Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2111 - 2120 af 6891

    NYT: Indtægterne fra moms og kildeskatter stiger

    24. september 2018, Momsprovenuet var i andet kvartal 2018 på 53,6 mia. kr., hvilket er 1,6 mia. kr. højere end i andet kvartal 2017. Stigende momsindtægter kommer fra et stigende privatforbrug, hvilket skyldes at momsen er en indirekte skat, som beregnes af varens eller tjenesteydelsens værdi. I andet kvartal 2018 udgjorde kildeskatterne 111,9 mia. kr. Sammenlignet med samme kvartal i 2017 steg kildeskatterne med 3,9 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp, Udgifterne til , kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge, faldt samlet med 0,9 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2017. Kontanthjælp dækker over ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Samlet set udgjorde udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp 7,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarer til 9 pct. af de samlede sociale ydelser til husholdningerne., Overskud på den offentlige saldo, Der var et overskud på de offentlige finanser på , 4,0 , mia. kr. i andet kvartal 2018. Sammenlignet med andet kvartal 2017 blev den offentlige saldo forringet med 5,5 mia. kr. Faldet skyldes bl.a., at skønnet for pensionsafkastskatten er 6,1 mia. kr. lavere end niveauet for andet kvartal 2017. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. Indtægterne kommer primært fra skatter og afgifter, mens de største udgiftsposter er indkomstoverførsler til husholdningerne, aflønning af ansatte samt køb af varer og tjenester til løbende forbrug. , Stigning i den offentlige finansielle nettogæld, Den offentlige finansielle nettogæld udgjorde 21,8 mia. kr. i andet kvartal 2018, hvilket svarede til 1,0 pct. af BNP. På trods af et overskud på den offentlige saldo på 4,0 mia. kr., steg nettogælden med 6,8 mia. kr. fra første kvartal 2018 til andet kvartal 2018. Stigningen i den offentlige nettogæld skyldes primært kursstigninger på statsobligationerne samt kursfald på statens børsnoterede selskab Ørsted A/S. Kursreguleringer forværrede nettogælden med 10,8 mia. kr. i andet kvartal 2018. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 6,1 mia. kr. i andet kvartal 2018, så den udgjorde 770,0 mia. kr. svarende til 34,9 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:136, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2017 (april-version)., Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2018, 24. september 2018 - Nr. 359, Hent som PDF, Næste udgivelse: 19. december 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26668

    NYT: Kursstigninger mindsker offentlig nettogæld

    20. december 2017, Den offentlige finansielle nettogæld faldt med 5,8 mia. kr., så den udgjorde 50,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Det svarer til 2,4 pct. af BNP. Faldet skyldes primært kursstigninger på statens børsnoterede selskaber, som mere end opvejer et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal. Den offentlige nettogæld beregnes ved at trække de finansielle passiver fra de finansielle aktiver (opgjort i markedsværdi)., Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg, Værdien af de offentlige børsnoterede selskaber steg med 13,7 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Den største stigning var at finde i Ørsted (tidligere Dong Energy), som alene bidrog med 14,0 mia. kr., mens Københavns Lufthavne samt SAS Danmark tilsammen bidrog med 0,7 mia. kr. Modsat tabte staten 1,0 mia. kr. på salget af Vestjysk Bank set i forhold til værdien af selskabet ved udgangen af andet kvartal., Underskud på den offentlige saldo i tredje kvartal, Der er et underskud på de offentlige finanser på 3,8 mia. kr. i tredje kvartal 2017. Sammenlignet med samme kvartal i 2016 er den offentlige saldo forbedret med 2,8 mia. kr. Siden seneste udgivelse er den offentlige saldo for de to første kvartaler i 2017 opjusteret med 10,0 mia. kr. til hhv. et underskud på 2,9 mia. kr. og et overskud på 4,4 mia. kr. Revisionen skyldes nye oplysninger fra SKAT om skatteprovenuet. Den offentlige saldo er et udtryk for forskellen mellem de offentlige indtægter og udgifter. , Stigende offentligt forbrug, Det offentlige forbrug var 133,9 mia. kr. i tredje kvartal 2017. I de første tre kvartaler i 2017 var det offentlige forbrug på 397,3 mia. kr. Det er 6,4 mia. kr. højere end i tilsvarende periode sidste år. Det offentlige forbrug består af de udgifter til serviceydelser, som det offentlige enten helt eller delvist gratis stiller til rådighed for husholdningerne og virksomhederne. Det kan fx være via daginstitutioner, sygehuse eller retsvæsen. , ØMU-gælden, ØMU-gælden steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den udgør 784,4 mia. kr. svarende til 36,5 pct. af BNP. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:389, ,, ØMU-gæld og ØMU-saldo 2016 (oktober-version)., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2017, 20. december 2017 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2018, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26665

    NYT: Flere ugifte blandt voksne med handicap eller socialt problem

    29. september 2017, I 2. kvartal 2017 modtog 52.762 voksne med handicap eller socialt problem i 74 kommuner en ydelse efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Størstedelen af ydelsesmodtagere er ugifte. Blandt voksne med en kognitiv funktionsnedsættelse er hele 83 pct. ugifte, mens dette kun gør sig gældende for 65 pct. med en fysisk funktionsnedsættelse. Til sammenligning er tallet 36 pct. for hele befolkningen. Omvendt udgør gifte/separeret en langt mindre andel af voksne med handicap eller socialt problem sammenlignet med andelen af gifte/separeret i hele befolkningen. Blandt voksne med sindslidelse eller socialt problem udgør gruppen af fraskilte 18 pct, mens kun 12 pct. i hele befolkningen er fraskilte., Flest modtagere med kognitiv funktionsnedsættelse, Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser bevilges til personer med kognitive funktionsnedsættelser (fx demens, hjerneskade, autisme og udviklingshæmning). , Om statistikken, Danmarks Statistiks register vedrørende det specialiserede voksenområde er et forløbsregister, der dækker perioden fra 4. kvartal 2013 til og med 2. kvartal 2017. Der indgår 80 kommuner i registret, hvoraf 55 kommuner har indberettet data, der dækker hele perioden og alle ydeleskategorier. Registret indeholder data om de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap eller socialt udsatte efter Serviceloven. Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af ydelsesmodtagere efter Serviceloven er derfor umiddelbart langt mindre end antallet af dem, der har et handicap. , Flere ydelser til voksne med handicap og sociale problemer over tid, Der ses en generel stigning i antallet af ydelser fra 3. kvartal 2014 til 2. kvartal 2017. Socialpædagogisk støtte givet efter § 85 i Serviceloven er den oftest bevilgede ydelse. Ydelsen består af hjælp, støtte og omsorg til udvikling af færdigheder. Det kan bl.a. dreje sig om hjælp til praktiske opgaver i hjemmet eller støtte til uddannelse og beskæftigelse., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2014, 2015, 2016, 2017,  ,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 47, 142, 48, 095, 49, 404, 50, 071, 50, 415, 50, 895, 51, 336, 51, 843, 52, 118, 52, 494, 52, 612, 52, 975, Aktivitets- og samværsydelse, 7, 281, 7, 438, 7, 585, 7, 635, 7, 687, 7, 680, 7, 762, 7, 783, 7, 847, 7, 878, 7, 837, 7, 829, Praktisk hjælp, 13, 13, 18, 20, 21, 21, 19, 20, 20, 18, 18, 16, Socialpædagogisk støtte, 20, 603, 21, 090, 21, 842, 22, 316, 22, 581, 22, 915, 23, 252, 23, 780, 23, 986, 24, 278, 24, 565, 24, 728, Afløsning, 24, 25, 26, 24, 24, 25, 26, 27, 27, 28, 28, 31, Borgerstyret personlig , assistance, 767, 780, 805, 811, 817, 825, 825, 836, 843, 846, 850, 864, Kontaktpersonordning , for døvblinde, 148, 152, 154, 155, 155, 157, 157, 159, 159, 161, 164, 176, Ledsageordning, 4, 114, 4, 198, 4, 386, 4, 455, 4, 525, 4, 592, 4, 628, 4, 632, 4, 667, 4, 697, 4, 673, 4, 869, Psykologisk behandling, 59, 59, 60, 64, 65, 71, 64, 63, 58, 59, 58, 61, Speciallægelig behandling, 8, 8, 11, 9, 10, 8, 8, 9, 9, 10, 11, 11, Terapi, 23, 24, 26, 28, 25, 29, 30, 30, 29, 29, 31, 32, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 4, 589, 4, 656, 4, 677, 4, 696, 4, 605, 4, 615, 4, 587, 4, 558, 4, 554, 4, 565, 4, 551, 4, 523, Dagaflastning, 68, 71, 76, 72, 76, 78, 76, 79, 88, 90, 66, 81, Længerevarende ophold, 5, 710, 5, 743, 5, 829, 5, 843, 5, 856, 5, 845, 5, 895, 5, 857, 5, 944, 5, 940, 5, 856, 5, 842, Midlertidigt ophold, 3, 368, 3, 459, 3, 522, 3, 555, 3, 576, 3, 642, 3, 621, 3, 626, 3, 506, 3, 525, 3, 511, 3, 512, Døgnaflastning, 159, 167, 169, 170, 173, 178, 172, 168, 172, 174, 200, 207, Personlig hjælp og pleje, 208, 213, 218, 220, 218, 216, 214, 216, 210, 196, 195, 191, Anm.: Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Tabellen er dannet på baggrund af data fra 55 kommuner., Se også tal på kommunekortene, De offentliggjorte tal kan bl.a. ses på Danmarks Statistiks kommunekort fra kl. 12.00: , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Omsorg for voksne med handicap 2. kvt. 2017, 29. september 2017 - Nr. 383, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24040

    NYT: Modtagere af handicapydelser har lavere uddannelse

    11. februar 2016, Blandt modtagere af handicapydelser har 15 pct. en erhvervsfaglig uddannelse og 6 pct. har en videregående uddannelse. Således har 21 pct. en erhvervskompetencegivende uddannelse som højeste fuldførte uddannelse, mens dette gælder for 61 pct. af hele befolkningen. Hele 74 pct. af modtagerne af handicapydelser har kun gået i grundskole. Til sammenligning er tallet 29 pct. for hele befolkningen. Modtagerne af handicapydelser omhandler 16.301 personer fra 26 kommuner fordelt over hele landet., Nye data, Data om borgere med handicap er nye og indgår i de kommunale serviceindikatorer. De giver et overblik over de ydelser, som kommunerne tildeler voksne med handicap efter , Lov om Social Service, (Serviceloven). Det nyskabende i disse data er, at ydelserne er indberettet på individniveau. Man har derfor mulighed for at få mere at vide om borgere med handicap som gruppe, bl.a. ved at koble de nye data sammen med andre data i Danmarks Statistik., Afgrænsningen af data til ydelser efter Serviceloven betyder, at statistikkens handicapbegreb er væsentligt smallere end det handicapbegreb, der anvendes i FN's menneskerettighedskonvention, og antallet af modtagere af handicapydelser efter Serviceloven er langt mindre end antallet af dem, der har et handicap., Der er en række begrænsninger i denne opgørelse, da kommunerne har forskellig praksis for, hvordan de klassificerer ydelser, tilbud og især målgrupper. Derudover er ydelserne opgjort på handlekommune i modsætning til betalingskommune, da det er disse, der har de relevante oplysninger. Da nogle kommuner er handlekommune for væsentligt flere af deres egne borgere, kan dette betyde store forskelle i antallet af sager pr. kommune., Socialpædagogisk støtte er den mest udbredte ydelsestype. Når det samlede antal fuldtidsydelser er steget løbende, skyldes det sandsynligvis, at kommunerne har fået flere sager registreret i systemet i forbindelse med fx revisiteringer siden indberetningens start 1. juli 2013., De offentliggjorte tal kan ses på Danmarks Statistiks nye kommunekort , www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort, ., Antal fuldtidsydelser fordelt på kvartaler,  , 2014, 2015,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , antal, Ydelser i alt, 22, 549, 23, 178, 23, 588, 24, 000, 24, 613, 24, 908, 24, 686, Aktivitets- og samværsydelse, 4, 085, 4, 130, 4, 156, 4, 204, 4, 271, 4, 311, 4, 331, Praktisk hjælp, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, Socialpædagogisk støtte på tilbud, 910, 957, 978, 1, 005, 1, 088, 1, 121, 1, 109, Socialpædagogisk støtte, 8, 896, 9, 262, 9, 547, 9, 751, 10, 071, 10, 212, 10, 370, Afløsning, 1, 1, -, -, -, -, -, Borgerstyret personlig assistance, 354, 349, 346, 348, 364, 364, 360, Kontaktpersonordning for døvblinde, 86, 90, 91, 90, 89, 88, 93, Ledsageordning, 2, 132, 2, 218, 2, 228, 2, 276, 2, 321, 2, 363, 1 977, 1, Psykologisk behandling, 19, 23, 22, 25, 27, 30, 11, Speciallægelig behandling, 4, 3, 4, 3, 4, 2, 2, Terapi, 6, 8, 9, 8, 7, 6, 4, Beskyttet beskæftigelsesydelse, 1, 959, 1, 976, 2, 001, 2, 030, 2, 044, 2, 050, 2, 063, Dagaflastning, 66, 61, 57, 57, 53, 41, 40, Længerevarende ophold, 2, 391, 2, 411, 2, 417, 2, 428, 2, 460, 2, 468, 2, 457, Midlertidigt ophold, 1, 543, 1, 591, 1, 635, 1, 667, 1, 698, 1, 733, 1, 750, Døgnaflastning, 40, 41, 41, 54, 60, 66, 66, Personlig hjælp og pleje, 57, 56, 56, 54, 54, 53, 54, Anm.: Antallet af ydelser er opgjort som fuldtidsydelser. Dvs, at hvis en ydelse har været aktiv i to ud af tre af kvartalets måneder, så vil den blive talt med som 0,667 ydelse. Opgørelsen er på baggrund af indberetninger fra 26 kommuner., 1, Faldet i Ledsageordninger fra 2. kvt. 2015 til 3. kvt. 2015 skyldes, at Odense Kommune har ændret praksis., Størstedelen af de handicaprelaterede ydelser tildeles personer med psykiske funktionsnedsættelser. Psykiske funktionsnedsættelser dækker over kognitive funktionsnedsættelser og sindslidelser., Omsorg for voksne med handicap september 2015, 11. februar 2016 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2016, Alle udgivelser i serien: Omsorg for voksne med handicap, Kontakt, Vibeke Nordrum, , , tlf. 24 94 35 52, Kilder og metode, Handicapstatistikken er forholdsvis ny og kvaliteten af den forbedres løbende. I forbindelse med denne femte udgivelse af statistikken er oplysningerne for nogle kommuner derfor korrigeret i forhold til tidligere udgivelser. Statistikken indeholder data fra i alt 80 kommuner. Læs mere om kilder og metode i , statistik-dokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24037

    NYT: Offentligt overskud på 21,3 mia. kr. i 3. kvt. 2023

    Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, 21. december 2023, I tredje kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 21,3 mia. kr., hvilket er 3,3 mia. kr. lavere end i andet kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 316,3 mia. kr. i tredje kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,0 mia. kr. og aflønning af ansatte med 97,7 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 337,6 mia. kr. i tredje kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Fald i den finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 24,4 mia. kr. i tredje kvartal 2023. Nettoformuen udgjorde dermed 521,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives et kursfald på 57,6 mia. kr. i statens beholdning af børsnoterede aktier. Omvendt var omvurderinger på lange gældsudstedelser samt det offentlige overskud på 21,3 mia. kr. med til at mindske faldet i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden falder, ØMU-gælden faldt med 16,3 mia. kr. til 841,6 mia. kr. i tredje kvartal 2023. ØMU-gælden udgjorde hermed 30,0 pct. af BNP ved udgangen af tredje kvartal 2023. Faldet i ØMU-gælden kan primært tilskrives statens afhændelse af skatkammerbeviser, samt kommuner og regioners nedbringelse af korte lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2023 er blevet opjusteret med hhv. 2,0 og 1,3 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til 25,7 og 24,6 mia. kr. mod 23,7 og 23,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 21,3 mia. kr., 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 521,9 mia. kr., 3. kvt. 2023, -24,4 mia. kr., 2. kvt. 2023 til 3. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2023, 21. december 2023 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46524

    NYT: Offentligt overskud på 23,3 mia. kr. i 2. kvt. 2023

    Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, 28. september 2023, I andet kvartal 2023 var der et overskud på de offentlige finanser på 23,3 mia. kr., hvilket er 0,4 mia. kr. lavere end i første kvartal 2023. De offentlige udgifter var samlet set på 322,0 mia. kr. i andet kvartal. De største udgiftsposter var aflønning af ansatte med 100,5 mia. kr. og indkomstoverførsler til husholdningerne med 99,3 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 345,3 mia. kr. i andet kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue udgjorde , 557,8 , mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2023. Nettoformuen er dermed steget med , 15,0 , mia. kr. siden sidste kvartal. Stigningen kan tilskrives et offentligt overskud på , 23,3 , mia. kr. og omvurderinger af statens beholdning af børsnoterede aktier. , Omvendt , var omvurderinger på gældsudstedelser samt andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ØMU-gælden stiger, ØMU-gælden steg med , 14,5 , mia. kr. til , 857,8 , mia. kr. i andet kvartal 2023. Dermed udgjorde ØMU-gælden , 30,8 , pct. af BNP ved udgangen af kvartalet. Stigningen skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens gældsudstedelser samt en stigning i kommunernes og regionernes kortfristede lån. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner siden sidste offentliggørelse, Den offentlige saldo i første kvartal 2023 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal 2023 nu opgjort til 23,7 mia. kr. mod 19,5 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen kan forklares ved en opjustering af de personlige indkomstskatter med 5,4 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 23,3 mia. kr., 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 557,8 mia. kr. , 2. kvt. 2023, +15,0 mia. kr., 1. kvt. 2023 til 2. kvt. 2023, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2023, 28. september 2023 - Nr. 332, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46523

    NYT: Lidt flere kvinder på kvindekrisecenter i 2020

    29. september 2021, Ændret 24. november 2021 kl. 08:00, Der var desværre 47 børn for meget i opgørelsen ved offentliggørelsen. Derudover er der præciseret forskellen på denne opgørelse og Tilbudsportalen sidst i artiklen. Alle ændringer er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I løbet af 2020 boede der 2.294 kvinder på landets kvindekrisecentre. 1.838 af disse kvinder blev indskrevet i 2020. Dette er en stigning på 3 pct. i forhold til 2019, hvor der blev indskrevet 1.783 kvinder. I halvdelen af opholdene på kvindekriscentrene havde kvinden børn med. I alt blev der medbragt 2.1, 10, børn. 1.997 kvinder havde kun et enkelt ophold, mens 297 kvinder og 234 børn oplevede mere end ét ophold i 2020. På landsplan opholdt hver kvinde sig i gennemsnit 84 døgn eller næsten tre måneder på et kvindekrisecenter i 2020. Hvert medbragt barn var i gennemsnit 8, 6, døgn på et kvindekrisecenter. 40 pct. af kvinderne opholdt sig 30 døgn eller mindre på kvindekrisecenter, mens tilsvarende tal var 3, 8, pct. for børnene. 121 af kvinderne og 91 af børnene havde ophold, der kun varede et døgn. Der var 66 kvinder og 5, 3, børn, som boede på kvindekrisecenter i hele 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, 335 kvinder havde også ophold før 2020, For de 2.294 kvinder, der havde et ophold i 2020, havde 335 af kvinderne også haft ophold på et kvindekrisecenter før 2020, hvor det ikke var en del af et sammenhængende forløb. Fordelt på tidligere år havde 226 af kvinderne haft ophold i 2019, 101 af kvinderne havde haft ophold i 2018 og 75 af kvinderne havde haft ophold i 2017. , Halvdelen af kvinderne har andet oprindelsesland end Danmark, Halvdelen (47 pct.) af kvinderne på kvindekrisecentrene har indvandrer- eller efterkommerbaggrund, nemlig 1.078 kvinder, mens 46 pct. eller 1060 kvinder har dansk oprindelse. I befolkningen udgør kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund 14 pct. af alle kvinder. For 7 pct. af kvinderne har Danmarks Statistik ikke oplysning om oprindelse. Den største andel af kvinder med et andet oprindelsesland end dansk, var fra Syrien med 5 pct., mens 3 pct. kom fra hvert af landene Tyrkiet, Irak, Somalia og Pakistan. Af de børn, som var på kvindekrisecenter i 2020, havde mere end halvdelen (52 pct.), eller 1.1, 05, børn en anden oprindelse end dansk., Flest kvinder med bopæl i Region Hovedstaden, Størstedelen af kvinderne havde bopæl i Region Hovedstaden før deres indskrivning. 39 pct. eller 893 af kvinderne, der lod sig indskrive på et kvindekrisecenter, havde senest bopæl i Region Hovedstaden. Den laveste andel kom fra Region Nordjylland, idet 152 eller 7 pct. kvinder oprindeligt havde bopæl her. Den høje andel kvinder fra Region Hovedstaden, der kommer på kvindekrisecenter, skal ses i lyset af, at cirka en tredjedel af landets kvinder bor i denne region (32 pct.). I Region Nordjylland bor blot en tiendedel af landets kvinder (10 pct.). Der er således relativt flere kvinder på kvindekrisecenter, som kommer fra Region Hovedstaden end fra resten af landet. , Længden på opholdene svingede betydeligt mellem regionerne. Kvinder fra Region Hovedstaden opholdt sig længst tid på et kvindekrisecenter, idet de i gennemsnit havde ophold på 109 døgn. Kvinderne fra Region Nordjylland boede kortest tid på kvindekrisecenter, nemlig i gennemsnit 54 døgn., Gennemsnitsalderen på kvinderne var 35 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. I gennemsnit var kvinderne 35 år. Ca. 15 pct. af kvinderne var mellem 18-24 år, mens hver tiende kvinde var 50 år og derover., Ophold og antal kvinder på kvindekrisecentre efter tid og alder. 2020,  , Ophold, Kvinder,  , antal, I alt, 2, 679, 2, 294, 18-24 år, 404, 342, 25-29 år, 431, 367, 30-39 år, 907, 760, 40-49 år, 526, 445, 50 år og over, 258, 227, Uoplyst alder, 153, 153, Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise3, Indsamling af data, Statistikken om voldsramte kvinder og deres børn, som har fået ophold på et kvin-dekrisecenter efter § 109 i Serviceloven, udkom første gang i 2018. Hvert center har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Statistikken medtager ikke ophold, der er påbegyndt før 1. januar 2017. , Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af krisecentre i, Tilbudsportalen, . Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed ingå som flere tilbud i statistikken. For året 2020 indgår der 67 kvindekrisecentre i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 64 tilbud i Tilbudsportalen., Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2020, 29. september 2021 - Nr. 351, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2022, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32775

    NYT: Flere medlemmer i lønmodtagerorganisationer

    24. maj 2018, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2017 registreret 1.821.000 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er 6.800 medlemmer flere end året før - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct., Størst stigning hos AC og organisationerne uden for hovedorganisationerne, Stigningen skyldes en fremgang i medlemstallet hos AC og organisationer uden for hovedorganisationerne på hver især 4,2 pct., samt en mindre fremgang hos Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.) og hos FTF (0,2 pct.). LO derimod har haft et fald i medlemstallet på 2,2 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2016, 2017,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 814, 225, 51,3, 1, 821, 045, 51,3, LO, 806, 500, 49,6, 788, 377, 49,6, FTF, 345, 371, 69,0, 346, 194, 69,1, AC, 226, 047, 48,9, 235, 629, 49,4, Ledernes Hovedorganisation, 101, 865, 30,5, 102, 208, 30,8, Uden for hovedorganisationerne, 334, 442, 44,7, 348, 637, 44,6, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2017 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,1 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2017 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2017, 24. maj 2018 - Nr. 202, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26840

    NYT: Flere medlemmer af lønmodtagerorganisationer

    29. maj 2017, Lønmodtagerorganisationerne havde 31. december 2016 registreret 1.814.200 medlemmer med arbejdsmarkedstilknytning. Det er en stigning på 6.900 medlemmer - hvilket svarer til en stigning på 0,4 pct. i forhold til året før., Størst stigning hos AC, Stigningen skyldes fremgang i medlemstallet hos AC (4,2 pct.), organisationer uden for hovedorganisationerne (3,7 pct.), FTF (0,3 pct.) og Ledernes Hovedorganisation (0,3 pct.), hvorimod LO har haft et fald i medlemstallet på 1,9 pct. i forhold til det foregående år., Lønmodtagerorganisationernes medlemstal. 31.december,  , 2015, 2016,  , I alt, Heraf kvinder, I alt, Heraf kvinder,  , antal, pct., antal, pct., Medlemmer i alt, 1, 807, 343, 51,1, 1, 814, 225, 51,3, LO, 822, 281, 49,7, 806, 500, 49,6, FTF, 344, 139, 69,2, 345, 371, 69,0, AC, 216, 966, 47,4, 226, 047, 48,9, Ledernes Hovedorganisation, 101, 616, 30,0, 101, 865, 30,5, Uden for hovedorganisationerne, 322, 341, 44,7, 334, 442, 44,7, Anm.: Medlemstallene for de enkelte forbund og disses tilknytning til hovedorganisationerne kan ses i Statistikbanken på , www.statistikbanken.dk/lonmed1, ., Uændret andel kvindelige medlemmer, 31. december 2016 udgjorde kvinder 51,3 pct. af lønmodtagerorganisationernes medlemmer med tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er en lille stigning fra året før. Blandt hovedorganisationerne er FTF den organisation, som har størst andel af kvinder, idet 69,0 pct. af FTF's medlemmer 31. december 2016 var kvinder. , Lønmodtagerorganisationernes medlemstal 31. december 2016, 29. maj 2017 - Nr. 221, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Lønmodtagerorganisationernes medlemstal, Kontakt, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Statistikken omfatter hovedorganisationerne og fagforbund uden for hovedorganisationerne. Indberetningen er frivillig. Statistikken omfatter ikke selvstændigt erhvervsdrivende, studerende, efterlønsmodtagere eller pensionister., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Lønmodtagerorganisationers medlemstal, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24096

    NYT: Vestjyske landmænd vander mest

    17. december 2015, Landbrugene i de vestjyske kommuner indvinder mest vand til markvanding. Det viser denne nye statistik om indvinding af vand og udledning af spildevand, der går tilbage til 1989. Set over en periode på 25 år, har de kommuner, der ligger vest for istidsranden i Jylland, haft den største indvinding af vand til markvanding. Jorden er meget sandet i denne del af Danmark, hvorfor der kan være et ekstra stort behov for vanding. Visse steder giver det helt op til 40 pct. højere udbytter at vande (kilde: , SEGES, ). Med omkring halvdelen af forbruget er landbruget samlet set den branche, som har det største forbrug af grundvand i Danmark, som beskrevet i , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 608, , , Vandregnskab 2014, ., Vestjyske kommuner brugte tre gange så meget vand pr. ha, I 2014 blev landbrugsjord på landsgennemsnit vandet med 91,7 m, 3, vand pr. ha. Ser man på de kommuner med størst indvinding af vand til markvanding, markeret med den mørkeste farve i ovenstående kort, så var indvinding til markvanding i gennemsnit 327,6 m, 3, vand pr. ha. Det vil sige, at disse kommuner i 2014, brugte mere end tre gange så meget vand pr. ha, som resten af landet. , Mest spildevand i region Hovedstaden, I 2014 stod region Hovedstaden for langt den største udledning af spildevand. Stigningen i 2014 var størst for Region Hovedstaden, men alle andre regioner steg også. Stigningen kan primært forklares ved, at man har fået et forbedret datagrundlag, hvorfor det ikke umiddelbart kan konkluderes, at der udledes mere spildevand. , Spildevandstallene dækker over udledning fra såvel husholdninger som erhverv, hvorfor det ved den regionalfordelte opgørelse ikke alene er antallet af indbyggere, der afgør mængden af udledning af spildevand. Derudover tager nogle renseanlæg spildevand ind fra flere regioner., Udledningen af organisk stof steg, Ud over mængderne af spildevand, måles udledning også i kvælstof, phosphor og det såkaldte BI5-tal. BI5 er en målemetode, man anvender til vurdering af , spildevands , indhold af biologisk nedbrydeligt organisk stof. I 2014 var der en stigning på alle tre parametre, men dog klart størst for BI5. Den store stigning i 2014 skyldes, at man har fået et bedre datagrundlag, og stigningen kan derfor ikke uden videre tilskrives øget udledning., Samlet udledning af spildevandsstoffer,  , 2010, 2011, 2012, 2013, 2014*,  , ton, Kvælstof, 3, 579, 6, 251, 5, 034, 5, 697, 6, 882, Phosphor, 401, 781, 609, 750, 1, 015, BI5 organisk stof, 2, 645, 9, 899, 6, 165, 9, 069, 12, 678, *Foreløbige tal., Indvinding af vand og udledning af spildevand 2014, 17. december 2015 - Nr. 615, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Indvinding af vand og udledning af spildevand, Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Statistik­dokumentation, Vand og spildevand, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25501

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation