Søgeresultat

Publikation: Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945

Publikationen er på svensk med forord på dansk, Indhold: , 1. Inledning, 2. Tillgänglig statistik över födda barn efter ordningsnummer, 3. Centralkvotienter och incidenskvotienter efter ålder och paritet: , 3.1 Statistikproblem vid beräkning af centralkvotienter, 3.2 Incidenskvotienter för perioddata, 3.3 Incidenskvotienter för kohortdata, 4. Resultat erhållna utifrån incidenskvotienter: , 4.1 Incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.2 Kumulerade incidenskvotienter för förstfödda barn, 4.3 Kumulerade incidenskvotienter för andrafödda barn, 4.4 Sambandet mellan kvotienterna för først- och andrafödda barn, 4.5 Kumulerade incidenskvotienter för tredjefödda barn, 4.6 Barnantalsfördelningen, 5. Indirekt beräknade centralkvotienter efter ålder och paritet: , 5.1 Inledning, 5.2 Förstfödda barn per 1000 barnlösa kvinnor, 5.3 Andrafödda barn per 1000 ettbarnskvinnor, Bilaga 1. Korrigering av statistiken för år 1968, Bilaga 2. Approximationer för åren 1960-1967, Bilaga 3. Framgångssättet vid indirekt beräkning av centralkvotienter, Bilaga 4. Tabeller. , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr 8,  , Hent som pdf, Fertiliteten efter kvinnans ålder och (...), Kolofon, Fertiliteten efter kvinnans ålder och paritet hos danska kvinnor födda sedan 1945, Borgere, Udgivet: 31. december 1979 kl. 09:30, Antal sider: 49, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23250

Publikation

Publikation: Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM

Danmarks Statistiks økonomiske model, Indhold: , 1. Indledning: , 1.1. Modelversioner, 1.2. Oversigt over rapporten, 2. Smult vande og høj sø: , 2.1. Det private forbrug i september 1979 generationen, 2.2. Diskussion og nye oplæg, 3. Forbrugssystemets struktur, 4. Relationerne for samlet privat forbrug og køb af køretøjer: , 4.1. Fejlkorrektionsmodellen, 4.2. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, december 1982, marts 1984 og oktober 1984, 4.3. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, april 1986, 4.4. Relationen for samlet privat forbrug i ADAM, maj 1987, 4.5. Relationen for privat forbrug af køretøjer (bilkøb), 4.A. Appendiks. Komponenter i disponibel indkomst, 4.B. Appendiks. Sammenligning af de to indkomstudtryk Yd5 og Yd6, 4.C. Appendiks. Den marginale skattesats, 4.D. Appendiks. Beholdninger af og ydelser fra varige goder, 4.E. Appendiks. Data for nominel rente og restløbetid for obligationer, 4.F. Appendiks. Finansielle formuedata, 4.G. Appendiks. Estimationsresultat for relationen for samlet forbrug i ADAM, maj 1987, 5. Allokering af samlet privat forbrug på komponenter: , 5.1. Neoklassisk forbrugsteori, 5.2. Additive nyttefunktioner, 5.3. Det statistiske lineære udgiftssystem, 5.4. Det dynamiske lineære udgiftssystem, 5.5. Ekstra forklarende variabler i DLU, 5.6. DLU på estimerbar form, 5.7. Estimationsmetode, 5.8. Det dynamiske lineære udgiftssystem i ADAM, 6. Boligefterspørgsel og boliginvesteringer: , 6.1. Boligefterspørgsel og boligprisrelation, 6.2. Boliginvesteringsrelation, 6.3. Den samlede boligmodel, 6.4. Sammenhængen mellem boligmodel og forbrugssystem, 6.A. Appendiks. Data, 7. Historisk simulation og multiplikatorer: , 7.1. Forbrugs- og boligmodel og historisk simulation 1974-86, 7.2. Multiplikatorer, Databilag. , Rapport fra modelgruppen , Arbejdsnotat / Danmarks Statistik, Nr. 24,  , Hent som pdf, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM, Kolofon, Privat forbrug og boliginvesteringer i ADAM , Økonomi, Udgivet: 31. december 1988 kl. 09:30, Antal sider: 191, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/23261

Publikation

Publikation: De nyuddannede og arbejdsmarkedet

Får de nyuddannede job? Få svaret i denne publikation, der beskriver overgangen fra uddannelse til arbejdsmarkedet., De nyuddannede og arbejdsmarkedet , fokuserer på de erhvervskompetencegivende uddannelser. Publikationen beskriver og analyserer de nyuddannede med vægt på blandt andet ledighed, beskæftigelse, lønforhold og kønsforskelle., Uddannelserne bliver delt ind efter niveau: , erhvervsfaglige uddannelser , korte videregående uddannelser , mellemlange videregående uddannelser , bacheloruddannelser , lange videregående uddannelser , forskeruddannelser , Undersøgelsen, som publikationen er baseret på, konkluderer, at 88,9 procent af de personer, der i 2001 fuldførte en erhvervskompetencegivende uddannelse, var i beskæftigelse i november 2002., Personer med mellemlange videregående uddannelser og forskeruddannelser ligger over gennemsnittet med en beskæftigelsesgrad på henholdsvis 93,8 procent og 93,2 procent. For nyuddannede med lange videregående uddannelser er tallet 85,4 procent., Publikationen er delt i fire kapitler: , Kapitel 1 om de nyuddannede i forhold til hele befolkningen , Kapitel 2 om beskæftigelsesforholdene for de nyuddannede, der ofte er meget følsomme for udsving i konjunkturerne , Kapitel 3 om de nyuddannedes arbejdsløshed i perioden 1992-200 , Kapitel 4 om datagrundlaget for undersøgelsen , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, er skrevet af Thomas Michael Nielsen fra kontoret for arbejdsmarkedsstatistik., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:, Køn og arbejdsliv, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Kolofon, De nyuddannede og arbejdsmarkedet, Uddannelse og forskning, ISBN: 87-501-1418-2, Udgivet: 1. november 2004 kl. 09:30, Antal sider: 55, Kontaktinfo:, Pernille Stender, Telefon: 24 92 12 33

https://www.dst.dk/pubomtale/8244

Publikation

Publikation: Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004

Bæredygtighed er et nøglebegreb i tidens politiske debat. De fleste forbinder bæredygtig udvikling med miljø, men bæredygtighed er også et vigtigt fokus inden for økonomiske og sociale forhold. Denne publikation opstiller en række områder, hvor bæredygtighed kan måles., Siden midten af firserne er den økonomiske vækst blevet mindre energikrævende, og produktionen af vedvarende energi er stigende. Antallet af økologiske brug er steget kraftigt, og der er et øget pres på bevaringsværdige naturområder. Antallet af ældre vil stige betragteligt, og flere er i risiko for at leve i fattigdom. Der anmeldes færre arbejdsskader, men flere dør på grund af astma og bronkitis. , Alt dette og mere fremgår af, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, . Bogen samler en række indikatorer, der tilsammen gør det muligt at måle og sammenligne bæredygtighedens udvikling i Danmark. , Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, beskriver udviklingen inden for otte hovedområder, hvor der både indgår økonomiske, sociale og miljømæssige data: , Økonomisk udvikling og beskæftigelse , Fattigdom og social udstødelse , Det aldrende samfund , Sundhed , Klimaforandringer og energi , Bæredygtig produktion og forbrugsmønster , Beskyttelse af naturressourcer , Miljø og transport, Publikationen er en bygger på, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2003, . I dette års udgave er der bl.a. tilføjet nye oplysninger om befolkningsfremskrivning og håndtering af affald., Se i øvrigt omtaler af publikationerne , Miljø 2004, og , Indikatorer for vandmiljøet 2004, . , Andre udgivelser i denne serie, Alle, 2004, Hent som pdf, Indikatorer for bæredygtig udvikling 2004, Kolofon, Indikatorer for bæredygtig udvikling, Miljø og energi, ISBN: 87-501-1417-4, Udgivet: 8. december 2004 kl. 09:30, Antal sider: 62, Kontaktinfo:, Informationsservice og Bibliotek, Telefon:

https://www.dst.dk/pubomtale/8311

Publikation

Publikation: Køn og arbejdsliv

Bliver kvinder først topledere, når børnene flytter hjemmefra? Arbejder kvinder mere hjemme end mænd? Er der flere selvstændige blandt de højtuddannede? Får de højtuddannede i højere grad nyt job gennem netværket?, Den offentlige debat rummer masser af eksempler på løse påstande, halve sandheder og regulære fordomme om kønsforskellene på arbejdsmarkedet. Publikationen 'Køn og arbejdsliv' giver mulighed for at erstatte fordommene med fakta., Undersøgelsen sammenligner mænd og kvinders arbejdsvilkår inden for områder som eksempelvis jobtyper, arbejdstid, arbejde på atypiske tidspunkter, fleksibilitet, midlertidig ansættelse, rekruttering og løn. Desuden sammenligner publikationen mænd og kvinders arbejdsliv i Danmark og en række andre EU-lande., Nogle resultater fra undersøgelsen: , Langt flere enlige fædre end enlige mødre har adgang til flekstid. Hvor 37,2 pct. af de enlige fædre mellem 30-54 år har flekstid, gælder dette kun for 26,3 pct. af de enlige mødre. , Lang uddannelse udligner forskellene mellem kønnene på arbejdsmarkedet - blot ikke lønforskellene. Jo højere uddannelse kvinder har, jo mindre bliver kønsforskellene på arbejdsmarkedet, eksempelvis inden for ledighed, arbejdstid, fleksibilitet og fast ansættelse. Til gengæld bliver lønforskellene mellem mænd og kvinder ikke mindre af, at kvinderne tager en lang uddannelse. , Kvinder får i langt højere grad job ved at svare på jobannoncer end mænd, der oftest opsøger virksomheden, annoncerer eller påbegynder egen virksomhed. , Når kvinder er i midlertidige ansættelser, er det i langt højere grad ufrivilligt, end når mænd er.,  , Publikationen indeholder foruden tekstafsnittene en række figurer og tabeller, der skaber overblik over alle tallene., Danmarks Statistik har udgivet en stribe andre publikationer om arbejdsmarkedet:,  , De nyuddannede og arbejdsmarkedet, De ældre og arbejdsmarkedet, Helbredsproblemer og arbejdsliv, Indvandrerne og arbejdsmarkedet, Hent som pdf, Køn og arbejdsliv, Kolofon, Køn og arbejdsliv, Arbejde og indkomst, ISBN: 87-501-1420-4, Udgivet: 27. oktober 2004 kl. 09:30, Antal sider: 45, Kontaktinfo:, Wendy Takacs Jensen, Telefon: 51 79 47 14

https://www.dst.dk/pubomtale/8316

Publikation

Publikation: Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation

Publikationen dokumenterer Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks., Forbruger- og nettoprisindekset, beskriver først kort de tre indeks: , Forbrugerprisindekset, der viser den gennemsnitlige prisudvikling for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Nettoprisindekset, der viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP - Harmonised Index of Consumer Prices), der viser udviklingen i forbrugerpriserne i de forskellige EU-lande opgjort på et sammenligneligt grundlag., De følgende kapitler beskriver, hvordan prisindeksene er bygget op. Desuden dokumenterer kapitlerne det talmæssige grundlag og de anvendte beregningsmetoder, Se også , www.dst.dk/prisindeks, . , Hent som pdf, Hele publikationen, Forside og kolofon, Forord, Indholdsfortegnelse, 1. Oversigt, 2. Prisindeksets opbygning, 3. Stikprøven, 4. Vægtgrundlag, 5. Basisindeks, 6. Aggregerede prisindeks, 7. Nettoprisindekset, 8. EU-harmoniseret forbrugerprisindeks, 9. Særlige problemer, 10. Usikkerhed og fejlsøgning, 11. Historik, Bilag 1. Lov om beregning af et nettoprisindeks, Bilag 2. Faktor til kvalitetskorrektioner, Litteraturliste, Kolofon, Forbruger- og nettoprisindeks - Dokumentation, Økonomi, ISBN: 87-501-1442-5, Udgivet: 19. januar 2005 kl. 09:30, Antal sider: 107, Kontaktinfo:, Martin Birger Larsen, Telefon: 61 15 15 43

https://www.dst.dk/pubomtale/8679

Publikation

Producentprisindeks for tjenester

Hvad er udviklingen i producenternes salgspriser af tjenester som fx transport, juridisk bistand og informationstjenester?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/prisindeks/producentprisindeks-for-tjenester

Emneside

Prisberegner

Sammenlign priser fra før med nu og se, hvordan prisniveauet har udviklet sig gennem årene.

https://www.dst.dk/da/Statistik/laer-om-statistik/prisberegner

Beskæftigelsesfrekvensen for ældre stiger, samtidig med at færre er på nedsat arbejdstid

Andelen af beskæftigede, der vælger at gå markant ned i tid, stiger, jo tættere danskerne kommer på pensionsalderen. I forhold til for ti år siden er der dog færre ældre, der vælger at gå ned i tid, samtidig med at beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget væsentligt., 2. maj 2019 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, For mange danskere bliver arbejdsugen kortere, jo nærmere de kommer på pensionsalderen. En opgørelse Danmarks Statistik har lavet på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik viser, at blandt 60-årige arbejdede 8,4 procent af de beskæftigede mindre end 20 timer om ugen i 2017. For de 64-årige var det tal 17,2 procent., Opgørelsen viser, at andelen med en arbejdsuge på under 20 timer begynder at stige fra 61 år. For de 60-årige og de 61-årige var andelen i 2017 den samme. Stigningen fra de 8,4 til 17,2 procent fordeler sig jævnt fra 61 år til 64 år. , I forhold til 2008 er der dog en klar tendens til, at færre beskæftigede forkorter deres arbejdstid til 20 timer eller mindre.,   , ”Arbejdsugen blev også kortere jo ældre man blev i 2008, men niveauet var anderledes. I 2008 var fx andelen af 64-årige i beskæftigelse, der arbejde mindre end 20 timer 23,9 procent – altså næsten syv procentpoint højere end i 2017,” fortæller chefkonsulent i Danmarks Statistik, Pernille Stender. ,  , Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64-årige er steget markant siden 2008 , Fra 2009 er beskæftigelsesfrekvensen for 60-64-årige steget konstant. I 2009 var den på 45,5 procent, mens det tal var steget til 59,5 procent i 2017. Det er en samlet stigning på 14,3 procentpoint i perioden. Den konstante stigning følger et lille fald på 0,1 procentpoint fra 2008 til 2009., ”Stigningen i beskæftigelsesfrekvensen for gruppen 60-64-årige er sket siden 2009, men der har været en tendens til, at stigningen har taget fart efter 2013.”,   , ”Alene i den periode er beskæftigelsesfrekvensen for gruppen steget med 10 procentpoint,” siger Pernille Stender. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Kvinder 60-64 år har oplevet den største fremgang i beskæftigelsesfrekvens, For hele perioden 2008 til 2017 gælder det, at beskæftigelsesfrekvensen har ligget markant højere blandt de 60- til 64-årige mænd end kvinder. I 2008 var beskæftigelsesfrekvensen for mænd for eksempel 54,5, mens den var 36,1 for kvinder. Dog er det kvinders beskæftigelsesfrekvens, der er steget mest fra 2008 til 2017. Her var stigningen 17,4 procent, mens stigningen var 11,1 procentpoint for mændene., ”I perioden fra 2008-2017 er beskæftigelsesfrekvensen for kvinder 60-64 år kommet nærmere på mændenes. I 2008 var forskellen 18,4 procentpoint, mens den var faldet til 12,1 i 2017,” fortæller chefkonsulent Pernille Stender., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras201, Data til denne artikel er leveret af chefkonsulent Pernille Stender. Hvis du har spørgsmål til data, er du velkommen til at kontakte hende på psd@dst.dk eller 39173404.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2019/2019-05-01-beskaeftigelse-60-plus

Bag tallene

Statistikdokumentation: Regnskabsstatistik for fiskeri

Kontaktinfo, Fødevareerhverv , Charlotte Spliid Hansen , 29 41 97 76 , CHH@dst.dk , Hent statistikdokumentation som pdf, Regnskabsstatistik for fiskeri 2023 , Tidligere versioner, Regnskabsstatistik for fiskeri 2022, Regnskabsstatistik for fiskeri 2021, Regnskabsstatistik for fiskeri 2020, Regnskabsstatistik for fiskeri 2019, Regnskabsstatistik for fiskeri 2018, Regnskabsstatistik for fiskeri 2017, Regnskabsstatistik for fiskeri 2016, Regnskabsstatistik for fiskeri 2015, Regnskabsstatistik for fiskeri 2014, Regnskabsstatistik for fiskeri 2013, Regnskabsstatistik for fiskeri 2012, Formålet med regnskabsstatistik for fiskeri er at belyse økonomien i fiskeriet. Statistikken anvendes til opgørelser og prognoser, samt som grundlag for indberetninger af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU (DG Mare). Statistikken er tidligere udarbejdet af Fødevareøkonomisk Institut (under skiftende navne) siden 1996. Siden 1. januar 2009 er opgørelsen varetaget af Danmarks Statistik., Indhold, Regnskabsstatistik for fiskeri er en årlig opgørelse af økonomien i det erhvervsfiskeri, der drives fra dansk registrerede fiskerfartøjer. Statistikken er baseret på regnskaber fra fartøjer og grupperes efter fartøjslængde og fiskerityper., Læs mere om indhold, Statistisk behandling, Fiskeriregnskaberne indsamles årligt fra fiskernes revisorer. De indberettede regnskaber gennemgås og testes. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de godkendte regnskaber (stikprøven) sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven. Det komplette datasæt med regnskaber for alle enheder flettes med registerdata til beregning af grupperingsvariable for statistikken., Læs mere om statistisk behandling, Relevans, Statistikken er relevant for ministerier, forskere og erhvervet til økonomiske analyser af fiskeriet. Desuden anvendes data ved indberetning af økonomiske oplysninger for fiskeriet til EU., Læs mere om relevans, Præcision og pålidelighed, Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Præcisionen er afhængig af stikprøvens dækning, derfor er udvælgelsesandelen størst for store virksomheder. Det tilstræbes, at de 100 største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at ca. 80 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Usikkerheden er størst for investeringer, eftersom fx udskiftning af et fartøj kan betyde, at fiskerivirksomheden ophører, og det nye fartøj indgår i et andet, måske nyoprettet fiskeriselskab., Læs mere om præcision og pålidelighed, Aktualitet og punktlighed, Statistikken tilstræbes udgivet som planlagt, hvilket er senest ét år efter referenceårets afslutning. , Læs mere om aktualitet og punktlighed, Sammenlignelighed, Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet efter samme principper som regnskabsstatistik for - landbrug, - gartneri og - akvakultur. Regnskabsstatistik for fiskeri er udarbejdet årligt fra 1996. Der er seriebrud for 2022, som følge af ændring i beregningsgrundlaget for tærskel niveau, samt et nyt og forbedret grundlag for klassifikation af hvilke fiskerityper fartøjerne grupperes i. Der er også seriebrud for 2001, som følge af ændret opgørelse for partshavere, samt for 2009 og igen for 2012 som følge af forbedringer i opgørelsen af kapitalværdien af fiskekvoter., Læs mere om sammenlignelighed, Tilgængelighed, Statistikken udgives årligt i , Nyt fra Danmarks Statistik, . I Statistikbanken offentliggøres statistikken under emnet , Fiskeri og akvakultur, . Se mere på , emnesiden for fiskeri, ., Læs mere om tilgængelighed

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/regnskabsstatistik-for-fiskeri

Statistikdokumentation