Forside

Søgeresultat

Viser resultat 881 - 890 af 1166

NYT: Husholdningsvarer størst inden for engroshandlen

Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013

30. januar 2015, Tøj og husholdningsudstyr, stod for 25 pct. af den samlede omsætning inden for engroshandlen i 2013. Gruppen omfatter bl.a. beklædning, elektriske husholdningsartikler, TV-udstyr, møbler, rengørings-, parfume- og medicinvarer samt andet husholdningsudstyr. Varegruppen , føde-, drikke- og tobaksvarer, udgjorde 17 pct. af den samlede omsætning i engroshandlen. Engroshandlen udgjorde 16.000 virksomheder med 134.000 årsværk og 831 mia. i omsætning i 2013. Data er baseret på foreløbig opgørelse., Engrosbranchen sælger flest varer indenfor egne brancher, Engroshandel er en homogen branche. Størsteparten af engrosvirksomhedernes omsætning udgøres af et begrænset antal varegrupper inden for de pågældende virksomheders hovedaktivitet. , 4 pct. af engrosvirksomhedernes samlede omsætning udgøres af ikke-engrossalg. Det drejer sig især om omsætning relateret til detailsalg og andre aktiviteter som vedligeholdelse, reparation, service mv. , Agenturhandel, Agenturhandel, er engroshandel på honorar- eller kontraktbasis. Branchegruppen er den mindst homogene branche i engroshandlen. , Agentursalg, foregik ikke alene i agenturvirksomhederne, idet 67 pct. af salget kom fra agenturvirksomhederne, mens 13 pct. kom fra engrosvirksomheder med føde-, drikke- og tobaksvarer og 6 pct. kom fra engrosvirksomheder med andre maskiner., Brancheomsætning fordelt på varegrupper. 2013, , I alt, Agentur-, handel, Engroshandel, med Korn og, foderstof, Engroshandel, med føde-,, drikke- og, tobaksvarer, Engroshandel, med tekstiler, og hushold-, ningsudstyr, Engroshandel, med it-udstyr, Engroshandel, med andre, maskiner, Anden , engroshandel, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Korn og foderstof, 4,9, 0,9, 90,2, 0,3, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, Føde-, drikke- og tobaksvarer, 16,6, 0,2, 0,5, 90,0, 0,9, 0,0, 0,0, 0,7, Tøj og husholdningsudstyr, 25,3, 2,4, 0,0, 4,3, 95,9, 1,2, 0,5, 4,3, It-udstyr, 6,6, 0,5, 0,0, 0,0, 0,8, 88,6, 0,2, 0,2, Andre maskiner, 10,9, 1,6, 0,0, 0,1, 0,2, 2,1, 87,3, 4,4, Andet engrossalg, 26,3, 4,2, 2,1, 0,0, 0,2, 0,0, 2,4, 83,0, Agentursalg, 5,3, 87,1, 6,0, 3,5, 0,6, 0,4, 3,2, 0,7, Detailsalg og andre aktiviteter, 4,0, 3,0, 1,1, 1,8, 1,4, 7,8, 6,4, 6,3, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Varegruppeomsætning fordelt på brancher. 2013, , I alt, Korn og foderstof, Føde-, , drikke- og tobaksvarer, Tøj og hushold-, ningsudstyr, It-udstyr, Andre , maskiner, Andet, engrossalg, Agentur-, salg, Detailsalg og andre , aktiviteter, , pct., I alt, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, 100, Agenturhandel, 4,2, 0,8, 0,1, 0,4, 0,3, 0,6, 0,7, 68,9, 3,1, Engroshandel med korn og foderstof, 5,2, 95,6, 0,2, 0,0, 0,0, 0,0, 0,4, 5,8, 1,4, Engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer, 18,0, 1,1, 97,0, 3,1, 0,1, 0,1, 0,0, 11,7, 8,1, Engroshandel med tekstiler og husholdningsudstyr, 24,0, 0,0, 1,3, 90,8, 3,0, 0,4, 0,2, 2,6, 8,3, Engroshandel med it-udstyr, 7,1, 0,0, 0,0, 0,3, 95,3, 1,3, 0,0, 0,5, 13,6, Engroshandel med andre , maskiner, 10,7, 0,0, 0,0, 0,2, 0,4, 85,1, 1,0, 6,3, 17,0, Anden engroshandel, 31,0, 2,5, 1,4, 5,2, 0,8, 12,4, 97,7, 4,1, 48,5, Anm.: Andet engrossalg omfatter bl.a. brændstof, metaller, byggematerialer, isenkram, kemiske og affaldsprodukter produkter samt andre råvarer og halvfabrikata., Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2013, 30. januar 2015 - Nr. 46, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper, Kontakt, Emil Tappe Bang-Mortensen, , , tlf. 24 67 85 25, Kilder og metode, Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert femte år på bagrund af EU's forordning om strukturstatistik. Det er en stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse. Virksomhederne bliver i spørgeskemaet bedt om at fordele omsætningen på de enkelte varegrupper.Undersøgelse af engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper foretages hvert 5. år i henhold til EU's forordning (EC) No 295/2008. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Engroshandelens omsætning fordelt på varegrupper (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/15304

Nyt

NYT: Atter et rekordår for feriehusudlejningen

Feriehusudlejning (år) 2018

9. april 2019, Ændret 09. april 2019 kl. 16:22, Der er desværre opdaget fejl i tredje afsnit af teksten samt den sidste tabel. Rettelserne er markeret med rødt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, For tredje år i træk satte feriehusudlejningen rekord i 2018. Den endelige opgørelse viser, at gæsterne hos danske feriehusudlejningsbureauer sammenlagt havde 19,5 mio. overnatninger. Det er en stigning på 277.300 overnatninger eller 1,4 pct. i forhold til 2017. Der har været vækst i antallet af feriehusovernatninger hvert år siden 2013, og i denne periode er overnatningstallet steget med 4,5 mio. overnatninger, dvs. samlet set 30 pct., Danske og tyske overnatninger gik frem, Danskerne havde 5,1 mio. overnatninger i lejede danske feriehuse i 2018, hvilket er en fremgang på 130.700 overnatninger eller 2,6 pct. i forhold til 2017. Tyskerne, der er det klart dominerende marked for danske feriehusudlejere, havde i alt 12,4 mio. overnatninger, hvilket er en fremgang på 206.500 overnatninger eller 1,7 pct. , Overnatninger i feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Overnatninger i alt, 18, 640,2, 19, 246,6, 19, 523,9, 1,4, Danske, 4, 629,9, 4, 938,1, 5, 068,8, 2,6, Udenlandske overnatninger i alt, 14, 010,3, 14, 308,5, 14, 455,1, 1,0, Svenske, 251,6, 248,1, 225,8, -9,0, Norske, 852,2, 783,4, 689,3, -12,0, Tyske, 11, 928,5, 12, 211,9, 12, 418,4, 1,7, Nederlandske, 465,7, 501,9, 471,8, -6,0, Andre, 512,4, 563,2, 649,8, 15,4, Udlejningen af huse steg, Der blev i alt udlejet 651.100 husuger i 2018, hvilket er på en stigning på 0,3 pct. i forhold til 2017. Antallet af lejemål steg med 0,4 pct. til 528.900 lejemål. Dette giver en gennemsnitlig opholdslængde på 1,2 uger. Antallet af huse, som udlejningsbureauerne havde til rådighed, faldt til gengæld med , 1,2, pct. fra 40.300 huse til 39.800 huse. Dette tal siger dog ikke noget om, hvor meget det enkelte hus udlejes. I gennemsnit blev hvert hus udlejet 13 gange. Kun i tre måneder blev der udlejet færre husuger i 2018 end i 2017. Disse var april, juni og august., Feriehuse udlejet gennem danske udlejningsbureauer, , 2016, , 2017, , 2018, , Ændring , 2017-2018, , 1.000, pct., Udlejede hus-uger, 625,1, 649,3, 651,1, 0,3, Lejemål, 507,0, 526,9, 528,9, 0,4, Antal huse til rådighed, 40,0, 40,3, 39,8, 1,2, , antal, , Antal udlejninger pr. hus, 12,7, 13,1, 13,3, , Antal personer pr hus, 4,3, 4,2, 4,3, , Udlejningslængde i uger, 1,2, 1,2, 1,2, , De mest populære kommuner i Danmark, I 2018 var Varde med 3,4 mio. overnatninger den mest populære kommune at leje sommerhus i. Ringkøbing-Skjern havde 3,3 mio. overnatninger. Herefter kom Tønder Kommune med 1,0 mio. overnatninger efterfulgt af Jammerbugt med 821.200 overnatninger og Hjørring med 811.200 overnatninger. På sjettepladsen kom Bornholm, som den mest populære kommune uden for Jylland, med 721.900 overnatninger. , Kommunale overnatninger hver måned, I samarbejde med VisitDenmark og Feriehusudlejernes Brancheforening offentliggør Danmarks Statistik tal for kommunale overnatninger hver måned. Disse kan følges på , www.visitdenmark.dk/da/analyse/kommunal-overnatningsstatistik, ., Feriehusudlejning (år) 2018, 9. april 2019 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Feriehusudlejning (år), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Udlejede hus-uger er antallet af dage, et hus er udlejet, delt med syv. Et feriehus er bredt defineret som enten sommerhus, lejlighed eller anden beboelse der udlejes for en begrænset periode af et feriehusudlejningsbureau. Formålet med opholdet behøver således ikke at være turisme, men kan også være erhvervsmæssigt., Usikkerhed: Tallene for antal overnatninger er delvist baseret på skøn fra indberetterens side., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Feriehusudlejning, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/27641

Nyt

NYT: Kvinder passer oftere syge børn

Fravær 2019

23. oktober 2020, Kvinder er mere fraværende fra deres arbejdsplads i forbindelse med pasning af syge børn end deres mandlige kollegaer. Dette billede går igen i alle sektorer. I 2019 passede kvinderne i gennemsnit syge børn 1,5 dage i løbet af året, mens mændene var hjemme med syge børn 0,9 dage. Målt i antal dage var forskellen størst i , staten, , hvor kvinderne var hjemme med syge børn en halv dag mere end mændene i løbet af 2019. Med en forskel på 0,2 dage var forskellen mindst i , den kommunale sektor, , som også er den sektor, hvor både mænd og kvinder har højest fravær i forbindelse med pasning af syge børn. I , virksomheder og organisationer (det private), er både mænd og kvinder mindre fraværende pga. syge børn end i de øvrige sektorer. En forklaring på det kan være, at ansatte i , det private, ikke har mulighed for betalt barns 1. og 2. sygedag i samme grad som i de øvrige sektorer. Opgørelsen omfatter ansatte med et eller flere børn under 18 år., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/ligefi9, ., I næsten alle aldersgrupper passer kvinderne oftere syge børn, I langt de fleste aldersgrupper er det også kvinderne, som bruger flest dage om året på at passe syge børn. Fraværet i forbindelse med pasning af syge børn er generelt størst for begge køn blandt forældrene i de yngre aldersgrupper fra 20-39 år. Det hænger sammen med, at det oftest er i forældrenes yngre år, at de har mindre og mere pasningskrævende børn, når de er syge. Samtidig er det også i disse aldersgrupper, at forskellen mellem kønnene er størst. Billedet er det samme i alle sektorer., Især blandt 30-34-årige passer kvinderne oftere syge børn, Den største forskel mellem mænd og kvinder ses blandt de 30-34-årige, hvor kvinderne i gennemsnit har 2,2 fraværsdage i forbindelse med pasning af syge børn. Det er 0,7 dage mere end de 1,5 dage mændene i samme aldersgruppe har været hjemme med syge børn i løbet af 2019., Blandt de 60+ årige passer mændene oftere syge børn, I de ældste aldersgrupper bliver forskellen mellem kønnene mindre, og for de ansatte på 60 år og derover har mændene højere fravær i forbindelse med pasning af syge børn end deres kvindelige kolleger. Det kan hænge sammen med, at mænd på 60 år og derover oftere kan have små børn end kvinder i samme aldersgruppe., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, samt egne beregninger., I forhold til 2013 bruger mænd mere tid på pasning af syge børn, I perioden 2013 til 2019 er de mandlige ansattes fravær pga. pasning af syge børn steget fra 0,8 dage til 0,9 dage. Stigningen har været størst i den offentlige sektor, hvor den største stigning ses i , kommunerne, . Her er mændenes fravær i forbindelse med syge børn i gennemsnit steget med 0,3 dage. For kvinderne har der også i de fleste sektorer været tale om en stigning i perioden dog i mindre grad end for mændene. Blandt kvinderne er fraværet også steget mest i , kommunerne, med 0,2 dage årligt., Kilde: Baseret på , www.statistikbanken.dk/Ligefi9, Fravær 2019, 23. oktober 2020 - Nr. 395, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Fravær, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Kilder og metode, Metoden er beskrevet i statistikdokumentationen, med bl.a. definitioner af fraværsdagsværk og fraværsprocent., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32036

Nyt

NYT: Flere kvinder bor på kvindekrisecenter

Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022

9. oktober 2023, I 2022 har 3.000 kvinder opholdt sig på et kvindekrisecenter. Det er en stigning på 12 pct. siden 2021. Kvinderne medbragte i 43 pct. af opholdene ét eller flere børn, og der blev i alt medbragt 2.300 børn på et kvindekrisecenter i 2022. 2 pct. af kvinderne og 1 pct. af børnene har opholdt sig på et kvindekrisecenter hele året. Ligeledes har kun en mindre andel, svarende til 5 pct. af kvinderne og 3 pct. af børnene, været indskrevet på et kvindekrisecenter i under ét døgn. Typisk for både kvinder og børn er, at de har haft ophold på mellem 31 og 119 døgn, hvilket gælder for 36 pct. af kvinderne og 29 pct. af børnene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Den største andel af kvinderne er mellem 30 og 39 år, For at få ophold på et kvindekrisecenter skal kvinden være fyldt 18 år. 31 pct. af kvinderne var i 2022 mellem 30 og 39 år, da de blev indskrevet på et kvindekrisecenter, hvilket udgør den største andel af populationen. Den mindste andel på 11 pct. udgøres af kvinder på 50 år eller derover. Herudover er 15 pct. af kvinderne mellem 18 og 24 år, 16 pct. er mellem 25 og 29 år, og 20 pct. er mellem 40 og 49 år. For de sidste 7 pct. af kvinderne er det ikke muligt at afgøre deres alder., Fordelingen mellem aldersgrupperne har været stabil siden 2018., Halvdelen af kvinderne har dansk oprindelse, I 2022 havde 50 pct. af kvinderne på kvindekrisecentre dansk oprindelse, hvilket er en stigning på 3 procentpoint siden 2021. Kvinder med indvandrer- eller efterkommerbaggrund udgør 43 pct., mens de resterende 7 pct. har uoplyst herkomst. , Flest kvinder med bopælsregion i Region Hovedstaden, For 92 pct. af kvinderne er det muligt at afgøre deres bopælsregion, før de flyttede på kvindekrisecenter. For disse kvinder gælder, at flest har bopæl i Region Hovedstaden, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 opholdt 14 kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen sig på et kvindekrisecenter. Færrest har bopæl i Region Nordjylland. Her var syv kvinder ud af 10.000 kvinder i regionen indskrevet på et kvindekrisecenter i løbet af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/krise1, Indsamling af data, Statistikken om ophold for kvinder og børn på kvindekrisecentre efter § 109 i serviceloven udkom første gang i 2018. Hvert kvindekrisecenter har indberettet antal kvinder, antal børn og opholdslængde på indskrivninger fra 1. januar 2017 og frem. Danmarks Statistiks opgørelse af antal kvindekrisecentre kan ikke direkte sammenlignes med antallet af kvindekrisecentre i Tilbudsportalen. Hvis to afdelinger i Tilbudsportalen fx ligger administrativt og fysisk på samme adresse, kan de indberette samlet og dermed indgå som ét tilbud i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Et tilbud med flere afdelinger kan indberettes som separate kvindekrisecentre og vil dermed indgå som flere tilbud i statistikken. Langt størstedelen af kvindekrisecentrene har i 2022 indberettet på afdelingsniveau. , Kvinder og børn på kvindekrisecentre 2022, 9. oktober 2023 - Nr. 345, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Kvinder og børn på kvindekrisecentre, Kontakt, Nadia Amalie Hjortø, , , tlf. , Kilder og metode, I statistikken for 2022 er 7 pct. af kvinderne og 11 pct. af børnene enten indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer. For disse kvinder og børn har Danmarks Statistik ikke baggrundsoplysninger såsom bopælskommune, alder og herkomst. Hvis kvinden er indberettet anonymt, er det heller ikke muligt at se, om den samme kvinde har haft flere ophold i løbet af året. Der kan derfor være usikkerhed om de kvinder og børn, der er indberettet anonymt eller uden et validt CPR-nummer., Fra 2022 er kvindekrisecentrene blevet bedt om at godkende deres data på summarisk niveau for en 3-årig periode inden udgivelse. For statistikåret 2022 er de således blevet bedt om at godkende data for perioden 2020-2022. I statistikåret 2022 har alle kvindekrisecentre godkendt deres data., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Krisecentre, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47215

Nyt

NYT: Fald i svinebestanden, men lidt flere søer

Svinebestanden 1. januar 2024

8. februar 2024, Den danske svinebestand var på 11 mio. svin den 1. januar 2024. Det er et fald på 1,5 pct. eller 173.000 svin færre i forhold til 1. januar 2023. Faldet skyldes færre slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, hvorimod antallet af søer steg. Den største stigning var for sopolte, som er de kommende søer i produktionen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere søer og pattegrise, Antallet af søer var på 924.000 stk., hvilket er en stigning på 1,0 pct. i forhold til 1. januar 2023. Der var 189.000 diegivende søer, som i gennemsnit havde 12,6 pattegrise, dvs. 2,4 mio. pattegrise i alt. Antallet af andre drægtige søer steg med 1,1 pct. til 530.000 stk., mens antallet af sopolte steg med 3,0 pct. til 209.000 stk. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Fald i antallet af fravænnede svin under 50 kg og slagtesvin, Antallet af fravænnede svin under 50 kg faldt med 1,2 pct. til 5,3 mio. stk., og slagtesvin på 50 kg og derover faldt med 6,1 pct. til 2,6 mio. stk. Der er en stor eksport af smågrise primært til Tyskland og Polen, hvor de bliver opfedet og slagtet. Der slagtes færre svin i Danmark i 2023 se , Produktionen af økologisk mælk og æg falder, (, Nyt fra Danmarks Statistik 2023:396), ,, men også i Europa, se , Eurostat, . I det meste af 2023 blev der eksporteret flere smågrise end der er blevet slagtet slagtesvin i Danmark se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Økonomien i svineproduktionen var forbedret i 2022, De seneste tal for økonomien for bedrifter med svineproduktion viser, at de i snit havde et driftsresultat på 2,8 mio. kr., , se , Landbrugets regnskaber viste stor fremgang i 2022, (Nyt fra Danmarks Statistik 2023:248), . Priserne på svinene har været bedre i 2023 end 2022 se , www.statistikbank.dk/lpris10, ., Svinebestanden, , 2023, 2024, Ændring, 1. jan. 2023, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2024, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 11, 541, 10, 725, 11, 007, 11, 190, 11, 368, -, 173, -1,5, Avlsorner , 10, 10, 10, 9, 9, - 1, -10,0, Søer i alt: , 915, 906, 921, 912, 924, 9, 1,0, Gylte , 174, 173, 184, 174, 174, 0, 0,0, Andre drægtige , 524, 518, 520, 519, 530, 6, 1,1, Diegivende , 186, 185, 187, 189, 189, 3, 1,6, Golde , 31, 30, 30, 30, 31, 0, 0,0, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 5, 5, 5, 5, - 1, -16,7, Sopolte , 203, 197, 202, 207, 209, 6, 3,0, Pattegrise ved søerne , 2, 332, 2, 333, 2, 350, 2, 383, 2, 378, 46, 2,0, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 357, 5, 078, 5, 187, 5, 239, 5, 291, - 66, -1,2, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 718, 2, 196, 2, 332, 2, 435, 2, 552, -, 166, -6,1, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2024, 8. februar 2024 - Nr. 29, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48089

Nyt

NYT: Enlige modtager mere i børneydelser og -tilskud

Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022

4. april 2023, Enlige med ét barn modtog i gennemsnit 5.900 kr. i børneydelser og børnetilskud i fjerde kvartal 2022. Det var næsten dobbelt så meget som familier med to voksne og ét barn. De samlede udbetalinger vokser med antallet af børn, men forskellen bliver relativt mindre med antallet af børn. Således modtog enlige med fire eller flere børn 21.600 kr., mens par med fire børn eller flere i gennemsnit modtog 14.100 kr. i børneydelser og -tilskud i fjerde kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts102, Få modtagere af særligt tilskud og midlertidig børnetilskud, Fire ud af fem enlige, der havde børn registreret på deres folkeregisteradresse, modtog i fjerde kvartal 2022 hhv. , ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, . Hvis man som enlig forælder ikke modtager børnetilskud, kan det eksempelvis skyldes, at man har en partner, der ikke har samme folkeregisteradresse, eller at den enlige forælder ikke har ansøgt om , ordinært, tilskud, og , ekstra børnetilskud, . 6 pct. af børnefamilier med enlige forældre modtog , midlertidigt børnetilskud, , og 8 pct. modtog , særligt børnetilskud, . Enlige forældre modtog pr. kvartal i gennemsnit 200 kr. i , midlertidigt børnetilskud, og 500 kr. i , særligt børnetilskud, , idet gennemsnittet for de 12.400 enlige forældre, der faktisk modtog , særligt børnetilskud, var 5.600 kr., og for de 8.300 enlige forældre, der modtog , midlertidig børnetilskud,, var det 4.000 kr. , Enlige med børn modtager lige så meget i børneydelser som i børnetilskud, De fleste børnetilskud er enten målrettet enlige forældre, eller også er der større sandsynlighed for at enlige forældre modtager tilskuddet. , Ordinært børnetilskud, og , ekstra børnetilskud, skal man eksempelvis være enlig for at modtage, mens man kan modtage , særligt børnetilskud, , selvom man har fundet en ny partner. Da ekstra børnetilskud bliver udbetalt med den samme sats, pt. 1.546 kr. pr. kvartal, uanset hvor mange børn den enlige forælder har, så er der mindre forskel mellem enlige forældre og par, jo flere børn der er i familien. Der blev sammenlagt udbetalt 630 mio. kr. til enlige forældre i børne- og ungeydelser og 560 mio. kr. til enlige forældre i børnetilskud, mens der til familier med to forældre i alt blev udbetalt 3,0 mia. kr. i børne- og ungeydelser og 71 mio. kr. i børnetilskud. , Ny lovgivning betyder, at børne- og ungeydelserne bliver delt, I 2021 var blot 5 pct. af alle modtagere af børneydelsen (0-14 år) mænd, mens det i 2022 var 45 pct. mænd. Den samme udvikling kan ses på ungeydelsen (15-17 år). Det skyldes ny lovgivning, der betyder, at børneydelsen såvel som ungeydelsen fra 2022 og frem bliver ligeligt fordelt mellem moderen og faderen. Mens 572.300 personer modtog i gennemsnit 5.600 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2021, modtog 993.100 personer i gennemsnit 3.200 kr. i børneydelse i fjerde kvartal 2022. Samlet blev der i både fjerde kvartal 2021 og 2022 udbetalt 3,2 mia. kr. i børneydelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bts101, Børnefamilieydelser og børnetilskud 2022, 4. april 2023 - Nr. 121, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Børnefamilieydelser og børnetilskud, Kontakt, Morten Steenbjerg Kristensen, , , tlf. 20 40 38 73, Kilder og metode, Statistikken om børnefamilieydelser og børnetilskud er baseret på Danmarks Statistiks bør-netilskudsstatistikregister. Oplysningerne hertil er modtaget fra de it-systemer, der admini¬strerer udbetaling af bør¬neydelser hos Udbetaling Danmark og ATP. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Børnefamilieydelse og børnetilskud, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/45574

Nyt

NYT: Hovedrevision opjusterer BNP men ikke væksten

Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013

15. september 2014, Danmarks bruttonationalprodukt (BNP) opjusteres med mellem 1,6 pct. og 3,1 pct. i årene 1966 til 2013, når det opgøres efter nye internationale retningslinjer og ud fra forbedrede datakilder og metoder. For 2013 er opjusteringen på 1,8 pct. For perioden efter 2008 kan effekterne af hovedrevisionen dog ikke adskilles fra de løbende revisioner af kilder, der også foretages i foreløbige opgørelser. Den vigtigste årsag til opjusteringen de senere år er, at udgifter til forskning og udvikling nu betragtes som investeringer og ikke længere som løbende udgifter. I 2013 udgjorde investeringer i forskning og udvikling 2,9 pct. af BNP. Revisionen medfører overordnet ikke en ændring af billedet af den økonomiske vækst, som samlet set er uændret fra 1966 til 2013. Set over hele tidsperioden har de mange ændringer påvirket BNP-væksten i både positiv og negativ retning., Ny beregning af offentlig realvækst, Den samlede BNP-vækst fra 2008 til 2013 er revideret op med 0,1 procentpoint. Det skyldes bl.a. en ny beregning af den offentlige realvækst, der fra 2008 er ændret til at være baseret på mængden af de leverede ydelser frem for udgifterne til at producere dem. Den ny metode øger samlet realvæksten i de offentlige forbrugs-udgifter med 1,3 procentpoint i perioden 2008-2013., Nye internationale retningslinjer og forbedrede kilder og metoder, Formålet med de nye retningslinjer er at sikre, at nationalregnskabet bedst muligt afspejler udviklingen i samfundsøkonomien. Alle EU-lande skal overgå til de nye retningslinjer , European System of National and Regional Accounts, (ESA 2010), senest med udgangen af september i år. De bygger på retningslinjer for opstilling af nationalregnskaber vedtaget af FN i 2009. I forbindelse med implementeringen af de nye retningslinjer er en række nye og forbedrede datakilder og metoder blevet indarbejdet i det danske nationalregnskab., Forsyningsbalancen påvirkes primært af nye retningslinjer, BNP opjusteres med 2,5 pct. i 2008, hvoraf implementeringen af ESA 2010 bidrager med 2,8 pct. og data- og metodeændringerne med minus 0,3 pct. 2008 er det eneste år, for hvilket effekterne af de enkelte manual-, data- og metoderevisioner er opgjort separat., Forsyningsbalancen før og efter hovedrevision. 2008, , Før, Efter, Manual ændringer, Data og , metode , ændringer, Difference , , , 1, (1+3+4), 2, 3, 4, (2-1), 5, (5/1)*100, 6, , løbende priser, mio. kr., pct., Bruttonationalprodukt (BNP), 1, 753, 152, 1, 797, 547, 48, 912, -4, 517, 44, 395, 2,53, Import, 903, 963, 909, 050, 13, 672, -8, 585, 5, 087, 0,56, Forsyning, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, , , , , , , , Husholdningernes forbrugsudgift, 827, 493, 827, 957, -3, 411, 3, 875, 464, 0,06, Forbrugsudgift i NPISH, 12, 524, 25, 626, 8, 562, 4, 540, 13, 102, 104,62, Offentlig forbrugsudgift, 465, 404, 452, 185, -9, 484, -3, 735, -13, 219, -2,84, Faste bruttoinvesteringer, 368, 758, 413, 351, 49, 487, -4, 894, 44, 593, 12,09, Lagerforøgelser , 20, 437, 16, 644, -, -3, 793, -3, 793, -18,56, Nettoanskaffelser af værdigenstande, 2, 915, 2, 894, -, -21, -21, -0,71, Eksport, 959, 585, 967, 939, 17, 430, -9, 076, 8, 354, 0,87, Anvendelse, 2, 657, 115, 2, 706, 597, 62, 584, -13, 102, 49, 482, 1,86, Ny opdeling af det private forbrug, Det private forbrug deles op i husholdningernes forbrugsudgifter og forbrugsud-gifter i NPISH, der er non-profit institutioner rettet mod husholdninger. Sidstnævnte opjusteres kraftigt af to årsager. For det første er afgrænsningen ændret, så NPISH nu inkluderer private skoler. For det andet er datagrundlaget forbedret., Det offentlige forbrug nedjusteres med 2,8 pct. Det skyldes primært en ændret afgrænsning af sektoren offentlig forvaltning og service og en forbedret metode til at opgøre pensionsbidrag for tjenestemænd., Med data- og metoderevisionen indarbejdes illegal aktivitet nu i nationalregnskabet. Det gælder prostitution, smugling og handel med narkotika. Af denne grund opjusteres BNP i 2008 med 3,0 mia.kr. svarende til 0,2 pct. , Skattetrykket nedjusteres, Skattetrykket nedjusteres med mellem 1,3 og 3,2 pct. af BNP i perioden 1966 til 2013. I 2013 er skattetrykket reduceret fra 49,7 pct. til 47,9 pct., hvilket både skyldes, at BNP opjusteres og ændrede klassificeringer af en række offentlige indtægter. For eksempel betragtes arbejdsløshedskassebidrag og kirkeskat ikke længere som skatter, men som frivillige bidrag, ., Offentlig saldo og gæld ændres kun marginalt, Revisionen påvirker ikke den offentlige saldo og ØMU-saldoen markant. I revisionsårene ændres den offentlige saldo med mellem minus 0,8 og 0,3 pct. af BNP. ØMU-saldoen justeres med mellem minus 0,4 og 0,2 pct. af BNP. Effekten på den offentlige ØMU-gæld er begrænset og ligger mellem minus 1,1 og 0,5 pct. af BNP., Læs mere om hovedrevisionen i temapublikationen , Nationalregnskab og offentlige finanser - ESA 2010, Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser 1966-2013, 15. september 2014 - Nr. 469, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Hovedrevision af nationalregnskab og offentlige finanser, Kontakt, Martin Ausker, , , tlf. 42 16 82 16, Bo Siemsen, , , tlf. 21 57 97 24, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/21741

Nyt

NYT: Flere bor i større byområder

Byopgørelsen 1. januar 2025

14. maj 2025, En stigende andel af befolkningen bor i hovedstadsområdet samt i byområder med 50.000 indbyggere og derover. Andelen af befolkningen, der bor i disse byområder, er vokset fra 37 pct. i 2015 til 42 pct. i 2025. Det svarer til en samlet vækst på 376.192 personer. Den største vækst på 180.854 personer er sket i byområder med 50.000 til 99.000 indbyggere, hvor der har været tilgang af byerne Roskilde, Herning og Silkeborg, der i perioden har passeret 50.000 indbyggere. Hovedstadsområdet er vokset med 132.810 indbyggere fra 1.263.698 indbyggere i 2015 til 1.396.508 i 2025, mens byområderne med 100.000 indbyggere og derover (Aarhus, Odense og Aalborg) samlet er vokset med 62.528 indbyggere i perioden til 608.407 personer i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Lidt færre bor i landdistrikterne, Andelen af befolkningen, der bor på landet er faldet fra 12 pct. i 2015 til 11 pct. i 2025. Der er tale om et jævnt fald i perioden på i alt 26.949 personer. I 2025 boede der 671.948 personer i landdistrikterne. , Vækst i byområder på 5.000-9.999 indbyggere, Mens det samlede antal personer, der bor i landdistrikterne samt byområder på op til 49.999 indbyggere, har haft et lille fald i væksten på ca. 1 pct., så har byområder på 5.000 til 9.999 indbyggere i perioden derimod oplevet en stor vækst i både antal byområder fra 53 til 64 samt antal indbyggere fra 376.438 personer til 456.195 personer i perioden 2015 til 2025. Af byområder med en stor vækst i denne kategori kan nævnes Støvring, Ry, Bellinge og Strøby Egede, der alle har haft en vækst i indbyggertal på over 25 pct. i perioden., Selv om væksten i befolkningen har været negativ i byområderne på op til 49.999 indbyggere samt i landdistrikterne, boede der stadig 58 pct. af befolkningen eller 3.494.842 personer i disse områder den 1. januar 2025, mens den samlede befolkning var på 5.992.734 personer. , Befolkningen i hovedstadsområdet, øvrige byområder og landdistrikter. 1. januar, , Antal byområder, Antal, indbyggere, Indbyggere i pct. af hele befolkningen, Gns., alder, , 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, 2015, 2025, Hele landet, •, •, 5, 659, 715, 5, 992, 734, 100,0, 100,0, 41,1, 42,6, Byområder, 1, 415, 1, 379, 4, 950, 735, 5, 311, 655, 87,5, 88,6, 41,0, 42,3, Hovedstadsområdet, 1, 1, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 22,3, 23,3, 38,5, 39,2, Byområder i øvrigt med:, , , , , , , , , 50.000 indbyggere og dero. , 8, 11, 848, 871, 1, 092, 253, 15,0, 18,2, 39,1, 40,2, 100.000 indbyggere og dero., 3, 3, 545, 879, 608, 407, 9,6, 10,2, 38,1, 38,7, 50.000-99.999 indbyggere, 5, 8, 302, 992, 483, 846, 5,4, 8,1, 40,8, 42,2, 10.000-49.999 indbyggere, 55, 52, 1, 215, 211, 1, 145, 876, 21,5, 19,1, 42,0, 44,0, 20.000-49.999 indbyggere, 24, 24, 782, 604, 746, 650, 13,8, 12,5, 41,5, 43,5, 10.000-19.999 indbyggere, 31, 28, 432, 607, 399, 226, 7,6, 6,7, 42,8, 44,9, 200-9.999 indbyggere, 1, 351, 1, 315, 1, 622, 955, 1, 677, 018, 28,7, 28,0, 43,3, 45,2, 5.000-9.999 indbyggere, 53, 64, 376, 438, 456, 195, 6,7, 7,6, 43,8, 45,7, 2.000-4.999 indbyggere, 174, 171, 536, 029, 532, 093, 9,5, 8,9, 43,5, 45,0, 1.000-1.999 indbyggere, 215, 209, 302, 726, 297, 257, 5,3, 5,0, 42,8, 44,6, 500-999 indbyggere, 316, 294, 221, 610, 208, 044, 3,9, 3,5, 43,0, 45,1, 250-499 indbyggere, 414, 418, 146, 059, 147, 847, 2,6, 2,5, 43,1, 45,8, 200-249 indbyggere, 179, 159, 40, 093, 35, 582, 0,7, 0,6, 42,8, 45,9, Landdistrikter, •, •, 698, 897, 671, 948, 12,3, 11,2, 41,7, 44,4, Uden fast bopæl, •, •, 10, 083, 9, 131, 0,2, 0,2, 34,6, 36,3, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Byområder med 20.000 indbyggere og derover. 1. januar, Nr., Nr. i, 2015, Bynavn, Folketal, 2015, Folketal, 2025, 1, (1), Hovedstadsområdet, 1, 1, 263, 698, 1, 396, 508, 2, (2), Aarhus, 261, 570, 301, 049, 3, (3), Odense, 173, 814, 185, 480, 4, (4), Aalborg, 110, 495, 121, 878, 5, (5), Esbjerg, 72, 060, 71, 554, 6, (6), Randers, 61, 664, 64, 511, 7, (8), Horsens, 56, 536, 64, 418, 8, (7), Kolding, 58, 757, 63, 645, 9, (9), Vejle, 53, 975, 62, 011, 10, (10), Roskilde, 49, 297, 53, 354, 11, (14), Silkeborg, 43, 351, 52, 571, 12, (11), Herning, 47, 911, 51, 782, 13, (12), Hørsholm, 46, 717, 48, 349, 14, (13), Helsingør, 46, 492, 48, 134, 15, (15), Næstved, 42, 588, 45, 199, 16, (17), Viborg, 39, 228, 43, 645, 17, (16), Fredericia, 40, 046, 41, 543, 18, (18), Køge, 36, 424, 38, 506, 19, (20), Taastrup, 33, 440, 38, 178, 20, (19), Holstebro, 35, 108, 37, 487, 21, (22), Hillerød, 31, 519, 36, 604, 22, (21), Slagelse, 32, 333, 35, 817, 23, (24), Holbæk, 26, 961, 30, 903, 24, (23), Sønderborg, 27, 419, 28, 333, 25, (25), Svendborg, 26, 804, 27, 616, 26, (26), Hjørring, 25, 426, 25, 908, 27, (28), Nørresundby, 22, 083, 24, 436, 28, (29), Ringsted, 21, 866, 24, 094, 29, (30), Ølstykke-Stenløse, 21, 817, 23, 382, 30, (27), Frederikshavn, 23, 345, 22, 548, 31, (31), Haderslev, 21, 748, 22, 405, 32, (34), Smørumnedre, 19, 651, 21, 768, 33, (33), Birkerød, 20, 228, 20, 976, 34, (35), Farum, 18, 779, 20, 369, 35, (36), Skanderborg, 18, 558, 20, 360, 36, (32), Skive, 20, 453, 20, 090, 1, Hovedstadsområdet omfatter København, Frederiksberg, Albertslund, Brøndby, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Tårnby og Vallensbæk kommuner, dele af Ballerup, Rudersdal og Furesø, samt Ishøj By og Greve Strand By., Kilde: , www.statistikbanken.dk/by1, Byopgørelsen 1. januar 2025, 14. maj 2025 - Nr. 134, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen, Kontakt, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken baseres på oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og kortdata fra SDFI (Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51231

Nyt

NYT: Økologisk raps klarer sig godt økonomisk

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024

5. december 2025, I 2024 blev nettooverskuddet for økologisk raps 388 kr. pr. ha. Det er fjerde år i træk, at økologisk raps har et højere gennemsnitligt nettooverskud end konventionel raps til trods for et væsentligt lavere udbytte i hkg pr. ha. Det står i modsætning til korn, hvor nettooverskuddet over tid har været lavere ved økologisk produktion. For både økologisk og konventionel planteproduktion gav spisekartofler det største nettooverskud pr. ha. Økologisk raps og korn udgjorde ca. 2 og 6 pct. af det samlede dyrkede areal med afgrøderne i 2024, , www.statistikbanken.dk/oeko11, og , afg5, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , pgoeko1, Lavere nettooverskud for økologiske malkekøer, Det gennemsnitlige nettooverskud pr. økologisk malkeko var på 6.991 kr. i 2024, hvilket var 25 pct. mindre end for konventionelle malkekøer. Forskellen i mælkepris til landmanden indsnævredes til 56 øre pr. kg i 2024 i favør for økologien. Indvejningen af økologisk mælk er faldet fra 13,2 til 11,2 pct. af den samlede mælkemængde siden 2021, se , www.statistikbanken.dk/ani7, ., God økonomi for økologiske høns, Nettooverskuddet for økologiske æglæggende høns blev på 4.336 kr. pr. 100 høner, hvilket var bedre end de foregående tre år. Det var også bedre end konventionel produktion i 2024, hvor overskuddet var på 3.078 kr. Set over de seneste fire år overgår produktionsøkonomien i økologisk ægproduktion den konventionelle produktion. Den økologiske andel af ægproduktionen har været omkring 30 pct. de seneste år, se , www.statistikbanken.dk/ani8, ., Comeback for økologiske svin, Efter to år med særdeles dårlig økonomi for økologiske slagtesvin i 2022-2023 bedredes økonomien i 2024, med et nettooverskud på 107 kr. pr. solgt svin. Det står i kontrast til 2022 og 2023, hvor nettounderskuddet var på hhv. 61 og 75 kr. pr. svin. Det står også i kontrast til den konventionelle produktion af slagtesvin, hvor 2024 gav et nettounderskud på 24 kr. pr. svin, men overskud på 66 og 11 kr. i årene 2022 og 2023. En stor del af forklaringen i den ringere økonomi for konventionelle slagtesvin i 2024 ligger i høje indgangspriser for smågrise afledt af særdeles gunstige eksportpriser, se bl.a. , Landbrugets resultat steg i 2024, . Produktionen af økologiske svin faldt betydeligt i 2024 i forhold til de foregående år, til et niveau omkring 160.000 svin. Det svarer til omkring 1,2 pct. af de samlede slagtninger i Danmark, jf. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø , Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2024, . , Se flere tal i , www.statistikbanken.dk/ani9, . , Planteavl, nettooverskud og lønningsevne, , Økologi, Konventionel, , Korn, Raps, Frø, Kartofler, Korn, Raps, Frø, Kartofler, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , hkg pr. ha, Udbytte, 38, 35, 24, 16, 5, 5, 245, 150, 62, 63, 41, 39, 11, 14, 333, 324, , kr. pr. hkg, Pris, 231, 219, 535, 598, 1, 532, 1, 553, 229, 259, 168, 153, 380, 347, 882, 816, 214, 244, , kr. pr. ha, Nettooverskud, 108, -1, 011, 2, 162, 388, -3, 517, -3, 323, 16, 322, 8, 177, 172, -9, 1, 222, 305, -4, 094, -1, 457, 12, 833, 27, 404, , kr. pr. time, Lønningsevne, -37, -132, 155, -96, -413, -587, 584, 458, -42, -39, 50, -56, -646, -339, 440, 884, Anm.: Udover nettooverskuddet modtager landmanden arealstøtte, hvor grundbetalingen i 2024 var ca. 1.900 kr. pr. ha. Produktionsafhængige tilskud, som fx til økologi, er medregnet i nettooverskuddet., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv1, og , www.statistikbanken.dk/pgoeko1, Malkekøer, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne, , Økologisk, Konventionel, , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024, , , , , , , , Mælkeydelse, kg pr. ko, 9, 345, 9, 576, 9, 531, 10, 763, 10, 993, 11, 114, Mælkepris, kr. pr. 100 kg, 460, 411, 435, 406, 351, 379, , kr. pr. ko, Produktionsværdi, 48, 745, 44, 392, 47, 103, 49, 183, 43, 642, 47, 498, Omkostninger, 39, 737, 41, 159, 40, 111, 35, 466, 36, 861, 38, 135, Nettooverskud, 9, 008, 3, 233, 6, 991, 13, 717, 6, 780, 9, 363, , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 587, 341, 495, 763, 493, 609, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Slagtesvin, smågrise og høns, produktionsværdi, omkostninger og nettooverskud samt lønningsevne, , Økologisk, Konventionel, , Slagtesvin, Høns, 30 kg grise, Slagtesvin, Høns, , 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, 2023, 2024, , kr. pr. gris/100 kg æg, Pris, 2, 114, 2, 303, 1, 851, 1, 991, 648, 617, 1, 271, 1, 162, 1, 232, 1, 215, , kr. pr. 30 kg grise/slagtesvin eller 100 høns, Produktionsværdi, 1, 338, 1, 385, 32, 191, 34, 655, 288, 252, 703, 605, 16, 334, 17, 511, Omkostninger, 1, 464, 1, 278, 31, 540, 30, 319, 207, 188, 692, 629, 15, 366, 14, 433, Nettooverskud, -75, 107, 651, 4, 336, 81, 64, 11, -24, 968, 3, 078, , kr. pr. arbejdstime, Lønningsevne, 60, 511, 249, 509, 1, 227, 963, 270, 103, 363, 656, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pgkonv2, og , pgoeko2, Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2024, 5. december 2025 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2026, Alle udgivelser i serien: Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Martin Brandt Jepsen, , , tlf. 24 99 89 11, Kilder og metode, Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktionsgrene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal., Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet., Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Økonomien i landbrugets produktionsgrene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50831

Nyt

NYT: Lavere korn- og svinepriser i 2024

Jordbrugets prisforhold (år) 2024

14. april 2025, Lavere salgspriser på korn og svin trak jordbrugets samlede prisindeks for salgsprodukter ned i 2024. Korn faldt 14 pct. i pris fra 2023 til 2024, mens svin faldt 10 pct. Prisen for kvæg faldt 4 pct. fra året før, mens salgsprisen på mælk faldt 1 pct. Gartneriprodukter udviste under ét uændrede priser fra året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Forringet bytteforhold, Dermed landede jordbrugets bytteforhold på indeks 95 i 2024 mod 96 i 2023. Bytteforholdet beskriver relationen mellem priser, som landmænd sælger deres produkter for og priser på de varer, som landmænd køber til brug i deres produktion. Det let forringede bytteforhold skyldes, at jordbrugets salgspriser samlet set faldt 6 pct. fra 2023 til 2024, mens købspriserne faldt 5 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Lavere priser for korn, For korn dækker prisfaldet samtlige afgrøder. Værst gik det ud over salgsprisen på hvede, som faldt 16 pct. forfulgt af byg, der faldt 14 pct. Selvom kornpriserne gik ned i 2024 i forhold til 2023, lå priserne fortsat højere, end de gjorde, før priserne stak i vejret i 2022 omkring den russiske invasion af Ukraine. Fra 2021 til 2024 er prisen på korn således steget med 14 pct. (se , www.statistikbanken.dk/lpris28, )., Tilbagegang for de animalske salgsprodukter, For de animalske priser tegner der sig et lignende billede. Samlet faldt de animalske produkter med 6 pct. fra 2023 til 2024, hvilket i høj grad er drevet af prisfald for svin og i mindre grad af de øvrige animalske produkter. Mens prisen på svin faldt 10 pct. fra 2023 til 2024, er den samlet steget 17 pct. fra 2021 til 2024. Prisen på mælk var næsten uændret fra 2023 til 2024, men alligevel er mælkeprisen steget 21 pct. fra 2021 til 2024. , Positiv prisudvikling for grøntsager og frugt og bær, For første gang siden basisåret 2020 gik prisen på de samlede gartneriprodukter ikke frem i 2024, men var i stedet uændret fra 2023, hvilket dækker over forskelligartede prisudviklinger. Frugt og bær havde en fremgang i pris på 7 pct. Grøntsager og prydplanter steg samlet med 1 pct. takket være væksthusgrøntsager og planteskoleprodukter, som begge gik frem med 3 pct. i pris fra 2023 til 2024. Modsat gik frilandsgrøntsager tilbage med 4 pct. i pris, og potteplantepriserne faldt samlet 2 pct. fra 2023 til 2024., Stor prisstigning på spisekartofler og juletræer, Spisekartofler kom prismæssigt godt ud af 2024 med en stigning på 22 pct. Prisen på spisekartofler er kun gået op siden basisåret 2020. , På samme måde er prisen på juletræer og pyntegrønt steget i pris hvert år siden 2020, og 2024 er ingen undtagelse, hvor prisen steg med 13 pct., Fald i landmændenes købspriser, Priserne for varer og investeringer til jordbrugets produktion faldt som nævnt med 5 pct. fra 2023. Foder er den absolut største produktionsfaktor i jordbruget, og prisen faldt 11 pct. fra 2023 til 2024. Det er både enkeltfoderstoffer og blandingsfoder, som er blevet billigere for landmændene at købe. Faldet for enkeltfoderstoffer skyldes især de lavere priser på korn. Prisen på gødningsstoffer faldt 14 pct. fra 2023 til 2024, mens prisen på energi efter et fald på 7 pct. i forhold til 2023 fortsat lå højt - men meget lavere end i 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer (løbende priser), , Prisindeks, Ændringer, , Vægt-fordeling, 2021, 2022, 2023*, 2024*, 2023-2024, , promille, Indeks 2020 = 100, Pct.t., Bytteforholdet, …, 92, 92, 96, 95, -0,5, Jordbrugetssalgsprodukter, 1.000, 99, 123, 125, 118, -5,7, Vegetabilskesalgsprodukter, 310, 110, 137, 137, 129, -6,0, Heraf:, , , , , , , Korn, 122, 118, 171, 157, 135, -13,9, Raps, 22, 119, 153, 144, 122, -15,6, Grøntsager og prydplanter, 76, 103, 112, 122, 124, 1,3, Frugt og bær, 7, 104, 105, 111, 119, 7,1, Spisekartofler, 6, 106, 145, 180, 219, 21,7, Juletræer og pyntegrønt, 11, 102, 117, 123, 138, 12,9, Animalske salgsprodukter, 690, 94, 117, 120, 113, -5,6, Heraf, , , , , , , Kvæg , 40, 111, 162, 148, 142, -4,3, Svin , 383, 84, 92, 109, 98, -9,9, Fjerkræ , 28, 97, 127, 137, 136, -0,3, Mælk , 224, 107, 150, 130, 129, -0,8, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 134, 131, 124, -5,3, Forbrug i produktionen, 852, 108, 138, 133, 124, -6,4, Heraf, , , , , , , Udsæd, 47, 104, 123, 124, 125, 0,7, Energi , 51, 128, 219, 174, 163, -6,6, Gødningsstoffer , 44, 125, 251, 169, 145, -14,2, Plantebeskyttelsesmidler, 36, 100, 103, 109, 111, 1,6, Enkeltfoderstoffer, 164, 114, 151, 146, 130, -11,0, Blandingsfoderstoffer, 186, 106, 142, 143, 126, -11,8, Vedligeholdelse og, reparation, 101, 102, 111, 115, 117, 1,5, Tjenesteydelser, 197, 101, 106, 112, 111, -0,9, Investeringsgoder, 148, 102, 112, 119, 121, 1,9, Anm: *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris28, Jordbrugets prisforhold (år) 2024, 14. april 2025 - Nr. 108, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. april 2026, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (år), Kontakt, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år. Pt. er 2020 basisår (2020=100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2020. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50059

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation