Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2161 - 2170 af 3441

PRIS_BEREGN_KD

Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ejendomssalg, Populationen omfatter alle tinglyste handler af fast ejendom. Selskabshandler der indeholder fast ejendom tinglyses dog ikke, hvorfor populationen ikke omfatter enhver overdragelse af fast ejendom., Værdisæt, U560001.TXT_PRIS_BEREGN_KD - Prisberegningskode, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Indgår ikke i prisberegningen, 01-01-1992, 1, Indgår i prisberegningen, 01-01-1992

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

STSTED

Navn, STSTED , Beskrivende navn, Startsted for anbringelsen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-06-1977, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Startsted for anbringelsen ., STSTED angiver, på hvilken type institution (anbringelsesstedstype) barnet er anbragt. Stedet indberettes af kommunerne. , STSTED er kun angivet for hændelser, der vedrører anbringelser (PGF = 100 - 199) samt den historiske paragraf for henstilling om døgnpleje (PGF = 346)., Skift inden for samme anbringelsesstedstype (STSTED) kan ikke ses i registret kun skift mellem typer fremgår af hændelsesforløbet. Det betyder, at skifter barnet fx fra familiepleje til døgninstitution, vil skift i institutionstype fremgå af registret. Derimod fremgår det ikke af registret, om et barn skifter plejefamilie, hvis begge fx er plejefamilier af typen STSTED=130. , Før 2006 benyttede man etcifrede stedkoder i registret. Fra og med 2006-registret er alle etcifrede koder omkodet til de tilsvarende nye trecifrede koder. , Der er oprettet og nedlagt forskellige anbringelsesstedestyper gennem perioden. Se typer af anbringelsessteder under den detaljerede beskrivelse. , Detaljeret beskrivelse, I gennem tidsperioden er der oprettet flere og flere institutionstyper (det samme som anbringelsessteder). Før 1980 indberettede kommunerne anbringelserne på følgende anbringelsessteder:, 100 Familiepleje, 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold), 300 Sygehus, 350 Særforsorgsinstitution, 500 Kostskole, ungdomsskole, efterskole el. lign., 600 Eget værelse eller lign., Ovenstående gruppering er ændret i 1980, 1983, 1984, 2004, 2006 og 2010. Der er foretaget følgende ændringer:, I 1980:, Gruppe 350 "Særforsognsinstitution" udgik pr. 31. december 1979, og børnene oprettes eventuelt på ny under døgninstitution pr. 1. januar 1980. I vejledningen til kommunerne fra 1980 står der: "Sager, hvor børn eller unge pr. 31. december 1979 har opholdt på en af særforsorgens døgninstitutioner og fortsat har ophold på døgninstitution pr. 1. januar 1980, betragtes som en iværksættelse pr. 1. januar 1980"., 1983:, To nye anbringelsessteder kommer med i indberetningsskemaet:, 400 "Socialpædagogisk kollektiv", 700 "Skibsprojekt", 2004:, Et nyt institutionstype introduceres som anbringelsessted:, 800 "Kommunal døgntilbud". (Data bliver først indberettet fra 2005), Mere om ordningen kan ses i bilag "Orientering om kommunalt døgntilbud" fra Socialministeriet. , 2006:, Opsplitning af , 100 Familiepleje i tre dele:, 110 "Netværksplejefamilie", 120 "Slægtsplejefamilie" , 130 "Familiepleje i øvrigt", Opsplitning af 200 Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold) i tre dele:, 210 "Døgninstitution sikret afdeling", 220 "Døgninstitution, 230 "Akutinstitution"., 300 "Sygehus" udgår, 2010:, 230 "Akutinstitution" udgår, 800 "Kommunal tilbud" udgår, 240 "Døgninstitution delvis lukket" oprettes som ny institutionstype (se bilag 2 fra Justitsministeriet "Orientering om Døgninstitutioner - delvis lukket"), Bilag, Orientering om Døgninstitution, delvis lukket, Orientering om kommunale døgntilbud, Graf, Tabel, Populationer:, Udsatte børn og unge der har modtaget støtte, Populationen består af børn og unge, der har været anbragt uden for hjemmet eller har modtaget forebyggende foranstaltning i form af fx personlig rådgiver, fast kontaktperson for den unge selv, aflastningsophold, økonomisk støtte til ophold på kost-/efterskole, formidling af praktikophold eller etablering af en udslusningsordning i det hidtidige anbringelsessted., Værdisæt, D280600.TXT_AST_ANSTED_KLAS - Startsted for anbringelsen, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 100, Foreløbig anbringelse, 01-01-1980, 110, Anbringelse med samtykke, 01-01-1980, 115, Netværksplejefamilie, 01-01-1957, 120, Anbringelse uden samtykke, 01-01-1980, 130, Almindelig plejefamilie (indtil 2014), 01-01-1957, 131, Almindelig plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1957, 132, Almindelig plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1957, 140, Kommunal plejefamilie (fra 2011), 01-01-1980, 141, Kommunal plejefamilie, generelt godkendt, 01-01-1980, 142, Kommunal plejefamilie, konkret godkendt, 01-01-1980, 180, Netværksplejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 181, Almindelig plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 182, Kommunal plejefamilie efter § 76 a (unge medfunktionsnedsættelse), 01-01-1980, 200, Døgninstitution for børn og unge (inkl. dag- og aflastningsophold på kost- /efterskole), 01-01-1980, 210, Døgninstitution, sikret afdeling, 01-01-1958, 220, Døgninstitution, almindelig afdeling, 01-01-1983, 230, Akutinstitution (2006-2009), 01-01-1958, 240, Delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på åben døgninstitution, 01-01-1958, 250, Døgninstitution for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, 01-01-1980, 300, Sygehus, 01-01-1980, 400, Socialpædagogisk opholdssted, 01-01-1958, 500, Kost- og eller efterskole, 01-01-1964, 600, Eget værelse, kollegium, kollegielignende opholdssted, 01-01-1958, 700, Skibsprojekt, 01-01-1980, 800, Kommunalt døgntilbud (2006-2009), 01-01-1980, 999, Uoplyst, 01-01-1980

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/stoette-til-udsatte-boern-og-unge/ststed

Ældreserviceindikator - Imputerede plejehjemsbeboere (afsluttet)

Beskrivelse, Registret blev afsluttet i 2016., Borgere, der bor på plejehjem/-bolig optræder i det afsluttede datasæt PSD_AEL_L21_PERS_IMP, enten fordi de er visiteret til hjemmehjælp eller som følge af nedenfor beskrevne imputering (beregning)., En visitation til plejehjem/-bolig foregår ved, at borgeren visiteres af kommunen enten ved egen, familiens henvendelse eller via hospitalsophold eller hvis borgeren allerede får hjemmehjælp i eget hjem. Endvidere tilbydes alle borgere på 75 år og derover et årligt forebyggende hjemmebesøg, hvor den ældres behov for hjemmehjælp vurderes. , Der kan være borgere, der modtager hjælp i flere kommuner. De kan være indberettet af flere kommuner, eller de kan have adresse_id i de imputerede data., Hver måned modtages fra hver kommune en leverance over de registreringer af visitationer, der har været i kommunens elektroniske omsorgsjournal (EOJ). P.t. er der tre leverandører af EOJ-systemer: Avaleo, CSC og KMD. Hvis der er fejl eller ændringer til leverancen til Danmarks Statistik, genfremsendes den af leverandøren eller kommunen. Imidlertid er leverancerne fra kommunerne til Danmarks Statistik mangelfulde; kun ca. 35-40 pct. af kommunerne indberetter oplysninger om visitationer., I 2011 rettede Danmarks Statistik i samarbejde med KL og Socialministeriet henvendelse til de kommuner, hvor man i 2011 ikke havde modtaget data til brug for 2010-statistikken. Svarene fra kommunerne kunne inddeles i følgende typer:, · Man visiterer borgerne i pakker efter deres funktionsniveau., · Det er ikke altid, der sættes tid på., · Man registrerer slet ikke., · Der opgøres ikke en tidsramme pr. borger., · Der opgøres en lønsum pr. plejebolig., Derfor bliver variablen med information om, hvilke borgere der bor på plejehjem/-bolig imputeret (beregnet) for resten af kommunerne., Flere imputeringsmetoder er undersøgt. Den følgende er fundet mest velegnet, da øvrige metoder såsom at søge på kommunernes hjemmesider m.m. blev fundet for tidskrævende., Til imputeringen gøres brug af befolkningsregisteret (som omfatter og beskriver de personer, der har bolig i Danmark, detaljeret efter de tilgængelige oplysninger hentet fra CPR - yderligere er for hver person oplysninger om familie- og husstandsforhold) samt registrene over den visiterede hjemmehjælp i eget hjem og over modtagne data på den visiterede hjemmehjælp på plejehjem/-bolig., Fra befolkningsregisteret findes alle borgere på 80 år og derover, der har denne alder i det år, som statistikken vedrører. Disse matches med borgere, der er visiteret til hjemmehjælp i eget hjem ultimo året, da disse ikke bor på plejehjem og derfor ikke skal medtages i registeret. For de resterende tælles op, hvor mange der bor i hver opgang. Kun adresser medtages, hvor der bor mindst seks borgere over 80 år Som udgangspunkt medtages der adresser, hvor der bor 75 pct. ældre i forhold til unge. , Denne faktor varierer lidt for år til år og for kommune til kommune, da dette forhold mellem unge og ældre bliver testet på forskellige kommuner, hvor vi kender adresserne. De fundne adresser sammenholdes med tidligere år, og de kommuner, som har indberettet på området., Når adresserne er fundet, matches atter med befolkningsregisteret. I opgørelsen ønskes et datasæt med alle plejehjem, plejeboliger fra almen boligloven, friplejeboliger, selvejende institutioner og diakonhjem. Da det er en bestandsstatistik over året, medtages borgere for hele året, og ikke kun dem, som bor på adressen ultimo året. Alle borgere på adresserne medtages og altså ikke kun borgere over 80 år., Hvert femte år skal kommunen foretage en udbudsrunde med deres EOJ-system. Der kan i den forbindelse komme databrud, hvis kommunen skifter til en anden leverandør. , København optræder generelt med to forvaltninger: Socialforvaltningen og Sundhedsforvaltningen. Socialforvaltningen angives med kommunekode 102, og Sundhedsforvaltningen angives med kommunekode 103. Socialforvaltningen er primært for borgere på under 65 år, og Sundhedsforvaltningen er primært for borgere på 65 år og derover. Til dette datasæt modtages kun data fra Sundhedsforvaltningen (kommunekode 103). , Statistikken er udarbejdet fra 2008-2016. Data ligger på personnummerniveau. Tidligere blev data indsamlet via Den Sociale Ressourcetælling på sumniveau., Et samlet billede af, hvor mange kommuner der har indberettet og på hvilket medie findes i bilaget 'IMP_MARK L21 - antal indberettende kommuner'., Se, hvilke måneder for hver kommune der er indberettet/godkendt for de seneste år, statistikken er udarbejdet, i bilaget 'IMP_MARK L21 - indberettede maaneder fra kommunerne'., Se en nærmere beskrivelse af fejlsøgning af data efter modtagelse, samt hvorledes Danmarks Statistik opregner for manglende kommuner i bilaget 'IMP_MARK L21 - fejlsøgning og opregning til Statistikbanken'., En mere detaljeret gennemgang af metoden, der ligger bag opregningen findes i bilaget 'Imputering af plejehjemsbeboere'., Se supplerende dokumentation - kvalitetsdeklarationer - for ældreområdet på, http://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/aeldreomraadet---indikatorer, Se desuden en emneside om ældreområdet på , http://www.dst.dk/aeldre., Bilag, Fejlsøgning og opregning til Statistikbanken, Imputering af plejehjemsbeboere.docx, Variable, IMP_MARK, Markering for imputering af borgere

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/aeldreserviceindikator---imputerede-plejehjemsbeboere--afsluttet-

OPHOERSAA

Navn, OPHOERSAA , Beskrivende navn, Ophørsårsag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Indgår i definitione af en "sag"., Detaljeret beskrivelse, OPHOERSAA, Angiver, hvorfor en sag er stoppet - raskmelding, overgang til pension osv., Er sagen ikke afsluttet er feltet tomt eller 0., Variablen OPHOERSAA indgår i definitionen af begrebet "en sag". For hele landet er en sag en entydig kombination af variablene person, sagsart, foerfrav, arbgivnr og ophoersaa, medens en sag på kommuneniveau er en entydig kombination af person, sagsart, foerfrav, arbgivnr, ophoersaa og kommune. , Ophørsårsagerne er opdelt efter forskellige regler i den til enhver tid gældende lovgivning.I forbindelse med kodeændringer optræder der derfor forskellige typer af databrud. Der kommer løbende nye koder til, og andre forsvinder, hvilket giver de interne databrud. Der er ingen koder, der ændrer betydning over tid,, Fra 2002 har Danmarks Statistik indsat kode = 99 i tilfælde, hvor en sag automatisk er stoppet efter udløbet af arbejdsgiverperioden., Føllgende kodeændringer har bevirket indholdsmæssige ændringer i variablen OPHOERSAA, 1996: Nedlagte sagsarter: , 05 - Varighedsgrænse nået, 1997: Oprettede sagsarter: , 27 - Bruttovalidering, 28 - Aktivlovens par. 60, 1998: Oprettede Sagsarter: , 29 - Ophør efter 8 uger, flexjob off., 30 - Ophør, pasning sygt barn, 31 - Berettiget til fleksjob, 32 - Overgår til A-kasse/AF, 2002: Oprettede sagsarter:, 99 - Skift af sagsart, Nedlagte sagsarter: , 11 - Andet, 2003: Nedlagte sagsarter: , 07 - Tilkendt pension/forskud på pension (indberettet 12+13), 2004: Oprettede sagsarter:, 12 - Tilkendt pension, 2005: Oprettede sagsarter: , 34 - Ferie slut, 2009: Oprettede sagsarter: , 21 - Automatisk ophør af sagsart 15, 22 - Ophør grundet sagsartskift, Nedlagte sagsarter: , 20 - Nægter behandling mv., par. 8, 21 - Sagsart 14, offentlig ansat, 22 - Fyldt 70 år/varighed, 27 - Bruttovalidering, 2010: Oprettede sagsarter: , 20 - Forhaler helbredelsen, 27 - Overgår til revalidering, 2011: Nedlagte sagsarter: , 28 - Aktivlovens par. 60, 2014: Oprettede sagsarter: , 40 - Overgår til jobafklaringsforløb, Nedlagte sagsarter: , 25 - Ophør efter forlængelse, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_OPHOERSAA - Ophørsårsag, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 12, 01-01-2004, 27, 01-01-1997, 31-12-2009, 00, 01-01-1995, 01, 01-01-1995, 02, 01-01-1995, 04, 01-01-1995, 05, 01-01-1995, 01-12-1996, 06, 01-01-1995, 07, 01-01-1995, 31-12-2003, 09, 01-01-1995, 10, 01-01-1995, 11, 01-01-1995, 31-12-2002, 14, 01-01-1995, 15, 01-01-1995, 16, 01-01-1995, 17, 01-01-1995, 18, 01-01-1995, 19, 01-01-1995, 20, 01-01-2010, 21, 06-07-2009, 22, 06-07-2009, 23, 01-01-1995, 24, 01-01-1995, 25, 01-01-1995, 30-06-2014, 26, 01-01-1995, 27, 01-01-2010, 28, 01-01-1997, 31-12-2011, 29, 01-01-1998, 30, 01-01-1998, 31, 01-01-1998, 32, 01-01-1998, 33, 01-01-1995, 34, 01-01-2005, 35, 01-01-1995, 99, 01-01-2002, 21, 01-01-1995, 05-07-2009, 22, 01-01-1995, 05-07-2009, 40, 01-07-2014, 20, 01-01-1995, 31-12-2009, 28, 01-01-2012

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/ophoersaa

BARNMAK

Navn, BARNMAK , Beskrivende navn, Barnemarkering , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1990, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, BARNMAK (barnemarkering) er en kode, som angiver, om den person, der besøger lægen er et barn, hvor der ikke foreligger information om barnets eget cpr-nummer (BARNMAK='1'). For alle øvrige (BARNMAK='0') er det anførte personnummer på den person (barn eller voksen), der har modtaget ydelsen., Fra og med 1997 har alle 0-15 årige børn deres eget sygesikringsbevis (fra 2007 benævnt sundhedskort) med cpr-nummer. Der kan alligevel forekomme registreringer, hvor et barns besøg hos lægen bliver registreret under den medfølgende voksnes cpr-nummer, fx morens eller en anden voksen med tilknytning til barnet. I disse tilfælde angiver lægen dette med en markering i BARNMAK. Er der tale om en sådan situation, kan Danmarks Statistik ikke udlede køn og alder på det pågældende barn, og i stedet foretages af hensyn til offentliggørelsen af statistikken en imputering (dvs. en beregning baseret på forholdsvis simple antagelser om aldersfordelingen). Samtidig kan Danmarks Statistik ikke vide, om to registreringer hos en voksen om ydelser med en BARNMAK-markering vedrører det samme barn eller to forskellige børn, som den samme voksne har haft med til lægen. , Der er tale om en meget lille andel med BARNMAK='1' efter 1997, efter at børnene fik deres eget sygesikringsbevis., For perioden 1990-1996 er antallet af BARNMAK='1' væsentligt højere, da samtlige ydelser til børn via den tidligere variabel SIKKON har fået tildelt denne markering. , Detaljeret beskrivelse, BARNMAK (Barnemarkering) kan antage værdien 0 eller 1. Børn, der har kontakt med læge mv., som ikke oplyser eget cpr-nummer, har BARNMAK='1'. Alle øvrige har BARNMAK='0'., I forbindelse med indførelsen af børns eget sygesikringsbevis/sundhedskort med cpr-nummer fra 1. januar 1996 og den fulde implementering i 1997 er det blevet muligt at belyse børnenes brug af ydelser fra praksissektoren mere retvisende. For nyfødte børn vil der stadig være et mindre antal, der ikke har modtaget eget sygesikringsbevis/sundhedskort inden det første besøg hos læge mv., For perioden 1990-1996 er der markant flere BARNMAK='1' (5,5-7,5 mio. records) end i den senere periode, idet alle børn, som nævnt ovenfor, fra 1997 har deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort med personnummer. I 1997 var antallet af records med BARNMAK='1' faldet til 876.542. Mellem 2003 og 2009 var der omkring 20.000-40.000 records, og i 2010 var der 12.188 records med BARNMAK='1'. , For perioden 2005 og frem foretages der en imputering af køn og alder i de tilfælde hvor barnets cpr-nummer ikke kendes (BARNMAK='1'). Imputeringen sker af hensyn til Danmarks Statistiks offentliggørelse af statistikken for at undgå at skulle operere med en tabelkolonne med uoplyst køn og alder. Der vil dog stadig forekomme records med uoplyst køn og alder i forbindelse med ydelser til turister mv. Imputeringen sker ved anvendelsen af den medfølgende voksnes cpr-nummer. I de tilfælde, hvor den medfølgende voksnes cpr-nummer angiver ulige måneder sættes køn lig med '1' (mand/dreng), og ved lige måned sættes køn lig med '2' (kvinde/pige). Aldersimputeringen foretages efter fødselsdagens placering i måneden, som angivet i den medfølgende voksnes cpr-nummer. Hvis dagen er mellem den 1. og 15. (begge inkl.) sættes alderen lig med 0 år, fra den 16.-19. sættes alderen lig med 1 år, fra den 20.-23. lig med 2 år, den 24.-27. lig med 3 år, og den 28.-31. lig med 4 år. Det antages altså, at der er forholdsvis flere små børn, som bliver registreret under en medfølgende voksens personnummer. Der ses bort fra eventuelle invalide (ugyldige) cpr-numre., Bilag, Graf - BARNMAK 1990-2005, Tabel - BARNMAK 1990-2005, Graf 2005-2019, Tabel 2005-2019, Populationer:, Modtagere af sygesikringsydelser, Personer der i løbet af et kalenderår modtager sygesikringsydelser, Værdisæt, D280450.TXT_BARNMAK - Barnemarkering, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, Øvrige, 01-01-2005, 1, Barn uden eget cpr-nummer, 01-01-2005

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser/barnmak

TYPE

Navn, TYPE , Beskrivende navn, Type for ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TYPE angiver for den enkelte ansættelse hvilken slags ansættelse der er tale om. , Detaljeret beskrivelse, Alle ansættelser er indeholdt i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). For hver slags type af ansættelse er der tale om en underpopulation, som der findes varierende oplysninger for. Oprindeligt var IDA-databasen opbygget således, at underpopulationerne var grupperet i hvert deres eget datasæt. , Hvis man ønsker at danne disse populationer, skal variablen TYPE anvendes til definition af de forskellige ansættelsestyper. TYPE ligger i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN), og det er derfor altid vigtigt at få denne variabel med i udtræk fra dette datasæt., Ansættelsen kan forekomme som en lønmodtageransættelse i kraft af en hoved- eller bibeskæftigelse (kode H eller B), en øvrig novemberansættelse (kode N), en ej-novemberansættelse (kode E), en vigtigste ej-novemberansættelse (kode 3) eller som en arbejdsgiver (kode A), en selvstændig (kode S) eller en medhjælpende ægtefælle (kode M). , Værdisættet omfatter både ansættelser, der er novemberrelaterede og ikke novemberrelaterede. En person kan således have en eller flere ansættelser, eksempelvis både en hovedbeskæftigelse (H), der er novemberrelateret, og en vigtigste ej-novemberansættelse (3), der ikke vedrører novemberdatoen. , Typerne H, M, A eller S er gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kun kan forekomme i en af populationerne i det enkelte år. De øvrige typer kan forekomme samtidig med en af disse "hovedtyper"., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse, en arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle defineres i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., For lønmodtageransættelserne bestemmes ansættelsestypen ud fra oplysninger fra CON (COR (Det centrale Oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder), nærmere bestemt via fra- og til-datoer på den enkelte ansættelse. Af datoerne fremgår det således, om der er tale om en novemberansættelse eller ej., Typerne E og N, henholdsvis ej-novemberansættelse og novemberansættelse er først relevante fra og med 2004. Dette skyldes, at det ikke, som for de øvrige ansættelsestyper, har været muligt at danne disse ansættelsestyper tilbage i tid for årene 1980-2003., I det følgende defineres populationen for hver ansættelsestype kort, og der redegøres for, hvilke oplysninger der forefindes for hver population. For en detaljeret variabeloversigt henvises til dokumentet "Oversigt over variabler og datasæt i IDA2004"., Oplysninger om ansættelser/beskæftigelse, Hovedbeskæftigede lønmodtagere type H:, Populationen omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved årsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. , I denne population indgår også skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet En relevant delpopulation kan således bestå af personer, hvis "hovedaktivitet" består i at være lønmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken)., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP, ændring i ansættelse/historiske oplysninger, ledighed og arbejdssteder/firmaer. , Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdsløse og indgår ikke i denne population, selvom de fx har haft hovedbeskæftigelse som lønmodtager i den øvrige del af året., Bibeskæftigede lønmodtagere type B:, Populationen omfatter personer, der som næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lønmodtagere. Der er altså tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Populationen omfatter dog også efterlønsmodtagere med (begrænset) erhvervsmæssig beskæftigelse. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og ændring i ansættelse og arbejdssteder/firmaer. , Arbejdsgivere type A:, Populationen omfatter de personer, der ejer (eller er medejere af) en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi, eller et kommanditselskab, hvor der er mindst én lønmodtager ansat (som hoved- eller bibeskæftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter og ændring i ansættelse/historiske oplysninger og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i øvrig novemberansættelse type N:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet via en ansættelse ultimo november, hvor ansættelsen ikke er en hoved- eller bibeskæftigelse. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i ej-novemberansættelse type E:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i vigtigste ej-novemberansættelse type 3:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november, og som er defineret som den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ansættelse defineres som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har den længste ansættelsesperiode og dermed den største ATP-indbetaling blandt ej-novemberansættelser. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Medhjælpende ægtefæller type M:, Populationen omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medhjælpende ægtefælle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstændig., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Selvstændige type S:, Populationen omfatter personer med selvstændig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pågældende år, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. En person klassificeres som selvstændig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdsløshedsforsikret som selvstændig eller har sin vigtigste indkomst fra selvstændig virksomhed i form af enkeltmandsvirksomheder eller intressentskaber., Der kan forekomme beskæftigelse af lønnet personale i løbet af året uden for registreringsugen i november., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, TYPE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/type

FAMILIE_TYPE

Navn, FAMILIE_TYPE , Beskrivende navn, Familietype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1986, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Familietype, For definition af e-familie(type) se under variablen familie_id samt under detaljeret officiel beskivelse, For definition af c-familie(type) se under variablen c_familie_id samt c_type, Detaljeret beskrivelse, Familietype, Variablen eksisterer fra 1986. , FAMILIE_ID er et nummer, der identificerer familien (E-familien), men i øvrigt ikke indeholder information. , Personerne i en familie bor på samme adresse., En familie består af enlig eller et par., Hjemmeboende børn regnes med til deres forældres familier, hvis de opfylder betingelserne for at blive regnet som hjemmeboende børn. Disse betingelser er følgende:, 1. Bor på samme adresse som mindst én af forældrene, 2. Alder under 25 års, 3. Har aldrig været gift eller i registreret partnerskab., 4. Er ikke sammen med hinanden forældre til nogen person i CPR., 5. er ikke part i et samboende par., Et par er to personer, der bor sammen og danner par af en af følgende fire typer, 1. Ægtepar. De to personer er gift ( og ikke skilt igen) med hinanden, 2. Registreret partnerskab. De to personer er i registreret partnerskab med hinanden, og partnerskabet er ikke blevet opløst igen, 3. Ægtepar af samme køn. Fra juni 2012, hvor lov om at ligestille registreret partnerskab med ægteskab blev vedtaget, blev de registreret som ægteskab. Fra 31.dec. 2015 blev de udskilt som sin egen familietype -Ægtepar af samme køn, 4. Samlevende par. De to personer er ikke i ægteskab eller i registreret partnerskab med hinanden, men de har mindst ét fælles barn, der er i CPR., 5. Samboende par. To personer af hvert sit køn med under 15 års aldersforskel. De har ikke fælles børn i CPR, og de er, så vidt CPR kan oplyse, ikke i nært familieskab med hinanden. , Ikke-hjemmeboende børn er under 18 år og danner hver især deres egen familie. Frem til 31. dec. 2015 blev de teknisk regnes de som enlige, fra 31. dec.2015 er de blevet registreret som sin egen familietype - Ikke hjemmeboende børn. De skal opfylde betingelserne for at være hjemmeboende børn, bortset fra den første betingelse (se ovenfor). , ___________________________________________________________________________________________________________, Familie_id over tid:, En enlig person har sin egen familie_id, der ikke skiftes så længe personen fortsat er enlig. En parfamilie bevarer sin familie_id, så længe de samme to personer vedbliver med at udgøre en parfamilie. Hjemmeboende børn har samme familie_id som den voksne i familien eller de to voksne i familien., Hvis personerne i et par flytter fra hnanden, får de hver især en ny familie_id., Hvis to personer flytter sammen og danner et par, får de begge den samme nye familie_id., Hvis en person i et par dør, får den overlevende ægtefælle/partner og deres fælles hjemmeboende børn et nyt, fælles familie_id. Den afdødes hjemmeboende særbørn får hvert et nyt familie_id., Når familien skifter partype (f.eks. fra samlevende til ægtepar) eller et ægtepar bliver skilt, men stadig bor sammne, ændres familie_id ikke. , ====================================================================================================================, I perioden 1980 - 2007 findes en tilsvarende variabel ved navn C_TYPE (variablen dannes ikke længere) - se definition af c-familie(type) under variablen familie_id samt C_type, En familie består af en eller flere personer, der bor på samme adresse, og som er knyttet til hinanden ved bestemte relationer. Der er tre hovedgrupper af familietyper: enlige, parfamilier og ikke-hjemmeboende børn. Kun de to første grupper kan have hjemmeboende børn under 18 år. Den sidste gruppe er af forholdsvis ubetydelig størrelse., En familie kun kan bestå af 2 generationer. Er der flere generationer i husstanden, er det de to yngste generationer, der danner familie sammen., Ad. enlige:, Enlig er en person, der ikke lever i par. Hvis personen er under 18 år, har været gift og/eller har hjemmeboende børn, er der også tale om en enlig., Ad. parfamilier, Ægtepar omfatter familier bestående af en mand og en kvinde, der er gift med hinanden., Registreret partnerskab er en familie bestående af to personer af samme køn, der har indgået registreret partnerskab., Samlevende er par bestående af en mand og en kvinde, der uden at være gift med hinanden har fælles hj.boende børn under 18 år eller har haft det den 1.1.90 eller ved et senere årsskifte. Familien omfatter både fællesbørn og særbørn, der er under 18 år og som bor hos parret., Samboende er par, der hverken er gift med hinanden eller har fællesbørn, men som er af hvert sit køn og hvor aldersforskellen mellem dem er under 15 år. Endvidere er det en betingelse, at der ikke bor andre voksne eller ikke-hjemmeboende personer på 16 eller 17 år på adressen. Personer på ned til 16 år kan indgå i et samboende par. Med til familien regnesevt. hj.boende særbørn under 18 år., Ad. ikke-hjemmeboende børn:, Ikke-hjemmeboende barn under 18 år, bor ikke sammen med nogen af sine forældre, indgår ikke i et par og har ikke selv hjemmeboende børn., Et barn er en person, der er under 18 år, som har CIVST = U, og som ikke har hjemmeboende børn., Som hjemmeboende barn under 18 år regnes også et barn, der ikke bor hos nogen af forældrene, men hos en person, der har været gift med en af forældrene. Dette er dog betinget af, at stedforældreren ikke har indgået nyt ægteskab, da sammenkoblingen i så fald ikke kan foretages mellem et barn og denne stedfader eller stedmoder. , Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, D101200.TXT_FAMILIE_TYPE - Familietype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 1, Ægtepar, 30-12-2015, 10, Ikke hjemmeboende børn, 14-12-2015, 2, Registreret partnerskab, 3, Samlevende par, 4, Samboende par, 5, Enlig (herunder også ikke hjemmeboende børn), 30-12-2015, 7, Ægtepar forskellig køn, 14-12-2015, 8, Ægtepar samme køn, 14-12-2015, 9, Enlig, 14-12-2015

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familier/familie-type

ANSXTILB

Navn, ANSXTILB , Beskrivende navn, Ansættelsesændring i forhold til året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver ændringen i status for henholdsvis hoved- eller bibeskæftigede, arbejdsgivere, medhjælpende ægtefæller og selvstændige med hensyn til placering pr. november året før., Detaljeret beskrivelse, Variablen informerer om en eventuel ansættelsesændring på det nuværende arbejdssted i forhold til året før for den enkelte ansatte. Variablen ser således tilbage i tid til november året før. Der kan eksempelvis være tale om en ændring fra arbejdsløshed eller fra uden for arbejdsstyrken eller fra et helt andet arbejdssted i det samme firma. Uændrede ansættelser registreres ligeledes. For alle muligheder henvises til værdisættet., Variablen er relevant for alle ansatte, selvstændige, medhjælpende ægtefæller og arbejdsgivere. For de sidstnævnte tre grupper undersøges det, om status har ændret sig, eller om denne er uændret i forhold til året før. De enkelte populationer (hovedbeskæftigede, og bibeskæftigede lønmodtagere, selvstændige etc.) kan specificeres ved hjælp af variablen TYPE (Type for ansættelsesforholdet). Se denne for mere information. , Når koden er BLANK, angiver det, at der er tale om ansatte/arbejdsgivere med et uoplyst arbejdssted i det pågældende år samt generelt for året 1980. Et uoplyst arbejdssted angiver for ansatte, at der er tale om et fiktivt arbejdssted. Et fiktivt arbejdssted angiver, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse, men ikke i hjemmet, at man arbejder ud fra sin egen adresse, eller at man arbejder i hjemmet. Ansættelsen kan i sådanne tilfælde ikke henføres til et registreret arbejdssted og henføres derfor til såkaldte fiktive arbejdssteder. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet nogen af arbejdsstederne, og dermed er det uoplyst., I værdisættet betyder * for værdi T1 og T2: Det firma (arbejdsgivernr.), som det bevarede arbejdssted tilhørte i år1 (året før). , Kategorierne T1-T3 (samt U) er kun defineret for bevarede arbejdssteder (B1, B2) (se evt. IDTILB (Identitet for arbejdssted tilbage i tid) for yderligere information om dette.). Koden T9 angiver, at der er tale om en født person i det pågældende år, som ingen ansættelse har haft i det foregående år., Kommentar til graf og tabel., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder blev indført i 1991, hvilket forklarer stigningen i antal missing i året 1991., Fra 1994 er kode T7 mulig. Denne kode angiver, at den enkelte person kommer fra orlov, dvs. at den enkelte person året før var på orlov enten fra ledighed eller fra beskæftigelse., I 2007 næsten tredobles antallet af ansættelser med kode =T4 (T4= fra anden beskæftigelse til oprettet arbejdssted) Dette er forårsaget af kommunalreformen pr. 1. januar 2006. Den medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer i form af nyt arbejdsgivernummer og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler er overholdt (se LBNR)( Arbejdsstedets løbenummer), og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder i 2006. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted., Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af oprettede arbejdssteder i IDA2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser fra anden beskæftigelse til oprettede arbejdssteder ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode T4). Lidt under halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser forekomme reelle oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Udviklingen i ansættelsesændringerne i 2008 skyldes at datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen ændres til eIndkomst fra og med IDA2008. For yderligere information om eIndkomst se emnegruppen Beskæftigelse og herunder statistikområdebeskrivelsen "Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet (RAS)". , Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, U131313.TXT_ANSXTILB - Ansættelsesændring i forhold til året før, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, I2, Fra hovedbeskæftiget på arbejdsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I3, Anden tilgang til arbejsstedet, 01-01-1980, 31-12-3000, I9, Irrellevant ( ikke-bevaret arbejdssted), 01-01-1980, 31-12-3000, T1, Fra andet arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T2, Fra uoplyst arbejdssted i samme firma, 01-01-1980, 31-12-3000, T3, Fra andet firma (anden beskæftigelse), 01-01-1980, 31-12-3000, T4, Fra anden besk. til oprettet arb.sted, 01-01-1980, 31-12-3000, T5, Fra arbejdsløshed, 01-01-1980, 31-12-3000, T6, Fra uden for arbejdsstyrken (efterløn), 01-01-1980, 31-12-3000, T7, Fra orlov (både fra ledighed & beskæftigelse), 01-01-1994, 31-12-3000, T8, Indvandret (inkl. -dukket op-), 01-01-1980, 31-12-3000, T9, Født, 01-01-1980, 31-12-3000, U, Uændret, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Fra selvstændig el. arbejdsgiver, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Fra medhjælpende ægtefælle, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Fra lønmodtager, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/ansxtilb

PENSION

Navn, PENSION , Beskrivende navn, Pensionsbidrag i kr. pr præsteret time - erstattet af pension_prae , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: 31-12-2010, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Arbejdsgivers og lønmodtagers pensionsbidrag pr. præsteret time - erstattet af pension_prae., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010. , Detaljeret beskrivelse, Pensionsbidrag indbetalt i referenceperioden. Både lønmodtagers og arbejdsgivers indbetalinger indgår, dog kun den del af pensionen som administreres af arbejdsgiveren., Pensionsbidrag pr præsteret time hedder PENSION_PRAE fra 2009. Variablen PENSION findes i det gamle LON register indtil 2010., Indeholdt i beløbet er arbejdsgiverens og lønmodtagerens bidrag til ATP, arbejdsmarkedspension og andre pensionsordninger, der administreres af arbejdsgiver. Pensionsbidrag, der stammer fra fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale, er ikke indregnet., Generelt er kvaliteten af det indberettede pensionsbidrag god. I de få tilfælde, hvor pensionsbidraget mangler for et givet ansættelsesforhold, beregnes kun et beløb, som er lig ATP-satsen for en tilsvarende lønmodtager med et timetal, som for det indberettede ansættelsesforhold. , Hvis lønmodtageren vælger at bidrage mere til sin pensionsordning, ud over det, som er aftalt som led i ansættelsesforholdet, og dette administreres af arbejdsgiveren, vil beløbet optræde som pension i lønstatistikken., I 1998 besluttede Regeringen at indføre Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP), hvorefter der skulle indbetales 1 procent af den samlede bruttoindkomst til en særlig konto i ATP. For lønstatistikken betød det konkret, at beløbet indgik i både bruttoindkomst og i de indberettede pensionsbeløb. For at undgå dobbelttælling af DMP, blev den indberettede pensionsdel reduceret tilsvarende ved beregningen af den samlede fortjeneste i lønstatistikken, således at beløbet kun indgik i bruttoindkomsten., Ordningen blev allerede i 1999 erstattet med den Særlige Pensionsopsparing (SP). Den særlige pensionsopsparing fungerede frem til 2001 ikke som en decideret pensionsopsparing for den enkelte ansatte, hvorfor den i lønstatistiksammenhæng ikke indgik i pensionen, men i bruttoindkomsten. Fra 2001 fungerede SP'en igen som en individuel pensionsopsparing og indgår fra 2001 i lønstatistikken som pensionsbidrag. SP'en blev suspenderet fra og med 2004., Fra 2008 indførtes SP igen., Specielt for tjenestemænd, Når tjenestemænd går på pension, modtager de pension på baggrund af dels lønniveau ved arbejdsophøret og dels ancienniteten i tjenestemandsforholdet. For tjenestemænd indbetales således ikke et pensionsbidrag på samme måde som for almindelige overenskomstansatte lønmodtagere. I 2007 blev der indberettet lønoplysninger for ca. 90.000 tjenestemænd i den regionale, kommunale og statslige sektor., For at kunne foretage en sammenligning af lønniveauet mellem tjenestemænd og overenskomstansatte, indregnes i lønstatistikken et pensionsbidrag for tjenestemændene. Danmarks Statistik har valgt at indregne et bidrag svarende til 15 procent af den pensionsgivende løn, som en tilnærmelse til den reelle værdi af pensionsbidraget. Eventuelle supplerende pensionsindbetalinger indberettes særskilt og indgår ikke i beregningen af tjenestemandspensionen. Der indregnes 15 pct. for alle tjenestemænd, uanset hvilken sektor de er beskæftiget i, af hensyn til tværgående sammenligninger., Tjenestemænd i den private sektor, For ansatte i den private sektor med tjenestemandsrettigheder, som ansatte i fx DSB, Post Danmark og TDC, indberettes beregnede pensionsværdier til lønstatistikken., Bilag, Tabel Kommunal/Regional sektor 1997-2010, Tabel Privat sektor 1997-2010, Tabel Statslig sektor 1997-2010, Graf Statslig sektor 1997-2010, Graf Privat sektor 1997-2010, Graf kommunal/Regional sektor 1997-2010, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PENSION har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/pension

LBNR

Navn, LBNR , Beskrivende navn, Arbejdsstedets løbenummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Entydigt løbenummer pr. arbejdssted, som er konstant over tid for bevarede (ikke endeligt nedlagte) arbejdssteder., Detaljeret beskrivelse, Arbejdsstedets løbenummer er et ticifret nummer, hvor de fire første cifre er lig med oprettelsesåret, og de seks øvrige er tilfældige numre. Oprettelsesåret er året for den novemberopgørelse, hvor arbejdsstedet findes første gang. Oprettelsesår=1980 betyder "oprettet i 1980 eller tidligere"., 1.-4. cf.=oprettelsesår (=det aktuelle år for arbejdssteder, der får et nyt løbenr.) , 5.-10. cf.=fortløbende 6-cifret tal (000001, 000002,...), I IDA fastlægges identiteten af et arbejdssted over tid, og løbenummeret bestemmes således hvert år i IDA for hvert arbejdssted. Variablen REGELTI (regel vedrørende bevaret arbejdssted året før)/REGELFR (regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter) (se emnegruppen Arbejdssteder) angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før/året efter, dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret. Der kan enten være tale om en bevarelse eller en oprettelse af et løbenummer for det pågældende arbejdssted. Endelig kan løbenummeret nedlægges i de tilfælde, hvor arbejdsstedet endeligt nedlægges. Variablene IDFREM (identitet for arbejdssted fremad i tid) og IDTILB (identitet for arbejdssted tilbage i tid) angiver identiteten over tid., En nærmere redegørelse for denne begrebsdannelse og for den operationelle løsning findes i rapporten: "Virksomheders identitet over tid, Arbejdsnotat nr. 29. Se endvidere IDTILB/IDFREM (under emnegruppen arbejdssteder) og hovedrapporten kap. 4: Klassifikation af arbejdssteders identitet over tid., For personer med uoplyst arbejdssted er værdien lig 0. , "Uoplyst arbejdssted" vil for ansatte sige et fiktivt arbejdssted. Fiktive arbejdssteder "opstår", når de ansatte ikke arbejder på nogen af arbejdsgiverens registrerede arbejdssteder, men tager ud fra deres bopæl, eller arbejdet udføres nær deres bopæl eller på flere forskellige arbejdssteder. Dette gælder især inden for rengøringsarbejdssted, forsikringsarbejdssted og social- og sundhedsvæsen (hjemmesygeplejersker). Personer med fiktivt arbejdssted kan i sagens natur ikke kobles til arbejdsstedsdatasættet, da der ikke findes et arbejdssted. For arbejdsgivere med mere end et arbejdssted er der ikke angivet et arbejdssted, og det er dermed uoplyst., Anvendelsen af fiktive arbejdssteder indførtes i 1991, og antallet af disse steg eksplosivt pga. den ændrede definition/opgørelsesmåde. , Løbenummeret forekommer både i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN) (IDA ansættelser)og datasættet vedrørende arbjedssteder (IDAS) (IDA arbejdssteder). De fiktive arbejdssteder forekommer ikke i datasættet vedrørende arbejdssteder (IDAS), men derimod i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). Dette skyldes, at tilgangen til sidstnævnte datasæt er personer med ansættelser, hvorimod tilgangen til datasættet for arbejdssteder er gyldige arbejdssteder., Kommunalreformen pr. 1. januar 2007 har stor indflydelse på løbenumrene og deres identitet i IDA2007. Dette skyldes, at kommunalreformen medførte, at de eksisterende 271 kommuner blev slået sammen til 98 nye storkommuner. Som konsekvens har mange adressekoder skiftet kommune og/eller vejnummer. , I IDA betyder ovenstående, at arbejdsstederne i de berørte kommuner har fået ny ejer - i form af nyt arbejdsgivernummer - og ny adresse i form af ny adressekode. I forhold til det eksisterende regelsæt vedrørende samme arbejdssted i IDA betyder det, at ingen af de tre regler (se ovenfor) er overholdt, og derfor nedlægges de pågældende arbejdssteder. Arbejdsstederne genopstår efterfølgende, for de flestes vedkommende, men med et nyt løbenummer, dvs. de oprettes som et nyt arbejdssted. , Hvor mange arbejdssteder der præcist berøres af dette kan ses i dokumentationen af variablene IDFREM og IDTILB, der henholdsvis angiver identiteten for arbejdssteder frem i tid (nedlagte) og tilbage i tid (oprettede)., Antallet af nedlagte arbejdssteder i IDA2006 og oprettede i 2007 er således højere end de øvrige år i tidsserien, hvilket bevirker, at antallet af ansættelser til/fra anden beskæftigelse fra nedlagte/oprettede arbejdssteder (se ANSXFREM (Ansættelsesændring i forhold til året før)og ANSXTILB (Ansættelsesændring frem til året efter)) ligeledes er højt i forhold til tidligere år (kode A4 og T4). Omkring halvdelen af disse ansættelsesændringer forekommer i kommunalt regi og er derfor forårsaget af kommunalreformen. Der kan dog imellem disse nedlæggelser/oprettelser forekomme reelle nedlæggelser og oprettelser af arbejdssteder, som ikke er forårsaget af kommunalreformen - disse kan blot ikke udskilles fra de øvrige., Bilag, Oversigt over variabler og datasæt i IDA (udfaset), IDA hovedrapport, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, LBNR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/lbnr

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation