Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2141 - 2150 af 3400

    NYT: A-indkomsten faldt markant i 2022

    2. maj 2023, Ændret 02. maj 2023 kl. 11:14, Der var desværre en fejl i kortet, hvor København ikke fremgik. Fejlen er rettet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 322.300 kr. pr. person i 2022, hvilket er et fald på 17.400 kr. eller 5,1 pct. i forhold til 2021, målt i faste 2022-priser. Faldet betyder, at den gennemsnitlige A-indkomst i 2022 er tilbage på et niveau, der kun ligger lidt over niveauet for A-indkomsten i 2019, hvor den var 320.200 kr. pr. person (2022-priser). Årsagen til det markante fald i 2022 skal ses i lyset af den høje inflation på 7,7 pct. i forhold til året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Offentlige overførsler faldt næsten ti pct. i 2022, Den høje inflation har påvirket A-indkomsterne generelt uanset indkomsttype. Det største relative fald var for de offentlige overførselsindkomster på 9,9 pct. fra i gennemsnit 61.900 kr. i 2021 til 55.800 sidste år. Udviklingen i de offentlige overførsler er især drevet af udviklingen i A-indkomst fra dagpenge og kontanthjælp, der faldt fra i gennemsnit 14.700 kr. i 2021 (2022-priser) til 12.000 kr. pr. person i 2022, svarende til en inflationskorrigeret nedgang på 18,4 pct. Dette markante fald skal imidlertid også ses i lyset af et fald på 50.300 personer (-7,4 pct.) i forhold til 2021, der havde A-indkomst fra dagpenge eller kontanthjælp i 2022., Indkomst fra løn faldt i 2022 med fire pct., Den gennemsnitlige lønindkomst faldt lidt mindre end A-indkomsten samlet set, nemlig fra 251.000 kr. i 2021 (2022-priser) til 240.600, svarende til 4,1 pct. Det mere moderate fald i lønindkomsten skal her også ses i lyset af den fortsatte generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 51.100 personer i alderen over 14 år med lønindkomst fra 2021, svarende til 1,6 pct. til samlet set 3,23 mio. personer i 2022., Store forskelle i real A-indkomstudvikling på tværs af landets kommuner, Udviklingen i A-indkomsten korrigeret for prisudviklingen faldt i 2022 i varierende grad i landets 98 kommuner. Det største fald var i Samsø Kommune (-7,8 pct.). Men også i Vallensbæk, Holstebro, Aabenraa, Ærø, Thisted, Tønder, Gribskov, Næstved og Syddjurs var den reale tilbagegang i A-indkomsten pr. person højere end landsgennemsnittet på mere end 6 pct. i forhold til 2021. Omvendt faldt A-indkomsten inflationskorrigeret mindst i Billund, Gentofte, Middelfart og København med fald på 4 pct. og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, - , Kortet er ændret i forhold til oprindelig version., 16.400 færre med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2022-priser) faldt fra 95.700 i 2021 til 79.300 i 2022, svarende til et fald på 17 pct. Antallet af personer med millionærindkomster har ellers været jævnt stigende de sidste mange år, målt i faste priser. Især i årene 2020 og 2021 steg antallet af personer med en A-indkomst på 1 mio. kr. og derover (2022-priser) ekstraordinært meget som følge af engangsudbetalingerne fra de statslige hjælpepakker for at imødegå følgevirkningerne af COVID-19 pandemien. Faldet i 2022 skal derfor både ses på baggrund af det kunstigt høje udgangspunkt i 2021, men også på baggrund af den meget høje inflation på 7,7 pct. i 2022 og dermed det forhold, at en A-indkomst på 1 mio. kr. i 2022 realt kun svarer til 928.500 kr. målt i prisniveauet for 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsagelig løn (75 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.) men også dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat. , Indkomststatistik (A-indkomst) 2022, 2. maj 2023 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. maj 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45784

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    NYT: A-indkomsten voksede under COVID-19-pandemien

    2. maj 2022, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat steg fra 309.700 kr. i 2020 (2021-priser) til 315.400 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på 1,8 pct., korrigeret for prisudviklingen. Det er i forhold til den markante stigning på 4,2 pct. året før en moderat udvikling i realindkomsten før skat og mere på niveau med de årlige stigninger i perioden 2013-2019, der lå i et spænd mellem 0,4 og 1,7 pct. Udviklingen i 2020 var imidlertid ekstraordinær høj som følge af de statslige hjælpepakker til afhjælpning af COVID-19-pandemien, herunder udbetalingen af de indefrosne feriemidler., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris8, Udbetaling af indefrosne feriemidler, Den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen, er en af de statslige hjælpepakker, der blev iværksat i forbindelse med COVID-19. De indefrosne feriemidler blev udbetalt i to portioner, hvor hovedparten udbetaltes i efteråret 2020 og resten efter anden nedlukning i foråret 2021. Den samlede udbetaling af feriemidlerne udgjorde i gennemsnit 9.500 kr. pr. person i 2020 (i 2021-priser) og 6.500 kr. i 2021. Fratrukket feriemidlerne var stigningen i A-indkomsten før skat i 2021 således med omkring 2,9 pct. i forhold til 2020 ganske høj, også set i historisk perspektiv til perioden fra 2012, målt i faste priser., Indkomstoverførsler aftager igen efter markant stigning året før, En række indkomstoverførsler, der i gennemsnit steg markant under første COVID-19-nedlukning i 2020, faldt igen i 2021. Det skyldtes dels, at anden nedlukning var mindre omfattende end den første og dels en generel stigning i beskæftigelsen i løbet af 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af et fald i antal modtagere på 33.300 personer aftog med 16 pct. eller fra 4.500 kr. i 2020 til 3.800 kr. pr. A-skattepligtig person i 2021-priser. Også indkomst fra kontanthjæp til forsørgelse aftog i 2021 som følge af et fald i antal modtagere på 19.000 personer mærkbart med 12 pct. i forhold til 2020 og var i 2021 2.300 kr. pr. person over 14 år., Høj stigning i lønindkomst, Den samlede lønindkomst steg i 2021 fra gennemsnitligt 227.000 kr. til 233.000 kr. i 2021, svarende til 2,6 pct., målt i 2021-priser. Det var en mindre stigning i forhold til året før med en fremgang i den reale lønindkomst på 4,5 pct. Udbetalingen af de indefosne feriemidler i begge år trækker imidlertid stigningen i lønindkomsten for 2021 ned, samlet set, idet hovedparten af feriemidlerne blev frigivet i 2020, hvor COVID-19 nedlukningen ramte hårdest. Hvis der tages højde herfor, steg lønindkomsten ekskl. den førtidige udbetaling af feriemidlerne fra 217.500 kr. i 2020 til 226.500 kr. før skat i 2021, svarende til 4,1 pct. Den markante udvikling skal ikke mindst ses i lyset af udviklingen i beskæftigelsen i 2021 med en fremgang på 94.900 personer med lønindkomst i forhold til 2020, svarende til 3,1 pct. , Ansatte på lønkompensation fortsat med lavere lønindkomst i 2021, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningerne ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var mere end 250.000 fuldt skattepligtige personer i 2020 og omkring 155.000 i 2021, der var berørt af ordningen. Næsten 80 pct. af disse havde i 2021 lønindkomst fra en arbejdsgiver inden for brancherne , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 269.200 kr. og var dermed 24 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst på 356.400 for de 3,2 mio. personer med lønindkomst., Relativ fremgang størst for de unge, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2021 445.700 kr. Det er godt 41 pct. over den gennemsnitlige A-indkomst for alle personer. Men det var de unge 15-19 årige, der trods lav A-indkomst i gennemsnit inflationskorrigeret havde den største relative fremgang fra omkring 34.100 kr. i 2020 til 37.000 kr. i 2021, svarende til 8,5 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk2, og , pris8, 3.600 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg fra 70.400 i 2020 til 74.000 i 2021, når der tages højde for de førtidigt udbetalte feriemidler i 2020 og 2021. Ses der bort fra disse COVID-19-relaterede engangsudbetalinger, steg antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) med 5.400 til 67.700 personer i 2021., Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter hovedsageligt løn (74 pct.) og offentlige og private pensioner (20 pct.), men også dagpenge og kontanthjælp (4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. Opgørelserne af A-indkomst er før skat., Indkomststatistik (A-indkomst) 2021, 2. maj 2022 - Nr. 152, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2023, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=38265

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation