Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2121 - 2130 af 6891

NYT: Danmark i top-3 med grønne varer og tjenester

1. december 2015, Danmark er blandt de EU-lande, hvor omsætningen fra grønne varer og tjenester fylder mest i økonomien. Beregnet som omsætning i forhold til landenes bruttonationalprodukt (BNP), beløb de markedsorienterede grønne produkter sig i Danmark til 9,1 pct., kun overgået af Finland (11,1 pct.) og Østrig (10,9 pct.). Det skal understreges, at resultaterne er indsamlet på et ikke fuldt harmoniseret grundlag, men tallene kan ses som en indikator på forskel i omfang landene imellem. Grønne varer og tjenester bidrager til at mindske negativ påvirkning af klimaet, fx reducere forbruget af knappe naturressourcer eller reducere udledningen af skadelige stoffer., Produkter inden for fornybar energi bidrager til forskellene, Det er fælles for de tre lande med størst andel, at de har et betydeligt fokus på produktion af energi fra fornybare kilder. Den betydelige andel af grønne varer og tjenester i Danmark hænger i høj grad sammen med produktion og eksport af vindmøller og andre varer til brug for grøn omstilling. Tal herfor fremgår af seneste offentliggjorte resultater (, Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 503, fra 2015). En bredere beskrivelse af resultaterne for Danmark og andre EU-lande vil være en del af publikationen , Grønne varer og tjenester 2014, , som udgives af Danmarks Statistik 15. december 2015., Stigning i grønne varer og tjenester rettet mod ressourcebesparelse, Eurostat har ud fra eksisterende statistikker beregnet estimater for EU-28 siden 2000. Tallene viser, at andelen af produkter til miljøbeskyttelse siden da har været omtrent konstant for EU-28, mens en klart stigende andel er produceret med ressourcebesparelse som formål. Det er formentlig en følge af stort fokus i EU på produktion af energi fra fornybare kilder samt besparelser i energiforbrug og andre initiativer, som reducerer belastningen med kuldioxid (CO2)., I Danmark er grønne produkter især ressourcebesparende, For EU-28 samlet udgjorde produkter til miljøbeskyttelsesformål i 2012, det seneste år med data, lidt over halvdelen og produkter til ressourcebesparelse lidt under halvdelen målt på omsætning, mens der i Danmark var en klar overvægt af produktion relateret til ressourcebesparelse. I 2012 var 73 pct. rettet mod ressourcebesparelse mod 27 pct. til miljøbeskyttelse. Forskellen til EU-28 er dog svagt overvurderet, da opgørelsen for Danmark alene omfatter markedsorienterede produkter. , Mere miljøøkonomisk statistik, I Danmarks Statistik arbejdes der aktuelt med et samlet grønt nationalregnskab, hvor miljøøkonomiske statistikker indgår. Læs mere på , www.dst.dk/groentNR, ., Opgørelsen af grønne varer og tjenester er i EU-regi en ny statistik, hvor medlemslandene indtil nu har leveret tal på frivilligt og delvist foreløbigt grundlag. Statistikken er nu gjort obligatorisk, og fra 2017 vil der være samlede og bedre sammenlignelige resultater med tal for 2014 og 2015. , Grønne varer og tjenester (tema) 2014, 1. december 2015 - Nr. 576, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Grønne varer og tjenester (tema), Kontakt, Ole Olsen, , , tlf. 29 77 14 98, Statistikdokumentation, Grønne varer og tjenester, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25318

NYT: Rekordlavt optag på erhvervsuddannelserne

27. januar 2023, I 2022 er antallet af elever, som påbegyndte en erhvervsuddannelse, faldet til 64.000. Dette er et fald på 33 pct. inden for ti år, idet der i 2012 startede 94.000 EUD elever. Alene ift. sidste år, hvor 73.000 elever startede på en erhvervsuddannelse, er antallet af elever faldet med 13 pct. På grund af reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 er faldet særligt markant i de 2 efterfølgende år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Størst er faldet på Kontor, handel og forretningsservice, Når man ser nærmere på de forskellige fagområder inden for erhvervsuddannelserne, ses det største fald i antallet af elever, der blev optaget på Kontor, handel og forretningsservice i 2022. Her begyndte 13.000 elever på disse uddannelser, hvilket er et fald på 4.000 svarende til en nedgang på 22 pct. inden for et år. Det næststørste fald ses på Omsorg, sundhed og pædagogik, hvor der blev optaget 12.000, hvilket er 1.000 elever færre end 2021 og en 8 pct. nedgang. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt34, Faldet i optag er også markant på de videregående uddannelser, Med et samlet fald på 9 pct. var der i 2022 91.000 studerende, som blev indskrevet på en videregående uddannelse, sammenlignet med 100.000 tilbage i 2021. I forhold til 2021 er faldet særligt markant på de korte og mellemlange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte 12.000 studerende en kort videregående uddannelse og 29.000 en mellemlang videregående uddannelse. Dette er et fald på hhv. 13 pct. og 11 pct. i forhold til året før. På bachelor og lange videregående uddannelser var antallet af studerende på hhv. 24.000 og 26.000 i 2022. Det er et fald på 9 pct. og 4 pct. sammenlignet med 2021. , Hver 5. borger er i gang med en uddannelse, I 2022 var 20 pct. af befolkningen pr. 1. oktober i gang med en uddannelse. Denne andel har været ret stabil inden for det sidste årti. Halvdelen af disse går i grundskole, mens omtrent 1/4 er i gang med ungdomsuddannelser og ca. 1/4 er startet på en videregående uddannelse. , Erhvervsuddannelser er ikke kun for de unge, Teenagerne fylder meget på erhvervsuddannelserne. Næsten halvdelen, der valgte at starte på en EUD, er 15 til 19 år (48 pct.), mens de 20-24 årige fylder 19 pct. af de optagede elever. Men når man ser på befolkningen over 30 år, som er startet på en erhvervskompetencegivende uddannelse i 2022, faldt valget i høj grad på en erhvervsuddannelse. Af denne gruppe er det 59 pct., der valgte at starte på en erhvervsuddannelse. Det gælder i endnu højere grad, når man ser på dem, der er 40 år eller ældre - her er tallet 71 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uddakt10, Ulige kønsfordeling mellem erhvervs- og de videregående uddannelser, Generelt starter flere mænd end kvinder på erhvervsuddannelserne. I 2022 var det i alt 36.000 mænd i forhold til 27.000 kvinder, som påbegyndte en erhvervsuddannelse. Det er særligt de tekniske uddannelser, såsom mekaniker, maskintekniker og transport- og logistikområdet, som tiltrækker mændene, mens kvinderne dominerer i de sundhedsfaglige og pædagogiske uddannelsesforløb. Kvinderne er til gengæld i højere grad repræsenteret på bachelor samt de mellemlange og lange videregående uddannelser. I 2022 påbegyndte i alt 51.000 kvinder en videregående uddannelse i forhold til 40.000 mænd. Forskellen er især stor på det sundhedsfaglige område med 10.000 påbegyndte kvindelige studerende i forhold til 2.000 mandlige. Til gengæld går der stadigvæk flere mænd på de korte videregående uddannelser, særligt de tekniske. Her påbegyndte 12.000 mænd en teknisk videregående uddannelse i forhold til 5.000 kvinder., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2021/2022, 27. januar 2023 - Nr. 28, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40260

NYT: Samme uddannelser har domineret i tre årtier

12. marts 2020, Ændret 12. juni 2020 kl. 09:10, Ved offentliggørelsen var der desværre angivet syv akademiske uddannelser, som de mest populære i de senese tre årtier, hvor det skulle være seks. HA almen erhvervsøkonomi var nævnt som den syvende. Alle berørte tal er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For studenter med karaktergennemsnit blandt de øverste 10 pct. i deres årgang har især , seks, akademiske uddannelser været populære i de seneste tre årtier. Som første uddannelse efter gymnasiet er topstudenterne i perioden fra 1990-2019 oftest startet på medicin, jura, statskundskab, ingeniør, psykologi eller matematisk-fysisk uddannelse. Medicin, statskundskab, jura og ingeniør har været blandt de fem mest populære uddannelser i hele perioden., Kun få topstudenter valgte ikke-akademiske uddannelser, I perioden 1990-2019 valgte mellem 11 pct. og 21 pct. af topstudenterne at påbegynde en ikke-akademisk uddannelse efter endt gymnasieeksamen. Folkeskolelærer har været et populært valg, der som den eneste ikke-akademiske har været blandt de fem mest populære i alle femårsperioderne. Derudover har også kontoruddannelsen været et relativt populært uddannelsesvalg siden 1995., De fem mest populære ikke-akademiske uddannelser blev fra 1990 til 2019 valgt af mellem 4 pct. og 9 pct. af topstudenterne. Til sammenligning valgte mellem 30 pct. og , 42, pct. de fem mest populære akademiske uddannelser., Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Betydelig forskel i uddannelsesvalg efter karaktergennemsnit, Der er stor forskel på, hvilke uddannelser studenter med forskelligt karaktergennemsnit vælger. Inddelt i grupper med 10 pct. af samtlige studenter i hver ses, at: , •, mellem 79 pct. og 89 pct. af topstudenterne i alle femårsperioder 1990-2019 påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., •, mellem 7 pct. og 10 pct. af studenterne med et karaktergennemsnit blandt de laveste 10 pct. påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen. I denne gruppe var særligt den ikke-akademiske pædagoguddannelse populær, idet mellem 5 pct. og 16 pct. valgte at påbegynde denne uddannelse efter gymnasiet., •, mellem 40 pct. og 47 pct. af alle studenter samlet påbegyndte en akademisk uddannelse efter gymnasieeksamen., Læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:235, ., Studenters første påbegyndte uddannelse, , 1990-, 1994, 1995-, 1999, 2000-, 2004, 2005-, 2009, 2010-, 2014, 2015-, 2019, , Pct., Alle studenter, , , , , , , Akademisk, 47, 43, 40, 44, 46, 44, Ikke-akademisk, 53, 57, 60, 56, 54, 56, Studenter blandt højeste 10 pct. (topstudenter), , , , , , , Akademisk, 89, 85, 79, 84, 87, 85, Ikke-akademisk, 11, 15, 21, 16, 13, 15, Studenter blandt laveste 10 pct., , , , , , , Akademisk, 7, 7, 8, 9, 10, 8, Ikke-akademisk, 93, 93, 92, 91, 90, 92, Kilde: baseret på særkørsel på Danmarks Statistiks Elevregister., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 1990-2019 gymnasier 1, 12. marts 2020 - Nr. 99, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36416

NYT: Færre konkurser, men flere tabte job i oktober

6. november 2018, Der var 196 konkurser i oktober blandt , aktive virksomheder, , når der korrigeres for normale sæsonudsving. Konkurserne førte til 900 tabte fuldtidsjob (job omregnet til fuld til). Antallet af konkurser er 14 pct. lavere end i september, mens jobtabet er 17 pct. højere. Antallet af konkurser i perioden august-oktober er 1 pct. højere end i maj-juli, mens antallet af tabte job er 18 pct. lavere. I denne måned ser vi nærmere på konkurser i landbruget., Allerede nu flere landbrugskonkurser end i 2017, 126 landbrugsvirksomheder er gået konkurs i perioden januar-oktober 2018 mod 121 i hele 2017. Kvæg- og svineproducenterne står for 62 konkurser i 2018 indtil nu mod 48 hele sidste år. 12 konkurser blandt pelsdyravlerne i 2018 er det højeste opgjorte niveau for denne branche. Den konkursramte omsætning i erhvervet på 1,06 mia. kr. i 2018 nærmer sig niveauerne i 2015 og 2016, mens den kraftige vækst i forhold til 2017 bl.a. skyldes konkursen for en af landets største svineproducenter., Vigende salgsværdier giver flere konkurser, Udviklingen i antallet af konkurser for de animalske producenter hænger i høj grad sammen med de salgsværdier, de opnår. De faldende salgsværdier for de animalske produkter fra 2012-2013 og frem til 2016 medførte en ret stor stigning i antallet af konkurser, og det er i nogen grad det samme billede, der tegner sig i 2018. Hertil kommer effekter af sommerens tørke på foderpriser mv., Konkurser og tabte job i udvalgte og i regioner mv., , 2017, 2018, , Sept., Okt., Nov., Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sept., Okt., , antal, Sæsonkorrigerede i alt, 482, 509, 434, 1, 266, 375, 513, 539, 487, 847, 606, 705, 563, 521, 558, Aktive virksomheder,, , , , , , , , , , , , , , , sæsonkorrigerede, 207, 219, 196, 211, 190, 241, 183, 219, 201, 206, 233, 218, 229, 196, Faktiske i alt, 398, 526, 699, 1, 524, 349, 452, 600, 441, 856, 624, 564, 380, 414, 601, Hovedstaden, 141, 269, 356, 1, 200, 104, 183, 300, 188, 562, 354, 337, 178, 155, 364, Sjælland, 58, 77, 99, 94, 50, 73, 63, 53, 77, 59, 51, 44, 51, 63, Syddanmark, 77, 60, 84, 73, 70, 62, 71, 65, 72, 73, 72, 52, 67, 54, Midtjylland, 85, 81, 107, 127, 83, 95, 121, 102, 104, 107, 74, 79, 92, 88, Nordjylland, 37, 39, 53, 30, 42, 39, 45, 33, 41, 31, 30, 27, 49, 32, , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 843, 866, 1, 022, 836, 1, 240, 1, 819, 845, 886, 1, 059, 967, 1, 205, 978, 772, 900, Hovedstaden, 172, 267, 403, 236, 274, 362, 199, 267, 181, 308, 565, 365, 194, 367, Sjælland, 158, 84, 70, 129, 443, 232, 142, 98, 130, 77, 130, 76, 96, 82, Syddanmark, 186, 281, 172, 206, 236, 315, 116, 253, 252, 188, 187, 211, 202, 196, Midtjylland, 221, 168, 251, 135, 201, 779, 318, 175, 346, 316, 236, 279, 179, 188, Nordjylland, 106, 66, 126, 130, 86, 131, 70, 93, 150, 78, 87, 47, 101, 67, Anm.: I , www.statistikbanken.dk/konk4, findes der brancheopdelinger., Konkurser oktober 2018, 6. november 2018 - Nr. 409, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. december 2018, Alle udgivelser i serien: Konkurser, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26991

NYT: Færre fuldfører en erhvervsuddannelse

29. januar 2016, Fra 2014 til 2015 er antallet af fuldførte erhvervsuddannelser faldet med 9 pct. På alle andre uddannelsesområder er antallet af fuldførte uddannelser steget. Siden 2006 er antallet af studerende, der fuldfører en ungdomsuddannelse steget med 25 pct. I samme periode er antallet af studerende, der fuldfører en videregående uddannelse, steget med hele 54 pct. I 2015 fuldførte 79.000 studerende en ungdomsuddannelse og 67.000 en videregående uddannelse., Stigning i fuldførte på alle uddannelsesområder, Blandt ungdomsuddannelserne er antallet af fuldførte uddannelser på det gymnasiale område steget med 48 pct. siden skoleåret 2005/2006, mens antallet af fuldførte uddannelsesforløb på erhvervsuddannelserne er steget med 2 pct. Blandt de videregående uddannelser findes de største stigninger på området for korte videregående uddannelser, som er steget med 86 pct., og universiteternes bacheloruddannelser, hvor antallet af fuldførte uddannelser er steget med 68 pct. , Over en halv mio. studerende, Samlet set var der 1. oktober 2015 over en halv mio. studerende - heraf var 270.000 i gang med en ungdomsuddannelse. Der var ligeledes 270.000 studerende på en videregående uddannelse - flest på mellemlange uddannelser og færrest på de korte videregående uddannelser. , 61.000 påbegyndte en gymnasial uddannelse, I 2015 påbegyndte 61.000 en gymnasial uddannelse. Tilgangen til de gymnasiale uddannelser er siden skoleåret 2005/2006 steget 34 pct. , I skoleåret 2014/2015 påbegyndte 101.000 studerende en videregående uddannelse. Det er en stigning på 60 pct. siden skoleåret 2005/2006. Stigningen har været særlig stor på de korte videregående uddannelser og på de lange videregående uddannelser, der begge har haft en stigning i tilgangen på 81 pct., Reform af erhvervsuddannelserne, På erhvervsuddannelserne betød reformen i 2015 en ændring i tilgangsmønstret. I stedet for ét indgangsforløb er der nu to indgangsforløb for de elever, som er startet 1. august 2015 eller senere. I Danmarks Statistiks uddannelsesgruppering er , indgangsforløb 1, niveaumæssigt helt overvejende placeret som et indgangsforløb. , Indgangsforløb 2, er placeret sammen med hovedforløbene, da eleverne skal have valgt den erhvervsuddannelse de vil gennemføre inden de begynder og , indgangsforløb 2, er målrettet den specifikke uddannelse. Nogle elever starter deres erhvervsuddannelse med et , indgangsforløb 1, , nogle med et , indgangsforløb 2, ., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark 2014/2015, 29. januar 2016 - Nr. 42, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. januar 2017, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark, Kontakt, Lene Riberholdt, , , tlf. 23 60 62 18, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret. Ph.d.-uddannelser indgår ikke i tallene. Bacheloruddannelser inkluderer ikke professionsbacheloruddannelser, da disse registreres under mellemlange videregående uddannelser. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning. Se nærmere information på emnesiden Fuldtidsuddannelser, i statistikdokumentationerne grundskoleuddannelser, erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, korte videregående uddannelser, mellemlange videregående uddannelser og bachelor og lange videregående uddannelser, på Uddannelsesstatistikkens manual (pdf), og i notatet Dokumentation af dataindsamlingen til Elevregistret (pdf)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Bachelor og lange videregående uddannelser, Erhvervsuddannelser, Grundskoleuddannelser, Gymnasiale uddannelser, Korte videregående uddannelser, Mellemlange videregående uddannelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21555

NYT: En ud af fire følger forældres uddannelse

25. juli 2019, For en ud af fire af dem, der begyndte på en videregående uddannelse i 2018, lå uddannelsen inden for samme fagområde som mindst en af deres forældres højest fuldførte uddannelse. 17 pct. af de nystartede studerende tog en uddannelse inden for samme fagområde som deres mor og 10 pct. inden for samme fagområde som deres far., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på bl.a. , www.statistikbanken.dk/hfudd10, ., Særligt kvinder uddanner sig i samme retning som deres mor, Blandt kvinder havde 19 pct. af de nye studerende en mor, der havde højest fuldførte uddannelse inden for samme fagområde. Hos mændene var det tilfældet for 14 pct. Dermed optræder mors fagområde oftere end fars hos begge køn. 13 pct. af mændene gik i samme retning som deres far, mens det kun gjaldt for 8 pct. af kvinderne., Specifikke fagområder går især i arv, Der er forskel på, hvor stor en andel af de studerende på de enkelte fagområder, der har en forælder med en uddannelse inden for samme fagområde. På det store fagområde erhvervsøkonomi, administration og jura var det eksempelvis 43 pct. af dem, der påbegyndte en af disse uddannelser i 2018, der havde en forælder med højest fuldførte uddannelse inden for området. Blandt alle nye påbegyndte på de videregående uddannelser var det kun 35 pct., der havde en forælder med en uddannelse inden for det område. De store uddannelser her er HA i erhvervsøkonomi, markedsføringsøkonom, finansøkonom og jura. På det næststørste fagområde social og sundhed var det 33 pct. af de nye studerende, der har en forælder med en uddannelse inden for området. Men for alle nye studerende havde 31 pct. en forælder med uddannelse inden for social og sundhed. Så for nye studerende på det område er det ikke meget mere normalt med en forælder med en uddannelse inden for social og sundhed end for andre nye studerende. Dette område inkluderer bl.a. pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver og medicin., Store kønsforskelle i uddannelsesvalget, Der er stor forskel på, hvilke fagområder der tiltrækker mænd, og hvilke der tiltrækker kvinder. Det kunstneriske område og social og sundhed var domineret af kvinder. På begge områder udgjorde kvinder 79 pct. af alle nye studerende. Men også jordbrug, skovbrug og fiskeri, det humanistiske område, serviceområdet og undervisning og læring havde over 60 pct. kvinder. Mændene søgte i højere grad mod mekanik, jern og metal samt transportområdet. Hhv. 91 og 90 pct. af de nye studerende inden for disse områder var mænd. Andre mandsdominerede områder var informations- og kommunikationsteknologi, teknik, teknologi og industriel produktion, forsvar, politi og sikkerhed og bygge- og anlægsteknik, hvor over 70 pct. af de påbegyndte var mænd. I alt var 45 pct. af de nye studerende på videregående uddannelser i 2018 mænd., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik baseret på elevregistret., Tre fagområder skiller sig ud for indvandrere og efterkommere, Der var generelt ikke så stor forskel på, hvilke områder efterkommere, indvandrere og personer med dansk oprindelse begyndte på. På de fleste fagområder lå forskellene i de enkelte områders andele inden for maksimalt 2 procentpoint. Enkelte fagområder skilte sig dog ud. Inden for erhvervsøkonomi, administration og jura begyndte flere efterkommere i forhold til indvandrere og personer med dansk oprindelse. På uddannelser inden for social og sundhed begyndte flere indvandrere end de andre grupper. Endelig var samfundsvidenskab domineret af personer med dansk oprindelse., Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 25. juli 2019 - Nr. 279, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32735

NYT: Superstudenter vælger traditionelle uddannelser

19. juni 2019, I 2018 var der 560 superstudenter med et karaktergennemsnit på 11 eller højere, som valgte at starte på en anden uddannelse med det samme. Disse superstudenter valgte overvejende traditionelle uddannelser som jura, psykologi og medicin. I 2018 var disse tre uddannelser de største for studenter med de meget høje gennemsnit. For studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11 var jura også den største uddannelse efterfulgt af HA almen erhvervsøkonomi. En del af forklaringen på de forskellige gruppers studievalg er formentlig, at adgangskvotienten for psykologi og medicin i 2018 var på 11 eller over på de fleste universiteter. Dermed havde studenter med de meget høje gennemsnit lettere adgang til disse uddannelser. Jurauddannelsen havde til sammenligning relativt lavere adgangskvotient på de fleste universiteter, hvor Syddansk Universitet havde den højeste adgangskvotient på 9,9., Kilde: Baseret på særkørsel, der ikke findes i statistikbanken., Nogle uddannelser har kun superstudenter, Hvis man ser på studenter, der startede på en uddannelse direkte efter gymnasiet, blev nogle få uddannelser - HA international business og forsikringsmatematik - alene valgt af superstudenter i 2018. Det skyldes formentlig uddannelsernes meget høje adgangskvotient i 2018 på hhv. 12,2 og 11,3. , Uddannelsesvalgene for studenter med et gennemsnit under 9 ser generelt meget anderledes ud, hvilket formentlig også i høj grad kan tilskrives uddannelsernes adgangskrav., Kvinder vælger psykologi og medicin, mens mænd læser business, 52 pct. af ovenstående omtalte superstudenter var mænd, og kvinder udgjorde 48 pct. Kvinder var overrepræsenteret på bl.a. psykologi og medicin, mens mænd dominerede uddannelser som datalogi og HA international business. Eksempelvis var samtlige superstudenter, der startede på datalogiuddannelsen i 2018 mænd; 80 pct. af superstudenterne på HA international business og 75 pct. af superstudenter på forsikringsmatematik var mænd. Derimod var kvindernes andel på psykologiuddannelsen i 2018 på 70 pct. og 58 pct. på medicinstudiet. , Kontoruddannelsen var populær som erhvervsuddannelse, Der var også nogle studenter med høje karakterer fra årgang 2018, som ikke læste uddannelser, der krævede høje gennemsnit. Blandt erhvervsuddannelserne dominerede især én uddannelse superstudenternes valg i 2018. Kontoruddannelsen blev valgt af 89 pct. af superstudenterne, som læste en erhvervsuddannelse, og 96 pct. af disse superstudenter kom fra handelsgymnasiet. Til sammenligning valgte 62 pct. af studenter med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11, som læste en erhvervsuddannelse, at læse kontoruddannelsen i 2018, og her var andelen af studenter med en handelsgymnasialbaggrund på 94 pct. , Blandt superstudenter fra årgang 2018 havde fysioterapiuddannelsen en andel på 21 pct. af samtlige superstudenter, der valgte mellemlange videregående uddannelser. Til sammenligning var folkeskolelæreruddannelsen med en andel på 19 pct. den største mellemlange videregående uddannelse blandt studerende med et karaktergennemsnit mellem 9 og under 11. , Stigning i valg af erhvervsuddannelser fra 2013 til 2018, Superstudenternes valg af uddannelsesområder har udviklet sig set over en femårig periode. Samlet set valgte 83 pct. af superstudenterne i 2018 at starte på en bacheloruddannelse med det samme, mens andelen i 2013 var på 90 pct. Dette svarer til et fald på 7 procentpoint. Dertil valgte 9 pct. af superstudenterne fra årgang 2018 at læse en erhvervsfaglig uddannelse med det samme, som er en stigning på 5 procentpoint i forhold til 2013. I begge år er studenter med et karaktergennemsnit under 9 overrepræsenteret på uddannelser på de mellemlange-, korte- og erhvervsfaglige niveauer, mens studenter med gennemsnit på mindst 9, i højere grad begynder på bacheloruddannelser. , Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg) 2017/2018, 19. juni 2019 - Nr. 235, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juli 2019, Alle udgivelser i serien: Studerende ved ordinære uddannelser i Danmark (tillæg), Kontakt, Mikkel Jonasson Pedersen, , , tlf. 23 60 42 07, Kilder og metode, Tallene stammer fra Elevregistret og registret over befolkningens højest fuldførte uddannelse. Påbegyndt i året dækker over personer, der påbegyndte en videregående uddannelse i perioden 1. oktober året før - 30. september aktuelt år. Tallene for det seneste år er foreløbige og erfaringsmæssigt sker der en korrektion i forbindelse med næste års indberetning., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Elevregistret, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32707

NYT: Stigende udgifter til miljøbeskyttelse i det offentlige

1. juni 2015, Udgifterne til miljøbeskyttelse voksede med 8,8 pct. eller 2,7 mia. kr. fra 2012 til 2013. Det offentlige brugte i 2013 33,9 mia. kr. på miljøbeskyttelse og udgjorde dermed 2,8 pct. af de samlede offentlige udgifter. Miljøbeskyttelse omfatter aktiviteter rettet mod forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt overgang til bæredygtige teknologier. Hovedparten af stigningen kan henføres til de offentlige virksomheders øgede udgifter til behandling af affald samt investeringer inden for spildevand. Miljøindtægterne, som ikke inkluderer miljøskatter, udgjorde 22,2 mia. kr. i 2013, en stigning på 0,6 mia. kr. i forhold til 2012. Miljøindtægterne udgjorde 2,0 pct. af de totale offentlige indtægter i 2013. Tallene er opgjort i løbende priser og dermed ikke renset for prisstigninger., Offentlige miljøindtægter, Miljøindtægterne omfatter primært de betalinger, det offentlige modtager fra borgere og virksomheder i forbindelse med levering af ydelser inden for spildevands- og affaldsområderne. Miljøindtægterne omfatter som nævnt ikke de miljørelaterede skatter, som kan findes på , www.statistikbanken.dk/mreg21, . Disse udgjorde i 2013 79,2 mia. kr. Miljøindtægterne og de miljørelaterede skatter udgjorde tilsammen 101,4 mia. kr. i 2013, svarende til 9,0 pct. af de totale offentlige indtægter. , Stabil udvikling over tid, Både de offentlige miljøudgifter og -indtægter har ligget på et relativt stabilt niveau over tid. I 2007 udgjorde de samlede miljøudgifter således 29,2 mia. kr. eller 2,9 pct. af de totale offentlige udgifter, mod de nævnte 33,9 mia. kr. eller 2,8 pct. i 2013. I 2007 udgjorde miljøindtægterne 19,0 mia. kr. eller 1,9 pct. af de totale offentlige indtægter, mod de nævnte 22,2 mia. kr. eller 2,0 pct. i 2013. , Den offentlige nettoudgift til miljøbeskyttelse (udgifter minus indtægter) udgjorde 10,3 mia. kr. i 2007 og 11,7 mia. kr. i 2013., Miljødomæner, Udgifter og indtægter er fordelt på ni miljødomæner, der vedrører miljøbeskyttelse. Grupperingerne er baseret af det fælleseuropæiske klassifikationssystem CEPA (Classification of Environmental Protection Actitivites). , De enkelte miljødomæners bidrag fordelt på udgifts- og indtægtstype kan ses på , www.statistikbanken.dk/mreg2, ., Offentlige miljøudgifter og -indtægter 2013, 1. juni 2015 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlige miljøudgifter og -indtægter, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21760

NYT: Værdien af vareinput fordobles i produktionen

30. januar 2015, For hver krone, som virksomhederne i de private byerhverv købte varer for i 2012, blev der omsat varer og tjenester til en værdi af knap 2 kr. Siden 2005 er der sket en svag stigning i dette forhold, der betegnes , ressourceproduktivitet, , og som udtrykker forholdet mellem produktionsværdien og det input af varer, der anvendes i produktionen. Ressourceproduktiviteten omfatter altså ikke arbejdskraftens bidrag til produktionen. Tallet er relevant som mål for, hvor effektivt virksomhederne udnytter ressourcerne og i forhold til produktionens bæredygtighed. Det er første gang, Danmarks Statistik offentliggør denne type statistik om virksomhedernes vareforbrug og produktion., Stigende råvareintensitet i industriens omsætning, Industrien er den branche, der har det største input af varer i produktionen - råvarer, halvfabrikata og færdigvarer. Derfor har forholdet mellem industriens omsætning og dens forbrug af varer stor betydning for den samlede ressourceproduktivitet. Fra 2001 til 2012 har industriens ressourceproduktivitet været næsten uændret. Der har dog været et mindre skift mod køb af flere råvarer, mens andelen af færdigvarer i forhold til omsætningen er faldet. Råvarer udgjorde 12 pct. af omsætningen i 2012, mens den i 2001 var 8 pct. Andelen af færdigvarer er faldet fra 26 pct. i 2001 til 22 pct. i 2012. Ændringen i vareinputtets sammensætning kan skyldes flere forhold, bl.a. ændringer i prisforholdet mellem inputfaktorerne, nye produktionsprocesser og strukturelle ændringer i branchernes sammensætning og arbejdsdeling. , Bygge og anlægsbranchen bruger mange halvfabrikata, For alle brancher under ét var det samlede vareforbrug nogenlunde jævnt fordelt på de fire største varetyper: næringsmidler mv., mineralske brændselsstoffer, maskiner og transportmidler og andre bearbejdede varer. Disse fire varetyper udgjorde hver især 17-20 pct. af det samlede vareforbrug på i alt 635 mia. kr. i 2011., For industrien, der tegner sig for ca. halvdelen af det samlede vareforbrug, genfindes denne fordeling på varetyper. Som kontrast til dette står landbrug, skovbrug og fiskeri, hvor næringsmidler mv. udgjorde mere end halvdelen af det samlede vareforbrug. For bygge og anlægsbranchen var det diverse bearbejdede varer, herunder hovedsagelig halvfabrikata, der udgjorde ca. halvdelen af vareforbruget, mens det for transportbranchen var mineralske brændselsstoffer. For bygge- og anlægsbranchen var maskiner og transportmidler med 21 pct. af vareforbruget en væsentlig komponent i det samlede varekøb, mens samme varegruppe udgjorde 33 pct. for transportbranchen., Fordeling af vareforbruget i alt og i udvalgte brancher. 2011, , Brancher, i alt, Landbrug, , skovbrug , og fiskeri, Industri, Bygge og, anlæg, Transport, , mio. kr., Varer i alt, 635, 318, 35, 383, 326, 619, 83, 781, 19, 781, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, Næringsmidler, levende dyr , 17, 56, 22, 0, 0, Råstoffer, ikke spiselige (undt. brændsel) , 4, 9, 4, 5, 0, Mineralske brændsels- og smørestoffer o.l. , 18, 17, 15, 9, 55, Kemikalier og kemiske produkter, 11, 13, 11, 7, 2, Bearbejdede varer, hovedsagelig halvfabrikata , 20, 1, 21, 49, 3, Maskiner og transportmidler , 18, 2, 21, 21, 33, Bearbejdede varer, øvrige, 8, 0, 4, 8, 6, Øvrige varer , 3, 1, 1, 0, 0, Anm.: Branchernes vareforbrug er vist eksklusive bunkring af brændstof i udlandet., Den nye statistik er baseret på nationalregnskabet og andre statistikker, Statistikken er baseret på beregninger på en række eksisterende statistiske kilder: , Nationalregnskab, , , Industriens køb af varer og tjenester, , , Regnskabsstatistik for private byerhverv, og affaldsstatistik (Miljøstyrelsen). Statistikken indeholder opgørelser af ressourceproduktivitet og -intensitet fordelt på brancher og varegrupper., Virksomhedernes vareforbrug og produktion 2012, 30. januar 2015 - Nr. 43, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Virksomhedernes vareforbrug og produktion, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistikdokumentation, Ressourceproduktivitet (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23335

NYT: Flest indtægter fra transport- og energiskatter

28. juni 2019, De samlede grønne afgifter udgjorde 81,4 mia. kr. i 2018. Afgifter på energi og transport fyldte mest både for virksomheder og husholdninger. Energiafgifterne var 43,9 mia. kr., mens transportafgifterne lå på 33,6 mia. kr. Afgifterne på forurening og ressourcer er små i forhold til energi og transport og udgjorde tilsammen 3,9 mia. kr. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mrs1, ., Hver husholdning betalte 16.800 kr. i grønne afgifter, Hver husholdning i Danmark betalte i gennemsnit 16.800 kr. i grønne afgifter i 2018. Energiafgifterne var på 9.300 kr. pr. husholdning, mens afgift på transport (primært registrerings- og vejafgift) udgjorde 6.700 kr. pr. husholdning. Forurenings- og ressourceafgifterne, som blandt andet dækker over afgifter på vand og bekæmpelsesmidler samt emballageafgifter, udgjorde kun en beskeden del af husholdningernes grønne afgifter. I alt betalte de danske husholdninger 45,1 mia. kr. i grønne afgifter. , Øl, vin og læskedrikke bidrager mest til emballageafgifterne, De samlede emballageafgifter lå i 2018 på 702 mio. kr. Heraf udgjorde afgifterne på , detailsalgspakninger, 52 pct. Disse afgifter indeholder blandt andet afgifter på emballage til vin, øl, spiritus og læskedrikke. Afgifterne på , engangsservice, samt , poser af papir eller plast, , udgjorde hhv. 21 pct. og 25 pct. af de samlede emballageafgifter. Emballageafgiften har til formål at skabe incitament til indsamling og genpåfyldning af brugte emballager. Emballageafgiften understøtter således FN's , verdensmål 12.5 , om reduktion af affaldsmængderne, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/mreg21, ., Grønne afgifter også på vedvarende energi, For at sikre international sammenlignelighed er de danske grønne afgifter opgjort efter Eurostats liste over grønne afgifter. Denne inkluderer afgifter på el, uanset hvordan den er produceret, og dermed indgår også afgifter på vindkraft, selvom miljøpåvirkningen herfra er minimal i forhold til andre energityper. Der er dermed ikke en direkte sammenhæng mellem de grønne afgifters størrelse og størrelsen af miljøpåvirkningen., Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni 2018, 28. juni 2019 - Nr. 255, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte juni, Kontakt, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Sara Svantesson, , , tlf. 30 46 42 06, Kilder og metode, Statistikken benytter samme begreber, som anvendes for den offentlige sektor i nationalregnskabet. Statistikken er baseret på oplysninger fra nationalregnskabets varebalancesystem., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentlig miljøbeskyttelse, grønne afgifter og miljøstøtte, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28978

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation