Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1191 - 1200 af 1477

      TILSTAND_GRAD_AMR

      Navn, TILSTAND_GRAD_AMR , Beskrivende navn, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TILSTAND_GRAD_AMR (tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden) angiver volumen på de enkelte arbejdsmarkedstilstande. TILSTAND_GRAD_AMR=1 svarer til 37 timer om ugen., I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) kan den summerede tilstandsgrad for en person være mindre end 1 eller overstige 1 på et givent tidspunkt. I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) er den summerede tilstandsgrad for en person på et givent tidspunkt 1. I PSD_RAS er det udelukkende lønmodtagere som har en udfyldt TILSTAND_GRAD_AMR. I PSD_RAS hedder variablen TILSTAND_GRAD_AMR_AAR., Detaljeret beskrivelse, Tilstandsgraden er dannet på nedenstående vis for de forskellige socioøkonomiske grupper:, I det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) nedskrives tilstandsgraden stort set ikke. Der sker en nedskrivning af tilstandsgraden for lønmodtagere og selvstændige, når en person samtidig er ledig på dagpenge eller g-dage. Tilstandsgraden for selvstændige nedskrives, når personen samtidig er offentligt forsørget, således at den samlede tilstandsgrad for personen maksimalt kan være 1. De overlappende tilstande som offentligt forsørget kan være: ledighed, barsels- eller sygefravær fra ledighed, aktivering, ledighedsydelse eller kontanthjælp. , I det timenormerede AMR (PSD_AMR_TN) nedskrives tilstandsgraderne, så en person altid har en summeret tilstandsgrad på 1 på et givet tidspunkt. Tilstandene nedskrives efter nedenstående prioriteringsrækkefølge, hvor de første tilstande nedskrives sidst. Det betyder, at job har førsteprioritet, og at der derfor kun nedskrives tilstandsgrader i et job, hvis personen ikke har andre arbejdsmarkedstilstande med lavere prioritet, der kan nedskrives. Såfremt en person har flere job, som samlet har en tilstandsgrad over 1, nedskrives tilstandsgraderne i jobbene forholdsmæssigt efter antallet af timer i jobbene., I AMR (både PSD_AMR_UN og PSD_AMR_UN) er tilstandsgraderne (før evt. nedskrivning) dannet på nedenstående vis:, Selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er tilstandsgraden imputeret. Timebegrebet for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i AMR er tilnærmet betalte timer for lønmodtagere. Udgangspunktet for imputeringen er betalte timer for lønmodtagere fra eindkomstregistret. Herefter foretages en korrektion for, hvor mange timer selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder mere end lønmodtagere på baggrund af information fra arbejdskraftundersøgelsen (fordelt på lederkode). Ubetalte timer og kriminelle timer (herunder sort arbejde) indgår ikke i timebegreberne., Lønmodtagere: For lønmodtagere er tilstandsgraden beregnet på baggrund af de betalte timer fra eindkomstregistret. Formlen tilstandsgraden er beregnet ud fra er følgende:, (Løntimer/160,33)*(månedens længde/(job_slut_dato-job_start_dato)), De betalte timer i eindkomst er i nogle tilfælde imputeret. Andelen af imputerede timer er højest i starten af perioden. I 2008 er 16 pct. af timerne imputeret, mens andelen kun er 6 pct. i 2013. I de tilfælde, hvor der i AMR er imputeret et job ved kortvarigt fravær under 45 dage, er der også imputeret timer/tilstandsgrad i jobbet. Det er gjort, fordi formålet med AMR er at opgøre den volumen, der knytter sig til den normale beskæftigelse (usual employment). Såfremt man ønsker at ekskludere de imputerede timer ved midlertidigt fravær, kan det gøres ved at ekskludere arbejdsmarkedstilstande, hvor FRAVAER_BESK_KODE=4 (midlertidigt fraværende fra beskæftigelse). Hermed ekskluderes imputerede job ved kortvarigt fravær under 45 dage., Offentligt forsørgede: Tilstandsgraden beregnes ved at sætte de indberettede timer i ugen i forhold til den p.t. gældende timenorm på 37 timer., Andre grupper: Personer under ordinær uddannelse, produktionsskolelever, pensionister, børn og unge og personer uden for arbejdsstyrken har en tilstandsgrad på 1. , Kursister har en beregnet tilstandsgrad ud fra det antal timer, de er på kursus i ugen sat i forhold til 37 timer. , Øvrige uden for arbejdsstyrken er residualgruppen. Når en person ikke har hvad der svarer til sammenlagt 37 timer bliver der imputeret en arbejdsmarkedstilstand med tilhørende TILSTANDS_GRAD_AMR, som gør at den summerede tilstandsgrad svarer til 37 timer. , Populationer:, Tilstandsgrad for arbejdsmarkedstilstanden, Populationen i det ikke-timenormerede AMR (PSD_AMR_UN) og det timenormerede AMR (PSD_AMR)_TN består af arbejdsmarkedstilstande som er i inputregistrene uanset om man har bopæl i Danmark eller ej. Arbejdsmarkedstilstandene dækker hele året. Populationen i PSD_RAS er lønmodtagere (SOC_STATUS_KODE=131-138). Ønskes tilstandsgraden opgjort for andre socioøkonomiske grupper skal PSD_AMR_UN eller PSD_AMR_TN anvendes. , Værdisæt, TILSTAND_GRAD_AMR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/befolkningens-tilknytning-til-arbejdsmarkedet--ras-/tilstand-grad-amr

      BESKST

      Navn, BESKST , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus 1980 til 2001 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BESKST er kode for en persons væsentligste indkomstkilde i løbet af året. Hovedaktiviteten er fastlagt ud fra forholdet mellem indkomsterne på de forskellige aktivitetsområder. , Detaljeret beskrivelse, Variablen BESKST afløses i år 2002 af variablen BESKST02. Se også vedlagte bilag for sammenhængen mellem BESKST og BESKST02., Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST kodeværdien for perioden fra 1993 til 2001. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST kodeværdi fastlægges ved særskilt procedure, jf. vedlagte bilag "BESKST. PPT"., I variablen BESKST er der otte forskellige kategorier. For langt de fleste personer giver kategoriseringen sig selv. , Selvstændigt erhvervsdrivende (kodeværdi lig 1) får størstedelen af deres indkomst fra deres virksomhed. lønmodtagere (kodeværdi lig 4) får størstedelen af deres indkomst som løn. Pensionister (kodeværdi lig 7) får størstedelen af deres indkomst som pension, og medarbejdende ægtefæller (kodeværdi lig 2) får størstedelen af deres indkomst som medarbejdede ægtefælles indkomst., For fastlæggelsen af personer med mere end én væsentlig indkomst er der lavet en række beslutningsregler, jf. nedenstående beskrivelse af hovedforløb og vedlagte bilag "BESKST.PPT". Denne gruppe omfatter lønmodtagere med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 3), pensionister med selvstændig virksomhed (kodeværdi lig 6) og lønmodtagere med understøttelse (kodeværdi lig 5). , Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST i perioden 1993 til 2001:, 1: Selvstændig er karakteriseret ved, at personen er eneejer af en virksomhed, og overskuddet i virksomheden er større end summen af løn og folke-førtidspension., 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved, at indkomsten som medarbejdende ægtefælle er større end lønnen., 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, og overskuddet af den selvstændige virksomhed er mindre end summen af løn og folke-førtidspension, og at personen har fuld ATP- beskæftigelse (indbetalt fuldt ATP- bidrag hele året)., 4: lønmodtager er karakteriseret ved, at personen ikke har selvstændig virksomhed, og lønnen er over et grundbeløb (1998: 42.224 kr., reguleres med forbrugerprisindeks), og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved, at personen er lønmodtager, ikke har selvstændig virksomhed, lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist, og summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb., 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved, at personen er eneejer af virksomhed, at summen af løn og pension er større end overskuddet af virksomheden, at personen ikke er fuldtidslønmodtager, og pensionen er større end overskuddet af den selvstændige virksomhed., 7: Pensionist er karakteriseret ved, at personen ikke er eneejer af en virksomhed, og at lønnen er under grundbeløbet, eller pensionen er større end lønnen., 8: Øvrige, består af personer, som ikke er i en af kategorierne en til syv., Grundbeløbet i modellen svarer til et halvt års løn for en elev på laveste sats. , For perioden 1980 til 1992 dannes BESKST-kodeværdierne lidt anderledes, men hovedprincipperne er de samme. For gruppen med kodeværdi BESKST lig med fem (lønmodtager med understøttelse) er afgrænsningen noget anderledes. Persongruppen er afgrænset til under 60 år, og det er alle former for kontanthjælp og dagpenge sammen med løn, der skal være over grundbeløbet, for at en person får kodeværdi BESKST lig fem. Fra 1993 er det summen af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der skal være over grundbeløbet, jf. ovenfor., Ændringen fra 1992 til 1993 giver et mindre fald i antal personer med BESKST-kodeværdi lig fem og en stigning i personer med kodeværdi lig otte. , Der er mange personer, som skifter kodeværdi fra det ene år til det andet. Fra 1997 til 1998 skifter 10 pct. kode., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 1996, Tabel, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_BESKST - Beskæftigelsesstatus, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 01, Selvstændig, 02, Medarbejd., 03, Lønmodt. m. virksom., 04, Lønmodtager, 05, Lønmodtager med understøt., 06, Pensionist m. virksom., 07, Pensionist, 08, Øvrige, 99, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst

      SOCIO

      Navn, SOCIO , Beskrivende navn, Socioøkonomisk klassifikation fra 1994 til 2001 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2001, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Den socioøkonomiske klassifikation dannes ud fra oplysninger om væsentligste indkomstkilde for personen. Ud fra indkomstkilden fastlægges, om personen er selvstændig erhvervsdrivende, medarbejdende ægtefælle, lønmodtager, arbejdsløs, eller om personer er uden for arbejdsstyrken, herunder pensionist. , De selvstændigt erhvervsdrivende videreopdeles efter, hvor mange ansatte de har i deres virksomhed, og lønmodtagerne opdeles efter, hvilke færdigheder der kræves til deres job., Detaljeret beskrivelse, SOCIO er dannet for perioden 1994 til 2001., I dannelsen af SOCIO findes først de personer,hvis hovedindkomst er efterløn og overgangsydelse (kodeværdi 323). Derefter findes personer, som har været ledige mindst halvdelen af året (kodeværdi 2)., For de resterende personer følger SOCIO variablens hovedopdeling i variablen BESKST (beskæftigelsesstatus)., Sociogrupperne videreopdeles for selvstændige ud fra antal ansatte i virksomheden, og for lønmodtagere ud fra hovedgrupper i fagklassifikationsvariablen (DISCOALLE_INDK), jf. tabel 2 i vedlagte bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc". Da der er ændringer i datagrundlaget for dannelsen af DISCOALLE_INDK, vil der også være ændringer i dannelsen af SOCIO, jf. beskrivelsen af variablen DISCOALLE_INDK., Pensionister (BESKST lig syv) opdeles i folkepensionister (alder større eller lig 67) og førtidspensionister. Gruppen af personer med ingen eller næsten ingen erhvervs- og eller overførselsindkomst (beskæftigelsesstatus BESKST lig otte) opdeles i uddannelsessøgende og andre. Denne gruppe personer karakteriseres som uddannelsessøgende (SOCIO02 lig med 31), hvis de er uddannelsessøgende første oktober eller har været uddannelsessøgende i mindst tre måneder i løbet af året. De resterende med beskæftigelsesstatus BESKST lig otte klassificeres som øvrige, SOCIO lig 33., SOCIO afløses af variablen SOCIO02, som dækker perioden fra 2002., I variablen SOCIO02 er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret jf. variablen BESKST02 (beskæftigelsesstatus fra 2002). Det skyldes, at der har været et stigende antal personer, som er markeret som selvstændige hos SKAT, uden at der er aktivitet i virksomheden. Ændring i opgørelsesmetoden er ved optælling for år 2000 opgjort til 22.000 færre selvstændige., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Den kan ikke direkte sammenlignes med SOCIO, men er den, der kommer tættes på, jf. vedlagte bilag DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc., Variablen NYSTGR, som dækker perioden før 1994, har nedenstående hovedgrupperinger, som er baseret på stillingskategorier, hvor opdelingen i SOCIO er baseret på de færdigheder, der kræves for at udfylde det givne job., Hovedkategorier for NYSTGR:, Selvstændige, 1100-1499, Medarbejdende ægtefælle, 2100-2990, Direktør mindst 20 ansatte, 3200-3900, Direktør 0-19 ansatte og overordnet funktionær, 4201-4299, Ledende funktionær, 4301-4399, Funktionær i øvrigt , 4401-4499, Faglært arbejder, 4506-4599, Ikke faglært arbejder, 4601-4699, Lønmodtager uoplyst funktion, 4799, Uddannelsessøgende, 5100, Pensionist, 5400, Øvrige, 5500, Bilag, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, D460202.TXT_SOCIO - Sociokode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Ikke i AKM, 11, Selvstændig antal ansatte ikke oplyst, 111, Selvstændig 50 eller flere ansatte, 112, Selvstændig 10-49 ansatte, 113, Selvstændig 1-9 ansatte, 114, Selvstændig ingen ansatte, 12, Medarbejdende ægtefælle, 13, Lønmodtager, stillingsangivelse ikke oplyst, 131, Lønmodtager med ledelsesarbejde, 132, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på højeste niveau, 133, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på mellemniveau, 134, Lønmodtager i arbejde der forudsætter færdigheder på grundniveau, 135, Andre lønmodtagere, 2, Arbejdsløs mindst halvdelen af året, 31, Elever min. 15 år, under uddannelse, 321, Førtidspensionister, 322, Folkepensionister, 323, Efterlønsmodtager mv., 33, Andre, 4, Børn, 999, Ikke i AKM

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/socio

      PEROEVRIGFORMUE

      Navn, PEROEVRIGFORMUE , Beskrivende navn, Aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Øvrig formueindkomst omfatter aktieindkomster, skattepligtig indtægt fra udlejning af sommerhus, indtægt ved udlejning af helårsbolig en del af året, reservefondsudlodninger fra kreditforeninger, overskud/underskud på skibsanparter, visse fortjenester ved salg af fast ejendom, visse fortjenester ved salg af aktier, visse kursgevinster på værdipapirer og udbytter af investeringsforeningsbeviser., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af PEROEVRIGFORMUE_13, PEROEVRIGFORMUE = PEROEVRIGFORMUE_13+AKAPSKL , I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.5 og benævnes 'Øvrig formueindkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, PEROEVRIGFORMUE indgår i variablen FORMUEINDK_NY (samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig)., Nogle af de øvrige formueindkomster indgår ikke fuldt ud, da kun den skattepligtige del heraf regnes med. En del af de øvrige formueindkomster kommer til i løbet af perioden efter 1980. , Nogle af disse har været skattefri (dvs. at Danmarks Statistisk ikke har oplysninger om indkomstarten), indtil de indgår her. Andre har tidligere indgået i andre indkomstvariable i højkvalitetsdatasættet. I de tilfælde hvor der har kunnet skaffes information herom, er det nedenfor beskrevet, hvilken variabel indkomstarten ligger i for tidligere år., I 1980 omfatter variablen aktieudbytte af danske aktier, andelsbeviser o.l. Gevinst ved salg af pantebreve. Fortjeneste eller tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år betales i stedet særlig indkomstskat, og indkomsten ligger i stedet i variablen særlig indkomst (QSAR). , Fra 1. juli 1981 inkluderes salg af aktier, andelsbeviser o.l.(hvis de er ejet mindst tre år er gevinsten skattefrit for ikke erhvervs/spekulationsmæssigt salg og dermed ikke i PEROEVRIGFORMUE), mens det kommer til almindelig beskatning, hvis værdipapiret er ejet mindre end tre år, og dermed indgår i PEROEVRIGFORMUE. For salg før 1. juli 1981 lå denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst)., Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer registreret hos manden., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. , Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) udenlansk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_GL., Fra 1987 inkluderes kursgevinster og -tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente samt nettorenter i udenlandsk virksomhed (lå tidligere i variablen RESUINK_GL anden ikke klassificeret indkomst). Fra 1987 endvidere inkl. skattefri udenlandsk kapitalindkomst indberettet til SKAT. , Fra 1987 inkluderes skattepligtige kursgevinster i virksomhed ikke; de ligger i stedet fra dette år i variablen RENTEINDK (renteindtægter i virksomhed)., Fra 1991 beskattes visse aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktieindkomster, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc"., I 1992 inkluderes renter af pantebreve, der ikke er i depot (ligger før og efter 1992 i variablen RENTEINDK (renteindtægter fra Danmark))., Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året. Før 1993 indgår denne indkomst sammen med SKATs beregnede lejeværdi af egen bolig i variablen OVSKEJD. Denne variabel indgår i det gamle indkomstbegreb bruttoindkomst (BRUTTO), men ikke i det nye indkomstbegreber i højkvalitetsdatasættet for personindkomst., Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse og sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997".Før 1995 ligger denne indkomst i variablen QSAR (særlig indkomst). , Fra 2000 udgår udbytter fra rene obligationsbaserede investeringsforeningsbeviser, flyttes til variablen renteindtægter fra Danmark (RENTEINDK)., Fra 2001 foregår indberetningen af aktieudbytter til SKAT fra depoter (registre i pengeinstitutter mv.) mod tidligere af skatteyderen. Det giver en kraftig stigning i antallet af små formueindkomster fra 2000 til 2001., Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til skat af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "Skatten", 2007. Se også vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc", og variablen AKTIEINDK (aktieindkomster)., Aktieindkomsterne (AKTIEINDK) er den største enkeltindkomst i PEROEVRIGFORMUE. Der er store databrud i denne variabel som følge af ændringer i aktieindkomsternes placering i skatteberegningen og ændringer i indberetningsmåden og reglerne for indberetning, jf. vedlagte bilag, "aktieindkomstindberetning.doc" samt variablen AKTIEINDK. , Bilag, aktieindkomstindberetning, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, hvor beløbet er forskellig fra 0., Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år og som har beløb forskellig fra nul. , Værdisæt, PEROEVRIGFORMUE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/peroevrigformue

      ADRXFREM

      Navn, ADRXFREM , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året efter. Variablen ser således fremad i tid til november året efter., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (Arbejdssteds adressekode, se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. , Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - i alle andre situationer end de beskrevne, Hvor variablen er blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1984 og 1985., Antallet af adresseændringer stiger i 1984 og 1985. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1984 og 1985 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1984 og 1985) og PCTTILB (for 1985) er lig med 0 (nul) eller blank. PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år og PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år., For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (arbejdsstedets løbenummer) og IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid se under emnegruppen Arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB (Identitet for arbejdssted fremad i tid/Identitet for arbejdssted tilbage i tid og LBNR (arbejdsstedets løbenummer)., Forklaring af brud i 2006., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2006., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (Arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXFREM - Adresseændring for arbejssted året efter, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE året efter, 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxfrem

      ADRXTILB

      Navn, ADRXTILB , Beskrivende navn, Adresseændring for arbejdssted i året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver om der har fundet en adresseændring sted for et arbejdssted mellem det aktuelle år og året før. Variablen ser således tilbage i tid til november året før., Detaljeret beskrivelse, I denne variabel markeres det, om en adresseændring har fundet sted. Variablen indeholder ikke en adressekode, idet denne angives i variablen ADRESSE (se under emnegruppen arbejdssteder). , I det følgende redegøres for, hvorledes en adresseændring registreres. , En adresseændring forekommer, hvis der er ændring i arbejdsstedets adresse året efter det aktuelle. Adressen defineres her som kommunekoden og vejkoden for det enkelte arbejdssted. Det betyder, at adresseændringen udelukkende defineres ud fra kommune- og vejkode for arbejdsstedet. Der tages ikke hensyn til husnummeret, idet dette kan korrigeres fra det ene år til det næste. , Adressen er uændret:, - hvis arbejdsstedet har samme kommune- og vejkode i begge år. , - i de tilfælde, hvor kommunekoden er ens i begge år, og vejkoden er lig uoplyst (0000) i det ene af de pågældende år., Adressen er ændret:, - hvis kommunekoden og vejkoden er ændret året efter., - I alle andre situationer end de beskrevne, Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation bagud i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer blandt oprettede arbejdssteder, hvor IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) = 01, T4 eller T1. , Er variablen blank, angiver det, at der ingen relation fremad i tid forefindes for kommune og vejkode. Dette forekommer for nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid) = N1, N4 eller A1 (nedlagt, nedlagt via overgang til selvstændig uden ansatte pr. november (i samme branche) eller afgang (ingen forbindelse til arbejdssted året efter)., Forklaring af brud i 1985 og 1986., Antallet af adresseændringer steg i 1985 og 1986. Dette forklares i det følgende., Virksomhedsbegrebet i IDA er et personbaseret virksomhedsbegreb. Arbejdssteders identitet bestemmes hvert år hovedsageligt via personbaserede koblinger, men for de arbejdssteder, hvor dette ikke er muligt, bestemmes identiteten via ikke-personbaserede koblinger. Disse arbejdssteder kaldes også for de "resterende" arbejdssteder. På de "resterende" arbejdssteder forekommer ingen gengangere af hovedbeskæftigede lønmodtagere på de pågældende arbejdssteder i de to år, der sammenlignes. , I 1985 og 1986 er adresseændringskoden ikke fuldgyldig for arbejdssteder, hvis identitet er bestemt via "resterende" arbejdssteder på grund af fejl i den fulde adressekode for 1985. , Dette svarer til, at PCTFREM (for 1985) og PCTTILB (for 1985 og 1986) er lig med 0 (nul) eller blank. (PCTFREM angiver antal "genganger-personer" mellem det aktuelle år og året efter i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år, mens PCTTILB angiver antal "genganger-personer" mellem året før og det aktuelle år i pct. af antal hovedbeskæftigede lønmodtagere i det aktuelle år.), For yderligere information om bestemmelse af arbejdsstedernes identitiet via henholdsvis ikke-personbaserede koblinger og personbaserede koblinger henvises til LBNR (løbenummer) og IDFREM/IDTILB ((identitet for arbejdssted frem i tid henholdsvis tilbage i tid) se under emnegruppen arbejdssteder)., Hvorvidt en adresseændring har fundet sted for det pågældende arbejdssted indgår som del i regelsættet for bestemmelsen af samme arbejdssted over tid. For yderligere oplysninger om dette henvises til IDFREM/IDTILB og LBNR., Forklaring af brud i 2007., Kommunalreformen, pr. 1. januar 2007, medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer, hvilket bevirker den store stigning i ændring af adressekoder i 2007., For en yderligere uddybning af kommunalreformens betydning for arbejdsstedsidentiteten henvises til variablen LBNR (arbejdsstedets løbenummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_ADRXTILB - Adresseændring for arbejdssted i året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Uændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000, 1, Ændret ADRESSE i forhold til året før., 01-01-1980, 31-12-3000

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/adrxtilb

      ANDLEDAR

      Navn, ANDLEDAR , Beskrivende navn, Andel af arbejdere med årsledighed, pct. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen blandt hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere (pstill=35 og 36) med årsledighed, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, i procent., Detaljeret beskrivelse, Variablen er defineret for hovedbeskæftigede arbejdere/lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36, henholdsvis faglært arbejder/lønmodtagere på grundniveau og ikke faglært arbejder/lønmodtager på grundniveau, som har været ansat på arbejdsstedet året før og været ledige i året. , Beregningen foretages kun, hvis der forekommer ansatte på arbejdsstedet året før. Blank angiver således, at der ingen hovedbeskæftigede forekommer overhovedet eller forekommer i den relevante gruppe. Rækken missing i tabellen afspejler antallet af blanke., Andelen af hovedbeskæftigede lønmodtagere med PSTILL=35 og 36 med årsledighed beregnes efter følgende formel: , if still in (35,36) and ANSXTILB = 'U' then do;, ant3536+1;, if ARBLED gt 0 then do;, antarble+1;, sumarble+ARBLED;, end;, ....., if ant3536>0 then ANDLEDAR=round(round(antarble*100)/ant3536); else ANDLEDAR=0;, ANSXTILB: Ansættelsesændring i forhold til året før. Dokumentationen for Ansxtilb kan ses under emnegruppen beskæftigelse. "U" angiver at der er tale om en uændret ansættelse på arbejdsstedet., ant3536: antal lønmodtagere med PSTILL= 35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet året før., ARBLED: Ledighedsgrad i arbejdsår. Dokumentationen for denne kan ses under emnegruppen ledighed og beskæftigelsesforanstaltninger. Denne skal være større end nul, for at lønmodtagere medgår i beregningen af ANDLEDAR, Antarble: antallet af lønmodtagere med PSTILL=35 og 36, som har været ansat på arbejdsstedet i året før, og som har en årsledighedsgrad større end nul i det aktuelle arbejdsår, Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af arbejdere/lønmodtagere beregnes således som antallet af lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 med en positiv årsledighedsgrad divideret med samtlige lønmodtagere med en PSTILL=35 og 36 ansat på arbejdsstedet året før. , Variablen er irrelevant for 1980, idet der ingen ansatte forekommer året før 1980., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdier 35 ændrede tekst fra "faglært arbejder" til "lønmodtager på grundniveau" og PSTILL-værdier 36 ændrede tekst fra "ikke faglært arbejder" til "anden lønmodtager"., Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af lønmodtagerne er den nye SOCIO/DISCO. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig. For nærmere information om dette henvises til PSTILL (under beskæftigelse). , (se evt. tabel 9 i RAS 1. januar 1997, Statistiske Efterretninger arbejdsmarked 1998:21)., Variablen kan antage værdien 000-100., Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Eksempel på tabel og graf., I 2000 er 90 pct.-percentilen lig 25. Det betyder, at 90 procent af arbejdsstederne har en andel af arbejdere med årsledighed under 25 procent. De arbejdssteder, der ligger i 90-percentilen og derover har en andel af udskilte på 25 procent eller derover., I årene 2003 og frem er antallet af missing meget højt i forhold til tidligere år. Dette er en fejl, da 0 sættes til missing. Dette rettes ved opdateringen af IDA2008. Graf og tabel vil således også korrigeres., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDLEDAR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andledar

      DISPON_13

      Navn, DISPON_13 , Beskrivende navn, Indkomst efter skat og renteudgifter tillagt beregnet lejeværdi af egen bolig. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og ører., Med virkning fra 2013 blev beregningen af den disponible indkomst revideret. Variablen DISPON_13 afløste hermed den tidligere variabel DISPON_NY., Disponibel indkomst omfatter løn, overskud af egen virksomhed, pensioner og andre overførsler, renteindkomster og udbytter fra værdipapirer mv. Hertil tillægges en beregnet lejeværdi af egen bolig. Fra denne indkomst fra-trækkes skatter, renteudgifter, betalte underholdsbidrag mv. Resultatet bliver den disponible indkomst. Dette beløb er et godt mål for, hvor meget der er tilbage til forbrug eller opsparing mv., Når der for boligejerne er tillagt et beregnet beløb - lejeværdi af egen bolig - er det for bedre at kunne sammenligne med dem, der bor til leje. Boligejere sparer den husleje, som lejere skulle have betalt for den samme bolig, hvis den var en udlejningsbolig. Til brug for sammenligningen af boligejeres og lejeres indkomst er det derfor relevant at beregne en fiktiv leje af egen bolig., Normalt vil indkomsten være et positivt beløb, men for især selvstændigt erhvervsdrivende kan den blive negativ - fx i forbindelse med store skattemæssige afskrivninger på investeringer, eller fordi virksomheden det pågæl-dende år gav underskud. Hertil kommer, at det sker, at indkomsten eller enkelte dele af indkomsten bliver negative i forbindelse med efterregulerin-ger, hvor man fx har fået udbetalt et for stort beløb i en art overførselsind-komst, som så efterfølgende betales tilbage., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende indkomster, der enten er beskattet på anden måde eller er skattefri, ikke:, - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og ar-bejdsgivers andel) , - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Lotterigevinster mv., - Helbredstillæg til pensionister og forskellige skattefri tilskud til medicin mv., Sorte indkomster, der burde have været beskattet, men som den skattepligti-ge ikke har oplyst skattemyndighederne om, indgår naturligvis heller ikke., Detaljeret beskrivelse, Variablen DISPON_13 er beregnet således ud fra øvrige variable: DISPON_13 = PERINDKIALT_13 +LEJEV_EGEN_BOLIG -RENTUDGPR -SKATMVIALT_13 -UNDERHOL PERINDK_IALT_13 er personindkomst i alt ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig og før fradrag af renteudgifter LEJEV_EGEN_BOLIG er beregnet lejeværdi af egen bolig efter 2013 defi-nitionerne RENTUDGPR er fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed SKATMVIALT_13 er skat (ekskl. kirkeskat), arbejdsmarkedsbidrag og sæelig pension i alt UNDERHOL er betalt underholdsbidrag til børn eller ægtefælle Sammenhæng med variable før 2013-revisionen: DISPON_13= DISPON_NY +KISKAT -UDL_BETALT_SOCBIDRAG (2011-) +GRON_CHECK (2010-) +tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag - udgået fra 2013 -OVSKEJD07 (2007-) -OVSKEJD02_NY (1987-2006) +LEJEV_EGEN_BOLIG +VARMEHJALP (2008-2009) DISPON_NY er indkomst efter skat og renter (samlet indkomst fratrukket renteudgifter, skat m.m.) KISKAT er kirkeskat. Kirkeskatten blev tidligere behandlet som en egentlig skat, men opfattes nu som et frivilligt bidrag til kirken, selv om det opkræves via skattesystemet. UDL_BETALT_SOCBIDRAG er udenlandske betalte sociale bidrag GRØN_CHECK er kompensation for grønne afgifter OVSKEJD07/OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig (opgø-relse efter metode før 2013-revisionerne) VARMEHJALP er varmehjælp til folkepensionister Ændringer over tid. De væsentligste ændringer i opgørelsen af den disponible indkomst: 2016: Udtræksdatoen for statistikken ændres til primo august i året efter ind-komståret mod tidligere primo november. Samlet betyder fremrykningen en stigning i den disponible indkomst på 0,2 pct. Årsagen er især, at indkomsten opgjort på det tidligere tidspunkt er højere for nogle selvstændige med negative indkomster, der først bliver regi-streret på et senere tidspunkt. 2016: Børnebidrag, hvor kommunen har lagt beløbet ud for den bidragspligtige, medtages som indkomst. 2002: Skattefri kontanthjælp og varmehjælp indgår i registret. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst. 1994: Beregningen af lejeværdi af egen bolig ændres til at bygge på ejendomsvær-dien, jf. LEJEV_EGEN_BOLIG 1994: Arbejdsmarkedsbidrag af løn og overskud af egen virksomhed indføres. 1994: Kontanthjælp, folke- og førtidspension bruttoficeres. - dvs. at bruttobeløbene blev sat op, men samtidig blev de skattepligtige. 1990: Revalideringsydelsen bruttoficeres fra oktober 1990 - dvs. at bruttobeløbet blev sat op, men samtidig blev det skattepligtigt. 1986: Lejeværdi af egen bolig blev beregnet ud fra overskud af egen bolig (OVSKEJD). Denne værdi indgik ikke for alle boligejere, så LEJEV_EGEN_BOLIG mangler for ca. 20 pct. af personerne i 1980-1982 faldende til 4 pct. i 1986. 1984: Fra 1984 inkluderes skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret. 1983: Formueindkomst og -udgift opgøres for sambeskattede personer på den enkelte, mens de tidligere blev opført hos manden., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, DISPON_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/dispon-13

      FORMUEINDK_BRUTTO

      Navn, FORMUEINDK_BRUTTO , Beskrivende navn, Renteindtægter og realiserede tab/gevinster på værdipapirer, ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig- fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., FORMUEINDK_BRUTTO er dannet i forbindelse med revisionen af indkomsterne for 2013. Læs mere om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13 og vedlagte bilag , "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx"., Formueindkomsten brutto er summen af renteindtægter og øvrig formueindkomst, som består af aktieudbytter samt realiserede tab/gevinster på værdipapirer., Ekskl. beregnet lejeværdi af egen bolig, samt fra1987 ekskl. indkomst fra selvstændig virksomhed. , I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nr.26 og benævnes 'Formueindkomst, brutto'., http://www.dst.dk/stattabel/1179, FORMUEINDK_BRUTTO har negative værdier som følge af tab på værdipapirer., Beløb i kroner og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable FORMUEINDK_BRUTTO= QRENTIND+PEROEVRIGFORMUE_13 Hvor: QRENTIND er samlede skattepligtige renteindtægter i Danmark undtagen renteindtægt i selvstændig virksomhed PEROEVRIGFORMUE_13 er aktieindkomst, overskud/underskud af skibsanparter, lejeindtægt sommerhus mv., ekskl. formueindkomst i selvstændig virksomhed. Sammenhæng med definitioner fra før 2013 FORMUEINDK_BRUTTO= FORMUEINDK_NY-KAPITVIRK-OVSKEJD07(2007-2013)-OVSKEJD02_NY(1984-2006) Hvor: FORMUEINDK_NY er samlede formueindkomster inkl. beregnet lejeværdi af egen bolig KAPITVIRK er samlet kapitalindkomst fra virksomhed OVSKEJD07 er beregnet lejeværdi af egen bolig OVSKEJD02_NY er beregnet lejeværdi af egen bolig. Vedr. ændringer i definitionen se bilaget "hvorfor_skifte_til_2013_definitionerne.docx" Ændringer over tid I 1980 består FORMUEINDK_BRUTTO af renteindtægter og udbytte af værdipapirer (aktieudbytter mv.), fortjeneste og tab ved salg af disse, hvis de er ejet mindre end to år, eller hvis de er købt i forbindelse med erhverv (køb/salg af værdipapirer). Hvis aktierne og værdipapirerne er ejet mindst to år, betales i stedet særlig indkomstskat (se variablen QSAR (særlig indkomst)). Gevinst ved salg af pantebreve indgår også i formuevariablen. De væsentligste ændringer i formueindkomsten er følgende: Fra 1981: Salg af aktier, andelsbeviser o.l. ejet mindst tre år bliver skattefrit for ikke-erhvervsmæssigt og spekulationsmæssigt salg og indgår dermed ikke i FORMUEINDK_BRUTTO. Omvendt kommer det til almindelig beskatning, hvis det er ejet mindre end tre år og ligger dermed i FORMUEINDK_BRUTTO. Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Fra 1983 opgøres den separat for de to personer. 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af aktier og konvertible aktier ejet mindre end tre år. Fra 1986 inkluderes nettoindkomst, hvor skibsvirksomhed er bierhverv (skibsanparter) og udenlandsk positiv kapitalindkomst, som før 1986 ligger i RESUINK_13 (indkomster, der ikke har kunnet klassificeres). Fra 1987 inkluderes kursgevinster og tab ved salg af obligationer og andre værdipapirer, der ikke opfylder mindstekrav til pålydende rente, nettorenter i udenlandsk virksomhed og skattefri udenlandsk kapitalindkomst. Kapitalindkomster fra selvstændig virksomhed flyttes fra 1987 til overskud af selvstændig virksomhed - variablen NETOVSKUD_13. Fra 1991 beskattes aktieindkomster særskilt. Det påvirker indberetningen af aktier, jf. vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning.doc". Fra 1993 inkluderes lejeindtægt ved udlejning af sommerhus samt helårsbolig en del af året (før 1993 indgår denne indkomst ikke). Fra 1996 inkl. fortjeneste ved salg af ejendom, dog er fortjeneste ved salg af ejerlejligheder undtaget, hvis familien har boet i boligen en del af ejerperioden. Det samme gælder for en- og tofamiliehuse samt sommerhuse når det samlede grundareal er under 1400 kvadratmeter- der er undtagelsesmuligheder for kravet om 1400 kvadratmeter, jf. publikationen "SKATTEN 1997". Fra 2006 ændres beskatningsregler og dermed indberetning til SKAT af aktieindkomster ved salg af aktier, jf. publikationen "SKATTEN" 2007. Se også det vedlagte bilag "aktieindkomstindberetning.doc" og variablen AKTIEINDK (ak-tieindkomster). Fra 2016 baseres indkomsten på udtræk fra Skats registre primo august i året efter indkomståret mod tidligere primo november. Fremrykningen har især betydning for overskud af selvstændig virksomhed. I 2015 er der blandt fuldt skattepligtige personer på mindst 15 år i augustudtrækket. Uændret antal personer med formueindkomst sammenlignet med novemberudtrækket. Den gennemsnitlige formueindkomst er 0,4 pct. mindre i augustudtrækket end i novemberudtrækket., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, FORMUEINDK_BRUTTO har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/formueindk-brutto

      LOENMV_13

      Navn, LOENMV_13 , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beløb i kr. og øre., Generel Officiel beskrivelse (Internet):, LOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelses-godtgørelser samt værdi af aktieoptioner. , Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY., Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket- også frivillige ekstra pensionsbidrag administreret af arbejdsgiver er fratrukket). , Løn indbetalt på feriekonto for timelønnede samt for funktionæransatte ved jobophør/skifte indgår i lønnen på det tidspunkt, hvor beløbet indsættes på feriekontoen., Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., LOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to-fire uger af sygeperioden. De indgår også i LOENMV_13., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 findes variablen under indkomsttype nummeret 7 og benævnes 'Løn '., http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) Hvor: LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet QSKATFRI er skattefri lønindtægt JUBJUB er jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser (ekskl. del indsat på pensionsordning) QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønning ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede (de første 2 til 4 uger varierer over tid) ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge til timelønnede(de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver. LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten: ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13 Hvor: ERHVERVSINDK_13 er erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig. Sammenhæng med definitioner fra før 2013 revision: LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007) Hvor: LOENMV er løn mv. i alt. Ændringer over tid Fra 1983 inkl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens § 33A (ny exemption), Før 1983 ligger det i variablen RESUINK_13. Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS). Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats op-lysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slut-ligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slut-ligningsregisteret. Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS). Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13). Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland). Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR). Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv. udnyttet i året, jf. ligningslovens § 16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten). 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13). Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver (ligger i variablen RESUINK_13). Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003. Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13) Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.). Fra 2013 indgår den del af obligatoriske arbejdsmarkedspensioner, som indbetales på aldersopsparing i lønnen. Fra 2013 udbetales flextilskud direkte til fleksjobberne og indgår derfor ikke længere i lønnen, men i variablen FLEXLON_TILSKUD, som er en del af koontanthjælpsvariablene., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat. Beløb forskelligt fra 0 i vedhæftet graf og tabel., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne"under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer samt med den ekstra betingelse, at personen skal have et beløb forskelligt fra nul. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang, og hvor beløbet er forskelligt fra nul. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1, samt alderen ultimo året større end 14 og beløbet forskelligt fra nul. , Værdisæt, LOENMV_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/loenmv-13
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation