Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2331 - 2340 af 3386

NYT: 3,4 mio. danskere handler på nettet

23. juni 2015, 3,4 mio. danskere køber varer eller tjenester på internettet. Det svarer til, at tre ud af fire danskere i alderen 16 til 89 år har handlet på internettet inden for det seneste år. Det er lidt flere end året før, hvor der var lidt over 3,3 mio. danskere, der havde handlet online inden for det seneste år. Væksten i e-handel skal findes blandt den del af befolkningen, der er 35 år eller ældre., Billetter til teateret, koncerter og biografer handles oftest online, Det er især køb af , billetter til teater, koncerter, biografer, , der handles over internettet, men også køb af , billetter til fly, tog eller færge, samt , overnatning i forbindelse med ferie, hører til blandt de typer varer, der oftest bliver e-handlet. Måles det i pct. af befolkningen, er handlen inden for alle tre grupper vokset i forhold til året før. 69 pct. havde købt , billetter til teater, koncerter, biografer, mod 65 pct. året før, ,, salg af, billetter til fly, tog eller færge, voksede til 62 pct. mod 60 pct. året før, og endelig voksede handlen med , overnatning i forbindelse ferie, til 57 pct. mod 55 pct. året før. Køb , af tøj, sports- og fritidsudstyr, var med 57 pct. uændret., Hyppighed for internethandel fordel efter alder. 2015, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, 1 - 2 gange, 35, 35, 31, 27, 32, 41, 49, 62, 3 - 5 gange, 34, 32, 36, 38, 36, 34, 28, 21, 6 - 10 gange, 14, 15, 15, 17, 15, 13, 8, 5, Mere end 10 gange, 11, 11, 15, 14, 12, 6, 3, 2, Ved ikke, 4, 6, 3, 5, 4, 3, 8, 6, Ønsker ikke at svare, 1, 2, 0, 0, 1, 2, 5, 4, Flest e-handlede højst fem gange på et år, Blandt de personer, der har købt varer over internettet inden for det seneste år, har to tredjedele handlet højst fem gange på internettet, mens en fjerdedel har handlet seks gange eller derover. De mest aktive handlende er aldersgrupperne 25-34 år og 35-44 år, hvor knap en tredjedel har handlet seks gange eller mere inden for det seneste år., Udover handel med, billetter til, teater, koncerter, biografer, fylder handlen med , tøj, sports- og fritidsudstyr, meget blandt den yngre del af befolkningen. For den ældre del af befolkningen er det køb af rejser og overnatning, der handles oftest., Varer og tjenester købt via internettet fordelt på alder. 2015, , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år, , pct. af dem som har e-handlet i det seneste år, Billetter til teater, koncerter, biograf mv., 69, 73, 77, 74, 72, 56, 53, 43, Billetter til fly, tog eller færge, 62, 53, 65, 65, 67, 62, 59, 44, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 57, 72, 61, 68, 62, 41, 27, 22, Overnatning i forbindelse med ferie, 57, 38, 57, 63, 69, 58, 53, 43, Møbler, legetøj , 41, 25, 53, 54, 41, 38, 33, 22, Internet, mobil, tv abonn., 39, 37, 45, 46, 38, 33, 30, 26, Elektronik, 30, 35, 36, 34, 30, 22, 18, 16, Computerhardware, 29, 34, 36, 32, 27, 24, 21, 25, Bøger, e-bøger, tidsskrifter, aviser, 27, 25, 32, 26, 29, 25, 27, 23, Film, musik, video , 26, 32, 30, 31, 28, 19, 13, 12, Video- og computerspil , 20, 37, 28, 25, 17, 6, 4, 4, Forsikringer, aktier, finansielle ydel., 19, 19, 25, 19, 19, 14, 13, 17, Madvarer, toiletartikler mv., 17, 8, 21, 24, 19, 15, 13, 10, Medicin, 11, 5, 6, 10, 12, 15, 17, 20, E-learning materiale , 7, 10, 12, 6, 6, 3, 3, 2, Andet, 25, 25, 30, 28, 29, 21, 15, 12, It-anvendelse i befolkningen 2015, 23. juni 2015 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19496

NYT: Stor variation i selvstændiges indkomst

27. september 2019, I 2018 var den gennemsnitlige årsindkomst for en selvstændig 545.000 kr. før skat. Selvstændige lå dermed i toppen af indkomstskalaen sammenlignet med de øvrige socioøkonomiske grupper, heriblandt lønmodtagere. En lønmodtager havde samme år en indkomst på 456.000 kr. i gennemsnit før skat. Den højere indkomst for selvstændige dækker imidlertid over, at relativt få selvstændige har ekstraordinært høje årsindkomster. Det kan illustreres ved at se på medianindkomsterne, som er det beløb, hvor præcis halvdelen af hhv. selvstændige og lønmodtagere har en lavere indkomst og halvdelen en højere indkomst. I 2018 havde halvdelen af de selvstændige en samlet indkomst før skat på 327.000 kr. eller derover. Til sammenligning var medianen for lønmodtagere på 397.000 kr., Kilde: Særkørsel på baggrund af Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Læs mere om definitionen af , socioøkonomiske grupper, ., Selvstændiges indkomst i højere grad påvirket af konjunkturer, I 2006 var de selvstændiges gennemsnitlige indkomst før skat næsten en tredjedel større end lønmodtagernes. Dette billede ændrede sig imidlertid under den økonomiske krise, hvor den gennemsnitlige indkomst for selvstændige i årene 2008 og 2009 faldt med ca. 110.000 kr. målt i løbende priser, svarende til 25 pct. på to år. For gruppen af lønmodtagere var der derimod tale om en fortsat stigning i gennemsnitsindkomsten på 3,3 pct. i disse år. I 2009-2011 var gennemsnitsindkomsten før skat for selvstændige faktisk op til 9 pct. lavere end for lønmodtagere. Fra 2012 har gennemsnitsindkomsten for selvstændige igen været højere end for lønmodtagere., Selvstændige i landbrug, frisører og nethandel har lave medianindkomster, Lave medianindkomster blandt de selvstændige forekommer især inden for visse branchegrupper, hvoraf de største er inden for , landbrug og gartneri, med en medianindkomst på 303.000 kr. og , frisører, vaskerier og andre serviceydelser, med en medianindkomst på 233.000 kr. Den laveste medianindkomst blandt større grupper af selvstændige i 2018 findes inden for , internethandel, postordre mv., , hvor medianindkomsten kun udgjorde 141.000 kr. i 2018., Selvstændige advokater i top på medianindkomst, Sammenlignet med medianindkomsten for alle selvstændige på 327.000 kr., så har , læger og tandlæger mv., med 465.000 kr. en relativ høj medianindkomst. De bliver dog overgået af boligudlejere med en medianindkomst på 780.000 kr. Helt i top ligger de selvstændige advokater med en medianindkomst på 1.203.000 kr. før skat i 2018., Især erhvervsindkomsten vokser, Indkomsten før skat for alle personer over 14 år var i 2018 gennemsnitligt på 326.000 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 3.200 kr. i forhold til året før, svarende til 1,0 pct. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten gennemsnitlig er vokset med 4.100 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner på 700 kr. i gennemsnit. De offentlige overførsler er derimod faldet med 800 kr. i gennemsnit. For formueindkomsten var der i 2018 ligeledes tale om et fald på 800 kr. i faste priser, svarende til 5,7 pct. i forhold til 2017. , Stadig flere med indkomster over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 90.300 personer i 2018, når der korrigeres for prisudviklingen. Det er 1.400 flere personer end i 2017. Antallet af personer med de laveste indkomster er til gengæld faldet med 12.200 personer i forhold til 2017. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2018-priser, , 2016, 2017, 2018, Årsændring, , , , , 2016-2017, 2017-2018, , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 318,2, 322,7, 325,9, 4,4, 3,2, Erhvervsindkomst, 218,8, 223,1, 227,2, 4,3, 4,1, Offentlige overførsler, 62,8, 62,4, 61,6, -0,3, -0,8, Private pensionsudbetalinger, 21,7, 22,1, 22,9, 0,4, 0,7, Formueindkomst, brutto, 13,1, 13,2, 12,4, 0,1, -0,8, Anden personlig indkomst, 1,9, 1,8, 1,9, -0,1, 0,0, Renteudgifter, 12,1, 11,3, 10,6, -0,8, -0,7, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 103,2, 104,9, 105,5, 1,7, 0,7, , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.), , , , , , 2.000 og derover, 17,6, 18,9, 18,8, 1,3, -0,1, 1.000-1.999, 66,6, 70,0, 71,6, 3,4, 1,5, 500-999, 545,1, 565,5, 598,7, 20,4, 33,2, 300-499, 1, 441,0, 1, 459,0, 1, 475,8, 18,0, 16,8, 200-299, 1, 037,5, 1, 041,6, 1, 036,7, 4,1, -4,9, 125-199, 819,9, 811,8, 807,3, -8,2, -4,5, Under 125, 778,7, 777,7, 765,6, -1,0, -12,2, Indkomster for personer 2018, 27. september 2019 - Nr. 357, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29406

NYT: Større vækst i bunden af indkomstskalaen

13. november 2019, For første gang siden 2012 er indkomsten fra 2017 til 2018 vokset relativt mere i bunden end i toppen. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst voksede med 2,4 pct. fra 2017 til 2018. Den var i 2018 på 10.800 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, . Man skulle have over 36.000 kr. om måneden for at tilhøre de 10 pct. med flest midler til forbrug eller opsparing, hvilket var 1,7 pct. højere end året før. Ses der bort fra nederst og øverst i indkomstskalaen, har der været en jævn indkomststigning over hele linjen på tæt ved 2 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor21, korrigeret med, www.statistikbanken.dk/pris8, ., Faldende indkomstulighed, Når den procentvise vækst i indkomsten er større i bunden end i toppen, bliver uligheden målt på indkomster mindre. Det afspejles også i både , P90/10-raten, (forholdet mellem 1. og 9. decilgrænse) og , ginikoefficienten, , som begge bliver lidt mindre. Ginikoefficienten falder fra 29,3 i 2017 til 29,1 i 2018, mens P90/P10-raten faldt fra 3,33 til 3,31. Faldet i indkomstuligheden i 2018 var dog ikke stort nok til at matche stigningen i hvert af de foregående år., Den demografiske udvikling påvirker indkomstuligheden, En stor del af de laveste indkomstgrupper udgøres af studerende, andre udeboende unge samt indvandrere på integrationsydelse. Den positive udvikling i de laveste indkomster i 2018 skyldes blandt andet, at antallet af 18-25-årige ikke længere vokser efter en årrække, hvor denne gruppe har været i stor vækst. Det er i denne forbindelse værd at huske, at en del personer flytter sig i indkomstfordelingen fra år til år. For blandt andet studerende og nogle arbejdsløse er perioden med relativt lave indkomster ofte midlertidig og afspejler ikke nødvendigvis varige sociale forskelle. , Flere er kommet i arbejde, Herudover kan også stigende beskæftigelse og et fald i antallet af personer, som modtager de laveste offentlige ydelser i form af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse have bidraget til udviklingen. Ligeledes kan senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet have positiv indvirkning på indkomstuligheden, da de fleste pensionister uden andre indkomstkilder end pensionen befinder sig i 2. og 3. indkomstdecil. I de foregående år har indkomsten udviklet sig negativt i nederste del af indkomstskalaen. Det kan blandt andet tilskrives indførelsen af først integrationsydelsen og senere kontanthjælpsloftet., Færre personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, faldt lidt i 2018. Andelen, som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, faldt fra 8,8 pct. til 8,7 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst i det pågældende år. Indikatoren giver herved et indtryk af udviklingen i andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det, som er almindeligt i Danmark. , Bæredygtighed og relativ fattigdom, Relativ fattigdom, er den mest benyttede af i alt tre indikatorer til opfølgning på , FN's bæredygtighedsmål 1.2, . Indikatoren for relativ fattigdom defineres som lavindkomstgruppen, hvor der ses bort fra familier, hvor personen med højest indkomst er studerende og familier med en formue over 50 pct. af indkomstmedianen ekskl. pensioner. Indikatoren viser et fald i antallet af relativ fattige fra 254.000 til 250.500 personer fra 2017 til 2018, hvilket svarer til 4,4 pct. af befolkningen., Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 235.300 kr. i 2018. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,5 pct. i forhold til 2017., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed. Udvalgte år, , 1990, 2000, 2010, , 2016, 2017, 2018, , 1.000 kr. (2018-priser), Gns. disponibel indkomst , 153,8, 183,6, 213,6, , 227,8, 231,8, 235,3, , , , , , , , , , ratio / gini-point, Indkomstfordeling, , , , , , , , P90/10, 2,49, 2,68, 2,96, , 3,24, 3,33, 3,31, Gini-koefficient, 22,2, 24,4, 27,5, , 29,0, 29,3, 29,1, , pct., SDG indikatorer (nummer), , , , , , , , Lavindkomst (1.2 og 10.2), 5,5, 5,2, 7,2, , 8,3, 8,8, 8,7, Relativ fattigdom (1.2), -, -, -, , 4,0, 4,5, 4,4, Indkomstandel for 40 pct. , med lavest indkomst (10.1) , -, 25,0, 23,6, , 22,5, 22,3, 22,4, Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. , Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Kilde: Disponibel indkomst , www.statistikbanken.dk/indkp101, og , www.statistikbanken.dk/pris8, ,, Indkomstfordeling , www.statistikbanken.dk/2435, , SDG-indikatorer , www.dst.dk/sdg, . , Indkomster for personer 2018 indkomstfordeling, 13. november 2019 - Nr. 419, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29484

NYT: Hver sjette føler sig mere overvåget på jobbet

28. november 2018, For en sjettedel af de beskæftigede er overvågning i form af videoovervågning, optagede telefonsamtaler, GPS-trackingsystemer osv. blevet mere almindeligt på de danske arbejdspladser. Ud af 100 beskæftigede mener 17, at deres indsats på arbejdet overvåges hyppigere. Det er kun 5 ud af 100 beskæftigede, som svarer, at der er blevet mindre overvågning. Med 19 pct., der svarer, at overvågningen af arbejdsindsatsen er steget, er det de offentligt ansatte, der oftest giver udtryk for øget overvågning på jobbet. Branchen , handel og transport, kommer lige efter med 18 pct. I de to brancher er der 4 pct., som svarer, at overvågningen er faldet., Øget tidsforbrug til rutineopgaver i det offentlige, Hver tredje beskæftigede oplever, at deres tidsforbrug på gentagende opgaver har forandret sig som følge af digitaliseringen og ny teknologi. Overordnet set er der inden for de forskellige brancher et lille flertal blandt de beskæftigede, som bruger mere tid på gentagende procedurer. Offentligt ansatte er den gruppe, som har oplevet den største stigning i tidsforbr, uget på gentagne procedurer. Hver fjerde offentligt ansat vurderer nemlig, at de bruger mere tid, men, s det kun er hver ottende, som bruger mindre tid. Modsat står det til i branchegruppen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, , hvor flest ansatte (23 pct.) oplever at bruge færre timer på gentagelser end tidligere. For de øvrige brancher er der stort set lige mange der oplever, at bruge mere hhv. mindre tid på gentagelser. , Ny teknologi og it understøtter samarbejde, Arbejdspladsens adgang til ny teknologi og it-udstyr påvirker de ansattes samarbejde, og hver femte beskæftigede svarer, at de oplever bedre samarbejdsbetingelser på arbejdspladsen takket være digitaliseringen. 8 pct. oplever, at samarbejdet er blevet dårligere. Hver fjerde inden for , information, kommunikation, forsikring og finans, iering samt , handel og transport, oplever, at samarbejdet på arbejdspladsen er blevet bedre. I , erhvervsservice, og , bygge og anlæg, er der færrest, som har oplevet bedre samarbejdsbetingelser. For , erhvervsservice, er andelen 18 pct., mens det er 16 pct. i , bygge og anlæg., Teknologi og it påvirker jobbet på flere områder, Ud over overvågning, samarbejdsbetingelser og gentagelsesprocesser, spørges der i undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen, ind til digitaliseringens virkning på tre andre arbejdsforhold: Tid brugt på tilegnelse af it-færdigheder, uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver og omfang af uregelmæssige arbejdstider. Inden for alle emner svarer over halvdelen, at digitaliseringen ikke har ændret på forholdene inden for det seneste år. Læs også om digitaliserings betydning på arbejdsopgaver i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:447, fra 28. november, ., Har digitaliseringen ændret nogle af følgende forhold i dit arbejde inden for de seneste 12 måneder? 2018, , Alle , (inkl. uoplyst , og øvrige , brancher), Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning, Bygge , og , anlæg, , Handel , og , transport,, mv., Information og , kommunikation, , forsikring og , finansiering, Erhvervs-, service, , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed, , pct. af ansatte, 16-64 år, Tid brugt på gentagelsesprocesser, , , , , , , , Er blevet mere, 18, 15, 15, 12, 14, 15, 25, Er blevet mindre, 15, 14, 10, 16, 23, 55, 13, Uafhængighed i tilrettelæggelsen af opgaver, , , , , 21, 13, 14, Er blevet mere, 14, 11, 9, 14, 11, 7, 13, Er blevet mindre, 10, 10, 9, 8, , , , Overvågning af arbejdsindsats, , , , , , , , Er blevet mere, 17, 14, 14, 18, 17, 17, 19, Er blevet mindre, 5, 3, 4, 4, 9, 5, 4, Tid brugt på tilegnelse af nye færdigheder, , , , , , , , Er blevet mere, 29, 23, 21, 23, 33, 27, 37, Er blevet mindre, 7, 9, 3, 8, 11, 5, 7, Samarbejdsbetingelser, , , , , , , , Er blevet bedre, 21, 22, 16, 24, 25, 18, 21, Er blevet dårligere, 8, 8, 5, 7, 6, 6, 12, Omfang af uregelmæssige arbejdstider, (nat, weekend, skiftehold), , , , , , , , Er blevet mere, 10, 10, 7, 12, 13, 10, 9, Er blevet mindre, 4, 3, 3, 7, 8, 3, 3, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitaliseringens indflydelse på arbejdsforholdende, 28. november 2018 - Nr. 448, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31447

NYT: Danske hjem bliver mere intelligente

8. oktober 2020, 1,5 mio. borgere anvender 'smart home'-produkter i 2020. Det svarer til godt hver tredje person eller 36 pct. af de 16-74 årige. I 2019 inkluderede undersøgelsen om befolkningens it-anvendelse for første gang et spørgsmål om såkaldte intelligente produkter. Her svarede 23 pct., at de havde brugt det, hvilket er , det højeste niveau i EU, . Stigningen indikerer, at 'smarte' elpærer, alarmsystemer, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', musikafspillere og badevægte, som alle er eksempler på forskellige 'smart home'-produkter, vinder frem i danske hjem., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Smarte assistenter, tryghed og overvågning af energiforbrug, Én ud af fem har prøvet smarte stemmestyrede assistenter, fx Google Home. Smarte alarmer, røgalarmer eller overvågningskameraer skaber tryghed i hjemmet hos 15 pct. af borgerne. Godt hver tiende styrer og overvåger deres energiforbrug ved hjælp af smarte forbrugsmålere, der løbende registrerer forbrug af vand, el og varme. Gruppen af borgere, der bruger øvrige 'smart-home' produkter fx robot-støvsuger, robotplæneklipper, intelligent køleskab eller kaffemaskine, udgør 12 pct., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, hvor nogle modeller kan kobles til nettet. Det gør det muligt at opsamle, sende og modtage informationer om brugen af produktet, der sendes til andre enheder, fx en smartphone eller tablet. Det er typisk også muligt at styre produktet via en app. Stemmestyrede digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Digitale assistenter har indbyggede højttalere og mikrofoner, som kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it bruges betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mere lige kønsfordeling blandt brugere, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Kønsforskellen er dog blevet mindre siden 2019, hvor næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter var mænd. Ud over køn er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 16 og 54 år bruger 'smart home'-produkter i større omfang end borgere over 54 år. Personer med grundskole, som den højst fuldførte uddannelse, vælger i mindre omfang'smart home'-produkter end personer med længere skolegang. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, og , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Fravalg på grund af frygt for overvågning, hacking, pris el. manglende behov, Der er forskellige årsager til, at nogle borgere fravælger 'smart home'-produkter. 6 pct. af de borgere, som ikke anvender smart-home produkter, angav manglende kendskab til smart-home teknologi som årsag. Blandt de borgere, der har kendskab til "smart home" produkter, er manglende behov den hyppigste årsag til fravalg. Flest ikke-brugere, svarende til seks ud af ti, føler ikke et behov for smarte produkter i hjemmet. Prisen er den næstmest udbredte årsag til fravalg (24 pct). Hver femte af dem, der fravælger 'smart home'-produkter, gør det på grund af bekymring for, at deres personlige data og billeder deles med uvedkommende på nettet. Samme andel fravælger intelligente produkter for ikke at gøre sig sårbar over for hacking. De sidste to barrierer er manglende viden om, hvordan 'smart home'-produkter bruges og produkternes inkompatibilitet med andre udstyr eller systemer i hjemmet. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2020, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2020 smart home produkter (IoT), 8. oktober 2020 - Nr. 379, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. september 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41576

NYT: Mænd tjener flest klejner

14. december 2016, Selvom forskellen mellem mænds og kvinders indkomster er blevet mindre de seneste årtier, så er mændenes indkomst fortsat 21 pct. højere end kvindernes i 2015. Højere erhvervsindkomst bidrager med 23 procentpoint til denne forskel. Det skyldes blandt andet, at mænd har en højere beskæftigelsesfrekvens, længere arbejdstid, tager mindre barsel og får en højere timeløn. Mænd investerer oftere og har højere pensionsopsparinger, hvilket bidrager med yderligere 4 procentpoint i mændenes favør. Kvinder modtager til gengæld flere offentlige overførsler. Boligstøtte og børnerelaterede ydelser reducerer forskellen mellem kønnene med 2 procentpoint, mens de øvrige offentlige overførsler inkl. folkepension reducerer forskellen mellem kønnene med yderligere 4 procentpoint., Indkomstforskellen mellem kønnene er blevet mindre, I 1987 havde mændene en indkomst, som var 34 pct. højere end kvindernes. Indkomstgabet mellem kønnene faldt frem til 1993 til 27 pct. I samme periode var der , lavvækst i dansk økonomi, . I den efterfølgende periode tog den økonomiske vækst til, mens indkomstgabet forblev konstant på omkring 27 pct. Inden det igen blev reduceret i lavkonjunkturen omkring årtusindeskiftet. Fra 2007 til 2009 faldt indkomstgabet til 18 pct. Siden er mændenes indkomst igen vokset relativt mere end kvindernes og følger mønstret fra de foregående relativt stabile perioder i dansk økonomi. , Økonomiske kriser rammer mænd hårdest, Mænds indkomst rammes relativt hårdere end kvinders af økonomiske kriser. Det skyldes blandt andet, at mænd oftere investerer i værdipapirer end kvinder. Finansmarkederne rammes ofte af den første bølge, når de økonomiske kriser skyller forbi. Herudover udgør mænd ifølge , beskæftigelsesstatistikken, 62 pct. af de ansatte i den private sektor, mens de kun udgør 30 pct. af de ansatte på de kommunale, regionale og statslige arbejdspladser. Det har primært været beskæftigelsen på det private arbejdsmarked, som er blevet ramt under de økonomiske kriser., Ikke flere offentlige overførsler, Før skat steg den gennemsnitlige indkomst med 9.300 kr. fra 2014 til 2015. Det er dels fordi, værdien af vores arbejdsindsats er steget. Således voksede erhvervsindkomsten med 4.700 kr. Det var også et godt år på finansmarkederne, hvilket resulterede i en stigning i formueindkomsten på 3.100 kr. Endelig fortsætter også de private pensionsudbetalinger med at vokse i omfang. Sidstnævnte kan både henføres til det , stigende antal ældre, samt større pensionsopsparinger. De samlede overførsler fra det offentlige var på samme niveau som året før., Flere penge til forbrug og opsparing, Den gennemsnitlige borger over 14 år havde i 2015 renteudgifter for 12.500 kr. og betalte 99.300 kr. i indkomstskatter og arbejdsmarkedsbidrag. Derudover betaler nogle skilsmisseforældre underholdsbidrag. Disse trækkes alle fra indkomsten før skat. Dertil lægges en lejeværdi af privat bolig for boligejere. Det resulterede i 2015 i en gennemsnitlig disponibel indkomst på 220.200 kr. Den disponible indkomst voksede med 6.200 kr. i forhold til 2014. Det er en stigning på 2,9 procent i forhold til 2014. , Indkomstuligheden er fortsat voksende, Indkomsten for en typisk lavindkomstfamilie - målt ved grænsen for, hvornår man tilhører de 10 procent med lavest indkomst - voksede fra 2014 til 2015 med 0,7 procent. For en typisk højindkomstfamilie voksede indkomsten med 2,2 pct. Når indkomsten vokser relativt mere i toppen af indkomstfordelingen, stiger indkomstuligheden. Således voksede gini-koefficienten fra 28,3 til 28,8 i 2015. Gini-koefficienten beregnes på familiernes disponible indkomst justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Den er 0, hvis alle har præcis samme indkomst og den er 100, hvis en person har al indkomsten., Flere i risiko for fattigdom, Den højere indkomstulighed kan også aflæses på indikatoren , risiko for fattigdom, . Den viser, at 7,8 procent af befolkningen i 2015 havde en indkomst, som var mindre end halvdelen af indkomsten i en typisk middelindkomstfamilie. Det er en stigning på 0,2 procentpoint i forhold til året før., Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. Løbende priser, , 2013, 2014, 2015, Årsændring, , , , , 2013-2014, 2014-2015, , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 209,7, 214,0, 220,2, 4,4, 6,2, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 294,0, 298,8, 308,1, 4,8, 9,4, 3 Erhvervsindkomst, 202,6, 205,5, 210,2, 2,9, 4,7, 4 Offentlige overførsler, 61,0, 61,4, 61,4, 0,4, -0,0, 5 Private pensionsudbetalinger, 18,9, 19,8, 20,5, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 9,9, 10,5, 13,6, 0,6, 3,1, 7 Anden personlig indkomst, 1,5, 1,6, 2,4, 0,1, 0,8, 8 Lejeværdi af egen bolig, 23,6, 24,4, 24,5, 0,7, 0,1, 9 Renteudgifter, 14,2, 13,7, 12,5, -0,5, -1,2, 10 Skat mv., 93,1, 94,8, 99,3, 1,7, 4,5, , gini-point, Gini-koefficient, 27,9, 28,3, 28,8, 0,5, 0,5, , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom - , under 50 pct. af medianindkomsten, 7,3, 7,6, 7,8, 0,3, 0,2, Flere studerende giver unge lav indkomstudvikling, Den disponible indkomst steg kun med 1,5 pct. for unge mellem 20 og 29 år. For hele befolkningen steg den disponible indkomst med 2,9 procent i gennemsnit. Den langsommere indkomstudvikling for de unge er en af de væsentligste drivkræfter bag den stigende indkomstulighed, idet de unge i forvejen har meget lav indkomst. Et andet stort bidrag til udviklingen i uligheden det seneste år, kommer fra den positive udvikling på finansmarkederne og boligmarkederne, der primært kommer de personer til gavn, som har haft overskud i økonomien til at investere., Indkomster for personer 2015, 14. december 2016 - Nr. 528, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. september 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23274

NYT: Falske emails fylder i indbakken

13. august 2019, Den seneste måling af befolkningens it-anvendelse viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år oplever at modtage mails afsendt med en hensigt om at lokke modtageren til at afgive oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., Tre former for misbrug/it-kriminalitet på nettet, Statistikken , It-anvendelse i befolkningen, dækker oplevelser med sikkerhedsproblemer, der kan inddeles i tre hovedgrupper: Misbrug af betalingskortoplysninger, misbrug af identitetsoplysninger for at opnå økonomisk gevinst og misbrug af identitetsoplysninger for at chikanere offeret. Det sidste kaldes ærekrænkelse. , Misbrug af betalingskort- eller identitetsoplysninger for at opnå pengegevinst, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom mange bliver udsat for forsøg på snyd, slipper de fleste med skrækken. Hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider. Omfanget af økonomiske tab grundet it-kriminalitet mod privatpersoner er på samme niveau som i 2015. I 2015 blev der i undersøgelsen spurgt, om man havde været udsat for økonomisk tab som følge af misbrug af kreditkort eller som følge af falske mails og hjemmesider. Hhv. 3 og 4 pct. svarede, at de havde været udsat for økonomisk tab på grund af misbrug af kreditkort eller falske mails og bedrageriske hjemmesider i 2015., Misbrug af identitetsoplysninger til ærekrænkelse, Statistikken måler for første gang oplevelser med it-kriminalitet i forbindelse med misbrug af personoplysninger til at chikanere offeret. Den type misbrug kan fx medføre diskrimination, chikane eller mobning. Det har én pct. af danskerne prøvet. Misbrug af oplysninger, billeder eller andet indhold på sociale medier er en anden form for trussel i forbindelse med vores online adfærd. Af de adspurgte har 2 pct. været udsat for uønsket deling af billeder, videoer eller andet indhold. , Vi stoler mere på it-sikkerheden, Frygten for at blive snydt af it-kriminelle har betydning for vores adfærd på nettet. Det er især i forbindelse med online køb, download af apps, musik og øvrige filer samt brug af offentlig Wi-Fi, at internetbrugere frygter at blive udsat for it-kriminalitet. Mest forsigtige er vi, når det drejer sig om deling af personlige oplysninger på de sociale medier. Hver sjette angiver, at de er mindre villige til at dele personlige oplysninger på sociale medier grundet sikkerhedsbekymringer, og 5 pct. af befolkningen afholder eller begrænser brugen af netbank på grund et bekymringer for it-sikkerheden. Frygt for it-kriminalitet afholder eller begrænser 4 pct. i at kommunikere online med det offentlige. Befolkningens oplevede begrænsning for internetanvendelse grundet frygt for it-sikkerheden har fået mindre betydning siden 2015, hvor en større andel afholdt sig fra eller begrænsede deres brug af udvalgte online aktiviteter., Kilde: Egne beregninger, som ikke kan genfindes i statistikbanken., Sikkerhedskopiering, Hyppig sikkerhedskopiering mindsker risikoen for tab af dokumenter, data, bille-der, mv. ved nedbrud eller angreb fra it-kriminelle. 60 pct. af befolkningen tager back-up af deres filer på online lagertjenester (cloud), en ekstern harddisk eller USB-nøgle. Sikkerhedskopiering er blevet mere udbredt blandt befolkningen end i 2015, hvor 55 pct. af befolkningen tog back-up af deres filer. Forskellen kan bl.a. forklares ved, at en række cloud backup-løsninger sker automatisk, Ni ud af ti er online dagligt i 2019, Danskerne er mere digitale end nogensinde. Andelen af danskere som dagligt eller næsten dagligt er online er steget fra 80 pct. i 2017 til 88 pct. i 2019. De mest ud¬bredte internetaktiviteter er modtagelse af Digital Post fra det offentlige (91 pct.), sende og modtage e-mails (90 pct.), netbank (88 pct.), informationsøgning om varer mv. (81 pct.), internetkøb (80 pct.) og nyheder online (79 pct.)., It-anvendelse i befolkningen 2019 informationssikkerhed, 13. august 2019 - Nr. 298, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. juni 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28912

NYT: Kvinders internetkøb haler ind på mænds

14. juni 2016, Internetkøb bliver stadig mere udbredt. Siden 2009 er der kommet ca. 660.000 flere digitale købere blandt de 16-89-årige danskere. For fem år siden var det kun 62 pct. af kvinderne mod 69 pct. af mændene, der handlede på nettet. Andelen er nu 77 pct. for begge køn. Det betyder, at de fleste 'nye' digitale købere er kvinder., Mænd e-handler dog stadig i større omfang, Mænd er dog fortsat det køn, som handler oftere og for flere penge. Typisk køber mænd også flere forskellige varegrupper eller tjenester. Andelen af mandlige internetkøbere, der køber flere end otte varegrupper, er næsten dobbelt så stor - 16 pct. mod kun 9 pct. hos kvinderne. 12 pct. af digitale købere fylder indkøbskurven med flere end otte forskellige varegrupper eller tjenester., Mere medicin, mad- og dagligvarer i den digitale indkøbskurv, Tøj, overnatning (fx hotelværelser) samt billetter til oplevelser og rejser er fortsat de tjenester og varer, de fleste køber på nettet. Antallet af dem, der klikker sig til dagligvarer og madvarer, er fordoblet på fem år. Flere end 700.000 danskere køber mad- og dagligvarer online i 2016. Medicin er en anden varegruppe, der oplever markant stigning. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet - det er mere end dobbelt så mange som i 2011. Til gengæld fylder musik, film, CD'er og DVD's mindre i den elektroniske indkøbskurv. Her skal det dog understreges, at disse køb er erstattet af køb af streamingstjenester. , Internetkøb på tværs af grænser vinder frem, Udenlandske forhandlere tiltrækker stadig flere danske internetkunder. Nethandel på tværs af landegrænser stiger mere end e-handel i danske netbutikker. Det er især mænd, der handler over grænsen. Dette gælder for nethandel både indenfor og udenfor EU's grænser. , Hyppighed og omfang (beløbsstørrelse) for internethandel fordelt efter køn. 2016, , Internetkøb, Beløbsstørrelse , , 1-2 , gange, 3-5 , gange, Mere end , 5 gange, Under , 750 kr. , 750-, 7.500 kr., Over , 7.500 kr., , pct. af dem, der har e-handlet i de seneste 3 måneder, Alle, 35, 36, 24, 26, 49, 11, Mænd, 32, 37, 26, 22, 49, 15, Kvinder, 38, 36, 21, 29, 49, 8, Internethandel fordelt på køn, , 2011, 2016, , Alle, Mænd, Kvinder, Alle, Mænd, Kvinder, , pct. af befolkningen 16-89 år, Har e-handlet indenfor det seneste år, 65, 69, 62, 77, 77, 77, Danske netbutikker, 54, 57, 51, 64, 65, 63, Netbutikker indenfor EU men ikke danske , 26, 30, 22, 36, 40, 31, Netbutikker udenfor EU, 11, 14, 8, 16, 21, 12, , pct. af dem, der har e-handlet inden for det sidste år, Abonnementer til internet, tv- eller telefoni, 39, 41, 37, 41, 45, 38, Billetter til fly, tog, mv andre rejseprodukter, 55, 57, 54, 61, 60, 61, Computerhardware (tablet, iPad, harddisk, højtalere, tastatur), 22, 33, 11, 30, 41, 19, Dagligvarer (madvarer, husholdnings-, toiletartikler), 12, 10, 14, 20, 18, 22, Elektronik (mobil, kamera, tv, osv.), 36, 46, 25, 30, 40, 19, Film, musik, video (dvd, CD'er, osv.), 41, 45, 37, 25, 28, 22, Medicin, 7, 7, 7, 13, 13, 14, Møbler, legetøj og andre ting til huset, 44, 47, 41, 49, 48, 50, Overnatning i forbindelse med ferie (hotelreservation), 60, 60, 59, 57, 56, 58, Tøj, sports- og fritidsudstyr, 50, 46, 55, 61, 58, 63, It-anvendelse i befolkningen 2016, 14. juni 2016 - Nr. 265, Hent som PDF, Næste udgivelse: 14. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21933

NYT: Ni ud af ti kommunikerer digitalt med det offentlige

11. december 2015, 92 pct. af den danske befolkning mellem 16 og 89 år har NemID. Det betyder at mere end ni ud af ti voksne danskere er i stand til fx at modtage breve fra kommunen eller Skat i den digitale postkasse, e-boks. Dermed er målet om at 80 pct. af danskerne skal kunne modtage digital post fra det offentlige nået. Digital post med det offentlige blev obligatorisk i november 2014., Stort set alle erhvervsaktive har NemID, Ser man alene på befolkningen i den erhvervsaktive alder, har 96 pct. en NemID. Andelen af ældre, der har en NemID, er noget lavere. 86 pct. af de 65-74-årige har NemID og det svarer til niveauet året før. For de 75-89-årige har kun 57 pct. en NemID. Kontakten mellem borgerne og offentlige myndigheder foregår via en række forskellige kanaler. , Færre henvender sig personligt til offentlige myndigheder, På spørgeskemaet svarer de fleste, at de - blandt andre muligheder - har anvendt digital selvbetjening eller hjemmeside hos offentlige myndigheder. Andelen er i 2015 på 40 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til niveauet året før. Fordelt på aldersgrupper ligger den erhvervsaktive del af befolkningen på 40 pct. eller højere, mens de 65-74-årige ligger på 30 pct., og de 75-89-årige ligger på 13 pct., Samlet set er der færre i 2015, der henvender sig til det offentlige ved personligt fremmøde - 20 pct. i 2015 mod 22 pct. året før. For mænd er der 5 procentpoint færre, mens der for kvinder var 1 procentpoint flere med personligt fremmøde., Fritagelse for digital post med det offentlige, Der er mulighed for at søge og få fritagelse for digital post med det offentlige. Det har 11 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år fået. Det er den ældste del af befolkningen, der i de fleste tilfælde har fået fritagelse., Manglende computer fritager oftest for digital post, Den hyppigste årsag til fritagelse for digital post med det offentlige er , manglende adgang til computer i eget hjem, . Næsthyppigst angives begrundelsen for fritagelsen med , anden årsag, . Dog er der for kvindernes vedkommende angivet , fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse, i lige så mange af tilfældene som , anden årsag, ., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 digital kommunikation med det offentlige , 11. december 2015 - Nr. 601, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. oktober 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25396

NYT: Flere ældre har handlet online

24. juni 2020, Tre ud af fire borgere over 16 år har handlet på nettet inden for de seneste tre måneder. Fra 2019 til 2020 er der en stigning på 5 procentpoint i alt, og det er den højeste stigning i de seneste syv år. Der er relativt flest nye online købere blandt de 75-89-årige med en stigning på 65 pct. siden 2016. Det er den største stigning blandt aldersgrupperne. Den næststørste stigning ses blandt de 65-74-årige, hvor stigningen er på 25 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, ., Stor relativ stigning af indvandrere og efterkommere der handler online, Blandt de 16-89-årige indvandrere og efterkommere, der har foretaget digitale køb inden for de seneste tre måneder, ses en stigning på 18 pct. hvilket er tre gange højere end stigningen blandt etniske danskere. Der, hvor der er størst forskel på indvandrere eller efterkommere og etniske danskeres online handel, er køb af færdiglavet mad, som 44 pct. af de etniske danskere køber, mod 37 pct. af indvandrere eller efterkommere. Omvendt er der flere indvandrere eller efterkommere, der køber computer, tablet og mobiltelefon o.l. med 31 pct. mod 26 pct. af de etniske danskere. 22. pct. af indvandrere eller efterkommere køber sportsudstyr på nettet mod 18 pct. af de etniske danskere. , Flere e-handlende under COVID-19, Stigningen i udbredelsen af internetkøb bør bl.a. ses i lyset af COVID-19. Hvor mange fysiske butikker har været ramt af nedgang eller hel nedlukning, ses det iflg. undersøgelsen om, It-anvendelse i befolkningen 2020, , at det modsatte har gjort sig gældende inden for nethandlen. Flere har måttet ty til de digitale løsninger i hverdagen, fx online møder, sociale medier, e-læring og altså også nethandel, se ovenfor. Dataindsamlingen forløb under coronakrisen, hvor der bl.a. var nedlukninger af mange butikker. , Flest køber tøj og sko, take-away og ting til hjemmet online, Varer som tøj, sko og sportstøj er normalt en af de mest udbredt varekategorier, som borgere køber online. I 2020 er det da også den mest populære fysiske vare, der leveres til hoveddøren eller pakkeboksen med 56 pct. I 2020 spørges både til , færdiglavet mad, og , måltidskasser eller levering af dagligvarer, som hhv. 43 pct. og 19 pct. har købt online. Hver tredje har købt , ting til hjemmet, ; fx kan det være møbler, gardiner, gulvtæpper eller haveredskaber, mens hver fjerde har klikket sig til computerudstyr, tablet, telefon eller tilbehør i 2020. Samme andel har i året investeret i anden elektronik; fx elkedel, støvsuger o.l. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, ., Vi handler også flere gange på nettet, 61 pct. af borgerne fra 16-89 år har surfet på netbutikker og bestilt varer mellem 1-5 gange inden for de seneste tre måneder, hvilket er lidt færre end i 2019, hvor 65 pct. svarede det samme. Til gengæld er der lidt flere, der har købt varer mere end fem gange. Der er 31 pct. som har købt varer online seks gange eller mere. I 2019 gjaldt det 29 pct. I forhold til hvor mange kroner borgere har shoppet for, svarer størstedelen af de 16-89-årige, at de har købt varer for 750 til 3.750 kr. En fjerdedel har brugt for 750 kr. eller mindre, og en tilsvarende andel har købt for mere end 3.750 kr., Kilde: , It anvendelse i befolkningen 2020, ., Stor stigning i borgere, der streamer film og serier, Ser man på digitale varer, er , film og serier, den varegruppe, der købes af flest online købere. Det er 59 pct. af befolkningen, der har adgang til mindst én streaming tjeneste, som Netflix, HBO og Viaplay. I 2018 svarede 50 pct., at de havde set film og serier via kommercielle streamingtjenester. Der er 43 pct. i befolkningen, der har købt adgang til en musiktjeneste som Spotify, Apple Music, Tidal mv. I 2018 svarede 63 pct. af borgerne fra 16-89 år, at de hørte musik via streaming og webradio. Den lavere andel, der har købt adgang i 2020, indikerer, at en stor del af befolkningen kun bruger gratis tjenester som fx Youtube. Andelen af borgere, der har købt spil til en pc eller smartphone er 28 pct., mens 27 pct. har købt software, apps eller opgraderinger. I 2019 var billetter til biografer, koncerter o.l. den mest populære varegruppe med 68 pct. af befolkningen. Online køb af billetter har oplevet et fald på 21 procentpoint, hvilket formentlig kan forklares ved COVID-19 og nedlukningerne af en række kulturinstitutioner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, og , bebrit16, ., It-anvendelse i befolkningen 2020, 24. juni 2020 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juli 2021, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30793

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation