Søgeresultat

Danmarks vareimport fra Grønland er præget af fisk og havdyr (opdateret)

Danmark importerede for 3,5 milliarder kroner fisk, rejer og krebsdyr fra Grønland i 2018. Det er 96 pct. af den samlede vareimport fra Grønland., 16. marts 2018 kl. 7:30 - Opdateret 21. juni 2019 kl. 14:07 , Af , Magnus Nørtoft, Varehandelen mellem Grønland og Danmark er steget siden 2008 og udgjorde 6,9 mia. kr. i 2018. Importen fra Grønland er steget mere end eksporten, og i 2016 oversteg importen eksporten, hvilket resulterede i et handelsunderskud overfor Grønland  i 2017 og 2018.,  , Varehandel mellem Danmark og Grønland, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Danmark importerede for 3,6 mia. kr. varer fra Grønland i 2018. 3,5 mia. kr. eller 96 pct. af importen var fisk, krebsdyr, bløddyr og varer deraf. I denne kategori udgør frosne rejer, frosset fladfisk og tilberedte krebsdyr de største andele og tilsammen 73 pct. af den samlede import fra Grønland., En stor del af disse varer eksporterer Danmark dog igen videre til andre lande. , Import fra Grønland i mio. kr. 2018, Kilde: Danmarks Statistik: , https://www.statistikbanken.dk/SITC5R4Y, Eksporten af varer fra Danmark til Grønland er mere forskelligartet. Af i alt 3,3 mia. kr. udgjorde metalvarer samt kød og kødvarer de største varegrupper, som Danmark eksporterede til Grønland i 2018., Kontakt om varehandel med Grønland:, Fuldmægtig, Katja Overgaard, 39 17 31 67, , kao@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-03-16-danmarks-vareimport-fra-groenland-er-praeget-af-fisk-og-havdyr

Bag tallene

Statistikdokumentation: Hjemmesygepleje (Afsluttet)

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Hjemmesygepleje 2016 Måned 12 , Tidligere versioner, Hjemmesygepleje 2015 Måned 12, Hjemmesygeplejestatistik er en relancering af den del af de kommunale sundhedsindikatorer, som handler om hjemmesygepleje, hvor oplysningerne er hentet direkte fra kommunernes omsorgssystemer (EOJ), som opdateres løbende i forbindelse med kommunernes sagsbehandling. I statistikken opgøres antal modtagere, besøg og ydelser af kommunal sygepleje. , Indhold, Hjemmesygeplejestatistikken omfatter oplysninger om besøg og modtagere af hjemmesygepleje og ydelser af hjemmesygepleje opdelt på typer. Statistikken offentliggøres i tre tabeller i statistikbanken., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Inden anvendelse af data fra kommunernes EOJ (elektronisk omsorgsjournal) sker en validering i Danmarks Statistik. Der sker ikke efterfølgende en godkendelse af data hos kommunerne. Kommuner kan overføre reviderede data, som vil indgå i den næste publicering. Danmarks Statistik foretager en beregning af antal besøg ud fra tidspunkt for den leverede ydelse. Der foretages ikke imputering, korrektion af data eller sæsonkorrektion., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Myndighederne og offentlige institutioner og borgere kan anvende statistikken til analyser, forskning, debat mv. Statistikken kan årligt blive præsenteret på to af Danmarks Statistiks brugerudvalg for hhv. Velfærdsstatistik samt Regioner og Kommuner., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Data skal tages med forbehold for kommunernes forskellige registreringspraksis. De enkelte kommuner kan ligeledes over perioden ændre dækning og/eller praksis, hvilket medfører niveauskift. Idet der mangler data fra kommuner, er der endnu ikke data for region og landstotal., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken udkommer i marts måned, dvs. mindre end tre måneder efter referenceperiodens udgang., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Sammenlignelighed over tid er som udgangspunkt mulig, imidlertid afhænger sammenligneligheden af den enkelte kommunes registreringspraksis og eventuelle ændringer over perioden. Der kan for mange kommuner konstateres niveauskift. For enkelte kommuner er data meget volatile. Hvad angår sammenligneligheden på ydelsestyper vurderes denne at være mangelfuld på tværs af kommuner. , Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data er tilgængelige via https://www.statistikbanken.dk og , emnesiden, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/hjemmesygepleje--afsluttet-

Statistikdokumentation

FAKTA: Der er kommet flere studerende per kollegiebeboer

Efter Regeringens udmelding om at løse behovet for studieboliger ved at tillade kommuner at se bort fra lokalplaner i forbindelse med etablering af containerboliger eller barakker, har Danmarks Statistik set på tallene., 26. januar 2017 kl. 9:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Regeringen foreslår en ændring af den gældende planlov. På den måde vil kommuner i fremtiden kunne etablere containerboliger og barakker til studerende. Nu viser tal fra Danmarks Statistik, at særligt landets fire største byer har fået flere studerende på videregående uddannelser de seneste seks år. I samme periode har antallet af beboere på kollegier udviklet sig i mindre grad., Bemærk, at kommunerne København og Frederiksberg er lagt sammen., For de fire områder var antallet af studerende i alderen 18 til 29 år på videregående uddannelser 106.040 i 2010, mens det i 2016 var 146.857 studerende, hvilket er en stigning på 38 pct., I samme periode er udviklingen for antallet af personer fra 18 til 29 år, der bor på kollegier gået langsommere, når man ser på de fire områder. I 2010 var antallet 19.036, og i 2016 var det steget til 20.947, hvilket er en udvikling på plus 10 pct., I 2010 var der altså 18 personer mellem 18-29 år, som boede på et kollegium, for hver gang der var 100 studerende på en videregående uddannelse i samme aldersgruppe. Seks år senere er tallet faldet til 14,3 personer., Se tallene for de studerende og beboere på kollegier for alle landets kommuner her.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-01-26-fakta-der-er-kommet-flere-studerende-per-kollegiebeboer

Bag tallene

Statistikdokumentation: Henvendelser til kvindekrisecentre

Kontaktinfo, Social og Sundhed , Hent statistikdokumentation som pdf, Henvendelser til kvindekrisecentre 2022 , Tidligere versioner, Statistikken om henvendelser til kvindekrisecentre har til formål at belyse efterspørgslen efter og kapaciteten af kvindekrisecentre ud fra antallet af henvendelser hertil. Henvendelserne omfatter både spørgsmål om ledig plads og generel vejledning. Statistikken er første gang udarbejdet i 2022 med data fra andet halvår 2021. Indberetning til statistikken er frivillig. , Indhold, Statistikken er en årlig opgørelse af antal henvendelser til kvindekrisecentre, der er oprettet og drevet efter servicelovens §109. Der spørges blandt andet til hvor lang tid henvendelsen varede, hvem der henvender sig til kvindekrisecentret og formålet med henvendelsen. Statistikken bidrager med et indblik i årsagerne til og omfanget af forespørgsler om ledig plads, samt hvor kvinder, fx grundet pladsmangel, i stedet henvises til., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Data til denne statistik indsamles via kvartalsvise indberetninger fra de enkelte kvindekrisecentre. Ved årets udgang bearbejdes de modtagne data, så de til sidst kan samles i ét datasæt. Størstedelen af de indberettede henvendelser er anonyme, dvs. at henvendelsen indberettes uden et gyldigt CPR-nummer. Kvindekrisecentrene godkender ikke deres data efterfølgende., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for myndigheder, analytikere og forskere, som ønsker viden om efterspørgslen efter og kapaciteten af kvindekrisecentre samt om årsagerne til henvendelserne. , Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Indberetning af CPR-numre til henvendelsesstatistikken er frivillig, og 95 pct. af indberetningerne er baseret på anonyme CPR-numre. , Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken offentliggøres ca. 9 måneder efter referenceperiodens udløb. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Statistikken om henvendelser på kvindekrisecentre er en relativ ny statistik. Den supplerer blandt andet statistikken om ophold på kvindekrisecentre., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Data stilles udelukkende til rådighed for ministerier og forskere via Danmarks Statistiks Forskningsservice., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/henvendelser-til-kvindekrisecentre

Statistikdokumentation

Verdensmål Indikator: 5.2.1 - Vold begået af intim partner

Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor. Antallet af kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje indenfor de seneste 12 måneder er sat i forhold til alle kvinder (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter kvinder i alderen 16-74 år på interviewtidspunktet (16-79 år i 2023). FN's definition er 15 år eller ældre. 2) Ved beregning af indikatoren udgøres nævneren af alle kvinder i alderen 16-74 år uanset om de er/har været i et parforhold. FN's definition er, at nævneren skal være alle kvinder, der er/har været i et parforhold. 3) Indikatoren omfatter kvinder, der har angivet, at de har været udsat for fysisk vold eller tvangssamleje. FN's definition omfatter også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Fra 2020 omfatter indikatoren også kvinder, der har været udsat for psykologisk vold og andre former for seksuel vold end tvangssamleje. Tallene fra før 2020 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene fra 2020 eller derefter., Senest opdateret:, 15-01-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/05-ligestilling-mellem-koennene/delmaal-02/indikator-1

Statistikdokumentation: Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren

Kontaktinfo, Konjunkturstatistik , Kasper Emil Dueholm Freiman , 23 45 47 32 , KFR@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2024 , Tidligere versioner, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2023, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2022, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2021, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2020, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2019, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2018, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren 2017, Dokumenter tilknyttet statistikdokumentationen, COUNCIL REGULATION EC No 1165 98 of 19 May 1998 concerning short-term statistics (pdf), Rådets forordning nr 1893 2006 af 20 december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur (pdf), COUNCIL REGULATION EC No 1893 2006 of 19 Dec 2006 NACE (pdf), Rådets forordning EF nr. 1165 98 af 19 maj 1998 om konjunkturstatistik (pdf), Formålet med statistikken Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er at belyse konjunkturudviklingen inden for sektoren. Statistikken er udarbejdet i sin nuværende form siden efteråret 2014, men er opgjort fra januar 2000 og frem., Indhold, Produktionsindeks for bygge- og anlægssektoren er en månedlig opgørelse af konjunkturudviklingen opgjort i indeksform. Statistikken opgøres på landsplan., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Statistikken er baseret på præsterede arbejdstimer i bygge- og anlægssektoren, som opgøres i Arbejdstidsregnskabet. , Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Produktionsindekset for bygge- og anlægssektoren er en konjunkturbelysende statistik, som kan bruges til at få et overblik over konjunkturudviklingen for sektoren., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, De usikkerheder, der er forbundet med produktionsindekset, er relateret til den statistiske usikkerhed i forbindelse med Arbejdstidsregnskabet., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Data sendes til Eurostat og offentliggøres i Statistikbanken halvanden måned efter referencemåneden., Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Eurostat foretager internationale sammenligninger. Statistikken indeholder sammenlignelige tal tilbage til 2000., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken offentliggøres i Statistikbanken under emnet , Produktionsindeks for bygge og anlægssektoren, . Se mere på statistikken , emneside, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/produktionsindeks-for-bygge--og-anlaegssektoren

Statistikdokumentation

ADAMs databank juni 2019

15. juli 2019 kl. 0:00 ,  , ADAMs databank juni 2019, 15-07-2019 , Juni 2019 databanken hørende til modelversionen Okt18, samt til modelversionen Jun19 (pt. beta-version) er nu udsendt i en foreløbig udgave., Den nye ADAMbank er blandt andre kilder baseret på følgende nyligt udkomne statistikker:, - nationalregnskab, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - offentlige finanser, jf Nyt Fra Danmarks Statistik nr.212, 3. juni 2019, - finansielle konti, juni-version 2017, jf Nyt Fra Danmarks Statistik, 28. juni 2019, - Befolkning og arbejdsmarked kommer fra UADAM. , - Pensionsområdets tal genbruger pt. forårs databankens værdier. , - eksportmarkedsvækst tallene kommer fra OECDs Economic Outlook fra nov/dec 2018, nr. 104, og OECDs ”International Trade by Commodity Statistics.”, - ØMU-gæld, jf. Nyt Fra Danmarks Statistik nr.135, d. 05. april 2019. ,  , Kendte udeståender omfatter bl.a. følgende,:, - pensionstallene for 2018 bygger pt. på forårsdatabankens værdier. De forventes opdateret i juli måned.,  , Bemærk: , - Pensionsdatabanken skal genberegnes for alle år (forud for de allerseneste år), for at indarbejde opdagede forbedringer, herunder foreløbige tal for udbetalinger fra aldersopsparingskonti for 2015-6 (fra en ny kilde), der pt. ikke er indarbejdet. Disse genberegnede værdier forventes at fremkomme henover sommeren og indlægges kun ind i databanken til modelversion JUN2019.

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/adams-databank-juni-2019

Tre store arbejdsstandsninger de seneste 20 år

To strejker og en lockout slår ud i statistikken over tabte arbejdsdage de seneste 20 år., 27. februar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1996 har der været tre store arbejdsstandsninger i Danmark, viser tal fra , Danmarks Statistik, . Senest i 2013, hvor især lærerlockouten førte til 930.000 tabte arbejdsdage., Fem år tidligere i 2008 var der 1.870.000 tabte arbejdsdage, fordi de offentligt ansatte strejkede., ”Året med flest tabte arbejdsdage er 1998, hvor privatansatte lønmodtagere strejkede”, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik, Mikkel Zimmermann. , I 1998 var der 3.170.000 tabte arbejdsdage – heraf 1.520.000 indenfor industrien. , Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1, I de år, hvor der ikke var store strejker, er antallet af tabte arbejdsdage i gennemsnit lavere efter 2008 end før. I årene fra 1999 til 2007 var der i gennemsnit 91.800 tabte arbejdsdage. I årene 2009-2012 og 2014 til 2016 var antallet i gennemsnit 14.300., Færrest arbejdsstandsninger i 2016, Ser man i stedet på antallet af arbejdsstandsninger, har de også været generelt faldende siden 1996. I 2016 var der med 144 arbejdsstandsninger det laveste antal siden 1996, som er det første år i statistikken., Statistikken over antallet af arbejdsstandsninger viser, at de mange tabte arbejdsdage i henholdsvis 1998, 2008 og 2013 skyldes relativt få konflikter., Læs mere om arbejdsstandsninger i denne , NYT fra Danmarks Statistik, ., Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/ABST1

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-27-02-tre-store-arbejdsstandsninger-de-seneste-20-aar

Bag tallene

Flere skilsmisser betyder ikke flere delebørn

Antallet af skilsmisser er steget siden 2010, men andelen af børn, som oplever, at deres forældre går hver til sit, er faldende., 26. januar 2018 kl. 14:30 , Af , Magnus Nørtoft, Siden 1. juli 2013 har det været muligt at blive skilt uden en separationsperiode., Det falder sammen med et stigende antal skilsmisser fra 2012 til 2013 og 2014, viser tal fra Danmarks Statistik., I 2016 blev 17.400 par skilt. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/SKI6 , Men ser man på andelen af børn under 17 år, som oplever, at deres forældre flytter fra hinanden, er udviklingen anderledes. Både blandt børn af gifte og ugifte forældre var andelen, som oplevede at deres forældre flyttede fra hinanden et givent år, lavere i 2016 end i 2010., Anm.: Tallene indeholder også børn, hvor den ene forælder er død i året. Data er aldersstandardiseret, så de kan sammenlignes over tid. Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel, , børnestatistikken, ., Blandt børn af ugifte forældre er andelen faldet fra 6,0 pct. i 2010 til 5,6 pct. i 2016, mens den for børn af gifte forældre er faldet fra 2,5 pct. til 2,1 pct., "De høje skilsmissetal ser altså ikke ud til at have betydet en stigning i andelen af børn, der oplevede brud i løbet af et givent år", siger fuldmægtig, Amy Frølander, Danmarks Statistik., I alt oplevede 23.100 børn under 17 år, at deres forældre flyttede fra hinanden i 2016., Forældrene flytter oftest fra hinanden, mens børnene er 1-2 år, hvorefter andelen af forældre, der splitter op, falder med børnenes alder., Kontakt: Fuldmægtig, Amy Frølander, 39 17 36 26, , amf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-26-Flere-skilsmisser-betyder-ikke-flere-deleboern

Bag tallene

Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

Bag tallene