Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2521 - 2530 af 3352

    NYT: BNP har indhentet noget af det tabte

    30. november 2020, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 4,9 pct. i tredje kvartal 2020, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonudsving. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for tredje kvartal. Kvartalsvæksten i BNP svarer dermed til , BNP-indikatorens, bud. Væksten er isoleret set rekord høj, men skal ses i lyset af det historisk store BNP-fald i første halvår af 2020. I årets tre første kvartaler samlet er BNP faldet med 4,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. I tredje kvartal steg beskæftigelsen og de præsterede timer med hhv. 1,7 pct. og 5,3 pct. Opgørelsen er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Beskæftigelsen, præsterede timer og lønsum steg, Stigningen i beskæftigelsen på 1,7 pct. ligger 0,6 pct. point under beskæftigelsesindikatorens bud. Afvigelsen skyldes opdaterede tal for beskæftigelsen for første til tredje kvartal 2020, hvor faldet i beskæftigelsen i andet kvartal ikke var nært så stort som først beregnet og dermed påvirkede udgangspunktet for vækstberegningen i tredje kvartal. Udover fremgangen i beskæftigelse og timer ses også stigning i aflønning af ansatte på 1,5 pct. Når personer sendt hjem under lønkompensationsordningen vender tilbage på arbejde, vil det ikke slå ud i en stigning i beskæftigelsen, da de allerede tæller med som beskæftigede. De har derimod nu præsterede timer, hvorfor de præsterede timer stiger mere end beskæftigelse og lønsum - se mere under , Særlige forhold, ., Privatforbrug genindvinder noget af det tabte, I årets tredje kvartal steg privatforbruget med 4,2 pct. og bidrager dermed betydeligt til fremgangen i BNP. Alligevel er privatforbruget et stykke fra niveauet før COVID-19-krisen. Genåbningen har været godt nyt for bl.a. salget af beklædning og , gruppen , andre varer og tjenester, , som bl.a. inkluderer forbrug på hoteller og restauranter, transport samt kultur og fritidsaktiviteter. , Bilsalget steg med 54,1 pct., , men skal, ligesom de andre forbrugsgrupper, ses i lyset af et svagt andet kvartal. Det offentlige forbrug steg med 1,0 pct. - , se mere under , Særlige forhold, ., Stigende udenrigshandel, Den samlede udenrigshandel havde fremgang i årets tredje kvartal. Eksporten, der bidrager markant til BNP-væksten, steg med 5,3 pct. Her gik både eksporten af varer og tjenester frem med hhv. 5,0 og 5,8 pct. Importen havde en fremgang på 5,4 pct. Importen af tjenester steg med 3,3 pct. mens vareimporten steg med 6,7 pct. I årets tre første kvartaler samlet er eksporten og importen faldet med hhv. 9,3 pct. og 7,5 pct. i forhold til samme periode sidste år., Fremgang i investeringerne, De faste bruttoinvesteringer steg med 3,3 pct. i tredje kvartal, pænt trukket op af fremgang i , maskiner, transportmidler mv, . I årets tre første kvartaler samlet er de faste bruttoinvesteringer steget med 1 pct. i forhold til samme periode sidste år. , Høj vækst i EU, I EU som helhed steg BNP med 12,6 pct. i tredje kvartal. Den høje vækst skal ses i lyset af en kraftig tilbagegang i andet kvartal. Stigningen i EU som helhed er godt trukket op af mange af de sydeuropæiske lande, der har haft tocifrede vækstrater, heriblandt Frankrig, Italien, Spanien og Portugal på hhv. 18,2 pct., 16,1 pct., 16,7 pct. og 13,3 pct. I forhold til samme periode sidste år var væksten i EU minus 4,3 pct. og ligger dermed lidt under den tilsvarende danske vækst på minus 4,0 pct. I USA steg BNP med 7,4 pct. i årets tredje kvartal, mens væksten i forhold til samme periode sidste år var minus 2,9 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2020,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 562,8, -4,0, -4,1, -1,6, -7,0, 4,9, Import af varer og tjenester, 268,2, -8,8, -7,5, -2,4, -11,9, 5,4, Import af varer, 165,6, -3,2, -3,5, -1,2, -7,4, 6,7, Import af tjenester, 102,6, -16,8, -13,3, -4,1, -18,4, 3,3, Forsyning i alt, 831,0, -5,6, -5,2, -1,9, -8,6, 5,1, Eksport af varer og tjenester, 308,4, -11,2, -9,3, -3,1, -11,6, 5,3, Eksport af varer, 193,2, -4,5, -2,3, 0,8 , -8,4, 5,0, Eksport af tjenester, 115,1, -21,2, -19,3, -8,7, -16,9, 5,8, Privatforbrug, 248,0, -3,9, -4,6, -3,0, -6,3, 4,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 240,9, -3,7, -4,4, -2,9, -6,2, 4,3, Køb af køretøjer, 11,8, 19,6, -3,6, -3,8, -24,4, 54,1, Andre varer, 104,0, 1,8 , -0,1, -2,1, 0,1 , 2,8, Tjenester i alt inkl. turisme, 125,2, -9,6, -7,8, -3,5, -9,7, 2,3, Tjenester i alt, 132,9, -11,1, -8,6, -3,4, -11,4, 2,5, Turistindtægter (-), 11,4, -76,1, -56,2, -12,0, -79,0, 31,4, Turistudgifter (+), 3,6 , -83,0, -63,7, -17,0, -86,3, 53,5, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,1 , -10,5, -10,0, -4,4, -8,1, 2,9, Offentlige forbrugsudgifter, 139,9, -1,1, -1,2, -1,8, -1,7, 1,0, Bruttoinvesteringer, 134,8, 1,8 , -0,1, 5,5 , -10,2, 8,0, Faste bruttoinvesteringer, 126,7, 0,9 , 1,0 , 3,9 , -6,4, 3,3, Boliger, 29,7, 6,0 , 3,9 , 6,1 , -0,1, -0,3, Andet byggeri og anlæg, 34,2, 1,1 , 4,7 , 6,4 , 1,1 , -1,3, Maskiner, transportmidler mv., 31,3, -6,5, -11,6, -7,2, -14,3, 14,6, Intellektuelle rettigheder , 31,5, 4,3 , 8,9 , 11,9, -11,3, 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, 8,0 , 0,0 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Lagerforøgelser, 3, 7,4 , 0,1 , -0,2, 0,4 , -1,0, 1,1, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 522,7, -1,8, -2,6, -0,6, -6,1, 4,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 831,0, -5,5, -5,2, -1,6, -8,2, 4,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 030, -2,5, -3,6, -1,2, -5,8, 5,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 996, -0,9, -0,8, 0,0 , -2,6, 1,7, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2020. For første og andet kvartal 2020 er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder og betyder, at BNP-væksten i andet kvartal er revideret ned med 0,2 pct. Den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab var , Nyt fra Danmarks Statistik, 2019:369, fra 30. september 2020. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Ekstra usikkerhed pga. COVID-19, Opgørelsen af nationalregnskabet er denne gang påvirket af ekstra usikkerhed som følge af de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien:  , •, Pga. COVID-19 er store dele af årets minkproduktion blevet aflivet til destruktion. Det vil påvirke landbrugets produktion negativt. Der er endnu ikke grundlag for at opgøre værdien af årets produktion af pelsskind. I 2019 udgjorde den ca. 2,5 mia. kr. Det må forventes at den værdi vil blive væsentligt mindre i 2020. Produktionen af pelsskind opgøres årligt og bliver i det kvartalsvise nationalregnskab fordelt på alle årets fire kvartaler. Data til opgørelsen forventes i forbindelse med udgivelsen af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021., •, Virksomhedernes køb og salg, der er en vigtig kilde bag de markedsmæssige tjenesteerhverv, er mere usikker end normalt, læs mere i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:421, , Firmaernes køb og salg september 2020, og tidligere udgaver., •, Normalt antages der et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv pga. COVID-19 følgerne. For de erhverv, der er særligt påvirket af nedlukningen siden marts, er der foretaget nye skøn på forholdet mellem værditilvækst og produktion, der tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning, mens omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., •, Den reale udvikling i , Offentlige forvaltning og service, er for årets tre første kvartaler beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af kvartalsvise oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). I den nuværende situation har den europæiske statistikmyndighed, Eurostat, anbefalet at korrigere den reale udvikling beregnet på inputmetoden for hjemsendte offentlig ansatte, der ikke kan arbejde hjemmefra. Der findes endnu kun relativt usikre data for dette, og de korrektioner, der kan foretages på den baggrund, afspejler ikke de forventninger, der er til outputmetodens resultater. Derfor er der korrigeret på baggrund af nogle grove antagelser baseret på en vurdering af nedlukningens længde og omfang på udvalgte områder. Af samme grund kan der forventes større revisioner i takt med at nyt kildemateriale bliver tilgængeligt., De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men vurderes generelt ikke at påvirke den direkte opgørelse af BNP. Læs mere herom og andre forhold i forbindelse med COVID-19 i arbejdspapirer på , dst.dk/knr, . , Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb ("outliere") føre til en øget usikkerhed. I denne version af nationalregnskabet er "outliere" for tredje kvartal blevet detekteret og behandlet automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2020. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2021. , Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Beskæftigede, som er midlertidigt fraværende fra jobbet, regnes som beskæftigede under fraværet. Normalt følger dette fravær et stabilt mønster, men grundet COVID 19 var der både flere fraværende, og fraværet var længere end normalt. I den hidtidige udarbejdelse af andet kvartal i , Arbejdstidsregnskabet, var der ikke fuldt ud taget højde for det usædvanlige mønster. Dette er nu korrigeret og indarbejdet i andet kvartal., Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, for kvartalerne i 2020. Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Nedlukningen som følge af COVID-19 siden midten af marts, har påvirket kildedata for opgørelsen af nationalregnskabs beskæftigelse, præsterede timer og løn. De ekstraordinære forhold betyder, at denne opgørelse er behæftet med væsentligt større usikkerhed end sædvanligt. Personer hjemsendt under lønkompensationsordningen tæller fortsat som beskæftigede, men har ingen præsterede timer. For en detaljeret gennemgang af de forskellige usikkerhedsforhold læs mere om præsterede timer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:229, , Arbejdstidsregnskabet 1. kvt. 2020, og om beskæftigede personer i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:195, , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2020, . , Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. For kvartalerne i 2020 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer og realvæksten er delvist baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling. Forholdene omkring COVID-19 i første og anden kvartal betyder, at det har været nødvendigt med en skønsmæssig korrektion - se i øvrigt ovenfor vedrørende COVID-19., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. november i , Betalingsbalancen over for udlandet september 2020, ., Nationalregnskab 3. kvt. 2020, 30. november 2020 - Nr. 442, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. december 2020, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31204

    NYT: BNP-vækst fortsætter i første kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, 30. juni 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,6 pct. i første kvartal 2023, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP er dermed gået frem de seneste fire kvartaler og ligger 1,7 pct. højere i første kvartal 2023 sammenlignet med første kvartal 2022. Væksten for første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet. Kvartalsvæksten i BNP var især drevet af fremgang i medicinalindustrien og transportbranchen samt stigende eksport og privatforbrug. I første kvartal steg beskæftigelsen med 0,3 pct., svarende til 8.900 personer, mens de præsterede timer steg 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i bilkøbet og forbruget af tjenester, Samlet set gik det private forbrug frem med 0,7 pct. i første kvartal. Fremgangen var hovedsageligt drevet af stigende bilkøb, som bl.a. skal ses i lyset af prisfaldet på Tesla'er, samt fremgang i forbruget af tjenester. Et fald i forbruget af andre varer end biler på 1,4 pct. var derimod med til at dæmpe væksten. Drikkevarer og tobak var den forbrugsgruppe, der havde den største tilbagegang, da forbruget faldt med 7,3 pct. Samtidig var det også denne forbrugsgruppe, der havde den største samlede prisstigning i første kvartal på 3,7 pct. Omvendt var der markant fald i udgifterne til elektricitet og brændsel, da den danske elafgift blev sænket til EU's minimum sats., Tjenestehandel årsag til eksportstigning, Der var i første kvartal en fremgang i eksporten på 3,0 pct. Denne fremgang var især drevet af tjenesteeksporten med en stigning på 6,6 pct., mens vareeksporten steg med 0,5 pct. For tjenesterne var der desuden i første kvartal et markant fald i eksportpriserne på 18,3 pct., hvilket skal ses i lyset af faldende fragtrater i søtransporten. Importen gik samlet tilbage med 2,2 pct., hvor det var varerne, der lå til grund for faldet med en tilbagegang på 3,4 pct. Tjenesteimporten faldt i første kvartal med 0,3 pct., men det skal ses i lyset af et importeret patent i fjerde kvartal 2022. Hvis der ses bort fra det høje niveau i fjerde kvartal, som følge af patentinvesteringen på 17 mia. kr., var tjenesteimporten i første kvartal 2023 steget med omtrent 13 pct., Kraftigt fald i investeringerne skyldes importeret patent i fjerde kvartal 2022, De faste bruttoinvesteringer faldt samlet 14,4 pct. i første kvartal. Helt overvejende var det en markant tilbagegang i investering i intellektuelle rettigheder, der lå til baggrund for faldet, da disse gik tilbage med 32,0 pct. Dette skal dog ses i sammenhæng med det ovennævnte importerede patent i fjerde kvartal 2022. Hvis man igen ser bort fra patentinvesteringen i fjerde kvartal 2022, ville intellektuelle rettigheder i stedet være gået frem med omtrent 1 pct., mens effekten på de faste bruttoinvesteringer samlet ville være et markant mindre fald på omtrent 3 pct. Foruden tilbagegang i intellektuelle rettigheder var der fald i boligbyggeriet samt maskin- og transportmiddelinvesteringerne på hhv. 7,1 og 7,8 pct. Faldet i maskin- og transportmiddelinvesteringerne var især drevet af et fald i skibsinvesteringerne som følge af et højt niveau i fjerde kvartal 2022., Moderat stigning i beskæftigelsen og de præstede timer, Med fremgang i både den samlede beskæftigelse og de præsterede timer på hhv. 0,3 og 0,2 pct. fortsatte det pæne billede på arbejdsmarkedet i endnu et kvartal. Der har hermed ikke været tilbagegang i beskæftigelsen siden første kvartal 2021. På tværs af brancher er billedet dog noget mere varieret. Samlet steg lønningerne i første kvartal 2023 0,2 pct. Dog var der i råstofindvendings- og forsyningsbranchen kraftige fald på hhv. 14,5 og 18,6 pct., hvilket bl.a. hænger sammen med betydelige bonusudbetalinger i fjerde kvartal 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, samt egne beregninger. Senest opdateret 29. juni 2023, BNP-fremgang i størstedelen af EU-landene, I første kvartal var der for EU-27 samlet en marginal vækst i BNP på 0,1 pct., mens USA havde en stigning på 0,3 pct. Polen havde med en vækst på 3,8 pct. i første kvartal den største stigning i BNP. Omvendt oplevede Irland den største tilbagegang med et fald på 4,6 pct. For Danmarks nabolande var der også i Sverige og Norge positiv vækst, mens Tysklands BNP gik tilbage med 0,3 pct. Som set i de seneste kvartaler gælder det fortsat, at især de sydeuropæiske lande oplever pæn fremgang. Eksempelvis har Spanien, Portugal og Italien klaret det godt det seneste år med årlig vækst på hhv. 4,2 pct., 2,5 pct. samt 1,9 pct., når første kvartal 2023 sammenlignes med første kvartal 2022. Dette kan have sammenhæng med, at disse lande er særligt afhængige af turismeerhvervene, der oplevede markante udsving i BNP under COVID-19-nedlukningerne., Danmarks nationalregnskab,  , 2023, 2022, 2023,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 683,7, 1,7 , 0,0 , 0,5 , 0,6, Import af varer og tjenester, 392,6, 1,5 , 0,4 , 1,1 , -2,2, Import af varer, 226,0, -7,4, -1,6, -4,8, -3,4, Import af tjenester, 166,6, 15,0, 3,3 , 9,4 , -0,3, Forsyning i alt, 1076,3, 1,6 , 0,1 , 0,7 , -0,4, Eksport af varer og tjenester, 468,1, 8,0 , 2,7 , -0,9, 3,0, Eksport af varer, 280,3, 7,3 , 3,7 , 2,2 , 0,5, Eksport af tjenester, 187,8, 8,8 , 1,4 , -4,9, 6,6, Privatforbrug, 314,3, -0,5, -0,4, -0,4, 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 305,1, -0,7, -0,4, -0,4, 0,7, Køb af køretøjer, 14,4, 40,0, 8,8 , 8,9 , 14,3, Andre varer, 127,9, -6,0, -1,2, -2,2, -1,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 162,8, 1,2 , -0,4, 0,4 , 1,4, Tjenester i alt, 162,5, 2,1 , -0,2, -0,4, 1,6, Turistindtægter (-), -10,5, 31,8, 0,7 , -1,7, 9,5, Turistudgifter (+), 10,8, 33,3, -0,7, 9,9 , 11,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,2 , 3,6 , 1,6 , 0,2 , 0,6, Offentlige forbrugsudgifter, 150,5, -3,8, -1,5, -0,6, -0,2, Bruttoinvesteringer, 143,3, -9,2, -8,2, 8,2 , -16,2, Faste bruttoinvesteringer, 140,3, -4,2, -0,4, 13,4, -14,4, Boliger, 31,0, -18,4, -2,6, -4,1, -7,1, Andet byggeri og anlæg, 34,9, 7,9 , 4,7 , 2,1 , 0,5, Maskiner, transportmidler mv., 34,3, -7,7, -4,7, 4,1 , -7,8, Intellektuelle rettigheder , 40,0, 1,8 , 1,0 , 46,3, -32,0, Lagerforøgelser mv., 3, 3,1 , -0,8, -2,0, -1,0, -0,6, Endelig indenlandsk anvendelse, 608,1, -3,6, -2,8, 1,8 , -4,2, Endelig anvendelse i alt, 1076,3, 1,3 , -0,6, 0,7 , -1,0, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1096,2, 1,0 , 0,2 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3169,2, 1,7 , 0,4 , 0,4 , 0,3, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for 1. kvt. 2020 til 1. kvt. 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2023. I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2020 revideret i overensstemmelse med opgørelsen af det årlige , Nationalregnskab 2020-2022 juni-version, , offentliggjort 30. juni 2023. Fra første kvartal 2020 til fjerde kvartal 2022 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder og en tilpasning til de nye årstal gennem matematisk udglatning (årsopregning) af de kvartalsvise serier. Grundet større usikkerhed i de årlige beregninger af forbrug i produktion, og dermed bruttoværditilvækst, fordelt på brancher vil dette også medvirke til en forøget usikkerhed på de kvartalsvise beregninger. Der er desuden for årene 2020-2022 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, samt , Arbejdstidsregnskabet, . For første kvartal 2023 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2023 er revideret op med 0,4 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2023, . , Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Opgørelse af færdigvarelagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise lagerforøgelser i nationalregnskabet benyttes som udgangspunkt oplysninger fra , lagerværdistatikken, ., Dette gælder for opgørelsen af færdigvare-, råvare- og engroslagre, mens der for lagre i landbruget og for energi bruges andre kilder og metoder. Der er dog for kvartalerne i 2022 og første kvartal i 2023 brugt en intern version af opgørelsen af færdigvarelagrene svarende til den, der indgår i , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det umiddelbart vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer for færdigvarer i industrien. Af samme grund vil det blive undersøgt, om denne kilde fremover fast skal anvendes til opgørelsen af de kvartalsvise ændringer i færdigvarelagre i de foreløbige nationalregnskabstal., Mere dækkende opgørelse af , Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. juni bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2023. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 1. kvt. 2023, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første kvartal 2023., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Det forventes, at der senest ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023, ultimo september vil blive indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,6 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 %, 4. kvt. 2022 - 1. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2023 revideret, 30. juni 2023 - Nr. 238, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. august 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45324

    NYT: Tilbagegang i BNP på 0,3 pct. i andet kvartal 2023

    BNP, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, 29. september 2023, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 0,3 pct. i andet kvartal 2023 i forhold til første kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Faldet var især drevet af tilbagegang i handel samt finansiering og forsikring. Medicinalindustrien og den offentlige sektor bidrog omvendt positivt til BNP-væksten. Kvartalsvæksten er revideret ned med 0,6 procentpoint i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for andet kvartal. Nedjusteringen skyldes helt overvejende indarbejdelse af opdaterede tal for industri, udenrigshandel og finansielle brancher. For industrien er , Industriens salg af varer, indarbejdet for første og andet kvartal, hvilket især har øget medicinalindustriens værditilvækst i første kvartal og dermed sænket dens bidrag til BNP-væksten i andet kvartal. Væksten i finansiering og forsikring er nedjusteret som følge af indarbejdelse af nye regnskabsoplysninger om driftsudgifter i andet kvartal. For udenrigshandel har især en opjusteret import af gas på 8 mia. kr. medvirket til reduktionen i BNP-væksten. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Medicinalindustriens bidrag til dansk økonomi, Medicinalindustriens bidrag til væksten i dansk økonomi fra første halvår 2022 til første halvår 2023 er stort set uændret siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Medicinalindustriens bruttoværditilvækst (BVT) steg i denne periode med 58 pct. og bidrog til væksten i BNP med 2,0 procentpoint. BNP i denne periode steg med 1,5 pct. i ikke-sæsonkorrigerede tal. Ekskluderes medicinalindustriens bidrag ville BNP være faldet med 0,5 pct. over perioden. Ses der på BNP i andet kvartal 2023 i forhold til andet kvartal 2022, er BNP vokset med 0,6 pct., men uden medicinalindustriens bidrag ville BNP være gået tilbage med 1,5 pct. På trods af medicinalindustriens omfattede betydning for dansk økonomi, har den kun begrænset indflydelse på beskæftigelsen i Danmark. Dette kan skyldes, at en stor del af den fysiske produktion af danske medicinalvarer foregår i udlandet med udenlandsk arbejdskraft. At undlade vækstbidraget fra medicinalindustrien tager ikke højde for, at medicinalindustrien skaber aktivitet i andre brancher., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt egne beregninger, Stor opjustering af gasimporten, Den samlede eksport og import i andet kvartal havde en fremgang på hhv. 2,9 og 5,0 pct. Fremgangen i importen var især drevet af vareimporten, der voksede med 6,0 pct. Dermed er væksten i vareimporten opskrevet med 3,8 procentpoint, hvilket hovedsagligt skyldes en opjustering af gasimporten. For vareeksporten var der en mindre stigning på 1,6 pct. Eksporten og importen af tjenester steg med hhv. 4,3 og 3,6 pct. Væksten i tjenesteeksporten er korrigeret op med 3,1 procentpoint især som følge af en opjustering for søtransport. Korrektionen for søtransport har ikke betydning for BNP-væksten, da disse tal var indarbejdet i branchens produktionsvækst i seneste offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023., Fremgang i forbruget, I andet kvartal steg husholdningernes forbrug med 0,5 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint. Fremgangen skyldtes stigende bilkøb og forbrug af tjenester mv., der steg med hhv. 3,7 pct. og 1,2 pct. For andre varer end biler var der en tilbagegang på 0,5 pct., hvilket helt overvejende skyldes lavere forbrug af energivarer. Det lavere forbrug kommer samtidig med, at udgifterne for husholdningerne til elektricitet og brændsel ligger markant lavere end vanligt grundet sænkelsen af elafgiften., Kraftig fremgang i transportmiddelinvesteringerne, I andet kvartal 2023 steg de faste bruttoinvesteringer med 2,1 pct., hvilket er en opjustering på 0,7 procentpoint siden første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. Den mest fremtrædende fremgang findes i transportmiddelinvesteringer med en vækst på 45,4 pct. Omvendt var den største tilbagegang boliginvesteringerne og maskininvesteringerne, der faldt med hhv. 3,8 og 2,0 pct. , Danmarks nationalregnskab,  , 2023,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 698,9, 0,9 , 1,6 , 0,8 , -0,3, Import af varer og tjenester, 407,8, 5,9 , 4,0 , -1,4, 5,0, Import af varer, 231,7, -1,7, -4,1, -2,5, 6,0, Import af tjenester, 176,1, 17,5, 16,5, 0,3 , 3,6, Forsyning i alt, 1106,7, 2,7 , 2,5 , 0,0 , 1,6, Eksport af varer og tjenester, 462,1, 8,7 , 8,6 , 3,4 , 2,9, Eksport af varer, 270,0, 8,7 , 8,3 , 1,0 , 1,6, Eksport af tjenester, 192,1, 8,3 , 8,6 , 6,7 , 4,3, Privatforbrug, 319,2, 0,4 , -0,1, 0,5 , 0,7, Husholdningernes forbrugsudgifter, 309,7, 0,3 , -0,2, 0,5 , 0,8, Køb af køretøjer, 15,6, 39,0, 39,5, 13,9, 3,7, Andre varer, 125,8, -5,2, -5,5, -1,3, -0,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 168,3, 2,4 , 1,8 , 1,0 , 1,2, Tjenester i alt, 173,7, 1,6 , 2,1 , 1,5 , 0,7, Turistindtægter (-), -19,2, 9,2 , 19,6, 9,5 , 0,1, Turistudgifter (+), 13,7, 27,1, 25,9, 7,4 , 7,0, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,5 , 1,9 , 2,8 , 0,5 , -0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 160,0, 1,4 , -1,1, 1,2 , 0,3, Faste bruttoinvesteringer, 154,8, -0,8, -2,1, -14,3, 2,1, Boliger, 35,8, -13,5, -13,5, -4,0, -3,8, Andet byggeri og anlæg, 40,0, 9,6 , 8,5 , 0,3 , 1,2, Maskiner, transportmidler mv., 38,7, 0,2 , -4,1, -9,4, 10,5, Intellektuelle rettigheder , 40,3, 0,4 , 0,7 , -32,5, 1,1, Lagerforøgelser mv., 3, 10,7, -2,5, -1,4, -0,3, 0,4, Endelig indenlandsk anvendelse, 644,6, -2,2, -2,5, -3,7, 1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1106,7, 2,5 , 2,3 , -0,5, 2,1, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1122,2, 0,6 , 0,8 , 0,0 , 0,3, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3209,6, 1,3 , 1,5 , 0,3 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2023, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2023. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,1 procentpoint i første kvartal og ned med 0,6 procentpoint i andet kvartal. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2023 vedrørende , Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, , , Industriens salg af varer, , , Betalingsbalance og udenrigshandel, og de finansielle brancher. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2023 bortset for revisioner knyttet til nedenstående september-version. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2023, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Til denne version er der derudover indarbejdet , september-versionen af det årlige nationalregnskab, for 2021 og 2022. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP., Yderligere data om medicinalindustrien, Der kan ved henvendelse udleveres data for medicinalindustriens årlige produktion, forbrug i produktion, bruttoværditilvækst og aflønning af ansatte for årene 2021 og 2022. Disse tal for medicinalindustrien for 2021 og 2022 er et særudtræk af ikke-offentliggjorte tal og er derfor behæftet med større usikkerhed end offentliggjorte tal. , Opdateret sæsonkorrektion, I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende., Opgørelse af råvare- og engroslagre, Til opgørelsen af de kvartalsvise råvare- og engroslagre for industrien benyttes , for første og andet kvartal i 2023 en intern version af opgørelsen af lagrene i relation til , Industriens produktionsindeks, . Denne metode er valgt, da det vurderes, at den giver et mere retvisende billede af de kvartalsvise lagerændringer. Det samme er, som tidligere udmeldt, gældende for færdigvarelagre i industrien for både 2022 og 2023., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2023, fra 15. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2023 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskabet for 2. kvt. 2023, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2023, , , der blev offentliggjort 8. september, ., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse. Der vil ved udgivelsen af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2023 revideret,, der offentliggøres 29. september, være indarbejdet en opdatering af modellerne i sæsonkorrektionen., BNP, Sæsonkorrigeret, -0,3 %, 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2023 - 2. kvt. 2023, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2023 revideret, 29. september 2023 - Nr. 334, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2023, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45326

    NYT: Pæn vækst igennem 2016

    31. marts 2017, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,5 pct. i fjerde kvartal, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret 0,3 procentpoint op i forhold til den seneste offentliggørelse. Kvartalsvæksten er særligt drevet af en fremgang i privatforbruget og udenrigshandlen, hvilket dækker over store stigninger i både import og eksport. Faste bruttoinvesteringer bidrager ligeledes positivt til BNP-væksten, mens offentligt forbrug og lagerændringer bidrager negativt. BNP steg med 1,3 pct. i 2016, hvilket er 0,2 procentpoint mere end i den seneste offentliggørelse. I fjerde kvartal var BNP-væksten 2,3 pct. i forhold til samme kvartal året før. Den gode afslutning på året giver udgangspunkt for højere forventninger til væksten i 2017 som illustreret i anden figur. Baseret på hidtidige erfaringer kan usikkerheden på BNP-væksten generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint., Revisioner i forhold til seneste offentliggørelse, I fjerde kvartal er produktionen primært revideret op i private serviceerhverv og industri, som følge af revisioner i , Firmaernes køb og salg, , samt indarbejdelse af , Industriens køb og salg, ., Derudover har der været revisioner i data for , udenrigshandlen, , hvor væksten i importen er reduceret med 0,5 procentpoint siden seneste offentliggørelse, mens eksportvæksten er revideret op med 0,2 procentpoint. , Godt gang i privatforbruget og lille tilbagegang i det offentlige forbrug, Der var godt gang i husholdningernes forbrugsudgifter i 2016, som i fjerde kvartal steg 1,5 pct. og steg 1,9 pct. for året samlet. Forbruget i NPISH (, nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger, ) voksede i fjerde kvartal og i 2016 med hhv. 1,0, pct. og 1,5 pct. , Det offentlige forbrug faldt med 0,7 pct. i fjerde kvartal, og for 2016 som helhed fald det med 0,1 pct., se evt. mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . , Fremgang i investeringerne, I fjerde kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,9 pct. Der var især fremgang for investeringer i hhv. , maskiner, , , transportmidler mv., og , intellektuelle rettigheder, . Modsat var der en tilbagegang inden for , byggeriet, i fjerde kvartal. For året som helhed steg de faste bruttoinvesteringer med 5,2 pct. Den største stigning var i , boligbyggeriet, på 11,0 pct. for året, som primært skyldes en stor fremgang i starten af året. , Danmarks nationalregnskab,  , 2016,  , 4. kvt. , 4. kvt. , 1.-4. kvt. , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 532,6, 2,3 , 1,3 , 0,4 , 0,6 , 0,5, Import af varer og tjenester, 249,4, 5,5 , 2,4 , 0,3 , 2,0 , 3,2, Import af varer, 158,7, 5,2 , 1,9 , -0,6, 3,5 , 3,6, Import af tjenester, 90,8, 6,0 , 3,3 , 1,8 , -0,3, 2,6, Forsyning i alt, 782,0, 3,3 , 1,7 , 0,4 , 1,1 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 288,7, 6,5 , 1,7 , 1,4 , 1,1 , 4,3, Eksport af varer, 184,5, 6,0 , 1,5 , 0,6 , 0,7 , 4,7, Eksport af tjenester, 104,2, 7,2 , 2,1 , 2,7 , 1,7 , 3,6, Privatforbrug, 256,6, 2,2 , 1,9 , 0,3 , -0,5, 1,4, Husholdningernes forbrugsudgifter, 248,7, 2,2 , 1,9 , 0,3 , -0,5, 1,5, Køb af køretøjer, 8,7 , 2,2 , 4,5 , 3,7 , -3,2, 0,7, Andre varer, 105,0, 1,8 , 1,5 , -0,9, -1,0, 2,1, Tjenester i alt inkl. turisme, 135,0, 2,5 , 2,1 , 0,9 , 0,1 , 1,0, Tjenester i alt, 135,8, 2,4 , 2,0 , 0,8 , 0,5 , 0,7, Turistindtægter (-), -10,3, 3,4 , 2,9 , 0,4 , -5,9, 2,7, Turistudgifter (+), 9,5 , 4,1 , 4,3 , -0,1, 1,8 , 0,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 7,9 , 1,7 , 1,5 , 0,6 , 0,0 , 1,0, Offentlige forbrugsudgifter, 133,9, 0,1 , -0,1, 0,8 , -0,3, -0,7, Bruttoinvesteringer, 102,8, 2,2 , 3,0 , -1,3, 4,2 , -1,4, Faste bruttoinvesteringer, 110,2, 5,7 , 5,2 , 0,4 , 1,4 , 0,9, Boliger, 23,5, 6,1 , 11,0, 2,4 , -2,7, 0,0, Andet byggeri og anlæg, 25,2, 2,0 , 3,3 , -1,3, 1,0 , -1,1, Maskiner, transportmidler mv., 33,3, 11,3, 4,5 , 1,3 , 5,5 , 2,4, Intellektuelle rettigheder , 28,2, 2,1 , 3,0 , -1,0, 0,5 , 1,7, Lagerforøgelser mv., 3, -7,4, -0,6, -0,4, -0,3, 0,6 , -0,5, Lagerforøgelser, 3, -8,3, -0,6, -0,4, -0,3, 0,5 , -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,0 , -0,0, -0,0, 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 493,3, 1,6 , 1,6 , 0,1 , 0,6 , 0,2, Endelig anvendelse i alt, 4, 782,0, 3,4 , 1,7 , 0,6 , 0,8 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 029, 0,8 , 1,6 , 0,6 , -0,2, 0,2, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 2, 902, 1,7 , 1,7 , 0,4 , 0,4 , 0,4, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Stor aktivitet i udenrigshandlen i fjerde kvartal, Eksporten og importen steg med hhv. 4,3 pct. og 3,2 pct. i fjerde kvartal. Kvartalsvækstrater af samme størrelsesorden gjaldt for udenrigshandel med både varer og tjenester. Eksporten og importen steg samlet i 2016 med hhv. 1,7 pct. og 2,4 pct. , Industrien og branchen information og kommunikation driver væksten i 2016, I fjerde kvartal er det fortrinsvist brancherne , finansiering og forsikring, samt , kultur fritid og anden service, der trækker væksten. , Industri, viste også en positiv udvikling. På grund af behandlingen af organisatoriske ændringer i , medicinalindustrien, er denne udvikling mere afdæmpet end i , Industriens produktion og omsætning, . Se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . For året 2016 er værditilvæksten særligt drevet af væksten i , industri, samt , information og kommunikation, , der begge bidrager med knap 0,5 procentpoint. , Bygge og anlæg, samt , erhvervsservice, bidrager også positivt, mens særligt , finansiering og forsikring, samt , offentlig forvaltning og service, trækker væksten ned., Beskæftigelsen fortsætter stærk trend, Beskæftigelsen steg med 12.600 personer i fjerde kvartal, hvilket svarer til 0,4 pct. Beskæftigelsen er dermed steget med 48.200 personer i 2016. Det svarer til en stigning på 1,7 pct. De præsterede timer steg med 0,2 pct. i fjerde kvartal. Denne udvikling trækkes ned af offentlig forvaltning og service, der dog er behæftet med særlig usikkerhed. Se mere under , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, . For året 2016 samlet steg de præsterede timer med 1,6 pct. , Tema: Overhæng, De reviderede tal viser, at væksten i 2016 har været lidt stærkere end opgjort i de foreløbige beregninger. Væksten i løbet af året viser et betydeligt stærkere billede, og BNP er i fjerde kvartal 2016 steget med 2,3 pct. i forhold til samme kvartal foregående år. I 2015 var årsvæksten i fjerde kvartal på blot 0,6 pct. efter tilbagegang i andet halvår. Den mere afdæmpede årsvækst i 2016 på 1,3 pct. skal ses i lyset af dette såkaldte underhæng. , Godt udgangspunkt for 2017, Underhænget belyses i ovenstående figur. Her ses det, at BNP i fjerde kvartal 2015 ligger under årsgennemsnittet markeret med den vandrette streg. Dermed krævedes der positiv vækst gennem kvartalerne i 2016 blot for at undgå et fald i BNP for 2016. Samtidig ses det, at fjerde kvartal 2016 slutter betydeligt over årsgennemsnittet. 2017 starter dermed med et overhæng, og selv med nulvækst gennem alle kvartaler i 2017 opnås der en vækst for året 2017 på 0,8 pct., som illustreret ved den orange stiplede linje. En vækst på fx 0,3 pct. i hvert af kvartalerne i 2017 vil give en vækst for hele 2017 på 1,6 pct., som vist i figuren med de grønne linjer. De fleste prognoser for væksten i 2017 ligger på nuværende tidspunkt i denne størrelsesorden., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskabet for fjerde kvartal 2016, Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for hele året 2016. I forhold til den seneste offentliggørelse af det kvartalsvise nationalregnskab er BNP-væksten i fjerde kvartal revideret op med 0,3 procentpoint, mens den er revideret ned i tredje kvartal med 0,1 procentpoint. Første og andet kvartal er begge revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes nye oplysninger for 2016 vedrørende betalingsbalance og udenrigshandel, offentlig forvaltning og service, aktiviteten i , Industriens køb og salg, , , Firmaernes køb og salg, samt de finansielle brancher. Den seneste offentliggørelse af , Kvartalsvist nationalregnskab, var i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 84, fra 28. februar. Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er revideret for 2016 og er baseret på kvartalsvækstrater i , Arbejdstidsregnskabet 4. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 14. marts 2017 i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 110, . Opgørelsen af de præsterede timer fordeles over året med forholdet mellem betalte og præsterede timer. Da denne fordeling ikke er tilgængelig for 2016 endnu, benyttes fordelingen fra de år, hvor påskens placering ligner det aktuelle år mest. For både 2008 og 2013, hvor påsken ligger i første kvartal som i 2016, gælder det dog, at begge år har været ramt af arbejdsmarkedskonflikter i det offentlige, hvorfor de præsterede timers kvartalsfordeling er behæftet med særlig usikkerhed for offentlig forvaltning og service., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på tallene i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 125, , Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2016, , der blev offentliggjort 27. marts 2017, og reviderer produktion, værditilvækst og forbrug ned i forhold til seneste offentliggørelse. , Derudover er realvæksten på sundhedsområdet nu beregnet ved hjælp af mængden af de leverede ydelser i 2016 frem for udgifterne til at producere dem. Isoleret set trækker dette væksten op i 2016. Til offentliggørelsen af nationalregnskabet i slutning af juni 2017 forventes det, at de øvrige offentlige individuelle ikke-markedsmæssige forbrugsområder også dækkes af disse mængdeindikatorer for 2016. , Industriens produktionsværdi, Opgørelsen af udviklingen i industriens produktion er baseret på statistikkerne for , Industriens salg og lagre, . For lagrenes vedkommende er de baseret på , Industriens og engroshandlens lagre, , , statistikbanken.dk/LAG6, . Omsætningen i industrien er beregnet på grundlag af udviklingen i , Industriens salg,, statistikbanken.dk/OMS5, . I , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 95, ses en stor stigning i industriproduktionen for fjerde kvartal efter et markant dyk i tredje kvartal. Dette fald er en konsekvens af organisatoriske ændringer og er i nationalregnskabets begrebsapparat ikke et udtryk for tilbagegang i produktionen og er derfor neutraliseret. Derfor, kan der ikke ses , den samme udvikling , i , nationalregnskabet i tredje og fjerde kvartal som , i , Industriens produktion og omsætning, ., Firmaernes køb og salg, Den tidligste udgave af statistikken over virksomhedernes køb og salg er som følge af reglerne for momsindberetning behæftet med en vis usikkerhed. Dette påvirker opgørelsen af aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser. I denne beregning er der indarbejdet tal for hele 2016 som følger af den seneste offentliggørelse af , Firmaernes køb og salg, , , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 114, ., Byggeri, Statistikken over byggeaktiviteten, som er den væsentligste kilde til opgørelsen af aktiviteten i byggeriet, er fortsat præget af mange forsinkede indberetninger. Der må derfor påregnes , nogen , usikkerhed i opgørelsen af byggeaktiviteten. , Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen, offentliggjort 13. marts i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2017: 108, , Betalingsbalancen over for udlandet januar 2017, ., Kvartalsvist nationalregnskab 4. kvt. 2016 revideret, 31. marts 2017 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. maj 2017, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24075

    NYT: BNP steg med 0,8 pct. i andet kvartal

    30. august 2019, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,8 pct. i andet kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Det viser den første beregning af det kvartalsvise nationalregnskab for andet kvartal. Kvartalsvæksten holdes oppe af fremgang i eksportsektoren og privatforbruget. Det kan være mere stabilt at se samlet på væksten for halvåret. Væksten for første halvår 2019 blev 2,1 pct. i forhold til første halvår 2018. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. i andet kvartal, mens de præsterede timer steg med 0,2 pct., Kilde: , Danmarks Statistik, , , Bureau of Economic Analysis, og , Eurostat, , pr. 28. august., Højdespringer i internationalt regi, Med internationale briller ligger den danske BNP-vækst højt i årets andet kvartal. Til sammenligning var væksten i USA på 0,5 pct., mens væksten i EU landede på 0,2 pct., hvor Tyskland viste et fald på 0,1 pct. i BNP i andet kvartal. Væksten for første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018 blev 2,5 pct. i USA og 1,4 pct. i EU, hvor Danmarks ditto var 2,1 pct. Der er dog tegn på, at usikre internationale forhold er ved at smitte af på dansk økonomi. På trods af en samlet stigning i andet kvartal i forhold til første kvartal 2019, faldt både , industriens produktion, og , vareeksporten, i juni. , Lønmodtagerbeskæftigelse, og , ledighed, en, har også udviklet sig svagt i de seneste måneder. Ses der fremad, peger den samlede , tillidsindikator, for Danmark og EU som helhed på fald., Høj eksport bidrager markant til væksten, Trods fald i vareeksporten i juni steg den samlede eksport med 3,3 pct. i andet kvartal. Der var både fremgang i eksport af varer og tjenester, og dermed var det eksporten som bidrog mest til BNP-væksten. Importen faldt derimod med 0,2 pct., hvilket især dækker over en tilbagegang i vareimporten på 1,4 pct., Stigning i privatforbrug på trods af svagt bilkøb, Husholdningernes forbrugsudgift steg med 0,4 pct. i andet kvartal. Her bidrog energi- og detailforbruget særligt til den positive vækst. Forbrugsvæksten skal dog ses i lyset af et svagt bilkøb, der faldt med 15,9 pct. i andet kvartal. Uden bilkøb steg forbruget med 1,1 pct. Det offentlige forbrug steg med 0,3 pct. i andet kvartal., Tilbagegang i investeringerne, Andet kvartal bød på et fald på 0,9 pct. i de faste bruttoinvesteringer. Der var en stigning i byggeri og intellektuelle rettigheder, imens investeringerne i transportmidler og maskiner gik tilbage. Faldet i investeringer i transportmidler skal ses i lyset af de store udsving i investeringer i skibe siden andet kvartal 2018. , Stigning i beskæftigelse og timer, Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. og samme perioden er de præsterede timer steget med 0,2 pct. Beskæftigelsen er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til , beskæftigelsesindikatoren, . Siden første halvår 2018 er beskæftigelsen steget med 1,4 pct. og de præsterede timer med 1,1 p, ct. Beskæftigelsen har nået 3 mio. personer i 2019 og er dermed den højeste nogensinde., Danmarks nationalregnskab,  , 2019,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 579,9, 2,3 , 2,1 , 0,2 , 0,8 , Import af varer og tjenester, 277,5, -4,4, -2,8, 0,9 , -0,2, Import af varer, 165,2, -5,8, -3,2, 0,6 , -1,4, Import af tjenester, 112,3, -2,1, -2,0, 1,4 , 1,6 , Forsyning i alt, 857,4, 0,0 , 0,5 , 0,4 , 0,4 , Eksport af varer og tjenester, 321,3, 6,0 , 3,8 , 0,1 , 3,3 , Eksport af varer, 206,8, 10,4, 8,0 , 1,6 , 3,5 , Eksport af tjenester, 114,5, -1,6, -3,5, -2,5, 2,9 , Privatforbrug, 267,5, 0,8 , 0,8 , 0,3 , 0,4 , Husholdningernes forbrugsudgifter, 259,1, 0,8 , 0,8 , 0,3 , 0,4 , Køb af køretøjer, 10,5, -12,0, -4,7, 16,9, -15,9, Andre varer, 103,0, 1,1 , 0,1 , -1,1, 1,6 , Tjenester i alt inkl. turisme, 145,7, 1,6 , 1,6 , 0,1 , 0,8 , Tjenester i alt, 148,1, 1,8 , 1,9 , 0,2 , 0,7 , Turistindtægter (-), -14,7, 2,0 , 1,1 , -0,3, -1,2, Turistudgifter (+), 12,2, 0,0 , -2,0, -0,3, 3,3 , NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,6 , 0,9 , 0,1 , 0,0 , Offentlige forbrugsudgifter, 139,0, 0,3 , 0,0 , 0,0 , 0,3 , Bruttoinvesteringer, 129,6, -14,0, -6,9, 1,6 , -3,1, Faste bruttoinvesteringer, 122,3, -11,9, -6,2, 1,8 , -0,9, Boliger, 28,1, 2,9 , 3,3 , 1,8 , 0,5 , Andet byggeri og anlæg, 33,2, 3,8 , 5,9 , -0,4, 2,9 , Maskiner, transportmidler mv., 31,2, -36,8, -24,0, 3,1 , -7,9, Intellektuelle rettigheder , 29,8, -1,2, -1,8, 2,8 , 1,6 , Lagerforøgelser mv., 3, 7,3 , -0,4, 0,0 , 0,0 , -0,5, Lagerforøgelser, 3, 6,7 , -0,3, 0,0 , 0,0 , -0,5, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,6 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , 0,0 , Endelig indenlandsk anvendelse, 536,1, -3,2, -1,3, 0,5 , -0,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 857,4, 0,1 , 0,5 , 0,4 , 0,9 , Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 034,8, 1,0 , 1,1 , 0,3 , 0,2 , Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 019,6, 1,4 , 1,4 , 0,5 , 0,3 , 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019, Dette er den første offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2019. Der er ikke ændret i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2019. De nye tal kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2016. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Kvartalsvist nationalregnskab 1. kvt 2019, revideret, . , Usikkerheden på BNP-væksten kan generelt vurderes til ± 0,5 procentpoint, baseret på hidtidige erfaringer., Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., Sæsonkorrektion og påsken, Ved sæsonkorrektion tages der i et vist omfang højde for påsken, men erfaringen viser, at det kan være vanskeligt at estimere den præcise effekt. I 2018 var påskedag placeret 1. april, hvilket beregningsteknisk medfører at der kun korrigeres for påsken i første kvartal. Dermed er de sæsoneffekter der må forventes at være på påskedag og anden påskedag ikke korrigeret i tallene for andet kvartal 2018, men derimod placeret i første kvartal. Når der ses på væksten i andet kvartal 2019 i forhold til andet kvartal 2018, vil niveauet i 2018 derfor kunne virke kunstigt lavt. Det omvendte kan gøre sig gældende i første kvartal. Derfor kan det være mere retvisende at se på den samlede vækst i første halvår 2019 i forhold til første halvår 2018. Læs mere om sæsonkorrektion af det kvartalsvise nationalregnskab i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på en foreløbig, intern beregning af , Arbejdstidsregnskabet, . Udviklingen i nationalregnskabets løn, beskæftigelse og præsterede timer følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier. Som omtalt i , Beskæftigelse for lønmodtagere marts 2019, , er der i arbejdsmarkedsstatistikkerne fra og med 2019 indført ændrede brancheplaceringer for visse dele af de største virksomheder i Danmark. Disse ændringer er neutraliseret i Nationalregnskabets branchefordeling, for at fastholde sammenligneligheden med brancheplaceringerne i resten af nationalregnskabet., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på foreløbige regnskabsoplysning-er fra stat, regioner og kommuner. Realvæksten i det offentlige forbrug er ikke i forventet omfang beregnet med mængden af de leverede ydelser (outputmetoden). Grundet ændringer af væsentlige datakilder på sundheds- og uddannelsesområdet er ca. 40 pct. af det individuelle (ikke-markedsmæssige) offentlige forbrug i 2018 beregnet med udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden). Læs mere om forskellen mellem de to metoder i notatet , Måling af realvæksten i det offentlige forbrug, . Det forventes, at disse områder beregnes med outputmetoden i , Nationalregnskabet 2018 november-version, , som udkommer 7. november 2019. I 2019 er realvæksten i det offentlige forbrug udelukkende baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling., Firmaernes køb og salg, Til opgørelsen af nationalregnskabet for andet kvartal bruges en foreløbig, intern version af , Firmaernes køb og salg, , som er baseret på momsindberetninger til SKAT. Statistikken over , Firmaernes køb og salg juni 2019, offentliggøres først 13. september på grund af den senere indberetningsfrist for juni måned. Aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug af visse tjenesteydelser i andet kvartal må derfor forventes at være behæftet med større usikkerhed end normalt. Det er især aktiviteten inden for , handel, , , information og kommunikation, , , ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme, , , erhvervsservice, og , kultur, fritid og anden service, , som er påvirket af usikkerhed i , Firmaernes køb og salg, ., Byggeri, Grundet usikre oplysninger for de påbegyndte kvadratmeter i BBR, er der i opgørelsen af produktion og investeringer i byggeriet inddraget andre tilgængelige oplysninger om beskæftigelse og omsætning i bygge- og anlægsbranchen., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen - offentliggjort 9. august i , Betalingsbalancen over for udlandet juni 2019, ., Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, Der vil blive foretaget en periodisering af den større enkeltstående betaling fra udlandet for brug af danskejet patent, som i øjeblikket er placeret i første kvartal 2017. Det vurderes nu at der foreligger tilstrækkelige oplysninger til at foretage en statistisk robust afgrænsning af perioden. Den nye periodisering vil blive indarbejdet i betalingsbalancen, der udkommer 9. oktober 2019 og efterfølgende i det årlige nationalregnskab, som offentliggøres 7. november 2019 og det kvartalsvise nationalregnskab den 29. november 2019. Denne revision alene kan forventes at sænke væksten i 2017 og samtidigt løfte den i 2018 og påvirke væksten negativt i 2019. Vær opmærksom på, at der også forventes andre revisioner af betalingsbalance og nationalregnskab i forbindelse med ovennævnte udgivelser. Se mere om det ekstraordinære forhold i 2017 i notatet , Nyt om periodisering af den ekstraordinære indtægt i 2017, ., Ny offentliggørelsesrytme i nationalregnskabet, I 2020 vil nationalregnskabet overgå til ny offentliggørelsesrytme af årstal. De nuværende fire års-versioner, der offentliggøres i februar, marts, juni og november, bliver reduceret til tre, nemlig februar, marts og juni. Dermed fremrykkes den årlige offentliggørelse af et nyt endeligt år og genberegning af de to foreløbige år fra november til juni, og der offentliggøres derfor ikke nye årstal i november. Læs mere om den nye offentliggørelsesrytme i notatet , Nationalregnskabet fremrykkes fra og med 2020, .  , Kvartalsvist nationalregnskab 2. kvt. 2019, 30. august 2019 - Nr. 311, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. september 2019, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvist nationalregnskab, Kontakt, Louise Julie Bille, , , tlf. , Jonas Dan Petersen, , , tlf. 30 57 18 26, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29014

    NYT: Eksportstigning fremmer væksten i andet kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, 30. september 2022, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 0,9 pct. i andet kvartal 2022, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Kvartalsvæksten er dermed ikke revideret i forhold til den , første offentliggørelse, af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. Især eksporten, med fremgang i både vare- og tjenesteeksporten, samt hotel- og restaurantionsbranchen var med til at bidrage til den positive kvartalsvækst. Indarbejdelse af både nye og opdaterede kilder for første og andet kvartal har medført, at sammensætningen af væksten på tværs af brancher og efterspørgselskomponenter er revideret i andet kvartal. I første kvartal er BNP-væksten samlet set opjusteret med 0,6 procentpoint til en vækst på -0,5 pct. Revisionerne ses bl.a. inden for de tjenesteydende erhverv, hvor de nyeste tal for , Firmaernes køb og salg, er indarbejdet. På arbejdsmarkedet var der fortsat positiv udvikling i andet kvartal med en fremgang på 0,8 pct. i beskæftigelsen og en stigning på 1,5 pct. i de præsterede timer. Opgørelsen af nationalregnskabet er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Inflationen afspejles i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug var uændret mellem første og andet kvartal af 2022, når der korrigeres for prisudvikling. På trods af nulvæksten i forbruget i andet kvartal,, steg udgiften 2,3 pct. i løbende priser, som følge af den høje inflation. Især ses prisstigningerne på energi men også i udbredt grad på fødevarer og drikkevarer mv. De, laveste prisstigninger var generelt på forbruget af tjenester. V, æksten er revideret op med 0,7 procentpoint i andet kvartal siden første offentliggørelse. Revisionen i forbrugsvæksten kommer især på baggrund af opdaterede kildedata vedr. bilsalget og afgiftsdata fra SKAT samt , Firmaernes køb og salg, - hvor sidstnævnte bruges i op, gørelsen af forbruget af tjenesteydelser samt i detailhandlen., Lille stigning i investeringerne, Fremgang i maskininvesteringer samt offentligt- og erhvervsmæssigt byggeri var med til, at de faste bruttoinvesteringer samlet gik frem med 0,2 pct. i andet kvartal. Den samlede investeringsvækst er dermed revideret 1,4 procentpoint op siden første offentliggørelse. Revisionen ses især på transportmiddelinvesteringerne, der er markant opjusteret med indarbejdelsen af , Betalingsbalance og udenrigshandel, samt, industriens salg af varer, . Transportmiddelinvesteringerne bidrager dog stadig negativt med en tilbagegang på 15,5 pct. i andet kvartal., Stigende udenrigshandel med både varer og tjenester, Samlet gik både eksporten og importen frem med hhv. 2,4 og 2,5 pct. i andet kvartal. Det var især tjenesteeksporten, der drev fremgangen med en vækst på 4,5 pct., hvilket skal ses i lyset af en positiv udvikling i søtransporten. De høje fragtrater for søtransport fortsatte i andet kvartal og afspejles i en prisstigning på 13,0 pct. på tjenesteeksporten. Fremgang i vareeksporten på 1,0 pct. kan ses i sammenhæng med fremgang i industriproduktionen. For importen var det omvendt varerne, der var den primære baggrund for den positive udvikling med en vækst på 3,9 pct., mens tjenesteimporten steg 0,3 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden første offentliggørelse med indarbejdelse af nye tal fra , Betalingsbalance og udenrigshandel, . Dette har ydermere medført, at nettoeksporten er opjusteret omtrent 4,5 mia. kr., Fortsat positiv udvikling på arbejdsmarkedet, Mens de præsterede timer steg 1,5 pct., steg beskæftigelsen med 0,8 pct. i andet kvartal. Beskæftigelsesstigningen, der svarer til 24.900 personer, var bredt fordelt på brancher, hvor kun beskæftigelsen i det offentlige samt landbrug mv. gik tilbage. Den højeste vækst sås inden for handel, transport mv. både angående beskæftigelse og timer. I andet kvartal steg de præsterede timer dermed mere end BNP, hvilket skal ses i lyset af, at kvartalet var påvirket af flere branchers genetableringer med bl.a. mange nyansættelser efter COVID-19-pandemien., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, samt , Eurostat, . Senest opdateret 29. september 2022, Fremgang i BNP i EU på trods af tilbagegang i flere østlige EU-lande, I andet kvartal havde EU samlet en BNP-vækst på 0,7 pct. Fremgangen i EU var bredt funderet - dog med tilbagegang i BNP i flere østlige EU-lande. Blandt EU's medlemslande havde Polen, der grænser op til Ukraine, i andet kvartal det største fald med en nedgang på 2,1 pct. i BNP, mens Nederlandene med en fremgang på 2,6 pct. havde den største stigning. Hermed ses også bred variation i BNP-væksten på tværs af EU. BNP i USA gik igen tilbage i andet kvartal med et fald på 0,1 pct. efter nedgang i første kvartal på 0,4 pct., Danmarks nationalregnskab,  , 2022,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 704,0, 3,9, 4,4, -0,5, 0,9, Import af varer og tjenester, 408,7, 4,2, 4,8, -1,6, 2,5, Import af varer, 256,2, 2,1, 1,0, -3,1, 3,9, Import af tjenester, 152,5, 7,7, 11,2, 0,9, 0,3, Forsyning i alt, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -0,9, 1,4, Eksport af varer og tjenester, 477,6, 6,8, 5,8, -0,1, 2,4, Eksport af varer, 254,8, 2,4, 3,6, -1,3, 1,0, Eksport af tjenester, 222,8, 14,0, 9,1, 1,7, 4,5, Privatforbrug, 299,4, -2,4, 0,8, -3,2, 0,0, Husholdningernes forbrugsudgifter, 290,3, -2,4, 0,9, -3,3, 0,0, Køb af køretøjer, 11,0, -23,1, -20,5, -17,4, -2,5, Andre varer, 124,1, -6,4, -3,6, -2,8, -0,4, Tjenester i alt inkl. turisme, 155,3, 2,7, 6,6, -2,6, 0,5, Tjenester i alt, 161,6, 9,7, 10,8, -0,4, 1,5, Turistindtægter (-), 15,9, 307,8, 132,5, 6,9, 16,0, Turistudgifter (+), 9,5, 17,3, 29,4, -25,5, 6,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 9,0, -0,7, -0,3, 0,7, 0,1, Offentlige forbrugsudgifter, 155,5, -2,2, -0,4, -1,8, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 161,6, 4,1, 5,7, 3,0, 0,2, Boliger, 46,1, 8,2, 7,5, 7,3, -0,5, Andet byggeri og anlæg, 40,2, 12,7, 10,7, 2,2, 3,6, Maskiner, transportmidler mv., 36,9, -10,6, -5,4, 0,4, -3,0, Intellektuelle rettigheder , 38,5, 7,6, 10,9, 2,1, 0,5, Lagerforøgelser mv., 3, 18,6, 2,8, 2,0, -0,3, 2,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 635,1, 2,2, 3,7, -1,6, 2,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1, 112,7, 4,0, 4,5, -1,0, 2,5, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 088,3, 6,8, 7,8, 1,1, 1,5, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 168,3, 4,4, 5,1, 0,9, 0,8, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2022, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2022. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,6 procentpoint i første kvartal, men er uændret i andet kvartal. Desuden er sæsonkorrektionsmodellerne opdaterede ved denne offentliggørelse, hvilket - sammen med de nye tal - har ført til revisioner i de sæsonkorrigerede tal, der revideres tilbage til 2020. Læs mere nedenfor. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2022. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2022, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), ., Til denne version er der derudover indarbejdet , september-versionen af det årlige nationalregnskab, for 2020 og 2021. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Revisionerne har ingen betydning for BNP., Opdateret sæsonkorrektion, I forbindelse med denne offentliggørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Dette er sket ved gennemgang og genvurdering af sæsonkorrektionen af det kvartalsvise nationalregnskab på baggrund af de senest offentliggjort tal. Dette kan medføre ændringer tilbage til 2020 i de sæsonkorrigerede værdier, mens de ikke-sæsonkorrigerede værdier er uændrede. Nye oplysninger om sæsonudviklingen i de enkelte serier kan resultere i ændrede modelvalg, estimationsperiode eller lignende., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for den seneste periode i forbindelse med COVID-19-pandemien. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i større grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., Nye tal for Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 2022, bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første og andet kvartal 2022. I den tidligere offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2022, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2022., Usikkerhed om realvæksten i offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, ,, der blev offentliggjort 28. september. For første og andet kvartal 2022 er der endnu ikke indarbejdet mængdeindikatorer. Dermed er realvæksten i det individuelle offentlige forbrug beregnet som udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetode) i mangel af oplysninger om mængden af de leverede ydelser på det offentlige individuelle forbrug (outputmetode). Der er dog en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af de særlige omstændigheder med nedlukning, særlige COVID-19-aktiviteter i sundhedsvæsenet mv., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2022. Når høsten er opgjort vil der komme bedre estimater for langbrugets samlede produktion, der beror på prognoser. Mere præcise kilder indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbruget bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2023., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2022, , , der blev offentliggjort 8. september, , samt september-versionen for betalingsbalance og udenrigshandel offentliggjort 28. september i statistikbanken., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2022, , der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +0,9 %, 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,8 % , 1. kvt. 2022 - 2. kvt. 2022, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2022 revideret, 30. september 2022 - Nr. 333, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2022, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36042

    NYT: Dansk økonomi 1,9 pct. over niveauet før krisen

    BNP, Sæsonkorrigeret, +2,8 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, 30. september 2021, En kraftig vækst i andet kvartal på 2,8 pct. sendte bruttonationalproduktet (BNP) 1,9 pct. over niveauet før coronakrisen i fjerde kvartal 2019, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dette er 1,1 procentpoint mere end i , seneste offentliggørelse, . Den høje vækst i andet kvartal skal ses i lyset af den forudgående nedgang i økonomien som følge af COVID-19-relaterede restriktioner. Siden seneste opgørelse af væksten i første og andet kvartal er der kommet nye kilder til, og tidligere anvendte kilder er blevet revideret. De nye informationer har opjusteret væksten i både første og andet kvartal med 0,5 procentpoint. Det mere positive billede ses bl.a. inden for industrien, hvor , industriens salg af varer, nu er indarbejdet, og for de tjenesteydende erhverv på baggrund af nye tal for , firmaernes køb og salg, . Fremgangen i økonomien afspejles også på arbejdsmarkedet, hvor beskæftigelsen og de præsterede timer begge steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Opgørelsen af nationalregnskabet for 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Se mere nedenfor under , Særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Genåbning bag stærk fremgang i privatforbruget, En stærk fremgang i privatforbruget på 5,9 pct. i andet kvartal 2021 var medvirkende til, at forbruget lå 1,6 pct. højere end før coronakrisen i fjerde kvartal 2019. Fremgangen i andet kvartal 2021 havde både baggrund i et stigende forbrug af varer ekskl. biler og i et stigende forbrug af tjenester med en udvikling på hhv. 4,0 pct. og 8,0 pct. Den samlede forbrugsvækst er revideret op med 1,6 procentpoint siden seneste offentliggørelse, og herunder er forbruget af varer ekskl. biler revideret op med 3,2 procentpoint. Den højere forbrugsvækst skyldes opdaterede kildedata for , firmaernes køb og salg, samt afgiftsdata fra SKAT- se mere under , Særlige forhold, . Fremgangen i andet kvartal var især drevet af forbruget af beklædning, boligudstyr og tjenesteydelser, hvilket skal ses i lyset af den gradsvise genåbning. Den positive udvikling i forbruget ses også ved en stigning i produktionen i detailhandlen på 3,2 pct. Det offentlige forbrug steg med 1,5 pct. i andet kvartal og er dermed revideret 1,0 procentpoint ned siden seneste offentliggørelse, se mere under , Særlige forhold., Fremgang i maskininvesteringer, Med en stigning på 6,7 pct. gik især investeringerne i maskiner og transportmidler frem i årets andet kvartal. Udviklingen i maskininvesteringer understøttes af fremgangen i brancher som , industri, samt , bygge og anlæg, , hvor værditilvæksten steg med hhv. 1,5 pct. og 2,4 pct. i andet kvartal. Samlet steg de faste bruttoinvesteringer med 4,2 pct. som følge af fremgang på tværs af alle investeringsgrupper., Udenrigshandlen med varer gik frem, Eksporten af varer steg med 1,0 pct., mens vareimporten steg med 1,3 pct. i andet kvartal. Stigningen i vareeksporten skal ses i sammenhæng med fremgang i industrien. Tjenesteimporten steg med 2,8 pct., mens der omvendt var tilbagegang i tjenesteeksporten på 4,7 pct. Både import- og eksportvæksten er revideret op siden seneste offentliggørelse. Med indarbejdelsen af nye tal fra , betalingsbalancen, er nettoeksporten opjusteret med omtrent 3 mia. kr. i andet kvartal., Forsat stigning i de præstede timer, Både de præsterede timer og den samlede beskæftigelse steg med 1,9 pct. i andet kvartal. Stigningen i beskæftigelsen svarede til 56.200 personer. Væksten i de præsterede timer er revideret ned med 0,6 procentpoint sammenlignet med seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. For de præsterede timer var det især de tre brancher , handel og transport mv, ., , industri, samt , bygge og anlæg, , der gik frem med hhv. 2,3 pct., 2,1 pct. og 2,7 pct. Der var kun tilbagegang i timerne for , landbrug mv., samt , kultur og fritid, . Udviklingen i arbejdsproduktiviteten er forholdsvis ujævn under COVID-19-pandemien. I andet kvartal var der en pæn stigning i arbejdsproduktiviteten, da BNP-væksten var højere end stigningen i de præsterede timer. Under nedlukningen i første kvartal var der omvendt et større fald i arbejdsproduktiviteten, da timerne her steg, mens BNP faldt. , Danmarks nationalregnskab,  , 2021,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 630,8, 9,8 , 4,7 , -0,4, 2,8, Import af varer og tjenester, 312,0, 10,9, 4,2 , -3,6, 1,8, Import af varer, 199,8, 17,3, 12,6, 4,4 , 1,3, Import af tjenester, 112,3, 1,1 , -8,4, -15,5, 2,8, Forsyning i alt, 942,8, 10,2, 4,5 , -1,5, 2,5 , Eksport af varer og tjenester, 352,9, 8,4 , 2,8 , 3,6 , -1,0, Eksport af varer, 220,4, 18,4, 12,1, 7,4 , 1,0, Eksport af tjenester, 132,5, -7,0, -11,4, -2,6, -4,7, Privatforbrug, 285,4, 9,1 , 3,4 , -4,6, 5,9, Husholdningernes forbrugsudgifter, 276,9, 9,4 , 3,5 , -4,7, 6,0, Køb af køretøjer, 13,2, 35,6, 14,9, -13,5, 4,8, Andre varer, 119,5, 10,6, 9,7 , -1,3, 4,0 , Tjenester i alt inkl. turisme, 144,2, 6,6 , -2,2, -6,8, 8,0, Tjenester i alt, 143,2, 6,7 , -2,4, -5,6, 6,2, Turistindtægter (-), 3,8 , 27,8, -30,2, -3,4, -34,6, Turistudgifter (+), 4,9 , 26,6, -31,9, -29,7, -4,1, NPISH forbrugsudgifter, 2, 8,5 , 0,6 , 0,0 , -1,3, 1,2, Offentlige forbrugsudgifter, 154,4, 8,2 , 5,3 , -0,3, 1,5, Bruttoinvesteringer, 150,2, 19,2, 10,2, -4,0, 5,1, Faste bruttoinvesteringer, 147,3, 16,4, 11,6, -3,1, 4,2, Boliger, 39,2, 17,2, 16,7, 5,3 , 2,3, Andet byggeri og anlæg, 37,9, 11,6, 13,2, 2,2 , 1,6, Maskiner, transportmidler mv., 37,5, 35,8, 18,3, 1,2 , 6,7, Intellektuelle rettigheder , 32,7, 4,5 , -1,0, -19,0, 6,6, Lagerforøgelser mv., 3, 2,9 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,2, Lagerforøgelser, 3, 2,0 , 0,9 , 0,0 , -0,2, 0,2, Nettoansk. af værdigenstande, 3, 0,9 , 0,1 , 0,0 , 0,0 , 0,0, Endelig indenlandsk anvendelse, 589,9, 11,3, 5,6 , -3,4, 4,5 , Endelig anvendelse i alt, 4, 942,8, 10,2, 4,5 , -0,8, 2,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1, 051,1, 10,6, 5,7 , 1,3 , 1,9, Beskæftigelse, 5, i alt (1.000 personer), 3, 047,2, 3,3 , 1,1 , -0,6, 1,9, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten. , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, ., 5, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2021, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal. Med denne offentliggørelse revideres nationalregnskabet for første og andet kvartal 2021, hvilket har medført, at BNP-væksten er revideret op med 0,5 procentpoint i begge kvartaler. Revisionerne skyldes primært nye oplysninger for 2021 vedrørende , firmaernes køb og salg, , , offentlig forvaltning og service, , , industriens salg af varer, , , betalingsbalance og udenrigshandel, og de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2021. De nye tal for første og andet kvartal 2021 kan dog give ny information til vurderingen af sæsonmønstret og vil normalt føre til mindre revisioner i de sæsonkorrigerede tal, som revideres tilbage til 2019. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 2. kvt. 2021, . Læs mere om revisioner i BNP-væksten i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab (pdf), . Til denne version er der desuden indarbejdet september-versionen af det årlige nationalregnskab for 2019 og 2020. September-versionen indeholder revisioner af indkomstskatter samt formueindkomst til og fra udlandet, så bruttonationalindkomsten (BNI) er revideret for disse år. Derudover er der ved september-versionen foretaget en ekstraordinær revision af offentlige finanser for 2020, som påvirker andre produktionssubsidier og dermed også bruttofaktorindkomsten (BFI). Revisionerne har ingen betydning for BNP. Revisionen er yderligere beskrevet i , Ekstraordinær revision af offentlige finanser september 2021 (pdf), ., Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg juni og juli 202, 1, fra 17. september bygger nu på indberetninger for første halvår 2021 fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder. I den første offentliggørelse af , Nationalregnskabet for 2. kvt. 2021, var indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af firmaernes køb og salg. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv og husholdningernes forbrug., Offentligt forbrug, Oplysninger om det offentlige forbrug er baseret på opgørelsen i , Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2021, , der blev offentliggjort d. 28. september. For første og andet kvartal 2021 er realvæksten i det offentlige forbrug baseret på udviklingen i omkostningerne korrigeret for løn- og prisudvikling (inputmetoden), da der endnu ikke findes oplysninger om mængden af de leverede ydelser for det offentlige individuelle forbrug (outputmetoden). Der er dog aktuelt en øget usikkerhed knyttet til at benytte inputmetoden til at beregne den offentlige realvækst som følge af den gradvise normalisering efter de særlige omstændigheder i 2020 og delvist 2021 med nedlukning, opbygning af særlig COVID-19-kapacitet i sundhedsvæsnet mv. - også set i sammenhæng med sygeplejestrejken. Revisionen af realvæksten i det offentlige forbrug i første og andet kvartal 2021 i denne version skyldes især en nærmere vurdering af de korrektioner der var foretaget i forbindelse med hjemsendte offentligt ansatte. Niveauet i første halvår 2021 vurderes til at have været for lavt i tidligere offentliggørelser som følge af den hidtidige behandling af korrektionerne., Forbrug i produktion, Normalt antages der i de kvartalsvise opgørelser af nationalregnskabet et fast forhold mellem produktion og værditilvækst i beregningen af BNP, men det må forventes, at der er væsentlige ændringer for nogle erhverv som følge af COVID-19-tiltag som restriktioner og nedlukning af erhverv. For de erhverv, der er særligt påvirkede, er der foretaget nye skøn for forholdet mellem værditilvækst og produktion. Det nye skøn tager højde for lav omsætning som følge af nedlukning og restriktioner, hvor omkostningerne i langt mindre omfang har kunnet reduceres., Sæsonkorrektion, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19. Det skyldes, at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier er delvist baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) føre til en øget usikkerhed. Outliere detekteres og behandles automatisk i standard anvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-metoden., Landbrug, Den vegetabilske produktion i landbruget, som hovedsageligt består af korn, beror stadig på et tidligt estimat for 2021. Præcise opgørelser indarbejdes i forbindelse med udgivelse af , Landbrugets bruttofaktorindkomst, , der forventes i maj 2022., Udenrigshandel og betalingsbalance, Der er indarbejdet nye tal for udenrigshandel og betalingsbalance på baggrund af opgørelsen af betalingsbalancen i , Betalingsbalance og udenrigshandel juli 2021, , , der blev offentliggjort 8. september, ., Beskæftigelse, præsterede timer og løn, Opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn er baseret på , Arbejdstidsregnskabet 2. kvt. 2021, , der blev offentliggjort 15. september. Udviklingen i nationalregnskabets beskæftigelse, præsterede timer og løn følger som hovedregel udviklingen i , Arbejdstidsregnskabet, for de ikke-sæsonkorrigerede værdier., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,8 %, 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +1,9 % , 1. kvt. 2021 - 2. kvt. 2021, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2021 revideret, 30. september 2021 - Nr. 352, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. november 2021, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34657

    NYT: Betydelig fremgang i dansk økonomi i 3. kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, 22. december 2025, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) steg med 2,2 pct. i tredje kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. BNP-væksten er dermed revideret ned med 0,1 procentpoint i forhold til seneste offentliggørelse, , Nationalregnskab 3. kvt. 2025, , som følge af indarbejdelse af opdaterede kilder - især fra Firmaernes køb og salg. Væksten i dansk økonomi var primært drevet af en væsentlig fremgang i industrien, hvor særligt medicinalindustrien har været hoveddrivkraften. Måles den samlede økonomi ved bruttoværditilvæksten (BVT), var der en fremgang på 2,4 pct., men ses der bort fra medicinalindustrien voksende BVT med 0,8 pct. Blandt andre bidragsydere til BNP-væksten tæller information- og kommunikationsbranchen samt offentlig forvaltning og service, mens branchen ejendomshandel og udlejning af erhvervsejendomme bidrog negativt. Beskæftigelsen steg med 0,3 pct. svarende til 10.900 personer, mens de præsterede timer på tilsvarende vis steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse af nationalregnskabet og revisioner siden seneste offentliggørelse under , Særlige forhold., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stor stigning i eksporten - mindre importfald, Den samlede eksport steg med 3,5 pct. i tredje kvartal. Den pæne fremgang skyldes både en fremgang i vareeksporten på 4,1 pct. og fremgang i tjenesteeksporten på 2,7 pct. Fremgangen i vareeksporten skyldes primært en kraftig stigning i eksporten af kemikalier og kemiske produkter, hvilket skal ses i lyses af medicinalindustriens produktionsfremgang samt branchens faldende priser. Væksten for den samlede eksport er nedjusteret med 0,6 procentpoint, som følge af opdaterede indberetninger fra virksomhederne. Det har medført opadgående niveauændringer i første og andet kvartal, mens niveauet for tredje kvartal stort set er uændret. Derved giver niveauændringerne anledning til en lavere vækst i tredje kvartal ift. første offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal., På den anden side af udenrigshandlen faldt importen med 0,1 pct. og var drevet af vareimporten, der faldt med 0,7 pct., mens tjenesteimporten steg med 0,8 pct. Den samlede import er dermed opjusteret med 0,1 procentpoint og skyldes hovedsagligt en opjustering af import af private rejser, der slår igennem på tjenesteimporten, hvis vækst er opjusteret med 0,8 procentpoint., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i investeringerne, I tredje kvartal steg de faste bruttoinvesteringer med 0,8 pct. i forhold til andet kvartal. Stigningen var mest markant for investeringer i boligbyggeriet samt intellektuelle rettigheder, der bidrager positivt med stigninger på hhv. 2,9 pct. og 2,5 pct. Dermed er væksten i begge investeringstyper opjusteret med hhv. 1,0 procentpoint og 2,2 procentpoint ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskabet. Revisionerne skyldes indarbejdelse af opdaterede tal fra Firmaernes køb og salg. Omvendt stod det til med investeringer i transportmidler og maskiner mv., der faldt med hhv. 2,3 pct. og 3,5 pct. Disse fald skyldes primært, at der er blevet importeret færre fly i tredje kvartal. Overordnet set trækker revisionerne væksten i de faste bruttoinvesteringer op med 0,7 procentpoint., Positiv stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug havde en fremgang på 0,3 pct. i tredje kvartal. Der var fremgang i forbruget af både varer og tjenester, som voksede med hhv. 0,7 pct. og 0,8 pct. Blandt vareforbruget trak køb af køretøjer samt beklædning og fodtøj udviklingen op, mens det blandt tjenesterne var tjenester forbundet med fritid, sport og kultur samt forbrug af hoteller og restauranter. Husholdningernes forbrug dækker over danske residenters forbrug, mens forbrugsgrupperne dækker over forbrug på dansk område. Derfor korrigeres forbruget ved at fjerne udenlandske residenters forbrug på dansk område (turistindtægter) og tillægge danske residenters forbrug i udlandet (turistudgifter). Forbruget på dansk område steg med 0,8 pct., men grundet fremgang i turistindtægterne på 2,4 pct. og forholdsvis stor tilbagegang i turistudgifterne på 6,3 pct. ender det samlede forbrug for danske residenter på 0,3 pct. Både turistindtægterne og -udgifterne er opjusteret ift. seneste offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal, men niveaumæssigt er udgifterne revideret mere end indtægter, hvorfor dette bidrager til revisionen i det samlede forbrug. , Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 3. kvt. , 3. kvt. , 1.-3. kvt. , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , Løbende, priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 754,2, 4,0 , 2,9 , -1,1, 1,3 , 2,2, Import af varer og tjenester, 451,2, 1,6 , 0,4 , -5,6, 2,7 , -0,1, Import af varer, 240,6, 3,2 , 3,7 , -0,5, 2,8 , -0,7, Import af tjenester, 210,6, -0,2, -3,3, -11,1, 2,5 , 0,8, Forsyning i alt, 1205,3, 3,1 , 1,9 , -2,8, 1,8 , 1,4, Eksport af varer og tjenester, 550,7, 5,9 , 2,6 , -3,8, 4,0 , 3,5, Eksport af varer, 322,1, 9,4 , 7,4 , -4,0, 5,3 , 4,1, Eksport af tjenester, 228,7, 1,1 , -3,7, -3,3, 2,2 , 2,7, Privatforbrug, 322,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Husholdningernes forbrugsudgifter, 311,6, 2,2 , 2,4 , 1,2 , 0,2 , 0,3, Køb af køretøjer, 15,0, 22,4, 22,6, 4,2 , 10,4, 2,2, Andre varer, 116,3, 0,0 , -0,3, 0,6 , -0,8, 0,5, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 2,0 , 2,7 , 1,4 , 0,0 , 0,0, Tjenester i alt, 196,9, 3,3 , 2,5 , 0,4 , 0,7 , 0,8, Turistindtægter (-), -34,0, 7,6 , 1,2 , -7,0, 8,5 , 2,4, Turistudgifter (+), 17,5, -5,5, 3,4 , 2,6 , 2,5 , -6,3, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,0, 2,5 , 1,8 , 0,6 , 0,4 , 0,3, Offentlige forbrugsudgifter, 171,7, 0,5 , -0,9, -2,1, 0,5 , 1,0, Faste bruttoinvesteringer, 163,2, -0,6, 0,2 , -10,2, -0,2, 0,8, Boliger, 35,1, 0,4 , 0,3 , 5,5 , -1,5, 2,9, Andet byggeri og anlæg, 44,6, -1,6, -0,2, -0,5, 2,1 , 1,0, Maskiner, transportmidler mv., 37,1, -5,8, -3,0, -10,0, 1,6 , -3,3, Intellektuelle rettigheder , 46,4, 4,2 , 3,3 , -24,9, -2,8, 2,5, Lagerforøgelser mv., 3, -2,9, 0,5 , 0,8 , 2,3 , -0,8, -0,3, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,6, 0,6 , 1,4 , -0,2, -0,7, 0,3, Endelig anvendelse i alt, 1205,3, 2,9 , 1,9 , -1,8, 1,4 , 1,7, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1099,4, 1,4 , 1,0 , 0,3 , 0,2 , 0,3, Beskæftigelse, 4, i alt (1.000 personer), 3271,4, 1,3 , 1,2 , 0,4 , 0,2 , 0,3, Anm.: Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion, hvor komponenterne under hhv. anvendelse og forsyning sæsonkorrigeres og ligges sammen til disse størrelser., 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før., 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger., 3, Bidrag til BNP-væksten., 4, Beskæftigelse i nationalregnskabet inkluderer personer, som er midlertidigt fraværende fra arbejde pga. fx orlov, strejke mv. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lageropbyggelsen i årets tre første kvartaler. Udsvingene betyder, at de mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelser til BNP på 0,8 procentpoint og 0,3 procentpoint i hhv. andet og tredje kvartal og omvendt et positivt vækstbidrag på 2,3 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidragene kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække disse vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der f.eks. importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg, heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens Produktion og Omsætning, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for tredje kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for tredje kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i første kvartal er på -1,1 pct. og er dermed revideret op med 0,1 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,3 pct. og dermed også revideret op med 0,1 procentpoint. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Ved den anden offentliggørelse af nationalregnskabet den 22. december 2025 er opgørelsen af beskæftigelse, præsterede timer og løn baseret på det til den tid offentliggjorte Arbejdstidsregnskab. , Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 3. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om kvartalsvis nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes på Danmarks Statistiks hjemmeside: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Mere dækkende opgørelse af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 15. december bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for tredje kvartal 2025. Den første offentliggørelse af nationalregnskabet for 3. kvt. 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det opdaterede datagrundlag er der revideret op i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for tredje kvartal 2025., BNP, Sæsonkorrigeret, +2,2 %, 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,3 % , 2. kvt. 2025 - 3. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 3. kvt. 2025 revideret, 22. december 2025 - Nr. 372, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2026, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50533

    NYT: Fremgang i dansk økonomi i 2. kvartal

    BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, 30. september 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) steg med 1,0 pct. i andet kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Dermed er væksten revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse, primært som følge af indarbejdelsen af opdaterede kildedata særligt for udenrigshandlen. Stigningen i andet kvartal er især drevet af vækst i medicinalindustrien. Hvis der ses bort fra medicinalindustrien faldt den samlede økonomi målt ved bruttoværditilvæksten (BVT) med 0,3 pct. Ud over medicinalindustrien var der positive vækstbidrag fra den offentlige produktion og erhvervsservice. Modsat trak især transport den økonomiske aktivitet ned. Beskæftigelsen steg med 0,2 pct., svarende til 6.500 personer, og de præsterede timer steg ligeledes med 0,2 pct. Læs mere om usikkerhed og revisioner ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Fortsat fremgang i det private forbrug, Privatforbruget steg med 0,2 pct. i andet kvartal, hvilket er syvende kvartal i træk med fremgang. Husholdningernes forbrug af tjenester mv. steg med 0,3 pct., mens forbruget af varer steg med 0,2 pct. Stigningen i varerne kommer især fra køb af køretøjer, der stiger med 9,4 pct., mens øvrige varer falder med 1,0 pct. Samlet set er væksten i privatforbruget nedjusteret med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. Det offentlige forbrug voksede med 0,4 pct., hvilket svarer til en nedjustering på 0,4 procentpoint i forhold til første offentliggørelse. Nedjusteringen af den offentlige forbrugsvækst skyldes i især indarbejdelsen af standardberegnet lønindeks for andet kvartal., Pæn stigning i de samlede investeringer, De faste bruttoinvesteringer steg i andet kvartal med 0,9 pct., hvilket svarer til en opjustering på 1,2 procentpoint i forhold til første opgørelse. Væksten for alle investeringsgrupperne er opjusteret især som følge af indarbejdelsen af nye tal fra , Firmaernes køb og salg, og , Betalingsbalance og udenrigshandel, ., Der var pæn fremgang for investeringer i transportmidler, andet byggeri end boliger samt maskiner inkl. våbensystemer. Modsat var der tilbagegang for investeringer i intellektuelle rettigheder og boligbyggeri. I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 9,1 pct., og dermed er væksten for de faste bruttoinvesteringer i første kvartal opjusteret med 4,4 procentpoint i forhold til første beregning. Væksten i de fleste investeringsgrupper er revideret op, og især væksten i investeringer i intellektuelle rettigheder er kraftigt revideret op med 10,7 procentpoint til et fald på 22,4 pct. Opjustering skyldes især opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. Læs mere om opdaterede sæsonkorrektionsmodeller under afsnittet , særlige forhold, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Fremgang i udenrigshandlen, Den samlede import steg i andet kvartal med 3,4 pct., mens eksporten steg med 3,7 pct. Importen af varer stiger med 3,1 pct., mens tjenesteimporten stiger med 3,7 pct. Vareeksporten stiger med 4,8 pct., mens tjenesteeksporten stiger 2,1 pct. I forhold til første udgivelse er væksten for importen revideret op med 1,4 procentpoint, mens væksten for eksporten er revideret ned med 0,3 procentpoint.  , BNP-fremgang i EU-landene, Storbritannien og USA, I andet kvartal var der for EU-27 en samlet BNP-vækst på 0,2 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,3 pct., og USA havde en vækst på 0,8 pct. Danmark havde med en kvartalsvækst på 1,0 pct. den næst højeste kvartalsvækst blandt de lande, der sammenlignes med. Kun Rumænien havde en højere kvartalsvækst end Danmark med en kvartalsvækst på 1,2 pct. De fleste lande havde positiv vækst i andet kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Den årlige vækst i Danmarks BNP i andet kvartal var på 1,6 pct. i forhold til samme periode året før. BNP i EU som helhed er ligeledes vokset med 1,6 pct. det seneste år. USA's BNP lå i andet kvartal 2,1 pct. over samme periode året før. Alle EU-lande har oplevet økonomisk fremgang det seneste år, når BNP i andet kvartal sammenlignes med samme periode året før. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 23. september 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025,  , 2. kvt. , 2. kvt. , 1.-2. kvt. , 1. kvt., 2. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 750,1, 1,6 , 2,0 , -1,3, 1,0, Import af varer og tjenester, 449,2, 1,1 , -0,4, -6,1, 3,4, Import af varer, 244,8, 5,5 , 3,8 , -0,6, 3,1, Import af tjenester, 204,4, -3,9, -5,2, -12,0, 3,7, Forsyning i alt, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -3,1, 1,9, Eksport af varer og tjenester, 515,1, 1,1 , 0,2 , -4,5, 3,7, Eksport af varer, 306,4, 6,1 , 4,8 , -5,1, 4,8, Eksport af tjenester, 208,7, -5,4, -5,9, -3,4, 2,1, Privatforbrug, 330,6, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Husholdningernes forbrugsudgifter, 319,4, 1,7 , 2,0 , 0,8 , 0,2, Køb af køretøjer, 17,5, 21,2, 20,8, 3,3 , 9,4, Andre varer, 120,3, -1,6, -0,5, 0,7 , -1,0, Tjenester i alt inkl. turisme, 181,5, 2,4 , 2,4 , 0,7 , 0,3, Tjenester i alt, 188,0, 2,5 , 2,0 , 0,2 , 0,7, Turistindtægter (-), -21,8, 3,7 , -2,1, -4,8, 5,4, Turistudgifter (+), 15,4, 3,3 , 1,6 , -1,1, 1,9, NPISH forbrugsudgifter, 2, 11,3, 1,8 , 1,4 , 0,6 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 175,2, -1,0, -1,4, -1,9, 0,4, Faste bruttoinvesteringer, 171,4, 1,0 , 1,5 , -9,1, 0,9, Boliger, 35,7, 0,0 , 0,6 , 5,2 , -0,3, Andet byggeri og anlæg, 46,7, 0,8 , 1,2 , -0,5, 3,1, Maskiner, transportmidler mv., 43,5, 1,9 , 0,9 , -8,7, 4,2, Intellektuelle rettigheder , 45,5, 1,3 , 3,0 , -22,4, -2,6, Lagerforøgelser mv., 3, 7,0 , 0,3 , 1,0 , 2,4 , -0,7, Endelig indenlandsk anvendelse, 684,2, 1,5 , 1,8 , 0,1 , -0,3, Endelig anvendelse i alt, 4, 1199,3, 1,4 , 1,1 , -1,9, 1,4, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1123,4, 1,0 , 0,8 , 0,3 , 0,2, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3264,4, 1,2 , 1,2 , 0,5 , 0,2, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Vækstbidrag ift. BNP (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markante udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været store udsving i lagerændringerne i årets første kvartaler. Udsvingene betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et negativt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 0,7 procentpoint i andet kvartal og et positivt vækstbidrag på 2,4 procentpoint i første kvartal. Disse vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes bl.a. oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt, Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Revideret offentliggørelse af nationalregnskab for andet kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for andet kvartal 2025. For første og andet kvartal er nationalregnskabet genberegnet med de mest opdaterede kilder. BNP-væksten i andet kvartal er på 1,0 pct. og er dermed revideret ned med 0,3 procentpoint i forhold til første opgørelse. BNP-væksten i første kvartal er på -1,3 pct. og dermed uændret på trods af indarbejdelsen af opdaterede kilder. Revisionerne skyldes primært indarbejdelsen af nye oplysninger for 2025 vedrørende , Betalingsbalance og udenrigshandel, ,, Firmaernes køb og salg, , , Offentlig forvaltning og service, samt de finansielle brancher. Der er ikke foretaget revisioner i de ikke-sæsonkorrigerede tal før 2025. For de sæsonkorrigerede tal kan der forekomme revisioner tilbage til og med 2023 på baggrund af de nye tal for første halvår af 2025, da disse indgår i beregningen af sæsonmønsteret. Herudover er der i denne opgørelse opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, og det påvirker også de sæsonkorrigerede tal til og med 2023. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, findes en mere detaljeret kildeoversigt. Derudover kan revisioner af BNP mv. fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning på baggrund af det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Ny metode for opgørelsen af væksten for søtransport, I denne opgørelse er der indarbejdet en ny metode til beregning af realvæksten for eksport og produktion af søtransporttjenester for første og andet kvartal 2025. Fra og med denne beregning bruges mængdeenheder fra regnskaber for Danmarks største rederier nu som en indikator for realvæksten. Metodeændringen betyder, at der nu anvendes den samme beregningsmetode som i de årlige opgørelser af den reale udvikling. , Usikkerhed i opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra 15. september bygger nu på indberetninger fra langt størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for andet kvartal 2025. I den seneste offentliggørelse af , Nationalregnskabet 2. kvt. 2025, var der indarbejdet estimater baseret på en foreløbig intern udgave af , Firmaernes køb og salg, , hvor der indgik mange imputerede oplysninger. På baggrund heraf er der revideret i aktiviteten i markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for første og andet kvartal 2025., Opdaterede sæsonkorrektionsmodeller, I denne opgørelse er der indarbejdet opdaterede sæsonkorrektionsmodeller. De opdaterede modeller afspejler det kvartalsmønster, der har været gældende i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2025 revideret, for tallene til og med 4. kvt. 2024. De tidligere modeller har afspejlet kvartalsmønsteret i opgørelsen , Nationalregnskabet 1. kvt. 2024 revideret, ., BNP, Sæsonkorrigeret, +1,0 %, 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, +0,2 % , 1. kvt. 2025 - 2. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 2. kvt. 2025 revideret, 30. september 2025 - Nr. 282, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50531

    NYT: Fald i medicinalindustri giver BNP-nedgang

    BNP, Sæsonkorrigeret, -1,3 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, 30. juni 2025, Bruttonationalproduktet (BNP) faldt med 1,3 pct. i første kvartal 2025, når der korrigeres for prisudvikling og sæsonbevægelser. Derved er væksten revideret ned med 0,8 procentpoint i forhold til første opgørelse: , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, . Faldet i første kvartal skyldes især tilbagegang i medicinalindustrien. Når der ses bort fra medicinalindustrien, gik den samlede økonomi nemlig frem med 0,4 pct. målt ved bruttoværditilvæksten (BVT). Medicinalindustriens BVT faldt med 15,3 pct., mens BVT for den samlede økonomi faldt med 1,3 pct. ligesom BNP. På trods af tilbagegang i første kvartal 2025 er BNP det seneste år vokset med 2,3 pct. Beskæftigelsen steg med 0,5 pct. svarende til 16.300 personer, mens de præsterede timer steg med 0,3 pct. Læs mere om usikkerhed ved denne opgørelse under afsnittet , Særlige forhold ved denne offentliggørelse, ., Kilde: Danmarks Statistik (Tal bag figur kan findes i særudtrækket , Medicinalindustrien i dansk økonomi, . Særberegning af BVT ekskl. medicinalindustri er behæftet med øget usikkerhed), Tilbagegang i importen skyldes bl.a. flere patenter i fjerde kvartal 2024, Den samlede import faldt i første kvartal med 6,5 pct. Det er i høj grad importen af tjenester, der trækker det store fald, da denne falder med 12,8 pct., mens vareimporten falder med 0,7 pct. Det store fald i tjenesteimporten skal ses i lyset af, at der er importeret to store patenter i fjerde kvartal 2024. Samlet set er der patenter for 27 mia. kr. i fjerde kvartal 2024. Eksporten falder med 4,1 pct., hvilket er 1,1 procentpoint lavere end i første opgørelse. Faldet kommer både fra varer og tjenester, der falder med hhv. 4,3 pct. og 3,6 pct. Faldet i vareeksport i første kvartal skal ses i lyset af det store fald i medicinalindustriens produktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, Stort fald i investeringer, I første kvartal faldt de faste bruttoinvesteringer med 13,2 pct. i forhold til fjerde kvartal 2024. Faldet kommer i høj grad fra intellektuelle rettigheder, der falder med 32,8 pct. Tilbagegangen vedrører den markante import af patenter i fjerde kvartal 2024 som nævnt tidligere. Investeringer i andet byggeri, anlæg, transportmidler samt maskininvesteringer falder også. Boliginvesteringerne stiger med 4,8 pct., og er den eneste investeringsgruppe med fremgang., Stigning i husholdningernes forbrug, Husholdningernes forbrug steg med 0,5 pct. i årets første kvartal. Der er fremgang i køb af varer eksklusiv køretøjer samt tjenester med stigninger på hhv. 0,6 pct. og 0,2 pct. For køb af varer er der pæne stigninger i køb af beklædning og fodtøj samt energi på hhv. 2,9 pct. og 5,0 pct. Køb af køretøjer trækker derimod i den modsatte retning med et fald på 0,3 pct., BNP-fremgang i EU-landene og Storbritannien, tilbagegang i USA, I første kvartal var der for EU-27 samlet en vækst på 0,6 pct., mens Storbritanniens vækst var på 0,7 pct. USA's BNP faldt med 0,1 pct. Danmark havde den største tilbagegang i første kvartal. De fleste lande havde positiv vækst i første kvartal, mens enkelte havde svag tilbagegang. Nedgangen i Danmark skal ses i lyset af den pæne fremgang i de forudgående kvartaler i 2024. Sammenlignes med første kvartal 2024 bemærkes det, at selvom Danmark oplevede tilbagegang i første kvartal 2025, ligger BNP alligevel 2,3 pct. over BNP i samme periode året før. Herved hører Danmark til blandt den øvre del af de europæiske lande, når det kommer til årlige vækstrater. EU-27's BNP ligger i første kvartal 2025 1,7 pct. over BNP i samme periode året før, men det for USA ligger 2,1 pct. over. Størstedelen af landene oplevede fremgang i BNP sammenlignet med samme periode året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/nkn1, , , Eurostat, , , U.S. Bureau of Economic Analysis (tabel 3), , , Office for National Statistics, , , Norges Statistik, samt egne beregninger. Senest opdateret 20. juni 2025., Danmarks nationalregnskab,  , 2025, 2024, 2025,  , 1. kvt. , 1. kvt. , 3. kvt. , 4. kvt., 1. kvt.,  , Løbende priser, Sæsonkorrigeret realvækst,  ,  , Årlig vækst, 1, Kvartalsvis vækst,  , mia. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 723,9, 2,3 , 0,8 , 1,2 , -1,3, Import af varer og tjenester, 437,0, -2,0, -0,3, 4,6 , -6,5, Import af varer, 245,0, 2,4 , 1,1 , 1,5 , -0,7, Import af tjenester, 192,0, -6,9, -1,9, 8,3 , -12,8, Forsyning i alt, 1160,9, 0,7 , 0,4 , 2,5 , -3,3, Eksport af varer og tjenester, 506,8, -0,3, 0,2 , 1,6 , -4,1, Eksport af varer, 309,0, 4,3 , 3,2 , 3,2 , -4,3, Eksport af tjenester, 197,8, -6,4, -3,8, -0,8, -3,6, Privatforbrug, 324,5, 1,9 , 0,3 , 0,6 , 0,5, Husholdningernes forbrugsudgifter, 313,7, 2,0 , 0,3 , 0,6 , 0,5, Køb af køretøjer, 12,5, 19,0, 2,5 , 3,2 , -0,3, Andre varer, 120,8, 0,3 , -1,0, 0,2 , 0,6, Tjenester i alt inkl. turisme, 180,4, 1,8 , 1,0 , 0,7 , 0,5, Tjenester i alt, 179,4, 1,5 , 0,2 , 1,3 , 0,2, Turistindtægter (-), -11,2, -4,8, -2,4, 3,2 , -5,5, Turistudgifter (+), 12,2, -3,1, 6,4 , -3,1, -3,2, NPISH forbrugsudgifter, 2, 10,8, 1,0 , -0,4, 1,3 , 0,4, Offentlige forbrugsudgifter, 165,0, -2,1, 0,0 , 0,8 , -1,9, Faste bruttoinvesteringer, 155,6, 0,1 , 1,9 , 12,8, -13,2, Boliger, 31,8, 1,1 , 3,1 , -7,7, 4,8, Andet byggeri og anlæg, 37,8, -1,4, 2,5 , -4,9, -2,6, Maskiner, transportmidler mv., 39,2, -2,2, 2,3 , 4,0 , -5,8, Intellektuelle rettigheder , 46,8, 3,0 , 0,1 , 55,0, -32,8, Lagerforøgelser mv., 3, 9,0 , 1,6 , 0,1 , -1,3, 2,2, Endelig indenlandsk anvendelse, 654,1, 1,1 , 0,7 , 2,3 , -1,5, Endelig anvendelse i alt, 4, 1160,9, 0,5 , 0,5 , 2,0 , -2,6, Samlede præsterede timer i alt (mio.), 1095,9, 0,6 , -0,1, 0,5 , 0,3, Beskæftigelse i alt (1.000 personer), 3215,8, 1,3 , 0,1 , 0,4 , 0,5, 1, Vækst i forhold til tilsvarende periode året før. , 2, Nonprofit-institutioner rettet mod husholdninger. , 3, Bidrag til BNP-væksten (kan ikke fortolkes som effekt på BNP-væksten). , 4, Sæsonkorrigeret realvækst i , endelig anvendelse i alt, kan afvige fra , forsyning i alt, pga. indirekte sæsonkorrektion - se mere om metode og resultater i notatet , Det sæsonkorrigerede BNP, . , Markant udsving i lagre skal fortolkes med påpasselighed, Der har været en stor stigning i lagerændringerne i første kvartal 2025. Udsvinget betyder, at det mekanisk beregnede vækstbidrag giver et positivt vækstbidrag fra lagerforøgelse til BNP på 2,2 procentpoint. Dette vækstbidrag skal dog fortolkes med stor påpasselighed, bl.a. fordi sæsonkorrektion af lagrene er behæftet med betydelig usikkerhed. Vækstbidraget kan derudover ikke bruges til at udregne alternative skøn for BNP-væksten ekskl. lageropbygning ved at fratrække dette vækstbidrag fra BNP-væksten. Dette skyldes bl.a., at forskellige typer af lagre har en forskellig importandel. Når der fx importeres råvarer, der lægges på lager til senere forarbejdning i industrien, påvirker det ikke den danske BNP-vækst. Tilsvarende for handelsvarer, hvor placering af importerede varer på et engroshandelslager til senere salg heller ikke påvirker dansk BNP-vækst. Til opgørelse af lageropbygningen i nationalregnskabet benyttes oplysninger om lagre fra , Industriens produktion og omsætning, samt , Engroshandlens lagre, ., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025, Dette er den anden offentliggørelse af nationalregnskabet for første kvartal 2025.  I denne version er alle serier tilbage til første kvartal 2021 revideret i overensstemmelse med , Nationalregnskab 2021-2024 juni-version, . Fra første kvartal 2021 til fjerde kvartal 2024 er der foretaget en opdatering af kvartalvise kilder. Der er for årene 2021-2024 indarbejdet reviderede oplysninger for bl.a. , Betalingsbalance og udenrigshandel, , , Offentlige finanser, samt , Arbejdstidsregnskabet, . Herudover er kvartalsserierne tilpasset til årstallene via en matematisk udglattende metode (årsopregning). For første kvartal 2025 er nationalregnskabet genberegnet med de senest opdaterede kilder. BNP i første kvartal 2025 er revideret ned med 0,8 procentpoint. Den seneste offentliggørelse af nationalregnskabet er , Nationalregnskab 1. kvt. 2025, ., Læs mere om størrelsen af revisionerne i BNP-væksten generelt set i notatet , Revisioner af det kvartalsvise nationalregnskab, ., I , statistikdokumentationen om Nationalregnskab, kan findes en mere detaljeret kildeoversigt. Desuden kan ændringer i væksten fra version til version findes i , versionstabellen for, forsyningsbalancen, ., Tal for medicinalindustrien i dansk økonomi, Kvartalsvise nationalregnskabstal for medicinalindustrien samt for dansk økonomi ekskl. medicinalindustrien kan findes her: , Medicinalindustrien i dansk økonomi, ., Tallene er et særudtræk og særberegning pba. det kvartalsvise nationalregnskab. Tallene er derfor behæftet med større usikkerhed end i det offentliggjorte nationalregnskab såsom tallene i denne Nyt., Forbedret datagrundlag til opgørelsen af Firmaernes køb og salg, Opgørelsen af , Firmaernes køb og salg, fra den 13. juni bygger nu på indberetninger fra størstedelen af de momsregistrerede virksomheder for første kvartal 2025. Den første offentliggørelse af Nationalregnskabet for første kvartal 2025 var baseret på en foreløbig intern udgave af Firmaernes køb og salg, hvor der indgik mange imputerede oplysninger. Som følge af det forbedrede datagrundlag er der revideret i aktiviteten for de markedsmæssige serviceerhverv, byggeriet samt privatforbruget for især fjerde kvartal., Øget usikkerhed i sæsonkorrektionen, Der må forventes øget usikkerhed på sæsonkorrektionen i forbindelse med COVID-19, høj inflation og andre betydelige begivenheder, der har givet usædvanligt store udsving i økonomien på kort sigt. Det skyldes bl.a., at beregningerne af de seneste sæsonkorrigerede værdier for de enkelte detaljerede serier delvist er baseret på fremskrivninger af den observerede serie, og derfor vil pludselige ændringer i seriens forløb (outliere) fører til en øget usikkerhed. Detekteringen af outliere vurderes også at være ekstra følsom for perioden i forbindelse med COVID-19 m.m. Outliere detekteres og behandles primært automatisk i standardanvendelse af sæsonkorrektionsprogrammet JDemetra+ med X13-ARIMA-SEATS-metoden. Den øgede usikkerhed i sæsonkorrektionen betyder også, at man i højere grad skal være påpasselig med fortolkningen af den sæsonkorrigerede prisudvikling på kvartaler. Dette hænger sammen med, at tallene sæsonkorrigeres i hhv. løbende priser og kædede værdier, hvorefter prisindekset beregnes som forholdet mellem disse., BNP, Sæsonkorrigeret, -1,3 %, 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Beskæftigelse, Sæsonkorrigeret, 0,5 % , 4. kvt. 2024 - 1. kvt. 2025, Se tabel, Nationalregnskab 1. kvt. 2025 revideret, 30. juni 2025 - Nr. 205, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. august 2025, Alle udgivelser i serien: Nationalregnskab, Kontakt, Oliver Nygaard Sørensen, , , tlf. 51 83 40 39, Søren Havn Gjedsted, , , tlf. 30 45 28 67, Kilder og metode, Det kvartalsvise nationalregnskab udarbejdes på grundlag af stort set al konjunkturstatistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med national-regnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Læs mere i , statistikdokumentationen, . Læs også en uddybende dokumentation af kilder og  metoder på , www.dst.dk/nationlregnskab, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Nationalregnskab: Årligt, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49805

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation