Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1461 - 1470 af 2988

    NYT: Provenuet fra bundskatten stiger markant

    4. december 2018, Provenuet fra bundskatten steg i 2017 med 14,1 mia. kr., svarende til 14,5 pct. i forhold til året før. Stigningen var en væsentlig årsag til, at provenuet fra de samlede indkomstskatter med 400,1 mia. kr., for første gang var over 400 mia. kr. Bundskatten udgjorde 111,3 mia. kr., og var dermed den næststørste provenukilde, kun overgået af kommuneskatten, der udgjorde 237,9 mia. kr. i 2017. Den tredjestørste provenukilde blandt indkomstskatterne var sundhedsbidraget, der faldt med 8,5 mia. kr. Indkomstskatterne udgør størstedelen af de samlede slutskatter, der desuden omfatter ejendomsværdiskat og aktieskat, der i 2017 udgjorde hhv. 3 pct. og 5 pct., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2017 med 4,1 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 3,4 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes bl.a. den økonomiske udvikling i 2017 med stigende beskæftigelse og en økonomisk vækst på 2,3 pct., opgjort i løbende priser. Det forøgede indkomstskatteprovenu skal derudover ses i lyset af skattereformen fra 2009, hvor bundskatten over en årrækkes forøges, mens sundhedsbidraget udfases. I 2017 betød denne omlægning en forøgelse af det samlede skatteprovenu. De skattepligtige indkomster var 1.161,8 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 400,1 mia. kr., Topskatten udgør 4 pct. af provenuet fra indkomstskatterne, I 2017 steg provenuet fra topskatten med 0,6 mia. kr. til 17,6 mia. kr. Topskatten udgør 4 pct. af de samlede indkomstskatter., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen, som blev vedtaget i 2009 til indfasning over ti år fra 2010-2019, betød i 2017 bl.a., at skatteprocenten for bundskatten blev sat op fra 9,08 pct. til 10,08 pct., og skatteprocenten for sundhedsbidraget nedsat fra 3 pct. til 2 pct. Endvidere steg beregningsprocenten for beskæftigelsesfradraget fra 8,30 pct. til 8,75 pct., og maksimumsbeløbet blev hævet til 30.000 kr., Indkomster og fradrag,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 281,1, 1, 323,0, 3,3, 2. Kapitalindkomst, -41,2, -37,4, 9,2, 3. Ligningsmæssige fradrag, 116,5, 122,8, 5,4, 4. Overført underskud, 0,5, -1,0, -, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 123,9, 1, 161,8, 3,4, 6. Aktieindkomst, 51,6, 52,8, 2,3, * Foreløbige tal., Beskatningen ved slutligningen,  , 2016, 2017*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 436,7, 452,3, 3,6, A-skat, 382,8, 396,0, 3,4, B-skat, 19,9, 20,3, 2,0, Aktieskat, 8,9, 9,3, 4,4, Frivillige indbetalinger, 19,6, 21,9, 11,7, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,2, 0,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 4,2, 4,2, 0,0, Godtgørelse vedr. seniornedslag, 1,5, 0,7, -53,3, 2. Overført restskat, 1, 3,1, 3,2, 3,2, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 418,0, 434,6, 4,0, Indkomstskatter, 384,4, 400,1, 4,1, Bundskat, 97,2, 111,3, 14,5, Topskat, 17,0, 17,6, 3,5, Udligningsskat, 0,2, 0,2, 0,0, Sundhedsbidrag, 27,9, 19,2, -31,2, Skat for begrænset skattepligt, 2,4, 2,6, 8,3, Kirkeskat, 6,3, 6,4, 1,6, Kommuneskat, 230,0, 237,9, 3,4, Virksomhedsskat, 3,4, 4,1, 20,6, Forskerskat, 1,4, 1,5, 7,1, Godtgørelse vedr. seniornedslag, -1,5, -0,7, 53,3, Aktieskat, 19,7, 20,3, 3,0, Ejendomsværdiskat, 13,9, 14,1, 1,4, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 82,0, 84,8, 3,4, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 17,7, 16,6, -6,2,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 198, 5, 241, 0,8, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 18.700 kr. i 2014 og under 19.000 kr. i 2015 opkrævedes sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Indkomstskat for personer 2017, 4. december 2018 - Nr. 458, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. december 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=28230

    NYT: Rekordstor stigning i den finansielle nettoformue

    29. marts 2021, På trods af COVID-19-krisen steg den offentlige finansielle nettoformue med 107,3 mia. kr. i fjerde kvartal 2020 til 253,3 mia. kr. Det er den største stigning i nettoformuen nogensinde trods et offentligt underskud på 19,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2020. Den rekordstore stigning i nettoformuen kan hovedsageligt tilskrives kursstigninger på 77 mia. kr. i statens aktiebeholdning i Ørsted A/S. I starten af året udgjorde den finansielle nettoformue 145,8 mia. kr., og den er dermed steget 107,5 mia. kr. i 2020. Stigningen i den finansielle nettoformue skyldes hovedsageligt store kursstigninger i Ørsted A/S på 116,4 mia. kr., hvorimod det offentlige underskud formindskede nettoformuen med 26,7 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Stor stigning i ØMU-gælden, ØMU-gælden voksede med 203,2 mia. kr. i 2020 til 981,3 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 42,6 pct. af BNP ved udgangen af 2020 mod 33,3 pct. af BNP ved udgangen af 2019. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt udstedelse af gældsværdipapirer med kort løbetid for 123,4 mia. kr., og gældsværdipapirer med lang løbetid for 74,1 mia. kr. Den store stigning i ØMU-gælden i 2020 kan primært tilskrives, at Danmark har rustet sig til ekstraordinære COVID-19-relaterede udgifter. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service, der primært omfatter de finansielle passiver i nominel værdi. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i Statistisk Efterretning i serien Offentlige finanser,, Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2020, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Underskud på den offentlige saldo, I 2020 var der et underskud på 26,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Dette er det største siden 2015, hvor underskuddet var på 27,1 mia. kr. Underskuddet var størst i fjerde kvartal og skyldes bl.a. store udgifter til subsidier og kapitaloverførsler til virksomheder i relation til COVID-19-hjælpepakker. Underskuddet på 19,7 mia. kr. ville dog have været endnu højere, hvis de indefrosne feriepenge ikke var kommet til udbetaling. Beskatningen af feriemidlerne gav nemlig staten ekstraordinære skatteindtægter på 17,8 mia. kr. i fjerde kvartal. Underskuddet var også højt i andet kvartal og udgjorde 11,1 mia. kr. Her var der især store udgifter til subsidier til virksomheder, der var ramt af den første nedlukning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2020, 29. marts 2021 - Nr. 111, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31971

    NYT: Det tilladte byggeri er tilbage på niveau

    Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, 12. februar 2025, I alt 1,61 mio. m, 2, etageareal blev tilladt i fjerde kvartal 2024, hvilket er et fald på 20 pct. siden tredje kvartal. Det skal dog ses i lyset af en ekstraordinær høj stigning i tredje kvartal på 35 pct., og sammenlignet med andet kvartal var der i fjerde kvartal en stigning på 7 pct. Det påbegyndte byggeri steg til 1,59 mio. m, 2, svarende til en stigning på 1 pct. i fjerde kvartal, mens det fuldførte areal faldt med 6 pct. til 1.87 mio. m, 2, i samme periode. Alle tal er korrigeret for normale sæsonudsving. Herudover er der korrigeret for forsinkede registreringer i BBR, hvilket primært påvirker det påbegyndte byggeri og i mindre grad det tilladte og fuldførte byggeri. Korrektionen bliver lavet på baggrund af en estimationsmodel, baseret på det historiske forsinkelsesmønster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, og , bygv99, Færre tilladte erhvervsbygninger, Det samlede tilladte byggeri faldt med 413.000 m, 2, i fjerde kvartal, og det var især , erhvervsbygninger, , der var årsagen. Denne gruppe stod for 349.000 m, 2, af faldet, ligesom det også var denne gruppe, der stod for den tilsvarende store stigning i kvartalet inden. Det tilladte byggeri af hhv., beboelsesbygninger, og , erhvervsbygninger, steg med hhv. 11 og 8 pct., når man ser på udviklingen fra andet til fjerde kvartal 2024. Det tilladte byggeri af , øvrige bygninger, var på præcis samme niveau i de to kvartaler., Flere boliger står klar i etagebyggeri, Flere boliger stod klar i fjerde kvartal 2024 end i kvartalet inden, men selvom der samlet var en stigning i fuldførte boliger på 4 pct., så er sammensætningen noget anderledes end i kvartalet inden. Antallet af , enfamiliehuse, faldt med 6 pct. til 2.769, mens , etagebyggeri, steg med 48 pct. til 4.523 færdige boliger i etagebyggeri. Samtidig faldt antallet af fuldførte boliger i , øvrige bygninger, med 74 pct. til 367. Restgruppen dækker over alle boliger, der ikke er , stuehuse, parcelhuse, rækkehuse, kæde- og, dobbelthuse, eller , etageboliger., Samlet etageareal, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , 1.000 m, 2, pct., Tilladt, 1722, 1619, 1503, 2027, 1614, -20, Beboelsesbygninger, 561, 551, 597, 711, 662, -7, Erhvervsbygninger, 1, 701, 666, 538, 932, 583, -37, Øvrige bygninger, 2, 460, 403, 369, 384, 369, -4, Påbegyndt, 1718, 1680, 1585, 1576, 1586, 1, Beboelsesbygninger, 590, 649, 654, 609, 631, 4, Erhvervsbygninger, 1, 713, 637, 542, 626, 609, -3, Øvrige bygninger, 2, 415, 393, 389, 341, 345, 1, Fuldført, 2337, 1824, 1847, 1995, 1873, -6, Beboelsesbygninger, 989, 701, 759, 732, 692, -6, Erhvervsbygninger, 1, 829, 709, 660, 858, 809, -6, Øvrige bygninger, 2, 519, 414, 429, 405, 372, -8, 1, Omfatter bygninger til produktion, administration mv., 2, Bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, samt småbygninger (garager, carporte og udhuse)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv88, Antal boliger, estimeret og sæsonkorrigeret,  , 2023, 2024, 4. kvt. 2024, i forhold til,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 3. kvt. 2024,  , antal boliger, pct., Tilladt, 5297, 4684, 5890, 6087, 6052, -1, Enfamiliehuse, 1, 2433, 1977, 2663, 2128, 2541, 19, Etagebyggeri, 2441, 2032, 2305, 3442, 3055, -11, Øvrige bygninger, 2, 422, 674, 921, 517, 456, -12, Påbegyndt, 6139, 5468, 6411, 5260, 5604, 7, Enfamiliehuse, 1, 2161, 2361, 2401, 2315, 2757, 19, Etagebyggeri, 3648, 2595, 3282, 2185, 2360, 8, Øvrige bygninger, 2, 329, 512, 727, 761, 490, -36, Fuldført , 10572, 7074, 7851, 7367, 7660, 4, Enfamiliehuse, 1, 3456, 2635, 2325, 2932, 2769, -6, Etagebyggeri, 6273, 3858, 5042, 3049, 4523, 48, Øvrige bygninger, 2, 842, 582, 485, 1386, 367, -74, 1, Stuehuse, parcelhuse og række-, kæde- og dobbelthuse., 2, Øvrige bygninger til helårsbeboelse, erhvervsbygninger og bygninger til kulturelle formål samt institutions- og fritidsformål, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygv99, Forsinkede indberetninger til BBR, Opgørelsen af den seneste byggeaktivitet skal generelt tages med forbehold, da datagrundlaget er usikkert. Det skyldes primært forsinkede indberetninger til BBR. Danmarks Statistik korrigerer for forsinkelsen via en estimationsmodel. Tallene revideres løbende. Nedenstående tabel viser revisionerne i forhold til seneste offentliggørelse., Revisioner i forhold til seneste kvartals opgørelse, estimeret og sæsonkorrigeret,  , Påbegyndt,  , Fuldført,  , 2023, 2024,  , 2023, 2024,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , pct., Samlet etageareal, 2, -1, 2, -1,  , 1, 0, 0, 0, Antal boliger, 2, -2, -3, -5,  , 1, 0, 1, -1, Påbegyndt etageareal, Sæsonkorrigeret/estimeret, 1,6 mio. m, 2, 4. kvt. 2024, +1 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Påbegyndt antal boliger, Sæsonkorrigeret/estimeret, 5.604, 4. kvt. 2024, +7 %, 3. kvt. 2024-4. kvt. 2024, Se tabel, Byggeaktivitet 4. kvt. 2024, 12. februar 2025 - Nr. 33, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Byggeaktivitet, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Statistikken over byggevirksomheden udarbejdes på grundlag af Bygnings- og Boligregistret (BBR). Byggetallene er estimerede med henblik på at tage højde for de erfaringsmæssigt store forsinkelser i indberetningerne af byggesager til BBR. Der foretages korrektioner af de offentliggjorte tal tilbage i tiden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Byggeaktiviteten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48918

    NYT: Lille offentligt underskud i første kvartal

    26. juni 2020, I første kvartal 2020 var der et underskud på 0,7 mia. kr. på de offentlige finanser. Det er 25,3 mia. kr. lavere end overskuddet på 24,6 mia. kr. i første kvartal 2019. På udgiftssiden er der som følge af COVID-19 i første kvartal 2020 udbetalt 1,2 mia. kr. i lønkompensation i perioden 9. til 31. marts. Aftalen om lønkompensation er indgået mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter og løber frem til 29. august 2020. På indtægtssiden medvirker især et fald i Skatteministeriets skøn for indtægter fra pensionsafkastskatten (PAL-skatten) til faldet i saldoen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, ., Lille fald i kildeskatter, I første kvartal 2020 udgjorde de sæsonkorrigerede kildeskatter 110,8 mia. kr. Sammenlignet med fjerde kvartal 2019 faldt kildeskatterne med 0,7 mia. kr. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, ., Fald i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue faldt med 6,3 mia. kr. i første kvartal 2020. Nettoformuen udgjorde således 138,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet i den finansielle nettoformue kan primært tilskrives store kursfald på statens børsnoterede selskaber Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S for i alt 7,2 mia. kr. Den finansielle nettoformue er dermed forholdsvist upåvirket af COVID-19-krisen i første kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, ., Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2020, 26. juni 2020 - Nr. 249, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2020, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30022

    NYT: Markant færre opvarmer med naturgas i Østjylland

    23. marts 2023, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2023 viser, at det samlede bygningsareal i Danmark, der er opvarmet af , centralvarme med naturgas,, er faldet med 5,0 mio. m, 2, fra 95,0 mio. m, 2, til 90,0 mio. m, 2, svarende til et fald på 5,2 pct. på landsplan. Østjylland har det største procentvise fald på 10,3 pct. fra 9,9 mio. m, 2, til 8,9 mio. m, 2, , efterfulgt af Nordjylland, der faldt med 7,2 pct. og Københavns omegn, der faldt med 6,2 pct. Ser man på antallet af bygninger i stedet, er faldet endnu mere markant, som det fremgår af figuren. I Østjylland bruger ca. 7.000 færre bygninger , centralvarme med naturgas,, hvilket svarer til et fald på 19,5 pct. De tættest sammenlignelige landsdele er Nordjylland og Sydjylland, der begge faldt med 11.1 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Antallet af varmepumper stiger fortsat over hele landet, Antallet af bygninger, der er opvarmet med varmepumpe, er igen steget i 2022 sammenlignet med tidligere år. Senest er antallet steget fra 176.240 bygninger med varmepumpe til 222.455 ved dette års bygningsopgørelse. Det udgør en rekordhøj stigning på 26,2 pct. siden varmepumper blev udskilt i statistikken. Til sammenligning var den forrige rekord på 24,4 pct. i 2013, men dengang var bestanden af bygninger med varmepumpe kun på 41.826 mod de 222.455 i år. , Siden 2019 har der været en stigende interesse i at skifte opvarmningsformen ud med varmepumper, hvilket har givet en støt stigende vækst med en større procentvis stigning hvert år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Varmechecken giver anledning til opdateringer, I den samlede bestand af bygninger i hele landet, er det kun , fjernvarme, , , varmepumpe, og , centralvarme med fast brændsel,, der er steget. Antallet af bygninger opvarmet med , fjernvarme, steg med 29.168, , varmepumpe, steg med 46.215 og , centralvarme med fast brændsel, steg med 889. Dog er der sket mange ændringer i BBR i forhold til tidligere år. I seneste måling er der 139.000 nye registreringer, som dækker over nye bygninger, nye varmekilder i eksisterende bygninger og opdateringer af forkerte registreringer. De seneste tre år har der været mellem 41.000 og 71.000 tilsvarende ændringer. Det skal formentlig ses i lyset af de meget specifikke krav, der var til varmechecken sidste år, hvor flere borgere og kommuner er blevet mere opmærksomme på at opdatere deres informationer i BBR. Samme effekt har den offentlige debat om brugen af BBR-oplysningerne til de nye ejendomsvurderinger formentlig også haft. Endelig kan de store ænderinger i energipriserne have foranlediget et større end normalt antal ændringer i de faktiske opvarmningsformer., Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme,  , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0, 2021, 531,4, 292,0, 54,8, 95,3, 32,5, 23,9, 32,8, 2022, 535,8, 296,4, 51,5, 94,6, 32,2, 28,7, 32,5, 2023, 541,4, 305,4, 46,4, 89,5, 31,6, 36,5, 32,1,  , andel i pct., 2023, 100,0, 56,4, 8,6, 16,5, 5,8, 6,7, 5,9, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2, 2021, 826,4, 390,7, 122,7, 42,7, 93,2, 44,8, 18,3, 2022, 831,6, 395,1, 114,1, 42,4, 93,8, 45,0, 18,5, 2023, 838,0, 399,6, 110,5, 42,3, 95,3, 45,2, 18,8,  , andel i pct., 2023, 100,0, 47,7, 13,2, 5,0, 11,4, 5,4, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, Bestanden af bygninger 1. januar 2023, 23. marts 2023 - Nr. 101, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. marts 2024, Alle udgivelser i serien: Bestanden af bygninger, Kontakt, Kasper Emil Freiman, , , tlf. 23 45 47 32, Majbrit Holst, , , tlf. 24 94 08 24, Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45503

    NYT: Hver skattepligtig dansker betalte 93.000 kr. i skat

    22. september 2021, Den gennemsnitlige skattebetaling for skattepligtige personer udgjorde 93.183 kr. i 2020. Det er en stigning på 5,1 pct. i forhold til året før. De skattepligtige personer i Gentofte, Rudersdal og Hørsholm Kommuner betalte med en gennemsnitlig slutskat over 150.000 kr. mest i skat. Vest for Storebælt var Skanderborg, Middelfart, Silkeborg, Favrskov, Rebild og Ikast-Brande de eneste kommuner, hvor skattebetalingen oversteg 95.000 kr. Slutskat er summen af indkomstskat, aktieskat og ejendomsværdiskat, og en skattepligtig person er en person med indkomst, der i indkomståret har fast bopæl her i landet eller opholder sig her i mere end seks måneder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat4, ., Skatterne steg relativt set mere end indkomsterne, Indkomstskatteprovenuet steg i 2020 med 5,6 pct., mens de skattepligtige indkomster steg med 5,1 pct. i forhold til året før. Stigningerne skyldtes især udbetalingen af en del af de indefrosne feriemidler, der er skattepligtige på udbetalingstidspunktet. Derudover bidrog lønkompensationsordningerne til at understøtte arbejdsmarkedet og dermed holde både indkomster og skatteprovenu oppe under COVID-19. De skattepligtige indkomster var 1.273,7 mia. kr., mens indkomstskatterne udgjorde 450,0 mia. kr., Ændringer som følge af skattereformen, Skattereformen fra 2009 er nu fuldt indfaset. Den betød i 2020 bl.a., at bundskatten blev sænket fra 12,13 pct. til 12,11 pct. Endvidere steg beskæftigelsesfradraget fra 10,1 pct. til 10,5 pct. Derudover blev jobfradraget sat op fra 3,75 pct. til 4,5 pct. Desuden steg det ekstra pensionsfradrag fra 22 til 32 pct., for de personer som maksimalt har 15 år til folkepensionsalderen, mens det steg fra 8 pct. til 12 pct., for de personer som har mere end 15 år til folkepensionsalderen., Indkomster og fradrag,  , 2019, 2020*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Personlig indkomst, 1, 408,0, 1, 477,1, 4,9, 2. Kapitalindkomst, -32,1, -28,8, 10,3, 3. Ligningsmæssige fradrag, 163,4, 174,7, 6,9, 4. Overført underskud, -0,2, 0,1, 150,0, 5. Skattepligtig indkomst (1+2÷3+4), 1, 212,4, 1, 273,7, 5,1, 6. Aktieindkomst, 62,7, 67,4, 7,5, * Foreløbige tal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat2, ., Beskatningen ved slutligningen,  , 2019, 2020*, Ændring,  , mia. kr., pct., 1. Forskudsskatter, 482,2, 511,0, 6,0, A-skat, 421,0, 447,4, 6,3, B-skat, 20,7, 19,5, -5,8, Aktieskat, 12,2, 11,4, -6,6, Frivillige indbetalinger, 25,4, 29,8, 17,3, § 55 udbetalinger, -0,2, -0,1, 50,0, Godtgørelse vedr. grøn check, 3,1, 3,0, -3,2, 2. Overført restskat, 1, 3,2, 3,4, 6,3, 3. Hævede opsparede overskud, 2,1, 2,1, 0,0, 4. Slutskatter, 465,3, 491,9, 5,7, Indkomstskatter, 426,0, 450,0, 5,6, Bundskat, 143,4, 151,5, 5,6, Topskat, 17,6, 18,4, 4,5, Skat for begrænset skattepligt, 2,3, 2,3, 0,0, Kirkeskat, 6,6, 7,0, 6,1, Kommuneskat, 248,9, 264,0, 6,1, Virksomhedsskat, 5,0, 4,8, -4,0, Forskerskat, 2,0, 1,9, -5,0, Aktieskat, 24,4, 26,8, 9,8, Ejendomsværdiskat, 14,8, 15,1, 2,0, 5. Arbejdsmarkedsbidrag mv., 90,3, 94,6, 4,8, 6. Overskydende skat ÷ restskat, 15,9, 17,9, 12,6,  , 1.000 personer,  , Antal personer under ligning, 5, 299, 5, 312, 0,2, * Foreløbige tal., 1, Restskattebeløb mv. under 19.600 kr. i 2017 og under 20.100 kr. i 2018 opkræves sammen med forskudsskatterne to år efter det pågældende indkomstår., Kilde: , www.statistikbanken.dk/pskat1, ., Indkomstskat for personer 2020, 22. september 2021 - Nr. 342, Hent som PDF, Næste udgivelse: 22. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomstskat for personer, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Resultaterne er baseret på optællinger fra Skattestyrelsens slutligningssystem, og herfra kommer de begreber og værdier, som indgår i statistikken. For indkomståret 2023 og 2024 bygger oplysningerne på data fra oktober 2025., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomstskat for personer, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34651

    NYT: De offentlige virksomheders produktion faldt

    3. december 2021, Produktionen i de offentligt ejede virksomheder faldt i 2020 med 9,3 mia. kr. til i alt 138,2 mia. kr. En af årsagerne var frasalg af virksomheder, som således ikke længere indgår som en del af den offentlige sektor. Derudover blev især transportsektoren ramt af COVID-19-nedlukningerne, hvilket medførte fald i indtægterne., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Største investeringer i energiforsyning, I 2020 var , energiforsyning, igen det område, der investeredes mest i. Deres samlede investeringer lå på 10,5 mia. kr., hvilket svarer til 31,4 pct. af de samlede offentligt ejede virksomheders bruttoinvesteringer. , Vandforsyning og spildevand, samt , transport, post og tele, var med hhv. 8,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. svarende til 25,4 pct. og 15,6 pct, de områder, der investeredes næstmest i., Den offentlige sektors investeringer som andel af dansk økonomi, Investeringerne i den samlede offentlige sektor udgjorde 22,4 pct. af alle bruttoinvesteringer i dansk økonomi i 2020. Med 16,0 pct. vægtede , offentlig forvaltning og service, tungest, mens de offentlige selskaber tegnede sig for 5,7 pct., Den offentlige sektors bruttoinvesteringer som andel af den samlede danske økonomi,  , 2016, 2017, 2018, 2019*, 2020*,  , pct., Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 26,5, 23,0, 22,2, 21,7, 22,4, Offentlig forvaltning og service, 18,0, 16,0, 15,8, 15,2, 16,0, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,9, 0,8, 0,8, 0,8, 0,7, Offentlige selskaber, 7,7, 6,3, 5,7, 5,8, 5,7, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er nationalregnskabsversionen, der udkom 30. juni 2021 i , Nyt fra Danmarks Statistik:, 2021:250, ,, Nationalregnskab (år) 2018-2020 juni-version, . , * Foreløbige tal. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, og , nasd24, Bruttoværditilvæksten, I 2020 faldt bruttoværditilvæksten, dvs. produktionen minus forbrug i produktionen, med 13,3 mia. kr. , Energiforsyning, og , transport, post og tele, havde de største fald i bruttoværditilvæksten på hhv. 9,0 mia. kr. og 3,9 mia. kr. Det skyldes dels et fald hos flere virksomheder bl.a. Ørsted Wind Power A/S, der har frasolgt flere selskaber, som derved ikke længere indgår som offentligt ejede. Desuden påvirkede nedlukningerne på grund af COVID-19, idet virksomhedernes produktion faldt, uden at man så samme fald for forbrug i produktionen. , Finansiering og forretningsservice mv., stod for omkring en tredjedel af bruttoværditilvæksten i 2020 efterfulgt af, energiforsyning, og , transport, post og tele,, der stod for lidt under en fjerdedel hver., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off14, Særlige forhold ved denne offentliggørelse, COVID-19 har betydet, at der er større usikkerhed i statistikken end normalt. Dette gælder især COVID-19-kompensationerne, hvor nogle virksomheder kun havde modtaget en del af kompensationen for 2020 ved regnskabets afslutning. Desuden er ikke alle kompensationer opgjort separat i regnskabet, og derfor indgår som en del af den sædvanlige produktion. De COVID-19-kompensationer, som virksomhederne har modtaget, regnes nationalregnskabsmæssigt som et produktonssubsidie og vil derfor ikke løfte produktionsværdien. , Den offentlige sektors finanser 2020, 3. december 2021 - Nr. 432, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. december 2022, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=34748

    NYT: Mere bygningsareal opvarmes med varmepumper

    24. marts 2020, Bygningsopgørelsen pr. 1. januar 2020 viser, at der samlet var 527 mio. m, 2, opvarmet bygningsareal i Danmark. Heraf blev 21 mio. m, 2, opvarmet med varmepumper, der, ifølge Klimarådet, er en samfundsøkonomisk og energieffektiv teknologi. Dette er en stigning på 16 pct. i forhold til sidste år og en stigning på 92 pct. over de sidste fem år. Ser man på de enkelte kommuner har stigningen i brug af varmepumper de sidste fem år ligget mellem 50 og 200 pct. Brøndby har den højeste stigning over de sidste fem år på 200 pct., mens i alt 11 kommuner har stigninger over 130 pct. Areal opvarmet af varmepumper er over de sidste fem år gået fra 2 pct til 4 pct. af det samlede opvarmede areal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Fjernvarme er den mest brugte opvarmningsform, Fjernvarme, benyttes i 54,5 pct. af de opvarmede arealer. C, entralvarme med naturgas, benyttes i 18,1 pct. af disse, mens , centralvarme med olie, benyttes i 10,9 pct. af disse. Ser man på udviklingen de sidste fem år fra 2015 til 2020, så er, fjernvarme, gået fra at opvarme 52,5 pct. af det samlede opvarmede areal til 54,5 pct. Der er størst tilbagegang for , centralvarme med oliefyr, , der er gået fra at opvarme 14,6 pct. til 10,9 pct. af det opvarmede areal., Helårsbeboelse udgør størstedelen af bygningsarealet, Bygningsopgørelsens hovedtal fremgår af tabellen nedenfor. Her kan det bl.a. ses, at helårsbeboelse udgør den største del af bygninger med hensyn til areal. Historisk er areal til helårsbeboelse siden 1986 steget med 32 pct., mens befolkningen i samme periode øget med 14 pct. , Det samlede bygningsareal fordelt på bygningens anvendelse. 1. januar,  , Bygningsareal, i alt, Heraf:,  ,  , Helårs-, beboelse,  , Avls- , og , drifts-, bygninger, Fabrikker, og, værk-, steder, Kontor, , handel og, admini, stration, Institutioner, og , kulturelle, formål, Sommer-, huse,  ,  , mio. m, 2, 1986, 566,4, 293,8, 121,7, 41,7, 43,5, 32,9, 11,3, 1991, 606,1, 308,2, 127,4, 47,3, 51,3, 35,1, 12,1, 1996, 629,1, 317,0, 130,9, 49,9, 54,8, 36,9, 12,8, 2001, 653,0, 329,3, 130,8, 52,9, 58,9, 39,2, 13,5, 2006, 686,8, 344,5, 134,6, 55,3, 64,9, 41,7, 14,9, 2011, 778,8, 362,5, 137,6, 55,9, 71,8, 41,2, 16,7, 2012, 783,4, 364,8, 137,2, 55,9, 72,6, 41,6, 16,9, 2013, 788,2, 367,4, 136,5, 55,9, 73,4, 42,0, 17,1, 2014, 793,5, 370,0, 136,7, 55,7, 74,4, 42,6, 17,3, 2015, 798,3, 372,4, 137,0, 55,6, 75,1, 43,0, 17,4, 2016, 802,8, 374,8, 136,7, 55,5, 75,8, 43,3, 17,6, 2017, 808,1, 377,8, 136,7, 55,4, 76,7, 43,7, 17,7, 2018, 808,8, 378,6, 136,7, 50,8, 81,1, 43,6, 17,8, 2019, 813,7, 381,9, 134,0, 44,8, 88,4, 44,4, 18,0, 2020, 820,5, 386,4, 125,5, 43,2, 91,9, 44,7, 18,2,  , andel i pct., 2020, 100,0, 47,1, 15,3, 5,3, 11,2, 5,5, 2,2, Anm.: Fra og med opgørelsen 1. januar 2011 er garager, carporte og udhuse (småbygninger) medtaget. Bygningsarealet er summen af etageareal og kælderareal. Restkategorien uoplyst/under opførelsel regnes ikke med i tabellens total., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb34, ., Opvarmet areal efter opvarmningsform. 1. januar,  , Opvarmet, areal i alt, Heraf,  ,  , Fjernvarme,  , Centralvarme, m. olie o.l., Centralvarme, m. naturgas, Elektricitets-, opvarmning, Varme-, pumper, Anden op-, varmning,  , mio. m, 2, 1986, 369,3, 122,1, 189,5, 5,5, 23,6, -, 28,6, 1991, 403,0, 155,7, 150,9, 36,3, 31,2, -, 28,9, 1996, 420,3, 185,1, 120,0, 56,4, 33,3, -, 25,5, 2001, 442,9, 210,4, 104,8, 70,3, 33,3, -, 24,1, 2006, 470,5, 232,1, 97,0, 81,3, 33,7, -, 26,4, 2011, 494,8, 250,5, 85,7, 91,5, 33,9, 5,3, 27,9, 2012, 498,0, 253,8, 82,6, 92,7, 33,9, 6,6, 28,5, 2013, 501,3, 257,4, 79,8, 93,4, 33,9, 7,8, 29,0, 2014, 504,7, 261,2, 76,7, 93,9, 33,9, 9,7, 29,4, 2015, 507,6, 264,7, 73,6, 94,4, 33,9, 11,0, 30,1, 2016, 510,5, 268,9, 70,4, 94,3, 33,8, 12,3, 30,8, 2017, 514,0, 273,5, 67,7, 93,9, 33,6, 13,8, 31,4, 2018, 518,4, 277,9, 65,0, 94,0, 33,4, 15,7, 32,4, 2019, 522,1, 282,0, 61,8, 94,4, 33,2, 17,9, 32,9, 2020, 526,9, 287,4, 57,3, 95,5, 32,8, 20,9, 33,0,  , andel i pct., 2020, 100,0, 54,5, 10,9, 18,1, 6,2, 4,0, 6,3, Anm.: Indtil 2011 indgår varmepumper i , anden opvarmning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bygb40, ., Bygningsopgørelse 1. januar 2020, 24. marts 2020 - Nr. 112, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. marts 2021, Alle udgivelser i serien: Bygningsopgørelse, Kontakt, Paul Lubson, , , tlf. , Kilder og metode, Opgørelsen over bygningsbestanden er foretaget ved udtræk fra Bygnings- og Boligregistret (BBR)., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bygningsopgørelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30316

    NYT: Stort offentligt overskud i tredje kvartal

    21. december 2021, I tredje kvartal 2021 var der et overskud på de offentlige finanser på 16,2 mia. kr., hvilket er det største kvartalsvise offentlige overskud siden COVID-19-pandemiens start. Det er en forbedring på 5,3 mia. kr. i forhold til andet kvartal. Stigningen skyldes bl.a. et fald i de offentlige udgifter til COVID-19-test og hjælpepakker som følge af lave smittetal, udfasning af restriktioner og genåbningen af Danmark. Mens udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne udgjorde hhv. 14,5 mia. kr. og 5,2 mia. kr. i første og andet kvartal, var udgifterne faldet til 0,6 mia. kr. i tredje kvartal. Dermed udgjorde hjælpepakkerne 5,5 pct. af de samlede subsidier på 10,3 mia. kr. Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. Det er en opjustering på hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af skønnet for selskabsskatten. Således er det samlede offentlige overskud for de tre første kvartaler af 2021 nu opgjort til 32,4 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere, I tredje kvartal 2021 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til minkavlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 0,1 mia. kr. Således har der været udgifter til de samlede ordninger til de danske minkavlere for i alt 1,9 mia. kr. i de første tre kvartaler i 2021. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes i de kommende år at blive mellem 15,8 - 18,8 mia. kr., Skatteprovenuet faldt i tredje kvartal, De sæsonkorrigerede skatteindtægter udgjorde 287,0 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Dermed er skatteprovenuet faldet med 1,1 mia. kr. ift. andet kvartal 2021. Faldet skyldes bl.a. et bortfald af de ekstraordinære skatteindtægter fra udbetalingen af de indefrosne feriemidler. Skatteindtægterne fra de udbetalte feriemidler var i første og andet kvartal på hhv. 8,1 og 3,8 mia. kr. og indgår i beregningen af kildeskatterne. Kildeskatterne omfatter de indtægter, staten og kommunerne modtager via indkomstskatten., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off12k, Stigning i den offentlige finansielle nettoformue, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 10,2 mia. kr. i tredje kvartal 2021. Stigningen i nettoformuen fra 224,4 mia. kr. til 234,7 mia. kr. kan hovedsageligt tilskrives det store offentlige overskud på 16,2 mia. kr. Derimod blev nettoformuen 8,5 mia. kr. mindre som følge af kursfald i statens aktiebeholdninger i Ørsted A/S og Københavns Lufthavne A/S på hhv. 5,7 mia. kr. og 2,8 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2021 er blevet opjusteret med hhv. 3,5 og 7,6 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til hhv. 5,3 og 10,9 mia. kr. mod hhv. 1,8 og 3,3 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabsskatten med 6,0 mia. kr., samt en forhøjelse af Skatteministeriets skøn for pensionsafkastskatten (PAL-skatten) på 1,5 mia. kr. for både første og andet kvartal. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første og andet kvartal er ligeledes opjusteret med hhv. 3,8 og 0,7 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Derudover er udgifterne til minkerstatnings- og kompensationsordninger også opjusteret siden sidste offentliggørelse med hhv. 0,5 og 0,9 mia. kr. for første og andet kvartal., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne, da der fortsat kan søges kompensation for andet kvartal. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Hvorvidt de enkelte ansøgere er berettiget til støtte eller ej afgøres først for 2020's vedkommende ved slutafregningen 17. december 2021., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2021, 21. december 2021 - Nr. 466, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33226

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation