Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2971 - 2980 af 3749

NYT: Våd februar tog toppen af høsten

3. december 2020, 2020 blev endnu et godt høstår efter tørkeåret 2018. Den samlede produktion ramte 9,6 mio. tons korn, næsten samme niveau som i 2019. Gennemsnitsudbyttet af flere afgrøder steg lidt i 2020. Når produktionen ikke steg samtidigt, skyldes det, at mange marker med vinterafgrøder måtte sås om med vårafgrøder efter en historisk regnfuld februar. Vinterafgrøder er i reglen mere højtydende end vårafgrøder, og hvis fordelingen af afgrøder på areal havde været som i 2019, ville produktionen i 2020 have været 9,8 mio. tons korn., Kilde: www.statistikbanken.dk/hst77, ., Gode gennemsnitsudbytter, Hektarudbyttet for de fleste kornafgrøder lå 10-15 pct. højere end normalt (gennemsnit af 2010-2019) og også lidt højere end 2019. Vinterhvede gav 83 hkg/ha i 2020 mod 74 hkg/ha normalt. Vårbyg havde et hektarudbytte på 63 hkg/ha mod normalt 55 hkg/ha. Var vinteren våd, var vejret til gengæld mere gunstigt i august. Det meste korn kom hurtigt og tørt i hus, hvilket sparede landmændene for udgifter til tørring. , Det samlede areal med korn faldt en anelse fra 1.374.000 ha i 2019 til 1.367.000 ha i 2020. Vårbyg blev den arealmæssigt største afgrøde med 41 pct. af det samlede kornareal, fulgt af vinterhvede, som dækkede 35 pct. Se mere om landbrugsarealet i, Nyt fra Danmarks Statistik 2020:279, ., Den langsigtede udvikling i hektarudbytter påvirkes især af sortsudvikling samt regler for gødning. En anden faktor er landbrug, som lægger om til økologisk kornproduktion, som generelt har lavere hektarudbytter. Arealet med økologisk korn udgjorde 4,8 pct. af de samlede kornarealer i 2019 mod 2,6 pct. i 2009 (se , www.statistikbanken.dk/oeko11, ). , Fald i produktionen af raps, Produktionen af raps faldt med 23 pct. - fra 729.000 tons i 2019 til 564.000 tons i 2020. Arealet faldt med 12 pct. til 146.000 ha, hvilket er noget under niveauet i de seneste år, hvor omsåning efter den våde vinter kan have spillet ind. Seneste år med mindre areal var 2012 med 129.000 ha. Hektarudbyttet faldt fra 44 til 39 hkg/ha, tæt på gennemsnittet 2010-2019 på 38 hkg/ha., Stigning i bælgsæd, Arealet med bælgsæd (hestebønner og markærter) steg fra 22.000 hektar i 2019 til 27.000 hektar i 2020. Produktionen steg fra 86.000 tons i 2019 til 113.000 tons i 2020, og der var en forøgelse i hektarudbyttet fra 39 hkg/ha til 42 hkg/ha. Produktionen af bælgsæd er steget noget i de seneste par år, men fylder stadig meget lidt i den samlede høst., Det danske korn anvendes til foder og eksport, Normalt anvendes mere end 70 pct. af den danske kornhøst til foder og yderligere 15-20 pct. går til eksport. Resten fordeler sig på udsæd, mel og gryn samt til industriforbrug (herunder øl). Danmark er typisk nettoeksportør af korn. Driftsåret 2018/2019 var dog en undtagelse, da den tørkeramte høst fordrede ekstraordinær stor kornimport (se , www.statistikbanken.dk/korn, ), . , Salgsværdien af det danske korn udgjorde 10,7 mia. kr. i 2019, hvilket svarer til 14 pct. af landbrugets samlede salgsproduktion (se , www.statistikbanken.dk/lbfI1, ). 21.000 landbrug dyrkede korn i 2020, hvor 12.000 havde vinterhvede og 18.000 havde vårbyg (se , www.statistikbanken.dk/afg5, ). , Høsten af korn, raps og bælgsæd, , Areal, Hektarudbytte, Produktion, , 2018, , 2019, , 2020*, , Æn-, dring , 2019, -2020, 2018, , 2019, , 2020*, , Gns., 2010, -2019, , 2018, , 2019, , 2020*, , Æn-, dring , 2019, -2020, , 1.000 ha, hkg/ha, 1.000 tons, Korn i alt, 1, 416, 1, 374, 1, 367, -7, 50, 70, 70, 63, 7, 005, 9, 630, 9, 583, -47, Vinterhvede, 393, 560, 484, -75, 64, 83, 83, 74, 2, 524, 4, 627, 4, 011, -616, Vårhvede, 33, 14, 18, 5, 40, 51, 55, 47, 131, 70, 102, 31, Rug, 93, 147, 115, -31, 52, 61, 62, 58, 482, 894, 714, -180, Triticale, 1, 6, 9, 7, -2, 59, 60, 65, 56, 38, 52, 42, -10, Vinterbyg, 84, 100, 88, -12, 53, 70, 71, 62, 438, 701, 626, -74, Vårbyg, 712, 484, 565, 82, 43, 61, 63, 55, 3, 048, 2, 967, 3, 574, 607, Havre og blandsæd, 2, 90, 57, 83, 27, 34, 49, 57, 49, 309, 279, 475, 196, Majs til modenhed, 1, 6, 5, 6, 1, 57, 77, 63, 66, 36, 41, 39, -2, Raps i alt, 3, 143, 166, 146, -20, 34, 44, 39, 38, 489, 729, 564, -165, Bælgsæd, 4, 32, 22, 27, 4, 28, 39, 42, 37, 89, 86, 113, 27, Anm.: 1 hkg er 100 kg. Mængder omfatter kerneudbytte. Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde. , * Foreløbige tal., 1, Majs til modenhed og triticale har generelt større nogen stikprøveusikkerhed mht. hektarudbytte og produktion. Dette gælder især den foreløbige opgørelse i denne Nyt-artikel., 2, Inklusive 'andet korn'., 3, Stort set al produktion af raps de senere år udgøres af vinterraps., 4, Markærter og hestebønner. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/hst77, ., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2020, 3. december 2020 - Nr. 449, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2021, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32179

NYT: Foderforbruget faldt

14. januar 2016, I driftsåret 2014/2015 åd husdyrene i landbruget mindre korn og kraftfoder i øvrigt, målt på foderenheder. Dette passer med, at der er blevet færre køer i landbruget i denne periode, da landbruget foretog en tilpasning til mælkekvoten, se tal for kvægbestanden i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:197, . Forbruget af grovfoder steg grundet en stor høst. Dette gjorde at grovfoder var mere tilgængeligt, og derfor udgjorde en større andel af foderet end forrige driftsår. Forbruget af foder til svin, kvæg, fjerkræ og de øvrige husdyr er foreløbigt opgjort til 15,1 mia. foderenheder, hvilket er 0,3 mia., svarende til en nedgang på 2,4 pct., foderenheder mindre end i driftsåret 2013/2014., Fald i andel af importeret foder, Ligesom i driftsåret før blev en stor del af foderet importeret. Målt i energiindhold udgjorde importen 21 pct. i 2014/2015 mod 23 pct. , sidste driftsår. Opgjort i proteinindhold udgjorde importen 39 pct. mod 40 pct. driftsåret før., Mere dansk korn til dyrene, Typisk anvendes 70-80 pct. af den samlede danske kornhøst til foder. Målt i energiindhold var 95 pct. af kornet dansk, mod 91 pct. sidste driftsår. Forbruget af korn til foder beregnes ud fra en samlet opgørelse af anvendelsen af korn (se alle detaljer på , www.statistikbanken.dk/korn, ), hvoraf det bl.a. fremgår, at Danmark i de fleste år er nettoeksportør af korn., Dansk grovfoder til dyrene, Grovfoderet er stort set kun dansk. 98 pct. var produceret i Danmark. Forbruget af grovfoder, målt i energiindhold, er steget med 6 pct. i forhold til driftsår, et før. Set over en årrække har landbrugets samlede forbrug af foder været stort set konstant, hvilket også overordnet er tilfældet med husdyrbestanden. Grovfoder anvendes især til kvæg., Proteinfoder overvejende importeret, Foder opgøres efter proteinindhold og energiindhold, for at kunne opgøre en samlet foderværdi. Oliek, ager, som er størst målt på proteinindhold, har en ma, rkant importandel med 93 pct., mens importen for restprodukter ved fødevarefremstilling, fx mask, bærme og melasse samt fiskeprodukter, er på næsten to tredjedele. Grovfoder, som bidrager med 36 pct. af proteinindholdet, er næsten udelukkende baseret på dansk produktion. , Oliekager domineret af import, Opgjort efter energiindhold produceredes 79 pct. af husdyrenes foder af dansk landbrug. Oliekager, som med 18 pct. af det samlede energiindhold i foderforbruget er det tredje største foderprodukt, havde en importandel på 92 pct. Denne var uændret i forhold til driftsåret før., Foderforbruget opgjort i energi- og proteinindhold fordelt efter fodermidler. , 2014/2015*, , Energiindhold, Proteinindhold, , I alt, Dansk, Import, I alt, Dansk, Import, , mio. FE, 1, pct., mio. kg, pct., Foderforbrug i alt , 15, 081, 78,7, 21,3, 2, 706, 60,8, 39,2, Korn, 6, 246, 95,1, 4,9, 590, 95,5, 4,5, Kraftfoder i øvrigt, 3, 378, 16,8, 83,2, 1, 155, 11,3, 88,7, Bælgsæd, 36, 52,8, 47,2, 7, 52,8, 47,2, Klid og fodermel, 148, 57,7, 42,3, 22, 56,5, 43,5, Oliekager, 2, 656, 8,0, 92,0, 994, 6,9, 93,1, Lucernemel, græsmel og -piller, 6, 0,0, 100,0, 2, 0,0, 100,0, Mask, bærme og melasse, 125, 45,9, 54,1, 18, 38,0, 62,0, Fiskemel, -ensilage og -affald, 205, 28,0, 72,0, 101, 28,0, 72,0, Mælk og mælkepulver, 48, 90,6, 9,4, 11, 88,6, 11,4, Foderfedt, 152, 60,0, 40,0, - , - , - , Grovfoder, 5, 457, 98,2, 1,8, 961, 98,9, 1,1, * Foreløbige tal., 1, FE står for foderenheder., Landbrugets foderforbrug 2014/2015, 14. januar 2016 - Nr. 21, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Landbrugets foderforbrug, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Opgørelsen af foderforbruget sker for at belyse en meget væsentlig indsatsfaktor i land-brugs- produktionen. Resultaterne anvendes bl.a. til næringsstofbalancer og til værdiberegning til statistikken for landbrugets bruttofaktorindkomst, hvor foder udgør ca. 40 pct. af udgifterne til forbruget i produktionen., Balancerne for produkter, som kan anvendes til foder, har et dobbelt formål: Dels skal de belyse, hvilke mæng-der der anvendes til produktion af fødevarer eller til industriel fremstilling, og dels skal de belyse foderforbruget opdelt efter indenlandsk og udenlandsk oprindelse. For andre produkter end korn indhentes der ikke oplysninger om lagre, hvilket betyder nogen usikkerhed i perio-diseringen til de enkelte driftsår. Et driftsår løber fra 1. juli til 30. juni det følgende år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Forsyningen og forbruget af korn og foder, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20888

NYT: Flere malkekøer efter mælkekvotens ophør

23. oktober 2015, Der var 567.000 malkekøer 30. september, og det er en stigning på 2,5 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år. Antallet af malkekøer stiger i alle regioner, undtagen Region Sjælland, hvor kun 3,6 pct. af malkekøerne findes. Stigningen ses især i de dele af landet, hvor der i forvejen er flest malkekøer. Det er i Sydjylland, hvor der er 36 pct., Vestjylland med 23 pct. og Nordjylland med 24 pct. af malkekøerne. Mælkekvoternes ophør 1. april i år er den primære årsag til stigningen i antallet af malkekøer og drægtige kvier (kommende køer). Landmændene kan nu producere frit, da de ikke længere har en risiko for at blive pålagt en afgift for at overskride en mælkekvote, og de er derfor i gang med at optimere deres produktion., Uændret bestand af kvæg, 30. september var den samlede kvægbestand på 1.574.000 stk., hvilket er stort set uændret i forhold til samme tidspunkt i 2014. Der var 257.000 tyre og stude samt 651.000 kvier, hvilket er et fald på 1,5 pct. for handyrene og 1,4 pct. for kvierne. , Den samlede bestand af køer var på 666.000, hvilket er en stigning på 1,7 pct. i forhold til september sidste år. Stigningen skyldtes udelukkende flere malkekøer, da ammekøerne faldt med 2,7 pct. , Antallet af, drægtige kvier (kommende køer) steg med 1,3 pct. til 196.000, hvilket skyldes en stigning i drægtige kvier på 1-2 år, mens der var et fald i de drægtige kvier på 2 år og over., Kvægbestanden, , 2014, 2015, Ændring, , 30. sept. , 31. dec. , 31. mar., 30. juni , 30. sept., 30. sept. 2014, - 30. sept. 2015, , 1.000 stk., pct., Kvæg i alt, 1, 576, 1, 553, 1, 549, 1, 568, 1, 574, -2, -0,1, Tyre og stude, 261, 258, 256, 257, 257, -4, -1,5, Under ½ år, 124, 115, 115, 123, 127, 3, 2,1, ½ år-1 år, 89, 101, 98, 86, 87, -2, -2,1, 1-2 år, 35, 31, 33, 35, 32, -4, -10,1, 2 år og over, 13, 11, 11, 11, 12, -1, -8,4, Kvier, 1, 661, 652, 648, 651, 651, -9, -1,4, Under ½ år, 165, 158, 155, 161, 165, 1, 0,5, ½ år-1 år, 153, 160, 160, 153, 151, -2, -1,4, 1-2 år, 278, 276, 277, 281, 279, 1, 0,4, 2 år og over, 65, 58, 56, 56, 56, -9, -13,7, Køer, 654, 643, 645, 661, 666, 11, 1,7, Malkekøer, 553, 547, 549, 561, 567, 14, 2,5, Ammekøer, 102, 96, 96, 99, 99, -3, -2,7, Drægtige kvier , 193, 192, 197, 201, 196, 3, 1,3, 1-2 år, 153, 156, 163, 167, 161, 9, 5,7, 2 år og over, 40, 36, 34, 34, 34, - 6, -15,3, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Inkluderer drægtige kvier., Geografisk fordeling af kvægbestanden. 30. september 2015, , Tyre og stude, Kvier, 2, Malkekøer, Ammekøer, Kvæg i alt, , stk., Hele landet, 256, 884, 651, 420, 566, 638, 98, 994, 1, 573, 936, Region Hovedstaden, 5, 329, 12, 315, 9, 081, 3, 715, 30, 440, København og Nordsjælland, 1, 3, 265, 5, 993, 3, 105, 3, 137, 15, 500, Landsdel Bornholm, 2, 064, 6, 322, 5, 976, 578, 14, 940, Region Sjælland, 18, 233, 31, 216, 20, 546, 11, 861, 81, 856, Region Syddanmark, 86, 914, 257, 550, 235, 447, 27, 774, 607, 685, Landsdel Fyn, 14, 699, 37, 245, 31, 495, 6, 054, 89, 493, Landsdel Sydjylland, 72, 215, 220, 305, 203, 952, 21, 720, 518, 192, Region Midtjylland, 88, 586, 193, 769, 167, 177, 31, 608, 481, 140, Landsdel Østjylland, 26, 414, 52, 952, 38, 818, 13, 698, 131, 882, Landsdel Vestjylland, 62, 172, 140, 817, 128, 359, 17, 910, 349, 258, Region Nordjylland, 57, 822, 156, 570, 134, 387, 24, 036, 372, 815, Anm.: Opgørelsen omfatter alt registreret kvæg i Danmark., 1, Omfatter landsdelene Byen København, Københavns omegn og Nordsjælland., 2, Inkluderer drægtige kvier., Kvægbestanden 30. september 2015, 23. oktober 2015 - Nr. 502, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. januar 2016, Alle udgivelser i serien: Kvægbestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Kvægbestanden bliver opgjort på grundlag af oplysninger fra Det Centrale Husdyrbrugs-Register (CHR) og Kvægdatabasen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kvægbestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19656

NYT: Landmændenes bytteforhold er forringet

7. marts 2018, Efter fem kvartaler med stigning blev jordbrugets bytteforhold forringet med 4 procentpoint fra tredje til fjerde kvartal 2017. På indtægtssiden faldt jordbrugets salgspriser med 3,6 pct., mens priserne på forbrug og investeringer i produktionen steg med 0,4 pct. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukterne og priser på forbrug og investeringer i produktionen., Prisfald på svin og vegetabilske produkter, I forhold til tredje kvartal 2017 er salgsprisindekset som nævnt faldet med 3,6 pct. Priserne på vegetabilske produkter faldt med 4,1 pct., mens prisen på animalske salgsprodukter faldt 3,3 pct. Det skyldes primært lavere priser på svin og pelsskind, der faldt med hhv. 11,8 pct. og 9,1 pct. i forhold til kvartalet før., Men bytteforholdet er bedre end i 2016, Bytteforholdet er steget med 2,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Priserne på jordbrugets salgsprodukter steg med 3,4 pct. i forhold til samme kvartal sidste , år, mens det samlede prisindeks for forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. Den samlede stigning i salgspriserne skyldes primært animalske salgsprodukter, der udgør 61 pct. af det samlede salg. Her er det særligt priserne på mælk og pelsskind, som trak de samlede salgspriser op, mens svinepriserne trak i den modsatte retning., Prisindeks på forbrug i produktionen stadig højere end salgspriser, Bytteforholdet er forringet med 7 pct. i forhold til 2010, hvilket svarer til indeks 93. Det betyder, at prisindekset på salgsprodukter er lavere end prisindekset på produktionsfaktorerne. Prisindekset for salgsprodukter er indeks 111 i forhold til 2010 og dermed 11 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 19 pct. over basisåret 2010., Jordbrugets forbrug og investeringer steg lidt, Det samlede prisindeks på jordbrugets forbrug og investeringer steg med 1,3 pct. fra fjerde kvartal 2016 til fjerde kvartal 2017. , Prisen på foderstoffer faldt med 2,5 pct. i forhold til året før. Faldet i prisen på foder hænger sammen med prisen på korn, da meget korn går til foder. , Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 3. kvt. , 2017, 4. kvt. , 2017, 4. kvt. 2016 , - 4. kvt. 2017, 3. kvt. 2017, - 4. kvt. 2017, , promille, indeks, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 97, 93, 2,1, …, Jordbrugets salgsprodukter , 1, 000, 115, 111, 3,4, -3,6, Vegetabilske salgsprodukter , 285, 115, 111, 0,4, -4,1, Heraf, , , , Korn, 116, 111, 110, 6,0, -1,1, Kartofler , 27, …, …, …, …, Grøntsager og prydplanter, 72, 111, 96, 0,5, -13,8, Animalske salgsprodukter, 715, 114, 111, 5,1, -3,3, Heraf, , , , Kvæg , 42, 126, 128, 10,7, 1,5, Svin , 340, 120, 106, -6,1, -11,8, Fjerkræ , 25, 111, 112, -0,2, 0,7, Mælk , 213, 119, 124, 25,2, 3,8, Æg , 11, 97, 97, -2,8, 0,2, Pelsskind , 81, 73, 66, 5,9, -9,1, Forbrug og investeringer, 1, 000, 118, 119, 1,3, 0,4, Forbrug i produktionen, 807, 117, 118, 0,5, 0,1, Heraf, , , , Energi , 70, 108, 112, 2,3, 3,8, Gødningsstoffer , 35, 94, 106, 10,2, 13,1, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 195, 195, -0,6, 0,0, Foderstoffer, 300, 112, 110, -2,5, -1,2, Vedligeholdelse og reparation, 95, 115, 115, 1,8, 0,2, Investeringsgoder, 193, 121, 122, 4,5, 1,6, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 86, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25512

NYT: Færre slagtninger af økologiske køer

7. marts 2018, Der blev slagtet ca. 12.500 økologiske køer i 2017, hvilket er 9 pct. færre end i 2016. De færre slagtninger kan ses i sammenhæng med gode mælkepriser. Køer udgør 80 pct. af slagtningerne af økologisk kvæg, mens de udgør 37 pct. af alle kvægslagtninger. Det totale antal kvægslagtninger i 2017 var ca. 472.000 stk., hvoraf 3,4 pct. var af økologisk kvæg., Øget produktion af både økologisk og konventionel mælk, Den økologiske mælkeproduktion steg 4,9 pct. fra 2016 til 2017, mens den konventionelle produktion steg med 1,6 pct. Både den økologiske og den konventionelle produktion var større i fjerde kvartal 2017 i forhold til fjerde kvartal 2016., Animalsk produktion steg, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 2,1 pct. i fjerde kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin, fjerkræ, mælk og æg steg, mens der var et fald for kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 4. kvt. 2016, , , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., - 4. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 105,0, 101,1, 97,8, 121,3, 107,1, 2,1, Kvæg, 42, 111,9, 116,1, 120,6, 92,6, 109,8, -1,9, Svin, 340, 102,5, 92,6, 88,4, 129,1, 103,4, 0,9, Fjerkræ, 25, 110,9, …, …, …, 113,7, 2,6, Mælk, 2, 213, 106,2, 112,2, 108,9, 114,2, 111,8, 5,2, Æg, 11, 117,0, …, …, …, 118,1, 1,0, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 4. kvt. 2016, , 4. kvt., Oktober, November, December, 4. kvt., , - 4. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 142,0, 47,8, 49,3, 37,9, 134,9, , -5,0, Slagtninger, 1, 131,9, 45,2, 45,9, 35,4, 126,5, , -4,1, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,1, 2,6, 3,4, 2,5, 8,5, , -16,0, Heraf kalve, 8,0, 2,4, 3,0, 2,3, 7,7, , -4,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 37,6, 12,8, 13,1, 10,1, 36,1, , -4,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 8, 023,4, 2, 442,1, 2, 383,2, 3, 122,3, 7, 947,6, , -0,9, Slagtninger, 1, 4, 622,5, 1, 293,4, 1, 255,9, 2, 020,1, 4, 569,3, , -1,2, Eksport af levende svin , 3, 400,9, 1, 148,7, 1, 127,4, 1, 102,2, 3, 378,3, , -0,7, Heraf smågrise, 3, 343,3, 1, 131,0, 1, 105,1, 1, 085,8, 3, 321,9, , -0,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 488,3, 142,6, 137,9, 207,5, 487,9, , -0,1, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 812,8, …, …, …, 25, 906,4, , 4,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 302,7, 458,1, 444,9, 466,4, 1, 369,5, , 5,1, Heraf økologisk, 124,9, 43,1, 46,4, 51,5, 141,1, , 12,9, Æg, , , , , , , , Samlet produktion, 3, 18,5, …, …, …, 18,6, , 1,0, Buræg, 6,3, …, …, …, 4,0, , -, 36,3, Æg fra fritgående høns, 0,9, …, …, …, 1,7, , 89,2, Skrabeæg, 4,9, …, …, …, 6,0, , 22,8, Økologiske æg, 4,4, …, …, …, 4,9, , 12,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 4. kvt. 2017, 7. marts 2018 - Nr. 85, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. juni 2018, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25533

NYT: Importrestriktioner mærkes på svinepriserne

20. november 2014, Jordbrugets bytteforhold er forringet i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Bytteforholdet er forholdet mellem priser på salgsprodukter og priser på forbrug og investeringer i produktionen. Indekset for priserne på jordbrugets salgsprodukter faldt med 12,7 pct., mens det samlede indeks for forbrug og investeringer steg med 0,6 pct. En af forklaringerne på faldet i priserne på jordforbrugets salgsprodukter er effekten af Ruslands importrestriktioner. Det ses bl.a. ved faldende priser på svin, som er en vigtig eksportvare for Danmark., Siden 2010 er priser på produktion steget mere end salgspriser, Prisindekset for salgsprodukter er 114 i forhold til 2010 og er dermed 14 pct. over basisåret 2010, mens prisindekset for forbrug og investeringer ligger 18 pct. over. Det betyder, at priser på salgsprodukter er steget mindre end priserne på produktionsfaktorer siden 2010. Der er dermed tale om et forringet bytteforhold i forhold til 2010., Generelt prisfald på jordbrugets salgsprodukter, Faldet i prisindekset for salgsprodukter blev i alt på 12,7 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Dette skyldes især det store fald for pelsskind på hele 52,6 pct., mens svin, som vejer tungest, faldt 9,3 pct. Prisen på mælk faldt med 2,9 pct. Kornpriserne faldt med 17,2 pct. - et fald, der kom efter rekordhøje priser. , I forhold til andet kvartal 2014 er salgsprisindekset faldet med 1,8 pct. Priserne på de vegetabilske produkter faldt 0,9 pct., mens prisen på de animalske salgsprodukter faldt 2,3 pct. Faldet for vegetabilske produkter skyldes primært korn, der faldt med 15,7 pct., mens grøntsager og prydplanter faldt med 4,1 pct. For de animalske produkter skyldes faldet mælk, der faldt med 7,7 pct. og svin der faldt med 0,7 pct. , Produkterne indgår med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne afhængig af salgstidspunkt; disse varierende vægte kan være årsag til ændringer på det aggregerede indeks fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter., Priserne på jordbrugets forbrug og investeringer er næsten uændrede, Prisindekset på jordbrugets forbrug og investeringer er i alt steget med 0,6 pct. i forhold til tredje kvartal 2013. Det seneste kvartal er det faldet med 0,7 pct. Årsagen til den lille stigning det seneste år er især en stigning på plantebeskyttelsesmidler på 52,1 pct., mens den afgørende faktor for det seneste kvartals fald er et fald på foderstoffer på 3 pct., Faldet i prisen på foder hænger sammen med faldet i prisen på korn, da en stor del af kornet går til foder. Investeringsgoderne steg 3,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år., Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2010-vægt, fordeling, 2. kvt. , 2014, 3. kvt. , 2014, 3. kvt. 2013 , - 3. kvt. 2014, 2. kvt. 2014, - 3. kvt. 2014, , promille, 2010 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 98, 97, -13,2, …, Jordbrugets salgsprodukter i alt , 1, 000, 116, 114, -12,7, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter i alt , 285, 116, 115, -10,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 116, 133, 112, -17,2, -15,7, Grøntsager og prydplanter, 72, 102, 98, 2,1, -4,1, Animalske salgsprodukter i alt, 715, 116, 114, -13,6, -2,3, Heraf, , , , , , Kvæg , 42, 128, 122, -5,7, -4,6, Svin , 340, 116, 116, -9,3, -0,7, Fjerkræ , 25, 121, 120, -9,1, -0,5, Mælk , 213, 128, 118, -2,9, -7,7, Æg , 11, 102, 104, -0,1, 2,0, Pelsskind , 81, 93, 88, -52,6, -5,3, Forbrug og investeringer i alt, 1, 000, 119, 118, 0,6, -0,7, Forbrug i produktionen i alt, 807, 121, 120, 0,0, -0,9, Heraf, , , , , , Energi , 70, 120, 119, -3,8, -0,3, Gødningsstoffer , 35, 117, 112, 2,3, -4,3, Plantebeskyttelsesmidler, 33, 190, 191, 52,1, 0,3, Foderstoffer, 300, 124, 120, -9,3, -3,0, Vedligeholdelse og reparation, 95, 111, 111, 4,5, 0,2, Investeringsgoder i alt, 193, 111, 111, 3,3, 0,5, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2014, 20. november 2014 - Nr. 588, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. februar 2015, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19028

NYT: Årets høst er den største siden 2009

25. november 2014, Landmændene høstede 9,8 mio. tons korn i 2014. Det er 8 pct. mere end sidste år og den største høst siden 2009. Stigningen i produktionen skyldes især, at udbyttet pr. hektar er steget, men også et større areal med de højtydende vinterafgrøder., Vinterhvede dækker igen større areal end vårbyg, Der har været stigende udbytte pr. hektar på de alle vinterafgrøder (herunder rug og triticale). En del af stigningen i den samlede høst skyldes dog også et større areal med vinterafgrøder på bekostning af de lavereydende vårafgrøder såsom vårbyg og havre., Stigningen i arealer gælder navnlig vinterhvede, som med 78,9 hkg pr. hektar gav det højeste udbytte af alle kornsorter. I 2014 udgør den 45 pct. af de samlede kornarealer - en mærkbar stigning fra 38 pct. i 2013. Vinterhvede har dermed igen overtaget vårbyggens rolle som den mest udbredte kornsort, ikke bare målt i produktion, men også i areal., Andre vinterafgrøder som rug og vinterbyg er også steget målt i såvel areal som produktion. Udbyttet pr. hektar for vinterbyg er steget 7 pct. i forhold til 2013., Rekordår for raps trods mindre areal, Arealet med raps er faldet lidt i 2014 og udgør nu 10 pct. af de samlede arealer mod 11 pct. i 2013. Da udbyttet imidlertid er øget, er produktionen af raps steget med 3 pct. til 712.000 tons. Vårraps, som har et lavere udbytte, bidrager kun i beskedent omfang til den samlede rapsproduktion. Den samlede rapsproduktion er kun overgået i årene 1990 og 1991, hvor vårraps var en mere betydningsfuld afgrøde end i dag. , Arealer med bælgsæd (foderærter og hestebønner mv.) fylder efterhånden meget lidt i den samlede høst med kun ca. 8.000 hektar og 34.000 tons. I begyndelsen af 1990'erne var arealerne med bælgsæd af størrelsesordenen 100.000 hektar., Høsten af korn, raps og bælgsæd, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 2012, 2013, 2014*, , 1.000 ha, , hkg/ha, , 1.000 tons, Korn i alt, 1, 496, 1, 435, 1, 443, , 63,3, 63,3, 68,0, , 9, 460, 9, 085, 9, 808, Vinterhvede, 583, 540, 647, , 74,9, 74,1, 78,9, , 4, 371, 3, 997, 5, 104, Vårhvede, 31, 28, 16, , 49,9, 52,1, 45,2, , 154, 148, 70, Rug, 65, 87, 107, , 59,5, 60,4, 64,2, , 384, 527, 683, Triticale, 22, 13, 15, , 52,2, 55,8, 61,8, , 115, 74, 96, Vinterbyg, 102, 109, 119, , 63,7, 62,1, 66,2, , 649, 677, 788, Vårbyg, 622, 580, 485, , 54,9, 56,4, 57,3, , 3, 410, 3, 273, 2, 779, Havre og blandsæd, 58, 64, 44, , 51,8, 48,6, 51,6, , 303, 313, 228, Majs til modenhed, 1, 13, 13, 10, , 58,3, 58,9, 58,9, , 75, 76, 59, Raps i alt, 129, 177, 166, , 37,5, 38,8, 42,9, , 485, 688, 712, Vinterraps, 128, 176, 165, , 37,8, 38,9, 43,1, , 481, 684, 710, Vårraps, 2, 2, 1, , 21,0, 24,0, 20,1, , 3, 4, 2, Bælgsæd, 7, 7, 8, , 39,1, 34,1, 40,9, , 27, 25, 34, Anm.: Hkg/ha står for hektokilo pr. hektar (kerneudbytte). , 1 hkg er det samme som 100 kg., Rug og triticale er overvejende vinterafgrøder. Havre er en vårafgrøde., * Foreløbige tal., 1, Da majs til modenhed (dvs. majs høstet som korn) høstes sent, er produktionstallene i den foreløbige opgørelse baseret på seneste års gennemsnitlige hektarudbytte., Høsten af korn, raps og bælgsæd 2014, 25. november 2014 - Nr. 593, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. november 2015, Alle udgivelser i serien: Høsten af korn, raps og bælgsæd, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Den foreløbige opgørelse af høsten er baseret på indberetninger fra ca. 3/4 af den samlede stikprøve på 2.800 bedrifter. Høstarealerne er baseret på Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljøs opgørelse ved ansøgning om arealstøtte (grundbetaling). Produktionen er opgjort med standardvandprocenter: Korn, markærter og bælgsæd 15 pct. og raps 9 pct. Normal høst forstås som gennemsnittet af de foregående 10 års udbytte eller produktion. Høstopgørelserne er grundlaget for beregning af værdien af landbrugets produktion og forbrug og er en forpligtelse ifølge EU-forordning 543/2009., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Høsten af korn, raps og bælgsæd, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18792

NYT: Mindre stigning i jordbrugets investeringer i 2019

9. oktober 2020, Jordbrugets investeringer steg i 2019 med 0,5 mia. kr. i forhold til året før til 6,8 mia. kr. målt i faste priser, dvs. renset for inflation. Stigningen kan alene henføres til maskiner og inventar, da investeringer i bygninger og grundforbedringer var mindre end i 2018., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Måske flere investeringer i 2020?, Efter 2018, som var præget af tørke, har der været god indtjening for plante-, svine- og malkekvægbedrifter, hvilket måske kan bevirke flere investeringer i 2020. I 2019 ser likviditeten ud til i højere grad at være brugt til gældsnedbringelse end investeringer, idet den samlede gæld blev nedbragt med 14 mia. kr., se artiklerne i , Nyt fra Danmarks Statistik, :, Stort fald i jordbruget gæld, og , Landbrugets økonomi markant forbedret i 2019, ., Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer i alt, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Driftsbygninger i alt, 3, 199, 3, 140, 2, 726, 1, 775, Kvægstalde, 798, 568, 490, 486, Svinestalde, 670, 712, 611, 432, Andre driftsbygninger, 1, 730, 1, 861, 1, 626, 858, Maskiner og inventar, 4, 055, 5, 761, 4, 261, 5, 077, Plantager og grundforbedringer, 142, 182, 230, 169, , mio. kr. i 2015-priser, Bruttoinvesteringer i alt, 8, 102, 9, 326, 7, 118, 6, 768, Driftsbygninger i alt, 3, 398, 3, 182, 2, 707, 1, 760, Kvægstalde, 848, 575, 486, 481, Svinestalde, 712, 721, 607, 428, Andre driftsbygninger, 1, 838, 1, 885, 1, 614, 851, Maskiner og inventar, 4, 531, 5, 955, 4, 188, 4, 835, Plantager og grundforbedringer, 174, 190, 223, 173, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb4, ., Afskrivningerne overstiger investeringerne, Jordbruget har i en årrække haft negative nettoinvesteringer, som opstår, når afskrivningerne overstiger bruttoinvesteringerne. Afskrivningerne kan opfattes som slid på maskiner og bygninger samt økonomisk og teknologisk forældelse. , Jordbrugets bruttoinvesteringer, , 2010, 2013, 2016, 2019, , mio. kr. i løbende priser, Bruttoinvesteringer, 7, 395, 9, 084, 7, 217, 7, 022, Afskrivninger, 9, 976, 10, 161, 9, 908, 9, 308, Nettoinvesteringer, -2, 581, -1, 077, -2, 691, -2, 286, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb2, ., Høj årlig vækst i arbejdsproduktiviteten i jordbrugssektoren, Jordbruget i Danmark har de seneste 50 år været præget af en kraftig strukturudvikling mod markant færre og meget større enheder, der udnytter stordriftsfordele ved maskiner og staldsystemer. Investering heri er forudsætningen for, at arbejdsproduktiviteten i jordbruget er vokset hurtigere end i den øvrige økonomi., Arbejdsproduktivitet, , 1970-1979, 1980-1989, 1990-1999, 2000-2009, 2010-2019, 1, , årlig vækstrate i pct., kædede værdier, Branche landbrug og gartneri, 5,3, 9,3, 9,9, 2,7, 1,4, Markedsmæssig økonomi i alt, 4,5, 3,3, 2,3, 1,1, 1,4, 1, Der er ikke offentliggjort tal for landbrug og gartneri for 2018 og 2019., Kilde: , www.statistikbanken.dk/np23, ., Jordbrugets investeringer 2019, 9. oktober 2020 - Nr. 382, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets investeringer, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af investeringer og afskrivninger omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug, der fra 2020 omfatter bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 186.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2024 forhøjet med 0,87 pct. for bygningsinvesteringer og for investeringer i maskiner og inventar, hvorved der også er taget højde for, at investeringsaktiviteten er lavere på små bedrifter. Jordbrug omfatter landbrug og gartneri. I , statistikdokumentationen Jordbrugets investeringer, er der en mere omfattende beskrivelse af kilder og metoder ved opgørelserne af investeringer og afskrivninger i jordbruget. Se også mere på , emnesiden Jordbrugets investeringer, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Jordbrugets investeringer, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32016

NYT: Hvert andet æg er et buræg

30. november 2015, Hvert andet æg leveret til pakkerierne er et buræg. Økologiske æg og skrabeæg udgør hver ca. en femtedel, mens kun et ud af tyve æg kommer fra fritgående høns. Andelen af økologiske æg er inden for ti år (2004-2014) steget fra 13 pct. til at udgøre 20 pct., mens andelen af buræg er faldet fra 56 pct. til 54 pct. I samme periode er den totale produktion af æg steget 9 pct., En femtedel af konsumæggene er økologiske, Produktionen af konsumæg var på 61 mio. kg i 2014, heraf udgjorde de økologiske 20 pct. Flere tal om ægproduktionen kan ses i statistikbanken. I sommeren 2014 var der 4.742.000 høns i Danmark, ., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2014, 2015, Ændring, 3. kvt. 2014, , 2010, 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 115,6, 99,6, 98,1, 104,8, 1,7, Kvæg, 42, 101,4, 76,1, 100,5, 114,5, 97,0, -4,3, Svin, 340, 99,0, 120,2, 90,7, 90,2, 100,4, 1,4, Fjerkræ, 25, 113,6, …, …, …, 107,5, -5,4, Mælk, 213, 107,4, 116,4, 114,6, 108,1, 113,0, 5,3, Æg, 11, 109,5, …, …, …, 111,3, 1,6, 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke., Lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion steg med 1,7 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes primært, at produktionen af svin og mælk steg med hhv. 1,4 pct. og 5,3 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, hvilket hovedsageligt skyldes den store produktion af mælk., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 3. kvt. 2014, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 139,4, 34,4, 43,9, 48,8, 134,0, , -3,9, Slagtninger, 1, 121,6, 30,0, 40,7, 45,5, 116,2, , -4,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 17,8, 4,4, 3,2, 3,3, 10,9, , -38,9, Heraf kalve, 11,7, 3,5, 2,8, 2,7, 8,9, , -23,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 35,5, 8,6, 11,5, 12,9, 33,1, , -6,9, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 493,4, 2, 947,6, 2, 327,2, 2, 379,7, 7, 654,5, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 683,7, 1, 888,0, 1, 353,2, 1, 291,2, 4, 532,3, , -3,2, Eksport af levende svin , 2, 809,7, 1, 059,6, 974,0, 1, 088,6, 3, 122,2, , 11,1, Heraf smågrise, 2, 720,0, 1, 035,0, 947,8, 1, 059,7, 3, 042,5, , 11,9, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 478,9, 191,8, 144,6, 140,1, 476,4, , -0,5, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 27, 247, …, …, …, 24, 684, , -9,4, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 316,7, 475,1, 468,0, 441,8, 1, 385,0, , 5,2, Heraf økologisk, 116,0, 39,9, 39,6, 36,8, 116,2, , 0,2, Æg , , , , , , , , Samlet produktion, 3, 17,3, …, …, …, 17,6, , 1,6, Buræg, 8,1, …, …, …, 7,7, , -5,5, Æg fra fritgående høns, 0,8, …, …, …, 0,9, , 10,6, Skrabeæg, 3,2, …, …, …, 3,3, , 3,0, Økologiske æg, 3,1, …, …, …, 3,6, , 17,4, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2015, 30. november 2015 - Nr. 574, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. februar 2016, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20095

NYT: Flere slagtninger af svin i Danmark

18. november 2020, Slagtningerne af svin steg med 10,1 pct. til 4,7 mio. svin i tredje kvartal 2020 sammenlignet med tredje kvartal 2019, mens antallet af eksporterede levende svin (smågrise) faldt med 3,3 pct. til 3,6 mio. svin. Den totale produktion af svin i tredje kvartal blev 8,3 mio. svin, hvilket kun er overgået af fjerde kvartal 2018. Dog er situationen atypisk lige nu ude i staldene, da de faldende priser på svin og dermed også smågrise til eksport betyder, at der er flere svin, som bliver i Danmark. Ligeledes har slagterierne kapacitetsproblemer pga. COVID-19 hos slagteriarbejderne, som også medvirker til, at der står flere svin i staldene., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani51, ., Flere svin i de danske stalde, Den seneste svinetælling 1. oktober 2020 viste en stigning i antallet af svin i Danmark på 6,1 pct. i forhold til 1. oktober 2019 (, www.statistikbanken.dk/svin, ). , Antallet af søer steg med 3,0 pct., hvilket indiker en større produktion af svin i kommende perioder. I tællingen steg antallet af slagtesvin med 9,8 pct., hvilket skyldes flere overgående svin (udskudte slagtninger pga. kapacitetsproblemer på slagterierne), men der var også en stigning i smågrise, som enten skal eksporteres eller fedes op og slagtes herhjemme. Dog er afsætningen af smågrise til Tyskland vigende, hvilket forventes at resultere i både flere svin til opfedning i Danmark samt lavere priser (se , Jordbrugets prisforhold 3. kvt. 2020, ). , Stigning i den animalske produktion, Det samlede mængdeindeks for den animalske produktion steg 6,3 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til samme kvartal i 2019. Det skyldes, en større produktion af svin og kvæg samt mælk og æg i Danmark, mens produktionen af fjerkræ faldt., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2015, 2019, 2020, Ændring, 3. kvt. 2019, , , 3. kvt., Jul., Aug., Sept., 3. kvt., - 3. kvt. 2020, , promille, indeks 2015 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 589, 102,0, 111,5, 100,6, 112,4, 108,5, 6,3, Kvæg, 46, 103,9, 101,1, 104,9, 123,6, 109,8, 5,8, Svin, 308, 97,3, 112,8, 94,9, 115,8, 107,8, 10,8, Fjerkræ, 26, 112,8, …, …, …, 110,3, -2,2, Mælk, 2, 195, 107,2, 111,9, 109,3, 103,8, 108,4, 1,1, Æg, 10, 118,2, …, …, …, 122,0, 3,2, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani303, ., Flere slagtninger af svin og kvæg samt mere mælk, I tredje kvartal 2020 steg slagtningerne af svin og kvæg med hhv. 10,1 pct. og 1,8 pct., mens slagtningerne af fjerkræ faldt 1,5 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Eksporten af levende svin og kvæg faldt med hhv. 3,3 pct. og 5,8 pct. De fleste dyr, der bliver eksporteret, er til opfedning og slagtning i modtagerlandet., Produktionen af mælk steg med 1,1 pct. i tredje kvartal 2020 i forhold til tredje kvartal 2019 og er nu på 1.449 mio. kg mælk, hvoraf 180 mio. kg er økologisk mælk. , Produktionen af æg steg i tredje kvartal 2020 med 3,2 pct. i forhold til tredje kvartal 2019. Stigen skyldes primært større produktionen af skrabeæg. , Animalsk produktion, , 2019, 2020, , Ændring, 3. kvt. 2019, , 3. kvt., Juli, Aug., Sept., 3. kvt., , - 3. kvt. 2020, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 127,1, 38,4, 44,1, 46,0, 128,5, , 1,0, Slagtninger, 1, 114,8, 34,2, 40,3, 42,2, 116,8, , 1,8, Eksport af levende kvæg til slagtning, 12,4, 4,2, 3,8, 3,7, 11,6, , -5,8, Heraf kalve, 11,6, 4,0, 3,6, 3,4, 10,9, , -6,4, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,6, 10,0, 11,8, 12,4, 34,3, , 2,0, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 989,8, 2, 852,4, 2, 566,4, 2, 879,1, 8, 297,9, , 3,9, Slagtninger, 1, 4, 244,1, 1, 659,8, 1, 323,0, 1, 691,9, 4, 674,7, , 10,1, Eksport af levende svin , 3, 745,7, 1, 192,6, 1, 243,4, 1, 187,2, 3, 623,2, , -3,3, Heraf smågrise, 3, 684,1, 1, 192,2, 1, 228,2, 1, 163,6, 3, 584,0, , -2,7, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 469,7, 183,0, 153,0, 188,7, 524,8, , 11,7, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 610,0, …, …, …, 26, 220,5, , -1,5, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 433,6, 498,6, 487,3, 463,3, 1, 449,4, , 1,1, Heraf økologisk, 173,6, 60,9, 60,4, 58,4, 179,7, , 3,5, Æg, , , , , , , , Samlet produktion3, 20,7, …, …, …, 21,4, , 3,2, Buræg, 3,5, …, …, …, 3,2, , -10,5, Æg fra fritgående høns, 1,5, …, …, …, 1,4, , -8,4, Skrabeæg, 8,0, …, …, …, 9,0, , 13,1, Økologiske æg, 5,7, …, …, …, 5,8, , 2,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., 3, Forbrug hos producenter og direkte salg til forbrugere er sat til 8,0 mio. kg. årligt , Kilde: , www.statistikbanken.dk/ani41, , , ani51, , , ani61, , , ani71, og , ani81, ., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2020, 18. november 2020 - Nr. 425, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. februar 2021, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31272

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation