Forside

Søgeresultat

Viser resultat 2451 - 2460 af 10131

NYT: Tættest befolkning på landet på Sjælland og Fyn

11. juni 2018, Landdistrikternes befolkningstæthed er generelt højest i de sjællandske og fynske kommuner. Landdistriktet i Egedal er tættest befolket med mellem 29-35 indbyggere pr. km², fulgt af Fredensborg, Solrød, Odsherred, Roskilde og Aarhus. Befolkningstætheden er lidt lavere på Fyn - i alle de fynske kommuners landdistrikter er den mellem 22 til 28 indbyggere pr. km². Det samme gælder for de fleste landdistrikter på Sjælland samt i Odder, Skanderborg og Hedensted i Jylland., Mest plads i vest- og sønderjyske landdistrikter, I de fleste østjyske kommuners landdistrikter - på nær Norddjurs og Mariagerfjord - ligger befolkningstætheden mellem 15 til 21 indbyggere pr. km² eller højere. Alle kommuner langs den jyske vestkyst og nabokommunerne har en befolkningstæthed i landdistriktet mellem 8 til 14 indbyggere pr. km², dog med undtagelse af Skive, Struer, Morsø og Vejen. Det samme gælder for de sønderjyske kommuner, undtagen Sønderborg. Landdistrikterne på Fanø og Læsø har den laveste befolkningstæthed., En del kommuner i Hovedstadsområdet har enten ingen eller kun en meget lille landdistriktsbefolkning, og har af den grund en lav landdistriktsbefolkningstæthed, som ligger mellem 0 og 7 indbyggere pr. km²., Hovedstadsområdet tre gange så stort som Aarhus, Med sine knap 300 km² er Hovedstadsområdets areal tre gange så stort som Aarhus by. Aarhus by er en femtedel større end Odense og dobbelt så stor som Aalborg. Arealet for byerne Esbjerg, Kolding og Vejle dækker hhv. 44 pct., 38 pct. og 35 pct. af arealet for Aarhus by. Størrelsen på de øvrige byer med mindst 40.000 indbyggere spænder fra Herning med 33 pct. af Aarhus bys areal til Helsingør med 18 pct., Frederiksberg tættest befolket, Med en befolkningstæthed på 12.064 pr. km² er Frederiksberg den tættest befolkede af byerne med mindst 40.000 indbyggere. I København ligger befolkningstætheden noget lavere nemlig på 7.855. I Hovedstadsområdet i øvrigt falder den til 2.839 tæt fulgt af Aarhus by med 2.744 og Helsingør by med 2.628., Byopgørelsen (tillæg) befolkningstæthed 1. januar 2017, 11. juni 2018 - Nr. 226, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Byopgørelsen (tillæg), Kontakt, Henning Christiansen, , , tlf. , Statistikdokumentation, Byopgørelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30696

NYT: Højeste andel børn bor med far og mor i Allerød

7. marts 2019, Allerød er den kommune, der har den højeste andel af børn mellem 0-17 år, der bor sammen med både deres far og mor 1. januar 2019. Hele 82,3 pct. boede med begge deres forældre, mens det kun gælder for 60,9 pct. af børnene i Lolland Kommune. Der er stor forskel på andelene, når man ser på, hvor i landet børnene bor. Blandt de ti højeste andele ligger kun tre jyske kommuner - Skanderborg, Lemvig og Favrskov - mens resten af topti befinder sig i Region Hovedstaden., København har den højeste andel børn, der bor med enlig mor, Københavns Kommune har 21,5 pct. børn mellem 0-17 år, der bor med deres enlige mor. Herefter kommer Guldborgsund Kommune med 20,6 pct., mens der i Lemvig Kommune kun er 9,5 pct. af børnene, der bor hos deres enlige mor. Ser man samlet på både familietyperne enlig mor samt mor og ny partner, er det Lolland Kommune efterfulgt af Kalundborg Kommune, der ligger i toppen med hhv. 29,4 og 29,0 pct., Lolland har den højeste andel børn, der bor med enlig far, Lolland Kommune har med 4,3 pct. den højeste andel af børn mellem 0-17 år, der bor med deres enlige far, mens Allerød Kommune ligger i den anden ende med kun 1,9 pct. Ser man samlet på både familietyperne enlig far samt far og ny partner, er det også Lolland Kommune med 6,1 pct., der ligger højest, efterfulgt at Bornholm Kommune med 5,5 pct. Den laveste andel findes også her i Allerød med 2,4 pct., 57 pct. af de 17-årige bor sammen med både far og mor, Ser man på de 17-årige 1. januar 2019, bor 57 pct. sammen med både far og mor. Andelen af børn, der bor sammen med både far og mor falder i takt med, at børnene bliver ældre. Fx bor 89 pct. af de 1-årige sammen med både far og mor. Når børnene når skolealderen, er andelen faldet til 77 pct., 31 pct. af de 17-årige bor sammen med enlig mor eller mor i nyt par, Blandt de 17-årige bor 31 pct. sammen med en enlig mor eller mor og partner 1. januar 2019. Andelen af de 17-årige, der bor sammen med en enlig far eller far og partner er 7 pct. Begge disse andele stiger i takt med børnenes alder., Børnefamilier 1. januar 2019, 7. marts 2019 - Nr. 84, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2020, Alle udgivelser i serien: Børnefamilier, Kontakt, Lisbeth Greve Harbo, , , tlf. 20 58 64 08, Connie Østberg, , , tlf. 23 60 19 14, Kilder og metode, Statistikken er baseret på 0-16-årige og deres forældres folkeregisteradresser, dvs. at et brud eller et skift i familien alene opgøres ud fra forældrenes adresse i starten og slutningen af året., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Husstande, familier og børn (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29008

NYT: Tredobling af danske overnatninger i januar

Antal lejemål

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31760

NYT: Stort set uændret ledighed

Både bruttoledigheden og nettoledigheden er omregnet til fuld tid og dækker aldersgruppen 16-64 år, mens AKU-ledigheden opgøres i antal personer og omfatter

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18536

NYT: Flest afbrud på erhvervsuddannelserne

Ser man i stedet for på andelen af det samlede antal studerende, der forlod uddannelsen ved at afbryde deres studium i 2016, er det ca. hver fjerde studerende

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30749

NYT: Lille fald i andelen af boligstøttemodtagere

Antallet af personer, der har modtaget boligydelse, er siden 2018 faldet fra 285.800 til 274.200 på trods af et stigende antal ældre i befolkningen som

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=48195

NYT: Byggebeskæftigelsen faldt lidt i andet kvartal

meldes der om positive forventninger til de næste tre måneder for både omsætning og antal beskæftigede for

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=44893

NYT: Indkomsten varierer efter opholdsgrundlag

27. november 2017, I 2016 havde indvandrere, der opholder sig i Danmark efter EU-reglerne om fri bevægelighed, og som havde erhverv som opholdsgrundlag, en årlig gennemsnitlig indkomst på 294.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 274.000 kr., hvilket svarer til 93 pct. af deres samlede indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 7 pct. Det er mindre end personer af dansk oprindelse, hvor offentlige overførsler udgjorde 11 pct. af den samlede indkomst før skat i 2016., Også høj indkomst blandt indvandrere uden for EU/EØS med erhvervsophold, Erhvervsindkomsten var endnu højere blandt indvandrere med erhverv som opholdsgrundlag, der er indvandret fra et land uden for EU/EØS-området. De havde en erhvervsindkomst på ca. 300.000 kr. i 2016. Det vigtigt at være opmærksom på, at personer, der er statsborgere i et land uden for Norden/EU/EØS, ikke er omfattet af reglerne om arbejdskraftens fri bevægelighed og derfor skal søge om opholds- og arbejdstilladelse. I den forbindelse findes der en række ordninger eksempelvis beløbsordningen og positivlisten, som gør det lettere for højt kvalificerede udlændinge med høj løn at få adgang til det danske arbejdsmarked., Blandt studerende udgør erhvervsindkomst mere end offentlige overførsler, Studerendes indkomstniveau er relativt ensartet, uanset om de er indvandret fra EU/EØS-landene eller resten af verden, med indkomster på hhv. 130.000 kr. og 100.000 kr. Desuden udgjorde erhvervsindkomsten 76 pct. for studerende fra EU/EØS-landene og 89 pct. for studerende fra øvrige lande. Erhvervsindkomst var dermed den primære indkomst, mens offentlige overførsler udgjorde 24 pct. blandt studerende fra EU/EØS-landene og 9 pct. for øvrige indvandrere., Offentlige overførsler fylder meget blandt flygtninge og familiesammenførte, Familiesammenførte indvandrere havde en årlig indkomst før skat på 155.000 kr. i 2016. Heraf udgjorde offentlige overførsler 61.000 kr. Det svarer til 40 pct. af deres indkomst. Blandt indvandrere med asyl som opholdsgrundlag var den samlede indkomst i 2016 ca. 153.000 kr. før skat. Heraf udgjorde erhvervsindkomsten 30 pct., mens offentlige overførsler tegnede sig for 70 pct. af den samlede indkomst., Fordeling af opholdsgrundlag varierer mellem forskellige lande, Der er stor variation i fordelingen af opholdsgrundlag mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Det er vigtigt at være opmærksom på, når indkomstsammensætningen blandt indvandrere fra forskellige oprindelseslande skal fortolkes. Eksempelvis har halvdelen af indvandrerne fra Bulgarien, Litauen, Storbritannien og Rumænien, der er indvandret til Danmark siden 1997, erhverv som opholdsgrundlag. Og blandt indvandrere fra Polen og Indien er andelene hele 60 og 76 pct. Desuden udgør uddannelse mellem 9 og 23 pct. for alle landene., Asyl og familiesammenføring dominerer blandt flere ikke-vestlige lande, Asyl og familiesammenføring er de primære opholdsgrundlag blandt indvandrere fra mange ikke-vestlige lande. Eksempelvis har halvdelen af de indvandrere fra Afghanistan, Irak, Iran og Somalia, der er kommet til Danmark siden 1997, asyl som opholdsgrundlag. Hertil har ca. 45 pct. af indvandrerne fra Afghanistan, Irak og Somalia familiesammenføring som opholdsgrundlag, mens det gør sig gældende for 25 pct. af indvandrerne fra Iran. , Tyrkiet skiller sig ud, idet kun 1 pct. er indvandret med asyl som opholdsgrundlag siden 1997. Til gengæld er andelen med familiesammenføring meget høj, idet 74 pct. er indvandret med familiesammenføring som opholdsgrundlag siden 1997. , Indkomst fordelt på oprindelsesland, Den skæve fordeling af opholdsgrundlag mellem forskellige oprindelseslande er vigtig at holde sig for øje, når indkomsten mellem indvandrere fra forskellige lande skal fortolkes. Der er nemlig stor variation i indkomsten før skat mellem indvandrere fra forskellige oprindelseslande. Eksempelvis udgør erhvervsindkomst en markant større andel blandt indvandrere fra EU/EØS-landene, men offentlige overførsler fylder mere blandt mange ikke-vestlige lande, hvor asyl og familiesammenføring udgør de primære opholdsgrundlag. Læs mere om dette i publikationen , Indvandrere i Danmark 2017, , der i år sætter fokus på indvandrernes indkomst, ulighed og formue. , Indvandrere i Danmark 2017, 27. november 2017 - Nr. 456, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2018, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25803

NYT: Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab

28. marts 2022, Af de 640.922 indvandrere, der bor i Danmark 1. januar 2022, har hver tredje, eller 197.100, et statsborgerskab fra Danmark eller et af de andre nordiske lande, og skal dermed ikke have en opholdstilladelse. 158.400 indvandrere har en opholdstilladelse til at kunne arbejde og 47.500 er i landet for at studere. Hver fjerde indvandrer, eller 166.600, har en opholdstilladelse til asyl eller til familiesammenføring. Indvandrere kan skifte opholdstilladelsestype efter indvandringen til Danmark., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indoph1, og , indoph3, 71 pct. med nordisk statsborgerskab havde tidligere andet opholdsgrundlag, De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab. Hver tredje havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede, mens hver tredje havde asyl eller familiesammenføring til flygtning som første opholdsgrundlag., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Stor variation i opholdsgrundlag landene i mellem, Indvandreres opholdsgrundlag pr. 1. januar 2022 varierer en del alt efter oprindelsesland. Blandt indvandrerne fra Polen og Rumænien har mere end halvdelen en arbejdstilladelse. Blandt indvandrere fra Syrien har 60 pct. opholdstilladelse til asyl, mens 34 pct. har opholdstilladelse til familiesammenføring., Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik, Indvandrere med længere opholdstid har ofte dansk statsborgerskab, Jo længere indvandrere har været i Danmark, jo større mulighed har de for at erhverve sig dansk statsborgerskab. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er den fjerdestørste gruppe i Danmark og også en af de grupper med samlet set længst opholdstid. Blandt de tyrkiske indvandrere har 38 pct. i dag et dansk statsborgerskab, mens 50 pct. har en tilladelse til familiesammenføring. Indvandrere fra Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved, at over halvdelen (50-64 pct.) har dansk statsborgerskab i dag samt en høj andel med tilladelse til asyl og familiesammenføring (33-43 pct.)., Asylansøgninger og opholdstilladelser 2021, 28. marts 2022 - Nr. 104, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Asylansøgninger og opholdstilladelser, Kontakt, Annemette Lindhardt Olsen, , , tlf. 20 59 02 47, Kilder og metode, Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis. Se også , emnesiden Indvandrere og efterkommere, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Asylansøgninger og opholdstilladelser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=37817

NYT: Ikke-vestlige efterkommere får lavest karakterer

26. november 2014, Ikke-vestlige efterkommeres karakterer ved folkeskolens afgangsprøve ligger i gennemsnit halvandet point lavere end for børn med dansk oprindelse. For drenge og piger med dansk oprindelse var gennemsnittet 6,4 og 7,0, mens de tilsvarende gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere var 5,0 og 5,4. Opgørelsen er lavet for perioden 2009-2013 og omfatter karakterer i de bundne prøvefag ved folkeskolens afgangsprøve - dvs. dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi., Ikke-vestlige efterkommere udgør 7 pct. af en årgang, De ikke-vestlige efterkommere er den klart største gruppe efter personer med dansk oprindelse og udgør omkring 7 pct. af de nuværende årgange, der forlader grundskolen. De vestlige efterkommere, som ligger tæt på karaktergennemsnittene for drenge og piger med dansk oprindelse, udgør til sammenligning kun omkring 0,5 pct. Efterkommere er født i Danmark, og de er derfor mere oplagte at sammenligne med personer med dansk oprindelse end indvandrere, som er en mere sammensat gruppe med hensyn til, hvor længe de har været i Danmark. Indvandreres karakterer fremgår af publikationen , Indvandrere i Danmark 2014, ., Vietnamesiske efterkommere klarer sig bedst, De ikke-vestlige efterkommere omfatter personer med oprindelse i mange forskellige lande, og der kommer store forskelle frem, når man opdeler gruppen på enkelte oprindelseslande. Efterkommere med oprindelse i Vietnam skiller sig ud blandt både drenge og piger, som gruppen med det højeste karaktergennemsnit. For begge køn ligger de vietnamesiske efterkommere endda en smule højere end drenge og piger med dansk oprindelse. På de følgende pladser finder vi efterkommere med oprindelse i Sri Lanka, Iran og Bosnien-Hercegovina., Stor forskel på karakterer i top og bund, Efterkommere med oprindelse i Tyrkiet og Libanon ligger lavest for både drenge og piger. Blandt drengene er efterkommere med oprindelse i Libanon lavest placeret, mens det er de tyrkiske efterkommere, som ligger lavest blandt pigerne. De libanesiske efterkommeres karaktergennemsnit ligger 2,4 lavere end de vietnamesiskes blandt drengene. For pigerne er der en forskel på 2,6 mellem de vietnamesiske efterkommere i toppen og de tyrkiske efterkommere i bunden., Tyrkiske og libanesiske efterkommere er de største landegrupper, Ud over at være de to grupper med de laveste karaktergennemsnit, så er de tyrkiske og libanesiske efterkommere også de to klart største landegrupper blandt de ikke-vestlige efterkommere. Deres indflydelse på det samlede gennemsnit for de ikke-vestlige efterkommere er derfor stor. , Man skal være opmærksom på, at forskelle i karakterer også afspejler forskelle i social baggrund, hvor forældrenes indkomst, arbejdsmarkedstilknytning og uddannelse spiller en væsentlig rolle., Indvandrere i Danmark 2014, 26. november 2014 - Nr. 595, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2015, Alle udgivelser i serien: Indvandrere i Danmark, Kontakt, Dorthe Larsen, , , tlf. 23 49 83 26, Statistikdokumentation, Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18853

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation