Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2341 - 2350 af 3386

      NYT: Indkomstfremgang i 2019

      27. november 2020, Ændret 20. august 2021 kl. 08:00, Der var desværre en fejl i datagrundlaget bag opgørelsen af gini-koefficienten, angivet i sjette afsnit. Tallet for 2019 er ændret fra 29,8 til 29,6 i 2019, og derudover er anden figur ændret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I 2019 var den gennemsnitlige , disponible indkomst, på 243.400 kr. for alle i Danmark over 15 år, der har boet i landet hele året. Det er efter korrektion for prisudviklingen en vækst på 6.400 kr. eller 2,7 pct. i forhold til 2018. Det bringer 2019 ind på tredjepladsen over år med højest indkomstvækst siden årtusindeskiftet. Væksten kommer efter en årrække med en relativ stabil indkomstfremgang på mellem 1,2 og 2,4 pct. For gruppen af 65-69-årige steg indkomsten med 4,1 pct., hvilket delvist kan tilskrives senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet pga. den hævede pensionsalder., Kilde: Beregnet på tal fra , www.statistikbanken.dk/indkp201, Godt år for de selvstændige, Den gennemsnitlige erhvervsindkomst er i gennemsnit steget med 5.600 kr. siden 2018. Særligt de selvstændige har bidraget hertil. Øget virksomhedsoverskud bidrager med 2.000 kr. til stigningen, hvilket er ganske markant i betragtning af, at de selvstændige udgør under en tiendedel af de beskæftigede. Det gennemsnitlige virksomhedsoverskud har ikke været højere, siden det toppede i 2006 og efterfølgende dykkede med finanskrisen. , Færre personer på kontanthjælp og dagpenge, På trods af, at satserne for kontanthjælp og dagpenge steg med omkring 1,8 pct. i 2019, så ligger de samlede indkomster herfra på stort set samme niveau som i 2018. Det skyldes, at antallet af personer på disse ydelser er faldet lidt. Den samlede indkomst fra offentlige pensioner er derimod steget lidt. Her modvirkes den hævede pensionsalder af højere satser og , flere ældre, . Samlet voksede de offentlige overførsler med 900 kr. i gennemsnit for alle personer over 14 år., Store formueindkomster, Der har været store gevinster at hente på aktiemarkedet i 2019. I 2019 resulterede det i en bruttoformueindkomst på 15.300 kr. i gennemsnit, hvilket ikke er set højere siden 2007, hvor den var på 16.400 kr. I 2007 var det dog med markant større bidrag fra renteindtægter. I 2019 er renteindtægterne stort set ikke-eksisterende. Nogle har ligefrem oplevet negative renter på indlån i bankerne. Udviklingen i 2019 bæres af rekordhøje gevinster og udbytter på aktiemarkedet. Formueindkomsten er relativt koncentreret i toppen af indkomstfordelingen og bidrager således til at gøre indkomsterne højere i toppen af fordelingen og til antallet af personer med indkomster over 1 mio. kr. , Næsten 100.000 har en indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat er vokset til i alt 99.900 personer i 2019. Det er efter korrektion for prisudviklingen 7.800 flere personer end i 2018. Antallet af personer med under 125.000 kr. er til gengæld faldet med 32.400 personer, sammenlignet med 2018. , Udvikling i gennemsnitsindkomsten for personer over 14 år. 2019-priser,  , 2017, 2018, 2019, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2017-2018, 2018-2019,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 325,1, 328,5, 338,1, 3,4 , 9,6, Erhvervsindkomst, 224,8, 228,9, 234,5, 4,1 , 5,6, Offentlige overførsler, 62,9, 62,2, 63,1, -0,7, 0,9, Private pensionsudbetalinger, 22,3, 23,0, 23,2, 0,7 , 0,2, Formueindkomst, brutto, 13,3, 12,5, 15,3, -0,8, 2,8, Renteudgifter, 11,4, 10,7, 10,3, -0,7, -0,4, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 105,6, 106,3, 110,2, 0,7 , 3,9, Disponibel indkomst, 233,5, 237,1, 243,4, 3,6 , 6,3,  , 1.000 personer, Indkomst før skat ,  ,  ,  ,  ,  , 1 mio. kr. eller derover, 90,7, 92,2, 99,9, 1,5, 7,8, 500.000 - 999.999 kr., 578,6, 612,7, 642,3, 34,1, 29,6, 300.000 - 499.999 kr., 1464,6, 1480,9, 1502,8, 16,3, 21,9, 200.000 - 299.999 kr., 1038,2, 1035,5, 1045,2, -2,7, 9,7, 125.000 - 199.999 kr., 802,4, 796,3, 784,2, -6,2, -12,0, Under 125.000 kr., 770,1, 756,7, 724,3, -13,4, -32,4, Anm.: I tabellen indgår kun udvalgte indkomsttyper. Se den detaljerede opdeling i statistikbanken. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, og , indkp221, ., Valget af ulighedsmål har stor betydning, Indkomstuligheden udvikler sig i forskellig retning afhængig af, hvilket mål man anvender. De høje formueindkomster og store virksomhedsoverskud bevirker, at indkomsten er vokset meget i den absolutte top af indkomstfordelingen. Det betyder, at de ulighedsmål, der påvirkes af personer med meget høje indkomster vokser en del fra 2018 til 2019. Det ses fx på , gini-koefficienten, , som stiger fra 29,1 til 29,, 6, . Ser man derimod på andelen af personer i , lavindkomstfamilier, , der har under 50 pct. af medianindkomsten, så er billedet et andet. Denne andel falder fra 8,69 pct. til 8,55 pct. og indikerer hermed et fald i indkomstuligheden. Indkomstfremgangen har været større i bunden af indkomstfordelingen end omkring medianindkomsten. Det betyder, at de indkomstulighedsmål, der ikke påvirkes af meget høje indkomster eller store tab, peger i retning af let faldende indkomstulighed fra 2018 til 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, og , ifor12p, ., Indkomster for personer 2019 indkomstfordeling, 27. november 2020 - Nr. 440, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2021, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32003

      NYT: Brug af adskillige sociale medier hitter blandt unge

      28. november 2016, Hele 97 pct. af unge danskere mellem 15 og 18 år anvender sociale netværkstjenester. Tre ud af fem har en profil på mindst fire sociale medier og 35 pct. bruger mindst fem. Kun tre pct. fravælger at være på sociale medier. 15-årige unge er for første gang inkluderet i Danmarks Statistiks omfattende årlige undersøgelse om danskernes internetvaner takket være et samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen., Facebook, Snapchat og Instagram er mest udbredt, De mest populære online mødesteder blandt unge mellem 15-18 år er Facebook, Snapchat og Instagram. Tre ud af fire har en profil på alle tre sociale medier. 86 pct. af unge danskere tjekker Facebook flere gange dagligt eller mindst én gang om dagen. 67 pct. er dagligt på Snapchat, en app, der blev lanceret for blot fem år siden. Det første billede blev delt på Instagram i 2010 - i dag tiltrækker tjenesten ca. 130.000 daglige brugere blandt danske unge. Hver fjerde unge har en profil på Twitter men kun få (3 pct.) sender eller læser tweets dagligt. 13 pct. af de unge finder inspiration på idé-katalog app'en, Pinterest, der startede i 2010., Internettet er kilden til unges underholdning, Underholdning og socialt samvær er de to vigtigste formål med internetbrug hos danske unge. 99 pct. ser video fra deletjenester fx Youtube. 94 pct. hører eller streamer musik fra internettet. Godt fire ud af fem spiller ofte online spil sammen med andre. Tre ud af fem uploader og deler eget indhold såsom billeder, video eller kommentarer. Samtlige førnævnte aktiviteter er mere udbredte blandt unge end blandt danskere over 18 år. Til gengæld har unge et mindre forbrug af online nyheder (60 pct.) sammenlignet med resten af befolkningen (67 pct.)., Unge vil have internet på farten, Andelen af dem, der anvender internet uden for deres hjem eller skole, er 95 pct. blandt de 15-18-årige. Blandt resten af befolkningen bruger 83 pct. internet på farten. Ni ud af ti unge anvender deres mobil til at gå på nettet mod kun syv ud af ti blandt de 19-89-årige. Hver anden ung går på nettet uden for deres hjem via en bærbar computer eller tablet. Den tilsvarende andel er 33 pct. blandt de 19-89-årige danskere., Alle er online, Hele 100 pct. af de unge angiver, at de har brugt internet inden for de seneste tre måneder. 98 pct. er online hver dag eller næsten hver dag. Blandt resten af befolkningen anvender 85 pct. internet hver dag eller næsten hver dag. 99 pct. af danskere mellem 15 og 18 år har adgang til internet i hjemmet. Andelen er 93 pct. blandt de 19-89-årige., Internetadgang og udvalgte internetaktiviteter. 2016,  , 15-89 år, 15-18 år, 19-89 år,  , pct. af befolkningen, Internetadgang i hjemmet , 93, 99, 93, Internetbrug inden for de seneste tre måneder , 94, 100, 94, Internetbrug hver dag eller næsten hver dag , 85, 98, 85, Mobil adgang til internet udenfor hjemmet mv , 84, 95, 83, Mobil adgang via mobiltelefon eller smartphone , 73, 93, 72, Mobil adgang via bærbare, laptop eller tablet , 34, 49, 33, Internetaktiviteter i de seneste tre måneder,  ,  ,  , Anvende sociale netværkstjenester , 70, 97, 68, Lytte til musik , 57, 94, 54, Læse nyheder , 66, 60, 67, Læse eller downloade online bøger, e-bøger , 20, 32, 19, Oprette websites, blogs , 10, 11, 9, Se internet streamet TV, live eller catch-up TV fra fx dr.dk,  ,  ,  , eller TV2 Play , 46, 59, 45, Se video fra deletjenester fx Facebook, Youtube eller Instagram , 70, 99, 68, Se video on demand fra kommercielle udbydere fx HBO, Netflix , 44, 75, 43, Spille eller downloade spil , 43, 83, 41, Uploade og dele eget indhold fx tekst, billeder eller video, 39, 60, 38, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016 brug af sociale medier, 28. november 2016 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. juni 2017, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28056

      NYT: 2016 var lidt af en tåreperser for danske biograffilm

      16. marts 2017, Danske film solgte 2,7 mio. biografbilletter i 2016, hvilket er næsten 1,4 mio. færre end i 2015, og det laveste antal siden 2009. Selvom dansk film samlet set havde et lavt billetsalg, er de to mest sete film dog danske, nemlig , Flaskepost fra P, med 688.000 solgte billetter og , Klassefesten 3: Dåben, med 525.000 solgte billetter. I alt blev der i 2016 solgt 13 mio. biografbilletter, hvilket er et fald på 6 pct. i forhold til 2015., Dansk films markedsandel var på 21 pct., Dansk films andel af det samlede billetsalg faldt fra 30 pct. i 2015 til 21 pct. i 2016. Siden år 2000 har dansk films andel af det samlede billetsalg svinget mellem 17 pct. og 32 pct. 36 danske film havde premiere i 2016 mod 35 året før. I 2016 opnåede seks danske film at sælge over 100.000 biografbilletter, mens 14 danske film opnåede det samme året før. Det bedste år for dansk film siden 1980 var i 2008, hvor dansk film solgte knap 4,3 mio. billetter. Det dårligste år var 1995 med kun 776.000 solgte billetter. , Amerikanske film har den højeste markedsandel, I 2016 blev der i danske biografer vist 512 film fra 40 forskellige lande. Der blev solgt knapt 7,8 mio. billetter til amerikanske film i 2016, hvilket er 12 pct. flere end i 2015. 60 pct. af alle solgte biografbilletter var således til amerikanske film, selvom kun 37 pct. af alle viste film og 42 pct. af alle premierefilm var amerikanske. 189 amerikanske film fandt vej til danske biografer i 2016 heraf 107 premierefilm. Den mest sete amerikanske film i 2016 var , The Revenant, med 341.000 solgte billetter. , Lidt flere biografsæder, I 2016 var der 163 biografer i Danmark med i alt 444 sale og 61.200 sæder. Siden 2000 er antallet af biografsæder steget med ca. 6.000, mens antallet af biografer stort set er uændret., De ti mest sete film solgte 29 pct. af alle billetter, Der blev solgt billetter for 896 mio. kr. i 2016. 29 pct. af samtlige solgte billetter og 31 pct. af alle billetindtægterne stammede fra de ti mest sete biograffilm. , De ti mest sete biograffilm. 2016, Filmens navn, Nationalitet, Premiere, uge, Antal solgte, billetter, Billet-, indtægter,  ,  ,  , 1 000 billetter, 1, 000, kr., I alt,  ,  , 12, 994, 895, 526, Flaskepost fra P, Danmark/Sverige, 09, 688, •, Klassefesten 3: Dåben, Danmark, 40, 525, •, The Revenant, USA, 03, 341, •, Zootropolis, USA, 06, 332, •, Rogue one: A Star Wars story, USA, 50, 330, •, Deadpool, USA, 06, 324, •, Kæledyrenes hemmelige liv, Japan/USA, 31, 322, •, Fantastiske skabninger og hvor de findes, USA/Storbritannien, 46, 319, •, Kollektivet, Danmark, 02, 293, •, Kung Fu Panda 3, Kina/USA, 11, 280, •, Anm.: Film med to nationaliteter er koproduktioner., Populære filmserier, Fire af de ti mest sete film var en del af en filmserie. , Flaskepost fra P, , , Rogue one: A Star Wars story, , , Klassefesten 3:Dåben, , og , Kung Fu Panda 3, . , Flaskepost fra P, er den tredje filmatisering af Jussi Adler-Olsens bøger. De foregående var , Kvinden i buret, og , Fasandræberne, . Tilsammen har de solgt 2,1 mio. billetter. Alle tre film i serien om , Klassefesten, har også været store biografsucceser, som i alt har solgt 1,6 mio. billetter. De otte , Star Wars, film har samlet set solgt knapt 3,9 mio. billetter, mens , Kung Fu Panda, serien har solgt under 1 mio. billetter., Gennemsnitligt antal tilskuere pr. film. Alle film og premierefilm 2016,  , 2007, 2008, 2009, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , gns. antal tilskuere pr. film, Årets premierefilm:,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Alle lande, 47, 58, 60, 51, 45, 55, 52, 47, 50, 49, Danmark, 76, 117, 71, 85, 87, 127, 122, 103, 106, 70, Norden ekskl. Danmark, 2, 20, 201, 4, 27, 19, 30, 20, 5, 31, Europa udenfor Danmark, 27, 32, 57, 21, 22, 30, 18, 14, 25, 20, Verden udenfor Europa og USA, 9, 11, 27, 19, 8, 7, 7, 18, 9, 29, USA, 56, 60, 63, 66, 55, 58, 59, 60, 63, 69, Færre tilskuere i gennemsnit til danske film, Der blev i gennemsnit solgt 70.000 billetter pr. film til danske premierefilm og næsten lige så mange til amerikanske film (69.000). Fra 2015 til 2016 faldt det gennemsnitlige tilskuerantal til danske film med 34 pct., mens amerikanske premierefilm oplevede det højeste antal gennemsnitlige antal solgte billetter pr. premierefilm siden 2003., Biografer og film 2016, 16. marts 2017 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. april 2018, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24590

      NYT: Små indkomstforskelle uden for de store byer

      13. november 2017, De indkomstmæssige forskelle er mindst, når man kommer uden for de store byer. Den mindste forskel på de høje og lave indkomster findes på Læsø, med en P90/10-rate på 2,42. I de fleste landkommuner er P90/10-raten under 2,75, hvilket er lavt i forhold til raten for hele landet, som er på 3,26. Landkommunerne er ofte kendetegnet ved få udeboende unge som studerer kombineret med en høj andel af pensionister og lønmodtagere, hvoraf knap så mange er i den høje ende af lønskalaen. Dette bidrager til en mere jævn fordeling af indkomsterne. Fordelingsmålet P90/10 beregnes ved at dele indkomstgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst., Ulighed afspejler både sociale forskelle og livscyklen, De største indkomstskel finder man i de store byer og i kommunerne nord for København, hvor særligt Gentofte Kommune skiller sig ud. Her er ratioen på 5,79. Når Gentofte skiller sig ud, hænger det blandt andet sammen med en stor gruppe, som tjener mange penge på arbejdsmarkedet og sikrer en høj indkomst i toppen. Samtidig bidrager både den udbredte brug af au-pair ordningen og den store andel af studerende blandt kommunens udeboende unge til, at indkomsten i bunden af indkomstfordelingen er relativ lav set i forhold til kommunens generelle indkomstniveau. Mens kombinationen af mange store indkomster og au-pair er et udtryk for sociale forskelle, så afspejler de studerendes bidrag til uligheden blot, at de unge er på et midlertidigt stadie i livscyklen med lav indkomst. , Derfor anvendes P90/10 på kommunalt niveau, P90/10, er et ulighedsmål, der viser den indkomstmæssige afstand mellem familier i toppen og bunden af indkomstfordelingen beregnet på den , ækvivalerede disponible indkomst, . P90/10 påvirkes - i modsætning til andre ulighedsmål - ikke af enkeltpersoner med ekstreme indkomster. Det gør P90/10 velegnet til måling af ulighed over tid i mindre befolkningsgrupper fx i kommunerne. P90/10 beregnes ved at dele den øverste , decilgrænse, med den nederste decilgrænse. , Forbrug og opsparingsmuligheder er vokset mest i toppen, Den gennemsnitlige , disponible indkomst, for personer over 14 år er i 2016 på 223.400 kr. Det er en stigning på 52 pct. siden 1990 efter korrektion for prisudviklingen. Stigningen er dog ikke lige fordelt. Grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst er målt på ækvivaleret disponibel indkomst vokset med 25 pct. til 125.400 kr. i 2016. , Medianindkomsten, voksede derimod med 41 pct. og grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst er vokset med 63 pct., Indkomstuligheden vokser fortsat, Et andet mål for indkomstulighed er , Gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,79 til 29,01 i 2016 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur som fulgte finanskrisen stagnerede indkomstulighed kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. I 1990 var Gini-koefficienten på 22,16. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Andelen af personer i , lavindkomstfamilier, er steget. Andelen som har en indkomst under 50 pct. af medianindkomsten, er vokset fra 7,8 pct. til 8,3 pct. det seneste år. Grænsen for at tilhøre lavindkomstgruppen følger medianindkomsten, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et udtryk for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end normen i samfundet. Indikatoren har indtil i år heddet , Risiko for fattigdom, ., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1990, 2000, 2010, 2015, 2016,  , tusinde kr. (2016-priser), Disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 147,0, 180,1, 209,5, 220,8, 223,4,  ,  ,  ,  ,  ,  , Ækvivaleret disponibel indkomst,  ,  ,  ,  ,  , Median, 165,9, 192,4, 225,1, 230,7, 234,3,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,5, 5,2, 7,2, 7,8, 8,3, Under 60 pct. af medianen, 9,6, 10,3, 12,0, 13,1, 13,7,  , ratio, P90/10 , 2,49, 2,68, 2,96, 3,17, 3,26,  , gini point, Ginikoefficienten, 22,16, 24,38, 27,47, 28,79, 29,01, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes på , www.statistikbanken.dk/2435, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Manglende data, Data om skattefri kontanthjælp er mangelfulde i 2016 og effekten af kontanthjælpsloftet på den særlige støtte mangler helt i data. Effekten heraf er modsatrettet. Førstnævnte er estimeret til at betyde, at gennemsnitlig disponibel indkomst måles omkring 250 kr. for lavt, og den forøger Gini med omkring 0,04 gini-point i 2016. Herfra skal fratrækkes en lidt mindre effekt af kontanthjælpsloftet i særlig støtte, som ikke har kunnet estimeres. Nettoeffekten heraf er altså ukendt. Effekten af de manglende data er i begge tilfælde størst i lavindkomstgrupperne., Fremrykning af statistikken, Offentliggørelsen af indkomststatistikken er fremrykket. Fremrykningen betyder, at data er baseret på et tidligere udtræk fra SKAT. Baseret på estimater vurderes det, at disponibel indkomst måles gennemsnitligt omkring 500 kr. lavere som følge af fremrykningen, og gini måles omkring 0,03 gini-point højere som følge af fremrykningen. En stor del af de revisioner, som ikke kommer med i den nye udgave af statistikken, vedrører selvstændige., Indkomster for personer 2016 indkomstfordeling, 13. november 2017 - Nr. 441, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. oktober 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29481

      NYT: Privat overnatning via platforme sker i storbyerne

      29. januar 2019, Køb af overnatning udbudt af private personer via digitale platforme som fx Airbnb er væsentligt mere udbredt i storbyerne end i resten af landet. Næsten hver femte københavner klikker sig til overnatning udbudt af private. Dermed er københavnerne de flittigste købere af privat overnatning. Herefter følger aarhusianerne, aalborggenserne og odenseanerne. Det viser den seneste , undersøgelse om danskernes it vaner, ., Ti pct. flere finder privat overnatning på nettet, Én ud af ti danskere købte overnatning på internettet udbudt af private i 2017. Et år senere er andelen 11 pct. Den seneste undersøgelse fra 2018 viser dermed en stigning på 10 pct. i forhold til 2017. Køb af overnatning hos private er fortsat mest udbredt blandt de 25-34 årige., Danskerne er mindre villige til at dele eller udleje egen bolig mv., Danskerne vil hellere leje andres bolig end dele deres egen bolig eller sommerhus med fremmede. Andelen af danskere, der udbyder privat overnatning, er med 4 pct. væsentligt lavere end de 11 pct., der køber overnatning hos andre. Alligevel er der på udbudssiden også sket en stigning i forhold til 2017, hvor andelen lå på 3 pct. Salg af privat overnatning er mest udbredt blandt 25-44-årige. Den geografiske opdeling viser, at udbud af privat overnatning ─ i lighed med køb af overnatning fra private ─ er mest udbredt i storbyerne., Også virksomheder benytter sig af private overnatninger, Hver tiende virksomhed køber overnatning hos private via digitale platforme, men der er stor variation mellem brancherne. Inden for , information og kommunikation, bruger 22 pct. af virksomhederne private overnatningstjenester, mens andelen kun er 3 pct. for virksomhederne inden for , bygge og anlæg., Andelen af virksomheder, der anvender private indlogeringstjenester, er 15 pct. inden for , erhvervsservice og, 8-9 pct. inden for , handel, samt, transport, og , industri mv., Læs mere om virksomhedernes køb af deleøkonomiske tjenester i Nyt fra Danmarks Statistik 2018:350, , Flest i Hovedstaden køber logi hos private på nettet, ., Køb af privat overnatning er mere populært i nabolandene end i Danmark, Når det handler om at købe overnatning fra andre privatpersoner via digitale platforme, ligger danskernes deltagelse i deleøkonomien betydeligt under EU-gennemsnittet. Det fremgår af , nye tal fra Eurostat, ,, at 19 pct. af EU-borgerene købte overnatning fra private i 2018. Andelen var 18 pct. i 2017. Irland ligger i top med hele 26 pct. efterfulgt af Storbritannien og Spanien. Danmark ligger også lavt i forhold til de øvrige nordiske lande., Privat overnatning formidlet på digitale platforme fordelt på købers og udbyders bopæl og alder. 2018,  , Køber overnatning, Udbyder overnatning,  , pct. af befolkning, Byen København, 18, 7, Region Hovedstaden uden Byen København, 11, 4, Region Sjælland, 8, 1, Odense, 13, 4, Region Syddanmark uden Odense, 9, 4, Aarhus, 14, 6, Region Midtjylland uden Aarhus, 8, 3, Aalborg, 13, 6, Region Nordjylland uden Aalborg, 8, 2,  ,  ,  , Alle, 11, 4, 16-24 år, 12, 4, 25-34 år, 16, 6, 35-44 år, 13, 6, 45-54 år, 12, 4, 55-64 år, 7, 2, 65-74 år, 4, 2, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 deleøkonomi, 29. januar 2019 - Nr. 27, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32124

      NYT: 75.000 nye e-handlende ældre på to år

      28. juli 2021, Hovedparten i befolkningen i alderen 16-74 år handler online inden for en tremånedersperiode. I 2019 var andelen 74 pct., hvilket i 2021 var steget til 82 pct., en stigning på 8 procentpoint på to år. Det er den største stigning siden 2013 og skal ses i lyset af COVID-19 restriktionerne, hvor adgangen til de fysiske butikker i perioder har været stærkt begrænset. Særligt i den ældre del af befolkningen på 65-74 år var online handel blevet mere udbredt med en stigning i andelen på 24 pct. fra 2019 (52 pct.) til 2021 (65 pct.). Det svarer til ca. 75.000 nye e-handlende på to år i alderen 65-74 år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit07, Flere har købt tøj, færdiglavet mad og ting til hjemmet online, Der var flest onlinekøbere, som bestilte , tøj, sko og accessoires, , , færdiglavet mad, og , ting til hjemmet, , fx møbler, lamper eller haveredskaber. Det var også de tre mest udbredte varegrupper i 2020, men andelene var højere i 2021. Størst fremgang var der for varegruppen , færdiglavet mad fra spisesteder, med 9 procentpoint. I varekategorierne , ting til hjemmet, og , tøj, sko og accessoires, var der også en stigning, men på hhv. 7 og 4 procentpoint i 2021 sammenlignet med sidste år. Hver tredje onlinekøber bestilte , kosmetik og skønhedspleje, , fx makeup, skønhedsprodukter o.l., hvilket gør , kosmetik og skønhedspleje, til den fjerde mest bestilte vare i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit08, 84 pct. af onlinekøbere har købt digitale varer, 84 pct. af de personer, der havde handlet online inden for de seneste tre måneder, havde købt , digitale, varer eller tjenester mindst én gang, fx adgang til streaming af serier eller film, e-bøger, musik, billetter til biografen, spil o.l. Det vil sige varer, der var direkte digital adgang til. I 2021 var de fire mest udbredte digitale varer , film og serier, med 63 pct., , musik, med 49 pct., , digitale spil, og , e-bøger, med hhv. 29 og 27 pct. Til sammenligning havde næsten alle onlinekøbere bestilt mindst én fysisk vare med 98 pct. , Kilde:, It anvendelse i befolkningen 2021, Hvorfor har 20 pct. af internetbrugere ikke handlet online?, Der var dog fortsat næsten 20 pct. af befolkningen, der brugte internettet, men ikke handlede online inden for en tremånedersperiode. Denne gruppe indeholdt ca. 700.000 personer. Det var der flere årsager til. , Den mest udbredte årsag, som 68 pct. af de adspurgte angav, var, at de foretrak at handle personligt, fx se varen eller være loyal over for butikken. Det var især i den ældste aldersgruppe, hvor personlig handel var årsagen til fravalg af det online alternativ, idet fire ud af fem af de 55-74 år svarede dette, mens det samme gjaldt 62 pct. af de 35-54-årige og halvdelen af de 16-34-årige. , Den næstmest udbredte årsag, som halvdelen af de adspurgte angav, var, at de ikke havde et behov for at handle online. Det var over halvdelen i den yngste aldersgruppe, der angav et manglende behov som årsag., Tekniske forhold og bekymringer om sikkerhed afholdt næsten dobbelt så mange fra at handle online i den ældste aldersgruppe (55-74 år) sammenlignet med den yngste. Sikkerhedsforhold er fx beskyttelse af personlig data og kortoplysninger samt returret i forhold til tilbagebetaling og klagemuligheder. De yngste aldersgrupper var i højere grad end de 55-74-årige bekymrede for leveringsomkostningerne. , Manglende viden om, hvordan man handler online, svarede 15 pct. af de adspurgte på 35 år og opefter, mens det kun var 4 pct. i den yngste aldersgruppe, der svarede, at manglende viden var årsag til ikke at handle online. , It-anvendelse i befolkningen 2021, 28. juli 2021 - Nr. 276, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. august 2022, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31883

      NYT: Stor indkomststigning i to år med COVID-19

      16. september 2022, Under COVID-19-pandemien i 2020 og 2021 steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra omkring 345.800 kr. i 2019 (2021-priser) til 370.900 kr. i 2021. Det svarer til en indkomstfremgang på samlet set 7,3 pct. eller 3,6 pct. pr. år i de to år, der var påvirket af COVID-19, korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning lå de årlige vækstrater for de reale indkomster før skat i perioden 2011-2019 i gennemsnit på 1,4 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/INDKP201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat de seneste to år skal ses i lyset af de hjælpepakker, som blev udbetalt for at holde hånden under den danske økonomi under COVID-19. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret 2020 og i foråret 2021. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. til samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet udgjorde i gennemsnit 9.900 kr. pr. person i 2020 og 6.600 kr. pr. person i 2021, målt i 2021-priser. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den samlede personlige indkomst før skat i de to år på samlet set 5,3 pct., korrigereret for prisudviklingen., Indkomststigningen i 2021 skyldes især erhvervsindkomst, Hvor det i 2020 især var engangsudbetalingerne, der medførte en høj stigning i den samlede indkomst før skat i forhold til 2019, var det i 2021 først og fremmest den generelle beskæftigelsesudvikling med en stigning på 124.000 (4,0 pct.) personer med lønindkomst, der i 2021 trak den gennemsnitlige lønindkomst pr. person op. Den gennemsnitlige lønindkomst steg således i 2021 med 3,0 pct. til 238.200 kr. før skat i forhold til året før, målt i faste priser. Det er dog virksomhedsoverskuddet, der har den højeste relative fremgang i 2021 med en stigning på 12,3 pct. til 19.800 kr. pr. person. Til sammenligning steg virksomhedsoverskud under det første år med COVID-19, hvor erhvervslivet i langt højere grad var ramt af nedlukninger end i 2021, kun med 1,5 pct., målt i faste priser. Desuden voksede formueindkomsten i 2021 til i gennemsnit 19.500 kr. per person, hvilket svarer til en stigning på 14,0 pct., målt i faste priser., Indkomstoverførsler faldt i gennemsnit i 2021, En række indkomstoverførsler, der som følge af nedlukning og hjemsendelse af medarbejdere i gennemsnit steg markant i 2020 under det første år med COVID-19, aftog igen i 2021. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der faldt med 17,2 pct. fra i gennemsnit 4.500 kr. i 2020 (2021-priser) til 3.700 kr. i 2021. Også indkomst fra kontanthjælp faldt  i 2021. Faldet var på 12,0 pct. til i gennemsnit 2.400 kr. pr. person., Forskelle på tværs af kommuner i indkomstudviklingen under COVID-19, Den generelle stigning i den samlede indkomst før skat på gennemsnitlig 3,6 pct. pr. år i de to år med COVID-19 (2021-priser), dækker over store forskelle på tværs af de danske kommunegrænser, hvor 29 kommuner havde en stigning i den samlede indkomst før skat på mere end landsgennemsnittet. Gentofte er den kommune, der både havde den højeste indkomstfremgang i de to år med COVID-19 med 5,0 pct. i årligt gennemsnit pr. år i 2021-priser samt det højeste indkomstniveau i 2021 på omkring 746.600 kr. pr. person før skat. Blandt de kommuner med en indkomstfremgang over landsgennemsnittet under COVID-19 indgår også en række jyske kommuner, bl.a. Holstebro, Læsø, Samsø, Silkeborg, Jammerbugt, samt Gulborgsund kommune på Lolland/Falster, der alle havde en stigning på 4,0 pct. og derover i de to år under COVID-19. , Kilde: , www.statistikbanken/INDKP201, Næsten 26.000 flere med indkomst før skat over 1 mio. kr. end før COVID-19, Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2021-priser) steg med 25.900, fra 105.900 i 2019 til 131.800 i 2021, . , Heraf skyldes de 7.000 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr. således kun steget med 18.900. , Indkomster for personer 2021, 16. september 2022 - Nr. 315, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40778

      NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

      29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33389

      NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

      25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt,  , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

      NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

      11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018,  , Hyppighed af køb,  , Størrelsen af køb,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange,  , < kr. 750,  , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <,  , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20,  , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14,  , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation