Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2991 - 3000 af 3754

NYT: Større svinebestand

9. februar 2021, Den samlede svinebestand i Danmark var på 13,4 mio. svin 1. januar 2021, hvilket er 5,2 pct. flere end sidste år. Stigningen skyldes især flere smågrise og slagtesvin. Der er flere årsager hertil, bl.a. er eksporten af smågrise til Tyskland og Polen faldet pga. COVID-19-situationen, og samtidig er der kommet flere slagtesvinepladser i Danmark, så der bliver produceret flere slagtesvin i Danmark. Men det større antal slagtesvin har de seneste måneder medført kapacitetsproblemer på slagterierne, hvilket har bevirket, at nogle af svinene har gået længere tid i staldene, før de er blevet sendt til slagtning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Flere slagtesvin og fravænnede svin under 50 kg, Antallet af fravænnede svin under 50 kg steg med 5 pct. til 6.130.000 stk., og slagtesvin på 50 kg og derover steg med 11 pct. til 3.336.ooo stk. Dette skyldes en lille stigning i produktionen af pattegrise, som sammen med den mindre eksport af smågrise har medført en lidt større produktion af slagtesvin i Danmark. De første 11 måneder af 2020 viser et fald i eksporten af levend, e svin på 300.000 stk. i forhold til samme periode i 2019, hvilket primært er smågrise til opfedning i Tyskland og Polen, se , www.statistikbanken.dk/ani51, ., I samme periode er antallet af slagtninger i Danmark steget mere end 500.000 stk. , Ikke store ændringer i antal søer og pattegrise, Der var 1.034.000 søer, hvilket er 0,6 pct. flere end sidste år. Heraf var 210.000 diegivende søer, som havde i snit 12,5 pattegrise, dvs. 2.631.000 pattegrise i alt. , Faldende priser siden foråret, Priserne på svin har været faldende siden foråret som følge af nedlukningen af verden pga. COVID-19. Noteringen på slagtesvin er faldet fra, 14,15 kr. pr. kilo i marts 2020 til 9,46 kr. pr. kilo i december 2020, se , www.statistikbanken.dk/lpris10, . , Indtil nu har den faldende pris ikke medført en nedgang i den danske svinebestand., Svinebestanden, , 2020, 2021, Ændring, 1. jan. 2020, , 1. jan., 1. april, 1. juli, 1. okt., 1. jan., - 1. jan. 2021, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 728, 12, 761, 13, 162, 13, 356, 13, 391, 663, 5,2, Avlsorner , 10, 10, 11, 11, 13, 3, 30,0, Søer i alt: , 1, 028, 1, 032, 1, 035, 1, 034, 1, 034, 6, 0,6, Gylte , 193, 194, 190, 190, 195, 2, 1,0, Andre drægtige , 592, 591, 595, 596, 592, 0, 0,0, Diegivende , 209, 214, 215, 215, 210, 1, 0,5, Golde , 34, 33, 35, 33, 37, 3, 8,8, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 6, 6, 8, 2, 33,3, Sopolte , 216, 219, 215, 232, 239, 23, 10,6, Pattegrise ved søerne , 2, 609, 2, 689, 2, 699, 2, 713, 2, 631, 22, 0,8, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 862, 5, 914, 6, 092, 6, 173, 6, 130, 268, 4,6, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 997, 2, 891, 3, 104, 3, 187, 3, 336, 339, 11,3, Kilde: , www.statistikbanken.dk/svin, Svinebestanden 1. januar 2021, 9. februar 2021 - Nr. 36, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. august 2021, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31810

NYT: Eksporten af svin steg - slagtningerne faldt

18. august 2017, Der blev slagtet 4,1 mio. svin og eksporteret 3,5 mio. levende svin i andet kvartal 2017. For svineslagtninger er der tale om et fald på 2,8 pct. i forhold til samme periode sidste år. Eksporten af levende svin steg derimod med 5,5 pct. Stigningen i eksport skyldes især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang, der blev slagtet otte svin i Danmark, blev der eksporteret syv smågrise. Der var 12,2 mio. svin i Danmark i andet kvartal 2017 (se svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, )., Animalsk produktion faldt, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 1,6 pct. i andet kvartal 2017 i forhold til samme kvartal i 2016. Det skyldes, at produktionen af svin og fjerkræ faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg. , Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2016, 2017, Ændring, 2. kvt. 2016, , , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., - 2. kvt. 2017, , promille, indeks 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 104,2, 93,4, 105,4, 109,8, 102,5, -1,6, Kvæg, 42, 108,1, 94,0, 112,8, 118,9, 108,6, 0,4, Svin, 340, 96,9, 81,8, 100,0, 108,2, 96,7, -0,3, Fjerkræ, 25, 117,9, …, …, …, 88,9, -24,6, Mælk, 2, 213, 112,6, 113,2, 113,3, 110,6, 112,4, -0,2, Æg, 11, 121,6, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke., 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Animalsk produktion, , 2016, 2017, , Ændring, 2. kvt. 2016, , 2. kvt., April, Maj, Juni, 2. kvt., , - 2. kvt. 2017, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 140,3, 38,0, 45,8, 48,5, 132,3, , -5,7, Slagtninger, 1, 130,5, 33,4, 42,3, 42,7, 118,4, , -9,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 9,7, 4,6, 3,5, 5,8, 14,0, , 43,6, Heraf kalve, 8,7, 2,2, 1,9, 3,2, 7,4, , -15,5, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 37,2, 10,3, 12,6, 10,2, 33,1, , -11,2, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 548,5, 2, 211,1, 2, 692,7, 2, 711,0, 7, 614,8, , 0,9, Slagtninger, 1, 4, 205,4, 1, 159,9, 1, 353,8, 1, 575,7, 4, 089,4, , -2,8, Eksport af levende svin , 3, 343,1, 1, 051,2, 1, 338,9, 1, 135,3, 3, 525,5, , 5,5, Heraf smågrise, 3, 256,7, 1, 025,2, 1, 295,1, 1, 113,8, 3, 434,2, , 5,4, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 453,4, 123,6, 154,7, 170,0, 448,2, , -1,1, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26, 317,2, …, …, …, 20, 998,5, , -20,2, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 379,2, 462,4, 462,8, 451,8, 1, 376,9, , -0,2, Heraf økologisk, 128,4, 44,5, 44,1, 40,2, 128,8, , 0,3, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75,00 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 2. kvt. 2017, 18. august 2017 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. november 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23466

NYT: Produktionen af svin viser lille stigning

24. november 2016, Der blev slagtet 4,7 mio. svin og eksporteret 3,2 mio. levende svin i tredje kvartal, hvilket er en stigning i produktionen af svin på 2,1 pct. i forhold til samme periode sidste år. Stigningen skyldtes flere slagtninger og især en større eksport af smågrise, der nu udgør 99 pct. af de levende eksporterede dyr. Det er primært Tyskland og Polen, der er aftagerlande. Hver gang der blev slagtet tre svin i Danmark blev der eksporteret to smågrise. Der var 12,3 mio. svin i Danmark 1. oktober. Se flere tal om svinebestanden på , www.statistikbanken.dk/SVIN, ., Lille fald i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for den animalske produktion faldt med 2,5 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det skyldtes, at produktionen af mælk faldt, mens der var en lille stigning i produktionen af kvæg og svin. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, som er basisår i indekset. Dette gælder alle salgsprodukter., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2015, 2016, Ændring, 3. kvt. 2015, , , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., - 3. kvt. 2016, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 106,3, 107,8, 93,1, 115,9, 104,0, -2,5, Kvæg, 42, 97,4, 76,1, 116,0, 116,5, 102,9, 5,6, Svin, 340, 102,9, 107,1, 81,6, 124,2, 104,3, 1,4, Fjerkræ, 25, 108,4, …, …, …, …, …, Mælk, 2, 213, 113,0, 116,0, 108,1, 101,4, 108,5, -4,0, Æg, 11, 111,4, …, …, …, …, …, 1, Pelsdyr opgøres årligt og indgår derfor ikke. , 2, Mælk anvendt til foder på gården indgår ikke i indekset., Den totale mælkeproduktion faldt, men den økologiske steg, Den totale produktion af mælk faldt med 4,0 pct., mens den økologiske produktion steg med 6,6 pct. i tredje kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Det er første gang siden mælkekvotens ophør 1. april 2015, at mælkeproduktionen opgjort på kvartal er faldet. Produktion af kvæg steg i samme periode pga. flere slagtninger af køer og kvier, mens slagtningerne af handyr stort set var uændret. , Animalsk produktion, , 2015, 2016, , Ændring, 3. kvt. 2015, , 3. kvt., Juli, August, September, 3. kvt., , - 3. kvt. 2016, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 126,6, 34,0, 50,2, 50,2, 134,4, , 6,2, Slagtninger, 1, 115,7, 30,7, 47,1, 46,4, 124,2, , 7,3, Eksport af levende kvæg til slagtning, 10,9, 3,4, 3,1, 4,0, 10,5, , -3,4, Heraf kalve, 8,9, 3,0, 2,7, 3,4, 9,0, , 1,0, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 33,2, 8,6, 13,1, 13,1, 34,9, , 5,1, , 1.000 stk., , , Svin, , , , , , , , Samlet produktion, 7, 803,8, 2, 793,5, 2, 162,6, 3, 009,3, 7, 965,4, , 2,1, Slagtninger, 1, 4, 681,6, 1, 597,1, 1, 168,9, 1, 956,9, 4, 722,9, , 0,9, Eksport af levende svin , 3, 122,2, 1, 196,4, 993,7, 1, 052,4, 3, 242,5, , 3,9, Heraf smågrise, 3, 042,9, 1, 171,1, 976,8, 1, 052,2, 3, 200,1, , 5,2, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,4, 168,0, 125,1, 198,4, 491,5, , 0,4, , 1.000 stk., , , Fjerkræ , , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 24, 684, …, …, …, …, , …, , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1, 384,8, 473,6, 441,6, 414,9, 1, 330,0, , -4,0, Heraf økologisk, 116,2, 43,2, 41,2, 39,6, 123,9, , 6,6, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 3,67 mio. kg til konsum., Animalsk produktion (kvt.) 3. kvt. 2016, 24. november 2016 - Nr. 492, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21828

NYT: Store prisbevægelser for jordbruget

15. november 2021, På omkostningssiden viser priserne på jordbrugets forbrug i produktionen kraftige stigninger over det seneste år. Især priserne på energi, gødning og foder steg. Prisen på kunstgødning er steget mest med 30 pct., hvilket skyldes flere faktorer bl.a. priser på energi, der betyder meget for fremstillingen af gødning, hvilket har medført et mindre udbud af gødning på verdensmarkedet. Prisen på foder er steget 12 pct. over det seneste år, hvilket skyldtes højere priser på korn og andre råvarer til foderblandingerne samt højere fragtrater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Faldende priser på svin, På indtægtssiden er prisen på svin over det seneste år faldet med 9 pct. Både svinepest i Europa og COVID 19 har haft en kraftig negativ påvirkning af priserne på svin. Derimod er prisen på mælk steget med 10 pct. i forhold til tredje kvartal 2020 - og ligger nu 20 pct. over prisniveauet i 2015, hvilket også er tilfældet for prisen for korn., De stigende priser på foder inklusive korn betyder, at omkostningerne for især svineproducenterne stiger, og sammen med de lavere svinepriser er deres bytteforhold voldsomt forringet, hvilket forventes at give sig udslag i dårligere regnskaber for bedrifter med svin, end tilfældet var de seneste år (se , www.statistikbanken.dk/jord2, ). Den seneste opgørelse af svinebestanden 1. oktober 2021 viser et mindre fald i bestanden af søer (se , www.statistikbanken.dk/svin, ). , Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Prisindeks for salgsprodukter samt forbrug i produktionen og investeringer, , Prisindeks, Ændringer, , 2015-vægt-, fordeling, 2. kvt. , 2021, 3. kvt. , 2021, 3. kvt. 2020 , - 3. kvt. 2021, 2. kvt. 2021 , - 3. kvt. 2021, , promille, indeks, 2015 = 100, pct., Bytteforholdet, …, 106, 101, 2,1, -4,4, Jordbrugets salgsprodukter , 1.000, 113, 111, 8,3, -1,8, Vegetabilske salgsprodukter , 308, 119, 118, 13,9, -0,9, Heraf, , , , , , Korn, 131, 126, 121, 21,1, -3,9, Raps , 33, 143, 135, 26,0, -6,1, Grøntsager og prydplanter, 78, 117, 113, 0,4, -4,0, Animalske salgsprodukter, 1, 692, 112, 107, 4,8, -4,5, Heraf, , , , Kvæg , 46, 92, 106, 15,2, 14,5, Svin , 308, 124, 105, -9,4, -15,0, Fjerkræ , 26, 90, 90, -4,6, 0,5, Mælk , 195, 121, 122, 10,1, 0,5, Forbrug og investeringer, 1.000, 107, 110, 6,1, 2,7, Forbrug i produktionen, 876, 107, 111, 7,1, 3,1, Heraf, , , , Energi , 49, 119, 123, 13,5, 3,5, Gødningsstoffer , 37, 88, 107, 29,7, 21,3, Plantebeskyttelsesmidler, 35, 93, 93, -0,3, 0,0, Foderstoffer, 297, 108, 113, 11,6, 4,6, Vedligeholdelse og reparation, 81, 106, 107, -0,4, 0,3, Investeringsgoder, 124, 105, 105, 0,0, 0,4, Anm.: Afhængigt af salgstidspunktet indgår produkterne med forskellig betydning (vægt) i kvartalerne, hvilket kan være årsag til ændringer fra et kvartal til det næste. Dette gør sig særligt gældende for de sæsonbetonede vegetabilske produkter. , 1, Inklusive pelsdyr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/lpris21, Jordbrugets prisforhold (kvt.) 3. kvt. 2021, 15. november 2021 - Nr. 406, Hent som PDF, Næste udgivelse: 12. maj 2022, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets prisforhold (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Simone Thun, , , tlf. 51 36 92 51, Kilder og metode, Oplysningerne om priser, der enten formidles direkte eller i form af indeks, er som hovedregel indsamlet hos aftagere af jordbrugsprodukter eller hos leverandører af produktionsmidler til landbruget. Priser på ikke-jordbrugsspecifikke produktionsfaktorer er baseret på Danmarks Statistiks generelle prisstatistik. Metoderne følger de retningslinjer, som er fastlagt i EU, og resultaterne indgår i Eurostats databaser. Metoderne indebærer skift af basisår hvert femte år, og er med 2010 som basisår (2010 = 100). Årsvægtene er baseret på jordbrugets salg af landbrugsprodukter og køb af produktionsfaktorer i kalenderåret 2010. For salgsprodukter med betydende sæsonvariation i salget er vægtene fordelt på måneder ud fra salgets fordeling. For produktionsfaktorerne er vægtene ligeligt fordelt på måneder., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Priser og prisindeks for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33267

NYT: Uændrede kornpriser

16. februar 2016, Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før., Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne, Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:562, ). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen. , Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer, Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015., Hvede dyrest i Nordjylland, Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark., Kraftig nedregulering af jordlejen, Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar., Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder., Kapitelstakster, , Byg, , Hvede, , 2014, 2015, Ændring, , 2014, 2015, Ændring, , kr. pr. 100 kg, pct., , kr. pr. 100 kg, pct., Hele landet, 117,33, 117,74, 0, , 109,86, 112,58, 2, Sjælland med omliggende øer, 117,45, 116,70, -1, , 103,13, 107,92, 5, Lolland-Falster med omliggende øer, 122,37, 120,20, -2, , 104,24, 107,76, 3, Bornholm, 101,84, 103,32, 1, , 97,85, 99,72, 2, Fyn med omliggende øer, 116,34, 119,23, 2, , 112,45, 115,01, 2, Sønderjylland, 114,36, 118,33, 3, , 111,75, 113,73, 2, Østjylland, 117,29, 117,87, 0, , 111,65, 113,74, 2, Vestjylland, 118,03, 115,93, -2, , 113,38, 116,05, 2, Nordjylland, 117,10, 118,39, 1, , 116,00, 116,08, 0, Kapitelstakster 2015, 16. februar 2016 - Nr. 72, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Kapitelstakster, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret. Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Tællingen for 2024 omfatter 15 indberetninger med en samlet kornhandel på 698.000 tons byg og 783.000 tons hvede. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen Kapitelstakster for hvede og byg, og på , emnesiden Økonomi for landbrug og gartneri, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kapitelstakster for hvede og byg, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20993

NYT: Jordbrugets gæld faldt fortsat i 2023

18. oktober 2024, Den samlede gæld for det danske jordbrug er for 2023 opgjort til 263 mia. kr., hvilket var 22 mia. kr. eller 8 pct. mindre end i 2022. Set over de seneste fem år er jordbrugets gæld reduceret med 71 mia. kr. i løbende priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Realkreditlån udgør langt størstedelen af jordbrugets gæld, Lån i realkreditinstitutter udgør med 208,1 mia. kr. 79 pct. af jordbrugets gæld i 2023. Det er 13,5 mia. mindre end i 2022. Samtidig er der afviklet bankgæld for 4,2 mia. kr., så bankgælden er reduceret til 30,8 mia. kr., og afviklet anden gæld (fx gæld til leverandører) for 4,2 mia. til 23,9 mia. kr., Flere rentetilpasningslån efter konverteringer, Jordbruget har i 2022 og i 2023 udnyttet muligheden for at reducere gælden ved at konvertere fastforrentede realkreditlån med lav rente. Herefter udgør rentetilpasningslån 91 pct. af realkreditbelåningen., Jordbrugets realkreditgæld, oversigtstabel, , 2010, 2015, 2020, 2023, , mia. kr., I alt, 261, 247, 225, 208, , andel, pct., Alm., fast forrentet, 13, 11, 18, 9, Rentetilpasningslån, 1, 87, 89, 82, 91, 1, Inkl. Euro-lån, Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Stor stigning i jordbrugets finansieringsomkostninger, Jordbrugets finansieringsomkostninger steg med 8,2 mia. kr. til 9,8 mia. kr. i 2023. Forklaringen er, at finansieringsomkostningerne var meget lave i 2022, da realiserede kursgevinster (og -tab) medregnes. I 2022 påvirkede realiserede kursgevinster renteudgifterne positivt med 4,3 mia. kr. Realkreditrenter blev mere end fordoblet med 4,8 mia. kr. til 7,9 mia. kr. i 2023, mens bankrenter steg med 0,3 mio. kr. til 2,1 mia. kr., selvom gælden var reduceret, som beskrevet ovenfor. For realkreditlån svarede det til en stigning i den gennemsnitlige rente på 2,5 procentpoint til 3,8 pct. i 2023 og for bankgæld til en stigning på 1,6 procentpoint til 6,7 pct. i 2023 (målt på gælden ved udgangen af året). Ændringen for realkreditlån skyldes både højere renter ved refinansiering af rentetilpasningslån og omlægning af fastforrentede lån med lav rente., Kilde: , www.statistikbanken.dk/jb3, Analyse om landbrugets gæld, Landbrug stod sammen med skovbrug og fiskeri for ca. 2 pct. af produktion og beskæftigelse i Danmark i 2023, men for 16 pct. af udlån fra realkreditinstitutter til virksomheder. Læs mere om jordbrugets gæld i , analysen Landbrugets gæld falder, ., Jordbrugets renter og gæld 2023, 18. oktober 2024 - Nr. 302, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. oktober 2025, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=50005

NYT: Danmark har 12,3 mio. svin

8. august 2016, Den samlede svinebestand i Danmark var 0,6 pct. lavere 1. juli 2016 end 1. april, når der korrigeres for normale sæsonudsving. I faktiske tal var bestanden 12,3 mio. svin, hvilket er et fald på 2,6 pct. i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor der var 12,6 mio. svin., Færre søer, I faktiske tal var der 998.000 søer 1. juli, hvilket er 3,2 pct. færre end samme tidspunkt sidste år. Der ses et fald i alle kategorier af søer. Der var 186.000 gylte (søer, som er drægtige første gang), 574.000 andre drægtige søer og 204.000 diegivende søer. Bestanden af sopolte (endnu ikke drægtige gylte dvs. kommende søer) var 218.000. , Der var 2.460.000 pattegrise, hvilket er et fald på 5,9 pct. Der var 5.718.000 smågrise - et fald på 1,0 pct., mens der var 2.903.000 slagtesvin, hvilket er et fald på 2,9 pct. , Sammensætningen af svinebestanden er påvirket af den store eksport af levende svin til udlandet. Det er overvejende smågrise (ca. 32 kg), som eksporteres og opfedes til slagtesvin i modtagerlandene. I 2015 blev der eksporteret godt 12 mio. levende svin, hvoraf 97 pct. var smågrise. Til sammenligning blev der slagtet ca. 19 mio. svin i Danmark. Eksporten af smågrise går primært til Tyskland og Polen. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/ani51, . Danmark er den største eksportør af levende svin i EU efterfulgt af Nederlandene og Tyskland., Flere svinebedrifter ramt af konkurs i 2016, Der var 37 konkursramte svinebedrifter i første halvår af 2016 mod 31 i hele 2015 og endnu færre i årene forud. Det er tegn på, at den økonomiske situation er kraftigt forværret for mange svineproducenter. , I 2015 var det bedrifter kun med slagtesvin, som klarede sig økonomisk bedst, mens bedrifter med søer og smågriseproduktion klarede sig dårligst , -, se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:314, ,, Regnskabsstatistik for landbrug 2015, ., Antal konkursramte bedrifter, , 2013, 2014, 2015, 1. halvår 2016, Bedrifter med avl af smågrise, 5, 9, 23, 27, Bedrifter med produktion af slagtesvin, 8, 11, 8, 10, Anm.: Specialkørsel fra konkursstatistikken., Svinebestanden, , 2015, 2016, Ændring, 1. juli 2015, , 1. juli, 1. okt., 1. jan., 1. april, 1. juli, - 1. juli 2016, , 1.000 stk., pct., Svin i alt, faktiske tal, 12, 645, 12, 856, 12, 702, 12, 418, 12, 313, -332, -2,6, Avlsorner , 11, 11, 11, 11, 10, -1, -9,1, Søer i alt: , 1, 031, 1, 023, 1, 016, 1, 000, 998, -33, -3,2, Gylte , 191, 186, 191, 186, 186, -5, -2,6, Andre drægtige , 593, 594, 586, 573, 574, -19, -3,2, Diegivende , 210, 209, 205, 206, 204, -6, -2,9, Golde , 37, 34, 34, 35, 34, -3, -8,1, Udsættersøer og orner til slagtning, 6, 6, 7, 7, 6, 0, 0,0, Sopolte , 217, 222, 221, 217, 218, 1, 0,5, Pattegrise ved søerne , 2, 613, 2, 589, 2, 474, 2, 474, 2, 460, -153, -5,9, Fravænnede svin under 50 kg , 5, 777, 5, 871, 5, 826, 5, 700, 5, 718, -59, -1,0, Slagtesvin, 50 kg og derover , 2, 990, 3, 134, 3, 147, 3, 009, 2, 903, -87, -2,9, Svin i alt, sæsonkorrigerede tal, 12, 561, 12, 778, 12, 524, 12, 594, 12, 522, •, •, Svinebestanden 1. juli 2016, 8. august 2016 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 8. februar 2017, Alle udgivelser i serien: Svinebestanden, Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Svinebestanden bliver opgjort på grundlag af en stikprøvetælling blandt alle landbrugsbedrifter med svin. Bestanden kan være påvirket af forskydninger i slagtningerne i forbindelse med helligdage., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Svinebestanden, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=26495

NYT: Produktion af energitræ stiger

1. november 2016, Hugsten i de danske skove er steget med 3 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen kan henføres til en større produktion af energitræ, som er steget med 11 pct. eller 0,2 mio. m, 3, . 48 pct. af hugsten i 2015 var energitræ mod 45 pct. i 2014. Produktionen af energitræ er firedoblet set over en periode på tolv år. Energitræ bliver hovedsageligt brugt i kraftvarmeværker. Hugsten af gavntræ er derimod faldet med 6 pct. fra 2014 til 2015. Gavntræ finder fx anvendelse i møbelindustrien og til fremstilling af papir., Øget efterspørgsel efter træ, Den store stigning i hugsten af energitræ kan forklares med en politisk målsætning om, at en større del af energiforsyningen i Danmark skal komme fra biomasse, som også omfatter træ. Dermed har de danske kraftvarmeværker øget deres efterspørgsel efter træ. Læs mere hos , Energistrategi_2015.pdf, ., Stigende hugst på øerne, 70 pct. af det danske skovareal befinder sig i Jylland. De jyske skove står også for 68 pct. af hugsten. Stigningen i hugsten fra 2014 til 2015 finder dog sted blandt fynske og østdanske skove, som har øget deres hugst med 10 pct. - en stigning, som omfatter både energi- og gavntræ. , Hugsten kan være påvirket af stormfald, Udviklingen i hugsten i de enkelte år kan være påvirket af stormfald. Fx var der en kraftig orkan 8. januar 2005, som væltede store skovarealer i Nord- og Midtjylland. Dermed blev hugsten i Danmark i 2005 57 pct. større end i 2004. Se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 376 fra 2006, . , Beskæftigelsen i skovbruget, Skovbruget er et primært erhverv, hvilket vil sige virksomhed, der direkte udnytter naturens ressourcer. Den primære sektor omfatter også landbrug, fiskeri og råstofindvinding. Skovbruget i Danmark beskæftiger ca. 6.000 mennesker, heraf 12 pct. i offentligt ejede skove. Dermed er det et langt mindre erhverv end landbruget, der beskæftiger over ti gange så mange og er vores største primære erhverv. Over årene har skovbruget dog øget sin andel af beskæftigelsen i de primære erhverv fra 2 pct. i 1970 til 8 pct. i 2014. I denne periode er beskæftigelsen i de primære erhverv faldet med 70 pct., og kun 3 pct. af alle beskæftigede arbejder i disse erhverv. Skovbruget bidrager til samfundsøkonomien med en bruttofaktorindkomst på 2,1 mia. kr. For landbruget er bruttofaktorindkomsten 28,8 mia. kr., Hugsten fordelt efter landsdele, , 2014, 2015, , Øerne, Jylland, Hele, landet, Øerne, Jylland, Hele, landet, , 1.000 m, 3, Hugst i alt , 1, 128, 2, 673, 3, 801, 1, 236, 2, 679, 3, 915, Gavntræ, 598, 1, 134, 1, 733, 613, 1, 024, 1, 637, Energitræ, 354, 1, 353, 1, 707, 452, 1, 446, 1, 898, Brænde, 176, 185, 361, 171, 209, 380, Løvtræ i alt, 514, 316, 830, 627, 383, 1, 010, Gavntræ i alt, 157, 47, 205, 209, 56, 264, Finér- og savværkskævler, 108, 32, 140, 144, 38, 183, Industritræ, 41, 10, 51, 53, 11, 64, Andet gavntræ, 8, 5, 14, 12, 6, 18, Brænde, 169, 102, 271, 162, 107, 269, Energitræ , 188, 167, 355, 256, 220, 477, Nåletræ i alt, 614, 2, 357, 2, 971, 609, 2, 296, 2, 905, Gavntræ i alt , 441, 1, 087, 1, 528, 404, 969, 1, 373, Uafkortet tømmer, 17, 130, 148, 22, 111, 132, Korttømmer, 239, 656, 895, 209, 530, 739, Industritræ, 176, 250, 425, 164, 285, 449, Andet gavntræ, 9, 52, 60, 9, 44, 53, Brænde , 7, 83, 90, 10, 101, 111, Energitræ , 166, 1, 187, 1, 353, 196, 1, 226, 1, 421, , 1.000 ha, Skovareal, 181, 440, 620, 185, 440, 625, Beskæftigelsen i de primære erhverv, , Skovbrug , Landbrug, Fiskeri, Råstof-, indvinding, Primære , erhverv, i alt, , antal personer, 1970, 4, 315, 236, 339, 10, 991, 3, 864, 255, 509, 1980, 4, 549, 177, 610, 7, 786, 4, 230, 194, 175, 1990, 3, 963, 125, 036, 6, 470, 4, 159, 139, 628, 2000, 4, 596, 82, 702, 4, 961, 3, 903, 96, 162, 2010, 5, 266, 64, 330, 2, 688, 4, 632, 76, 916, 2014, 5, 890, 63, 191, 2, 574, 4, 479, 76, 134, Kilde: Statistikbanken , NABB69, ., Hugsten i skove og plantager 2015, 1. november 2016 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2017, Alle udgivelser i serien: Hugsten i skove og plantager, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Næsten alle skove på 50 ha og derover indgår i tællingen, mens der for mindre skove er tale om en beregning. Hugst er den mængde træ, der i kalenderåret er taget ud af skoven og klargjort til levering. Hugsten er for alle træarter omregnet til kubikmeter fastmasse, som er træindholdet i én rummeter nåletræ uden luft., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Hugsten i skove og plantager, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23275

NYT: Fald i produktionen af økologisk mælk

2. juni 2015, I første kvartal var 8,8 pct. af den totale produktion af mælk økologisk. I forhold til første kvartal sidste år er det et fald, idet andelen da var 9,7 pct. Produktionen af økologisk mælk er faldet 11,1 pct. i forhold til samme kvartal sidste år, mens den totale produktion af mælk er faldet 1,6 pct., Produktionen af mælk faldt, Den samlede mælkeproduktion var 1.261,5 mio. kg. i første kvartal, hvilket svarer til et fald på 1,6 pct. i forhold til samme kvartal året før. Produktionen af økologisk mælk var 110,5 mio. kg, et fald 11,1 pct. Den samlede mælkeproduktion har en stabil udvikling, hvilket skyldes, at mængden har været reguleret af den tildelte EU-kvote. Kvotesystemet er ophørt fra 1. april 2015., Animalske salgsprodukter, mængdeindeks, , Vægte, 2010, 2014, 2015, Ændring, 1. kvt. 2014, , , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., - 1. kvt. 2015, , promille, 2010 = 100, pct., Animalske salgsprodukter, 1, 634, 103,1, 117,0, 101,4, 96,3, 104,7, 1,6, Kvæg, 42, 102,8, 106,2, 89,6, 101,5, 99,1, -3,6, Svin, 340, 102,1, 125,2*, 104,1*, 91,2*, 106,8*, 4,6, Fjerkræ, 25, 103,2, …, …, …, .., .., Mælk, 213, 104,5, 105,4, 99,3, 103,8, 102,8, -1,6, Æg, 11, 107,4, …, …, …, .., .., 1, Pelsdyr er en årsopgørelse og indgår derfor ikke , * Foreløbige tal., En lille stigning i den samlede animalske produktion, Mængdeindekset for animalsk produktion steg med 1,6 pct. i første kvartal i forhold til samme kvartal året før. Det skyldes, at produktionen af mælk og kvæg faldt med 1,6 pct. og 3,6 pct., mens svin steg 4,6 pct. Produktionen af animalske produkter lå på et højere niveau end i 2010, undtagen for kvæg., Animalsk produktion, , 2014, 2015, , Ændring, 1. kvt. 2014, , 1. kvt., Januar, Februar, Marts, 1. kvt., , - 1. kvt. 2015, , 1.000 stk., , pct., Kvæg, , , , , , , , Samlet produktion, 136,8, 46,8, 38,7, 42,9, 130,2, , -4,8, Slagtninger, 1, 123,1, 43,1, 34,4, 39,0, 116,4, , -5,4, Eksport af levende kvæg til slagtning, 13,7, 3,8, 4,3, 4,0, 12,0, , -12,5, Heraf kalve, 11,9, 3,2, 2,5, 2,4, 8,2, , -31,2, , mio. kg, , , Produktion af okse- og kalvekød, 34,9, 12,2, 10,1, 11,3, 33,6, , -3,7, , 1.000 stk., , , Svin *, , , , , , , , Samlet produktion, 7.391,5, 2.969,2, 2.557,3, 2.409,3, 7.935,8, , 7,4, Slagtninger, 1, 4.756,0, 1.985,7, 1.563,3, 1.381,4, 4.930,3, , 3,7, Eksport af levende svin , 2.635,5, 983,6, 994,0, 1.028,0, 3.005,5, , 14,0, Heraf smågrise, 2.533,8, 951,7, 957,7, 993,2, 2.902,5, , 14,6, , mio. kg, , , Produktion af svinekød, 489,7, 203,6, 163,7, 146,5, 513,8, , 4,9, , 1.000 stk. , , , Fjerkræ, , , , , , , , Slagtninger på slagterier, 26.130, …, …, …, .., , .., , mio. kg, , , Mælk, , , , , , , , Samlet produktion, 2, 1.281,5, 430,8, 406,2, 424,5, 1.261,5, , -1,6, Heraf økologisk, 124,2, 38,1, 35,5, 36,8, 110,5, , -11,1, 1, Inkl. slagtninger hos producenter., 2, Årligt skønnet forbrug af mælk hos producenter er 75 mio. kg til foder og 4,3 mio. kg til konsum., * Januar, februar, marts og 1. kvt. 2015 er foreløbige tal., Animalsk produktion (kvt.) 1. kvt. 2015, 2. juni 2015 - Nr. 273, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2015, Alle udgivelser i serien: Animalsk produktion (kvt.), Kontakt, Mona Larsen, , , tlf. 24 81 68 47, Kilder og metode, Oplysningerne om mængder indsamles hos aftagerne af animalske produkter, Fødevare- styrelsen og Landbrug & Fødevarer. Eksporten opgøres i den officielle udenrigshandelsstatistik, suppleret med oplysninger fra landbrugets afgiftsfonde. Slagtningerne hos producenterne fastsættes skønsmæssigt. Kilderne er mere konkret beskrevet i statistikdokumentationerne., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Animalske landbrugsprodukter, Pelsdyrproduktion (Afsluttet), Pris- og mængdeudvikling i jordbruget (Afsluttet), Slagtedyr og kødproduktion, Ægproduktion, Landbrugs- og gartneritællingen, Mælk og mejeriprodukter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19357

NYT: Jordbrugets gæld nedbragt med 9 mia. kr.

24. oktober 2016, Kontantværdien af jordbrugets samlede gæld ultimo 2015 er opgjort til 343 mia. kr. Gælden er dermed faldet med 2,7 pct. i forhold til 2014. Indtjeningen i jordbruget faldt fra 2014 til 2015, men på trods af det lykkedes det jordbruget at nedbringe gælden. I 2015 var bruttoproduktionen på 74,5 mia. kr. mod 82,0 mia. kr. i 2014. Renten er fortsat historisk lav, hvilket gør at jordbruget har lettere ved at håndtere gælden. Store dele af gælden er dog optaget i variabelt forrentede lån, hvilket gør jordbruget følsomt over for rentestigninger., Lavere gennemsnitlig rente, Jordbruget betalte i 2015 i gennemsnit 2,43 pct. i rente, bidrag og omkostninger af gældens kontantværdi ved årets udgang, hvilket er 0,21 procentpoint lavere end i 2014. Det skal dog understreges, at renten er beregnet i forhold til kontantværdien af gælden, som i sig selv er påvirket af renteudviklingen., Jordbrugets renteudgifter er for 2015 opgjort til 8,3 mia. kr. mod 9,3 mia. kr. i 2014, et fald på 10,4 pct. Omkostningerne ved swap (renteaftaler) er ikke medregnet i de samlede renteudgifter. Renteudgifterne til realkredit, som er den største rentepost, faldt med 9,9 pct. i forhold til 2014., Renteudgifterne var på sit højeste nogensinde i 2008 med 16,8 mia. kr. Siden da er renteudgifterne halveret til , 8,3 mia. kr. i 2015., Mere gæld som rentetilpasningslån, Siden finanskrisen i 2008 har der været en vandring af lån fra eurolån til rentetilpasningslån i danske kroner. Jordbruget har afviklet for 12,4 mia. kr. realkreditlån i euro og for 1,2 mia. kr. fastforrentede realkreditlån, mens der er optaget for 8,3 mia. kr. rentetilpasningslån. I forhold til 2014 faldt realkreditgælden med 2,1 pct. og pengeinstitutgælden med 6,3 pct. , Jordbrugets renteudgifter og gæld, løbende priser, , 2011, 2012, 2013, 2014, 2015, , mio. kr., Renteudgifter i alt , 11, 382, 10, 984, 9, 195, 9, 283, 8, 320, Låneomkostninger, 332, 372, 365, 422, 393, Realkredit, 6, 863, 6, 111, 4, 566, 4, 540, 4, 090, Pengeinstitut, 3, 734, 3, 985, 3, 782, 3, 755, 3, 386, Andet, 453, 516, 483, 567, 451, Realiseret tab ved swap mv., 1, 875, 1, 035, 819, 701, 987, Gæld i alt ultimo, 347, 930, 352, 578, 346, 113, 352, 431, 342, 980, Realkreditinstitut, 1, 253, 668, 258, 303, 251, 893, 254, 607, 249, 305, Alm. Realkreditlån, 31, 728, 31, 439, 26, 716, 29, 542, 28, 380, Rentetilpasningslån, 71, 002, 86, 118, 102, 574, 129, 342, 137, 627, Euro-lån, 150, 939, 140, 746, 122, 603, 95, 724, 83, 299, Pengeinstitut, 2, 69, 591, 68, 164, 66, 800, 70, 931, 66, 493, Lån i danske kroner, 45, 200, 48, 012, 50, 969, 55, 505, 53, 720, Lån i udenlandsk valuta, 19, 532, 14, 752, 11, 996, 10, 783, 9, 329, Anden gæld, 24, 671, 26, 112, 27, 420, 26, 893, 27, 182, Gennemsnitlig rente og bidrag i pct., 3,27, 3,12, 2,66, 2,63, 2,43, Indeks, absolut, indeks 2010 = 100, Renteudgifter, 102,3, 98,7, 82,6, 83,4, 74,8, Gæld i alt, 98,0, 99,3, 97,5, 99,2, 96,6, Realkreditlån, 97,1, 98,8, 96,4, 97,4, 95,4, Pengeinstitut, 99,9, 97,9, 95,9, 101,8, 95,5, Anden gæld, 102,2, 108,2, 113,6, 111,4, 112,6, 1, Fra 2012 indgår regulering til kontantværdi i værdien., 2, Fra 2011 indgår markedsværdien for swap-aftaler (renteaftaler) i værdien., Jordbrugets renter og gæld 2015, 24. oktober 2016 - Nr. 444, Hent som PDF, Næste udgivelse: 17. november 2017, Alle udgivelser i serien: Jordbrugets renter og gæld, Kontakt, Henrik Bolding Pedersen, , , tlf. 20 57 88 87, Kilder og metode, Opgørelsen af renter og gæld er i løbende priser og omfatter hele jordbrugssektoren og er baseret på data fra regnskabsstatistik for jordbrug (landbrug og gartneri). Statistikken omfatter fra 2020 bedrifter med mindst 25.000 euro i standardoutput (en omsætning svarende til ca. 187.500 kr.). Før 2020 omfattede statistikken bedrifter med mindst 15.000 euro i standardoutput. For at tage højde for små bedrifter under bundgrænsen er tallene for 2023 forhøjet med 4,54 pct., hvor der er taget højde for, at gælden pr. hektar er lavere på små bedrifter. Gælden, som er opgjort til kontantværdi ved udgangen af året, inkluderer også gæld vedrørende stuehuse og andre ikke jordbrugsmæssige aktiver., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Regnskabsstatistik for jordbrug, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=23071

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation