Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 2301 - 2310 af 3708

      Verdensmål Indikator: 16.1.4 - Sikker i nærområde

      Personer, der føler sig sikre i deres nærområde (pct. af befolkningen), Område: , I alt,   |  Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, I alt, 88,0, 87,0, 89,0, 89,0, 86,0, 87,0, 86,0, .., 88,0, 89,0, 88,0, 88,0, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Rigspolitiet. Antallet af personer på 15 år og derover, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" er sat i forhold til alle personer i befolkningen på 15 år eller derover (angivet i pct.). Indikatoren adskiller sig fra FN's definition på følgende måde: 1) Indikatoren omfatter personer i alderen 15 år og derover. FN's definition er voksne. 2) Indikatoren omfatter personer, der har svaret 1, 2 eller 3 på spørgsmålet "På en skala fra 1-7, hvor 1 er 'jeg føler mig grundlæggende tryg i mit nabolag', og 7 er 'jeg føler mig grundlæggende utryg i mit nabolag', hvor tryg eller utryg føler du dig så?" FN's definition er personer, der føler sig trygge ved at gå alene rundt i deres nabolag. Fra 2021 er indikatoren beregnet af Justitsministeriets Forskningskontor., Senest opdateret:, 11-12-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/16-fred-retfaerdighed-og-staerke-institutioner/delmaal-01/indikator-4

      Verdensmål Indikator: 10.1.1 - Vækst i husholdningsudgifter

      Økonomisk ulighed målt på ækvivaleret disponibel indkomst, Område: , I alt,   |  Justering for negative indkomster: , Negative indkomster sat til nul,   |  Enhed: , -, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, 2024, Hele befolkningen, Indeks (2015=100), 97,9, 100,0, 101,4, 103,0, 104,6, 107,4, 111,8, 115,4, 107,5, 108,6, 110,2, Andel af samlet indkomst (pct.), 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 1.000 kr. (2015-priser), 254,4, 259,8, 263,3, 267,6, 271,9, 279,0, 290,5, 299,7, 279,3, 282,0, 286,2, 1.000 kr. (løbede priser), 253,2, 259,8, 264,0, 271,4, 277,9, 287,3, 300,5, 315,8, 316,9, 330,6, 340,1, De 40 pct. med lavest indkomst, Indeks (2015=100), 99,2, 100,0, 100,6, 101,2, 103,2, 105,2, 108,7, 111,2, 105,2, 105,1, 106,9, Andel af samlet indkomst (pct.), 23,0, 22,7, 22,5, 22,3, 22,4, 22,3, 22,1, 21,9, 22,2, 22,0, 22,0, 1.000 kr. (2015-priser), 146,3, 147,5, 148,3, 149,2, 152,1, 155,2, 160,3, 164,0, 155,1, 155,0, 157,6, 1.000 kr. (løbede priser), 145,7, 147,5, 148,7, 151,3, 155,5, 159,8, 165,8, 172,8, 175,9, 181,7, 187,2, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik. Indikatoren er beregnet på ækvivaleret disponibel indkomst, hvor udviklingen for de nederste 40 procent er sammenlignet med udviklingen i den samlede befolkning. Der måles med index (2015=100) og i kroner. Målingen er årlig og ikke 5-årig, som i FN's definition., Senest opdateret:, 13-12-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-01/indikator-1

      Strukturelle niveauer og ny lønrelation

      28. maj 2019 kl. 0:00 ,  , Strukturelle niveauer og ny lønrelation, 28-05-19, To nye papirer på hjemmesiden: , Om ny lønrelation til ADAM, Nogle strukturelle niveauer i ADAM,  (udkast), Baggrunden for oplægget til ny lønrelation er en revideret opgørelse af den gennemsnitlige dagpengesats og dermed af lønrelationens kompensationsgrad i årene før 2000, jf. papiret BGS191018. Med den ændrede kompensationsgrad estimeres en væsentligt mindre koefficient til ledigheden, og dermed fås en mindre konjunkturfølsom lønrelation og en tydeligt længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug. , Den længere fortrængningstid ved ufinansierede forøgelser af det offentlige forbrug afspejler, at det kræver en væsentlig lønstigning og konkurrenceevnereduktion, før den umiddelbare beskæftigelseseffekt er fortrængt af øget nettoimport. I praksis vil man dog ikke øge det offentlige forbrug uden at ændre andre steder i det offentlige budget, og det opadrettede pres på lønnen forsvinder, hvis den offentlige forbrugsudvidelse finansieres med en skattestigning. , Kravet om balance i de offentlige finanser gør det naturligt at indlægge en finanspolitisk reaktionsfunktion i ADAM. Det har imidlertid været et problem, at en sådan funktion skaber konjunktur-medløbende finanspolitik, hvor højkonjunktur med lav ledighed og stærke offentlige finanser udløser skattelempelser, som reducerer ledigheden yderligere, så højkonjunkturen forstærkes. Problemet er omgået ved at bruge modellens langsigtede ledighed (lønrelationens bulbw-variabel) og langsigtede beskæftigelsesrelationer til at formulere strukturel beskæftigelse og output og i forlængelse heraf en strukturel offentlig budgetsaldo. , Man undgår, at den finanspolitiske reaktion skaber destabiliserende konjunktur-medløbende finanspolitik ved at lade funktionen reagere på den strukturelle budgetsaldo i stedet for den faktiske.

      https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2019/strukturelle-niveauer-og-ny-loenrelation

      Verdensmål Indikator: 10.a.1 - Toldpositioner fritaget for told

      Andel af toldpositioner gældende for import fra de mindst udviklede lande og udviklingslande, der er fritaget for told, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 56,50, 57,53, 60,30, 61,24, 60,85, 63,30, 65,12, 64,54, 65,03, Landbrug, 49,19, 52,07, 54,59, 54,99, 55,87, 58,83, 60,81, 61,17, 61,39, Våben, 69,03, 68,70, 78,15, 78,15, 78,45, 77,88, 83,67, 81,90, 80,18, Tøj, 53,19, 53,01, 61,44, 62,38, 62,11, 63,00, 65,82, 63,42, 64,56, Industri, 57,41, 58,33, 60,88, 61,89, 61,39, 63,82, 65,49, 64,87, 65,44, Olie, 100,00, 100,00, 100,00, 100,00, 75,00, 100,00, 100,00, 100,00, 75,00, Tekstil, 56,83, 57,20, 60,59, 61,31, 60,44, 63,49, 66,87, 66,09, 65,40, Download data, Forklaring, Indikatoren viser andelen af det samlede antal toldpositioner i procent, der anvendes på produkter importeret fra de , mindst udviklede lande, og udviklingslande, som er pålagt en toldsats på 0 pct. Hovedkilden til beregningen af indikator 10.a.1 er data vedr. importold. Data er hentet fra FN’s globale SDG-database (, http://unstats.un.org/sdgs/dataportal, ). Datakilder: ITC (MAcMap) – , http://www.macmap.org/, – WTO (IDB) – , http://tao.wto.org, – og UNCTAD (TRAINS) database., Senest opdateret:, 26-08-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-a/indikator-1

      Tabeller i Statistikbanken: Virksomheders økonomi og regnskaber

      Virksomheders økonomi og regnskaber, Tabel, ID, Updated, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN10, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN10A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , -, REGN20, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og størrelse, | Enhed: , Pct., REGN20A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , -, REGN30, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche, regnskabsposter og ejerform, | Enhed: , Pct., REGN30A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr., branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN50, 15-05-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for private byerhverv, branche og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGN50A, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for private byerhverv i mio. kr. (DB07), område, branche og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGN80, 15-05-2025, Regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , -, REGNLA4, 25-04-2025, Nøgletal i procent for regnskabsstatistik for primære erhverv, branche (DB07) og regnskabsposter, | Enhed: , Pct., REGNLA5, 25-04-2025, Virksomheder, der søgte finansiering, branche (DB07), finansieringsaktivitet og population, | Enhed: , Pct., ATF1, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansieringsformen, finansieringsform, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF2, 31-10-2019, Virksomheder, der søgte finansiering hos lånefinansieringskilden, lånefinansieringskilde, udfald og population, | Enhed: , Pct., ATF3, 31-10-2019

      https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt/relateret?pid=1547

      Verdensmål Indikator: 11.7.1 - Bebyggede områder - offentlig brug

      Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åben tilgængelig for offentlig brug for alle, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., Sti-, vej- og gadearealers andel af byernes samlede areal, Grønne arealers andel af byernes samlede areal, Andre åbne arealers andel af byernes samlede areal, Offentligt tilgængelige arealers totale andel af byernes samlede areal, 2020, 14,5, 5,5, 6,1, 26,1, 2023, 14,6, 6,1, 3,3, 24,0, 2024, 14,6, 6,1, 3,2, 23,9, Download data, Forklaring, Indikatoren belyser borgernes mulighed for adgang til fælles offentlige arealer i danske byer. I nærværende opgørelse er byernes offentligt tilgængelige arealer blevet underopdelt i tre arealtyper: 1) Stier, gader og veje, 2) Grønne arealer – herunder skove, parker og andre naturområder m.m., 3) Andre åbne arealer – herunder arealer omkring uddannelsesinstitutioner, idrætshaller og friluftsbade, rådhuse, holdepladser for offentlig trafik, sygehuse, biblioteker o. lign., hvortil der er en registreret vej/sti. Hertil kommer arealer uden eller med en yderst begrænset bygningsmasse (byggegrunde, boldbaner o. lign.)., Kun arealer under åben himmel er medtaget. Større overdækkede offentligt tilgængelige arealer som f.eks. butikscentre og ventesale/perroner på jernbanestationer er ikke medtaget., Opgørelsen er udarbejdet af i et samarbejde mellem Danmarks Statistik og Klimadatastyrelsen. Opgørelsen er opgjort på baggrund af grunddata fra Matriklen, Danske Stednavne og GeoDanmark-data mfl. samt markkort og markblokke fra Landbrugsstyrelsen., Den oprindelige indikator er opdelt på køn, alder og handicapstatus, jf. , SDG indikator 11.7.1, . Dette er i imidlertid ikke muligt for Danmarks Statistik., Senest opdateret:, 25-04-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-07/indikator-1

      Verdensmål Indikator: 10.5.1 - Finansiel soliditet

      Indikatorer for finansiel soliditet, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Kapital i forhold til aktiver, 5,4, 5,1, 5,3, 7,1, 7,3, 7,8, 7,4, 6,9, 7,0, 7,4, 6,6, 7,0, 4,9, 4,9, Kapitalgrundlag i forhold til risikovægtede eksponeringer, 16,0, 17,2, 18,9, 19,2, 18,2, 19,8, 20,8, 21,7, 21,7, 22,5, 23,3, 22,9, 22,6, 23,5, Non-performing lån efter nedskrivninger i forhold til kapital, 23,7, 24,8, 32,1, 33,6, 32,8, 26,0, 21,9, 15,0, 19,6, 15,8, 14,9, 12,8, 4,6, 3,1, Non-performing lån i forhold til udlån før nedskrivninger, 4,1, 3,7, 6,0, 4,6, 4,4, 3,7, 3,2, 2,5, 2,1, 1,7, 1,8, 1,7, 1,1, 0,9, Aktivernes afkastningsgrad, .., 0,0, 0,1, 0,1, -0,1, 0,5, 0,7, 0,8, 0,6, 0,6, 0,3, 0,6, 0,3, 0,8, Likvide aktiver i forhold til kortfristede forpligtelser, 66,3, 73,8, 82,6, 56,8, 55,1, 47,4, 49,2, 46,9, 50,1, 49,5, 59,3, 58,4, 52,0, 57,3, Download data, Forklaring, Indikatorerne for finansiel soliditet giver indsigt i tilstanden i de danske finansielle institutioner. Opgørelsen er baseret på data indsamlet af Finanstilsynet efter den Internationale Valutafonds (IMF) retningslinjer og publiceres af Danmarks Nationalbank. , For året 2022 og frem anvendes indikatoren , ”Kernekapital i forhold til aktiver”, i stedet for , ”Kapital i forhold til aktiver”, . Ændringen skyldtes, at Nationalbanken er overgået til den nyeste FSI guideline. , Senest opdateret:, 20-02-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/10-mindre-ulighed/delmaal-05/indikator-1

      Verdensmål Indikator: 12.4.1 - Internationale miljøaftaler

      Andel af data leveret af Danmark til internationale miljøaftaler, Enhed: , Pct., Enhed: Pct., 2015, 2020, 2025, Montrealprotokollen, 100, 100, 100, Rotterdamkonventionen, 100, 97, 85, Baselkonventionen, 100, 80, 100, Stockholmkonventionen, 83, 100, 100, Minamatakonventionen, .., 67, 67, Download data, Forklaring, The indicator shows the proportion of the required information that Denmark has submitted to the secretariats of the five key multilateral environmental agreements on hazardous chemicals and waste. These agreements include: the Montreal Protocol on substances that deplete the ozone layer, the Rotterdam Convention on the trade of hazardous chemicals and pesticides, the Basel Convention on the control of transboundary movements of hazardous wastes and their disposal, the Stockholm Convention on persistent organic pollutants, and the Minamata Convention on merc, ury., Senest opdateret:, 31-10-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-1

      Verdensmål Indikator: 12.4.2 - Farligt affald

      Farligt affald pr. indbygger og farligt affald, Område: , I alt,   |  Enhed: , Tons pr. indb., Enhed: Tons pr. indb., 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, Produktion af farligt affald (kg. pr. indbygger), 74,8, 72,7, 92,4, 98,3, 77,2, 79,8, 85,9, 88,3, 91,7, 73,7, 77,9, 78,8, Andel af farligt affald som genanvendes (pct.), 46,0, 44,5, 41,9, 46,4, 38,6, 38,9, 38,3, 45,3, 51,6, 43,0, 43,1, 41,2, Andel af farligt affald som deponeres (pct.), 29,1, 28,1, 30,2, 29,8, 32,2, 19,8, 22,5, 18,6, 18,3, 16,3, 18,6, 17,7, Andel af farligt affald som forbrændes (pct.), 24,9, 27,4, 27,9, 23,8, 29,1, 41,3, 39,2, 36,1, 30,1, 40,7, 38,4, 41,1, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Danmarks Statistik på basis af affaldsregnskabet. Kilden til dette er Miljøstyrelsens Affaldsdatasystem. Jordaffald er ikke medregnet. Affaldsregnskabet er en del af Danmarks Statistiks grønne nationalregnskab og indikatoren er således i overensstemmelse med principperne i den internationale miljøregnskabsmanual SEEA2012 udgivet af FN, Verdensbanken, IMF, OECD og Eurostat., Senest opdateret:, 17-09-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/12-ansvarligt-forbrug-og-produktion/delmaal-04/indikator-2

      Verdensmål Indikator: 11.6.2 - Fine partikler

      Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler i byer (vægtet indbyggertal) (µg/m3), Område: , I alt,   |  Enhed: , µG pr. m3, Enhed: µG pr. m3, 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, PM10 - By, baggrund, 19,3, 22,7, 17,4, 17,0, 19,0, 18,0, 15,0, 15,0, 18,0, 17,0, 14,0, 13,0, 14,0, 12,0, PM10 - By, gade, 26,5, 31,2, 25,3, 24,4, 26,2, 23,8, 23,0, 20,8, 25,6, 21,8, 18,0, 18,3, 19,0, 15,7, PM2,5 - By, baggrund, 14,2, 16,5, 10,4, 10,4, 12,6, 10,9, 10,0, 9,2, 12,6, 10,5, 7,6, 7,8, 7,7, 6,6, PM2,5 - By, gade, 16,7, 18,8, 13,6, 14,0, 16,3, 14,1, 13,4, 12,0, 14,7, 12,4, 9,7, 9,4, 9,7, 7,7, Download data, Forklaring, Indikatoren er beregnet af Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Data stammer fra 11 overvågningsstationer, hvoraf 9 overvågningsstationer er beliggende i de fire største byer. Disse målinger suppleres med estimationer vha. luftkvalitetsmodeller. Indikatoren stemmer overens med FN's definition., Senest opdateret:, 21-02-2025

      https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/11-baeredygtige-byer-og-lokalsamfund/delmaal-06/indikator-2
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation