Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1981 - 1990 af 2418

    Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

    Se fakta om BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre, forbrugertillid og turisme under COVID-19. , 8. marts 2022 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19., De syv udvalgte fakta er inden for områderne BNP-vækst, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid og turisme. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , Dansk BNP er over niveauet fra før coronakrisen, Dansk økonomi har klaret sig godt igennem coronakrisen i forhold til EU som helhed, viser de nyeste opgørelser. På trods af et markant fald i 2. kvartal 2020 lå Danmarks BNP i 4. kvartal 2021 3,8 pct. over niveauet i 4. kvartal 2019, som var kvartalet før COVID-19-pandemien begyndte. Udviklingen i dansk økonomi ligner den udvikling, man kan se i den amerikanske. USA blev ramt hårdere i 2. kvartal 2020 end Danmark, men udviklingen fra 4. kvartal 2019 til samme kvartal 2021 ligner den danske. Økonomien i EU-27 dykkede i 2. kvartal 2020 mere end i både Danmark og USA, og her er niveauændring fra sidste kvartal 2019 til sidste kvartal 2021 kun på 0,4 pct., BNP i Danmark, EU og USA, indekseret til før coronakrisen, Anm: BNP er i kædede værdier og er sæsonkorrigeret., Kilde: Danmarks Statistik, EUROSTAT og BEA. Senest opdateret 14. februar 2022, Industriens produktion er over niveauet fra før COVID-19, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark tog et mindre dyk i midten af 2020. Siden da har tendensen været, at indikatoren for industriproduktionen i Danmark er steget, og i december 2021 var på det tredjehøjeste niveau i perioden 2019 til 2021., I forhold til Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig godt igennem COVID-19-pandemien. Således oplevede både EU-27 og USA, store fald i industriproduktionen under pandemien, og både i EU-27 og USA er niveauet for industriproduktionen kun på niveau med tiden op til COVID-19., Når man sammenligner industriproduktionen i Danmark med USA og EU-27, er det værd at bemærke, at dansk industri stort set ikke blev ramt af direkte restriktioner i den undersøgte periode., Her kan du finde de nyeste tal for , dansk industris produktion og omsætning, ., Produktionsindeks, industri, sæsonkorrigeret, Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og , www.OECD.org, Lønmodtagerbeskæftigelsen er højere end før COVID-19, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj 2020 med samlet 77.000 personer, hvilket hovedsageligt skyldes den første COVID-19-nedlukning. Derefter steg lønmodtagerbeskæftigelsen frem til den anden nedlukning, der medførte endnu et fald i december 2020 og januar 2021. Efterfølgende er lønmodtagerbeskæftigelsen steget kraftigt og i december 2021 var den på 2.916.000 personer. Det er 116.000 flere personer med lønmodtagerjob end i februar 2020, før den første COVID-19-nedlukning., Personer med lønmodtagerjob, sæsonkorrigeret, Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik, ., Beskæftigelsen er steget i mange EU-lande, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. AKU-undersøgelsen på EU-niveau offentliggøres med en vis forsinkelse, så den mest relevante mulige sammenligning er 3. kvt. 2019 og 3. kvt. 2021., Fra 3. kvt. 2019 til 3. kvartal 2021 er beskæftigelsesfrekvensen uændret eller steget i 18 ud af de 27 EU-lande. Den gennemsnitlige stigning i EU i perioden lød på 0,7 procentpoint. Stigningen i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da den lød på 0,5 procentpoint for perioden. Estland (-2,1 procentpoint) og Letland (-1,8 procentpoint) er de to EU-lande, der i perioden har oplevet det største fald i beskæftigelsesfrekvensen. Med en stigning i beskæftigelsesfrekvensen på 3,0 procentpoint er det Polen, der har oplevet den største stigning blandt EU-landene i den undersøgte periode. , Ændring i beskæftigelsesfrekvensen fra 3. kvartal 2019 til 3. kvartal 2021, Kilde: AKU-undersøgelsen, Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes ved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen er tilbage på niveauet fra før coronakrisen, Virksomhedernes forventninger til fremtiden dykkede, da COVID-19-pandemien for alvor tog fart i starten af 2020. Dette gjaldt for både Danmark, vores nabolande og EU som en helhed. Dykket skyldtes blandt andet, at flere lande besluttede omfattende nedlukninger på grund af pandemien. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og den nærmeste fremtid. , Siden det markante dyk i starten af 2020 har der dog været en stigende tendens i konjunkturbarometrene. Udviklingen fra starten af 2020 til starten af 2022 er lidt afhængig af, hvilke erhverv man ser på. Generelt gælder det for både industrien og bygge og anlæg, at tendensen for deres konjunkturbarometre har været stigende i hele perioden. I starten af 2022 lå disse erhverv på nogenlunde samme niveau som lige op til COVID-19-pandemien ramte. , For detailhandlen og serviceerhvervene (som også indeholder rejsebranchen), har perioden fra starten af 2020 til nu været mere turbulent, hvilket blandt andet skyldes, at de har været mere ramt af nedlukninger i perioden. Umiddelbart er konjunkturbarometrene for disse to erhverv nu også på nogenlunde samme niveau som før COVID-19. , Sammenlignet med EU og vores nabolande ligger de danske virksomheders forventninger til fremtiden i dag en smule lavere. Sverige er det land i sammenligningen, hvor forventningerne til fremtiden efter COVID-19 umiddelbart er mest positive., Fakta om konjunkturbarometrene: Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes vurdering af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Sammensatte konjunkturindikatorer for erhvervene i udvalgte lande, Kilde: DG ECFIN, Coronakrisen ramte generelt forbrugertilliden hårdt , I både Danmark, EU, Tyskland og Sverige kan man se, at coronakrisen påvirkede forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes vurdering af deres og landets nuværende situation og deres tro på fremtiden. I både Danmark, Tyskland og EU som helhed kan man se markante dyk i forbrugertilliden omkring maj 2020. I Sverige gik forbrugertilliden også ned da, men nedgangen var mindre tydelig., Generelt gælder det, at nedgangene blandt andet skyldtes nedlukninger på grund af COVID-19. , Selvom forbrugertilliden faldt i starten af 2. kvartal 2020, steg den igen kort tid efter. I perioden fra det markante dyk i maj 2020 har forbrugertilliden i både Danmark, Sverige, Tyskland og EU svinget end del, men frem til 4. kvartal 2021 var der en stigende tendens. Siden da har forbrugertilliden dog været generelt dalende i de undersøgte lande og EU som helhed. I januar 2022 havde Danmark den højeste forbrugertillid i undersøgelsen, mens det kun var Sverige, hvor forbrugertilliden lå over niveauet før COVID-19-pandemien ramte. , Forbrugertilliden i EU og udvalgte lande , Anm: Der er uoverensstemmelse mellem tallene offentliggjort i Danmarks Statistik og tallene, der offentliggøres i Eurostat. I Danmark beregnes forbrugertillid som en kombination af mikro- og makrotal, hvor forbrugerne besvarer spørgsmål om deres egen økonomi og Danmarks økonomi i dag i forhold til for et år siden og i forhold til om et år. Eurostat beregner primært forbrugertillid baseret på forbrugernes forventninger til deres egen økonomi om et år., Kilde: Eurostat, Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi., COVID-19 påvirkede overnatninger forskelligt, På grund af COVID-19-nedlukninger har hoteller oplevet et drastisk fald i antal overnatninger, når man sammenligner 2020 og 2021 med 2019. Mest dramatisk var faldet fra 2019 til 2020, hvor antallet af overnatninger på hoteller blev halveret. For overnatninger på campingpladser og i feriehuse har udviklingen været mere jævn. Sammenligner man 2019 med 2020 faldt antallet af overnatninger på campingplader og i feriehuse også lidt, men der var tale om en nedgang på ca. 2 pct. for overnatninger på campingpladser og en nedgang på ca. fire pct. for feriehuse. Fra 2020 til 2021 steg antallet af overnatninger for alle de tre overnatningsformer. For camping og feriehuse endte antallet af overnatninger lidt over niveauet for 2019, men overnatninger på hoteller i 2021 fortsat kun lå på trefjerdedele af niveau i 2019. For feriehusene var der endvidere en markant ændring i fordelingen mellem indenlandske og udenlandske (dvs. især tyske) gæster i perioden.          , Overnatninger fordelt på overnatningsform, Kilde: , www.statistikbanken.dk/TURIST, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Jonas Dan Petersen, , JOP@dst.dk,  , Industriens produktion: Mathias Bluhme, , MDB@dst.dk,  , Lønmodtagerbeskæftigelse: Eva Borg, , EVB@dst.dk,  , AKU-beskæftigelse: Nadja Eifler, , NEI@dst.dk,  , Konjunkturbarometrene: Simon Bolding Halifax, , SBH@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, , ZBO@dst.dk , Turisme: Paul Lubson, , PAL@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-03-08-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

    Bag tallene

    Fakta om indvandrere og efterkommere i Danmark

    Her kan du få et overblik over vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Danmark, deres opholdsgrundlag, tilknytning til arbejdsmarked, uddannelse og kriminalitet., 18. august 2022 kl. 9:30 ,  , 14,4 pct. af befolkningen i Danmark var i starten af 2022 enten indvandrere eller efterkommere. I absolutte tal er her tale om 640.922 indvandrere og 206.119 efterkommere. 57,0 pct. indvandrere og 82,3 pct. efterkommere kom fra ikke-vestlige lande., Befolkningen i Danmark fordelt efter herkomst 1. januar 2022,   , Kilde: , www.statistikbanken.dk/folk2,  , Faktaboks: Indvandrere og efterkommere, I statistikken kan befolkningen opdeles i tre grupper afhængig af, hvor man er født, hvor ens forældre er født og hvilket statsborgerskab, ens forældrene har., Indvandrere er født i udlandet. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Efterkommere er født i Danmark. Den ene eller begge forældre kan enten være født i Danmark eller have dansk statsborgerskab, men ikke begge dele., Personer med dansk oprindelse kan både være født i Danmark og udlandet. Mindst én forælder er både født i Danmark og har dansk statsborgerskab.,  , Vestlige lande omfatter: EU, Andorra, Australien, Canada, Island, Liechtenstein, Monaco, New Zealand, Norge, San Marino, Schweiz, Storbritannien, USA og Vatikanstaten., Ikke-vestlige lande omfatter: de europæiske lande, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Hviderusland, Jugoslavien, Kosovo, Makedonien, Moldova, Montenegro, Rusland, Serbien, Sovjetunionen, Tyrkiet og Ukraine. Alle lande i Afrika, Syd- og , Mellemamerika og Asien. Alle lande i Oceanien (på nær Australien og New Zealand) samt statsløse., Mange indvandrere fra Syrien søger beskyttelse, mens indiske indvandrere arbejder og studerer, Opdeler man de ti største ikke-vestlige indvandrergrupper efter første opholdsgrundlag – altså grunden til, at de kom til Danmark – ser man, at indvandrere fra Irak, Iran og Syrien i høj grad kommer til landet for at søge beskyttelse.   , Den største indvandrergruppe er fra Syrien, som i starten af 2022 var i alt 35.325 personer. Her kom 96 pct. til Danmark enten som flygtninge (56 pct.) eller som familiesammenførte (40 pct.). Blandt indvandrere med irakisk oprindelse kom 52 pct. til landet som flygtninge og 41 pct. som familiesammenførte. Iranske indvandrere udgjorde 18.044 personer og fordelte sig på 56 pct. flygtninge og 21 pct. familiesammenførte. , Ikke-vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag, 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største ikke-vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022., Når man ser på baggrunden for de indiske indvandreres ankomst til Danmark, er billedet anderledes. Blandt de 13.728 indiske indvandrere kom 73 pct. til landet for at arbejde, mens 13 pct. kom for at studere. Der kan altså være meget forskellige årsager til, at ikke-vestlige indvandrere kommer til Danmark. , De fleste indvandrere fra vestlige lande kommer til Danmark for at arbejde, Kigger man på indvandrere fra vestlige lande kom størstedelen til Danmark for at arbejde. Blandt den største vestlige indvandrergruppe – indvandrere fra Polen (44.213 personer) – kom 53 pct. til landet for at arbejde, mens 8 pct. kom for at studere.  , Vestlige indvandrere fordelt efter første opholdsgrundlag 1. januar 2022,  , Kilde: Danmarks Statistik, specialkørsel, Anm: Figuren viser de 10 største vestlige indvandrergrupper pr. 1. januar 2022. Kategorien ’Andet’ omfatter øvrige opholdstilladelser samt nordiske statsborgere., Store forskelle i beskæftigelsen blandt ikke-vestlige indvandrere, Der er stor forskel på ikke-vestlige indvandrergruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. Blandt indvandrere fra Irak var beskæftigelsesfrekvensen i 2020 fx under 50 pct. for både mænd og kvinder. Højere lå fx mandlige indvandrere fra Afghanistan med en beskæftigelsesfrekvens på 64 pct. – kvinderne lå på 40 pct. , Beskæftigelsesfrekvens blandt 30-64-årige i ikke-vestlige indvandrergrupper i Danmark, 2020, Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Anm: Figuren viser beskæftigelsesfrekvensen blandt de 15 største ikke-vestlige indvandrergrupper, ultimo november 2020. , Beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere fra Kina var henholdsvis 75 pct. for mænd og 68 pct. for kvinder. Den relativt høje beskæftigelse skal blandt andet ses i lyset af, at en del indvandrere fra Kina opholder sig i Danmark for at arbejde ligesom det er tilfældet for mange indiske indvandrere. Men blandt de indiske indvandrere var der en større forskel mellem kønnene, idet kvinderne havde en beskæftigelsesfrekvens på 55 pct., mens mændenes lå på 84 pct. , Uddannelsesniveau varierer efter opholdsgrundlag, Sammensætningen af indvandreres uddannelsesniveau hænger i høj grad sammen med det opholdsgrundlag, de er kommet til landet med. Eksempelvis havde 48 pct. af indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag en lang videregående uddannelse, mens 6 pct. havde grundskole som højest fuldførte uddannelse. Det skyldes blandt andet, at den såkaldte , beløbsordning , og , positivliste , (’Ny i Danmark’, Udlændingestyrelsen) tilgodeser højt kvalificerede udlændinge med lange uddannelser og forholdsvis høj erhvervsindkomst, når der udstedes opholdstilladelser., I den gruppe af personer, som er indvandret til Danmark med asyl som opholdsgrundlag, havde relativt flest korte uddannelser. 55 pct. af disse indvandrere havde grundskole som højest fuldførte uddannelse, mens 3 pct. havde en lang videregående uddannelse.  , Højeste fuldførte uddannelse for 25-64-årige indvandrere efter opholdsgrundlag, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, tabel 3.2, Kriminalitet begås især i ungdommen, I Danmark bliver kriminalitet i højere grad begået af yngre mennesker end af ældre, og det gælder, uanset om der er tale om overtrædelse af straffeloven, færdselsloven eller særlovene. Fx var 1,7 pct. af alle unge mænd i Danmark i alderen 20-24 år i 2020 blevet fundet skyldig i mindst én overtrædelse af straffeloven. Til sammenligning var det 0,4 pct. af alle 55-59-årige mænd., Hvis man ser på kriminaliteten for personer i samme aldersgruppe, viser det sig, at der generelt var en større andel mænd med oprindelse i et ikke-vestligt land end af mænd med oprindelse i et vestligt land eller med dansk oprindelse, der er blevet dømt for kriminalitet. Fx var 5,0 pct. af de 20-24-årige mandlige efterkommere fra ikke-vestlige lande blevet fundet skyldige i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020. For efterkommere fra vestlige lande var andelen 2,4 pct., og for mænd med dansk oprindelse var andelen 1,4 pct. , Ikke-vestlige efterkommere er meget unge, Når man vil sammenligne kriminaliteten blandt ikke-vestlige efterkommere med andre herkomstgrupper, er det vigtigt at være opmærksom på alderssammensætningen. 86 pct. af alle ikke-vestlige efterkommere var under 30 år 1. januar 2021, og gruppen er dermed overrepræsenteret på de alderstrin, som typisk begår mere kriminalitet. Derfor kan en simpel angivelse af gruppens samlede kriminalitetsniveau give et misvisende billede. En måde at tage forbehold for den skæve aldersfordeling er at indsnævre analysefokusset til 5-års aldersintervaller. Det sikrer, at vi sammenligner personer, som har nogenlunde samme alder., Når man ser på aldersintervallerne, er der blandt mandlige ikke-vestlige efterkommere en større andel frem til 49-årsalderen, der var fundet skyldig i en eller flere overtrædelser af straffeloven i 2020, når man sammenligner ikke-vestlige indvandrere. Den største forskel findes blandt de 25-29-årige, hvor andelen var 2,3 pct. blandt ikke-vestlige indvandrere, mens andelen var 4,2 pct. blandt ikke-vestlige efterkommere. , Kriminalitetshyppigheder for mænd ift. straffeloven, 2020, Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021, figur 6.1, Færre har modtaget dom som 22-årige, Kriminaliteten i Danmark er generelt faldende og andelen af personer, der som 22-årige var dømt efter straffeloven har været væsentligt lavere for årgang 1997 end for personer født i 1987. Det har både været tilfældet for personer med dansk oprindelse, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere., Kumuleret andel 22-årige mænd med dom for overtrædelse af straffeloven efter herkomst,   , Kilde: , Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2021 fig. 6.8, Anm: Der tages udgangspunkt i fødselsårgang 1987, da antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i dette år vurderes at være stor nok til, at det er meningsfuldt at lave en opgørelse. Antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er for alle årgangenes vedkommende af så begrænset en størrelse, at der er valgt ikke at lave opgørelser for dem., Blandt ikke-vestlige indvandrere, som er født i 1987, havde 37 pct. fået en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Denne andel er for 1997-årgangen faldet til 22 pct.  , Også for ikke-vestlige efterkommere er der sket et fald i årgangens kriminalitet. 33 pct. af de ikke-vestlige efterkommere, som er født i 1987 havde en eller flere domme, da de fyldte 23 år. Dette tal var for 1997-årgangen faldet til 23 pct. For personer med dansk oprindelse faldt andelen fra 15 til 8 pct.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2022/2022-08-18-fakta-om-indvandrere

    Bag tallene

    Juleindkøbene afslører din indkomstgruppe

    Vores forbrug stiger i julen, men det afhænger blandt andet af indkomst, hvor vi lægger vores ekstra jule-kroner. Vidste du fx at de rigeste danskere køber deres rejer friske i december, mens de danskere, der tjener mindst i højere grad putter frosne rejer i kurven? Juleindkøb kan være en hård omgang, og det kalder på ekstra kaffe. Mens de rigeste danskere øger deres forbrug af cappuccinoer og andre kaffespecialiteter i december, stiger forbruget af almindelig kaffe hos danskere med lavest indkomst. , 1. december 2014 kl. 9:00 , Af , Mia Parsbæk Pedersen, Kigger man ud over Danmark, er man ikke i tvivl: Vi er kommet til december! Aftenmørket kommer tidligt, og de julepyntede gågader tiltrækker de flittige julehandlende. Men hvad puttes der egentligt i poserne, når gågaderne betrædes i julemåneden? Danmarks Statistik har på baggrund af forbrugsundersøgelsen lavet en juleopgørelse, der fortæller om danskernes julehandel. I år kigger vi nærmere på danskernes forbrug i december fordelt på indkomst og sammenligner laveste og højeste indkomstgruppes juleindkøb. , En gennemsnitlig dansk husstand køber ind for 9.981 kr. om måneden fra januar til november, men i december stiger forbruget til 11.401 kr. Dette gennemsnit dækker over store forskelle mellem den laveste og den højeste indkomstgruppe. I de husstande, hvor den årlige indkomst er under 300.000 kr. stiger forbruget fra 5.177 kr. til 7.038 kr. i december, mens det for husstande, der har en indkomst på mindst 800.000 kr. stiger fra 16.683 kr. til 18.618 kr. , Fakta-boks , Laveste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på under 300.000 kr. , Højeste indkomstgruppe: Husstanden har en årlig indkomst på 800.000 kr. og derover , En husstand består af 2,1 personer i gennemsnit fordelt på 1,6 voksne og 0,5 børn , Undersøgelsen er baseret på tal, hvor usikkerheden på enkelte varegrupper kan være stor., Alle køber and, mens spegepølse jule-hitter i laveste indkomstgruppe , Når der skal handles ind til julefrokost eller juleaften, er der mange tendenser, der er ens, uanset indkomst: Vi køber mere and, rødkål, kirsebærsovs og gløgg, end vi plejer. Tjener man mange penge, bruger man sandsynligvis flere penge på fx and end dem, der har færre midler. Hos husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. stiger forbruget af ænder og gæs således fra 4 kr. til 38 kr., mens det stiger fra 12 til 49 kr. i de husstande, hvor indkomsten er over 800.000 kr. I begge indkomstgrupper er det primært frosne ænder og gæs, der ryger i indkøbskurven. Men faktisk bruger dem i den laveste indkomstgruppe flere penge på de ferske af slagsen end dem med de høje indkomster. , Forbrugsmønstret ser anderledes ud for andre madvarer. Mens spegepølse er en jule-favorit hos husstande med lavere indkomst, er rullepølsen et december-hit hos dem, der tjener mest. Forbruget af spegepølse stiger fra 12 til 22 kr. hos dem, der tjener under 300.000 kr., mens de køber lidt mindre rullepølse end i årets øvrige måneder. Omvendt ser det ud hos dem, der tjener over 800.000 kr. Deres forbrug af rullepølse stiger fra 16 til 18 kr. i december, hvorimod de køber mindre spegepølse end ellers – her falder forbruget fra 51 til 39 kr. , Indkomsten har også indflydelse på, om man køber sine jule-rejer frosne eller friske. I husstande med lavest indkomst falder forbruget af friske rejer fra 4 til 2 kr. i december, mens forbruget af dybfrosne rejser stiger fra 7 til 9 kr. De rigeste danskere vælger i stor stil friske rejer til julebordet. I stedet for at bruge 8 kr. på friske rejer om måneden, stiger deres forbrug til 21 kr. i december. De rigeste køber hverken færre eller flere frosne rejer i julemåneden. , Chokolade til alle, frugt til dem der tjener mindst, Julen er en tid, hvor de fleste af os spiser mere slik og kage, end vi (måske) har godt af. Danskernes forbrug af chokolade stiger fra 84 til 131 kr. og rå marcipan og konfektmasse stiger fra 3 til 16 kr. i december. Det gælder for begge indkomstgrupper, at der ryger ekstra godter i kurven i julemåneden. På den anden side spiser vi mindre frugt i december end resten af året. Danskernes samlede forbrug af æbler, pærer og bananer falder i julemåneden, men laveste indkomstgruppe trækker i modsatte retning. De fylder ekstra af disse madvarer i kurven i julen. Deres forbrug af bananer stiger fra 14 til 25 kr., æbler bruger de også 25. kr. på i stedet for 19 kr., og der bruges 6 kr. på pærer i stedet for 5. , De rigeste vælger cappuccino i julen , Noget tyder på, at de fleste har brug for en ekstra kop kaffe, for at komme helskindede gennem julens strabadser. Det samlede forbrug af kaffe, cappuccino og andre kaffedrikke stiger nemlig i julemåneden. Om man vælger alminelig kaffe eller kaffespecialiteter afhænger af indkomsten. Udgifterne til almindelig kaffe fordobles husstande med lavest indkomst – i stedet for at bruge 47 kr. bruger de 92 kr. i december. Omvendt falder forbruget af alminelig kaffe hos de rigeste fra 96 til 73 kr. I stedet for slukker denne indkomstgruppe i større stil deres kaffetørst i andre kaffeprodukter som fx cappuccino og espresso i december, hvor forbruget stiger fra 3 til 26 kr. i julen. , Har man brug for noget lidt skarpere, afhænger valget sandsynligvis også af indkomsten. Mens snaps og bitter er populært i laveste indkomstgruppe, hvor forbruget stiger fra 11 til 15 kr., er det særligt portvin, der skåles i blandt dem med de højeste indkomster. Her stiger forbruget fra 4 til 22 kr. i december. Skal det ikke være snaps, så er vodka et godt bud i husstande, der tjener under 300.000 kr. årligt. Forbruget af den stærke drik fordobles i denne indkomstgruppe, hvor de rigeste i højere grad vælger vodkaen fra i julen. Deres forbrug falder fra 8 kr. om måneden til 1 kr. i december. De ekstra kroner bruges måske på god whisky, hvor de i stedet for at bruge 10 kr. om måneden smider 12 kr. efter den gyldne drik i årets sidste måned. , De rigeste bruger mest på transport , Når julen står for døren samles vi ofte i families og venners lag, og det påvirker vores transportvaner. Danskernes samlede forbrug af benzin, broafgifter og taxature stiger nemlig i december. Noget tyder på, at det især er husstande i den højeste indkomstgruppe, der kører ekstra kilometer gennem landet for at fejre jul med familien. Deres forbrug af benzin stiger fra 915 til 1.121 kr., og omkostningerne til broafgifter stiger fra 66 til 150 kr. Noget tyder også på, at julefrokosterne i december få folk i denne indkomstgruppe til at tage en ekstra taxatur. En julefrokost er ofte lig med lidt godt til ganen, hvilket jo udelukker bilen som fest-karet. Fra at bruge 80 kr. om måneden resten af året, stiger deres udgifter på taxature til 235 kr. i december. , I laveste indkomstgruppe ser billedet noget anderledes ud. Det lader til, at der generelt spares på transporten, da udgifterne til både benzin, bro og taxa falder i december sammenlignet med resten af året. , Kortspil eller Zoo?, Jul betyder for mange danskere ekstra hygge. Nogle går på juleferie, mens andre formår at hygge lidt ekstra i weekenderne. Hvad man får tiden til at gå med afhænger blandt andet af, hvad man tjener. , De fleste danskere kan lægge en kabale eller dyste i et spil poker, 500 eller fisk. Og noget tyder på, at december måned giver familierne lejlighed for at tage et ekstra spil. De danske husstandes forbrug på spillekort tredobles næsten i julemåneden. Om kortene skal under træet, i julesokken eller bare direkte hjem på bordet er nok forskelligt. Det er særligt danskere med de laveste indkomster, der øger deres udgifter til spillekort i december. I denne indkomstgruppe stiger forbruget fra 25 øre til 2 kr. pr. husstand i december. , Tjener man derimod over 800.000 kr. om året, er det måske ikke spillekort, der trækker mest. Det gør en tur i Zoo til gengæld. Udgifterne til zoologiske haver og naturparker mere end fordobles hos husstande i denne indkomstgruppe i årets sidste måned. Forbruget pr. husstand stiger fra 14 til 32 kr. i december. , Mens nogle tager sig et slag kort, og andre kigger på dyr, er der også nogle, der prøver lykken med et spil Lotto. Danskernes samlede udgifter til Lotto stiger med 18 pct. i december. , Om forbrugsundersøgelsen, Tallene i Forbrugsundersøgelsen 2012 angiver, hvor meget en gennemsnitshusstand købte for af de regnskabsvarer, som indgår i undersøgelsen, hver måned. Juleopgørelsen er baseret på køb fra den 25. november til den 24. december. Regnskabsvarer er en husstands indkøb af dagligvarer, og de udgør ca. 40 pct. af det samlede forbrug for en gennemsnitshusstand. , En gennemsnitshusstand består af 2,1 personer. Det er 1,6 voksne og 0,5 børn. , På vores hjemmeside findes en række detaljerede oplysninger om danskernes forbrug.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2014/2014-12-01-juleindkoebene-afsloerer-din-indkomstgruppe

    Bag tallene

    Syv fakta om økonomien i Danmark og andre lande under COVID-19

    Se fakta om BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, beskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid under COVID-19. , 4. december 2020 kl. 7:30 , Af , Marie Hohnen, Danmarks Statistik har samlet nøgletal inden for syv områder inden for økonomisk statistik, der viser noget om udviklingen under COVID-19 og med et særligt fokus på 2. og 3. kvartal 2020., De syv valgte områder er BNP-vækst, udenrigshandel, industriproduktion, lønmodtagerbeskæftigelse, konjunkturbarometre og forbrugertillid. Kontaktpersoner inden for de enkelte områder findes nederst i artiklen.  , BNP-væksten stiger igen efter stort fald, Danmark havde i 3. kvartal en vækst i BNP på 4,9 pct. sammenlignet med 2. kvartal, hvor væksten var negativ og faldt med 7,0 pct. I 2. kvartal var store dele af Danmark lukket ned som følge af COVID-19., Lande, som havde meget store fald i 2. kvartal, har også haft høj vækst i 3. kvartal. Både faldet i dansk BNP i andet kvartal og stigningen i 3. kvartal var historisk store, men stadig langt fra tilsvarende vækstrater i de fleste andre europæiske lande. Stigningen på 11,6 pct. for EU i 3. kvartal, der især trækkes op af de sydeuropæiske lande, er derfor noget højere end den danske vækst i 3. kvartal. Det skal ses i sammenhæng med det tilsvarende store fald i EU i 2. kvartal på 11,4 pct. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Selvom væksten steg i 3. kvartal i alle landene i ovenstående opgørelse, er BNP endnu ikke tilbage på niveauet for 2019. Man kan få et fingerpeg om hvor meget af tilbagegangen, der er genvundet ved at se på væksten i 3. kvartal i forhold til samme kvartal i 2019., l Danmark var denne vækst -4,0 pct., hvilket betyder, at BNP var 4 pct. lavere i 3. kvartal i år i forhold til sidste år. I figuren nedenfor er vist tilsvarende vækstrater for udvalgte lande. Det fremgår tydeligt, at alle de valgte lande har lavere BNP i 2020 end i 2019. Bortset fra Storbritannien ligger landene også med stort set ensartede relative tab i forhold til sidste år. , Kilde: For Danmark: Statistikbanken.dk. For øvrige lande: , Eurostat, ., Om hjælpepakker i Danmark, I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal., Eksport og import under niveauet for 2019, I september 2020, var den danske eksport af varer og tjenester i faktiske tal 7 pct. lavere end i september 2019. For en af vores største samhandelspartnere, Tyskland, lå eksporten i september 2020 6 pct. under eksporten for samme periode året før. , Den danske import lå i september 2020 6 pct. under importen i september 2019. Tysklands import lå til sammenligning 10 pct. under importen for samme periode sidste år. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bb1, og , Eurostat., Fakta om forskellige opgørelser af udenrigshandel, Betalingsbalancen opgøres efter et ejerskifteprincip (mellem en dansk og udenlandsk virksomhed, også kaldet resident). Udenrigshandelsstatistikken er derimod hovedsagelig baseret på varer, der passerer den danske grænse, og er således uafhængig af, hvilken nationalitet ejeren af varerne har. I langt de fleste tilfælde er der sammenfald mellem ejerskifte og grænsepassage. , Da varer dog godt kan krydse den danske grænse, uden der sker et ejerskifte, og da et ejerskifte godt kan forekomme uden, at varer har krydset den danske grænse, er værdien af dansk vareeksport og –import lidt forskellig i statistikken for udenrigshandel med varer og i statistikken for betalingsbalancen. I denne artikel er import og eksport fra betalingsbalancen anvendt., Industriens produktion stiger – men mangler at indhente det tabte, Indikatoren for industriproduktionen i Danmark steg 0,5 pct. i 3. kvartal i forhold til 2. kvartal. Dermed indhenter produktionen en smule af det tab på 4,6 pct., som var i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal 2020. Produktionen i september ligger dog 3,5 pct. under samme måned i 2019., I forhold til de øvrige lande i Europa og USA har den danske industriproduktion klaret sig relativt godt igennem COVID-19 indtil videre. Således oplevede flere af de lande, vi normalt sammenligner os med, store fald i 2. kvartal i industriproduktionen. , Omvendt har disse lande også oplevet større procentvis fremgang i 3. kvartal. Fælles for alle er dog, at produktionen ligger under samme måned sidste år. Kun Sverige, som har en produktion, der ligger 2,0 pct. under september 2019, har i september 2020 klaret sig bedre end den danske industriproduktion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/IPOP2015, og OECD., Lønmodtagerbeskæftigelsen er også steget efter fald i foråret, Beskæftigelsen for lønmodtagere faldt i Danmark i marts, april og maj med samlet 80.000, inden den steg med i alt 51.000 personer til og med september. Beskæftigelsen for lønmodtagere i september var dermed 29.000 lavere end i februar. , Kilde: , Nyt fra Danmarks Statistik., De ekstraordinære arbejdsmarkedsforhold som følge af COVID-19 betyder, at opgørelsen i perioden med de omfattende nedlukninger i foråret er behæftet med større usikkerhed end sædvanligt, hvilket man kan læse mere om i , NYT fra Danmarks Statistik om beskæftigelse for lønmodtagere under særlige forhold., Beskæftigelsen faldt i EU, Lønmodtagerbeskæftigelsen, der blev beskrevet i foregående afsnit, benyttes ikke til internationale sammenligninger. For at kunne sammenligne internationalt må vi i stedet se på arbejdskraftundersøgelsen (AKU) af beskæftigelsen, som er en internationalt harmoniseret undersøgelse. I AKU-undersøgelsen er der dog kun offentliggjort tal for EU for 2. kvt., mens data for 3. kvt. forventes at udkomme i starten af 2021., Beskæftigelsen faldt for de fleste lande i EU fra 2. kvartal 2019 til 2. kvartal 2020. Det gennemsnitlige fald i EU i perioden lød på -2,4 pct. Faldet i Danmark lå under gennemsnittet for EU, da det lød på -1,7 pct. for perioden. Malta og Cypern havde som de to eneste lande i opgørelsen stigninger i perioden, mens Spanien, Bulgarien og Irland stod for de største fald i procent. ,  , Kilde: , AKU-undersøgelsen., Fakta om de forskellige beskæftigelsesbegreber, Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendesved internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Danske virksomheders vurdering af situationen bremser op, Virksomhedernes forventninger til fremtiden er bremset op i september, oktober og november, efter der ellers var stigninger i juni, juli og august. I foråret – hvor den helt store nedlukning ramte Danmark – oplevede alle brancher svære tider. Det viser konjunkturbarometrene, som er et samlet udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu. , I november er udviklingen særligt bremset op inden for industri og detailhandel i de ikke-sæsonkorrigerede tal. Bygge og anlæg falder også, men her i en vis grad påvirket af almindelig sæsonudsving. , På nogle områder er danske virksomheder mindre negativt stemt end virksomheder i andre lande, når de justeres til samme middelværdi på nul i 2019. Det gælder særligt detailhandlen, hvor den danske sammensatte konjunkturindikator har ligget over det samlede EU gennemsnit samt Tyskland, Sverige, Storbritannien og Italien.  , Industrien samt bygge og anlæg har også klaret sig godt sammenlignet med andre lande, mens niveauet for serviceerhverv, som også dækker turisme, de seneste tre måneder (august-oktober) har ligget under de sammenlignede lande bortset fra Storbritannien. I november rykker Danmark sin relative placering op over EU og Italien, men er fortsat under Tyskland og Sverige. , Kilde: , DG ECFIN,  , og Statistikbanken., Fakta om konjunkturbarometrene: , Konjunkturbarometrene er et udtryk for virksomhedernes oplevelse af situationen lige nu og forventningerne til fremtiden. Barometrene indeholder blandt andet vurderinger af beskæftigelse, ordrebog og omsætning., Forbrugertilliden var højest i Danmark i november, Forbrugertilliden, som er indikatoren for forbrugernes tro på fremtiden, var i november højest i Danmark i forhold til udvalgte sammenlignede lande og i EU som helhed. , Selvom forbrugertilliden i Danmark faldt kraftigt i marts og april, steg den igen i juni og juli, og tilliden har i Danmark i hele 2020 ligget over niveauet for de fleste andre EU-lande. For eksempel var faldet i april i Danmark mindre end i Tyskland, Storbritannien og Italien. Kun i Sverige var faldet mindre end i Danmark. , Men for de fleste udvalgte lande og EU som helhed faldt forbrugertilliden igen i oktober. Faldet fra oktober til november var dog mindst i Danmark – også mindre end i Sverige. , Kilde: , Eurostat., Fakta om forbrugertilliden i EU: , Forbrugertilliden i EU har fokus på familiernes egen økonomi og deres tro på fremtiden, og mindre fokus på landets økonomi, Denne artikel dækker en række forskellige statistikker, som har hver sin kontaktperson. Deres kontaktinfo finder du herunder: , BNP: Timmi Rølle Graversen, TRG@dst.dk , Import og eksport: Kirstine Sewohl, KSW@dst.dk , Industriens produktion: Mathias Bluhme, MDB@dst.dk , Lønmodtagerbeskæftigelse: Thomas Thorsen, TST@dst.dk , AKU-beskæftigelse: Martin Faris Sawaed Nielsen, MFS@dst.dk , Konjunkturbarometrene: Erik Slentø, ESL@dst.dk , Forbrugertilliden: Zdravka Bosanac, ZBO@dst.dk, Om Hjælpepakker i Danmark, • I Danmark har man fra politisk hold iværksat en række hjælpepakker til de dele af erhvervslivet, som har været påvirket af nedlukningen af samfundet i forbindelse med COVID-19-krisen. Fx har man ydet lønkompensation til virksomheder og selvstændige, kompensation for faste udgifter og kompensation for aflyste arrangementer. I andre lande har man også iværksat ekstraordinære tiltag. Disse tiltag kan have påvirket de økonomiske nøgletal.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-12-04-syv-fakta-om-okonomien-i-dk-og-andre-lande-under-covid-19

    Bag tallene

    Fra ældrebyrde til ældrestyrke?

    Den voksende andel af ældre medborgere lægger pres på velfærdssamfund over hele Europa. For at sætte fokus på problemstillingen har EU udnævnt 2012 til året for aktiv aldring. Men hvilke vilkår lever gruppen af ældre egentlig under i Danmark, og er de ældre overhovedet så dyre, som mange går og tror?, 23. januar 2012 kl. 9:00 , Af , Helle Harbo Holm, Direktør for SFI Jørgen Søndergaard kommenterer på, hvad de ældres øgede økonomiske bidrag til samfundet betyder på sigt., Det kommer næppe bag på mange, at pensionerede hr. Jensen på 72 år koster samfundet mere end bankfunktionæren hr. Nielsen på 48 år. , Generelt set vokser både indkomstoverførslerne fra det offentlige og trækket på de offentlige velfærdsydelser, når man bliver ældre. Samtidig har pensionister en lavere indkomst end de erhvervsaktive, og det betyder, de betaler mindre i skat og forbruger mindre. Sådan har det vist altid været. Problemet er bare, at der er blevet langt flere i hr. Jensens kategori end i hr. Nielsens de senere år, og at den udvikling vil fortsætte i de kommende årtier. , 2012 – året for aktiv aldring , Udviklingen gælder ikke blot for Danmark, men for hele Europa. For at sætte fokus på det pres, som den stadig ældre befolkning lægger på velfærdssamfundet, har EU valgt at udnævne 2012 til ”Europæisk år for aktiv aldring”. Det sker ud fra den betragtning, at sunde og aktive ældre koster mindre og bidrager mere til samfundet end syge og passive ældre. , Zoomer vi ind på Danmark, ser det imidlertid ud til, at udviklingen allerede er godt på vej i den ønskede retning. Godt nok udgør ældre over 65 år også herhjemme en stadig stigende andel af befolkningen, men deres økonomiske levevilkår nærmer sig de yngre generationers, og deres forbrug afspejler faktisk en stadig mere aktiv livsform. , De ældre har flere penge til rådighed , Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse viser, at alle husstande har fået et større beløb til rådighed til forbrug de senere år, men især i husstande med en hovedperson mellem 65 og 74 år er rådighedsbeløbet vokset mere end i de andre aldersgrupper – stigningen har fra 2000 til 2008 været på 73 pct., mens den for de 15-64-årige var 42 pct. , Den kraftige stigning i de 65-74-åriges rådighedsbeløb betyder, at forskellen på, hvor mange penge den aldersgruppe og personer i den erhvervsaktive alder har til rådighed, er blevet udlignet. I 2000 var forskellen mellem de erhvervsaktives og de 65-74-åriges rådighedsbeløb på 38 pct. I 2008 var den 24 pct. , Det er dog vigtigt at fastslå, at undersøgelsen kun omfatter private husstande, og det betyder, at personer på institutioner som fx plejehjem eller sygehuse ikke er med i undersøgelsen. Men da grundlaget er det samme for både 2000 og 2008, må der alligevel siges at være tale om en reel udjævning. , Fakta: , Fra 2001 til 2011 voksede befolkningen over 65 år med 142.000 personer. Andelen af personer på 65 år og derover steg fra 14,8 pct. til 16,8 pct. , Befolkningsfremskrivningen forudsiger, at i 2040 vil andelen af befolkningen, som er 65 år og derover, udgøre lidt under en fjerdedel af den samlede danske befolkning. , Andelen af det samlede forbrug på medicin og sundhedsudgifter er faldet fra 5 til 4 pct. fra 2000 til 2008 blandt de 65-74-årige. For gruppen over 75 år er det derimod steget fra 3 til 6 pct. af det samlede forbrug. , I 2008 boede 74 pct. af de ældre mellem 65 og 74 år i parcelhus. I 2000 61 pct. De 65 -74-årige er i dag dem, der har flest kvadratmeter til rådighed., Pensionsopsparinger forsøder livet , Forklaringen på den store stigning i rådighedsbeløbet for de 65-74-årige skal primært findes i, at mange ældre i den aldersgruppe har haft mulighed for at spare op i løbet af deres liv, og derfor har private pensionsopsparinger. Samtidig har de en betydelig mindre gæld end den yngre del af befolkningen. Især pensionister med egen bolig har fået en stor nettoformue, mens pensionister i lejebolig ikke i samme grad har fået forbedret deres økonomi. , Formueindkomster og private pensionsopsparinger betyder, at indkomstoverførsler fra det offentlige i form af pension og lignende udgør en stadig mindre del af indkomsten for de 65-74-årige. , Ældre bidrager mere til statskassen , På den otteårige periode, hvor de 65-74-åriges indkomster er vokset markant, er der i takt hermed ligeledes sket et bemærkelsesværdigt skred i forhold til deres skattebetalinger, som også er blevet udlignet i forhold til de erhvervsaktive. , De 65-74-åriges indkomstskatter steg fra et gennemsnit på 65.000 kr. pr. husstand i 2000 til 104.000 kr. i 2008. En stigning på 60 pct. De 15-64-åriges indkomstskatter steg med 35 pct. i samme periode. Så mens de yngre ældre i 2000 betalte omkring 56 pct. mindre i skat end de erhvervsaktive pr. husstand, så var det i 2008 kun 48 pct. , Samme udvikling har der været i forhold til moms og afgifter. I 2000 betalte de 31 pct. mindre end de erhvervsaktive, i 2008 var det reduceret til 22 pct. Altså betaler de ældre en større andel af de samlede skatteindbetalinger til det offentlige som en naturlig følge af, at de indkomstmæssigt har fået det bedre. , For flere ældre går regnestykket op , De 65-74-åriges øgede bidrag til statskassen betyder, at de rent faktisk er gået fra at være nettomodtagere af individuelle offentlige ydelser til stort set at være i balance. I 2000 modtog 65-74-årige pr. husstand netto næsten 14 pct. af deres samlede indkomster fra det offentlige. Det var i 2008 vendt til et lille nettobidrag til det offentlige på næsten 1 pct. De ældre over 75 fik reduceret deres offentlige nettooverførsel pr. husstand fra 48 pct. i 2000 til 25 pct. i 2008. , Der er dog en række forhold at tage hensyn til. Ikke alle ydelser er medregnet (fx tilskud til medicin, udgifter til offentlig administration, militær, politi osv.). Igen gør det sig gældende, at der er tale om en opgørelse, der baserer sig på private husstande, hvilket betyder, at personer på plejehjem mv. ikke er medregnet. , Tallene skal altså tolkes med en vis forsigtighed, men da de samme forhold gjorde sig gældende i 2000 som i 2008, må udviklingen igen siges at være reel. , Uligheden blandt de ældre er vokset , Den udvikling, der er sket i de 65-74-åriges økonomi, gør sig ikke i samme grad gældende for den ældste del af befolkningen, som er over 74 år. Deres indkomster og rådighedsbeløb er ikke vokset i samme grad som den yngre del af de ældres – primært fordi de ikke i samme grad har private pensionsopsparinger. , Det betyder, at hvor de ældre tidligere var en forholdsvis økonomisk homogen gruppe, så er der over de senere år blevet en større ulighed blandt de ældre. Også internt i gruppen af 65 – 74-årige er der en større ulighed end tidligere. Den opstår, fordi der er forskel på, hvor meget de enkelte har haft mulighed for at spare op, mens de arbejdede. Derfor videreføres den skævhed i indkomst, der var, mens gruppen var erhvervsaktive, til pensionsårene. , Indkomstfordeling 2000 og 2008 fordelt på aldersgrupper, Danske ældre skruer op for aktiviteterne , Faktum er dog stadig, at de ældre generelt har flere penge til rådighed end tidligere, og at deres forbrug nærmer sig de erhvervsaktives. Og deres forbrug vidner om, at deres livsstil har taget netop den drejning, som EU lægger op til med udnævnelsen af 2012 til året for aktiv aldring. , Hele den danske befolkning har de senere år brugt flere penge på fritidsaktiviteter og ferie, men særligt de ældre bruger flere penge på denne type forbrug. Og mens andelen af forbrug, der går til ferie og fritid, er vokset, er andelen af forbrug på medicin og sundhedsudgifter faldet blandt de 65-74-årige. , Kilde: , Statistisk Tiårsoversigt 2011

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2012/2012-01-23-aktiv-aldring

    Bag tallene

    Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

    Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han.,  , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. ,  ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau.  , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2020/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

    Bag tallene

    De fleste elbiler købes af personer med høj indkomst, lang uddannelse og parcelhus

    Salget af elbiler er steget kraftigt de seneste år. Blandt køberne er en overrepræsentation af familier i de højeste indkomstgrupper, med de længste uddannelser og som bor i parcelhus. Inden for de seneste 2½ år er 39 pct. af de nye elbiler købt eller leaset af de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster., 25. oktober 2023 kl. 7:30 ,  , Stadig flere anskaffer sig en elbil. Den 1. januar 2015 var der 2.900 elbiler i Danmark - tre et halvt år senere var tallet fordoblet til 6.100. Siden er der blevet kortere og kortere mellem fordoblingerne af antallet. I august 2023 var den samlede bestand af elbiler kommet op på 160.000, svarende til seks pct. af den samlede bestand af personbiler., Ud af de ca. 160.000 elbiler står familierne for 84 pct., mens resten er købt eller leaset af erhvervsdrivende. , Udvikling i bestanden af elbiler i Danmark 2015-2023, Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Dem, der anskaffer sig en elbil, ligner ikke den gennemsnitlige dansker: Hvis man har et lønmodtagerjob på højeste niveau eller et toplederjob, en lang uddannelse, en høj indkomst og bor i et parcelhus – så har man en markant større sandsynlighed end andre personer i Danmark for at have købt en ny, elbil det seneste to og et halvt år., Læs også: , ”Gennemsnitsdanskeren”, Af de 61.000 elbiler, der blev købt eller leaset de seneste 2½ år, blev 39 pct. anskaffet af de 10 pct. af familier i den højeste indkomstgruppe., Indkøbene af fossile biler er i samme periode mere jævnt fordelt i forhold til familiernes indkomst – dog stadig med en vis overvægt i de højeste indkomstgrupper., Andel af familier fordelt efter indkomstinterval, der har købt hhv. elbil og fossil bil, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Indkomst, Befolkningen er her inddelt i 10 lige store grupper (deciler) efter størrelsen af familiens indkomst. De 10 pct. med lavest indkomst ligger i 1. decil og de højeste indkomster i 10. decil. , Der er taget højde for antallet af medlemmer i den enkelte familie – en såkaldt ækvivalensvægtet indkomst – da det præciserer familiens forbrugsmuligheder., Lønmodtagere på højeste niveau og topledere er overrepræsenteret, Ser man på elbilkøbernes status på arbejdsmarkedet – om man fx er arbejdsløs, selvstændig, lønmodtager osv. – tegnes et mønster med synlig overrepræsentation i to grupper, nemlig lønmodtagere på højeste niveau og topledere (se faktaboks), Mens toplederne udgør 3 pct. af befolkningen, udgør de 10 pct. af elbilkøberne de seneste 2½ år. Og lønmodtagere på højeste niveau, som udgør 10 pct. af befolkningen, udgør 28 pct. af elbilkøberne., Socioøkonomiske grupper, Den socioøkonomiske opdeling på forskellige niveauer defineres af niveauet for færdigheder., Topledere:, Omfatter personer med ledelsesarbejde på øverste administrative niveau.  , Lønmodtagere højeste niveau:, Omfatter personer med arbejder der forudsætter højeste færdighedsniveau (fx læge, advokat, præst), Lønmodtagere mellemniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau (fx laborant, programmør, sygeplejerske), Lønmodtagere grundniveau:, Omfatter personer med arbejde, der forudsætter færdigheder på grundniveau (fx kontorarbejde, kundeservice, landbrugsarbejde)., Andel af elbilkøb og befolkning fordelt efter socioøkonomiske grupper, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’udenfor arbejdsstyrken’ omfatter familier med uoplyst socioøkonomisk gruppe., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret,  , Når det gælder uddannelsesniveau blandt elbilkøberne, ses en overrepræsentation blandt personer med de længste uddannelser. Denne gruppe udgør 11 pct. af befolkningen, men 29 pct. af elbilkøberne., Også personer med en mellemlang videregående uddannelse er overrepræsenteret, men i lidt mindre grad: de udgør 15 pct. af befolkningen, og 24 pct. af elbilkøberne. I den anden ende af skalaen ligger personer med grundskole som højeste uddannelsesniveau. De udgør 16,5 pct. af befolkningen, men kun 2,5 pct. af elbilkøberne., De fleste elbilkøbere bor i parcelhus, Endelig skiller en gruppe sig også markant ud, når det gælder boligform: ca. to tredjedele (64 pct.) af elbilerne blev købt af personer med adresse i et parcelhus, mens denne gruppe kun udgør ca. en tredjedel (35 pct.) af befolkningen., Omvendt er personer, der bor i etagebolig, synligt underrepræsenteret: 34 pct. af befolkningen bor i etagebolig, men de står for kun 14 pct. af de købte elbiler det seneste 2½ år., Andel elbilkøbere fordelt efter boligform, 1. jan. 2021 – 31. aug. 2023, Anm.: Andelen af gruppen ’uoplyste og andre’ omfatter familier med uoplyst boligform., Kilde: Særkørsel på baggrund af Bilregistret, Geografisk mere lige fordeling, Elbilkøberne fordeler sig på stort set samme måde som befolkningen i forhold til, hvor store byer vi bor i. Eksempelvis bor 24 pct. af befolkningen og 22 pct. af elbilkøberne i hovedstadsområdet, mens 14 pct. af befolkningen og 13 pct. af elbilkøberne bor i landdistrikterne. Og i byer med et indbyggertal på mellem 50.000 og 100.000 (som fx Esbjerg og Kolding) bor 7 pct. af befolkningen – og knap 7 pct. af elbilkøberne., På kommuneniveau tegner der sig et lidt mere varieret billede. I en håndfuld kommuner nord for Købehavn er der en synlig overrepræsentation af elbilkøbere i forhold til, hvor stor en andel kommunens indbyggertal udgør af befolkningen., Rudersdal Kommune ligger i top målt på forskellen mellem andel af elbilkøbere og andel af befolkningen. Ud af alle de familier i hele landet, der har købt elbil inden for de sidste 2½ år, bor 2,29 pct. i Rudersdal, mens kun 0,87 af alle familier i landet bor i kommunen. 0,95 pct. af de familier, der har købt elbil, bor I Hørsholm, mens kun 0,39 pct. af alle familier bor i kommunen. De andre i denne ’Top Fem’ er Allerød, Furesø og Dragør., I den anden ende ligger bl.a. Københavns Kommune, hvor 12,7 pct. af alle familier i landet bor - men kun 7,6 pct. af elbilkøberne., FAKTA - køb og leasing, Alle beregninger vedr. køb/leasing omfatter perioden 1. januar 2021-31. august 2023, hvor , familierne anskaffede ca. 61.000 elbiler, hvoraf 9.600 blev leaset., FAKTA - fossile biler, De familier, der har købt fossil bil i perioden 1. januar 2021 til den 31. august 2023, fordeler sig i højere grad ligesom befolkningen, når det gælder både socioøkonomiske grupper, uddannelse og boligform. Der er stadig en vis overrepræsentation af fossilbil-købere i de tre lønmodtagergrupper, i grupper med de længste uddannelser og i familier med bolig i parcelhus sammenlignet med gruppernes andel af befolkningen – men synligt mindre end for elbilkøberne. Fx udgør lønmodtagere på højeste niveau 10 pct. af befolkningen, og 14 pct. af køberne af fossile biler. Lønmodtagere på grundniveau, som udgør 17 pct. befolkningen, udgør 21 pct. af køberne af fossile biler., Læs også: , Rekordstor andel af nye elbiler i september,  (Nyt fra Danmarks Statistik),  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-25-11-portraet-af-elbilkoeberen

    Bag tallene

    Hver tredje beskæftigede under 18 år er ansat i et supermarked

    Med 32 pct. er supermarkeder suverænt den branche, flest i alderen 13-17 år arbejdede i i 2021. Ser man udelukkende på de 13-15-årige har flest et arbejde som avis- eller reklamebud., 2. februar 2023 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Er du under 18 år og har et fritidsjob, er der god sandsynlighed for, at din lønseddel kommer fra et supermarked eller et varehus. Hver tredje lønmodtager mellem 13 og 17 år, svarende til 38.000, arbejdede nemlig i denne branche i 2021. Det gør det til den mest populære blandt de unge medarbejdere. Restauranter var den næstmest populære branche., Det er især de 16-17-årige, der fylder op på hylderne og scanner varer i kassen, for ser man udelukkende på de 13-15-årige ligger supermarkeder på andenpladsen. Den yngre aldersgruppes arbejdsliv består hovedsageligt i at gå med aviser eller reklameblade. Med 15,6 pct. af de beskæftigede var post- og kurertjeneste den branche, hvor flest i denne aldersgruppe arbejdede i 2021., ”Fordelingen på typer af brancher, hvor de unge har et arbejde, har ikke ændret sig væsentligt de seneste år. Job på restauranter, i supermarkeder og som avisbud er gennemgående typiske fritidsjob blandt børn og unge,” siger Pernille Stender, chefkonsulent i Danmarks Statistik., Om unges beskæftigelse, I denne artikel ses der på gruppen af 13-17-årige og deres beskæftigelse., Man er beskæftiget, når man normalt arbejder mindst én time i referenceugen. , Der findes ingen international definition af et ”fritidsjob”, men ofte forbindes et fritidsjob med et job, som man har ved siden af sin skolegang/uddannelse. Langt hovedparten i gruppen 13-17 år er i gang med en uddannelse, samtidig med at de har et fritidsjob. Blandt de 13-15-årige, der havde et fritidsjob i 2020, var 99,5 pct. under uddannelse. Blandt de 16-17 årige drejede det sig om 93,9 pct. Nogle af de unge i aldersgruppen 16-17 år (6,0 pct.) var desuden i gang med et hovedforløb på en erhvervsuddannelse, og deres ”fritidsjob” kan derfor være et job som elev eller lærling. Disse tal refererer til situationen ultimo november 2020, idet uddannelsesoplysningerne ultimo november 2021 endnu ikke forefindes., Top 10 brancher med flest beskæftigede 13-17-årige i 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge uden for de store byer har oftest fritidsjob, Andelen af børn og unge, som har et arbejde, varierer meget kommunerne imellem. Særligt i kommunerne i Vestjylland er andelen af beskæftigede børn og unge høj, mens den er lavest i og omkring København., Andelen af 13-17-årige med et arbejde var i 2021 højest i kommunerne Varde (46,3 pct.), Ringkøbing-Skjern (45,5 pct.) og Ærø (43,9 pct.). I 12 kommuner var andelen af børn og unge med et arbejde over 40 pct. Ingen af disse 12 kommuner ligger på Sjælland. Ser man på de 20 kommuner med højest beskæftigelsesfrekvens for børn og unge i 2021, er kun én af kommunerne, Solrød (39 pct.), på Sjælland., Andelen af børn og unge, der brugte noget af fritiden på arbejde i 2021, var lavest i kommunerne Gentofte (26,4 pct.), Frederiksberg (28,0 pct.), og København (28,8 pct.). Alle 20 kommuner med den laveste andel af børn og unge i arbejde i 2021 ligger på Sjælland. Aarhus Kommune havde, når der ses bort fra kommuner på Sjælland, med 32,5 pct. den laveste andel af beskæftigede børn og unge., ”Vi kan konstatere, at der er markante geografiske forskelle på, hvor stor andelen af unge med et arbejde er. I kommuner som Varde og Ringkøbing-Skjern, hvor andelen er størst, er det lidt under hver anden af de unge, der har et arbejde, mens det i Gentofte og Frederiksberg Kommune er lidt over hver fjerde,” fortæller Pernille Stender., Andel beskæftigede 13-17 årige 2021,  , Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Her kan du finde en , tabel med beskæftigelsesfrekvenser i kommunerne, ., Flere børn og unge havde et fritidsjob i 2021, I 2021 havde 34,9 pct. af børn og unge fra 13 til 17 år et arbejde. Det svarer til 119.500 af alle i aldersgruppen, hvilket er ca. 10.000 flere end i 2020. Af dem var 47.200 i alderen 13-15 år, mens 72.300 var 16-17 år. , ”For de 13-17 årige steg beskæftigelsesfrekvensen 2,7 procentpoint i 2021 sammenlignet med 2020. Det afspejler meget godt udviklingen i beskæftigelsen generelt. For befolkningen i alderen 16-65-årige steg beskæftigelsesfrekvensen med 2,6 procentpoint,” siger Pernille Stender., Selvom beskæftigelsesfrekvensen er steget, er den dog lavere end i 2008, hvor 38,2 pct. af de 13-17-årige havde et arbejde., Fra 2008 og frem til 2014 faldt andelen af unge med et arbejde ganske markant, men den har derefter været stigende med undtagelse af et lille dyk under COVID-19 i 2020., ”Faldet i beskæftigelsen for dem under 18 år efter 2008 følger et generelt fald i beskæftigelsen efter finanskrisen. Stigningen i børn og unges beskæftigelsesfrekvenser efter krisen fulgte også de voksnes, selvom den kom lidt senere for børn og unge,” siger Pernille Stender., I alle årene har der været flere piger end drenge, som har et arbejde. I 2021 var beskæftigelsesfrekvensen for piger 36,7 pct. i alderen 13-17 år, mens den var på 33,1 pct. for drenge. Det er en stigning siden 2020 for begge køn., Andel beskæftigede 13-17-årige, 2008-2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Beskæftigelsen er opgjort ultimo november., Børn og unge arbejder i kortere tid i forhold til 2008, Der er regler for, hvor mange timer en arbejdsuge må bestå af, når man stadig går i skole, men i forhold til 2008 arbejdede beskæftigede børn og unge i gennemsnit kortere tid i 2021. Den gennemsnitlige arbejdstid er faldet for alle årgange – mest for de 17-årige, som i 2021 arbejdede 1,9 timer mindre om ugen end i 2008. Det er dog samtidig 0,3 timer mere end i 2020., De 17-årige var dem, der arbejdede flest timer i både 2008 og 2021., ”Generelt stiger arbejdstiden med alderen. Blandt dem med fritidsjob i 2021 arbejdede de 17-årige med 10,3 timer i gennemsnit næsten dobbelt så mange timer som de 15-årige, der i gennemsnit brugte 5,5 timer på arbejde om ugen, ” siger chefkonsulent Pernille Stender og tilføjer:, ”Men sammenligner man 2008 med 2021, så arbejder de unge gennemsnitligt mindre i 2021”., 13-17-åriges gennemsnitlige ugentlige arbejdstid fordelt på alder. 2008 og 2021, Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik., Anm.: Arbejdstiden opgjort som det antal timer, man normalt arbejder i sit hovedjob. Beskæftigelsen er opgjort ultimo november.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/bagtal/2023/2023-02-02-beskaeftigede-boern-og-unge

    Bag tallene

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation