Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2151 - 2160 af 2916

DSKOD

Navn, DSKOD , Beskrivende navn, Arbejdsstedskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-1989, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DSKOD kan sammen CVR-nummeret (Det Centrale Virksomhedsregister) placere en lønmodtager, på en given adresse ultimo året. Arbejdsstedskoden kan indberettes på lønoplysningssedlen til Skat af virksomhederne. , Detaljeret beskrivelse, Indeholder en arbejdsstedskode for et arbejdssted. En arbejdsstedskode er ikke nødvendigvis databærende, og kan ændres for det samme arbejdssted fra år til år. Det betyder, at man ikke kan anvende arbejdsstedskoden til at identificere arbejdssteder entydigt. Identifikation af arbejdssteder sker via variablen ARBNR., Man kan anvende arbejdsstedskoden til at få en information om arbejdsstedet i visse tilfælde (se nedenstående særlige koder). Der findes ikke et udtømmende værdisæt for variablen., Arbejdssteder oprettes til virksomheders faste adresser med beskæftigelse. Da lønmodtagere i nogle tilfælde arbejder hjemme, eller har skiftende arbejdssteder, har Danmarks Statistik dannet en række "fiktive arbejdssteder" for at gruppere disse., Hvis arbejdsstedskoden er i udfaldsrummene V101-V861, X101-X861 og Y101-Y861, har det betydningen, at de ansatte arbejder i nærheden af deres hjemadresse (i bopælskommunen), men ikke i hjemmet (betegnet "fiktive enheder"). Personer med samme bopælskommune får samme kode., Arbejdsstedskode A001-A999, B001-B999, ..., T001-T999 angiver at man arbejder ud fra sin egen adresse (Betegnet "fiktive enheder"). Såfremt der er flere lønmodtagere på samme CVR-nummer, der arbejder fra hjemmeadresse, får de hver deres fiktive arbejdsstedskode (fortløbende). , Arbejdsstedskode 9998 angiver, at man arbejder i udlandet (betegnet "fiktive enheder")., Arbejdsstedskode Z101-Z999 angiver, at man arbejder i arbejdsgiverens kommune (betegnet "fiktive enheder"). Koden bruges kun for kommunale enheder, hvor lønmodtageren har skiftende arbejdssteder. , Populationer:, Lønmodtagere med et ansættelsesforhold i løbet af et kalenderår, Populationen består af lønmodtageransættelsesforhold i løbet af et kalenderår, jf. Skats centrale oplysningsseddelregister (register over indkomster). Populationen afgrænses ud fra en gennemgang af årets værdisæt for variablen YDERLIGK (yderlighedskode), og der udvælges de koder, der i det aktuelle år er knyttet til lønmodtagere. For yderligere oplysninger se dokumentationen for YDERLIGK under Lønforhold. , http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/yderligk.aspx, Værdisæt, DSKOD har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-fra-det-centrale-oplysningsseddelregister/dskod

FRAVVAEGT

Navn, FRAVVAEGT , Beskrivende navn, Fraværsvægt , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fraværsvægten bruges kun i den private sektor og har værdien 1 for den offentlige sektor. Fraværsvægten for den private sektor ligger typisk mellem 0,8-30., Fraværsvægten anvendes til opregning af variable, der bruges i forbindelse med fraværsårsagerne (fravaarsag) egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). , Detaljeret beskrivelse, Fraværsvægten beregnes kun for den private sektor, da data indhentes via en stikprøve., Variablen Fravvaegt findes i begge populationer - ansættelsesforhold og fraværsperioder og Fravvaegt skal anvendes til at opregne variablene i de 2 populationer til lønnens totale population., Fraværsvægten er den vægt, som anvendes til at opregne fravær for den private sektor til den fulde lønstrukturpopulation. De indsamlede fraværsdata for den private sektor bruges som grundlag til en udregning af opregningsvægte. Fraværsvægte udregnes ved hjælp af CLAN-proceduren, som er en samling SAS-makroer udviklet på Statistiska Centralbyrån (Sverige). Makroen CLAN er designet til at beregne populationstotaler med tilhørende usikkerheder. For mere information se Andersson og Nordberg (1998) og Anderson (2004)., Til beregning af fraværsvægtene benyttes en række hjælpevariable. Det drejer sig om køn, region, højest fuldførte uddannelse, arbejdsfunktion (disco08), branche og lønform (timelønnet og fastlønnet), som alle er variable, hvor der er en sammenhæng til fraværsmønsteret., Der opregnes på virksomhedsniveau, så alle fraværsperioder og ansættelsesforhold i samme virksomhed får samme vægt. , Fravvaegt skal anvendes sammen med vaegt_esr (erhvervsregistervægt) til at opregne til den fulde population af private virksomheder med 10 eller flere ansatte., I den offentlig sektor er vægten 1, da der her er tale om en totalpopulation. Vægtene anvendes ved opregning af variable i forbindelse med fraværsårsagerne egen sygdom (1100), børns sygdom (1200) og arbejdsulykke (1300). Ved opregning af variable i forbindelse med barsels- og adoptionsorlov (1400) skal barselsvaegt anvendes i stedet for., Eksempler på, hvordan variablen anvendes til opregning af udvalgte variable: , Opregnede kalenderdage=Kalenderdage*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede fraværstimer = Fravtimer*fravvaegt*vaegt_esr., Opregnede mulige arbejdstimer= Arbtimer* fravvaegt*vaegt_esr., Året 2013 er et dobbelt år, hvor statistikken offentliggøres på den nye sektorfordeling og hvor den gamle serie fra 2010 -2013 ikke længere opdateres. Det er muligt at beregne og sammenligne tallene på totalerne for alle sektorer samlet, da der ikke er brud i hvordan begreberne i fraværsstatistikken beregnes. Der er kun sket ændringer i, hvordan opdeling i private og offentlige virksomheder defineres. , Værdisæt, FRAVVAEGT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/fravaer/fravvaegt

YDTYPE1

Navn, YDTYPE1 , Beskrivende navn, Ydelsestype , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 31-12-2006, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen YDTYPE1 angiver, hvilken ydelsestype personer har modtaget i det enkelte foranstaltningsforløb eller hvilken ydelsestype, der er tilknyttet personen (fx løntilskud). , Detaljeret beskrivelse, 1. juli 2003 trådte en ny lov om aktiv beskæftigelsesindsats i kraft, som bl.a. betød at ydelsestyperne blev forenklet. De er dog først benyttet i vores system fra og med 2004, idet Danmarks Statistik først har implementeret dem i forbindelse med nye årskørsler. , Ledighedsydelse (kode 42) indført i statistikken fra og med 1. januar 2004. , Koderne 36 - 41 er også kommet i forbindelse med lovændringen. I den forbindelse er løntilskud (kode 12) og overenskomstmæssig løn (kode 13) erstattet af de nye løntilskudskoder. , Bemærk, at der i 2001, ud for kode 20, er angivet 1.455 på arbejdsløshedsdagpenge, men ingen de tidligere eller efterfølgende år. Denne observation skyldes indberetnigskilden i 2001. Arbejdsløshedsdagpenge (kode 20) bør derfor ses sideløbende med uddannelsesgodtgørelse (kode 23) og aktiveringsydelse (kode 34), da alle tre koder henfører til aktiverede dagpengeberettigede som har været i vejledning eller uddannelse., Bilag, Tabel, Populationer:, Arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger, Samtlige 16-64/66-årige personer uden ordinær beskæftigelse, som i løbet af året har deltaget i arbejdsmarkedspolitiske foranstaltninger (aktivering, fleksjob, skånejob mv.). , Værdisæt, D700001.TXT_HKD_YDTYPE1 - Ydelsestype, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 10, Kontanthjælp, Oplæringsyd., Aktiveringsydelse, 11, Udligningstillæg (par. 17), 12, Løntilskud, 13, Overenskonstmæssig løn, 14, Oplæringsydelse, 15, Projektydelse, 16, Godtgørelse (par. 20), 17, Kursus- og deltagergodtgørelse, 18, Igangsætningsydelse, 19, Forsøgsydelse ("stipendium"), 20, Arbejdsløshedsdagpenge, 21, Etableringsydelse, 22, Orlovsydelse, 23, Uddannelsesgodtgørelse, 24, Efterløn, 25, Overgangsydelse, 26, Voksenuddannelsesstøtte, 27, Uddannelsesydelse, 28, Iværksætterydelse, 29, Bruttorevalideringsydelse (par 43.2), 30, EGU - skoleydelse, 31, EGU praktikløn i kommune, 32, Beskæftigelestillæg, 33, Introduktionsydelse, 34, Aktiveringsydelse AF, 36, Løntilskud under integrationsloven, 37, Starthjælp, 38, Løntilskud for dagpengeberettigede, 39, Løntilskud for kontanthjælpsmodtagere, 40, Løntilskud skånejob, 41, Løntilskud fleksjob, 42, Ledighedsydelse, 97, Sygedagpenge, 98, Andet, 99, Uoplyst

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/amfora/ydtype1

ARBLED

Navn, ARBLED , Beskrivende navn, Ledighedsgrad i arbejdsår (ekskl. ferie) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgrad i arbejdsåret (ekskl. AF-ferie: 4 og 5), Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver ledighedsgraden i arbejdsåret eksklusive AF-ferie (AF=arbejdsformidling), dvs. at ferieledigheden holdes ude fra ledighedsgraden. , Ledighedsgraden beregnes for hovedbeskæftigede lønmodtagere, dvs. for de personer som i november er tilknyttet arbejdsmarkedet som hovedbeskæftigede lønmodtagere. , Definition:, ARBLED = (nettoledighed i arbejdsår) / (antal uger i arbejdsåret)., - hvor nettoledighed = samlet ledighed minus ferieledighed (ledighedsårsag 4 og 5), og hvor "arbejdsår" = Antal uger i året minus længden af det aktuelle års ferie., Ledighedsårsag 4 og 5 er ferieledighed, hvor 4 er lig Ansat og 5 er lig Ledig., Ledighedsgraden kan antage 0-1000: ledighed i promille. , Graf og tabel er kun dannet for personer, der har en positiv ledighedsgraf i løbet af året, dvs. for personer der er ledighedsberørte i arbejdsåret. ARBLED er således forskellig fra 0., Fra og med 2008 erstattes ARBLED af variablen ARLEDGR., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Ansættelser i IDA, I ansættelsespopulationen er indeholdt alle ansættelser der forekommer i løbet af et år. Ansættelserne kan forekomme som en af følgende hovedtyper; beskæftiget som lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Lønmodtageransættelsen kan underopdeles som hovedbeskæftiget, bibeskæftiget, en øvrig novemberansættelse, en ej-november ansættelse eller en vigtigste ej-november ansættelse. Ansættelserne hovedbeskæftiget lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle defineres alle i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik som værende den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november. Bibeskæftigede lønmodtagere defineres ligeledes i den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik. Oplysningerne om øvrige novemberansættelser, ej-november ansættelser og vigtigste ej-november ansættelser opgøres i IDA, som supplerende ansættelser til en af de 4 hovedtyper. Øvrige novemberansættelser og ej-november ansættelser forekommer først i IDA fra og med 2004. Ansættelserne medtages kun hvis den enkelte lønmodtager har fået en løn i løbet af året der overstiger en fastsat løngrænse. Løngrænsen ændres hvert år. Før 2008 har det udelukkende været lønmodtagere, der havde en summeret årsløn svarende til ca. 10.000 kr., der blev klassificeret som lønmodtagere. Dette krav blev indført fordi datagrundlaget for lønmodtagerbeskæftigelsen var årsbaseret og periodeangivelserne var usikre. Som følge af de mere sikre periodeangivelser i det nye datagrundlag fra 2008 er kravet reduceret meget kraftigt og erstattet med et krav om, at en lønmodtager som minimum skal have en løn, der svarer til 4 timers beskæftigelse til garantiløn for at blive klassificeret som ultimo november beskæftiget. For at optræde i populationen skal personen have bopæl i Danmark ultimo året. , Værdisæt, ARBLED har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed---beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser-/arbled

ARLEDGR

Navn, ARLEDGR , Beskrivende navn, Årsledighedsgrad , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt., Detaljeret beskrivelse, Ledighedsgraden er beregnet som antallet af ledige timer i forhold til antallet af (mulige) arbejdstimer. Ledighedsgraden svarer på årsbasis til den andel af året, hvori den ledighedsberørte person har været ledig i enten én sammenhængende periode eller flere perioder sammenlagt. Ledigheden er angivet i promille. En ledighedsgrad på 1000 angiver således, at de pågældende personer har været ledige hele året., Ledighedsgraden beregnes for hele befolkningen, men det er valgt kun at vise graf og tabel for personer, der har en positiv årsledighedsgrad i løbet af året. Det betyder, at ARLEDGR er forskellig fra 0 eller med andre ord, at de pågældende personer er ledighedsberørte i arbejdsåret. , Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM (Det centrale register for arbejdsmarked). For yderligere dokumentation henvises derfor til dokumentationen for dette område. Se TIMES på www.dst.dk eller følgende link om ledighed:, http://www.dst.dk/HomeDK/Vejviser/Portal/Arbejdsmarked.aspx, Varedeklarationen kan ses på følgende link:, http://www.dst.dk/kvalitetsdeklaration/852, Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM)., Årsledighedsgraden beregnes som summen af tilstandskoderne for ledige dagpengemodtagere (kode 5020), G-dage (kode 5030) og ledige kontanthjælpsmodtagere (kode 5080)., Eksempel på tabel og graf., I 2006 er 50 pct.-percentilen lig 169. Det betyder, at 50 procent af personerne har en årsledighedsgrad under 169. De personer, der ligger i 50-percentilen og derover har en årsledighedsgrad på 169 eller derover., En årsledighedsgrad lig 1000 angiver fuld ledighed i hele året, en årsledighedsgrad på 500 angiver således ledighed i halvdelen af året etc., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, ARLEDGR har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/arledgr

LEDDEL

Navn, LEDDEL , Beskrivende navn, Uger delvis ledig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger delvis ledig , Detaljeret beskrivelse, Variablen leddel dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad mellem 1 og 999 i ugen, tælles ugen som delvist ledig. For den enkelte person er tallet en sum af delvist ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDDEL - Uger delvis ledig, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/leddel

LEDFULD

Navn, LEDFULD , Beskrivende navn, Uger fuld ledighed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2007, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal uger med ledighedsgrad på 1000 , Detaljeret beskrivelse, Variablen ledfuld dannes ved gennemløb af et ledighedsår uge for uge. Hvis en given uge har lgrad 1000 (ledig i alle forsikrede timer), tælles denne uge som fuldt ledig. For den enkelte person er tallet en sum af fuldt ledige uger, så de vil ligge mellem 0 og 52 eller 53 i de sjældne år, hvor der er 53 cram-uger., Variablen dannes ikke i IDA, men modtages fra ledighedsstatistikken (Data modtages fra CRAM, Det centrale register for arbejdsmarked). , Fra 2008 baseres ledighedsoplysninger på statistikken Personer uden Ordinær Beskæftigelse, som erstatter Det centrale register for arbejdsmarkedsdata (CRAM). Som en følge heraf erstattes variablerne LEDDEL og LEDFULD af en ny variabel LEDIGHED. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_LEDFULD - Uger fuld ledighed, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30, 31, 31, 32, 32, 33, 33, 34, 34, 35, 35, 36, 36, 37, 37, 38, 38, 39, 39, 40, 40, 41, 41, 42, 42, 43, 43, 44, 44, 45, 45, 46, 46, 47, 47, 48, 48, 49, 49, 50, 50, 51, 51, 52, 52, 53, 53

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ledighed-og-beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/ledfuld

ATPAR

Navn, ATPAR , Beskrivende navn, Antal år som lønmodtager , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen angiver antal år (fra 1980) som lønmodtager, hvilket svarer til antallet af år med indbetalt ATP. En person, der har været i udlandet og derfor ikke har indgået i befolkningen i et eller flere år, vil få sin ATPAR nulstillet. Der optælles kun ATPAR for personer som er lønmodtagere eller arbejdsløse ultimo november. , Detaljeret beskrivelse, Variablen angiver antal år, som den enkelte person har været lønmodtager. Optællingen af antal år er baseret på registreringen af, hvorvidt en ATP-indbetaling forekommer for den enkelte person. Forekommer der en indbetaling i det aktuelle år, tillægges denne optællingen fra året før, såfremt en sådan forekommer. Det betyder, at hvis oplysninger om den enkelte person forekommer året før, sker der en optælling (atpar=atpar+atparxx)., I perioden 1980-2007:Hvis følgende er opfyldt: - PSTILL (primær arbejdsstilling) = 30-41 eller 71-77 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år., I perioden 2008-2022:Hvis følgende er opfyldt: - PSOC_STATUS_KODE (primære socioøkonomisk status) =131-200 og ALDER = 17-66 år i de enkelte år - atpxx er positiv sættes atparxx lig 1, og derved tillægges et ekstra år til oplysningen fra forrige år. Alders intervallet har i nogle år været 17-64, 17-65 og 17-66 afhængigt af den aktuelle pensionsalder., Hvis ikke der forekommer en oplysning året før, sættes variablen lig det aktuelle år (atpar=atparxx) . ATPAR er således beregnet som antallet af år, hvor ATPARXX=1 for årene siden 1980. Graf og tabel vises for de personer, hvor antal år er forskellig fra '0'., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, CLR.TXT_ATPAR_2 - Antal år som lønmodtager, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, 00, 01, 01, 02, 02, 03, 03, 04, 04, 05, 05, 06, 06, 07, 07, 08, 08, 09, 09, 10, 10, 11, 11, 12, 12, 13, 13, 14, 14, 15, 15, 16, 16, 17, 17, 18, 18, 19, 19, 20, 20, 21, 21, 22, 22, 23, 23, 24, 24, 25, 25, 26, 26, 27, 27, 28, 28, 29, 29, 30, 30

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/atpar

BRUGER

Navn, BRUGER , Beskrivende navn, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed). , Detaljeret beskrivelse, Køretøjets primære bruger i form af et CPR- eller CVR-nummer (i specielle tilfælde SE-nummer, PNR). Der kan forekomme såkaldte erstatningsnumre, der i form afviger fra normal standard mht. antal karakterer og forekomster af bogstaver. Anvendes, når brugeren ikke forekommer i CPR- eller Erhvervsregistret., Om brugeren er en person eller en virksomhed fremgår af variablen BRUGERTYPE, der kan antage værdierne 'CPR' (person) eller 'CVR' (virksomhed)., Når ejeren er en leasingvirksomhed og ejeren ikke er den samme som brugeren, anvendes brugeroplysningen og brugertypen til bestemmelse af leasingtagerens sektorplacering - CPR(-nummer) = privatleasing, mens CVR(-nummer) = erhvervsleasing. , Den normale sektorplacering i husholdninger og erhverv sker ud fra ejerens karakteristika. For nyregistreringer anvendes også begrebet tilgang, hvor de leasede biler placeres efter brugerens sektor. Det indebærer, at privatleasede biler 'flyttes' fra erhvervene til husholdningerne. , Brugeroplysningerne anvendes også til bestemmelse af køretøjernes fysiske lokalisering, fx i forbindelse med planlægning af parkeringsbehov og lignende., Bilag, Søjlediagram - Bruger CVR, Tabel - Bruger PNR, Tabel - Bruger CVR, Søjlediagram - Bruger PNR, Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, BRUGER har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/bruger

FOERSTEREGISTRERINGDATO

Navn, FOERSTEREGISTRERINGDATO , Beskrivende navn, Datoen for køretøjets første registrering i motorregistret DMR. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2003, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Detaljeret beskrivelse, Datoen for køretøjets første registrering i DMR. Ved registrering af importerede brugte køretøjer, anføres den oprindelige registreringsdato fra de udenlandske registreringspapirer., Det faktiske køb af et nyt køretøj kan ligge flere måneder før nyregistreringen, som først kan foretages, når køretøjet er leveret til forhandleren og klargjort., Datoen anvendes bl.a. til tidsfæstelse af antal nyregistreringer i givne perioder, tidsfæstelse af regelsættet for værdifastsættelse af køretøjer og til opgørelse af køretøjernes alder på et givet tidspunkt.., Populationer:, Alle registrerede køretøjer, Bilregistret er etableret i 1992. Identifikationen af køretøjerne frem til september 2003 skete vha. en kombination af stelnummeret, mærkekoden (fabrikat+model+variant) og 1. registreringsdato. Koeretoej_id kom ind i motorregistret i september 2003. Registret indeholder både aktuelle og historiske data for de køretøjer, der var aktive ved registrets start pr. 1. januar 1992 samt de der siden er kommet til. De vigtigste oplysninger om det enkelte køretøj er dets art (personbil, varebil, bus, lastbil etc.), anvendelse, fabrikat, model og variant, vægt og drivmiddel, ejer- og brugerforhold og geografisk lokalisering samt købspris. Der opgøres bestande, nyregistreringer og brugtvognshandel (genregistreringer + ejerskifter). Hertil kommer energieffektivitet og antallet af familier medfamiliernes bilrådighed og antallet af familier, der har købt bil. Registret indeholder ikke oplysninger om ikke-registreringspligtige køretøjer, fx entreprenørmateriel og militære køretøjer. Visse registreringspligtige køretøjer er heller ikke medtaget, fx en del af politiets køretøjer og køretøjer, der udelukkende anvendes indenfor lukkede områder (bl.a. havne og lufthavne). Ejerne/brugerne kan på husholdningssiden suppleres op til at dække hele befolkningen ved samkøring med data fra befolkningsstatistikken, mens de på erhvervssiden kan suppleres op til at dække alle virksomheder ved samkørsel med Erhvervsregistret. , Værdisæt, FOERSTEREGISTRERINGDATO har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/motorkoeretoejer/foersteregistreringdato

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation