Søgeresultat

Krig i Ukraine

Find fakta om ukrainere i Danmark, få et overblik over vores samhandel med Rusland og Ukraine, og hvordan energiforsyningen i Danmark og Europa udfordres.

https://www.dst.dk/da/Statistik/temaer/invasion-af-ukraine

Branchefordelt nationalregnskab

Hvordan fordeler den samlede produktion og beskæftigelse sig på brancherne i Danmark?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/oekonomi/nationalregnskab/branchefordelt-nationalregnskab

Emneside

Forskning og udvikling

Hvor mange penge går fra erhvervslivet og den offentlige sektor til forskning og udvikling (FoU)? Og hvor stor en andel af Danmarks samlede BNP svarer det til? Forskning og udvikling er væsentlige faktorer for den generelle samfundsmæssige udvikling samt for virksomhedernes vækstmuligheder og konkurrencedygtighed. Forskningsstatistikkerne opgør omfanget og indholdet af FoU-aktiviteter i erhvervslivet og den offentlige sektor., Forskning og udvikling (FoU) , Arbejde foretaget på et systematisk grundlag for at øge den eksisterende viden, samt udnyttelse af denne viden til at udtænke nye anvendelsesområder., Udgifter til egen FoU , Virksomhedens udgifter til sin egen forsknings- og udviklingsaktiviteter, inklusiv løn til både interne og eksterne medarbejdere samt udgifter til anlæg, bygninger og øvrig drift., FoU-årsværk , Personale, der har udført forskning og udvikling for virksomheden omregnet til årsværk. Personale omfatter både teknisk personale og forskere, inklusiv eksterne medarbejdere., Løbende priser , Priser eller prisniveau, som gælder for varer og tjenesteydelser i den aktuelle periode. Modsætningen til løbende priser er faste priser., Udvikling i udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser, hvordan erhvervslivet og den offentlige sektors udgifter til egen forskning og udvikling (FoU) har udviklet sig de seneste ti år. Udgifterne er opgjort i pct. af BNP. Udgifter for seneste år er et foreløbigt tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU udgifter i pct. af BNP (CFABNP), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Erhvervslivets udgifter til forskning og udvikling, Figuren viser erhvervslivets udgifter til egen forskning og udvikling opdelt på investerings- og driftsudgifter for de seneste tre år. Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om Erhvervslivets udgifter til egen FoU (FORSK01), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er en årlig stikprøvebaseret spørgeskemaundersøgelse, der er baseret på oplysninger indsamlet fra ca. 3.500 virksomheder. For 2024 indsamles oplysninger fra 3.416 virksomheder, der er udtrukket som en stikprøve fra en rammepopulation af ca. 22.000 virksomheder. , Dataindsamlingen for FoU og innovation i erhvervslivet gennemføres som én samlet dataindsamling i ét spørgeskema. For lige referenceår indsamles overordnede data om FoU- udgifter og -personale samt køb af FoU-tjenester. For de ulige referenceår indsamles en fuld FoU-undersøgelse med detaljerede oplysninger om fx finansieringskilder., Virksomhederne til stikprøven udvælges afhængigt af antallet af ansatte og branche. Udvalgssandsynligheden er 100 pct. blandt de største virksomheder (virksomheder med 100+ ansatte eller omsætning større end 1 mia. kr.), og udvalgssandsynligheden er faldende i takt med, at antallet af ansatte falder. For at sikre den samlede kvalitet af statistikken, har FoU-intensive brancher højere dækning end mindre FoU-intensive brancher. Virksomhederne i stikprøven er tilfældigt udvalgt., Ud fra en bruttopopulation hentet fra Det Erhvervsstatistiske Register, ESR, dannes en undersøgelsespopulation (rammepopulation), hvor virksomheder i bestemte brancher eller med meget få ansatte (afhængigt af branche) er sorteret fra. Undersøgelsespopulationen er den population, der senere regnes op til og altså den population, som undersøgelsen beskriver. I 2024 består undersøgelsespopulationen af ca. 22.000 virksomheder., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Den offentlige sektors udgifter til forskning og udvikling, Tabellen viser den offentlige sektors udgifter til egen udgifter til forskning og udvikling opdelt på udgiftstype for de seneste tre år. Den offentlige sektor består af tre undersektorer: Højere læreanstalter, Øvrige offentlige forskningsinstitutioner og Private ikke-erhvervsdrivende institutioner. , Seneste år er foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-omkostninger i den offentlige sektor (FOUOFF07), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, FoU-årsværk i den offentlige sektor, Figuren viser antallet af årsværk, der udfører udgifter til forskning og udvikling i den offentlige sektor opdelt på delsektorer og personalekategorier. Figuren viser foreløbige tal., Hent flere tal i Statistikbanken om FoU-årsværk i den offentlige sektor (FOUOFF02), Mere om figuren, Seneste opdatering, 12.12.2025, Opdateres næste gang, 14.12.2026, Kilder, Statistikken er spørgeskemabaseret og indsamles blandt ca. 650 offentlige og private ikke- profitorienterede enheder, der tilsammen antages at udføre al signifikant forskning og udvikling i den offentlige sektor. Statistikken indsamles på to spørgeskemaer: ét til universitetshospitaler, og ét til øvrige indberettere (hovedsageligt universiteter)., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Om statistikken - dokumentation, kilder og metode, Få overblik over statistikkens indhold, formål og kvalitet. Her kan du bl.a. få svar på, hvilke kilder statistikken bygger på, hvad den indeholder, og hvor ofte den udkommer., Læs mere i statistikdokumentationerne:, Det offentlige forskningsbudget, Statistikken Det offentlige forskningsbudget viser det offentlige budget for forskning og udvikling fra 2001 og frem., Statistikken udarbejdes i samarbejde med Finansministeriet, der sørger for indsamling af data fra ministerierne vedrørende indholdet af forskning og udvikling i ministeriernes finanslovskonti. Danmarks Statistik overtog pr. 1. januar 2008 opgaven fra Dansk Center for Forskningsanalyse ved Århus Universitet., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Det offentlige forskningsbudget, Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Formålet med Forskning og udvikling i den offentlige sektor er at belyse omfanget af forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor. Statistikken anvendes bl.a. til at vurdere hvor stor en andel af BNP, der anvendes til forskning og udvikling. Undersøgelsen er gennemført efter OECD's retningslinjer for forskningsstatistik, beskrevet i Frascati-manualen. Statistikken er udarbejdet siden 1997, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2007 og frem., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i den offentlige sektor, Forskning og udvikling i erhvervslivet, Formålet med statistikken Forskning og udvikling (FoU) i erhvervslivet er at belyse omfanget af dansk erhvervslivs forsknings- og udviklingsarbejde og de anvendte ressourcer på området. Undersøgelsen er gennemført efter EU og OECD's retningslinjer for forskningsstatistik. Danske data er dermed sammenlignelige med de øvrige EU- og OECD-lande. , Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Forskning og udvikling i erhvervslivet, Innovation i erhvervslivet, Formålet med denne statistik er at belyse innovationen i det danske erhvervsliv. Innovationen udtrykkes som implementering af nye produkter, produktions- og arbejdsprocesser samt markedsføring og organisation. Statistikken er udarbejdet siden 2007, men er i sin nuværende form sammenlignelig fra 2020 og frem. Undersøgelsen er spørgeskemabaseret, og er gennemført efter EU's og OECD's retningslinjer for innovationsstatistik, beskrevet i Oslo-manualen. Danske data er dermed direkte sammenlignelige med de øvrige EU-landes., Læs mere om kilder, metode og kvalitet i statistikdokumentationen Innovation i erhvervslivet, Brug for flere tal om Forskning og udvikling?, Du kan selv søge videre i Statistikbanken. Find mere detaljerede tal, fx om erhvervslivets FoU-aktiviteter på branche- og regionsniveau. Derudover kan du finde oplysninger om den offentlige sektors FoU-aktiviteter inden for udvalgte fagområder og formålstyper samt forskningsbudgetter., Gå til Statistikbanken, Forskning og udvikling i det offentlige:, Tabelsamling, 2024 - foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, Forskning og udvikling i erhvervslivet:, Tabelsamling, 2024 - Foreløbige tal, 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2017, Kontaktperson for denne statistik, Julius Gotthardt Møller, Telefon: 23 74 66 48, Mail: , jgm@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/uddannelse-og-forskning/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling

Emneside

Børnepasning

Hvor mange børn er der pr. pædagog i danske vuggestuer og børnehaver? Hvordan har normeringen udviklet sig over tid?

https://www.dst.dk/da/Statistik/emner/borgere/husstande-og-familieforhold/boernepasning

Emneside

Udsatte børn og unge: Halvdelen har ikke en uddannelse ud over grundskolen

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som dykker ned i årgang 1992’s uddannelsesniveau, indkomst, tilknytning til arbejdsmarkedet og medicinforbrug

https://www.dst.dk/da/presse/Pressemeddelelser/2024/2024-06-03-udsatte-boern-og-unge-halvdelen-har-ikke-en-uddannelse-ud-over-grundskolen

Pressemeddelelse

Modelgruppepapirer

ADAM april 2000 - analyse af parameterfølsomheder

https://www.dst.dk/da/Statistik/ADAM/Dokumentation/Oversigt

EJERKO

Navn, EJERKO , Beskrivende navn, Ejerkode (omkodet) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver oplysning om virksomheden juridiske status fra erhvervsregisteret., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, I perioden 1980 - 1998 blev EJERKO dannet på baggrund af variablen EJER (ejerkode)fra RAS (den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik), og i perioden 1999 - dannes EJERKO på baggrund af variablen VIRKFORM (VIRKFORM)som modtages fra erhvervsregistret. , VIRKFORM-koden blev indført i 1999. Alle virksomheder med en VIRKFORM-kode har fået tildelt et CVR-nummer i CVR-registret (Det Centrale Virksomheds-register), der blev oprettet 17. oktober 1999., RAS modtager variablen fra arbejdspladsprojektet, som også leverer data til erhvervsregistret, så der er tale om den samme variabel, der blot leveres fra forskellige statistikregistre., I perioden 1980-1998 blev EJERKO omkodet fra EJER til den nuværende inddeling. I denne periode ændredes værdisættet for variablen EJER fra at være tocifret til at være trecifret fra og med virkning fra erhvervsregistret 1990 (ER-versionerne nov. 90). Der er imidlertid kun foretaget en opdeling af allerede eksisterende koder, således at de to første cifre er identiske med de to hidtil anvendte cifre., Nedenfor er redegjort for omkodningen fra den tocifrede kode (EJER står til venstre og EJERKO til højre):, 10 ( ENKELTMANDSVIRKSOMHED) = "01", 21 (INTERESSENTSKAB) ="02", 22 (PARTREDERI) ="02", 30 (KOMMANDITSELSKAB) = "03", 41 (A/S UNDER STIFTELSE) ="04", 42 (A/S I NORMAL DRIFT) ="04", 43 (A/S I LIKVIDATION) ="04", 44 (A/S UNDER KONKURS) ="04", 45 (FORSIKRINGS-A/S) ="04", 51 (APS UNDER STIFTELSE) ="05", 52 (APS I NORMAL DRIFT) ="05", 53 (APS I LIKVIDATION) ="05", 54 (APS UNDER KONKURS) ="05", 60 (ANDELSSELSKABER (AMBA: GENSIDIGE FORSIKR. MV.) ="06", 70 (STATEN) ="07", 81 (AMTSKOMMUNE) ="08", 82 (PRIMÆRKOMMUNE) ="08", 85 (FÆLLESKOMMUNALE ENHEDER) ="08", 90 (ANDEN OFFENTLIG MYNDIGHED: FX. HT, DØDSBO/KONKURSBO EFTER ENKELTMANDSVIRKSOMHED, PRIVATE HUSHOLDNINGER, ANDEN EJER I ØVRIGT (KONSORTIER MV.) ) ="09", 91 (FORENING) = "09", 92 (FONDE OG SELVEJENDE INSTITUTIONER) ="09", 93 (FOLKEKIRKEN) ="09", 94 (MENIGHEDSRÅD) ="09", 98 (UDENLANDSK VIRKSOMHED) ="98", 99 (UOPLYST EJER) ="99", I perioden 1999 og frem omkodes EJERKO fra VIRKFORM efter nedenstående gruppering (VIRKFORM står til venstre og EJERKO til højre)., 010 = '01', 030,050 = '02', 040 = '03', 060,070 = '04', 080 = '05', 090,100,110 = '09', 130,140 = '06', 150 = '09', 170,180,200,210 = '98', 230 = '07', 240,250 = '08', 260 = '09', 270 = '99', 280 = '90', 990 = '99', other = '99', En redegørelse for de enkelte koder for VIRKFORM-variablen kan ses i vedhæftede bilag., Kode 08 i EJERKO er lig kommuner og amtskommuner. Hvis det ønskes at skelne mellem primærkommuner og amter, kan det gøres, ved at EJERKO kombineres med de sidste 3 cifre af variablen ARBGNR (Arbejdsgivernummer)- men kun for de ARBGNR, der har et foranstillet "2" (indberetninger fra kommunale/amtskommunale lønsystemer). Hvis de tre sidste cifre er en kommunekode, er arbejdsstedet en kommune, og er det en amtskode, er arbejdsstedet et amt., Fra og med 2005 kan ovenstående løsning ikke længere anvendes, idet de kommunale arbejdssteder ikke længere består af kommune- eller amtskommunekode for myndighedskommune, men af kommunens cvr-nummer. , Ønskes det at opdele arbejdsstederne i sektorer, anbefales det i stedet at anvende funktionskoden hertil (se FUNKTION_KODE under emnegruppen beskæftigelse). Funktionskoden dannes på baggrund af arbejdsstedets branche og den økonomiske enheds virksomhedsform., Det stigende antal missing fra 1999 og frem skyldes en stigning i antallet af arbejdssteder med virksomhedsform = 270. Disse omkodes til kode 99, som indgår i kategorien missing i graf og tabel. For en uddybning af kode 270, se det vedhæftede bilag om virksomhedsformer i ESR., Bilag, Graf, Tabel, Virksomhedsformer i ESR: definitioner, Populationer:, Arbejdssteder i IDA, Datasættet omfatter de erhvervsenheder, der i årets løb har haft lønnet personale beskæftiget, og for hvilke der er indbetalt kildeskat. Arbejdsstedet er den enkelte (lokale) erhvervsenhed, som organisatorisk, geografisk og branchemæssigt er sammenhængende. Der er tale om en "bruttopopulation" af arbejdssteder, som også omfatter arbejdssteder, der ikke har ansatte pr. ultimo november fx på grund af sæsonpræget beskæftigelse, eller fordi arbejdsstedet kun eksisterer i en del af året (dvs. at det nedlægges før, eller oprettes efter, ultimo november). Det enkelte arbejdssted defineres ved ARBGNR (arbejdsgivernummer) og ARBSTK (arbejdsstedskoden). Disse to variabler udgør tilsammen nøglen for det enkelte arbejdssted., Værdisæt, U131313.TXT_EJERKO - Ejerkode (omkodet), Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Angiver at enheden ikke er kodet, 01-01-1980, 31-12-3000, 01, Enkeltmandsfirma, 01-01-1980, 31-12-3000, 02, Interessentskab (I/S) partsrederi, 01-01-1980, 31-12-3000, 03, Kommanditselskab, 01-01-1980, 31-12-3000, 04, Aktieselskab (A/S), 01-01-1980, 31-12-3000, 05, Anpartsselskab (ApS), 01-01-1980, 31-12-3000, 06, Andelsforening, 01-01-1980, 31-12-3000, 07, Stat, 01-01-1980, 31-12-3000, 08, Kommune, amtskommune, 01-01-1980, 31-12-3000, 09, Selvejende institution, forening, 01-01-1980, 31-12-3000, 90, Anden ejer end ovennævnte, 01-01-1980, 31-12-3000, 98, Udenlandske virksomheder, 01-01-1980, 31-12-3000, 99, Uoplyst, 01-01-1980, 31-12-3000

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/ejerko

PROCKODE

Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Populationer:, Virksomheder, der har udenrigshandel med varer, Populationen, som statistikken dækker, udgøres af virksomheder som har udenrigshandel med EU-lande eller lande uden for EU. I handelen med ikke-EU-lande kan privatpersoners køb og salg i udlandet i begrænset omfang indgå., Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode

Sociale Pensioner

Beskrivelse, Statistikken indeholder alle, der har modtaget folke- og førtidspension januar det pågældende år eller i løbet af det forgående år med bopæl i Danmark, samt personer bosat i udlandet som modtager dansk pension. , Der skelnes mellem følgende pensionsarter:, · Folkepension, · Højeste førtidspension, · Mellemste førtidspension, · Forhøjet almindelig førtidspension, · Almindelig førtidspension, · Ny førtidspension (fra januar 2003), · Seniorpension (fra januar 2020), Referencetiden er januar hvert år. Med virkning fra januar 2009 er udtrækskriterierne ændret, således er pensionister som er fyldt 65 år inden årets udgang bliver regnet med som folkepensionister i opgørelsen pr. januar, uanset om pensionen betales forud eller bagud. Det medfører, at ca. 700 personer medregnes som folkepensionister, mens de efter den hidtidige metode ville have været regnet som førtidspensionister., Den samlede pålidelighed er meget god, da pensionsregisteret er et administrativt (udbetalings) register med fuld dækning. Fra marts 2020 administreres data af Udbetaling Danmark/ATP. Førhen blev data administreret af KMD. Materialet bliver fejlsøgt først og fremmest maskinelt, men også manuelt med rettelser. Kommunerne har mulighed for at melde tilbage, hvis tallene ikke stemmer med kommunens egne tal., Over registerperioden er der sket følgende væsentlige ændringer:, januar 1994 bliver de sociale pensioner bruttoficeret dvs. gjort skattepligtige. I forbindelse med bruttoficeringen af pensionerne, er grundbeløbet nedsat, mens pensionstillægget er hævet markant., januar 1994 bliver der indført et pensionstillæg til reelt enlige pensionister. Beløbet, bliver ydet som kompensation for, at det forhøjede personfradrag bortfaldte., januar 1995 bliver det særlige pensionstillæg udspecificeret i to tillæg: Pensionstillæg, reelt enlig og et særligt pensionstillæg som gradvist bliver overført til pensionstillæg, reelt enlig, og ophører i 1999., Fra og med året 1995 er den manuelle indberetning af pensionister på plejehjem ophørt., Fra 1. januar 1995 administreres alle pensionsudbetalinger for pensionister bosat i udlandet af Socialministeriet. Ændringerne medfører, at det ikke længere er muligt at skelne mellem personer, der alene modtager dansk pension og personer der både modtager dansk pension og EU-pension., Fra året 1999 og frem er tal for folke- og førtidspensioner offentliggjort i Statistiske Efterretninger i serien Sociale forhold, sundhed og retsvæsen. Fra og med statistikken for 2010, bliver denne artikel ikke længere publiceret. Hovedtal vil være tilgængelige i Statistikbanken., januar 2003 trådte en ny førtidspensionslov i kraft der supplerer den tidligere lovgivning. Alle, der før denne dato har søgt eller fået tilkendt førtidspension, er omfattet af den tidligere lovgivning; også hvis det drejer sig om ansøgninger om forhøjelser af førtidspensionsniveauet. Ansøgere efter denne dato er omfattet af den nye førtidspension. Der skelnes i den nye lovgivning ikke længere mellem flere førtidspensionsniveauer. Satsen beregnes ud fra højeste sygedag-pengesats. Satsen beregnes forskelligt for enlige førtidspensionister og samlevende førtidspensionister., juli 2004 trådte en ny folkepensionslov i kraft. Personer, der er født før 1. juli 1939, får folkepension, fra de er fyldt 67 år. Personer, der ved udgangen af 2006 var fyldt 48 år, bliver folkepensionister, fra de er fyldt 65 år., Fra 2005 kan folkepensionister modtage en supplerende engangsydelse, også kaldet "ældrechecken". Ydelsen afhænger af egen og samlevers indtægt og likvide formue., I 2006 blev der indført en ekstra tillægsydelse til almindelig og almindelig forhøjet førtidspension. Ydelsen er skattefri., Fra 1. juli 2008 er der indført en ny lov om udskudt pension. Den nye lov giver personer, der er berettiget til folkepension, mulighed for at udskyde deres pension, en såkaldt opsat pension, i op til ti år. Pensionen kan dog højst opsættes i to perioder og højst i 10 år til sammen. Fra 1. juli 2018 kaldes opsat pension for ventetillæg og kan udbetales på 3 måder; livsvarig ventetillæg, 10-årigt forhøjet ventetillæg for både grundbeløb og pensionstillæg, eller et engangsbeløb for det udskudte grundbeløb og 10-årigt forhøjet ventetillæg for pensionstillæg., Førtidspensionsreformen fra 2013 betyder, at unge under 40 år som udgangspunkt ikke skal på førtidspension, men i stedet skal tilbydes ressourceforløb, der skal forbedre chancen for at blive en del af arbejdsmarkedet., I årene 2019-2022 hæves folkepensionsalderen fra 65 til 67 år. For mere information om pensionsalder, se https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/folkepension/folkepensionsalderen-nu-og-fremover/, For yderligere information se venligst Kvalitetsdeklarationen for Folke- og Førtidspension på: , http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/941, https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/folke--og-foertidspension , Variable, ERHVERV_UDYGTIG, Erhvervsudygtighedsbeløb for januar, kroner, EXTRA_TILLAEG, Ekstra tillægsydelse for januar måned, kroner, FOERTID_BELOEB, Førtidsbeløb for januar, kroner, GRUNDBELOEB, Grundbeløb for januar måned , kroner, INVALI_BELOEB, Invaliditetsbeløb for januar, kroner, JAN_IALT_BELOEB, Folke- og førtidspension for januar, kroner, PENS_TILLAEG, Pensionstillæg for januar måned , kroner, SLUTPENKODE, Pensionskode 31. december året før., AAR_IALT_BELOEB, Årligt pensionsbeløb i alt, kroner

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner

Sygesikring - Ydelser

Beskrivelse, Sygesikringsregistret indeholder data om forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren inden for det offentlige sygesikringssystem. Det er ydelserne som sådan, der er den grundlæggende enhed. Hvorfor ydelsen er givet, er ikke oplyst, og det fremgår kun i et begrænset omfang af ydelsen som sådan. Det vides derfor ikke, hvad årsagen til fx en lægekonsultation er., Begrebet sygesikring findes ikke mere i lovgivningen efter vedtagelsen af sundhedsloven, der trådte i kraft i 2007, men navnet benyttes stadig i statistiksammenhæng for at bevare kontinuiteten., Data bygger på årlige udtræk fra Det Fælleskommunale Sygesikringssystem, som bruges af regionerne (tidligere amterne) ved afregning af sygesikringsydelser med de enkelte ydere, fx læger, tandlæger, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. Afregningssystemet gør det muligt at henføre ydelser, kontakter og honorarer til de personer ydelsen vedrører. Data modtages årligt fra CSC Scandihealth. Derudover hentes årligt takstmapper, der til hvert af sygesikringens mange specialer og ydelser knytter en takst (se www.okportalen.dk). , Der er ingen oplysninger om medicintilskud og rejsesygesikring i registret. , Sygesikringsstatistikken er opdelt i følgende tre områder:, · Ydelser (fra 1990) , · Kontakter (fra 2005) , · Honorarer (fra 1990) , Den offentlige sygesikring omfatter alle personer, der har bopæl her i landet. Herudover kan udlændinge - fx turister - i visse tilfælde også modtage tilskud via sygesikringen. Værnepligtige og personer på visse døgninstitutioner er ikke omfattet af den offentlige sygesikring, men er sikret lægehjælp mv. på anden vis. En ganske lille del af ydelserne i sygesikringsregistret er givet til personer i sikringsgrupper for værnepligtige og institutionsbeboere. , Først fra 1997 har alle børn deres eget sygesikringsbevis/sundhedskort. Før 1997 blev ydelserne derfor registreret under den voksnes personnummer med en særlig markering af, at ydelsen vedrører et barn (BARNMAK). Efter 1997 vil børn i nogle tilfælde ligeledes blive registreret under en medfølgende voksens personnummer - fx når barnet er for lille til at huske sit personnummer og følges til lægen af en voksen, der ikke kender barnets personnummer. I disse tilfælde markeres det ligeledes, at ydelsen vedrører et barn, men ydelsen registreres under den medfølgende voksnes personnummer., For personer under 18 år gælder, at deres ydelser og kontakter med skolelæge og skoletandlæge ikke er omfattet, ligesom benyttelsen af kommunernes tilbud om omsorgstandpleje til handicappede mv. ikke indgår., Besøg på skadestuer og behandlinger på hospitaler indgår ikke, mens vagtlægeydelser - også for vagtlæger, der fysisk har praksis på hospitalets område - indgår., Fra 2005 blev registret renset for observationer, hvor der ikke gives tilskud via den offentlige sygesikring (bruttohonoraret lig med 0). Dette gælder primært fysioterapi og tandlægehjælp. For året 2005 findes der således data både efter den gamle opgørelsesmetode, hvor data ikke er oprenset, og den nye opgørelsesmetode, hvor data er oprenset. , Sygesikring - Ydelser: , Registret indeholder oplysninger om alle ydelser i praksissektoren, hvortil der ydes offentligt tilskud efter sygesikringsloven/sundhedslovens kapitel 15 (mens tilskud efter den sociale servicelov til fx tandbehandling, ikke indgår i registret). Opdelingen af ydelser er yderst detaljeret, og eksempelvis har forskellige typer af vaccinationer deres eget unikke ydelsesnummer., Ved anvendelsen af registret er der en række forhold, man skal være opmærksom på. Blandt andet giver registeret ikke et fuldt dækkende billede af det samlede forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren. Mens der i forbindelse med ydelser fra læger og speciallæger normalt gives tilskud til alle behandlinger (også til gruppe 2-patienter), gælder det samme ikke for de øvrige sundhedsydelser i praksissektoren. For fx tandlægernes vedkommende gives der normalt tilskud til de regelmæssige undersøgelser, men ikke til fx tandregulering. For psykolog- og kiropraktorhjælp gives kun tilskud under særlige omstændigheder i henhold til lovgivningen., Hvilke ydelser der gives tilskud til, ændres over årene som følge af ny lovgivning eller ændrede overenskomster mellem læger mv. og regionerne (tidligere amterne). En ændring i antallet af ydelser fra et år til det næste behøver derfor ikke være et udtryk for en reel ændring i antallet af behandlinger mv., men kan være et udtryk for ændrede regler for, hvilke ydelser der gives tilskud til., Den mest detaljerede inddeling af samtlige ydelser er en 6-cifret kode. De to første cifre i specialekoden angiver, hvilken ydertype der har givet ydelsen, fx almen læge eller tandlæge. Bemærk, at der ofte kan være tale om, at flere ydertyper kan levere principielt samme ydelse, og at lokale forhold kan afgøre, om det er den ene eller den anden ydertype, der har givet ydelsen., I hvor høj grad almene læger henviser til en speciallæge, kan fx være afhængig af, om den almene læge selv føler sig kompetent til at levere den pågældende ydelse, og om den rette speciallæge findes i lokalområdet. , Variable, BARNMAK, Barnemarkering, HONUGE, Honoraruge, SIKGRUP, Sygesikringsgruppe, SPECIALE, 6-cifret speciale, YDERNR, Ydernummer, YDERSAMT, Yders amt, YDLANT, Antal ydelser under specialet, YDLTID, Tidspunktskode for ydelsen

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sygesikring---ydelser