Søgeresultat

NYT: Usikkerhed i årets fremskrivning på kort sigt

24. maj 2022, Den aktuelle indvandring af ukrainerne på baggrund af , Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, (herefter: særloven) påvirker årets befolkningsfremskrivning mærkbart på kort sigt. Den forventede indvandring af ukrainere i 2022 på 30.000 personer udgør over 40 pct. af den sædvanlige forventede årlige indvandring. Eftersom forventningen er, at de ukrainere, som i 2022 indvandrer på baggrund af særloven, også udvandrer i henhold til bestemmelserne i denne opholdstilladelse, er der tale om en midlertidig indvandring. Den forventede befolkningsudvikling på langt sigt er ifølge 2022-fremskrivningen derfor ikke ulig den forventede befolkningsudvikling ifølge fremskrivningen fra 2021. På kort sigt, dvs. indtil udgangen af 2024, er der derimod forskelle mellem de to fremskrivninger, idet den forventede indvandring af ukrainere antages at påvirke det samlede folketal til og med 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/frdk122, Antagelser om de ukrainske indvandrere, De antagelser, der er anvendt i 2022-fremskrivningen, om forventet antal og kommunal fordeling af de ukrainere, som indvandrer efter særloven i 2022, er baseret på information fra Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM). I fremskrivningen er anvendt en antagelse om indvandring af 30.000 ukrainere med den køns- og aldersprofil, som var gældende for de 7.900, der indvandrede i perioden fra uge 9 til uge 17. Desuden er det antaget, at udvandringstilbøjeligheden af disse 30.ooo personer følger særlovens betingelser, dvs. at alle 30.000 ukrainere forventes at være udvandret igen senest ved udgangen af 2024. I forhold til den kommunale fordeling af de indvandrede ukrainere er anvendt de fordelingsnøgler, som ligger i , Bekendtgørelse om forholdsmæssige kommunetal for 2022 til fordeling af personer omfattet af lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, . Heraf følger, at der for de 10.000 først visiterede personer er anvendt en kommunal fordelingsnøgle med udgangspunkt i UIM's årlige beregnede fordeling af kommunekvoter, og de efterfølgende 20.000 er fordelt i henhold til kommunernes befolkningstal pr. 1. januar 2021. Der foreligger endnu ingen officiel forventning til eventuel indvandring af ukrainere i henhold til særloven i 2023, hvorfor dette forhold ikke er adresseret i årets fremskrivning., Alternative scenarier, Befolkningsfremskrivningen laves i samarbejde med DREAM, som er ansvarlig for modellen bag fremskrivningen på landsniveau. I tillæg til den hovedfremskrivning, som er anvendt til fremskrivning på kommunalt og regionalt niveau, har DREAM udarbejdet en række landsscenarier baseret på justerede antagelser om ukrainernes udvandringstilbøjelighed og fertilitetsforventninger. Alternativerne tjener alene til belysning af fremskrivningens følsomhed over for de gjorte antagelser og skal ikke fortolkes som forløb, der anses som mere eller mindre sandsynlige end hovedscenariet. Se mere hos , DREAM, ., Antagelser om COVID-19 i 2022-fremskrivningen, Påvirkningen af COVID-19 på befolkningsfremskrivningens fire hovedkomponenter er håndteret i 2022-fremskrivningen på følgende måde: Ind- og udvandring tegnede sig, som tilfældet var sidste år, for den mest markante nedgang i fremskrivningens datagrundlag. Det antages dog, at vandringsomfanget (eksklusive indvandring af ukrainere på særloven) genoprettes i løbet af 2022, så både ind- og udvandring i 2022 og frem forventes at være på niveau med perioden før 2020. I forhold til fertilitet er anvendt et forsigtighedsprincip, der minimerer afvigelserne på det korte sigte relativt til den forgående fremskrivning, idet fødselstallene i første kvartal 2022 var faldende i forhold til 2021. Med hensyn til dødeligheden indregnes 2021 ikke i det langsigtede skøn, hvilket betyder, at forventningen på sigt svarer til sidste års fremskrivning. Udviklingen i dødeligheden vil dog starte i niveauet for 2021, der var lidt højere end i 2020, hvorfor forventningen til de første fremskrivningsår er en anelse mere pessimistisk end i sidste års fremskrivning. Der antages en gradvis frem for øjeblikkelig tilpasning til sidste års forventede udvikling, hvilket afspejler, at antallet af døde i første kvartal 2022 var lidt højere end set i de foregående år., Om befolkningsfremskrivningen, Befolkningsfremskrivningen udarbejdes årligt i et samarbejde mellem DREAM og Danmarks Statistik. Fremskrivningen er baseret på forudsætninger om tidligere års fødsler, dødsfald, ind- og udvandringer samt til- og fraflytninger mellem landsdele og kommuner. Grundlaget for fremskrivningen ændrer sig dermed fra år til år i takt med ændrede forudsætninger, ligesom beslutninger og hændelser i ind- og udland kan ændre resultatet både på nationalt, landsdels- og kommunalt niveau. Fremskrivningen skal ikke opfattes som en forudsigelse af, hvordan Danmarks befolkning faktisk vil udvikle sig i fremtiden, men som et redskab, der angiver befolkningsudviklingen, hvis de demografiske forudsætninger fortsætter på det nuværende niveau., Befolkningsfremskrivninger 2022-2060, 24. maj 2022 - Nr. 182, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Befolkningsfremskrivninger, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Annika Klintefelt, , , tlf. 23 31 14 33, Kilder og metode, Yderligere information om fremskrivningen samt den anvendte metode og forudsætninger findes i , statistikdokumentationen om befolkningsfremskrivning, , på , emnesiden Befolkningsfremskrivning,  samt på , www.dreamgruppen.dk, . Anvendt lovgrundlag:, Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Befolkningsfremskrivning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38251

NYT: Flest 30-39-årige på herberger og forsorgshjem

2. november 2022, I 2021 overnattede ca. 6.750 personer på et herberg eller et forsorgshjem. Ud af denne gruppe udgør mændene langt den største andel på ca. tre fjerdedele, mens kvinderne udgør ca. en fjerdedel. For både gruppen af kvinder og mænd er der flest brugere i aldersgruppen 30-39 år, mens der er færrest brugere i aldersintervallet 60 år og derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Større andel blandt de ældre brugere har opholdt sig hele året, Ca. 8 pct. har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem hele året. For de 60-årige og derover gælder det for 14 pct., mens det for de 18-24-årige gælder for fem pct. Der er således en tendens til, at jo ældre brugerne er, jo større andel har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem hele året. Langt størstedelen af brugerne, ca. to tredjedele, har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem mere end én måned, men mindre end ét år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i Serviceloven målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder., Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i Tilbudsportalen. I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud på Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling og i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2021 indgår der 121 tilbud i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 110 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2021, 2. november 2022 - Nr. 368, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=42799

NYT: Uddannelse finansieres primært af det offentlige

26. november 2021, Andelen af det danske uddannelsessystem, der er finansieret af det offentlige udgjorde 92,3 pct. i 2019. Finansieringen sker via overførsler til både offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt udgifter til statens uddannelsesstøtte (SU). Staten stod for 55,2 pct. af den samlede finansiering mens kommuner og regioner stod for 37,0 pct. Den resterende del af finansieringen stammer fra hhv. husholdninger, private virksomheder og fonde samt internationale kilder. Husholdningerne bidrog med 2,8 pct., som primært dækker egenbetaling til fx private grundskoler, efterskoler samt private uddannelser. 3,5 pct. stammer fra private virksomheder og fonde, mens 1,4 pct. stammer fra internationale kilder. De internationale kilder, herunder EU, bidrager til finansieringen af forskning og udvikling (FoU). Den samlede finansiering af det danske uddannelsessystem udgjorde i alt 148,6 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, 43 pct. af den samlede finansiering går til grundskolerne, Grundskolerne modtager 43,0 pct. af den totale finansiering, hvor størstedelen stammer fra kommunerne. Ungdomsuddannelserne modtager 16,5 pct. af den totale finansiering, mens de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser modtager 40,5 pct. En del af finansieringen af de videregående uddannelser indebærer finansiering af udgifter til forskning og udvikling. I 2019 var der i alt udgifter til forskning og udvikling på 23,2 mia. kr. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, Udgifter til uddannelse 2019, 26. november 2021 - Nr. 421, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2022, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44274

NYT: Flere personer på herberger og forsorgshjem i 2022

23. juni 2023, I 2022 overnattede 7.000 personer på et herberg eller et forsorgshjem. Det er en stigning på 300 personer siden 2021, hvilket svarer til 5 pct. Mændene udgør med tre fjerdedele langt den største andel af personerne på herberger og forsorgshjem, mens kvinderne udgør en fjerdedel, hvilket også var tilfældet i 2021. De forskellige aldersgruppers andele ud af alle brugere har ligeledes været stabile siden 2021., Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Andelen af brugere med et ophold, der varer hele året, er faldet, I 2022 har 6 pct. opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem hele året. I 2021 drejede det sig om 8 pct. af alle brugere. Især blandt brugere over 60 år er der en mindre andel, der har opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem hele året i 2022. I 2021 havde 13 pct. opholdt sig på et herberg eller forsorgshjem hele året, mens den andel i 2022 er faldet til 9 pct., hvilket er på niveau med aldersgruppen 50-59 år. Til trods for faldet ses der imidlertid fortsat en tendens til at større andele af de ældre end de yngre brugere, har ophold der varer hele året. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/herfor1, Definition og opgørelse af antal herberger og forsorgshjem, Herberger og forsorgshjem dækker over boformer efter § 110 i lov om social service målrettet personer med særlige sociale problemer, som er hjemløse eller funktionelt hjemløse. Funktionelt hjemløse er personer, der har en bolig, men som ikke er i stand til at benytte den i kortere eller længere perioder., Danmarks Statistiks opgørelse af antal herberger og forsorgshjem kan ikke direkte sammenlignes med antallet i , Tilbudsportalen, . I Danmarks Statistiks register over ophold på herberger og forsorgshjem opgøres antallet af tilbud som antallet af indberettere til statistikken. Antallet af indberettere kan dog afvige fra antallet af tilbud på Tilbudsportalen. Blandt andet indberetter tilbud med flere afdelinger i nogle tilfælde pr. afdeling og i andre tilfælde indberetter de samlet, f.eks. hvis de ligger administrativt og fysisk på samme adresse. For året 2022 indgår der 127 indberettere i Danmarks Statistiks opgørelse, som svarer til 111 tilbud i Tilbudsportalen., Herberger og forsorgshjem 2022, 23. juni 2023 - Nr. 227, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. juni 2024, Alle udgivelser i serien: Herberger og forsorgshjem, Kontakt, Chris Cornelia Friis Christiansen, , , tlf. 23 13 05 91, Kilder og metode, Herberger og forsorgshjem dækker over ophold på herberg og forsorgshjem efter §110 i Serviceloven, målrettet personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp., Herbergerne og forsorgshjemmene mv. har godkendt deres indberetning for 2021. Kun godkendte indberetninger bliver inkluderet i statistikken, og ved manglende eller afviste indberetninger er landstotalen baseret på en opregning. I 2021 har ingen herberger eller forsorgshjem afvist data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Herberger og forsorgshjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47255

NYT: Færre ansøgninger om støtte til køb af handicapbil

30. august 2019, Antallet af ansøgninger om støtte til køb af handicapbil er faldet fra 2016 til 2018. I 2018 var der i alt 2.353 ansøgninger om støtte til køb af handicapbil. Det er 314 færre end i 2016. Faldet i antallet af ansøgninger i perioden fra 2016-2018 udgøres både af et fald i antallet af bevillinger og i antallet af afslag, hvor faldet i antallet af afslag er større end faldet i antallet af bevillinger. Andelen af bevillinger er næsten konstant fra 2016 til 2018. I 2016 var andelen af bevillinger af det samlede antal ansøgninger til støtte til køb af handicapbil 61 pct., hvor det i 2018 var på 62 pct. Tilsvarende er andelen af afslag næsten konstant fra 39 pct. i 2016 til 38 pct. i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, og , handbil2, ., Flere 41-60-årige søger støtte til handicapbil, I 2018 var der flest personer i alderen 41-70 år, der søgte støtte til køb af handicapbil. Antallet af ansøgninger og bevillinger svingede en del for aldersgrupperne under 30 år. For aldersgrupperne herover steg antallet af ansøgninger og bevilliger for igen at falde for grupperne over ca. 56 år. Samme mønster for ansøgninger og bevillinger til støtte til køb af handicapbil ses i aldersfordelingen fra 2017. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/handbil1, , , handbil2, og , folk1a, ., Støtte til handicapbil 2018, 30. august 2019 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2020, Alle udgivelser i serien: Støtte til handicapbil, Kontakt, Johanna Jallberg, , , tlf. 20 16 01 71, Kilder og metode, Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Støtte til handicapbil, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32704

NYT: Grundskolernes andel af de samlede udgifter stiger

30. november 2020, Uddannelsesinstitutionernes samlede udgifter udgjorde 115,6 mia. kr. i 2018. Heraf afholdt grundskolerne 50,3 pct. af udgifterne og ungdomsskolerne afholdt 16,4 pct. De resterende 33,3 pct. stod de videregående uddannelser for at afholde. I perioden 2016-2018 steg grundskolernes andel med 1,9 procentpoint, mens de videregående uddannelsers andel faldt med 1,4 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe1, ., Det offentlige stod for 93,0 pct. af finansieringen, Den samlede finansiering til uddannelsesområdet udgjorde 140,0 mia. kr. i 2018. Hovedparten af udgifter til uddannelse finansieres af det offentlige, og disse indeholder overførsler til offentlige og private uddannelsesinstitutioner samt udgifter til statens uddannelsesstøtte (SU). I 2018 udgjorde den statslige andel 54,5 pct. af den samlede finansiering, mens kommuner og regioner finansierede 38,5 pct. Derudover bidrog husholdninger med 1,7 pct., som primært dækker egenbetaling til fx friskoler. 3,6 pct. blev finansieret af virksomheder herunder fonde, og de resterende 1,6 pct. kom fra internationale kilder. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/uoe2, ., Ny statistik, Denne statistik sætter tal på de offentlige såvel som private udgifter til uddannelse. Formålet er at give en sammenhængende beskrivelse af udgifter og finansiering forbundet med uddannelse. Derudover giver statistikken mulighed for at lave internationale sammenligninger, da statistikken indgår i et internationalt samarbejde mellem UNESCO, OECD, Eurostat og de nationale statistikbureauer. Det er første gang Danmarks Statistik offentliggør denne opgørelse, som denne gang dækker årene 2016-2018., Dele af statistikken er stadig under udvikling. Det betyder, at særligt fordelingen mellem det offentlige, husholdningernes og de øvrige kilders andel af finansieringen til de private uddannelser er forbundet med en øget usikkerhed. , Udgifter til uddannelse 2018, 30. november 2020 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2021, Alle udgivelser i serien: Udgifter til uddannelse, Kontakt, Marianne Ahle Møller, , , tlf. 24 66 00 28, Kilder og metode, Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af finansiering og udgifter til uddannelse. Derfor medtages offentlige, private virksomheder og husholdningernes udgifter til uddannelse. De offentlige kilder består af Statsregnskabet, kommunale og regionale regnskaber samt data vedr. SU fra Uddannelses- og Forskningsministeriet. Oplysninger om husholdninger, private virksomheder og private uddannelsesinstitutioner kommer fra Undervisningsministeriets regnskabsportal, fondsstatistikken og årsrapporter. Få kilder for seneste år er endnu ikke tilgængelige og er derfor estimeret på baggrund af det foregående år. Det medførere en usikkerhed for seneste år der især har betydning for posten Forskning og Udvikling. Dele af statistikken er stadig under udvikling, hvilket betyder, at der kan blive foretaget revisioner tilbage til 2016., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udgifter til uddannelse (UOE Finance), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=43490

Statistikdokumentation: Den månedlige arbejdskraftundersøgelse

Den månedlige arbejdskraftundersøgelse 2025 Måned 11

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/den-maanedlige-arbejdskraftundersoegelse

Statistikdokumentation

NYT: Brud i færrest børnefamilier i Jylland

24. maj 2016, Lemvig var den kommune, hvor den mindste andel af forældrepar flyttede fra hinanden i 2015. Kun 1,8 pct. af forældre med fælles børn flyttede fra hinanden i Lemvig Kommune. På Langeland gjaldt det 4,7 pct. og altså en mere end dobbelt så stor andel. Øvrige kommuner med få brudte familier ligger i Region Midtjylland, Region Hovedstaden samt på Ærø. Øvrige større kommuner med stor andel brudte familier ligger alle øst for Storebælt., Færre børn oplevede brud i 2015, 23.775 børn under 17 år boede med begge deres forældre i starten af 2015, men kun med den ene forælder i slutningen af 2015. Det svarer til 3,0 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året. Det er 2.200 færre børn end i 2014, hvor 3,2 pct. af de børn, der boede med begge forældre i starten af året, oplevede brud i familien., Mere end dobbelt så stor risiko for brud, hvis man ikke er gift, 5,4 pct. af de forældre, der ikke var gift med hinanden, gik fra hinanden i 2015, hvor kun 2,4 pct. af de gifte forældrepar gik fra hinanden. Størst forskel mellem de gifte og de ugifte par findes for forældre, hvis ældste fælles barn er 0-1 år gammelt. Her er det 6,0 pct., der flyttede fra hinanden blandt de ugifte, mens tallet for de gifte var 1,9 pct. I familier, hvor ældste fælles barn var 14-15 år gammelt, flyttede 3,8 pct. af de ugifte fra hinanden, mens det gjaldt 2,4 pct. af de gifte. I 38 pct. af de brudte familier i 2015 var forældrene ikke gift., 27 pct. af alle børn bor kun med én forælder, I alt 316.000 - eller 27 pct. - af alle hjemmeboende børn under 18 år deler adresse med kun én af deres forældre. Børnenes alder har stor betydning for, hvor stor en andel, der har adresse hos kun den ene af forældrene. 11 pct. af de 1-årige har adresse hos kun den ene af forældrene, mens det gælder 41 pct. af de hjemmeboende 17-årige. , Færre brudte familier, hvor forældre har uddannelse, Forældrepar, hvor hverken far eller mor har taget en uddannelse ud over grundskolen, flyttede tre gange så hyppigt fra hinanden i 2015 som forældrepar, hvor en eller begge har en lang videregående uddannelse bag sig. 6,5 pct. af de familier, hvor ingen af forældrene har en uddannelse, flyttede fra hinanden, mens det kun gjaldt 1,8 pct. af familier, hvor mindst en af forældrene har en forskeruddannelse., Børnefamilier 1. januar 2016, 24. maj 2016 - Nr. 231, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21937

NYT: Mere vedmasse i skovene - især af løvtræ

24. juni 2020, De danske skove indeholdt 135 mio. kubikmeter vedmasse i 2018. Det er 17 pct. mere end i 2008. Vedmasse af løvtræ er vokset mest med 23 pct., mens der er blevet 8 pct. mere vedmasse af nåletræ. Skovarealet er øget lidt gennem perioden, men væksten i vedmassen skyldes især, at der er blevet mere vedmasse pr. ha skov. I 2018 var der 212 m, 3, vedmasse pr. ha, det er 13 pct. mere end i 2008 (187 m, 3, pr. ha)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Mere vedmasse af løvtræ fordi der ikke fældes så meget, Vedmassen vokser, når træerne samlet set vokser mere end den mængde der fjernes gennem hugst, trædød og stormfald. Når mængden af vedmasse af løvtræ er vokset mere end nåletræet fra 2008 til 2018, så skyldes det at der fjernes væsentlig mindre løvtræs vedmasse gennem hugst mv. end der er tilvækst. Tilvæksten af nåletræ i 10-årsperioden har været højere end for løvtræ, men hugst og andre reduktioner af nåletræ har også været større. Derfor vokser beholdningen af nåletræ mindre. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, ., Vedmassens beregnede markedsværdi er 16,6 mia. kr., Værdien af vedmassen er i 2018 beregnet til 16,6 mia. kr., hvilket svarer til 26.000 kr. pr. ha skov eller 122 kr. pr. m, 3, vedmasse. Vedmassens markedsværdi beregnes ud fra bl.a. priserne på tømmer og energitræ, typiske omkostninger ved skovning og antagelser om bl.a. fældetab. Til sammenligning er de seneste opgørelser af værdien for en anden naturressource, beholdningen af olie og naturgas, opgjort til 151 mia. kr. i 2016., Mange andre værdier end vedmasse i skovene, Skovene har værdi på mange måder. Vedmassens markedsmæssige værdi som kilde til tømmer, brænde og flis er kun en af dem. Værdien af skoven for biodiversitet, som kulstoflager og den rekreative værdi er andre vigtige værdier. Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en markedsmæssig værdisætning af vedmassen. , Skovarealet stabilt i de seneste år, Skovarealet har været stigende set over de sidste hundrede år i Danmark, men de seneste år har udviklingen været stagnerende. Skov har således de seneste fire år udgjort 14,9 pct. af det danske areal, når det opgøres som , indikator 15.1 for FN's mål for bæredygtig udvikling, . , Midtjylland har mest skov, men Sjælland har mest vedmasse pr. hektar, Blandt regionerne er det Midtjylland, der har mest skov, både opgjort som areal og vedmasse. Region Sjælland er den region, hvor der er mest vedmasse pr. ha skov (295 m, 3, pr. ha), mens Region Nordjylland har mindst (179 m, 3, pr. ha). Løvtræ har typisk mere vedmasse pr. ha i skoven end nåletræ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skovrg01, og , skovrg03, ., Ressourceregnskab for skov 2018, 24. juni 2020 - Nr. 246, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for skov, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37883

NYT: Beholdningen af løvtræ er steget mest

28. november 2017, I de danske skove stod træer med en samlet vedmasse på 132 mio. kubikmeter i 2016. Det er 15 pct. mere end i 2006. I løbet af de ti år (2006-2016) er beholdningen af vedmasse af løvtræ vokset mest med 23 pct., mens vedmassen af nåletræ er vokset 7 pct. Den største stigning i vedmassen er sket i Region Sjælland. Vedmasse er en betegnelse for volumen af træernes faste ved, som udnyttes til tømmer, brænde og flis, når træerne fældes., Den årlige tilvækst af nåletræ er størst, men hugsten er tilsvarende stor, Nåletræernes tilvækst af vedmasse er næsten alle år større end løvtræernes, men der sker samtidig en større reduktion af vedmassen af nåletræ ved hugst hvert år. Beholdningen af vedmasse af nåletræ stiger derfor kun lidt. Læs mere om hugsten i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, . Beholdningen af vedmasse af løvtræ er steget, fordi træernes tilvækst har været større end reduktionerne i vedmassen hvert år i perioden. Vedmassen reduceres gennem hugst, men også gennem fx trædød og stormfald. , Vedmassen har en økonomisk værdi på 15,8 mia. kr., Skovene har værdi på mange måder. Nogle af de vigtigste er værdien af biodiversitet og økosystemer, lagring af kulstof, rekreativ værdi og økonomisk (markedsmæssig) værdi. Vedmassen har en økonomisk værdi, som kan estimeres ud fra priserne på tømmer, brænde og flis og en række antagelser. Værdien af vedmassen er beregnet til 15,8 mia. kr. i 2016. Løvtræ udgør 61 pct. af vedmassens værdi - til sammenligning udgør løvtræ 57 pct. af den fysiske beholdning., Ressourceregnskabet for skov omfatter foreløbig kun en værdisætning af vedmassen. Markedsværdien af skovens arealer er ikke medtaget pga. manglende datagrundlag. Skovens ikke-markedsmæssige værdier er ikke medtaget, fordi de kun kan værdisættes med eksperimentelle metoder., Skovarealet uændret i de seneste år, Vedmasseressourcens størrelse og udvikling skal naturligvis ses i sammenhæng med skovarealet. Skovarealet har været stigende over de sidste 100 år i Danmark, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017:455, , men de seneste år har væksten været aftagende. Fra 2015 til 2016 er skovarealet uændret. Skovarealet er fra 2006 til 2016 vokset 4 pct., altså noget mindre end væksten i vedmassen (15 pct.). I ressourceregnskabet for skov indgår det skovareal, som Danmark indrapporterer under Kyoto-aftalen, som var på 6.378 km, 2, i 2016., Løvtræ på Sjælland, nåletræ i Jylland, Region Midtjylland har 36 pct. af skovarealet og også mest vedmasse med 32 pct. Region Sjælland har 23 pct. af den danske vedmasse (målt i m, 3, ) på kun 15 pct. af det danske skovareal. Normalt er der mere vedmasse pr km, 2, i løvskov end i nåleskov. I Region Sjælland er 79 pct. af vedmassen løvtræ, i Region Midtjylland er det 41 pct. , Ressourceregnskab for skov er en del af det grønne nationalregnskab, Ressourceregnskab for skov er en del af udbygningen af , Grønt nationalregnskab for Danmark, (, dst.dk/groentnr, ). Se også , Ressourceregnskab for fisk og skaldyr, ., Ressourceregnskab for skov 2016, 28. november 2017 - Nr. 459, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Ressourceregnskab for skov, Kontakt, Ingeborg Vind, , , tlf. 24 83 51 49, Statistik­dokumentation, Ressourceregnskab for skov, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29383