Søgeresultat

2017

Netmagasinet , Bag Tallene, er det journalistiske hjørne. Her skriver vi journalistisk vinklede historier, som sætter tallene i perspektiv., Pressen kan bruge artiklerne direkte med kildeangivelse eller som inspiration til egne historier., For spørgsmål kontakt venligst Netmagasinet Bag Tallenes redaktør Majken Lenskjold, mle@dst.dk, , tlf. 39 17 37 09, mobil 22 42 07 48

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2017

Stor forskel på andel med -sen-efternavn kommunerne imellem (Rettet 16. januar 2018)

Knap halvdelen af befolkningen i Danmark har et efternavn, der ender på –sen, men der er stor forskel på hvor stor en andel af befolkningen, der hedder –sen til efternavn i landets kommuner., 16. januar 2018 kl. 8:00 , Af , Magnus Nørtoft, Rettet den 16. januar 2018 kl. 9:21:  Der har desværre været fejl i andelene af personer med -sen-efternavne i kommunerne. Artiklen er nu rettet og de ændrede tal er markeret med rødt i brødteksten. Desuden er landkortet rettet, og i tabellen i bunden er alle tallene rettet., 47 pct. af befolkningen havde 1. januar 2018 et efternavn, der endte på –sen, skriver , NYT fra Danmarks Statistik, på baggrund af navnestatistikken, som netop er udkommet. Men mens næsten totredjedele (, 64 pct., ) af indbyggerne i Læsø Kommune hed –sen til efternavn, var det kun tilfældet for under en tredjedel af beboerne i Ishøj Kommune (, 29 pct., )., Overordnet var andelen af indbyggere med -sen-efternavne lavest i kommunerne omkring København og Frederiksberg kommuner samt kommunerne langs Øresund nord for København og flere vestegnskommuner., ”At vestegnskommunerne har en lav andel skyldes formentlig, at de har en stor andel indvandrere og efterkommere, der for en stor dels vedkommende ikke har et efternavn, der ender på –sen”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Udover Læsø Kommune var -sen-efternavne mest udbredt i Brønderslev (, 62 pct., ) og , Lolland (60 pct.), kommuner. Blandt kommunerne med relativt få personer, der hed -sen til efternavn, fulgte Gentofte (30 pct.) og København (, 33 pct., ) efter Ishøj., Anm.: Se andelen med -sen-efternavn i de forskellige kommuner i tabellen nederst i artiklen. Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., I Ishøj Kommune var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Ahmed. I Gentofte og Københavns kommuner var det mest benyttede ikke-sen-efternavn Møller., ”-Sen-navnene er dog langt mere brugte end både Ahmed og Møller. Faktisk er et –sen-navn det mest benyttede i alle landets kommuner. Og selv i kommunerne med lavest andel med -sen-efternavne sidder -sen-navnene på de 13-17 første pladser”, siger Dorthe Larsen fra Danmarks Statistik., Det mest benyttede efternavn i hele landet var Nielsen. , Knap, 250.000 personer bar dette efternavn. Herefter fulgte Jensen og Hansen, der begge også var over 200.000 personers efternavn. Blandt ikke-sen-efternavne var Møller i top med , knap, 30.000 personer. Herefter kom Lund, Holm og Schmidt, der alle tre havde over 15.000 personer., -Sen mest udbredt blandt de ældre, -Sen-efternavnene er mest brugt i den ældre del af befolkningen. Blandt de ældre over 80 år hed omkring to tredjedele af befolkningen noget med -sen til efternavn, mens det gjaldt for under halvdelen af personerne under 50 år. Blandt børn under fire år var det kun en ud af tre, der havde et -sen-efternavn., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Generelt har andelen af personer med et efternavn, der ender på -sen, været faldende. Siden 1993 er andelen faldet fra 62 pct. til 47 pct., ”En del af faldet kan tilskrives en øget andel indvandrere og efterkommere i Danmark. En anden del af faldet skyldes en ændring af navneloven tilbage i 2006, hvor det blev nemmere at skifte navn”, siger Dorthe Larsen., Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik, , navnestatistikken, ., Stadig flest der hedder Peter og Anne, Til fornavn var Peter og Anne i begyndelsen af 2018 fortsat de mest udbredte navne. Men der er både geografiske og aldersmæssige forskelle., I regionerne Sjælland og Nordjylland var Kirsten mere udbredt end Anne, mens Peter kun var mest brugt i Region Hovedstaden. I Midt- og Nordjylland hed mændene i højere grad Jens, mens de i Region Syddanmark hed Lars, og Michael var mest brugt i Region Sjælland., Mens Peter og Anne er mest brugt i hele befolkningen, er der forskelle generationerne imellem. Fx var der 1. januar 2018 flest under 10 år, der hed William og Emma., "I andre ti-år er navne som Mikkel, Rasmus og Martin udbredt for mændene og Camilla, Mette og Kirsten populære for kvinderne. Men hverken Peter eller Anne ser ud til at have været modenavne til nyfødte de seneste mange år", siger Dorthe Larsen., Se de mest populære for- og efternavne og de populæreste fornavne fordelt på alder og regioner eller landsdele her., Spørgsmål rettes til: Dorthe Larsen, Danmarks Statistik, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Andelen af befolkningen med et efternavn, der ender på -sen. 1. januar 2018, Kommune, Pct., Ishøj, 28,9, Gentofte, 29,9, København, 33,2, Brøndby, 33,4, Albertslund, 34,3, Frederiksberg, 34,3, Rudersdal, 34,8, Hørsholm, 35,0, Lyngby-Taarbæk, 35,4, Vallensbæk, 35,6, Fredensborg, 35,9, Gladsaxe, 36,2, Furesø, 36,4, Høje-Taastrup, 36,9, Herlev, 38,2, Rødovre, 38,9, Hvidovre, 39,4, Dragør, 39,6, Glostrup, 40,3, Greve, 40,7, Ballerup, 40,9, Helsingør, 41,1, Allerød, 41,5, Aarhus, 42,1, Tårnby, 42,3, Egedal, 42,9, Hillerød, 43,0, Solrød, 44,7, Roskilde, 45,7, Haderslev, 46,8, Kolding, 46,9, Odense, 46,9, Fanø, 47,1, Køge, 48,2, Sønderborg, 48,5, Gribskov, 48,6, Frederikssund, 49,0, Vejle, 49,3, Struer, 49,6, Lemvig, 49,7, Skanderborg, 49,9, Silkeborg, 50,0, Holstebro, 50,2, Aabenraa, 50,2, Samsø, 50,4, Horsens, 50,6, Halsnæs, 50,7, Fredericia, 50,7, Lejre, 50,9, Odder, 51,1, Ringsted, 51,1, Herning, 51,3, Bornholm, 51,5, Syddjurs, 51,8, Aalborg, 52,1, Viborg, 52,1, Favrskov, 52,2, Holbæk, 52,3, Esbjerg, 52,3, Randers, 52,4, Tønder, 52,8, Vejen, 52,9, Svendborg, 53,4, Thisted, 53,5, Ikast-Brande, 53,7, Slagelse, 54,2, Ringkøbing-Skjern, 54,6, Morsø, 54,8, Næstved, 55,0, Faxe, 55,2, Stevns, 55,3, Sorø, 55,4, Rebild, 55,5, Skive, 55,6, Norddjurs, 55,8, Billund, 55,9, Middelfart, 56,0, Nyborg, 56,4, Vordingborg, 56,7, Hedensted, 56,8, Guldborgsund, 56,9, Kerteminde, 57,2, Faaborg-Midtfyn, 57,5, Mariagerfjord, 57,6, Assens, 58,1, Vesthimmerlands, 58,4, Varde, 58,8, Ærø, 58,9, Odsherred, 58,9, Kalundborg, 58,9, Frederikshavn, 59,1, Nordfyns, 59,8, Hjørring, 59,8, Langeland, 60,0, Jammerbugt, 60,1, Lolland, 60,1, Brønderslev, 60,9, Læsø, 64,0

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-01-16-stor-forskel-paa-andel-med-sen-efternavn-kommunerne-imellem

Bag tallene

En halv million bruger podcast

En ud af fem i alderen 16 til 34 år benytter sig af de såkaldte podcast. Hvem der henter lyd- og billedfilerne på nettet afhænger især af alder, uddannelse og geografi. Det viser en ny undersøgelse om podcast, som ikke tidligere er offentliggjort, 23. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Nyheder, magasinprogrammer, lydbøger, sprogundervisning, byrådsmøder og meget meget mere. Alt sammen ligger det derude i cyberspace og venter på at blive downloadet til alverdens computere og bærbare afspillere. Siden 2008 er der sket en fordobling i antallet af internetbrugere, der har stiftet bekendtskab med podcast, men det er stadig langt fra flertallet, der har kastet sig over den nye medieaktivitet. , I Danmark er det 14 procent af alle internetbrugere, hvilket svarer til ca. en halv million mennesker, som enten gratis eller mod betaling henter lige præcis deres yndlingsprogram som podcast. Det viser en undersøgelse, som Danmarks Statistik har lavet. , Også i 2008 blev danskerne spurgt om deres brug af podcast. Dengang var det kun syv procent af internetbrugere, der svarede ja til, at de havde benyttet podcast. , 2010-undersøgelsen viser, at det først og fremmest er de unge, der har taget podcast til sig. 19 procent af de 16- til 24-årige og 21 procent af de 25- til 34-årige internetbrugere benytter sig af podcast, mens det samme kun gælder for ni procent af de 45- til 54-årige og endnu færre af de ældre generationer. , At det er de yngre generationer, der først tager den nye teknologi til sig, er måske ikke så overraskende, men der er en række andre faktorer, der spiller ind på, hvem der bruger podcast, og de er interessante at se nærmere på., Kvinder vil kommunikere, mænd vil fordybe sig, En af disse faktorer er køn. Der er nemlig en del flere mænd end kvinder, der har kastet sig ud i brugen af den nye medieaktivitet. Kun 11 procent af de kvindelige internetbrugere har forsøgt sig med podcast, mens 17 procent af mændene har prøvet kræfter med det. , Professor i medievidenskab ved Syddansk Universitet Kirsten Drotner mener, at forklaringen skal findes i forskellen på, hvad mænd og kvinder bruger medierne til., "Vi ved, at kvinder først og fremmest bruger nye medier til kommunikation og i mindre grad til information, som det er tilfældet for mændene. Podcast rækker over i den informative del, så derfor svarer resultatet godt til, hvad vi ved fra undersøgelser af andre medier," siger hun., Indvandrere er med på podcast-moden, Overraskende er det måske også, at kun 14 procent af internetbrugerne med dansk oprindelse bruger podcast, mens 17 procent af de internetbrugere, der er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, bruger podcast. Da undersøgelsen er baseret på stikprøve, er der en vis statistisk usikkerhed, men på baggrund af undersøgelsen kan det fastslås, at indvandrere og efterkommere er mindst lige så aktive i forhold til at bruge podcast, som personer med dansk baggrund, og den fordeling kommer umiddelbart bag på Thomas Ryberg, der er lektor ved institut for kommunikation på Aalborg Universitet. Han har dog et bud på, hvorfor det forholder sig sådan., "Det er en måde at følge med i de hjemlige medier og debatter. Hvis man for eksempel kommer fra Island, så er der måske ikke så mange islandske kanaler til rådighed ellers. Der er podcast en mulighed for at få et bredere udvalg," siger han., Og den teori er Kirsten Drotner helt enig med ham i., "Noget tyder på, at den gruppe via podcast finder nyheder med større relevans for dem. Det kan være, fordi de finder programmer fra deres hjemland på deres eget sprog. Det er i virkeligheden ikke meget anderledes, end når danskere i udlandet læser Politiken Weekly," siger Kirsten Drotner., At indvandrere og efterkommere af indvandrere har et lille forspring foran dem med dansk oprindelse, når det kommer til nye medier, ligger desuden i tråd med en undersøgelse fra 2001 om unges mediebrug, som Kirsten Drotner har lavet. Den viste nemlig, at store teenagedrenge med anden etnisk baggrund var overrepræsenterede, når det kom til avanceret it-brug som for eksempel programmering. , Podcast er for de trendy, Eftersom det i høj grad er de unge, der henter filer via podcast, er det også gruppen af studerende, der med 22 procent har den højeste andel af podcastbrugere, når man ser på de adspurgtes beskæftigelse. En markant forskel er der imidlertid mellem lønmodtagere, som har en arbejdsfunktion under grundniveau og dem, der har en arbejdsfunktion over grundniveau. 11 procent af gruppen under grundniveau bruger podcast, mens 18 procent af gruppen over grundniveau benytter sig af dem. En person med en arbejdsfunktion over grundniveau er fx leder eller har en fagbetegnelse som fysiker, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, kunstner og præst., En forklaring på den forskel kan igen være, at de podcast, der i dag er tilgængelige, er i den lidt tungere informative ende. Men en anden ting, som formentligt også spiller ind er trend og mode, mener Kirsten Drotner. , "Jeg tror, at podcast er lidt mere trendy blandt de højtuddannede. Alle er på Facebook, så hvis du vil markere dig lidt på området, så er podcast stadig en niche, som giver mere street credibility. Selv din moster kan jo finde ud af at dele noget over Facebook," siger hun., Rent geografisk er det også helt tydeligt, at podcast er slået mest igennem hos internetbrugerne i hovedstadsområdet, hvor 19 procent bruger podcast, mens niveauet i de øvrige dele af landet er stort set det sammen med 13 procent i Midtjylland, 11 procent i Nordjylland, 13 procent på Sjælland og 11 procent i Syddanmark. Det billeder stemmer fint overens med udbredelsen af andre nye medier, som ofte først bliver populære omkring de større byer, hvorefter interessen breder sig til andre dele af landet, fortæller fremtidsforsker Anne-Marie Dahl fra Futuria:, "Mange ting starter i miljøet omkring de unge i de store byer, hvor der er en særlig puls. Derfra spreder det sig så til bedstemor i Skjern med tiden, og undervejs bliver tingene også ofte mere praktiske og anvendelige." ,  , Hvad er podcast?, Podcasts er musik, radio og videoklip, som man kan abonnere på via internettet. Når man abonnerer på et særligt program, bliver de nyeste filer automatisk hentet ned til ens computer. Herefter kan de afspilles når som helst via computeren eller en bærbar afspiller. Det er i de fleste tilfælde gratis at abonnere på podcast. I Danmark er DR en stor udbyder af gratis podcast.,  , Udviklingen ændrer sig med lynets hast, Fra 2008 til 2010 er der som sagt sket en fordobling i antallet af brugere af podcast, og den udvikling vil fortsætte, mener både Anne-Marie Dahl og Kirsten Drotner. der forudser, at podcast er en medieaktivitet, som vil opleve en stor fremgang de kommende år. , "Det er helt sikkert, at alt hvad der hedder transportable medier, er i kraftig vækst. Det er først lige startet, og det vil stige efterhånden, som folk får værktøjerne til rigtig at bruge det," mener fremtidsforskeren., "Podcast egner sig til tidslommerne frem for de hurtige medier, som vi i høj grad omgiver os med lige nu. Det er som et personligt bibliotek, som vi hele tiden har lige ved hånden" siger Anne-Marie Dahl om mulighederne i podcast., Skæver vi til udlandet, er udbuddet af podcast langt mere varieret i forhold til information og underholdning. Den trend er også på vej herhjemme, siger Kirsten Drotner, og det, mener hun, for alvor vil få flere folk til at benytte podcast., "Jeg tror, det kommer til at ændre sig herhjemme med lynets hast. Om fem år vil flere være hoppet med på moden, og der vil også være sket en vis udjævning blandt de forskellige grupper. Men der er tale om en anden type af medieaktivitet end for eksempel Facebook. Det kræver sammenhængende lytning i en eller anden grad, og derfor vil der heller ikke være lige så mange, der springer med på det her som på Facebook," lyder forudsigelserne fra Kristen Drotner. ,  ,  , Vidste du, at..., Figurerne fra artiklen kan frit benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-23-podcast

Bag tallene

Her er din europæiske familie

På trods af at "den europæiske familie" består af omkring en halv milliard mennesker fordelt på 27 lande, så er der faktisk en række punkter, hvor vi ligner hinanden. Netmagasinet Bag Tallene tegner et billede af den typiske europæer., 9. november 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, Det er sommer, og et nybagt forældrepar går tur med deres lille barn. Kvinden er snart 30, hendes mand er et par år ældre. Parret giftede sig for nogle år siden, da hun var sidst i 20'erne, og han i starten af 30'erne. Siden da har han fået et par ekstra kilo på maven, faktisk så mange, at han er blevet overvægtig. Men det er der nu ikke noget at sige til, for han dyrker ingen former for sport. , Det gør hun for den sags skyld heller ikke, men til gengæld får hun flere gange om ugen lidt motion gennem gå- eller cykelture. Hun har også bedre tid, for hvor hun arbejder 33 timer om ugen som sygeplejerske, så arbejder hendes mand hele 40 timer om ugen i reklamebranchen., Sådan lyder starten på historien om en helt almindelig mand eller kvinde, som lige så godt kunne være dig eller mig eller en hvilken som helst anden borger i et af de 27 EU-lande., Parret er nemlig et billede på den gennemsnitlige EU-borger, som for et øjeblik er trådt ud af statistikken for at tegne et portræt af medlemmerne af den europæiske familie. , Familierne skrumper, Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde.,  , Dykker vi ned i de oplysninger, som Eurostat (EU's officielle statistiske kontor) har samlet om samtlige af EU's ca. 500 millioner borgere, så vil vi opdage, at der er en hel række punkter, hvor vi i Danmark ligner de øvrige indbyggere i EU ret meget, hvad enten de er polakker, portugisere, hollændere eller noget helt fjerde. , Fælles for befolkningens udvikling i de 27 EU-lande er det blandt andet, at der bliver født få børn. 5,4 millioner nye EU-borgere bliver det ca. til om året. I gennemsnit føder europæiske kvinder 1,5 barn i løbet af deres liv. Som det er tilfældet for vores par i starten, bliver størstedelen af børnene født i sommermånederne, og deres mødre er i gennemsnit lige under 30 år, når de føder. De nybagte fædre er en smule ældre. , Færre europæere vælger også at blive gift. Alene i Danmark er antallet af vielser faldet med 4.500 på bare et år. Det betyder, at antallet af indgåede ægteskaber er det laveste i 16 år. Og de, som gifter sig, er ældre, end de var tidligere. Kun i Rumænien er det ikke ualmindeligt at blive gift, før man fylder 20 år., Parret med barnevognen har valgt at gifte sig, og som de fleste andre europæere var hun godt oppe i 20'erne og han et par år ældre, da brylluppet fandt sted. Nu er de så gift, men de skal passe godt på deres ægteskab, for den europæiske udvikling går også mod, at stadig flere bliver skilt igen., Få fødsler, færre ægteskaber og flere skilsmisser betyder samlet set, at mange mennesker i EU bor alene. Det gælder især for Danmark, hvor der nu kun bor 2,1 personer pr. husstand, mens gennemsnittet for hele EU er 2,4. Størst er familierne i Rumænien og på Malta og Cypern, hvor der i gennemsnit bor 2,9 personer under samme tag. , Vidste du, at , - 27 lande er medlemmer af EU , - Der bor ca. en halv milliard mennesker i EU , - EU's befolkning udgør 7 procent af jordens samlede befolkning, som er på 6,9 milliarder , - EU dækker over fire millioner kvadratkilometer , - Børnedødeligheden i EU er på 4,5 ud af 1000, mens den på verdensplan er 47,3 ud af 1000 , - Gennemsnitslevealderen for et nyfødt barn er 79,2 år i både EU og USA, mens den på verdensplan er på 67,6 år , Kilde: Eurostat , Børnene flyver sent fra reden, Måske skal man også tænke sig godt om, inden man vælger at få alt for mange børn, for de europæiske unge flytter sent hjemmefra. , Hele 46 procent af europæerne mellem 18 og 34 år bor sammen med far eller mor., I aldersgruppen 25-34 år har 32 procent af mændene og 20 procent af kvinderne endnu ikke forladt reden., Danmark har den laveste andel af hjemmeboende børn i denne aldersklasse og skiller sig markant ud fra statistikken med kun 1 procent af kvinderne og 3 procent af mændene mellem 25 og 34 år, der bor sammen med forældrene., Levealder svinger stort efter land, Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Parret med barnevognen er godt på vej mod gennemsnitsalderen i EU, som er 42 år for kvinder og 39 år for mænd. Derfra kan han regne med at leve endnu 39 år, til han bliver omkring 78 år, mens hun lever lidt længere, nemlig til hun er omkring 83 år. Om det kommer til at gå dem sådan, afhænger dog i høj grad af, hvor i Europa vi vælger, at de skal leve. , Værst ser det ud for kvinden, hvis vi placerer hende i Bulgarien; her er hendes gennemsnitslevealder nemlig helt nede på 77 år, mens den franske kvinde i gennemsnit lever, til hun er 85. , For manden ser det værst ud i Litauen, hvor han kun kan forvente at blive 66 år, mens en svensk mand kan forvente at blive 79 år. I Danmark ligger vi ret tæt på gennemsnittet med en levealder for kvinder på 81 år og 77 år for mænd.,  , For mange kilo og for lidt motion, En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , En af de væsentlige faktorer i forhold til, hvor længe vi lever, er overvægt. Cirka halvdelen af den europæiske befolkning er overvægtige eller fede. Hvor mange ekstra kilo vores par skal have på sidebenene, og om det er dem begge, der er blevet lidt for tunge, afhænger igen af, hvor i EU de bor. , Værst står det til i England, Tyskland, Malta, Grækenland, Ungarn, Portugal, Finland, Tjekkiet og Island, hvor det er over halvdelen af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. Lidt lettere er befolkningerne i Norge, Schweiz, Frankrig, Italien og sidst, men ikke mindst Danmark. Her er det omkring en tredjedel af befolkningerne, der er overvægtige eller fede. , Nu vi alligevel er ved sundheden, så spiller det også stort ind på vores helbred, hvor gode vi er til at røre os. Her kan danskerne igen ranke ryggen, for hele 85 procent af danskerne er fysisk aktive mindst en gang om ugen. Det kan være i form af for eksempel cykel- eller gåture. På EU-plan er det kun 27 procent, der er fysisk aktive, og 9 procent der dyrker regelmæssigt sport. , Udsigterne til et job svinger stort, Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år., Den tvungne skolegang for parrets barn kommer til at blive 9 til 10 år, stort set lige meget hvor i EU, det kommer til at vokse op. Og det er meget sandsynligt, at barnet fortsætter sin uddannelse længe derefter, for det europæiske barn kan i gennemsnit forvente at gå i skole i 17 år. , I den tid kommer barnet blandt andet til at lære to fremmedsprog. Typisk er det engelsk og enten tysk eller fransk. , Lykkes det for vores europæiske barn at gennemføre en videregående uddannelse, er der, som verden ser ud i dag, en rigtig god chance for, at det kommer i arbejde. 83 procent af de europæere, der har sådan en uddannelse, er nemlig i arbejde. Udsigterne er noget mere dystre i forhold til at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis barnet stopper sin uddannelse efter grundskolen. Her er det nemlig kun 49 procent, der er i arbejde. , Hvor meget, barnet kommer til at arbejde og inden for hvilket område, afhænger også af, om det er en dreng eller en pige. I dag arbejder den europæiske kvinde i gennemsnit 33 timer om ugen inden for socialforsorgen, mens manden arbejder 40 timer om ugen inden for et serviceerhverv., Det er dog langt fra uvæsentligt, i hvilket land jobansøgningerne bliver sendt. I 2009 var det 65 procent af alle europæere mellem 15 og 64 år, der var i arbejde, men der var store regionale udsving. Danmark var det land i EU, hvor flest i den aldersgruppe var i arbejde. Her var det 76 procent, der havde et job at stå op til, mens det kun gjorde sig gældende for 55 procent på Malta. ,  , Mange flere historier, fakta og sammenligninger mellem EU- og kandidatlande findes i , "Europe in figures - Eurostat yearbook" , Har du fået lyst til at vide mere om EU-statistik, er du meget velkommen til at kontakte Danmarks Statistiks Bibliotek og Information, som er Eurostats nationale kontaktpunkt. , Genveje og vejledninger findes på , www.dst.dk/eudata, Research: Karen Tina Larsen og Lisbeth Berntsen

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-11-09-den-euroaeiske-familie

Bag tallene

Det bruger vi penge på i julen

And, rødkål, juletræer og gaver. Der kommer hurtigt top på indkøbskurven i december, og de ekstra indkøb kan ikke bare mærkes i armmusklerne, efter poserne er slæbt hjem, men også på bankkontoen., 7. december 2010 kl. 0:00 , Af , Helle Harbo Holm, I 2009 brugte hver dansker over 18 år i gennemsnit 1.380 kr. på julen, i hvert fald hvis man opgør udgiften til jul som de ekstra indkøb i detailhandlen i december. Dermed kostede julen os sidste år flere penge, end den gjorde i 2008, hvor vi i gennemsnit brugte 1.100 kr. ekstra i forbindelse med højtiden. , Vi er dog stadig mere mådeholdende, når julegaverne og maden bliver valgt ud, end vi var inden finanskrisen. I 2007 brugte vi 1.390 kr. ekstra i december, mens det i 2006 var helt oppe på 1.559 kr., Den seneste juleopgørelse, der er baseret på forbrugsundersøgelsen 2007, afslører, hvad det er, vi fylder i de hårdt læssede indkøbskurve i december måned. Undersøgelsen viser nemlig, hvor mange penge en gennemsnitlig husstand bruger på de forskellige varer., En af de varer, forbruget skyder mest i vejret på, er hele kalkuner, som vi bruger 2.084 procent mere på end resten af året. Også forbruget på gløgg stiger voldsomt med 1.039 procent, alkoholfri øl stiger 2.520 procent, el-tilbehør 2.306 procent, broderegarn 2.082 procent og helt i top med en stigning på 3.127 procent ligger sytråd. Så noget tyder på, at syæskerne bliver fyldt op til de lange mørke vinteraftener., Vi bruger flest penge på and og gås, Udgifterne til alkoholfri øl og sytråd er dog næppe dem, der vælter julebudgettet. De voldsomme stigninger vidner snarere om, at de pågældende varer er sæsonvarer, der ikke sælger særligt meget resten af året. , For selv om en gennemsnitshusstand bruger 2.084 procent mere på hele kalkuner i december og kun 576 procent mere på gæs og ænder, så bruger hver husstand kun 8 kr. på kalkuner, men 34 kr. på ænder og gæs. På ribbensteg og flæskesteg bruger en husstand 22 kr. , Fakta: , Detailhandlen i december 2009 var 5.967 millioner kroner højere end det månedlige gennemsnit for resten af året. Det svarer til en stigning på 29 pct. Tidligere var der en stigning i detailhandlen på 33 pct. i december måned, men i 2008 var stigningen på bare 24 pct.,  , Julen er sæson for alkohol og slik, En stor del af de ekstra udgifter til mad i december går naturligvis til silden til julefrokosten, andestegen juleaften og alt hvad dertil hører. Men også budgettet til øl, vin og andre former for alkohol stiger godt. En husstand bruger 385 kr. på alkohol i december. Det er 25 procent mere, end hvad vi bruger i årets øvrige måneder, hvor regningen på alkohol i gennemsnit ligger på 288 kr., Også slik, kager, æbleskiver og sodavand vejer godt til i julebudgettet. Den slags usundheder bruger vi nemlig 408 kr. på mod 328 kr. ellers. Altså koster alkohol, sodavand, slik og kager en gennemsnitlig husstand 793 kr. i december., Vi sparer på de sunde varer, Så er der til gengæld en række steder, hvor forbruget falder i december. Det er blandt andet på stort set alle former for brød, som vi bruger 15 procent mindre på i december. Det er også tydeligt, at der er givet ekstra plads til and, kalkun og flæskesteg i indkøbskurvene. Vi bruger nemlig 58 procent mindre på oksesteg, 63 procent mindre på kalvesteg, 66 procent mindre på wienerschnitzel og 83 procent mindre på lammekølle for bare at tage nogle eksempler fra køledisken. , Hvor budgettet på de usunde varer stiger, så bruger vi færre penge på frugt. 124 kr. bliver det til i december mod 157 kr. i årets øvrige måneder, og det på trods af at forbruget af clementiner og appelsiner stiger eksplosivt fra 18 kr. resten af året til 43 kr. i december., Mænd får strømper, kvinder får overtøj, Hvis man skal give et bud på, hvad der ligger under juletræet i mange hjem, så er et godt gæt, at de bløde pakker til mændene indeholder nye strømper, trøjer og skjorter, mens mange kvinder får nyt overtøj. For begge køn gælder det, at der også er en del pakker, som indeholder undertøj, nattøj, indesko eller morgenkåber. , Lidt mere overraskende er det måske, at også veste ser ud til at være et julegavehit. Vi bruger 510 procent mere på veste til mænd og 350 procent ekstra på veste til kvinder i december. Det er de største procentmæssige stigninger i december på beklædningsgenstande. En gennemsnitlig husstand bruger dog kun 2 kr. på veste til mænd og 21 kr. på veste til kvinder, men 105 kr. på bluser og t-shirts til mænd - en stigning på 88 procent - og 197 kr. på overtøj til kvinder - en stigning på 374 procent. Bluser og t-shirts til mænd og overtøj til kvinder er dermed de "bløde pakker", vi bruger flest penge på i december., Sæson for mønter og frimærker, Når det kommer til de hårde pakker, er det smykker, der vejer tungest i decemberbudgettet med 133 kr. pr. husstand. Det er en stigning i forbruget på 109 procent. Også køkkenudstyr, kosmetik og cremer bruger vi mange penge på i december. , De største procentmæssige stigning er på mønter, medaljer og frimærker til samling. Det bruger vi 1.410 procent flere penge på i december - eller 15 kr. pr. husstand., Dukker og Duplo hitter til børnene, Duploklodser, dukker og legetøjsbiler bliver der også langet ekstra af over diskene i landets legetøjsbutikker i december. I årets øvrige måneder bruger en husstand 110 kr. på legetøj, mens det i december stiger til 191 kr. - og det er uden playstationsspil, spillekonsoller og lignende, som der vist lige så ofte står fars navn på, når det ligger under juletræet. Den gruppe af legetøj, der bliver brugt flest penge på op til jul, er dukker og bamser med 35 kr., skarpt forfulgt af samlesæt som Lego, Duplo og Playmobil, som en husstand bruger 34 kr. på., Når julen er fejret, maden spist og gaverne pakket ud, er der endnu en fejring i vente - nemlig nytåret. I juleopgørelsen dækker regnskabet for december fra 25. november til 24. december. Altså er den nytårsmad, der bliver købt mellem jul og nytår, ikke en del af julebudgettet. Men opgørelsen afslører, at langt de fleste køber deres fyrværkeri inden juleaften, hvor hver husstand i gennemsnit bruger 53 kr. på raketter og andet fyrværkeri., Vidste du, at..., ... alle figurerne fra artiklen frit kan benyttes på hjemmesider, så længe Danmarks Statistik krediteres. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-07-julehistorie

Bag tallene

Københavnerne bruger flest penge

Færre udgifter til blandt andet husleje, mad og drikke, underholdning og rejser betyder, at jyderne og fynboerne har et lavere forbrug end københavnerne og de øvrige sjællændere, 15. december 2010 kl. 0:00 , Af , Presse, Københavnerne rejser mest med fly, sjællænderne forsøder tilværelsen med lidt flere øl og smøger end deres øvrige landsmænd, mens jyderne i syd er vilde med is og slik. Jyderne mod nord køber stort ind af møbler og boligudstyr og i det midtjyske bliver der brugt penge på biler som intet andet sted i landet. , Det er blot nogle af de mange detaljer, man kan læse ud af den nyeste forbrugsundersøgelse, hvor forbruget også er opgjort på landets fem regioner., Af undersøgelsen fremgår det, at en dansk gennemsnitlig husstand har et årligt forbrug på 310.700 kr. Men ser man på regionerne svinger det årlige forbrug for en husstand med over 40.000 kroner fra 288.700 kroner i Syddanmark og 288.900 kr. i Nordjylland, som er de to regioner, hvor forbruget er lavest, til 328.900 kr. i hovedstaden, hvor det årlige forbrug er det højeste. Hvordan vi prioriterer at bruge pengene, varierer også fra region til region., Syddanmark sparer mest på elforbruget, En af de udgiftsposter, hvor der virkelig er en stor forskel mellem regionerne, er boligen. Allerede her tager københavnernes budget et ordentligt spring foran de øvrige danskeres. I hovedstaden bruger en familie årligt 72.900 kr. på huslejen. Dem, der bruger næstflest penge på huslejen, er midtjyderne, som i gennemsnit slipper 65.900 kr. Lavest er huslejen i Syddanmark, hvor den årlige leje er på 61.400 - altså i gennemsnit 11.500 kr. mindre end i hovedstaden. , Huslejen er opgjort uden forbrug, så hertil kommer blandt andet forbruget af el, som også er relevant i en tid med stort fokus på miljøet. Her er der nemlig også en stor forskel på, hvad gennemsnitshusstanden bruger, alt efter hvor i landet vi dykker ned. Mest grønne er de på det punkt i Region Syddanmark, hvor forbrugsudgiften til el er den laveste med 6.900 kr. årligt, mens Region Sjælland ligger i den anden ende af skalaen med et elforbrug på 9.100 kr., Region Sjælland bruger penge på pendling, På de fleste af de overordnede grupper ligger københavnerne forbrugsmæssigt i top. Der er dog især én undtagelse, hvor befolkningen i Hovedstaden tværtimod har det laveste forbrug, og det er på udgifterne til biler. Her ligger den københavnske families forbrug helt nede på 12.500 kr. årligt, mens midtjyderne bruger 21.200 kr. , Færre biler betyder også færre udgifter til brændstof, så også her ligger københavnerne helt i bund med en udgift på 7.200 kr., mens de øvrige sjællændere ligger helt i toppen af den statistik med et årligt brændstofforbrug på 13.000 kr. pr. husstand. , En forklaring på, at forbruget af brændstof i Region Sjælland er det højeste i hele landet, er formentligt, at det også er befolkningen i den del af landet, der pendler mest. Faktisk er det hver sjette person med arbejde i Vest- og Sydsjælland, der har mere end 50 km til arbejde. Hovedstaden har det laveste antal pendlere., Københavnerne rejser, midtjyderne spiller, Hvad københavnerne ikke bruger på at investere i egne biler, bruger de derimod på en række andre transportmidler. Det er nemlig de københavnske husstande, der bruger flest penge på både cykler, taxa, færge og ikke mindst fly. På flyrejser bruger en husstand i Hovedstaden årligt 3.300 kr., mens de i både Syddanmark og Midtjylland bruger lige under 1.000 kr. på at transportere familien med fly., Noget kunne dog godt tyde på, at midtjyderne drømmer om at få råd til den store rejse eller måske bare en endnu større bil. For når det kommer til at bruge penge på tipning og Lotto, så holder midtjyderne sig ikke tilbage. 2.100 kr. bliver det til om året, mens de mest mådeholdende på det område er københavnerne og sjællænderne, der begge bruger lige knap 1.500 kr. på spilleriet., På kulturelle fornøjelser som museer, zoologisk have, teater, koncerter og biografture er det igen i Region Hovedstaden forbruget er højest. Her bruger en gennemsnitshusstand 1.800 kr. på den slags, mens nordjyderne kun bruger 1.100 kr. Også når det kommer til fritidsinteresser og restaurantbesøg, er det københavnerne, der punger mest ud, mens nordjyderne holder mere igen. , Gør-det-selv manden bor i Nordjylland, Når nu ikke nordjyderne bruger så mange penge på at gå ud i byen til den slags fornøjelser, så bruger de til gengæld flest penge på at indrette hjemmet. En nordjysk husstand bruger således 8.700 kr. om året på møbler og boligudstyr, mens sydjyderne bruger ca. det halve med 4.800 kr. Det er københavnerne, der bruger næstmest på boligindretningen, men de bruger stadig 1.700 kr. mindre end nordjyderne. , Nordjyderne bruger også flest penge på at købe materialer til reparation af boligen, med 3.900 kr. årligt, mens de øvrige regioner bruger mellem 2.100 og 2.900 kr. Til gengæld bruger nordjyderne kun 1.900 kr. på håndværkere, hvilket er færre penge end i de øvrige landsdele, hvor hovedstaden ligger i top med 7.000 kr. Så noget tyder på, at koncentrationen af gør-det-selv mændene er højere i Nordjylland end i resten af landet., Velklædte jyder, Også hvad tøjkøb angår, er nordjyderne helt fremme i skoene forbrugsmæssigt. Det gælder især kvinderne, der på vegne af husstanden bruger 8.400 kr. årligt på beklædning. Kvinderne i Midtjylland bruger kun 5.900 kr. Også de nordjyske mænd er godt med, når det kommer til tøjindkøb. De bruger næstmest i landet med 3.100 kr., men må se sig slået af mændene i Hovedstaden, som bruger 4.400 kr. , Hvad de har på fødderne, går nordjyderne dog tilsyneladende ikke særligt meget op i, de har nemlig den laveste udgift i hele landet til fodtøj. Heller ikke pynt og tilbehør til garderoben er noget nordjyderne bruger særligt meget på, så samlet set er det befolkningen i hovedstaden, der bruger flest penge på beklædning og fodtøj.    , Københavnerne steger i olie, Kigger vi lidt på madvaner i landets fem regioner, så ruller der en del flere flasker med olivenolie over indkøbsbåndene i Hovedstaden end i resten af landet, hvor det flydende fedtstof ikke på samme måde har vundet indpas. Til gengæld finder margarine ikke helt så tit vej til indkøbskurvene i Hovedstaden, hvor der bliver brugt 134 kr. på olivenolie, men kun 128 kr. på margarine. I Nordjylland bliver der brugt 52 kr. på olivenolie og 227 kr. på margarine., I den usunde afdeling er også slik, is og sodavand, som der især bliver brugt penge på i Syddanmark, hvor en husstand årligt bruger 3.600 kr. på de søde sager. Mest mådeholdende på den front er nordjyderne, som bruger 2.700 kr. årligt., Sjællænderne ryger og drikker mest, I Region Sjælland er de til de lidt stærkere sager. Her har de nemlig rekorden i forbrug af cigaretter og øl. En sjællandsk husstand bruger 3.200 kr. på cigaretter og 1.500 kr. på øl. Syddanskerne har de næststørste udgifter til cigaretter, og de bruger til sammenligning 2.600 kr. Den næststørste udgift til øl har de i Hovedstaden, hvor de bruger 1.100 kr., I Hovedstaden er de dog mere til de endnu stærkere drikke. De bruger nemlig 3.000 kr. på vin - det er over 1.000 kr. mere end nordjyderne - og 1.000 kr. på spiritus - det er ca. 350 kr. mere end midtjyderne., Fakta:, Opgørelsen bygger på Forbrugsundersøgelsen 2007-2009, der er en stikprøveundersøgelse omfattende 2.522 private husstande fordelt over hele landet. De indsamlede data er blevet omregnet til pris- og mængdeniveauet i 2008., Der er ikke taget højde for de regionale forskelle i indkomsterne, som også kan påvirke forbruget, En gennemsnitlig dansk husstand består af 2,1 person. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn., I , Statistikbanken,  kan du finde mange flere oplysninger om, hvad det er vi bruger vores penge på, alt efter hvor vi bor i landet. ,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2010/2010-12-15-forbrug-regionalt

Bag tallene

Flere unge kom på aktiemarkedet under COVID-19

Over 62.000 flere unge under 30 år er kommet på aktiemarkedet under COVID-19-pandemien. Der er også sket en stigning for befolkningen over 18 år generelt. Interessen for investeringsfonde er også steget markant., 20. april 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Fra 2019 til 2021 er antallet af personer på 18 år og derover, der har investeret i aktier, næsten steget med en femtedel. Ser man udelukkende på de 18-29-årige, lyder stigningen på 64 pct. fra 97.000 til over 159.000 personer i perioden. Andelen af unge under 30 år, der ejer aktier, er således steget fra 10 til 17 pct. over de to år. Den samme stigning i popularitet er tilfældet for formuer i investeringsfonde, hvor flere end dobbelt så mange i denne aldersgruppe har andel i en investeringsfond i 2021 sammenlignet med 2019., ”Det er især de helt unge, der i højere grad investerer en del af deres opsparing i aktier. Efter nogle store kursfald i starten af COVID-19-krisen er aktiekurserne steget voldsomt, hvilket kan have været en motiverende faktor for nogle,” siger Jarl Quitzau, chefkonsulent i Danmarks Statistik., ”Derudover er der kommet mere fokus på at investere sine penge i aktier, og på fx sociale medier finder man videoer, der forklarer, hvordan man kommer ind på aktiemarkedet. Det er også blevet nemmere ved hjælp af nye apps,” tilføjer Jarl Quitzau., Andel af befolkningen med investeringer i aktier og investeringsfonde efter alder, 2019 og 2021, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav mere detaljerede fordelinger på køn og alder i tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Artiklens afgrænsning og datagrundlag, Denne artikel omhandler kun private aktieformuer og investeringsfonde i depot. Investeringsfonde er en pulje af aktier eller andre typer af værdipapirer, som ejes af en gruppe af investorer – oftest gennem en investeringsforening. , I befolkningen er der også store aktieformuer i pensionsformuer, men disse er ikke en del af denne opgørelse. Personer kan også eje unoterede aktier i aktie- og anpartsselskaber mv. som ikke handles på børsen. Disse er heller ikke en del af aktieopgørelserne i denne artikel. Læs mere i notatet fordeling af unoterede aktier på personer., Datakilden er Danmarks Statistiks formueregister. Registeret giver mulighed for at samkøre oplysninger om beholdninger af aktier og investeringsforeninger med for eksempel karakteristika om befolkningen eller socioøkonomisk status., Aktieformuerne er opgjort pr. 31. december i året., I 2021 var det næsten 12 pct. af de 18-29 årige, der havde andel i investeringsfonde. Det er en fordobling siden 2019. På trods af den store stigning investerer de unge fortsat oftest i enkeltstående aktier. For hele den voksne befolkning er antallet af personer med andel i investeringsfonde samlet set steget med 37 pct., Flere penge i aktier, Det er ikke kun antallet af investorer, der er steget fra 2019 til 2021. Aktieformuerne er også blevet større i takt med, at flere er kommet på aktiemarkedet, og at kurserne steg i perioden., For personer med aktieinvesteringer er den gennemsnitlige formue i aktier steget fra 315.000 kr. i 2019 til 444.000 kr. i 2021. Den aldersgruppe, der især har set deres aktieformue vokse, er de over 70-årige, som har oplevet en stigning på 61 pct. til at have 738.000 kr. i gennemsnitlig aktieværdi i 2021., ”Når de ældste investerer så meget, hænger det dels sammen med, at nogle pensionister sætter pensionsudbetalinger fra fx aldersopsparinger i aktier, når de udbetales, og dels at de, i modsætning til de unge, har haft mange år til at opbygge større formuer, som kan investeres,” forklarer Jarl Quitzau., Gennemsnittet dækker dog over en meget stor spredning, hvor enkeltpersoner med meget store formuer trækker gennemsnittet op. Medianen er nemlig kun på 33.000 kr. for over 70-årige. Medianen er det beløb, hvor halvdelen har mere og den anden halvdel mindre. Forskellen mellem gennemsnittet og medianen skyldes, at enkeltpersoner har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men ikke medianen., Gennemsnitlig formue i aktier og investeringsfonde for dem, der har investeret, Kilde: Beregnet på , www.statistikbanken.dk/formue12, . Lav selv mere detaljerede fordelinger på køn og alder via tabellen , www.statistikbanken.dk/formue11, ., Gennemsnitsformuen i investeringsfonde for personer med investeringer heri er derimod faldet fra 649.000 kr. i 2019 til 641.000 kr. i 2021. For personer mellem 18 og 49 år er gennemsnittet faldet, mens det er steget lidt for de resterende aldersgrupper., ”Når den gennemsnitlige formue i investeringsfonde ikke vokser til trods for stigende aktiekurser, så hænger det sandsynligvis sammen med, at flere er kommet ind på markedet. De nytilkomne har ofte mindre formuer at investere. De trækker derfor gennemsnitsformuerne ned i opgørelsen,” siger Jarl Quitzau., Siden 2019 er formuen i almindelige aktieinvesteringer steget med 64 pct. til 459 mia. kr. i 2021, mens den samlede formue i investeringsforeninger er steget med 35 pct. til 463 mia. kr. De to investeringstyper er altså næsten lige udbredte nu., ”På grund af risikospredningen er investeringsfonde ofte en mere sikker måde at investere på, end hvis man investerer sparepengene i få virksomheder. På den anden side er investeringsfondene oftest forbundet med højere omkostninger,” siger Jarl Quitzau., ”Særligt de 25-55 årige er villige til at risikere lidt mere og investerer oftere selv deres penge i aktier, mens de helt unge og pensionisterne investerer mere forsigtigt,” tilføjer Jarl Quitzau., Flere mænd end kvinder har aktier, Flere mænd end kvinder investerer i aktier, og mænd investerer i gennemsnit samtidig større beløb i aktier. I 2021 havde 25 pct. af mændene en aktieformue, mens det samme kun var tilfældet for 16 pct. af kvinderne., Ser man på personer med andele i investeringsfondene, er kønsforskellen noget mindre med 18 pct. af mændene mod 14 pct. af kvinderne., ”Mænd er traditionelt set mere risikovillige, når det kommer til investeringer. Derfor ser vi også en større forskel i kønnenes investeringer i aktier end i de mindre risikable investeringsfonde” siger Jarl Quitzau., Andel med aktier og i investeringsfonde efter køn, 2019-2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue11, Blandt de unge er der fortsat en højere andel af mænd, der har aktier. For de 18-29 årige er det 22 pct. af mænd og 12 pct. af kvinder, der ejer aktier i 2021., ”Der har de senere år været meget fokus på, at et stigende antal kvinder investerer i aktier. Tallene bekræfter, at antallet af unge kvinder, der investerer i aktier, er steget. Men når man ser på andelen af unge investorer, som er kvinder, så har den faktisk været faldende. Det vil sige, at der er kommet flere unge mænd end kvinder ind på aktiemarkedet de seneste år,” konstaterer Jarl Quitzau., Mest udbredt i Nordsjælland, Ser man på, i hvilke kommuner den største andel af befolkningen har aktier, ligger seks ud af top 10 kommuner i Nordsjælland med Rudersdal og Gentofte øverst på listen. For begge kommuner gælder det, at 34 pct. af befolkningen over 18 år ejede aktier i 2021, mens 27 pct. investerede i investeringsfonde., Det er også i disse kommuner, at gennemsnitsformuen for personer er højest med 2,7 mio. kr. i aktier og 1,8 mio. kr. i investeringsfonde i Gentofte og 2,1 mio. kr. i aktier og 1,4 mio. kr. i investeringsfonde i Rudersdal., Medianen for værdien af aktiebeholdningerne er også højest i Gentofte og Rudersdal, om end den er en hel del lavere end gennemsnittet, med henholdsvis 112.800 og 111.600 kr., ”Nordsjælland har ligget øverst på listen over investerede beløb i mange år, og den store forskel i gennemsnit og median betyder, at enkeltpersoner i området har investeret meget store beløb. Det trækker gennemsnittet op, men påvirker ikke medianen,” siger Jarl Quitzau., Aabenraa er den kommune, hvor befolkningen med aktier i gennemsnit har det mindste beløb investeret, men den er samtidig nummer 10 ud af 98 kommuner i forhold til at have flest aktieejere som andel af befolkningen. I Aabenraa er der altså relativt mange, der investerer, men de investerer til gengæld mindre beløb gennemsnitlig set., Andel af befolkningen, der investerer i aktier. Top 5 kommuner med hhv. størst og mindst andel, 2021, Kilde: , www.statistikbanken.dk/formue12 

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-04-20-flere-unge-paa-aktiemarkedet-under-covid-19

Bag tallene

Det er typisk dansk!

Volkswagen, fjernvarme og ferietur til Spanien. Kan du sætte flueben ud for disse tre, er du som folk i Danmark er flest – i hvert fald på de punkter. På baggrund af Statistisk Årbog 2012 tegner netmagasinet Bag Tallene et portræt af den typiske dansker., 13. juni 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Mød hr. og fru Jensen. De er bogstaveligt talt, som folk er flest, de er nemlig trådt direkte ud af statistikken for at tegne et billede af den gennemsnitlige danske mand og kvinde. Hun hedder Anne og er godt 41 år gammel, mens han hedder Jens og er godt 39 år. I denne anledning har vi sat de to sammen, og det har resulteret i to børn. Dermed ligger de faktisk lidt over gennemsnittet, som er 1,75 børn. Børnene hedder Emma og William, og det er de ikke alene om, for i første halvår af 2011 var det de mest populære navne til nyfødte. , Anne var 29 år, da hun fødte parrets første barn. Tre år senere – da Anne var 32 – blev de gift. Det betyder, at Jens var 30 år. Derfor passer Anne og Jens ikke helt ind i statistikken som familie, for det mest almindelige er, at manden i et par er ældre end kvinden, og mænd er i gennemsnit næsten 35 år, når de bliver gift første gang. , Men vores gennemsnitspersoner har altså alligevel fundet sammen, og her i 2012 har Anne og Jens været gift i ni år. Det betyder, at der statistisk set er stor sandsynlighed for, at der venter dem en ægteskabelig krise rundt om hjørnet. Halvdelen af alle skilsmisser sker nemlig inden for de første 11 år af ægteskabet, og der er både manden og kvinden typisk mellem 40 og 49 år. , Familieliv, En kvinde er i gennemsnit 29,1 år, når hun føder sit første barn, Gennemsnitsalderen for alle fødende kvinder er 30,7 år. En nybagt far er i gennemsnit 33 år, Nyfødte hedder oftest Emma eller William, Danskerne har i gennemsnit 1,75 børn ,  ,  , Lånerkort og ferietur til Spanien , Men forhåbentligt kommer skilsmissen ikke til at ramme vores fiktive par. Måske hjælper det på forholdet, at de til sommer tager en tur udenlands for at holde ferie. Som så mange andre danskere, har de kastet deres kærlighed på Spanien, som er det foretrukne feriemål. , I løbet af ferien skal der rigtigt slappes af, og til det formål har både Jens og Anne et par bøger med, som de har lånt på biblioteket. I løbet af et år bliver det til seks bøger hver på lånerkortet. Skal der medbringes læsestof i den lettere ende til flyturen, er der en stor sandsynlighed for, at valget falder på Billed Bladet eller Familie Journalen, som er de to danske blade, der har de største oplag. , Mere end tre timer dagligt går med TV , Når der skal slappes helt af, er det imidlertid fjernsynet, der trækker mest, og det er blevet til mere og mere tv-kiggeri de senere år – faktisk sidder Anne og Jens foran fjernsynet 3 timer og 18 minutter dagligt. , Men det er ikke gjort med det. Et par gange om året bliver det også til en tur i biografen. Sidste år så de Harry Potter og dødsregalierne – del 2, som var den mest sete film i de danske biografer, og Dirch, som var den mest populære danske film., Fritid, Harry Potter og dødsregalierne – del 2, var den mest sete film i 2011 med 652.000 solgte billetter. Den mest sete danske film blev Dirch med 472.000 solgte billetter, Danskerne går gennemsnitligt i biografen 2,2 gange om året, Danskere ser i gennemsnit tv i 3 timer og 18 minutter dagligt ,  ,  , Alkohol er en del af hverdagen, Anne og Jens er lidt af nogle livsnydere. Det betyder blandt andet, at de godt kan lide en øl og et glas vin. I løbet af et år indtager Jens lidt over 13 liter ren alkohol, mens det bliver til otte liter for Anne. Det er kun 17 pct. af de danske mænd, der er rygere, og 18 pct. af de danske kvinder. Anne er en af dem, og det bliver ofte til en hel pakke cigaretter dagligt. Fordeler man rygernes forbrug af cigaretter ud på samtlige voksne danskere, svarer det til, at de hver ryger 1.708 cigaretter på et år – det svarer til næsten fem om dagen., Anne og Jens ved godt, at hverken rygning eller alkohol er særligt godt for sundheden. 11 gang om året besøger de lægen, men det er heldigvis langt sjældnere, de må en tur på hospitalet. I gennemsnit bliver hver niende dansker indlagt på sygehuset en gang om året., Sundhed, Hver niende dansker kommer hvert år på hospitalet, Hver dansker har i gennemsnit 11 lægebesøg om året, Det årlige forbrug af ren alkohol er 11,3 liter pr. indbygger over 14 år, Det årlige forbrug af cigaretter mv. er i gennemsnit 1.708 stk. pr. indbygger over 14 år ,  ,  , 26.400 kr. til rådighed om måneden , 60 procent af alle danskere bor i en bolig, som de selv ejer, og det gælder også for Anne og Jens, som bor i eget parcelhus, hvor der er indlagt fjernvarme. I garagen holder familiens bil – en Volkswagen, som de købte i 2011. 10 procent af alle nyregistrerede biler i 2011, var en Volkswagen, og det gør den til det foretrukne mærke lige nu. , Arbejdsliv, Den gennemsnitlige dansker har en indkomst på i alt 283.292 kr. om året, Et gennemsnitligt par med to børn har en årlig indkomst på i alt 845.400 kr., Det gennemsnitlige beløb, familier har til rådighed efter skat, er 316.800 kr.. En gennemsnitlig familie består af 1,95 personer. Familier med børn tjener flest penge ,  ,  , Altså mangler familien Jensen ikke noget. De har hus og bil, tager på ferie, går i biografen og hygger sig. Og de har råd til det, hvis bare de tænker sig lidt om, når der fyldes i indkøbskurven. Ligesom et gennemsnitspar med to børn har de nemlig en samlet indkomst på i alt 845.400 kr. om året., Det var i hovedtræk historien om den typiske danske mand og kvinde anno 2012. Tilbage er bare at sige: Gid de må leve lykkeligt til deres dages ende – og rent statistisk set er det til 41,4 år endnu for hendes vedkommende og 39,5 år for hans. , Research: Ditte Puk Andersen, Mere om gennemsnitsdanskeren:, På vores , temasite om  gennemsnitsdanskeren, kan du finde flere faktuelle oplysninger om hr. og fru. Gennemsnit., Oplysningerne om gennemsnitsdanskerne er hentet fra , Statistisk Årbog 2012, . Her findes mange flere oplysninger om danskerne og det danske samfund., Både tekst og video må gengives mod kreditering af Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-06-13-gennemsnitsdanskeren

Bag tallene

Fakta om Danmarks udledning af drivhusgasser samt energiforbrug (opdateret)

I denne oversigt kan du blandt andet se, hvor de danske drivhusgasser stammer fra, og hvor vi får vores energi fra. , 6. december 2018 kl. 8:00 - Opdateret 19. oktober 2021 kl. 14:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Artiklen er opdateret med de nyest tilgængelige tal., Se også vores klimatema, På vores temaside kan du få overblik over Danmarks udledninger af drivhusgasser, hvor de kommer fra, og hvad vi som samfund gør for at nedbringe dem., Gå til klimatema, Udledningen af drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter toppede i 2006 og faldt derefter hvert år frem til 2015. I 2016 steg det for første gang i ti år bl.a. pga. af en kold vinter og stigende aktivitet i international transport foretaget af danske virksomheder. Fra 2018 og frem faldt udledningen dog igen. I 2020 lå udledningen af drivhusgasser 3 pct. under niveauet fra 1990. Ser man bort fra udledninger fra den del af dansk økonomisk aktivitet, der vedrører international transport, er udledningerne faldet 44 pct. siden 1990. , Udledningerne i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om emissionsregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Danmarks internationale reduktionsforpligtelser knytter sig til opgørelsen uden international transport, men i det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger. Alle tal i denne artikel er uden CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Med få undtagelser har udledningen af drivhusgasser inklusive international transport udviklet sig modsat BNP siden 2009. Dermed er det i perioden lykkedes at skabe stigende økonomisk vækst og samtidig sænke udledningen af drivhusgasser. En stor del af faldet i udledning af drivhusgasser skyldes grøn omstilling, hvilket her især omfatter skift til energityper med mindre CO2-udledning og energieffektivisering. Se mere i , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, (s. 80-82). , Udvikling i BNP og drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. 1990-2020, Note – Denne figur inkluderer ikke CO2-udledning fra afbrænding af biomasse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/NAHL2, og , www.statistikbanken.dk/DRIVHUS, Dansk aktivitet i udlandet står for stor del af udledningen, Ser man på hvilke dele af Danmarks økonomiske aktiviteter, der udleder de største mængder af drivhusgasser, er det brændstof brugt til international transport af især danske skibe, men også fly og lastbiler. I 2020 udgjorde de 48 procent af de udledte drivhusgasser fra danske økonomiske aktiviteter. I det grønne nationalregnskab medregnes disse udledninger, ligesom danske virksomheders indtægter fra international transport medregnes i det traditionelle nationalregnskab og dermed i BNP. Inden for Danmarks grænser er det landbrug mv. og forsyningsvirksomhed, der udleder de største mængder af drivhusgasser. , Drivhusgasudledning fra danske økonomiske aktiviteter. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/drivhus, Dansk drivhusgasudledning per indbygger på niveau med EU gennemsnit, De danske drivhusgasudledninger var i 2019 på 8,1 ton CO2-ækvivalenter per indbygger, det er tæt på gennemsnittet for EU. Danmark er blandt de EU-lande som har reduceret sine drivhusgasudledninger per indbygger mest fra 2000 til 2019. Sverige er blandt de europæiske lande med lavest drivhusgasudledning per indbygger med 5,2 ton i 2019. Denne opgørelse er uden international transport. , Drivhusgasudledninger per indbygger, udvalgte europæiske lande. 2000 og 2019, Note: Drivhusgasudledninger efter UNFCCC’s metode, som er uden international transport., Kilde: Eurostat, Energiforbruget er lavere end for ti år siden, I perioden fra 1990 til 2007 var der en stigende tendens i energiforbrug til den danske økonomi, og det toppede i 2007 med 1.423 petajoule. Herefter har tendensen været faldende og i 2020 var energiforbruget 1.144 petajoule. Udsvingene i energiforbruget i den undersøgte årrække skyldes især udviklingen i brændstof brugt til international transport primært af danske skibe men også fly og lastbiler. Husholdningernes og virksomhedernes energiforbrug herhjemme har været mere stabilt i perioden, men tendensen har været faldende. For husholdningerne var energiforbruget i 2020 13 pct. lavere end i 1990, og 22 pct. lavere end i 2010. Virksomhedernes energiforbrug (ekskl. inden for international transport) i 2020 var 21 pct. lavere end i 1990, og 19 pct. lavere end i 2010. Energiforbruget i 2020 er påvirket af COVID19-pandemien. Læs mere om energiregnskabet og COVID19 i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . , Energiforbrug 1990-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene3h , Note: Energiforbruget er opgjort inklusive konverteringstab (såkaldt bruttoenergiforbrug)., Biomasse og vind bærer væksten i vedvarende energi, I Danmark blev der produceret 192 petajoule vedvarende energi i 2020 – det er tre gange så meget som i 1995. Produktionen af vedvarende energi er dog ikke fulgt med det stigende forbrug, og det er derfor nødvendigt at importere energi, der er klassificeret som vedvarende - især i form af træpiller, fra udlandet. , Forbrug og produktion af vedvarende energikilder. 1995-2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Vedvarende energi: Danmark ligger højt, men lavt i Skandinavien, Sammenligner man forbruget af vedvarende energi i Danmark med resten af verden, ligger Danmark relativt højt. I 2019 udgjorde vedvarende energi 37 pct. af energiforbruget i Danmark (undtaget energiforbrug til international transport). I forhold til Norge (55 pct.) og Sverige (41 pct.) ligger Danmark imidlertid lavt. Norge og til dels Sverige skiller sig ud ved at producere relativt meget energi fra vandkraft. , Vedvarende energis andel af energiforbruget. Udvalgte lande. 2019, Anm.: Energiforbruget i figuren er undtaget international transport., Kilde: OECD, Det Internationale Energiagentur , Danmark under EU-niveau, når det kommer til vedvarende energi til transport, Vedvarende energi udgør 6,2 pct. af energiforbruget i dansk indenlandsk transport, hvilket er under EU gennemsnittet, som er 7,2 pct. Vedvarende energi til transport i Danmark er især biobrændstof. I de andre skandinaviske lande er niveauet noget højere. I Sverige var niveauet 23,1 pct. i 2019, mens det var 13,7 pct. i Norge. I Sverige benyttes biobrændstof til transport i højere grad end andre lande. Det højere niveau i Norge skyldes bl.a., at jernbanenettet er elektrificeret, og el stort set udelukkende bliver produceret af vedvarende energi. Norge bruger desuden, ligesom Sverige, i højere grad end Danmark biobrændstof til transport. , Vedvarende energis andel af energi til transport. 2019, Kilde: Eurostat, Anm: Opgørelsen er uden international transport, Halvdelen af vores energiproduktion er olie og naturgas, I 2020 var Danmarks samlede produktion af energi på 410 petajoule. Olie og naturgas udgjorde halvdelen (203 PJ), mens fast biomasse (flis, brænde, halm mv.) udgjorde 22 pct. (89 PJ). Vind-, vand- og solkraft udgjorde 15 pct. (63 PJ)., Produktion af primær energi, petajoule. 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ene2HO, Mere om energiproduktion:, Bag Tallene: , Danmark producerer rekordmeget energi fra biomasse - og mere af det kommer fra importeret træ, Bag Tallene: , Mere effektive forsyningsselskaber sikrer, at danske husholdninger får stadig mere ud af energien, Publikationen , Green National Accounts for Denmark 2015-2016, , side 55-64, Kontakt: Leif Hoffmann, specialkonsulent, Danmarks Statistik, 39 17 34 96, lhf@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2018/2018-12-06-fakta-om-danmarks-udledning-af-drivhusgasser-samt-energiforbrug

Bag tallene

Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring

Bag tallene