Søgeresultat

Danmark har Nordens mindste arbejdsløshed blandt unge

Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst. Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland., 10. november 2004 kl. 0:00 ,  , Danmark er dét land i Norden, hvor problemet med at få unge i arbejde er mindst., Ungdomsarbejdsløsheden er større i både Sverige, Norge og Finland. I 2003 var arbejdsløsheden blandt 16-19-årige på 10 pct. i Danmark mod godt 11 pct. i Sverige, 16 pct. i Norge og hele 31 pct. i Finland. Kun i Island var ledigheden blandt de helt unge nede på samme lave niveau som i Danmark. , Blandt de 20-24-årige var ledigheden i Danmark på 8,4 pct. i 2003 mod 9,4 pct. i Norge, 9,8 pct. i Sverige og 17,6 pct. i Finland. I Island var ledigheden blandt de 20-24-årige helt nede på 7 pct., Sætter man ungdomsarbejdsløsheden i forhold til ledighedsprocenten i de øvrige aldersgrupper i hvert af de nordiske lande, er Danmark klart det land, hvor forskellen i ledighed mellem de forskellige aldersgrupper er mindst. I Finland er Norge er forskellen betydelig mellem aldersgrupperne, men også i Island ligger ungdomsledigheden betydeligt højere end ledigheden i almindelighed.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2004/2004-11-09-Ungdomsarbejdsloshed

Bag tallene

Hård kamp om debutanter, seniorer og børnefamilier

Danmarks Statistik sætter nu tal på valgkampens mest ombejlede vælgergrupper. 625.000 vælgere har mindst ét barn i institutionsalderen. 791.000 er 65 år eller derover, mens 132.000 indvandrere og efterkommere er stemmeberettigede., 28. januar 2005 kl. 0:00 ,  , Den 8. februar kan 174.000 unge danskere gå til stemmeurnen for første gang. Christiansø er i bund med blot fire førstegangsvælgere, mens Københavns Kommune topper med 12.000 debutanter. , Antallet af førstegangsvælgere ved dette valg er faldet med 25.000 personer i forhold til folketingsvalget i 2001. Alderssammensætningen blandt de 4.016.896 stemmeberettigede danskere er i det hele taget i færd med at forskyde sig i retning af flere ældre og færre yngre vælgere.   , Ombejlede børnefamilier, Valgkampen har indtil nu haft stor fokus på børnefamiliernes vilkår og prisen på en plads i børneinstitution. De senest tilgængelige oplysninger fra Danmarks Statistik viser, at diskussionen om forældrebetaling til børneinstitutioner i øjeblikket har direkte relevans for 625.000 personer, som har mindst ét barn i institutionsalderen mellem nul og seks år. Tal fra Danmarks Statistik viser, at langt de fleste børn i denne aldersgruppe bliver passet ude. , Ældregruppen er størst , Både førstegangsvælgerne og gruppen af vælgere med børn i institutionsalderen står imidlertid i skyggen af den klart største vælgergruppe: De ældre. Den seneste befolkningsopgørelse fra Danmarks Statistik viser, at 791.000 danske statsborgere er fyldt 65 år. Og gruppen vokser - siden 2001 er der kommet 11.000 flere vælgere i denne aldersklasse. , Indvandrere og efterkommere, 132.000 indvandrere og efterkommere er over 18 år, har dansk statsborgerskab og er dermed stemmeberettigede ved valget. Det viser en opgørelse fra oktober 2004. En del af disse personer har opnået deres danske statsborgerskab i løbet af den seneste valgperiode, og skal dermed til stemmeurnerne for første gang. 11.100 indvandrere og efterkommere på 20 år og derover fik dansk statsborgerskab i 2002 og 2003. Hertil kommer et antal, som fik dansk statsborgerskab i 2004, men som ikke er opgjort endnu samt personer på 18 og 19 år, som har fået statsborgerskab siden 2001, men som ikke bliver opgjort særskilt i statistikken.   

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-01-28-Ombejlede-vaelgere

Bag tallene

Bag Tallene

Netmagasinet Bag Tallene , er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv. Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal

Verdensmål Indikator: 11.2.1 - Adgang til offentlig transport

Download data, Forklaring, Denne indikator belyser i hvilken grad befolkningen har adgang til offentlig transport indenfor afstand af 500 m fra deres bopæl. Graden af adgang til offentlig transport er identificeret på fem serviceniveauer: 1. Meget højt = Adgang til min. 10 afgange i timen samt mulighed for at bruge mere end en type offentlig transport, hvilket typisk vil være bus + tog eller færge. 2. Højt = Adgang til min. 10 afgange i timen. 3. Middel = Adgang til 4-9 afgange i timen. 4. Lavt = Adgang til < 4 afgange i timen - men trods alt stadigvæk mulighed. 5. Intet = Slet ingen adgang til offentlig transport inden for 500 m til fods. Opgørelsen er foretaget for en typisk arbejdsdag i december 2019 i tidsrummet 6-20. Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af stoppestedsdata fra Rejseplanen, vejdata fra Kortforsyningen samt befolkningsdata fra CPR og Danmarks Statistiks egen Byopgørelse. I henhold til den oprindelige , FN-indikator, skal indikatoren også opdeles efter handicapstatus. I Danmark er det imidlertid ikke muligt at foretage en sådan opdeling., Senest opdateret:, 24-09-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-02/indikator-1

Trofaste danskere holder fast i industriferien

Industriferien i slutningen af juli er fortsat vores førstevalg, når vi planlægger årets sommerferie. Næsten halvdelen af alle beskæftigede danskere holder fri fra arbejde i uge 28, 29 og 30., 20. juli 2005 kl. 0:00 ,  , Selv om industrivirksomhederne beskæftiger stadig færre mennesker, er vi danskere fortsat trofaste overfor den klassiske industriferie i slutningen af juli. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de tre uger i industriferien fortsat er de suverænt mest eftertragtede ferieuger i sommerperioden. , Sidste år gik op til 43 pct. af landets 2,7 mio. beskæftigede på ferie i uge 28, 29 og 30. Det svarer til, at over 1,1 mio. beskæftigede danskere valgte at tage på ferie i industriferien. Det viser tal fra Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse. , Stabil tilslutning , Statistikken viser samtidig, at andelen af beskæftigede danskere, som vælger at holde ferie i industriferien er helt stabil i forhold til tidligere år. Der er altså ikke tale om, at danskerne i disse år i højere og højere grad begynder at sprede deres ferieuger mere ligeligt i juni, juli og august. , Så selv om landets skolebørn allerede fra næste år må indstille sig på, at sommerferien begynder en uge senere - men til gengæld strækker sig længere ind i august - er der altså intet der tyder på, at forældrene på arbejdsmarkedet er i færd med at ændre ferievaner. , Oplysninger fra arbejdskraftsundersøgelsen, Danmarks Statistiks arbejdskraftsundersøgelse foretager ikke nogen decideret opgørelse af danskernes ferievaner. Arbejdskraftsundersøgelsen registrerer imidlertid, hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie. Dermed kan statistikken give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken imidlertid kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger. Uden for sommerferieperioden er antallet af observationer færre, hvilket betyder, at den statistiske usikkerhed vokser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2005/2005-07-20-Populaer-industriferie

Bag tallene

Lokale lister og enkeltpersoner blev valgt i 44 kommuner ved seneste kommunalvalg

I næsten halvdelen af kommunerne blev mindst en kandidat valgt for en lokalliste, Slesvigsk Parti eller som enkeltperson. Af disse 114 valgte var 85 mænd og 29 kvinder., 13. november 2017 kl. 16:30 , Af , Magnus Nørtoft, 114 eller 5 pct. af stolene i byrådssalene på de danske rådhuse blev efter valget i 2013 besat af personer, der ikke stillede op for de landsdækkende partier, viser tal fra , Danmarks Statistik, ., Flest blev valgt i Guldborgsund og Kerteminde, hvor seks byrådsmedlemmer efter valget i 2013 ikke var fra de store landsdækkende partier. I Guldborgsund sidder Guldborgsundlisten med seks mandater også på borgmesterposten, som John Brædder bestrider. I Kerteminde har Kertemindelisten fem pladser i byrådet, mens borgerlisten sidder på et enkelt mandat. , I tre kommuner blev fem kandidater valgt for lokallister eller som enkeltpersoner, mens ti kommuner har fire byrådsmedlemmer, som ikke blev valgt for et landsdækkende parti., I alt har 44 kommuner byrådsmedlemmer fra ikke-landsdækkende partier. Fire af disse har repræsentanter fra Slesvigsk Parti., Anm.: Mandaterne er fundet som kandidater valgt for ikke-reserverede bogstaver i alt og Slesvigsk Parti. Kilde: , Danmarks Statistik, ., Flere mænd end kvinder, Af de 114 byrådsmedlemmer, der er valgt som enkeltpersoner eller repræsenterer lokale lister, er 85 mænd og 29 kvinder. Dermed er 25,4 pct. af mandaterne til denne gruppe gået til kvinder. Det er en lavere andel end for hele landet, hvor , 29,7 pct. er kvinder, ., Fald siden 2005, I forhold til det første valg til de nuværende 98 kommuner i 2005 er antallet af valgte enkeltpersoner og medlemmer af lokale lister faldet fra 164 til 114. Antallet af valgte kandidater ved det seneste valg i 2013 er dog stort set det samme som i 2009, hvor 115 kandidater fra ikke-landsdækkende partier blev valgt., Spørgsmål om tallene: , Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017/2017-11-13-Lokale-lister-og-enkeltpersoner-blev-valgt-i-44-kommuner-ved-seneste-kommunalvalg

Bag tallene

NYT: Omkostningerne ved at fjerne affald og slam er faldet

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015

Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning 4. kvt. 2015, Fra tredje til fjerde kvartal er omkostningerne ved slamsugning faldet med 0,8 pct., mens de er faldet med 0,4 pct. for dagrenovation., Omkostningerne på årsbasis, Sammenligner man med fjerde kvartal 2014, er der en stigning i indekset for slamsugning på 0,7 pct., mens indekset for dagrenovation er steget med 1,0 pct., Omkostningsindeks for dagrenovation og slamsugning,  , 2014,  , 2015,  ,  , 4. kvt. 2015, i forhold til foregående,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Kvt., År,  , 1. kvt. 1997 = 100,  , pct., Dagrenovation, 161,0, 164,1, 164,4, 163,3, 162,6,  , -0,4, 1,0, Slamsugning, 151,6, 155,4, 155,7, 153,9, 152,7,  , -0,8, 0,7, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. februar 2016 - Nr. 55, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Connie Andersen, , , tlf. 61 15 33 43, Kilder og metode, Indeksene måler udviklingen i omkostningerne forbundet med drift af dagrenovations- og slamsugningsvirksomhed. Indeksene bliver ofte benyttet som indikatorer for belysning af udviklingen i de respektive brancher og til regulering af kontrakter, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/20638

Nyt

Analyser: Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008

Outsourcing af arbejdspladser til især lande med et lavere lønniveau har i mange år været en del af danske virksomheders forretnings-model. Med udgangspunkt i Danmarks Statistiks undersøgelser af danske virksomheders internationale outsourcing, giver denne analyse et overblik over den samlede outsourcing., Det undersøges også, om der er sammenhæng mellem outsourcing og de kompetencer, som virksomhederne efterspørger, ved at se på udviklingen i uddannelsesniveauet blandt ansatte på industrivirksomheder. , Analysens hovedkonklusioner: ,  , Siden starten af 2000’erne er 80-85.000 job flyttet til udlandet. Heraf kommer 45-48.000 job fra industrivirksomheder. Udflytningstempoet er dog faldet markant fra gennemsnitligt 6.300 job årligt i begyndelsen af årtusindet til lidt under 3.000 job i de senere år., Kun få virksomheder har flyttet produktion hjem igen. Det drejer sig især om mindre virksomheder med 20-49 ansatte. Det samlede antal job, der er etableret som følge af tilbagesourcing, udgør mindre end 200 job i perioden 2014-2016., Industrivirksomheder med høj outsourcingsintensitet har næsten halveret antallet af ufaglærte ansatte i perioden 2008-2016. Til sammenligning faldt antallet af ufaglærte med 20 pct. i de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden., Antallet af ansatte med en lang videregående uddannelse på 1.400 undersøgte industri-virksomheder er steget med ca. 10.000 fra 2008-2016. Væksten har været størst hos de virksomheder, der ikke har outsourcet i perioden, med 4.450 flere ansatte med en lang videregående uddannelse (85 pct. stigning), mens der blev ansat 1.100 flere (53 pct.) i virksomheder med en høj outsourcingsintensitet., Personer med en videregående uddannelse udgjorde ved udgangen af 2016 en højere andel af medarbejderne i de industrivirksomheder, som har outsourcet, end i virksomheder, som ikke har outsourcet. Tilsvarende er andelen af ufaglærte og erhvervsuddannede højere i virksomheder, som ikke har outsourcet, end i virksomheder, der har outsourcet., Hent som pdf, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Kolofon, Industrivirksomheder med høj outsourcingsaktivitet har næsten halveret antallet af ufaglærte siden 2008, Emnegruppe: Erhvervsliv, Udgivet: 20. februar 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:3, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:, Peter Bøegh Nielsen, Telefon: 41 10 31 41 , Helle Månsson, Telefon: 23 47 32 96

https://www.dst.dk/analyser/30230-industrivirksomheder-med-hoej-outsourcingsaktivitet-har-naesten-halveret-antallet-af-ufaglaerte-siden-2008

Analyse

Analyser: De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder

Danskerne bliver ældre og ældre og derfor er der fokus på de pensionsforpligtelser, som det offentlige har til borgerne. Pensionsforpligtelserne måler de samlede fremtidige udgifter til pension., De offentlige pensionsforpligtelser til efterløn og tjenestemandspension er reduceret over de seneste år og forventes at formindskes yderligere., Opgørelserne af pensionsforpligtelser indgår som del af et fælleseuropæisk initiativ, men landenes forskellige indretninger af pensionssystemerne gør sammenligninger vanske­lige., Analysens hovedkonklusioner: , Den danske stat har pensionsforpligtelser til efterlønsordningen og tjenestemandspension til en samlet værdi på 672 mia. kr., hvilket svarer til 33 pct. af BNP., Forpligtelserne til efterløn er faldet fra 135 mia. i 2011 til 80 mia. i 2016. Faldet skyldes blandt andet, at antallet af personer, der indbetaler til ordningen, er faldet med næsten 60 pct., efter det i 2012 blev muligt at få tilbagebetalt efterlønsbidrag skattefrit., Den samlede forpligtelse til tjenestemandspension er faldet fra 611 mia. kr. i 2014 til 592 mia. kr. i 2016. Selvom udgiften til pensionerede tjenestemænd er stigende, bliver det mere end modsvaret af lavere fremtidige udgifter som følge af en lavere tilgang af nye tjeneste­mænd., De danske ikke-offentlige pensionsrettigheder på 480.000 kr. per indbygger består af arbejds­markedspensioner, og er i høj grad bidragsdefinerede.,  , Hent som pdf, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Kolofon, De offentlige pensionsforpligtelser til efterlønsordning og tjenestemandspension falder, Emnegruppe: Arbejde og indkomst, Udgivet: 7. maj 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:08, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30628-de-offentlige-pensionsforpligtelser-til-efterloensordning-og-tjenestemandspension-falder

Analyse

Analyser: Hvordan går det udsatte børn og unge?

At bryde den sociale arv for udsatte børn og unge har været og er fortsat et højt prioriteret politisk mål. Udsatte børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger eller bliver anbragt uden for hjemmet, har på mange måder en sværere start på livet end andre, men hvordan klarer de sig egentligt efterfølgende?, I denne analyse undersøges det, hvordan det er gået for udsatte børn og unge født i 1980-1985, og som ved udgangen af 2016 var mellem 31 og 36 år. Analysen bekræfter, at tidligere udsatte børn og unge har flere problemer med blandt andet misbrug og hjemløshed. Tidligere udsatte klarer sig også dårligere i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet end deres jævnaldrende. , Analysens hovedkonklusioner:, Andelen, der har fået en fængselsdom og andelen i stof- og alkoholbehandling er markant højere for tidligere udsatte børn i forhold til ikke-udsatte., Tidligere udsatte børn har en stærkt forhøjet sandsynlighed for at få børn, der selv bliver udsatte., Erhvervsindkomsten er i gennemsnit kun omkring halvt så høj for tidligere udsatte børn end for personer, der ikke modtog støtteforanstaltninger som børn eller unge. For de tidligere udsatte børn udgør kontanthjælp en betydelig større del af den samlede indkomst end for ikke-udsatte., Blandt tidligere udsatte børn har omkring halvdelen ingen anden uddannelse end folkeskolen, mens det samme kun er tilfældet for omkring 12 pct. af deres jævnaldrende, som aldrig har været udsat., Børn og unge, der kun har været anbragt i plejefamilie, er den gruppe af tidligere anbragte, der klarer sig bedst, mens børn og unge, der har skiftet mellem døgninstitution og plejefamilie, klarer sig markant dårligere end andre tidligere anbragte. Det afspejler ikke nødvendigvis, at nogle hjælpeforanstaltninger er mere effektive end andre, men kan også skyldes, at der er forskel på hvilke børn og unge, der visiteres til bestemte tilbud.,  , Hent som pdf, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Kolofon, Hvordan går det udsatte børn og unge?, Emnegruppe: Sociale forhold, Udgivet: 14. juni 2018 kl. 08:00, Nr. 2018:12, ISSN pdf: 2446-0354, Kontakt:

https://www.dst.dk/analyser/30725-hvordan-gaar-det-udsatte-boern-og-unge

Analyse