Søgeresultat

NYT: Campingturisme klarer sig godt trods afstandskrav

Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020

3. november 2020, Turismeerhvervet som helhed er hårdt ramt af COVID-19. Begræsninger på flyrejser samt anbefalinger om social afstand og udendørsophold har imidlertid medført, at campingerhvervet er kommet godt gennem 2020 med omtrent samme antal overnatninger som i 2019. Hvis der alene ses på sommermånederne juni-august havde campingpladserne 317.000 flere overnatninger sammenlignet med 2019. Billedet er dog langt fra ens i hele landet. Kommunefordelte overnatninger på campingpladser viser, at 47 kommuner havde fremgang i sommermånederne, mens 26 havde et fald på mere end 20 pct. Det dækker over store udsving, fra et fald på 53 pct. i Billund til en stigning på 46 pct. på Samsø., Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, ., Det stigende antal danske gæster opvejede tabet af udenlandske gæster, I en tid hvor alle skal holde afstand, har campingpladserne på landet og i kystområder haft særligt travlt i forhold til sidste sommer. De danske overnatninger udgjorde 77 pct. af overnatningerne på alle campingpladser, hvilket svarer til 972.000 flere end sidste år. Samsø, Faaborg-Midtfyn og Langeland har oplevet de største stigninger i antallet af danske overnatninger på henholdsvis 55 pct., 50 pct. og 47 pct. sammenlignet med samme periode i 2019. Billund, Lolland, og Silkeborg er de kommuner, der har mistet flest udenlandske gæster med henholdsvis 79 pct., 72 pct. og 70 pct. færre overnatninger i forhold til sidste sommer., Ferie med afstand smitter af på køb af campingvogne og autocampere, Turisterne valgte i stigende grad frisk luft og natur til deres sommerferie hjemme i Danmark i år, hvilket smittede af på salget af campingvogne og autocampere. Salget af nye og brugte campingvogne gik frem med 1.700, i perioden januar-august 2020, hvilket svarer til 12 pct., mens salget af nye og brugte autocamperne har haft en stigning på 500, svarende til 10 pct. i forhold til sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BIL6, De største stigninger og fald for kommunerne, Nedenstående tabel viser de 5 største stigninger og fald i det samlede antal overnatninger på campingpladserne over sommeren i forhold til samme periode sidste år. I Region Hovedstaden har 25 kommuner tilsammen haft en tilbagegang på 37 pct. hvilket svarer til 101.000 færre overnatninger. Det største fald i ses i Billund Kommune som havde 72.000 færre overnatninger. Det er bemærkelsesværdigt, at faldet i de to områder hver især er større end faldet i overnatningerne for hele landet år til dato., Udvikling i campingovernatninger på kommuneniveau,  , Juni-august, Ændring,  , 2019, 2020,  ,  , antal, pct., Overnatninger i alt , 7, 499, 000, 7, 816, 315, 4, Største stigninger,  ,  ,  , Samsø, 44, 262, 64, 550, 46, Gribskov, 59, 392, 80, 717, 36, Langeland, 79, 454, 104, 658, 32, Faaborg-Midtfyn, 73, 657, 93, 360, 27, Assens, 78, 135, 98, 323, 26, Største fald,  ,  ,  , Horsens, 50, 824, 47, 055, -7, Region Sjælland (8 diskretionerede kommuner), 218, 039, 182, 351, -16, Vejle, 182, 773, 147, 904, -19, Region Hovedstaden (26 diskretionerede kommuner), 271, 801, 170, 400, -37, Billund, 136, 417, 63, 993, -53, Kilde:, www.visitdenmark.dk/corporate/videncenter/turismen-i-dit-omraade, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Større usikkerhed på grund af COVID-19, Restriktionerne som følge af COVID-19 har haft stor indvirkning på de danske overnatningssteder, og tallene kan derfor være behæftet med større usikkerhed end normalt. Mange overnatningssteder har dog fortsat indberettet til tiden, og derfor er niveauet af manglende indberetninger i denne offentliggørelse ikke markant højere end sædvanligt., Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg) camping 2020, 3. november 2020 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Overnatninger på hoteller, feriecentre, campingpladser og vandrerhjem mv. (tillæg), Kontakt, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Anvendelsen af sæsonkorrektion er behæftet med usikkerhed. Dette gør sig især gældende ved helligdage som påske og pinse, der ligger i forskellige måneder fra år til år. Hvis påskeferien ligger i såvel marts som starten af april, vil sæsonkorrektionen være særlig usikker. Camping- og lystbådestatistikken er ikke sæsonkorrigeret., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Overnatninger i lystbådehavne, Overnatninger på campingpladser, Overnatninger på hoteller, feriecentre og vandrerhjem, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/41789

Nyt

NYT: Varde topper i udenlandsk ejet landbrugsjord

Ejerskab af landbrugsjord 2024

22. maj 2025, Tre procent af det danske landbrugsareal har udenlandsk ejerskab. Det svarer omtrent til det samlede areal af Bornholm og Møn eller ca. 100.000 foldboldbaner. Syv af de ti kommuner, hvor den største andel af landbrugsarealet er i udenlandsk eje, ligger i Region Syddanmark. I toppen af listen er Varde, hvor ca. 9 pct. af landbrugsjorden i 2024 er ejet af udenlandske personer eller virksomheder. Uden for denne region er Randers kommune i Region Midtjylland og de to østdanske kommuner Odsherred og Slagelse, som også er blandt kommunerne med mest landbrugsjord i udenlandsk eje., Kilde: Ejerskab af landbrugsjord, særkørsel, Landbrugsjord efter ejerens nationalitet,  , 2022, 2023, 2024*, 2022, 2023, 2024*,  , ha, antal ejere, Alle nationaliteter, 2, 655, 554, 2, 656, 479, 2, 653, 149, 174, 210, 174, 050, 173, 556, Danmark, 2, 576, 874, 2, 577, 476, 2, 572, 878, 168, 525, 169, 885, 169, 263, Nederlandene, 43, 126, 44, 303, 44, 857, 1, 421, 1, 444, 1, 490, Tyskland, 15, 014, 16, 242, 17, 563, 885, 942, 1, 007, Udlandet i øvrigt, 15, 767, 17, 992, 16, 410, 1, 592, 1, 697, 1, 646, Nationalitet uoplyst, 4, 772, 467, 1, 441, 1, 787, 82, 150, Udlandet i alt, 73, 907, 78, 537, 78, 830, 3, 898, 4, 083, 4, 143,  , pct., Danmark, 97,0, 97,0, 97,0, 96,7, 97,6, 97,5, Nederlandene, 1,6, 1,7, 1,7, 0,8, 0,8, 0,9, Tyskland, 0,6, 0,6, 0,7, 0,5, 0,5, 0,6, Udlandet i øvrigt, 0,6, 0,7, 0,6, 0,9, 1,0, 0,9, Nationalitet uoplyst, 0,2, 0,0, 0,1, 1,0, 0,0, 0,1, Udlandet i alt, 2,8, 3,0, 3,0, 2,2, 2,3, 2,4, *Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejjord1, Langt det meste landbrugsjord er i dansk eje, 97 pct. af landbrugsjorden er ejet af danske statsborgere eller danske virksomheder. Andelen er ret konstant i perioden 2022-24. Blandt de udenlandske ejere er der flest fra Nederlandene med halvdelen af jorden i udenlandsk eje. Det forhold kan i al væsentlighed henføres til nederlandske landmænd med landbrug i Danmark, især i Sønderjylland. Høje jordpriser i Nederlandene har gjort Danmark til et attraktivt land at drive landbrug i. Læs mere herom hos , Effektivt Landbrug, . Dernæst kommer Tyskland, og tilsammen udgør tysk og nederlandsk ejet landbrugsjord langt over halvdelen af udenlandsk ejet landbrugsjord i Danmark., Hvem er jordejerne?, Ejerne af landbrugsjord er ofte landmænd, men behøver ikke at være det. Andre ejere kan fx være ægtefæller til landmænd, tidligere landmænd som forpagter jorden ud og muligvis også investorer, som køber dansk landbrugsjord., Ejerskab af landbrugsjord 2024, 22. maj 2025 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. maj 2026, Alle udgivelser i serien: Ejerskab af landbrugsjord, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen er baseret på eksisterende registre, og omfatter al landbrugsjord indeholdt i Landbrugsstyrelsens register over ansøgninger om arealstøtte med tilhørende markplaner, der kobles med Geodatastyrelsens oplysninger fra Matriklen og Ejerfortegnelsen samt oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og adresse registre, hvorved ejerens nationalitet kan bestemmes    , Læs mere om kilder og metode i statistikdokumentationen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejerskab af landbrugsjord i Danmark, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/53309

Nyt

Verdensmål Indikator: 3.b.2 - Nettoudviklingsstøtte - sundhed

Samlet offentlig nettoudviklingsstøtte til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer, Område: , I alt,   |  Enhed: , Mio. kr., Enhed: Mio. kr., 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, 2017, 2018, 2019, 2020, 2021, 2022, 2023, I alt, 285,6, 277,7, 276,9, 214,7, 270,6, 101,5, 99,4, 92,8, 57,2, 8,9, 178,3, 729,2, 427,3, 132,5, Download data, Forklaring, Denne indikator måler det samlede officielle udviklingssamarbejde (ODA), som Danmark yder til medicinsk forskning og grundlæggende sundhedssektorer i udviklingslande. Den omfatter netto-ydelser og viser, hvor meget støtte der gives for at fremme sundhed og udvikling internationalt. Kilde OECD., Senest opdateret:, 10-10-2025

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/SDG/globale-verdensmaal/03-sundhed-og-trivsel/delmaal-b/indikator-2

Eksempelsamlingen

Eksempelsamlingen er en vejledning i brugen af ADAM. Der er medtaget et bredt udsnit af eksempler som dækker mange af de områder modellen kan belyse. Eksemplerne er udvalgt således at alle typer af relationer i ADAM bliver behandlet. Eksempelsamlingen er derfor et godt sted at søge inspiration, når nye eksperimenter skal sammensættes. , Eksemplerne er til brug for scenarie- eller multiplikatoranalyser. Det forudsættes derfor at der findes et grundforløb, som dækker den ønskede periode. Eksperimenterne anviser en metode til at lave et alternativ forløb. Det kan fx være en komponent i forsyningsbalancen, som hæves midlertidigt eller permanent. , S, imulation af modellen giver et forløb for den valgte komponent og samtidig medregnes effekter på alle andre endogene variabler. Der opstår herved et helt nyt, alternativt scenarie. Forskellen mellem alternativ scenarie og det oprindelige grundforløb kaldes en multiplikator. Multiplikatorerne viser de samlede effekter af den valgte ændring., Eksemplerne er typisk relativt simple, men der gives også eksempler på hvordan disse kan sammensættes til mere komplekse eksperimenter. , Der udfærdiges en eksempelsamling i forbindelse med , nye modelversioner, . , Eksempel­samlingen, Modelversionen marts 2024, Modelversionen april 2023, Modelversionen oktober 2020, Modelversion juni 2019, Modelversion oktober 2018, Modelversion juli 2017x, Modelversion oktober 2016, Modelversion oktober 2015, Modelversion oktober 2014, Modelversion juni 2014,  , Modelversion juli 2013, Modelversion oktober 2012, Modelversion december 2009

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Multiplikatorer/Eksempelsamlingen

Varekoder og mængdeenheder

Gældende varekoder for hvert år, EU's Kombinerede nomenklatur 2025 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2024 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2023 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2022 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2021 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2020 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede-nomenklatur 2019 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2018 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2017 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2016 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2015 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2014 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2013 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2012 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2011 (Industriens salg af varer), EU's Kombinerede nomenklatur 2010 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2009 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2008 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2007 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede nomenklatur 2006 (Industriens salg af varer) , EU's Kombinerede Nomenklatur - kapiteloversigt, Oversigt over mængdeenheder anvendt i Statistikbanken (VARER og VARER1), Mængdeenheder anvendt i Statistikbanken 1995-2024(Volume units used in StatBank)

https://www.dst.dk/da/Indberet/oplysningssider/industriens-salg-af-varer/varekoder-og-maengdeenheder

Handicap og udsatte (voksne)

Aktivitets- og samværstilbud (SEL § 104) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Behandling (SEL § 102) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Beskyttet beskæftigelse (SEL § 103) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Længerevarende ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 108) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Midlertidigt ophold i botilbud inkl. tilknyttede ydelser fx §§ 83, 85 (SEL § 107) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, fx botilbud efter ABL § 105/115 (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Øvrig socialpædagogisk støtte, fx borgernes private hjem (SEL § 85) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Borgerstyret personlig assistance – BPA (SEL § 96) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontaktperson for døvblinde (SEL § 98) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Ledsageordning (SEL § 97) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Kontant tilskud efter § 95 til ansættelse af hjælpere (§§ 83, 84) (SEL § 95) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Gruppebaseret socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 a) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere), Individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte (SEL § 82 b) (antal fuldtidsydelser pr. tusinde indbyggere)

https://www.dst.dk/da/Statistik/kommunekort/handicapomraadet

Nye plugin-hybridbiler slår alle rekorder - men de fylder ikke meget

Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler er steget kraftigt i 2020, men disse biler fylder fortsat en lille del af den samlede bilpark. Stigningen skyldes bl.a., at antallet af nye hybridbiler er fordoblet siden januar., 10. september 2020 kl. 13:30 ,  , Bestanden af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler nåede ultimo august op på 41.900 køretøjer, hvoraf elbilerne stod for 21.500. Det svarer til, at elbilerne udgør 0,8 pct. af den samlede bestand af personbiler, mens hybrid- og brintbilerne udgør 0,75 pct. Til sammenligning opererede klimarådets rapport i foråret 2020, om hvordan Danmark kan opnå en reduktion på 70 pct. i den samlede udledning af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990, med et måltal på 1 mio. elbiler, mens Elbilkommissionen i deres rapport i september 2020 opererede med fire scenarier på 500.000, 600.000, 750.000 og 1 mio. elbiler. , Bestand af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil10, og egne beregninger., Salget af plugin-hybridbilerne er steget kraftigt, Salget af plugin-hybridbiler er nærmest eksploderet de seneste måneder med omkring 2.500 biler i juli og august, hvilket svarer til 13-14 pct. af alle nyregistrerede personbiler. Udviklingen for elbilerne er ikke så helt så markant, men har med store udsving ligget omkring 600 biler pr. måned de seneste 12 måneder. Elbilernes andel af alle nyregistrerede personbiler har med tilsvarende udsving ligget på ca. 4 pct. Hvis elbilandelen forbliver på ca. 4 pct., vil der frem til 2030 blive registreret ca. 86.000 elbiler, hvis der lige som nu i alt registreres 195.000 nye biler om året. Hvis scenariet er 500.000 eller flere elbiler i 2030, skal elbilandelen af nyregistreringerne højere op. Hvor højt afhænger af, hvornår elbilandelen stiger. Jo senere andelen stiger, jo højere skal den op for at nå de 500.000 eller flere elbiler. , Nyregistreringer af el-, plugin-hybrid- og brintdrevne biler, 2017-2019:05. Andele og faktiske tal, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bil51, og egne beregninger., Kontakt: Søren Dalbro, specialkonsulent, sda@dst.dk,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-10-nye-hybridbiler-slaar-alle-rekorder

Bag tallene

Annoceringseffekter

11. maj 2021 kl. 0:00 ,  , Annoceringseffekter, 05-11-2021, Annoncerede afgiftsændringer kan have stor betydning for købet. En ændring i bilafgiften er et eksempel, hvor en annonceret afgiftsstigning kan give en kraftig stigning i bilkøbet, og en annonceret afgiftslettelse kan få bilkøbet til at gå i stå på kort sigt. Notatet SHG13821 beskriver hvordan en annonceringseffekt kan indarbejdes i et ADAM scenarie. Der er regnet på en stigning på 2.5 pct. point i satsen for registreringsafgift. Beregningen tager udgangspunkt i, at det kan betale sig at fremrykke købet af en ny bil, hvis den sparede afgift er større end udgiften ved at skrotte den gamle bil., I regneeksemplet beskrives effekten på bilpark og bilkøb (stock og flow). Forskellen på en ’forventet’ kontra ’ikke forventet’ afgiftsstigning i januar 2022 fremgår af nedenstående figurer., Hvis afgiftsstigningen er annonceret, kan man forvente, at bilkøbet bliver ekstra højt i december 2021, og tilsvarende lavt i de første måneder af 2022. I det konkrete eksempel antages det, at købet af ca. 5000 biler fremskyndes fra januar 2022 til december 2021. Det er ca. 30 pct. af bilkøbet i en gennemsnitsmåned og ca. 2.3 pct. af årets samlede bilkøb. Resultatet er, at bilparken øges på kort sigt, når afgiftsforøgelsen er annonceret på forhånd. På længere sigt er der ikke forskel på bilparkens reaktion ved hhv. forventet og en uventet afgiftsændring. En afgiftsstigning reducerer  i begge tilfælde  bilparken på langt sigt., For yderligere detaljer henvises til modelgruppepapiret , SHG13821

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2021/annoceringseffekter

ADAM Modelversion jul17x

22. august 2018 kl. 0:00 ,  , ADAM Modelversion jul17x, 22-08-2018, Modelversionen juli 2017 patch (Jul17x) er nu udsendt og afløser modelversionen juli 2017 (Jul17). Modelversion Jul17x indeholder rettelser, som væsentligt mindsker risikoen for inkonsistens. Rettelser kan opdeles i følgende grupper:, - Indførelse af restriktioner på io-celler i løbende og faste priser, - Ligning for lagerinvesteringer, - Fjernelse af J-led i identiteter, - Rettelse i opskrivning af relation til bestemmelse af afgifter i faste priser, Io-cellerne bruges til at knytte produktion og import til efterspørgslen samt at binde priserne på anvendelser til de samlede produktionsomkostninger. Seneste ændring i io-ligningerne er i modelversion Jul17, hvor sammenhængene mellem offentligt forbrug og den dertil knyttede produktion blev beskrevet mere detaljeret. Der var ingen restriktion som sikrede konsistens i disse io-celler. Det er tilføjet i Jul17x. Der er til Jul17x også ændringer i io-sammenhængene, som berører nordsøproduktionen af olie og gas. , Der findes tjekvariabler i ADAM, der gør det muligt at undersøge om modellen er konsistent. Et af disse tjek vedrører bruttoværditilvæksten (BVT). BVT kan opgøres både fra anvendelsessiden og fra tilgangssiden, og io-sammenbindingen skal sørge for, at de to opgørelser af BVT bliver næsten ens. Der var en særlig stor diskrepans i BVT i løbende priser i Jul17, hvilket ikke var tilfældet i Okt16. Det er rettet til modelversion Jul17x. De relationer, der beskriver diskrepansen i faste priser, er korrigerede, og diskrepansen bliver målt mere nøjagtigt. Figuren viser, at der er diskrepans i de tre seneste modelversioner i modelgruppens steady state vækstforløb for BVT i faste priser. Jul17 har den største diskrepans på 0,03 pct. af BVT på langt sigt. Okt16 har en diskrepans på langt sigt på godt 0,01 pct. af BVT i faste priser. På kort sigt har Jul17x også en diskrepans, men den er mindre end de to foregående modelversioner, og diskrepansen går mod nul på langt sigt., Der kan læses mere om modelversionen Jul17x under , modelversionsnyt,  og i papiret nmh10818.,  ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2018/adam-modelversion-jul17x

Effekter på realdisponibel indkomst, når priser og løn stiger

2. januar 2023 kl. 8:00 ,  , Forbrugerprisindekset viser, at priserne i gennemsnit er steget ca. 10 pct. henover de seneste 12 måneder. Prisstigninger reducerer den reale værdi af indkomst. Til foråret er der overenskomstforhandlinger, og mange forventer, at de vil give lønstigninger over det normale niveau. Hvis lønstigningen er ledsaget af prisstigning, bliver effekten på reallønnen mindre. Effekten på real disponibel indkomst bestemmes dog ikke kun af løn og priser. Satsregulering for sociale ydelser, regulering af bundfradrag i de personlige indkomstskatter og arbejdsmarkedspensionerne gør, at effekten på real disponibel indkomst bliver negativ, selvom lønnen stiger i takt med priserne., Figuren nedenfor illustrerer et scenarie, hvor lønnen stiger halvt så meget som priserne. Det fremgår at virkningen på real disponibel indkomst er kraftigere end virkningen på reallønnen. I beregningen forudsættes en prisstigning på 1 pct. på kort sigt og ½ pct. på langt sigt. Der er ikke medtaget afledte effekter på efterspørgslen og heller ikke taget hensyn til effekten af rente- og aktiekursændringer., Figuren viser et af de scenarier, som er beskrevet i modelgruppepapiret ’, Kortsigtede effekter af global inflation, ’ af Øzge Burcu Köprülü. I analysen opstilles flere scenarier for pris- og løninflationen, og papiret handler om den sammenhæng mellem priser, løn og real disponibel indkomst, som følger af ADAM’s tekniske relationer, som bl.a. beskriver overførselsindkomst, skatter og pensionsforhold. , Se mere her: , Kortsigtede effekter af global inflation, ., Figur, : Prisscenarie. Effekt på realløn og real disponibel indkomst,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/adamnyheder/2023/effekter-paa-realdisponibel-indkomst-naar-priser-og-loen-stiger