Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1941 - 1950 af 2418

    NYT: 3 ud af 4 unge bruger generativ AI

    It-anvendelse i befolkningen 2025

    It-anvendelse i befolkningen 2025, I 2025 bruger 48 pct. af befolkningen generative AI-værktøjer, og der er en tydelig forskel på tværs af køn og især alder. Særligt mænd og de yngre aldersgrupper bruger generative AI-værktøjer, hvor 52 pct. af mændene og 77 pct. af de 16-24 årige har brugt det inden for de seneste tre måneder. Brugen af generative AI-værktøjer er markant faldende med alderen, og kun 15 pct. af de 65-74-årige har brugt det. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om generativ AI, hvor der spørges til, om man har brugt generativ AI inden for de sidste 3 måneder, i hvilke sammenhænge, man anvender generativ AI samt årsager til, hvorfor man ikke anvender værktøjerne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , De mest anvendte AI-værktøjer i 2025, Når 48 pct. af befolkningen bruger AI-værktøjer, svarer det til ca. 2,1 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. , Generativ AI kan være værktøjer som ChatGPT, Bing Chat, Bard, LLaMa, Midjourney eller DALL-E. ChatGPT var det værktøj, som flest brugte. 9 ud af 10 brugere af generativ AI svarer at de anvender ChatGPT. Det næstmest udbredte AI-værktøj var Microsoft Copilot (30 pct.)., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2025, Det er mest til private formål, befolkningen bruger generativ AI, Blandt brugerne mellem 16-74 år er det mest til private formål, at man anvender generativ AI. 7 ud af 10 har anvendt generativ AI til private formål. Lidt over halvdelen af brugerne af generativ AI har anvendt værktøjerne i arbejdsøjemed, mens 37 pct. har angivet, at de har anvendt generativ AI i forbindelse med uddannelse. Mænd er hyppigere brugere af AI-værktøjer til private formål, da tre ud af fire mænd mod 68 pct. af kvinderne anvender værktøjerne til private formål. Det samme gælder arbejdsøjemed, hvor det er 61 pct. af mændene mod hver anden kvinde. Omvendt er der flere kvinder, der anvender værktøjerne i uddannelsesøjemed. Her bruger 40 pct. af kvinderne generativ AI mod hver tredje mand., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Årsager til ikke at anvende generativ AI, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvorfor man ikke har anvendt generative AI-værktøjer. 51 pct. af befolkningen har ikke anvendt generativ AI. Ud af disse angav næsten 3 ud af 4, at årsagen til ikke at anvende generativ AI er, at man ikke har brug for det. Opgjort på køn angiver 74 pct. af mændene og 69 pct. af kvinderne, at de ikke havde brug for generativ AI. Af øvrige årsager angiver 23 pct., at det er for kompliceret, 21 pct. udtrykker bekymring for sikkerhed og beskyttelse af personlige data. 10 pct. siger, at man ikke vidste, at der fandtes sådanne værktøjer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Nyt fra Danmarks Statistik, 28. august 2025 - Nr. 248, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. august 2026, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51815

    Nyt

    NYT: Flere virksomheder varetager egen it-sikkerhed

    It-anvendelse i virksomheder 2025

    It-anvendelse i virksomheder 2025, Andelen af virksomheder, der selv varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget fra 2024 til 2025. I 2024 brugte halvdelen af virksomheder med mindst 10 ansatte egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens det i 2025 er næsten 3 ud af 5 virksomheder. Modsat er andelen af virksomheder, der bruger eksterne leverandører til varetagelsen af it-sikkerhed, faldet fra 73 pct. i 2024 til 68 pct. i 2025. Generelt anvender virksomheder fortsat mest eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Inden for alle størrelsesgrupper håndteres it-sikkerhed i stigende grad internt, Andelen af virksomheder, der anvender egne medarbejdere til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er steget på tværs af alle størrelsesgrupper fra 2024 til 2025. Især i de små virksomheder med 10-49 ansatte er brugen af egne ansatte øget med en stigning fra 45 pct. af virksomhederne i 2024 til 55 pct. i 2025. Modsat er brugen af eksterne leverandører faldet på tværs af alle størrelsesgrupper. , Særligt store virksomheder udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter internt, Andelen af virksomheder, der bruger både egne medarbejdere og eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, er størst blandt virksomheder med mindst 250 ansatte. Virksomheder i størrelseskategorierne '100-249 ansatte' og 'mindst 250 ansatte' benytter i 2025 i højere grad egne ansatte end eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. I 2025 angiver mere end 4 ud af 5 virksomheder med 100-249 ansatte, at egne medarbejdere udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter, mens 3 ud af 4 af virksomhederne i samme størrelsesgruppe bruger eksterne leverandører. For virksomheder med 250 ansatte og derover er det mere end 9 ud af 10 virksomheder, der bruger egne medarbejdere, mens 83 pct. bruger eksterne medarbejdere., Branchemæssige forskelle på varetagelse af it-sikkerhed, På tværs af brancher ses en forskel i, hvem der udfører it-sikkerhedsmæssige aktiviteter for virksomheden, ., Særligt i forhold til brugen af egne ansatte til varetagelsen af it-sikkerhed ses en forskel mellem brancherne. Mere end 9 ud af 10 virksomheder inden for information og kommunikation har i 2025 egne ansatte, som varetager it-sikkerhedsmæssige aktiviteter. Modsat udfører kun en tredjedel af virksomhederne inden for bygge og anlæg it-sikkerhedsmæssige aktiviteter ved hjælp af egne ansatte. Forskellene mellem brancherne er mindre, når det gælder brugen af eksterne leverandører til it-sikkerhed. Her anvender virksomheder inden for information og kommunikation i lavere grad eksterne leverandører i forhold til andre brancher. 58 pct. af virksomhederne inden for information og kommunikation bruger eksterne leverandører, mens 77 pct. inden for industri anvender eksterne leverandører til at udføre it-sikkerhedsmæssige aktiviteter., Nyt fra Danmarks Statistik, 5. september 2025 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Anne Sofie Hummelmose, , , tlf. 21 15 35 55, Kilder og metode, It-anvendelse i virksomheder er en årlig opgørelse af danske virksomheders brug af it. Statistikken opgør udbredelse og anvendelse af it, herunder brug af it-teknologier og elektronisk handel. Stikprøven består af ca. 4.000 virksomheder og dækker virksomheder i de private, ikke-finansielle byerhverv med mindst ti fuldtidsansatte., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51817

    Nyt

    NYT: Fald i inflationen

    Forbruger- og nettoprisindeks december 2025

    Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, dec. 2024 - dec. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, dec. 2024 - dec. 2025, Se tabel, Forbruger- og nettoprisindeks december 2025, I december steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,9 pct. i forhold til samme måned året før. I november var den tilsvarende stigning 2,1 pct. Det er produktgruppen , fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, , der bidrager mest til inflationen. Under nævnte produktgruppe er det hovedsageligt kød, der bidrager til inflationen i december. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 2,2 pct. i december, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I november havde kerneinflationen en årsstigning på 2,3 pct., Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, Især pakkerejser trak indekset ned den seneste måned, Fra november til december faldt forbrugerprisindekset med 0,4 pct. Isoleret set trak prisfald på især pakkerejser, kød og benzin indekset ned med 0,21 procentpoint. Modsat trak prisstigninger på bl.a. sommerhusleje, andre tjenester i forbindelse med bil og IT-udstyr indekset op med 0,16 procentpoint., Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint,  , Nov. - dec. 2025,  ,  , Dec. 2024 - dec. 2025,  ,  , pct. ,  ,  ,  , pct., Månedlig ændring i,  ,  ,  , Årlig ændring i forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset,  , -0,4,  , (inflation),  , 1,9,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point ,  ,  , vægt i , FPI , i pct., vækst-, bidrag , i procent-, point , Største positive bidrag,  ,  ,  , Største positive bidrag,  ,  , Sommerhusleje, 0,58, 0,08,  , Husleje, 21,08, 0,48, Leje og leasing bil, 1,16, 0,05,  , Fødevarer, 11,05, 0,35, IT-udstyr, 0,96, 0,03,  , Tjenester ifm. kultur, 3,07, 0,19, Største negative bidrag,  ,  ,  , Største negative bidrag,  ,  , Pakkerejser, 0,93, -0,09,  , Elektricitet, 2,22, -0,25, Kød, 2,52, -0,07,  , Gas, 0,40, -0,08, Benzin, 1,56, -0,05,  , Nye biler, 2,16, -0,05, Kilde: Beregninger baseret på , www.statistikbanken.dk/pris111, Skift af nomenklatur, Forbruger- og nettoprisindekset for december er sidste offentliggørelse på klassifikationen ECOICOP ver. 1, da indekset for januar 2026 og fremadrettet i stedet følger ECOICOP ver. 2. Vi vil i løbet af den næste uge offentliggøre formatet på de nye statistikbanktabeller, som fra 10. februar vil erstatte de eksisterende statistikbanktabeller for forbruger- og nettoprisindekset samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks. Samtidig vil vi offentliggøre tilbageberegnet forbruger- og nettoprisindeks med de omtalte klassifikationsændringer og ændre indeksreferenceåret til 2025=100. Der vil i de eksisterende statistikbanktabeller blive indsat referencer til de nye statistikbanktabeller. Ændringen sker som led i, at det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også ændres. Det er også muligt at læse mere om skiftet af klassifikationen for HICP her: , https://ec.europa.eu/eurostat/web/hicp/information-data, . , Cypern havde den laveste EU-harmoniserede inflation i november, Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,9 pct. i december. Tallene for december er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i november faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,4 pct. fra 2,5 pct. i oktober. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i november var Cypern med 0,1 pct., Frankrig med 0,8 pct. og Italien med 1,1 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i november var Rumænien med 8,6 pct., Estland med 4,7 pct. og Kroatien med 4,3 pct. Danmarks EU-harmoniserede inflation var 2,0 pct. i november. , Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for december udkommer 19. januar 2026. De kan ses på Eurostats hjemmeside: , Inflation in the euro area, og i Eurostats database: , Harmonised indices of consumer prices, ., Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP),  ,  , 2024, 2025, Ændring,  , Vægte , pr. januar , 2025, Dec.,  , Nov.,  , Dec.,  , Nov. , - dec. , 2025,  , Nov. , 2024, - nov. , 2025, Dec. , 2024, - dec. , 2025, Gns., 2024, - gns., 2025,  ,  , Indeks, 2015 = 100, pct., Forbrugerprisindeks i alt, 100,00, 118,9, 121,7, 121,2, -0,4, 2,1, 1,9, 1,9, Fødevarer og ikke-alkoholiske,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , drikkevarer, 12,68, 129,7, 137,1, 134,3, -2,0, 3,5, 3,5, 4,9, Alkoholiske drikkevarer og tobak, 3,26, 132,5, 137,5, 135,3, -1,6, 2,0, 2,1, 1,0, Beklædning og fodtøj, 4,59, 98,5, 98,0, 98,3, 0,3, -0,6, -0,2, -0,5, Boligbenyttelse, el og varme, 29,48, 120,7, 122,5, 122,2, -0,2, 1,2, 1,2, 1,9, Boligudstyr, ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , husholdningstjenester, 4,75, 104,1, 103,6, 102,8, -0,8, -0,1, -1,2, -0,2, Sundhed, 3,00, 113,8, 115,1, 115,8, 0,6, 2,4, 1,8, 1,9, Transport, 13,69, 117,6, 119,4, 119,0, -0,3, 1,4, 1,2, 0,5, Kommunikation, 2,32, 85,9, 90,7, 92,5, 2,0, 7,6, 7,7, 3,6, Fritid og kultur, 11,16, 113,8, 117,2, 115,8, -1,2, 1,9, 1,8, 1,4, Uddannelse, 0,89, 134,6, 140,0, 140,0, 0,0, 4,0, 4,0, 3,8, Restauranter og hoteller, 5,96, 131,6, 133,7, 135,9, 1,6, 4,0, 3,3, 1,9, Andre varer og tjenester, 8,22, 119,9, 123,5, 123,9, 0,3, 3,0, 3,3, 2,6, Varer, 49,03, 115,2, 116,8, 115,7, -0,9, 0,7, 0,4, 1,0, Tjenester, 50,97, 121,3, 125,2, 125,4, 0,2, 3,4, 3,4, 2,7, Forbrugerprisindeks,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ekskl. energi og,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ikke-forarbejdede fødevarer, 87,80, 117,2, 120,0, 119,8, -0,2, 2,3, 2,2, 2,0,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nettoprisindeks i alt, •, 119,2, 122,0, 121,6, -0,3, 2,2, 2,0, 1,9, HICP i alt, •, 119,1, 121,9, 121,4, -0,4, 2,0, 1,9, 1,8, HICP-CT i alt, •, 118,5, 121,1, 120,6, -0,4, 1,9, 1,8, 1,7, Kilde: , www.statistikbanken.dk/pris111, , , pris114, , , pris117, og , pris118, Inflationen i Danmark , (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset), +1,9 %, dec. 2024 - dec. 2025, Se tabel, Kerneinflationen i Danmark, (Procentvis årlig stigning i forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer), +2,2 %, dec. 2024 - dec. 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 12. januar 2026 - Nr. 8, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. februar 2026, Kontakt, Maya Drewsen, , , tlf. 20 36 69 89, Christian Lindeskov, , , tlf. 21 22 28 57, Kilder og metode, Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT), Forbrugerprisindeks, Huslejeundersøgelsen, Nettoprisindeks, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51961

    Nyt

    NYT: Mest CO2 fra biomasse fra energiforsyning

    Emissionsregnskab 2024

    Emissionsregnskab 2024, CO, 2, fra afbrænding af biomasse i energiforsyningen er steget siden 1990, og det udgør i 2024 10,3 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter. Det er ca. tre gange så meget som drivhusgasser fra fossile kilder. Stigningen kan primært forklares ved stigende anvendelse af skovflis, træpiller og halm jf. , Elbiler kan ses i husholdningernes energiforbrug, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:182). De samlede udledninger af drivhusgasser fra energiforsyning er faldet fra 26,2 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 1990 til 13,6 i 2024, svarende til et fald på 48 pct. Faldet i de samlede udledninger fra energiforsyning hænger sammen med stigning i vind- og solenergi. Produktionen i energiforsyning er steget 41 pct. siden 1990., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Landbrugets udledninger af metan og lattergas er faldet de seneste fem år, Udledningen af metan og lattergas fra landbrug er faldet de seneste fem år, mens udledningen af CO, 2, er på samme niveau. Udledningen af metan er faldet fra 8,0 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 7,2 i 2024, svarende til et fald på 11 pct. Det skyldes især færre svin og forbedret håndtering af husdyrgødning. Udledningen af lattergas er faldet fra 4,7 mio. ton CO, 2, -ækvivalenter i 2020 til 3,9 i 2024, svarende til et fald på 17 pct. Det skyldes mindre frigivelse af lattergas fra landbrugsjord, fordi der er tilført mindre kvælstof som gødning og afgrøderester. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Drivhusgas-intensitet er højest i plast-, glas- og betonindustrien, Drivhusgas-intensiteten udtrykker udledning af drivhusgasser (målt i CO, 2, -ækvivalenter) i forhold til den økonomiske aktivitet (her målt som produktion i mio. kr.). Plast-, glas- og betonindustri ligger i toppen blandt industribrancherne med 51 ton CO, 2, -ækv. pr. mio. kr., fulgt af olieraffinaderier mv. med 40 ton CO, 2, -ækvivalenter pr. mio. kr. De laveste intensiteter findes i medicinalindustri og elektronikindustri med henholdsvis 0,15 og 0,19 ton CO, 2, -ækv pr. mio. kr. , Brancherne med de høje drivhusgas-intensiteter er kendetegnet ved at have meget varmekrævende processer og store procesemissioner. Procesemissionerne kan fx være forbrug af kalk, der ved opvarmning frigiver CO, 2, . Brancherne med de lave intensiteter er kendetegnet ved primært forbrug af el som energikilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, og , nabp36, Nyt fra Danmarks Statistik, 15. september 2025 - Nr. 266, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. september 2026, Kontakt, Leif Hoffmann, , , tlf. 23 69 58 63, Thomas Eisler, , , tlf. 20 56 92 83, Kilder og metode, Opstillingen af emissionsregnskabet foretages ved at tage udgangspunkt i Danmarks Statistiks energiregnskab for Danmark samt branche- og energivarespecifikke emissionskoefficienter, der indhentes eller beregnes på baggrund af oplysninger fra DCE, Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet. Der suppleres desuden med oplysninger fra DCE om ikke-energirelaterede udslip. Drivhusgasemissionen inkluderer udledning af kuldioxid (CO2) inkl. og ekskl. biomasse, metan (CH4), lattergas (N2O) og F-gasser (HFC, PFC og SF6). Data for seneste år er foreløbige, og de er baseret på det seneste Energiregnskab for Danmark samt emissionskoefficienter og ikke-energirelaterede emissioner fra året før, hvor sidstnævnte dog er fremskrevet med indikatorer, fx landbrugets husdyrbestand og produktionsindeks for beton- og teglværksindustrien., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Emissionsregnskab, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52042

    Nyt

    NYT: Fremgang i fortsat negativ forbrugertillid

    Forbrugerforventninger december 2025

    Forbrugertillidsindikatoren, -17,3, december 2025, +2,8, fra november til december 2025, Se tabel, Forbrugerforventninger december 2025, Forbrugertillidsindikatoren er i december på minus 17,3, hvilket er en fremgang i forhold til sidste måned. Året 2025 slutter hermed med et årsgennemsnit på minus 16,7, hvilket er et fald i forhold til 2024, hvor det lå på minus 7,8. Fire ud af fem indikatorer, der tilsammen danner forbrugertilliden, er gået frem siden sidste måned. Indikatoren om forbrugernes forventning til deres egen nuværende økonomiske situation er omtrent det samme som i november. Forbrugertilliden belyser befolkningens syn på den nuværende og fremtidige økonomiske situation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Vurderingen af Danmarks nuværende økonomiske situation, er gået frem, Forbrugerne vurderer, at Danmarks økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. I december ligger indikatoren på minus 28,7, hvilket er en fremgang i forhold til november, hvor den lå på minus 34,4. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 28,9. Forbrugerne vurderer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation i dag er dårligere end for et år siden. Indikatoren ligger i december på minus 15,7. Gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på minus 14,8. , Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomi bliver dårligere det næste år, Forbrugerne forventer, at Danmarks økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger på minus 21,0, hvilket er en fremgang i forhold til november, hvor den lå på minus 27,2. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 24,0. Forbrugerne forventer ligeledes, at familiens egen økonomiske situation om et år vil være dårligere end i dag. Indikatoren ligger i december på minus 4,0. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 5,4. , Forbrugerne holder fortsat igen med køb af større forbrugsgoder, Forbrugerne vurderer fortsat, at det ikke er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder i øjeblikket. Indikatoren ligger på minus 17,3. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er minus 17,5., Forbrugerne oplever stadig højere priser, Forbrugerne oplever, at priserne i dag er noget højere end for et år siden. Indikatoren ligger i november på 50,8. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 54,2., Indikatoren om, hvordan priserne vil udvikle sig i løbet af de næste 12 måneder, er 26,1. Det indikerer, at forbrugerne forventer, at priserne kommer til at stige i nogenlunde samme tempo i løbet af det næste år, som de gør på nuværende tidspunkt. Gennemsnittet for de sidste seks måneder ligger på 31,3., I statistikbanken kan den faktiske prisudvikling i forbrugerprisindekset ses og følges hver måned på , www.statistikbanken.dk/pris111, og i seneste Forbruger- og nettoprisindeks , Inflationen er uændret i november, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:352)., Forbrugerne forventer fortsat stigende arbejdsløshed, Forbrugerne forventer fortsat, at arbejdsløsheden vil være steget om et år sammenlignet med i dag. Indikatoren ligger på 15,7, mens gennemsnittet for de seneste seks måneder ligger på 14,4., Udvikling i forbrugertillidsindikatoren,  , 2023, 2024, 2025, 2025,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Forbrugertillidsindikatoren, -15,6, -7,8, -16,7, -15,7, -17,2, -18,7, -19,5, -20,1, -17,3, Hvordan er familiens økonomiske situation i dag sammenlignet med for et år siden?, -20,5, -8,4, -11,8, -11,1, -13,0, -19,3, -14,3, -15,1, -15,7, Hvordan tror du, familiens økonomiske situation vil være om et år sammenlignet med i dag? , 2,0, 2,8, -4,7, -5,8, -5,4, -6,7, -6,0, -4,3, -4,0, Hvordan synes du, den økonomiske situation for Danmark er i dag sammenlignet med for et år siden?, -25,8, -8,6, -25,7, -21,9, -26,3, -29,1, -32,9, -34,4, -28,7, Hvordan tror du, at den økonomiske situation for Danmark vil være om et år sammenlignet med i dag?, -1,5, -7,4, -25,5, -23,5, -25,5, -21,7, -25,0, -27,2, -21,0, Mener du, at det for øjeblikket er fordelagtigt at anskaffe større forbrugsgoder som fjernsyn, vaskemaskine eller lignende, eller er det bedre at vente?, -32,3, -17,5, -16,0, -16,0, -15,9, -16,8, -19,5, -19,5, -17,3, Anm. 1: Forbrugertillidsindikatoren er et simpelt gennemsnit af nettotallene for de fem spørgsmål i denne tabel. , Anm: 2: Nettotallene tildeles svaret meget bedre værdien 100, lidt bedre værdien 50, uændret værdien 0, lidt dårligere værdien -50 og meget dårligere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antallet af afgivne svar. Svarmulighederne kan dog variere i forhold til spørgsmålets formulering, men princippet er det samme., Læs mere på , emnesiden Forbrugerforventninger, Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Udviklingen i øvrige forbrugerforventninger,  , 2023, 2024, 2025, 2025,  ,  ,  ,  , Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , nettotal, Hvordan synes du, priserne er i dag sammenlignet med for et år siden?, 1, 44,8, 23,9, 46,4, 52,6, 51,8, 58,1, 56,3, 55,3, 50,8, Sammenlignet med den nuværende situation hvordan tror du, priserne vil udvikle sig i løbet de kommende 12 måneder?, 2, -9,0, 14,5, 34,6, 36,1, 35,4, 29,6, 29,6, 30,8, 26,1, Hvordan tror du, arbejdsløsheden vil være om et år, sammenlignet med i dag?, 3, 15,2, 9,4, 14,8, 11,0, 11,9, 13,9, 15,4, 18,6, 15,7, Hvor meget vil familien i de kommende 12 måneder bruge til større forbrugsgoder sammenlignet med de sidste 12 måneder? , -11,4, -6,0, -8,5, -7,2, -10,5, -11,3, -9,6, -9,1, -8,8, Regner du med i de kommende 12 måneder at kunne spare noget op (ud over opsparing i form af afdrag på prioritetslån og andre lån)?, 25,6, 27,7, 24,4, 22,9, 23,5, 20,0, 21,7, 25,7, 21,7, Hvordan er familiens økonomiske situation for øjeblikket? Med andre ord: Kan du/I lægge noget til side, slår pengene lige til, eller bruger du/I mere, end du/I tjener?, 21,4, 25,2, 25,1, 23,9, 23,9, 21,5, 27,3, 25,0, 20,5, 1, I nettotallene tildeles svaret meget højere værdien 100, noget højere værdien 50, lidt højere værdien 0, uændret værdien -50 og lidt lavere værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 2, I nettotallene tildeles svaret stige hurtigere end nu værdien 100, stige i samme tempo som nu værdien 50, stige langsommere end nu værdien 0, forblive uændret værdien -50 og falde lidt værdien -100. Nettotallene beregnes ved at summere værdier for svarene og dividere summen med antal afgivne svar., 3, Ved spørgsmålet om arbejdsløshed betyder et positivt nettotal, at forbrugerne forventer en stigning. Et negativt tal betyder fald., Kilde: , www.statistikbanken.dk/forv1, Forbrugertillidsindikatoren, -17,3, december 2025, +2,8, fra november til december 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 19. december 2025 - Nr. 366, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. januar 2026, Kontakt, Zdravka Bosanac, , , tlf. 61 15 16 74, Theis Michaelsen, , , tlf. 24 48 80 75, Kilder og metode, Undersøgelsen gennemføres i første halvdel af hver måned via telefoninterviews og internetbesvarelser med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. En ændring i en indikator fra en måned til en anden skal normalt være over 5 for at være statistisk sikker. Der er ikke basis for at sæsonkorrigere forbrugertillidsindikatoren. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Forbrugerforventninger, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51621

    Nyt

    NYT: Antallet af konkurser faldt en smule i 2025

    Konkurser december 2025

    Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 176, december, -10,5 %, fra november til december, Se tabel, Konkurser december 2025, Der var 2.376 konkurser i aktive virksomheder i hele 2025, hvilket er et lille fald fra 2.491 i 2024. Med 12.201 tabte fuldtidsjob bød 2025 kun på marginalt flere end de 12.110 tabte job i 2024. Den konkursramte omsætning voksede i 2025 og har de seneste ti år kun været højere i 2023 og 2019., Kilde: indeks lavet på baggrund af , www.statistikbanken.dk/konk3, Færre konkurser i december sammenlignet med november, Der var 176 erklærede konkurser i december 2025 blandt , aktive, virksomheder, når der korrigeres for normale sæsonudsving, og det er 10,5 pct. færre end i november. Konkurserne medførte 942 tabte job (omregnet til fuld tid) i faktiske tal, hvilket er 26,8 pct. flere end i november. I fjerde kvartal var antallet af konkurser i aktive virksomheder 5,7 pct. lavere end i tredje kvartal, mens jobtabet var 18 pct. lavere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk3, og egne beregninger baseret på tal fra Konkursregistret, der ikke kan genfindes i Statistikbanken., Erklærede konkurser i december i faktiske tal, Der var i alt 492 erklærede konkurser i december 2025 opgjort i faktiske tal. Heraf var 160 eller 33 pct. konkurser i aktive virksomheder, der har ansatte eller en omsætning på minimum 1 mio. kr. De resterende 332 konkurser var i såkaldte nulvirksomheder, der ikke har ansatte og kun en mindre omsætning., 55 pct. af de tabte job i december var i Region Hovedstaden, Der blev tabt 942 job ved de 492 erklærede konkurser i december mod 742 tabte job i november. I fjerde kvartal 2025 blev i alt 2.603 job ramt af konkurs mod 3.176 job i kvartalet før. Region Hovedstaden stod for 55 pct. af de tabte job i december, mens Region Midtjylland stod for 20 pct., Region Syddanmark stod for 13 pct., Region Sjælland stod for 9 pct. og Region Nordjylland for 3 pct. , Konkurserne overgår til DB25, Med offentliggørelsen af konkurserne for januar 2026 vil de følge , Dansk Branchekode 2025, (DB25), som virksomhederne overgik til i 2025. Det betyder, at de eksisterende tabeller i statistikbanken, der er fordelt på DB07, vil blive afsluttet og erstattet af nye tabeller, som indeholder en tilbageregning på DB25. , Der orienteres om tidspunktet for de branchefordelte statistikkers overgang til DB25 i forbindelse med de respektive statistikkers offentliggørelser., Konkurser og tabte job i udvalgte branchegrupper og i regioner mv.,  , 2024, 2025,  , Dec., Jan., Feb., Mar., Apr., Maj, Juni, Juli, Aug., Sep., Okt., Nov., Dec.,  , antal konkurser, Sæsonkorrigerede i alt, 485, 487, 493, 584, 546, 588, 526, 504, 548, 569, 529, 560, 504, Heraf i aktive,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , virksomheder, 212, 213, 195, 199, 204, 236, 178, 199, 201, 200, 193, 197, 176, Faktiske i alt, 440, 414, 405, 548, 453, 562, 390, 423, 311, 600, 896, 928, 492, Landbrug, skovbrug ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og fiskeri, 2, 2, 3, 3, 1, 4, 3, 4, 3, 8, 0, 16, 1, Industri, råstofindvinding ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og forsyningsvirksomhed, 23, 9, 25, 24, 19, 31, 19, 28, 15, 21, 37, 30, 30, Bygge og anlæg, 88, 77, 77, 88, 83, 99, 74, 63, 60, 93, 155, 134, 60, Handel og transport mv., 121, 137, 121, 156, 142, 175, 109, 122, 99, 178, 248, 253, 158, Ejendomshandel,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , og udlejning, 18, 15, 11, 10, 20, 22, 16, 20, 7, 17, 22, 25, 20, Erhvervsservice, 64, 70, 73, 90, 61, 96, 44, 61, 47, 100, 121, 126, 62, Øvrige brancher, ex.,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , uoplyste, 124, 104, 95, 177, 127, 134, 125, 125, 80, 183, 313, 344, 161, Uoplyst aktivitet, 0, 0, 0, 0, 0, 1, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Hovedstaden, 157, 180, 150, 259, 190, 279, 175, 187, 133, 315, 473, 453, 213, Sjælland, 64, 58, 69, 77, 70, 76, 53, 55, 59, 67, 162, 141, 67, Syddanmark, 76, 61, 62, 56, 49, 64, 54, 63, 38, 72, 84, 106, 89, Midtjylland, 95, 87, 78, 98, 98, 98, 77, 81, 60, 111, 133, 155, 102, Nordjylland, 48, 28, 46, 58, 46, 45, 31, 37, 21, 35, 44, 73, 21,  , antal tabte fuldtidsjob, I alt, 1003, 1100, 1175, 1264, 735, 1003, 1145, 1107, 774, 1295, 918, 743, 942, Hovedstaden, 416, 403, 219, 715, 316, 367, 212, 433, 281, 561, 367, 289, 515, Sjælland, 137, 78, 97, 218, 112, 172, 100, 119, 94, 158, 145, 84, 89, Syddanmark, 194, 155, 83, 66, 66, 143, 559, 239, 116, 198, 105, 131, 119, Midtjylland, 149, 225, 427, 112, 184, 251, 147, 251, 240, 295, 206, 163, 186, Nordjylland, 107, 239, 349, 153, 57, 70, 127, 65, 43, 83, 95, 76, 33, Kilde: , www.statistikbanken.dk/konk4, (branchegrupper), , konk15, (enkeltbrancher), , konk8, og egne beregninger., Konkurser i aktive virksomheder, Sæsonkorrigeret, 176, december, -10,5 %, fra november til december, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 7. januar 2026 - Nr. 2, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. februar 2026, Kontakt, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Kilder og metode, Læs mere om kilder og metode i, statistikdokumentationen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Konkurser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51675

    Nyt

    NYT: Fortsat fald i import af økologiske varer

    Udenrigshandel med økologiske varer 2024

    Udenrigshandel med økologiske varer 2024, Importen af økologiske varer faldt 13 pct. fra 5,0 mia. kr. i 2023 til 4,4 mia. kr. i 2024. Det er andet år i træk, at importen er faldet. Eksporten steg omvendt 4 pct., nemlig fra 3,5 mia. kr. i 2023 til 3,6 mia. kr. i 2024. Dermed nærmer Danmark sig en neutral handelsbalance mellem import og eksport af økologiske varer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, Fald i import af frugt og grønt samt foderstoffer, Frugt og grøntsager, havde størst betydning for det samlede fald i importen, som faldt 13 pct. fra 2.148 mio. kr. i 2023 til 1.868 mio. kr. i 2024. , Foderstoffer (undt. umalet korn), faldt 18 pct. fra 478 mio. kr. i 2023 til 391 mio. kr. i 2024. Importen af , Korn og kornvarer, faldt 14 pct. fra 603 mio. kr. i 2023 til 520 mio. kr. i 2024. Importen af , Kød og kødvarer, faldt 42 pct. til 45 mio. kr. i 2024 og , Mejeriprodukter og æg, faldt 38 pct. til 108 mio. kr. i 2024., Fald i import fra Tyskland, Alene importen fra Tyskland faldt 30 pct. fra 852 mio. kr. i 2023 til 599 mio. kr. i 2024. Importen fra Sverige faldt 31 pct. til 328 mio. kr. og importen fra Nederlandene faldt 12 pct. til 598 mio. kr. I enkelte tilfælde steg importen: Fra Asien 12 pct., fra Afrika 43 pct. og fra Amerika 12 pct., De største importlande for alle økologiske varer er Italien med 17 pct. af importen, Spanien med 16 pct. og Tyskland og Nederlandene med hver 14 pct. af importen. EU tegner sig for i alt 86 pct. af importen., Stigende eksport af kød samt frugt og grøntsager, Eksporten af Kød og kødvarer steg 15 pct. fra 550 mio. kr. i 2023 til 633 mio. kr. i 2024. Eksporten af , Frugt og grøntsager, steg 13 pct. til 535 mio. kr. i 2024, hvorimod , Drikkevarer, faldt 22 pct. til 274 mio. kr. i 2024. , Mejeriprodukter og æg, står for 28 pct. af den samlede eksport og er fortsat den største varegruppe inden for eksporten., De vigtigste eksportlande for alle økologiske varer i 2024 var Tyskland med 48 pct., Sverige med 11 pct. og Kina med 7 pct. EU tegnede sig for i alt 76 pct. af eksporten. Eksporten til Asien steg 30 pct. fra 382 mio. kr. i 2023 til 497 mio. kr. i 2024. Heraf steg eksporten til Kina 38 pct. til 273 mio. kr. i 2024., Økologi udgør 2 pct. af den samlede eksport af fødevarer, Økologiske varer udgjorde 3,8 pct. af værdien af den samlede import af føde- og drikkevarer samt foder i 2024, mod 4,3 pct. i 2023. Eksportens andel var 2,3 pct. i 2024 mod 2,2 pct. i 2023. På hjemmemarkedet er den økologiske andel noget højere - fx udgjorde økologiske varer 12 pct. af detailomsætningen af fødevarer i 2024, se , Stigning i økologisk detailsalg, (Nyt fra Danmarks Statistik 2025:112), ., Udenrigshandel med økologiske varer fordelt på varegrupper, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4.361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Levende dyr, -, -, - , 14 , 30 , 36 , Kød og kødvarer , 88, 77, 45 , 607 , 550 , 633 , Mejeriprodukter og æg , 136, 176, 108 , 1, 014, 1, 013, 1, 024, Fisk, krebsdyr og bløddyr , 43, 20, 17 , 71 , 81 , 45 , Korn og kornvarer, 602, 603, 520 , 155 , 216 , 216 , Frugt og grøntsager , 2, 055, 2, 148, 1, 868, 482 , 473 , 535 , Sukker, sukkerprodukter og honning , 217, 146, 154 , 90 , 81 , 96 , Kaffe, te, kakao, chokolade, krydderier, 453, 442, 397 , 68 , 87 , 98 , Foderstoffer (undt. umalet korn) , 551, 478, 391 , 71 , 15 , 50 , Andre næringsmidler, 1, 363, 336, 293 , 384 , 410 , 480 , Drikkevarer , 327, 240, 243 , 254 , 353 , 274 , Olieholdige frø og frugter (undt. udsæd), 2, 184, 137, 143 , 47 , 44 , 59 , Planter og frø , 33, 19, 26 , 85 , 103 , 59 , Animalske olier og fedtstoffer , 1, 1, 0 , 6 , 8 , 6 , Vegetabilske olier og fedtstoffer , 125, 149, 142 , 23 , 30 , 30 , Bearbejdede olier , 18, 2, 0 , 0 , 0 , 0 , Andre varer, 3, 7, 12, 13 , 4 , 4 , 2 , Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Omfatter bl.a. en række kolonialvarer, som ikke er omfattet af de øvrige grupper, fx saucer, dressinger, pastaprodukter, babymad, mælkepulver m.m., 2, En stor del antages anvendt som foder til husdyr. , 3, Stivelse med mere. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko4, ., Import og eksport af økologiske varer fordelt på områder, løbende priser,  , Import, Eksport,  , 2022, 2023, 2024, 2022, 2023, 2024,  , mio. kr., mio. kr., I alt, 5, 203, 4, 986, 4, 361, 3, 376, 3, 497, 3, 645, Europa, 4, 543, 4, 532, 3, 834, 2, 978, 2, 998, 3, 060, Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , EU-27 , 4, 438, 4, 438, 3, 731, 2, 736, 2, 734, 2, 771, Frankrig, 1, 237, 229, 197 , 102, 103, 80 , Italien, 783, 861, 756 , 46, 42, 65 , Nederlandene, 2, 787, 682, 598 , 172, 221, 149 , Spanien, 580, 633, 677 , 17, 16, 18 , Sverige, 520, 478, 328 , 435, 378, 413 , Tyskland, 896, 852, 599 , 1, 714, 1, 702, 1.753, Øvrige Europa, 3, 105, 94, 103 , 242, 264, 289 , Afrika, 70, 68, 97 , 2, 1, 2 , Amerika, 4, 276, 187, 210 , 104, 111, 81 , Asien, 309, 196, 219 , 288, 382, 497 , Heraf:,  ,  ,  ,  ,  ,  , Kina, 32, 113, 100 , 170, 198, 273 , Oceanien, 4, 3, 1, 4, 3, 4, Anm.: Løbende priser, ekskl. moms. , 1, Inklusive Monaco. , 2, En del af handlen med Nederlandene vedrører omlastede varer til/fra andre lande. , 3, Inklusive Storbritannien alle år. , 4, Inklusive Grønland. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/oeko55, Nyt fra Danmarks Statistik, 5. december 2025 - Nr. 343, Hent som PDF, Næste udgivelse: 6. november 2026, Kontakt, Martin Lundø, , , tlf. 51 46 15 12, Ditte Puk Andersen, , , tlf. 40 43 41 97, Kilder og metode, Udenrigshandel med økologiske varer er baseret på indberetninger fra bedrifter og virksomheder, som er godkendt af Fødevarestyrelsen eller Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø til handel med økologiske varer. Statistikken vedrører fødevarer og foderstoffer, der kan være økologiske. Opgørelsen er gennemført siden 2003. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har bidraget til finansiering af undersøgelsen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Udenrigshandel med økologiske varer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52867

    Nyt

    NYT: Halvdelen af musikerne lever primært af løn

    Kunstnere i Danmark 2024

    Kunstnere i Danmark 2024, For 47 pct. af kunstnere inden for , Musik, udgør løn, fra en eller flere arbejdsgivere, over 90 pct. af deres årlige personindkomst. Det er den højeste andel af kunstnere med lønindkomst på tværs af kunstområderne. Kunstområdet , Forfattere og ord, har den højeste andel af kunstnere (62 pct.), som lever af en kombination af flere indkomstkilder, fx løn, overskud af selvstændig virksomhed, honorarer og rettigheder. , Musik, omfatter en bred gruppe af skabende og udøvende kunstnere, som, ud over artister og sangskrivere, inkluderer musikundervisere, dirigenter, korledere mv. (alle herefter benævnt musikere). Musikere, for hvilke løn er den væsentligste indkomstkilde, kan fx være en del af et symfoniorkester eller underviser på en musikskole. For 43 pct. af musikerne er indkomsten sammensat af en kombination af flere indkomstkilder. En musiker med en kombination af indkomstkilder kan fx være musiker i et band., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Musikere med lønindkomst har oftere en lang uddannelse, 63 pct. af musikerne med løn som væsentligste indkomstkilde har en mellemlang eller lang videregående uddannelse, og blandt musikere med en kombination af flere indkomstkilder er det 52 pct. 39 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder har grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. 18 pct. af musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder er under 30 år. Det samme gælder 12 pct. af musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst9, Musikere med lønindkomst tjener typisk mere, Musikere med løn som væsentligste indkomstkilde har en gennemsnitsindkomst på 503.000 kr. Gennemsnitsindkomsten er 431.000 kr. for musikere, hvor indkomsten er sammensat af flere indkomstkilder. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomsten er størst for musikere, der lever af indkomst sammensat af flere indkomstkilder. Der er altså en mere skæv fordeling af indkomster for musikere med indkomst sammensat af flere indkomstkilder, hvor et lille antal musikere har en markant højere indkomst end gennemsnittet. Forskellen mellem gennemsnitsindkomsten og medianindkomst for disse kunstnere er 107.000 kr., mens den er 33.000 kr. for musikere med løn som væsentligste indkomstkilde., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kunst6a, Information om statistikken , Kunstnere i Danmark, Kunstnere i Danmark, er en statistik, der skal bidrage til øget viden om kunstneres vilkår. Kunstner er ikke en beskyttet titel. Den er her defineret som en person, der er medlem af en organisation under Dansk Kunstnerråd, modtager af rettighedsmidler vedr. kunstnerisk virke eller modtager af legat fra Statens Kunstfond. Statistikken bliver løbende justeret med henblik på en mere nøjagtig definition af kunstnere, samt indkomst fra kunstnerisk virke. Ved ændring af definitioner eller afgrænsninger revideres opgørelserne bagud i tid. I december 2025 er populationen af kunstnere opdateret med nye medlems-, rettigheds- og legatdata (2025-populationen). 2025-populationen danner grundlag for tællingsåret 2024, imens 2023-populationen danner grundlag for tællingsårene 2019-2023. Tallene for 2024 kan derfor ikke direkte sammenlignes med tallene for perioden 2019-2023., Nyt fra Danmarks Statistik, 8. december 2025 - Nr. 346, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet i samarbejde med medlemsorganisationerne under Dansk Kunstnerråd. Data fra medlemsorganisationerne, samt rettighedsudbetalende organisationer er indsamlet af Danmarks Statistik gennem dataleveranceaftaler, hvorefter det er anonymiseret. De resterende data stammer fra offentlige myndigheder og eksisterende registre, og indsamles med hjemmel i Lov om Danmarks Statistiks §6., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kunstnere i Danmark, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52940

    Nyt

    NYT: Hver femte af de unge var overkvalificeret til jobbet

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024

    Arbejdskraftundersøgelsen (tema) 2024, I 2024 var 19 pct. af de beskæftigede mellem 15 og 34 år, efter egen opfattelse, overkvalificerede i deres job. Det er tre gange flere end de 6 pct., der var underkvalificerede. De resterende 75 pct. af de 15-34-årige havde færdigheder, der matchede de krav, der var nødvendige for at udføre arbejdet. Tallene stammer fra Arbejdskraftundersøgelsen, der i 2024 inkluderede særlige spørgsmål til de 15-34-åriges relation til arbejdsmarkedet., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Flest overkvalificerede i Erhvervsøkonomi, administration og jura, Unge beskæftigede med en uddannelsesbaggrund inden for , Erhvervsøkonomi, Administration og Jura, havde med 22 pct. den højeste andel overkvalificerede. Også blandt unge med uddannelser inden for , Undervisning, , , Samfundsvidenskab, samt , Ingeniør, fremstilling og byggeri, er der ca. 20 pct., der var overkvalificerede. Uddannelser uden en specifik retning, , Generelle uddannelser, , ligger også på det niveau. , Undervisning, samt , Sundhed og velfærd, er de uddannelsesretninger, hvor flest unge beskæftigede var underkvalificerede i jobbet med hhv. 11 og 10 pct. , Især de 15-24-årige var i 2024 overkvalificerede, Fokuseres der på aldersgrupper, er det især de 15-24-årige, der var overkvalificerede, hvilket skal ses i sammenhæng med, at fritidsjob er særligt udbredt i denne aldersgruppe. Generelt har deltidsbeskæftigede en markant højere andel overkvalificerede (23 pct.) sammenlignet med de fuldtidsbeskæftigede (16 pct.). Der er ikke stor forskel mellem aldersgrupperne mht. andelen af underkvalificerede, men andelen af underkvalificerede på 8 pct. for de 30-34-årige er dog en anelse højere end andelen blandt de yngste aldersgrupper., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overkvalificerede var oftere på udkig efter nyt job, Overkvalificerede unge var kraftigt overrepræsenterede blandt beskæftigede, der samtidig var aktivt jobsøgende. Blandt de 15-34-årige beskæftigede, der søger et andet job, var 31 pct. overkvalificerede. Det samme gælder kun for 16 pct. af dem, der ikke søgte et andet job. Det kan pege på, at overkvalificering hænger tæt sammen med beslutningen om at søge nyt job. Der er ikke nogen forskel i jobsøgningen blandt de underkvalificerede., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Studerende føler sig mest overkvalificerede, De studerende var mest tilbøjelige til at være overkvalificerede. Dette hænger sammen med typen af jobs, studerende har ved siden af deres studier, hvor jobkravene typisk er lavere end i fuldtidsjobs. Dem, der opfattede sig selv som beskæftigede, var mindst tilbøjelige til at føle sig overkvalificerede. Den største andel underkvalificerede var at finde blandt de beskæftigede langtidssyge, som dog udgør en lille gruppe., Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Overuddannelse stiger med uddannelsesniveauet, Det er også undersøgt, i hvilken grad de unge beskæftigedes uddannelsesniveau svarer til de opgaver, de udfører i jobbet. I 2024 var der for 31 pct. af de unge ikke et godt match mellem deres uddannelsesniveau og det, de lavede på deres job. I to ud af tre tilfælde skyldtes det, at uddannelsesniveauet var højere end kravene på jobbet, mens den sidste tredjedel havde for lavt uddannelsesniveau i forhold til jobkravene. Blandt beskæftigede med grundskole som højest fuldførte uddannelse var andelen af over- og underkvalificerede omtrent lige store, mens personer med højere uddannelse var mere tilbøjelige til at have et uddannelsesniveau, der oversteg kravene i jobbet. Her spiller studie- og fritidsjob også en rolle, da disse typer job typisk generelt har lavere jobkrav end et fuldtidsjob. , Kilde: Særudtræk fra Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Nyt fra Danmarks Statistik, 11. december 2025 - Nr. 354, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Wendy Takacs Jensen, , , tlf. 51 79 47 14, Daniel Freyr Gústafsson, , , tlf. 20 51 64 72, Kilder og metode, Arbejdskraftundersøgelsen er Danmarks største løbende interviewundersøgelse. Undersøgelsen er det danske bidrag til den europæiske Labour Force Survey, som baseres på ensartede principper i alle europæiske lande. Der er siden 2010 blevet spurgt ind til sort arbejde i Arbejdskraftundersøgelsen én gang årligt. Metoden til at afgrænse sort arbejde er i overensstemmelse med Nationalregnskabets metode., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Arbejdskraftundersøgelsen (AKU), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56648

    Nyt

    NYT: Stigning i online dating

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025

    It-anvendelse i befolkningen (tema) 2025, 11 pct. af befolkningen angiver, at de har anvendt netdating inden for de seneste tre måneder, dvs. brug af dating-apps eller -sites som fx , Tinder, , , Happn, , , dating.dk, eller , single.dk, . Det svarer til ca. 468.000 borgere i alderen 16-74 år. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2025. Det er en stigning i forhold til 2023, hvor 10 pct. af befolkningen eller ca. 407.000 borgere netdatede. Flere kvinder er begyndt at netdate. Deres andel er steget fra 7 pct. i 2023 til 10 pct. i 2025., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit09 , Flere ældre anvender online dating, For den ældste aldersgruppe i undersøgelsen, de 65-74 årige, er der sket en fordobling blandt de borgere, som netdater. Andelen er steget fra 2 pct. i 2023 til 4 pct. i 2025. Det svarer til, at ca. 28.000 af de 65-74 årige er på en dating-app eller -site. Det er blandt den næstældste gruppe i undersøgelsen, de 55-64 årige, at der ses den største stigning, da der nu er 8 pct. i 2025, der netdater i denne aldersgruppe, mod 3 pct. i 2023., Netdating mest udbredt blandt unge mænd, Mænd i alderen 16-24 år er den befolkningsgruppe, der har den højeste andel af netdatere, idet næsten hver femte netdater. Generelt er der flere mænd end kvinder, der netdater. Blandt alle brugere af dating-apps eller -sites er de 55 pct. mænd. Uanset hvilken aldersgruppe, det drejer sig om, er der flere mænd end kvinder, der er på en dating-app eller -site., Hver femte single er netdater, Andelen af netdatere med familietypen , enlige med/uden børn, udgør 21 pct. af alle enlige, mens andelen med familietypen , parforhold med/uden børn, udgør 6 pct. af alle registrerede par. Opdelt på køn viser undersøgelsen, at 22 pct. af mændene med familiestatus , enlige med/uden børn, angiver at have brugt online dating i de seneste tre måneder. Den tilsvarende andel er 19 pct. blandt , enlige kvinder med/uden børn, . Blandt mænd med familietypen , parforhold med/uden børn, svarer 6 pct., at de har netdatet inden for de seneste tre måneder - det samme gør sig gældende for 4 pct. af kvinderne, der er registreret som værende i parforhold., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Netdating blandt enlige er mest udbredt i Region Midtjylland og Hovedstaden, I Region Midtjylland udgør andelen af netdatere 23 pct. af befolkningen med familietypen , enlige med/uden børn., I Region Hovedstaden, hvor der bor flest enlige, udgør andelen af netdatere 22 pct. Den laveste andel af netdatere er i Region Sjælland og Region Nordjylland, hvor 16 pct. af borgerne med familietypen , enlige med/uden børn, dater., Kilde: Særkørsel baseret på tal fra It-anvendelse i befolkningen 2025., Flere kvinder end mænd netdater i Region Midtylland og Nordjylland, Modsat de øvrige regioner, er der flere kvinder end mænd, der netdater i Region Midtjylland og Region Nordjylland. I Region Midtjylland er der ca. 51.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der er på en dating-app eller -site mod ca. 41.000 mænd. I Region Nordjylland er der ca. 12.000 kvinder med familietypen , enlige med/uden børn, , der dater, mens der i regionen er ca. 9.000 , enlige mænd med/uden børn, , der benytter sig af en dating-app eller -site., Nyt fra Danmarks Statistik, 18. december 2025 - Nr. 364, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/56704

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation