrefusion af tjenestemandspensioner, 1, 657, 1, 672, 16 , Anm.: Regionernes budgetter er fra , www.statistikbanken.dk/BUDR1, og , www.statistikbanken.dk/BUDR32, . Alle tallene er i løbende priser. For nærmere definition af begreberne henvises til , Budget- og Regnskabssystem for regioner, ., Kommunale og regionale budgetter 2019, 16. januar 2019 - Nr. 18, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. januar 2020, Alle udgivelser i serien: Kommunale og regionale budgetter, Kontakt, Jeppe Føge Jensen, , , tlf. 40 22 58 23, Kilder og metode, Statistikken over de kommunale budgetter udarbejdes i årets budgetterede pris- og lønniveau på grundlag af detaljerede budgetoplysninger for de enkelte kommuner. Indberetningsniveauet, som er fælles for alle kommuner, er autoriseret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Budgetterne er kommunernes forventede udgifter i oktober året før budgetåret og kan ikke umiddelbart sammenlignes med regnskaberne., Flere oplysninger findes på emnesiderne , Kommunernes regnskaber og budgetter,  og , Regionernes regnskaber og budgetter, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28211

      NYT: Det offentlige forbrug er højere end for et år siden

      21. juni 2017, Det offentlige forbrug er 129,6 mia. kr. i første kvartal 2017 i løbende priser, hvilket er 2,6 mia. kr. højere end i første kvartal 2016. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen., Faldende udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp faldt med 0,8 mia. kr. i forhold til første kvartal 2016 og udgør 8,9 mia. kr. i første kvartal 2017. Omvendt steg udgifterne til generelle pensioner (folkepensioner, førtidspensioner mv.) i første kvartal 2017 med 1,3 mia. kr. i forhold til første kvartal 2016, så de udgør 46,3 mia. kr. I alt steg udgifterne til overførsler med 1,1 mia. kr. sammenlignet med første kvartal 2016, så de i første kvartal 2017 udgør 93,8 mia. kr., Underskuddet på den offentlige saldo, Der er et underskud på de offentlige finanser på 9,8 mia. kr. i første kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 1,4 mia. kr. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Den offentlige nettogæld, Den offentlige nettogæld udgør 94,6 mia. kr. i første kvartal 2017 svarende til 4,4 pct. af BNP. Den offentlige nettogæld steg med 1,1 mia. kr. fra fjerde kvartal 2016 til første kvartal 2017. Den offentlige nettogæld opgøres ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver opgjort i markedsværdi., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 12,1 mia. kr. i første kvartal, så den udgør 36,0 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (april-version), ., Nøgletal*,  , 2016, 2017,  , 2016, 2017,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt.,  , mia. kr.,  , pct. af BNP, Offentlig saldo, -11,2, 1,8, -7,8, 4,3, -9,8,  , -2,3, 0,4, -1,5, 0,8, -1,9, Udgifter, 276,5, 278,0, 275,3, 275,8, 273,5,  , 55,9, 53,5, 53,5, 51,8, 52,9, Indtægter, 265,3, 279,8, 267,5, 280,1, 263,7,  , 53,6, 53,9, 52,0, 52,6, 51,0, Offentlig nettogæld, 144,7, 130,9, 130,5, 93,5, 94,6,  , 7,0, 6,4, 6,3, 4,5, 4,4, Offentlige passiver, 1, 116,3, 1, 111,3, 1, 100,5, 1, 090,5, 1, 087,4,  , 54,2, 53,9, 53,4, 52,9, 51,1, Offentlige aktiver, 971,6, 980,4, 970,1, 996,9, 992,8,  , 47,1, 47,6, 47,1, 48,4, 46,6, ØMU-gæld, 797,4, 807,2, 794,0, 778,5, 766,4,  , 38,7, 39,2, 38,5, 37,8, 36,0, Anm.: BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NKN1, , , www.statistikbanken.dk/NAN1, 15. juni 2017 samt Økonomisk Redegørelse - maj 2017., *Foreløbige tal., Første offentliggørelse af første kvartal 2017, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for første kvartal 2017. Derudover er alle kvartaler i 2016 revideret i henhold til årsversionen af de offentlige finanser, der blev offentliggjort den 2. juni 2017. Som følge af opjusteringen af afskrivningerne på skatterestancerne, se artiklen i , Bag tallene, , Faldende værdi af restancerne til skat øger det offentlige underskud, , , er alle kvartaler i perioden 2013-2015 desuden ekstraordinært revidered, e. , Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2017, 21. juni 2017 - Nr. 263, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. september 2017, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26663

      NYT: Kommunernes langfristede gæld faldt

      3. februar 2016, Ændret 03. februar 2016 kl. 14:30, Der er desværre konstateret fejl i opgørelsen. Fejlen påvirker udelukkende tallene i anden tabel, hvor aktiver i alt for 4. kvt. blev angivet til 249.844, men skulle have været 249.815. Tallet for passiver i alt for 4. kvt. var angivet til 132.369, men skulle have været 132.472. Tallene er rettet og markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Kommunernes langfristede gæld, dvs. den del af gælden, der løber mere end et år, faldt med 0,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal i 2015, hvor den udgjorde 85,3 mia. kr. Regionernes langfristede gæld var ved udgangen af fjerde kvartal 18,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 0,3 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Fald i langfristede tilgodehavender, Kommunernes langfristede tilgodehavender, fx aktier og andelsbeviser, var 203,6 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal, hvilket er 0,3 mia. kr. mindre end ved udgangen af tredje kvartal. Regionernes langfristede tilgodehavender var 2,8 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er et fald på 0,8 mia. kr. i forhold til tredje kvartal., Regionernes kortfristede tilgodehavender steg med 2,3 mia. kr. fra tredje kvartal til fjerde kvartal., Statistikken belyser den kvartalsvise udvikling i kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, herunder de likvide aktiver, tilgodehavender og den langfristede gæld., Regionernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 13, 541, 17, 762, 11, 654, 9, 802, 10, 783, 15, 970, Likvide aktiver i alt, 5, 043, 2, 507, 2, 128, 929 , 2, 998, 6, 481, Heraf obligationer, 7, 483, 7, 288, 8, 199, 8, 141, 7, 199, 8, 299, Kortfristede tilgodehavender i alt, 3, 240, 9, 605, 3, 235, 2, 606, 2, 419, 4, 729, Langfristede tilgodehavender i alt, 3, 819, 4, 074, 4, 696, 4, 580, 3, 641, 2, 834, Øvrige finansielle aktiver i alt, 1, 439, 1, 577, 1, 595, 1, 687, 1, 725, 1, 926,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 33, 144, 39, 938, 37, 880, 34, 817, 34, 829, 37, 225, Langfristet gæld i alt, 17, 293, 18, 110, 18, 596, 18, 315, 18, 324, 18, 662, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, -, -, 416 , -, 460, -, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 13, 883, 19, 741, 16, 710, 14, 294, 13, 801, 16, 098, Øvrige passiver i alt, 1, 968, 2, 087, 2, 157, 2, 208, 2, 244, 2, 464, * Foreløbige tal., Kommunernes finansielle aktiver og passiver,  , Ultimo,  , 2014, 2015*,  , 3. kvt., Året, 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mio. kr., Aktiver i alt, 242, 520, 252, 263, 259, 923, 261, 301, 251, 419, 249, 815, Likvide aktiver i alt, 22, 365, 18, 801, 23, 261, 18, 067, 26, 536, 20, 277, Heraf obligationer, 20, 238, 21, 109, 22, 572, 22, 933, 24, 748, 26, 142, Kortfristede tilgodehavender i alt, 1, 7, 109, 14, 473, 18, 212, 19, 152, 6, 676, 11, 600, Langfristede tilgodehavender i alt, 199, 273, 204, 718, 204, 109, 204, 035, 203, 888, 203, 634, Øvrige finansielle aktiver i alt, 2, 13, 774, 14, 271, 14, 341, 20, 049, 14, 320, 14, 306,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Passiver i alt , 125, 972, 140, 903, 125, 992, 133, 585, 125, 026, 132, 472, Langfristet gæld i alt, 3, 85, 362, 86, 113, 85, 915, 86, 424, 85, 576, 85, 311, Kortfristet gæld til pengeinstitutter i alt, 1, 121, 1, 708, 1, 073, 1, 776, 1, 086, 2, 164, Kortfristet gæld til staten i alt, 2, 556, 2, 601, 2, 736, 1, 918, 1, 511, 1, 751, Kortfristet gæld i øvrigt i alt, 23, 027, 36, 686, 22, 437, 23, 906, 23, 009, 29, 383, Øvrige passiver i alt, 13, 905, 13, 794, 13, 832, 19, 562, 13, 843, 13, 863, * Foreløbige tal., 1, De relativt store bevægelser på kortfristede tilgodehavender kan henføres til mellemregninger mellem foregående og følgende regnskabsår samt tilgodehavender i betalingskontrol., 2, Inklusive udlæg vedrørende forsyningsvirksomheder., 3, Inklusive gæld til selvejende institutioner med overenskomst., Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver 4. kvt. 2015, 3. februar 2016 - Nr. 47, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kommunernes og regionernes finansielle aktiver og passiver, Kontakt, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Ralf Frimand, , , tlf. 29 39 42 73, Kilder og metode, Data er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra de enkelte kommuner., De indsendte kvartalsregnskaber er på samme detaljeringsniveau som årsregnskabet, men det er ikke egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a., at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først findes i et senere kvartal eller ved årsafslutningen, hvor det konteres i supplementsperioden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20625

      NYT: Flere medlemmer i lønmodtagerorganisationer

      24. maj 2018, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2017 registreret 1.821.000 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er 6.800 medlemmer flere end året før - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct., Størst stigning hos AC og organisationerne uden for hovedorganisationerne, Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC og organisationer uden for hovedorganisationerne på hver især 4,2 pct., samt en mindre fremgang hos Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.) og hos FTF (0,2 pct.). LO derimod har haft et fald i medlemstallet på 2,2 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2016, 2017,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 814, 225, 51,3, 1, 821, 045, 51,3, LO, 806, 500, 49,6, 788, 377, 49,6, FTF, 345, 371, 69,0, 346, 194, 69,1, AC, 226, 047, 48,9, 235, 629, 49,4, Ledernes Hovedorganisation, 101, 865, 30,5, 102, 208, 30,8, Uden for hovedorganisationerne, 334, 442, 44,7, 348, 637, 44,6, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2017 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,1 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2017 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2017, 24. maj 2018 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26840

      NYT: Flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

      29. maj 2017, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2016 registreret 1.814.200 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er en stigning på 6.900 medlemmer - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. i forhold til året før., Størst stigning hos AC, Stigningen skyldes fremgang i medlemstallet hos AC (4,2 pct.), organisationer uden for hovedorganisationerne (3,7 pct.), FTF (0,3 pct.) og Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.), hvorimod LO har haft et fald i medlemstallet på 1,9 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2015, 2016,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 807, 343, 51,1, 1, 814, 225, 51,3, LO, 822, 281, 49,7, 806, 500, 49,6, FTF, 344, 139, 69,2, 345, 371, 69,0, AC, 216, 966, 47,4, 226, 047, 48,9, Ledernes Hovedorganisation, 101, 616, 30,0, 101, 865, 30,5, Uden for hovedorganisationerne, 322, 341, 44,7, 334, 442, 44,7, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2016 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille stigning fra året før. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,0 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2016 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2016, 29. maj 2017 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24096

      NYT: Vestjyske landmænd vander mest

      17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25501

      NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

      1. december 2015, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Grønne varer og tjenester (tema) 2014, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester (tema), Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistik­dokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25318
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation