Forside

Søgeresultat

Viser resultat 821 - 830 af 1477

FAMRENTEUDGIFTER

Navn, FAMRENTEUDGIFTER , Beskrivende navn, Samlede fradragsberettigede renteudgifter for familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlet beløb for alle personer, der tilhører samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster., Samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomhedsrenter., Inkl. løbende provisioner med videre og reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter (Ligningsloven §15J), der er forfalden i det pågældende år. Morarenter indberettes for det kalenderår, hvor der sker opkrævning., Variablen omfatter renteudgifter af gæld i pengeinstitutter, pensionskasser, realkreditinstitut, kurstab ved omlægning af kontantlån, pantebreve og renter af studielån (medgår først, når renterne betales). , Renter af boligstøttelån er ikke fradragsberettigede og indgår derfor ikke her., Beløbene er i kr. og øre., Detaljeret beskrivelse, Renteudgifter er en sumvariabel for alle personer i den samme E-familie pr. 31. december i indkomståret (familier inkl. hjemmeboende børn under 25 år)., FAMRENTEUDGIFTER er baseret på QRENTUD2 fra Personindkomster., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter, indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993). Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget, som er påløbne renter i studietiden. (Se også publikationen "Skatten", diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan renteudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når de betales., FAMRENTEUDGIFTER inkluderer fradragsberettigede renter fra udlandet, dog med visse undtagelser., Renter af skattebøde indgår i rentefradraget., Renteudgifterne er fra 1990 til 2012 faldet med 14 pct. Dette skyldes især, at rentesatsen er faldet kraftigt i perioden., Se mere information om provisioner, gebyrer m.m. i Ligningsloven §8. Der indgår kun de elementer, som kan fradrages i skatten. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Alle familier, som var bosiddende i Danmark. Familien er defineret pr. 31. december i indkomståret., Populationen i datasæt, som udleveres af Forskningsservice, omfatter alle familier, som var bosiddende i Danmark 31. december i indkomståret. I publikationer og statistikbanktabeller inkluderes kun familier, hvor mindst én voksen har været bosiddende i Danmark både primo og ultimo året (fuldt skattepligtige), og som ved årets udgang er mindst 15 år. For at genskabe denne population skal det betinges, at FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. I vedhæftede tabel og graf er populationen den samme som den, Danmarks Statistik publicerer på, hvor FAMANTALFSKATTEPLIGTIGE > 0. , Værdisæt, FAMRENTEUDGIFTER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famrenteudgifter

REF_TILDATO

Navn, REF_TILDATO , Beskrivende navn, Til-dato i perioden , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ansættelsesforholds sluttidspunkt i tællingsåret., Den dato inden for referenceåret hvor ansættelsesforholdet er sluttet og eller perioden er afsluttet. (Dvs. for størstedelens vedkommende vil det være 31/12-20&aar)., Detaljeret beskrivelse, Den dato inden for tællingsåret, hvor ansættelsesforholdet er sluttet., REF_TILDATO indberettes af de respektive lønsystemers brugere, hvorfor den for nogle ansættelsesforhold kan være upræcis. For eksempel kan en timelønnet blive ved med figurere i et lønsystem i en periode uden at faktisk have arbejdet. Men der råder også den samme usikkerhed vedr. de fastlønnede, og usikkerheden gældende ansættelsens slutdato omfatter samtlige sektorer. , Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, REF_TILDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/ref-tildato

LEDARS

Navn, LEDARS , Beskrivende navn, Ledighedsårsag (DUR) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1998, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen LEDARS angiver dagpengemodtagerens ledighedsårsag i en given uge (har selv sagt op eller opsagt af arbejdsgiver)., Detaljeret beskrivelse, Variablen LEDARS stammer fra Arbejdsdirektoratet, og værdisættet er væsentligt anderledes (mere detaljeret) end larsagxx fra CRAM, som alene angiver typen af ledighed (dagpengeledighed, kontanthjælpsledigheds eller feriedagepengeledighed). Denne variabel dækker kun de forsikrede ledige og den viser, hvorfor personen er blevet ledig., Bemærk, at niveauet for antallet af medlemmer, der var ledige ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), faldt kraftigt fra 1998 til 1999, hvilket medførte en tilsvarende stigning i 1999 for de øvrige årsagskoder., Danmarks Statistik foretager ikke validering af, om den indberettede ledighedsårsag er korrekt, men vil vurdere, at den giver en overordnet indikator for ledighedsårsagen., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdsløshedsforsikrede der modtager arbejdsløshedsdagpenge (DUR), Statistikken dækker kun personer, der er arbejdsløshedsforsikrede og modtager arbejdsløshedsdagpenge ekskl. feriedagpenge. Dog medtager statistikken yderligere personer, hvor antallet af dagpengetimer er større end nul, men hvor omfanget ifølge mindsteudbetalingsreglen betyder, at der ikke kan udbetales dagpenge. Personer, hvor omfanget af fradrag medfører, at der ikke kan udbetales dagpenge, indgår derimod ikke i statistikken. , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_LEDARS - Ledighedsårsag (DUR), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Medlemmet var ledig ved etableringen af DUR pr. 1. juli 1997 (ledighedsårsag uoplyst), 01, Medlemmet er opsagt af arbejdsgiver, 02, Medlemmet er midlertidigt hjemsendt, 03, Medlemmet har selv sagt op, 04, Medlemmet er gået fra fuld beskæftigelse til beskæftigelse på fast nedsat tid med frigørelsesattest eller i en arbejdsfordelingsordning, 05, Medlemmet er ophørt med fuldført aktivering, 06, Medlemmet er dimittend eller har afsluttet værnepligt, 07, Medlemmet er ophørt med orlov til uddannelse, 08, Medlemmet er ophørt med orlov til børnepasning eller orlov til sabbat, 09, Medlemmet er ophørt efter barsel, 10, Medlemmet er ophørt efter midlertidig udtræden af arbejdsmarkedet, 11, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed ved salg eller lukning, 12, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. bortforpagtning, 13, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed pga. ægtefælleudtræden, 14, Medlemmet er ophørt med sin hovedbeskæftigelse og overgået til bibeskæftigelse, 15, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed med etableringsydelse, 16, Medlemmet er ophørt fra selvstændig virksomhed og modtager midlertidige dagpenge for selvstændige, 17, Medlemmet er ophørt med selvstændig virksomhed i virksomhed, der fortsættes af anden person end ægtefællen, 98, Uoplyst, 99, Andet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dur/ledars

Underskrivelse af projektindstilling

Projektindstillingen skal godkendes, før et projekt træder i kraft. Det kræver en underskrift fra både Danmarks Datavindue og en bruger med underskriverrolle i din institution. Her kan du læse, hvordan man underskriver en projektindstilling, samt hvordan man som autorisationsansvarlig eller stedfortræder tildeler brugere rollen som underskriver., Se videovejledning til underskrivelse af projektindstilling i DDV App, Når I har indsendt jeres projektindstilling til Danmarks Datavindue, vil en medarbejder vurdere, om indstillingen kan godkendes. Vurderer Danmarks Datavindue, at indstillingen ikke kan godkendes, vil projektets kontaktperson få en begrundelse for afvisningen samt mulighed for at tilrette indstillingen., Bliver projektindstillingen godkendt, underskriver Danmarks Datavindue, og derefter vil projektets kontaktperson, den administrator eller kontaktperson med beføjelser, der har indsendt indstillingen, samt den udvalgte underskriver modtage en mail med information om godkendelsen., Når Danmarks Datavindue har godkendt indstillingen, skal den af jer, der forinden har fået tildelt underskriverrollen på jeres institution, underskrive indstillingen. Kun brugere, der har fået tildelt underskriverrollen, kan underskrive projektindstillinger., Underskrivelse sker ved, at du som underskriverperson logger ind på DDV App. På forsiden vælger du ”Mit overblik” efterfulgt af ”Projektindstillinger til underskrift”. Her ser du alle de projektindstillinger, som er klar til at blive underskrevet., Vælg den projektindstilling, som du ønsker at underskrive. Du kan læse projektindstillingen igennem, se hvem der har adgang til projektet, og hvem der er kontaktperson på projektet. Hvis du ønsker det, kan du afvise at underskrive, og så bliver projektindstillingen sendt tilbage til kontaktpersonen til revision., Ønsker du at underskrive projektindstillingen, vælger du knappen ”Underskriv”. Læs underskriftsbetingelserne igennem og sæt kryds i de to felter for at bekræfte, at du ønsker at underskrive projektindstillingen, og at du er ansat på den pågældende institution. Du kan nu trykke på knappen ”Underskriv”., Når du som underskriver har underskrevet indstillingen, vil projektets kontaktperson og indsender modtage en mail om det videre forløb. , Tildeling af rollen som underskriver, Se evt. videovejledning til tildeling af rollen som underskriver i DDV App, En autorisationsansvarlig eller en stedfortræder kan tildele rollen som underskriver til en bruger, der er ansat på den pågældende institution. Det er den autorisationsansvarlige eller dennes stedfortræder, der er ansvarlig for sikre, at underskriveren lever op til dette krav. Vær på opmærksom på, at personer med underskriverrollen på vegne af institutionen kan skrive under på, at en projektindstilling er lovlig i henhold til Databeskyttelsesforordningens artikel 6., Fremgangsmåde:, Når du som autorisationsansvarlig eller stedfortræder ønsker at tildele en bruger rollen som underskriver, skal du logge ind i DDV App., På forsiden af DDV App klikker du på 'Mit overblik'., Vælg herefter på den institution, du ønsker at administrere., Klik på de tre prikker ud for institutionens navn og vælg 'Administrer underskrivere'., Klik på 'Vælg' ud for de brugere, du ønsker at gøre til underskrivere og tryk 'Gem'. (Ønsker du at fratage en bruger rollen som underskriver, skal du klikke på fluebenet, så det fjernes, og derefter trykke 'Gem'.), Brugeren er nu gjort til underskriver og kan udpeges til at underskrive projektindstillinger på vegne af institutionen.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/anmodning-om-data/underskrivelse-af-projektindstilling

Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Lønforhold der vedrører IDA-ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører lønforhold. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Mere information om IDA kan også ses i kvalitetsdeklarationen:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/1013, Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Timeløn og arbejdsomfang i den enkelte ansættelse. Arbejdsnotat nr. 31., Variable, JOBATP, Atpbeløb fra oplysningsseddel, JOBLON, Lønbeløb i ansættelsesforholdet, TIMELON, Timeløn i ansættelsen, TLONKVAL, Kvalitet af timelønsskøn

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenforhold-der-vedroerer-ida-ansaettelser-

Fertilitet

Beskrivelse, Fertilitetsdatabasen indeholder primært henvisninger mellem børn og forældre. , Fertilitetsdatabasen består af tre filer: børnefilen og en paritetsfil for hhv. mænd og kvinder., Børnefilen i Fertilitetsdatabasen indeholder henvisninger mellem barn og forældre. Hvis barnet er adopteret findes ligeledes en henvisning til adoptionsforældrene. , Forældrehenvisningerne mellem barn og mor regnes for komplette for børn født fra 1960 og frem. Undtaget er børn, der er døde før 1979 og børn, der ikke indgår i det medicinske fødselsregister. For personer født i Danmark i 1970 eller senere er der stort set komplette henvisninger mellem barn og far., Paritetsfilerne i Fertilitetsdatabasen indeholder detaljerede oplysninger om kvindernes hhv. mændenes fertilitetshistorie op til opdateringstidspunktet. Filen indeholder således oplysninger om samlet antal børn (paritet), afstanden mellem fødslerne (spacing) samt for kvinderne oplysninger om tidligere aborter., Børne- og paritetsfilen anvendes typisk i kombination til at identificere børn, forældre og søskende. Fx anvendes børnefilen til at identificere et barns forældre og herefter anvendes paritetsfilen til at identificere søskende på henholdsvis faderens og moderens side. , Populationen i Fertilitetsdatabasen består af "børn" og "voksne"., "Børn" i Fertilitetsdatabasen er primært identificeret ud fra befolkningsstatistikregisteret(CPR) og det medicinske fødselsregister (MFR). Som "Børn" er udtrukket personer, der er født fra og med 1942, som er det første år, de ældste kvinder i populationen (kvinder født i 1930) har kunnet få et barn. Dette udtræk er foretaget første gang for 1. januar 1989 og derefter suppleret med oplysninger om børn, der kunne identificeres i tidligere registerårgange, tilbage til 1979. Desuden er der hentet oplysninger om alle børn, født i Danmark fra 1973-1989, begge år inklusive, såvel levende- som dødfødte, fra MFR., Alle personer, der blev født i perioden 1. januar 1942 - 31. december 1972, som enten udvandrede før 1. januar 1979 og ikke senere er genindvandret eller som døde før 1. januar 1979, har ikke kunnet medtages som børn i Fertilitetsdatabasen, da de hverken kunne identificeres i CPR eller i MFR., Ved de efterfølgende årlige opdateringer identificeres børnene fra begge kilder., "Voksne" personer i Fertilitetsdatabasen er personer i fertil alder - eller som det kaldes i demografiske termer, er under "risiko" for at blive forældre., Fra 1980 og frem er der årligt udtrukket kvinder i alderen 13-49 år, mens mændene er udtrukket i alderen 13-64 år. De ældste kvinder er født i 1930 mens de ældste mænd er født i 1916. , Både mænd og kvinder er identificeret i befolkningsstatistikregistret., Variable, ANTAL, Barnets nr i fødslen, DEMPAR, Optalt demografisk paritet, MADOPT, Markering af adoption, MDOED, Markering af evt. død, PNRB, Personnummer, barn, PNRF, Personnummer, far, PNRM, Personnummer på mor

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fertilitet

Beskæftigelsesoplysninger der vedrører IDA-ansættelser

Beskrivelse, Formålet med IDA-databasen (Integrerede Database for Arbejdsmarkedsforskning) er at stille et datamateriale om personer og virksomheder til rådighed på individniveau. Oplysningerne i databasen kan anvendes til at belyse en lang række problemstillinger vedrørende arbejdsmarkedet (f.eks. personers mobilitet, virksomheders jobskabelse samt samspillet mellem person og virksomhed)., Det særlige ved databasen er, at man kan koble personer og virksomheder sammen. Derfor kan personer karakteriseres på grundlag af oplysninger om den virksomhed, de er ansat i, og tilsvarende kan man beskrive virksomhederne på grundlag af oplysninger om de ansatte. Desuden er det muligt at følge personer og virksomheder over tid., IDA-databasen er organiseret i fire datasæt indeholdende oplysninger om henholdsvis personer, ansættelser, arbejdssteder og firmaer. , Statistikområdet "Beskæftigelsesoplysninger der vedrører ansættelser" indeholder de variable fra datasættet ansættelser (IDAN), der vedrører beskæftigelse. Ansættelsesdatasættet indeholder alle typer af ansættelser såsom hovedbeskæftigede, bibeskæftigede lønmodtagere, arbejdsgivere, selvstændige og medarbejdende ægtefæller, øvrige novemberansættelser, ej-november og vigtigst novemberansættelser. , Variablen type angiver, hvilken slags ansættelse der er tale om og skal anvendes, hvis man ønsker at danne delpopulationer af ansættelsesdatasættet. For hver enkel variabel er de populationer, variablen er gældende for, angivet og defineret., Yderligere uddybning af populationerne i ansættelsesdatasættet findes i det vedhæftede bilag "Oversigt over variabler og datasæt i IDA"., Koblingen til arbejdsstedsdatasættet sker via løbenummeret (LBNR). Man skal imidlertid være opmærksom på, at populationen af arbejdssteder er forskellig i ansættelsesdatasættet (IDAN) og arbejdsstedsdatasættet (IDAS). I ansættelsesdatasættet (IDAN) indgår de såkaldte "fiktive" arbejdssteder. Disse defineres ved variablen LBNR. Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) og datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men de fiktive arbejdssteder forekommer kun i ansættelsesdatasættet. Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, som kan være på både fiktive og ikke-fiktive arbejdssteder, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder. Se LBNR for yderligere information., I 2008 er der et brud i IDA-databasen. Dette er blandt andet forårsaget af brud i datagrundlaget der ligger til grund for udarbejdelsen af lønmodtagerbeskæftigelsen i RAS. Yderligere udgør statistikken Personer uden ordinær beskæftigelse grundlaget for oplysninger om ledighed i 2008 og erstatter derved arbejdsløshedsstatistikken som hidtil har udgjort datagrundlaget for disse oplysninger. Se varedeklarationen for yderligere oplysninger om dette (se link ovenfor)., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA, Variable, ANSDAGE, Antal dage ansat, ANSXFREM, Ansættelsesændring frem til året efter, ANSXTILB, Ansættelsesændring i forhold til året før, ANSAAR, År for ansættelse på arbejdssted, JOBKAT, Jobtype i ansættelsen, LONMFREM, Lønmodtager året efter, LONMTILB, Lønmodtager året før, PERSADR, Personlig arbejdsstedsadresse, PERSBRC, Personlig branche, STILL, Arbejdsstilling, TILKNYT, Tilknytning til primært arbejdssted, TYPE, Type for ansættelsesforholdet

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser

ANDFA

Navn, ANDFA , Beskrivende navn, Andel lønmodtagere på grundniveau (PSTILL=35) pr. arbejdssted , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver andelen af "lønmodtagere på grundniveau" (PSTILL=35)( primær arbejdsstilling) i procent af alle ansatte på arbejdsstedet (kun hovedbeskæftigede). , Detaljeret beskrivelse, Variablen er kun defineret for hovedbeskæftigede lønmodtagere og beregnes kun, hvis antallet af ansatte hovedbeskæftigede er større end nul på det enkelte arbejdssted. , Andelen af "lønmodtagere på grundniveau" (PSTILL=35) (primær arbejdsstilling) beregnes efter følgende formel: , if (ANTNOV-ANTNOVBI)>0 then do;, ANDFA=round((ANTAL35*100)/( ANTNOV-ANTNOVBI)), end;, "ANTAL35" udgør alle ansatte på det enkelte arbejdssted med en PSTILL-værdi lig 35. , " ANTNOV-ANTNOVBI " er lig antal ansatte hovedbeskæftigede på det enkelte arbejdssted med en PSTILL lig 31-37 (lønmodtagere). Round-funktionen betyder, at der enten rundes op eller ned, således at det endelige beregnede tal fremstår uden decimaler. Er det beregnede tal eksempelvis 17,3, afrundes til 17, mens der oprundes til 18, hvis det beregnede tal er lig 17,7. , Andelen af " lønmodtagere på grundniveau " (PSTILL=35) beregnes således som andelen af den samlede sum af hovedbeskæftigede ansatte på det enkelte arbejdssted. , Databrud., I 1996 kom der et nyt værdisæt til PSTILL-variablen, hvor alle lønmodtagere fik ny tekst til værdisættet. PSTILL-værdien 35 ændrede tekst fra - "faglærte arbejdere" til "lønmodtagere på grundniveau". Grundlaget for denne nye tekst/inddeling af løn-modtagerne er den nye SOCIO/DISCO, hvor arbejdsfunktionen ligger til grund for inddelingen i lønmodtagergrupper i stedet for fagkoden. Dette gør, at sammenligning med den gamle inddeling ikke er mulig., For nærmere information om dette henvises til PSTILL og SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status)(under beskæftigelse)., Variablen kan antage værdien 000-100. Blank angiver, at der ingen hovedbeskæftigede er på arbejdsstedet., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ANDFA har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/andfa

ARBGNRFR

Navn, ARBGNRFR , Beskrivende navn, Arbejdsgivernummer for arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for arbejdsstedet året efter. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver arbejdsgivernummeret for det arbejdssted året efter, som arbejdsstedet i det aktuelle år er relateret til (via personrelationer el. ved uændret identifikationsnummer). Værdien "nul" angiver, at der ingen relation er fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder, hvor IDFREM = N1 el. A1). For yderligere information om IDFREM (Identitet for arbejdssted fremad i tid, , se under emnegruppen arbejdssteder). Kan anvendes til sammen med ARBSTKFR (Arbejdsstedskode for arbejdssted året efter se under emnegruppen arbejdssteder) at angive et relateret arbejdssted året efter., Det fulde arbejdsgivernummer udleveres ikke til brugere. I stedet udleveres et afidentificeret arbejdsgivernummer. , Arbejdsgivernummeret består af en nicifret kode med et foranstillet 1-, 2- eller 3-tal. For en beskrivelse af opbygningen af arbejdsgivernummeret henvises til variablen ARBGNR (arbejdsgivernummer, se under emnegruppen arbejdssteder). Hvorledes indførelsen af CVR-nummeret har betydning for denne opbygning er ligeledes beskrevet under denne variabel., Arbejdsgivernummeret er ikke konsistent over tid, idet dette ændres ved ejerskifte - også selv om der er tale om en fortsættelse af det samme firma., Der foreligger derfor ikke en fastlægelse af identiteten over tid for firmaer. , For udarbejdelsen af en tidskonsistent virksomheds-id henvises til statistikken om Erhvervsdemografi. Se varedeklarationen for denne statistik på følgende link: , http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=105440, Bilag, IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, ARBGNRFR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/arbgnrfr

FILIAL

Navn, FILIAL , Beskrivende navn, Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal arbejdssteder i firmaet., Detaljeret beskrivelse, Et firma består af ét eller flere arbejdssteder. I tilfælde af, at et firma kun omfatter ét arbejdssted, er firmaenheden identisk med den tilsvarende arbejdsstedsenhed., Det enkelte firma er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR), hvorimod et arbejdssted er defineret ved arbejdsgivernummeret (ARBGNR) og arbejdsstedskoden (ARBSTK). Antallet af arbejdssteder i det enkelte firma optælles således som antal records med det samme arbejdsgivernummer, men forskellige arbejdsstedskoder., Der foreligger ikke en fastlæggelse af identiteten over tid for firmaer. Identifikationsnøglen ARBGNR er ikke konstant over tid for givne, bevarede enheder, idet nummeret fx kan ændres i forbindelse med ejerskifte. , For yderligere oplysninger om ARBGNR og firmaer henvises til ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Firmaer, der ikke er "repræsenteret" ved arbejdssteder - herunder forsvaret i årene 1980-86 samt enkelte andre tilfælde - indgår ikke i datasættet firmaer., I 1999 indførtes CVR-nummeret. For yderligere oplysninger om dette henvises til variablen ARBGNR (se emnegruppen arbejdssteder) og CVRNR (under emnegruppen virksomheder og virksomhedsøkonomi)., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_FILIAL - Antal arbejdssteder i firmaet (max. 9), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Arbejdsstedet udgør firmaet, 01-01-1980, 31-12-3000, 2, Firma med 2 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 3, Firma med 3 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 4, Firma med 4 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 5, Firma med 5 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 6, Firma med 6 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 7, Firma med 7 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 8, Firma med 8 arbejdssteder, 01-01-1980, 31-12-3000, 9, Firma med 9 arbejdssteder eller derover, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/filial

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation