Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1661 - 1670 af 1754

Over 17.000 idrætsudøvere kan følge deres sportsgren til Vinter-OL 2018

Ved dette års Vinter-OL er Danmark repræsenteret i tre sportsgrene, der tilsammen har flere end 17.000 medlemmer herhjemme, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik., 9. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Curling, skiløb og skøjteløb er de tre sportsgrene, som danske atleter skal deltage i til Vinter-OL 2018. Ifølge de danske idrætsorganisationers medlemstal fra 2016 er der godt 17.300, der muligvis er ekstra spændte på at følge netop deres sportsgren til Vinter-OL., Med knap 14.500 tegner skiløb sig for størstedelen af disse medlemmer efterfulgt af skøjteløb, der har lige under 2.000 registrerede medlemmer. Derudover er der næsten 900 curling-medlemmer tilknyttet danske idrætsorganisationer., Til sammenligning er der mere end 366.000 medlemmer, der dyrker fodbold, som dermed er de , danske idrætsorganisationers mest populære idrætsaktivitet, ., Ser man på de tre sportsgrene, som Danmark deltager i ved Vinter-OL 2018, så er der kun relativt små ændringer i medlemstallene for de år, som opgørelsen dækker. Historiske tidsserier med specialforbundenes medlemstal kan ses hos , Danmarks Idrætsforbund, ., Selvom curling er den mindste af de tre sportsgrene herhjemme målt på medlemstal, så er det alligevel denne holdsport, hvor til flest er udtaget til , Vinter-OL 2018, , nemlig fem kvinder og fem mænd. Yderligere fire er udtaget til skiløb, mens tre danske atleter skal deltage i skøjteløb., Hvis du har spørgsmål til statistik om idrætsorganisationernes medlemstal, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Henrik Huusom via hhu@dst.dk eller på tlf.: 39 17 38 66.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-09-17000-idraetsudoevere-kan-foelge-deres-sportsgren-til-vinter-ol-2018

Bag tallene

Forskellen på lønninger i det offentlige og det private svinger fra job til job

I lidt over halvdelen af de 20 største, klart afgrænsede jobfunktioner, der går på tværs af den offentlige og den private sektor, er lønnen højest for lønmodtagerne, der er privatansat. , 19. februar 2018 kl. 10:00 , Af , Henrik Molsted Wanscher, Der er generelt en forskel på, hvor meget man tjener på at udføre en jobfunktion for den offentlige sektor eller den private sektor. For at give et overblik har Danmarks Statistik lavet en opgørelse, der sammenligner lønninger i sektoren Offentlig forvaltning og service (den offentlige sektor) med lønninger indenfor sektoren Virksomheder og organisationer (den private sektor). I sammenligningen indgår timelønnen for de 20 største, klart afgrænsede arbejdsfunktioner, hvor der er mere end 1.000 fuldtidsbeskæftigede i begge sektorer. Opgørelsen fokuserer kun på lønmodtagere uden ledelsesansvar., ”, Indenfor 12 af de undersøgte jobfunktioner er lønnen højest inden for den private sektor. I de resterende 8 funktioner, er lønnen højest inden for den offentlige sektor,, ” siger fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd., Løn svarer i denne artikel til begrebet ”Standardberegnede timefortjeneste”, som består af grundløn, genetillæg, personalegoder, uregelmæssige betalinger, pensionsbidrag, ferie- og søgnehelligdagsbetalinger samt den særlige feriegodtgørelse, sat i forhold til det normale antal arbejdede timer. Da den standardberegnede timefortjeneste ikke indeholder betaling for henholdsvis fravær og overtid, er den således et godt mål for den løn som den enkelte medarbejder får, for hver normal time han/hun arbejder., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, De største forskelle, De tre største forskelle i lønnen mellem sektorerne finder man inden for funktionerne: Udvikling og analyse af software og applikationer, ingeniørarbejde (undtagen inden for elektroteknologi) og arbejde inden for virksomhedsadministration. Lønnen inden for udvikling og analyse af software og applikationer er 52 kr. højere i den private sektor end indenfor den offentlige sektor. Inden for ingeniørarbejde er timelønnen 44 kr. højere i den private sektor end i den offentlige. Med hensyn til virksomhedsadministration er timelønnen 36 kr. højere i det private end i det offentlige. Den jobfunktion, hvor det offentlige betaler mest sammenlignet med det private, er inden for social- og sundhedsarbejde i private hjem. Her er lønnen i det offentlige 27 kr. højere, end den er i det private., ”, Rengøringsarbejde undtagen i private hjem er den arbejdsfunktion, hvor forskellen i timelønnen mellem det offentlige og den private sektor er mindst. Her er forskellen 1 kr.,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS20, Løn i sektorerne fordelt på alder og køn, Man kan også undersøge lønnen i de to sektorer ud fra, hvor gamle medarbejderne er, og hvilket køn de har. Her viser det sig, at mænd på tværs af aldersgrupper og sektorer har højere løn end kvinder., ”, Det skal dog bemærkes, at denne opgørelse ikke tager forbehold for, hvilke jobfunktioner der fylder mest i de undersøgte sektorer. Bl.a. kan det påvirke opgørelsen, at der i den offentlige sektor typisk er flere jobs inden for omsorgsfag. Det kan fx være pædagogisk arbejde, sygeplejerske arbejde osv. Disse job er ofte relativt lavtlønnede, og andelen af kvinder i disse job er ofte høj,, ” fortæller Charlotte Wind von Bennigsen., For både mænd og kvinder mellem 30 og 59 år er lønnen højest for dem, der arbejder i den private sektor. For mændene gælder dette også for aldersgruppen 25-29 år. Blandt de 25-29-årige kvinder har de ansatte i den offentlige sektor en højere løn end lønmodtagere i det private. For både mænd og kvinder over 60 år er lønnen højere for lønmodtagere i det offentlige end i det private., Kilde: , Statistikbanken.dk/LONS50, Fuldmægtig Charlotte Wind von Bennigsen fra Danmarks Statistiks kontor for Privatøkonomi og Velfærd har leveret data til denne artikel, og har du spørgsmål, er du velkomment til at kontakte hende på mail , cwb@dst.dk, eller telefon 3917 3047.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-02-19-forskellen-paa-loenninger-i-det-offentlige-og-det-private-svinger-fra-job-til-job

Bag tallene

Højsæson for årsregnskaber: Hvem ejer aktierne?

Det er i disse dage højsæson for årsregnskaber. I morges kom blandt andet årsregnskaber fra tre af landets helt store børsnoterede aktieselskaber: DONG Energy, Danske Bank og Novo Nordisk, der alle er en del af OMXC20-indekset. , 2. februar 2017 kl. 11:20 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, , Men hvem ejer egentlig aktier? Danmarks Statistik har set på familiernes formuer placeret direkte i aktier - og der er stor forskel på, hvor mange aktier man har stående i depotet, alt efter hvor man bor., Rudersdal Kommune ligger helt i top. I 2015 ejede en familie her i gennemsnit aktier for 1.436.878 kroner. Det er næsten dobbelt så meget, som i Gentofte, der ligger nummer to på listen. I den anden ende af spekteret finder man familier fra Ishøj, der lå i bunden med et gennemsnit på 28.836 kroner., Se listen for samtlige kommuner i opgørelsen., Opgørelsen indeholder kun aktier, som familierne ejer direkte. Det betyder, at aktier ejet gennem for eksempel investeringsforeninger eller pensionskasser er ikke talt med i opgørelsen. På samme vis er det muligt, at familierne ud over at eje børsnoterede aktier også ejer aktier i for eksempel familieejede selskaber, der ikke er børsnoterede og ikke ligger i depot., De fem kommuner, hvor familier har flest penge investeret i aktier:, Rudersdal, 1.436.878 kr., Gentofte, 762.415 kr., Lyngby-Taarbæk, 488.124 kr. , Hørsholm, 471.006 kr., Fredensborg, 403.689 kr., De fem kommuner, hvor familier har færrest penge investeret i aktier:, Langeland, 32.542 kr., Albertslund, 31.637 kr., Læsø, 29.686 kr., Bornholm, 29.502 kr., Ishøj, 28.836 kr., Danmarks Statistik udgav i januar , Formue og gæld 2015, , der giver et samlet overblik over de forskellige typer formuer familierne har.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-02-02-hoejsaeson-for-aarsregnskaber

Bag tallene

Mere end hver fjerde afgangselev i grundskolen går nu på efterskole

I forhold til 2007 gik mere end 3.000 flere unge på efterskole i 2017, hvor efterskolerne havde i alt godt 27.000 elever. Også andelen af 9. og 10. klasseelever, der går på efterskole, er vokset, så over hver fjerde elev i 9. og 10. klasse i 2017 gik på en efterskole 1. oktober 2017. Særligt i Jylland er efterskolen populær., 29. september 2018 kl. 9:00 , Af , Magnus Nørtoft, 1. oktober 2017 gik 27.300 elever på efterskole. Det er det højeste antal siden 2007. Også andelen af elever på efterskole er den højeste siden 2007. I 2017 gik 26,5 pct. af eleverne i 9. og 10. klasse på efterskole., Der går stort set lige mange drenge og piger på efterskole, men da der går flere drenge i grundskolen i både 9. og 10. klasse er andelen af kvinder, som går på efterskole højere end blandt drengene., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober og medtager kun elever i 9. og 10. klasse selvom nogle efterskoleelever går i 8. klasse., Størstedelen af efterskoleeleverne går i 10. klasse. I 2017 gik knap 19.000 efterskoleelever i 10. klasse, mens det gjaldt for 8.400 elever i 9. klasse. Andelen af alle eleverne i 10. klasse, som gik på efterskole var også højere end andelen af elever i 9. klasse, idet 12 pct. af alle 9.-klasseelever og 53 pct. af 10.-klasseelever gik på efterskole i 2017. , Relativt flest efterskoleelever i Vestjylland, Andelen af 9. og 10. klasseelever, som går på efterskole, varierer mellem kommunerne, som eleverne bor i. Andelen er højest i Midt- og Vestjylland og lavest i en række kommuner relativt tæt på København., ”Den relativt høje andel i Jylland er ikke ny, men kan spores i alle årene i den undersøgte periode,” siger Lene Riberholdt, fuldmægtig i Danmarks Statistik., I 2017 var andelen af afgangselever elever på efterskole med 57 pct. størst i Ringkøbing Kommune efterfulgt af Lemvig (55 pct.), Herning (44 pct.) og Billund (42 pct.) kommuner. Relativt færrest afgangselever gik i 2017 på en efterskole i Brøndby (9 pct.), Fanø (12 pct.), Glostrup (13 pct.) og Helsingør (14 pct.) kommuner. , Se andele i samtlige kommuner nederst i artiklen., Kilde: Danmarks Statistik; , https://statistikbanken.dk/UDDAKT20, Anm.: Elevtallene er opgjort pr. 1. oktober efter bopælskommune, som ikke er det samme som den kommune, som efterskolerne ligger i., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Lene Riberholdt, fuldmægtig, Danmarks Statistik: 39 17 31 85 , lri@dst.dk, . Journalist, Magnus Nørtoft, kan kontaktes på 39 17 31 98 eller , mnt@dst.dk, . , Faktaboks: Tilskud til efterskole, På baggrund af forældrenes indkomst kan familier få tilskud til børnenes efterskoleophold. , Efterskoleforeningen har lavet en , prisberegner, , som kan give et overslag om evt. egenbetaling. , Læs mere om elevstøtte på , Undervisningsministeriets hjemmeside, Andel 9.-10. kl. elever på efterskole i kommunerne. Pct. 2017, Hele landet 27, Ringkøbing-Skjern 57, Lemvig 55, Herning 44, Billund 42, Skive 42, Holstebro 41, Samsø 41, Ikast-Brande 41, Varde 38, Vejen 38, Struer 38, Aabenraa 38, Thisted 37, Middelfart 37, Læsø 35, Syddjurs 35, Tønder 34, Vesthimmerlands 34, Svendborg 34, Hedensted 34, Vejle 34, Morsø 34, Sønderborg 33, Favrskov 33, Silkeborg 32, Assens 32, Mariagerfjord 31, Kolding 31, Esbjerg 31, Rebild 31, Odder 30, Nordfyns 30, Faaborg-Midtfyn 29, Brønderslev 29, Skanderborg 29, Horsens 29, Aarhus 28, Kalundborg 27, Haderslev 27, Stevns 27, Langeland 27, Viborg 26, Norddjurs 26, Lejre 26, Sorø 26, Hjørring 26, Jammerbugt 25, Fredericia 25, Aalborg 25, Kerteminde 25, Roskilde 25, Guldborgsund 24, Frederikssund 24, Odense 23, Odsherred 23, Nyborg 23, Hillerød 23, Vordingborg 23, Ærø 23, Faxe 22, Frederiksberg 22, Næstved 22, Køge 22, Lyngby-Taarbæk 21, Randers 21, Slagelse 21, Rudersdal 21, Dragør 20, Frederikshavn 20, Halsnæs 20, Ringsted 19, København 19, Allerød 19, Bornholm 19, Furesø 19, Holbæk 18, Egedal 18, Hørsholm 18, Gladsaxe 18, Greve 18, Herlev 18, Høje-Taastrup 17, Tårnby 17, Vallensbæk 17, Lolland 17, Gribskov 17, Ballerup 17, Hvidovre 16, Fredensborg 16, Solrød 16, Rødovre 15, Gentofte 15, Albertslund 15, Ishøj 14, Helsingør 14, Glostrup 13, Fanø 12, Brøndby 9

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-09-28-efterskoleelever

Bag tallene

Indkomsterne vokser - men ikke for de unge

Fra 2000 til 2018 er den disponible indkomst for alle aldersgrupper over 25 år steget markant, mens den er faldet for de unge. En sammenligning af gennemsnits- og medianindkomsten i 2018 viser, at der er væsentlige forskelle i disponibel indkomst mellem aldersgrupper og på tværs af køn. , 15. september 2020 kl. 8:00 , Af , Marie Hohnen, og , Henrik Molsted Wanscher, Fra 2000 til 2018 har danskerne fået flere penge mellem hænderne. , På de 18 år er den gennemsnitlige disponible årsindkomst målt i faste 2018-priser i Danmark steget med 51.700 kroner - fra 183.600 kroner til 235.300 kroner. Det er en stigning, der svarer til 28 procent. , Efter at have korrigeret for prisudviklingen viser det sig, at der har været en indkomststigning inden for næsten alle aldersgrupper. Samtlige aldersgrupper over 25 år har oplevet at have flere penge til rådighed end generationen før dem. , Indkomsterne i alle aldersgrupperne mellem 40 og 64 år er steget med mere end 80.000 kroner i gennemsnit. Det er dog i gruppen af 45-49-årige, at der har været den største indkomstfremgang. Denne gruppe har en disponibel indkomst, der er 94.500 kr. højere end den tilsvarende gruppe ved årtusindeskiftet., Om disponibel indkomst, Den disponible indkomst beregnes som summen af alle indkomster før skat herunder erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomster. Dernæst trækkes skatter, renteudgifter og betalt underholdsbidrag fra. Læs mere om disponibel indkomst , her, ., For grupperne under 25 år er historien dog anderledes. Fra 2000 til 2018 er de unges disponible indkomst faldet med lidt under 4.000 kroner i gennemsnit., ”I de fleste aldersgrupper er den disponible indkomst steget - også efter korrektion for prisændringer i samfundet. Det hænger blandt andet sammen med lønstigninger kombineret med, at man har lettet skatten – særligt på arbejdsindkomster,” fortæller chefkonsulent Jarl Quitzau, der har lavet data til opgørelsen., ”Når vi betragter udviklingen i de forskellige aldersgrupper, ser vi, at de unge, der i forvejen havde de laveste disponible indkomster, faktisk har oplevet faldende indkomster i den undersøgte periode. Det har bidraget til den , stigende indkomstulighed siden årtusindeskiftet, ,” tilføjer han., , Stigning i disponibel indkomst er mindst for de yngre, Når man ser på den procentvise stigning i disponibel indkomst fordelt på aldersgrupper, så har udviklingen været relativt ensartet for grupperne på 40 år og derover. Her ligger stigningen siden årtusindeskiftet på mellem 34 og 45 procent. , For personer mellem 35 og 39 år har der kun været en stigning på 26 procent. Stigningen bliver kun mindre med alderen, og de 15-19-årige har 11 pct. lavere indkomst i 2018 end den tilsvarende gruppe i 2000. , ”Faldet i indkomst for de unge er ganske markant. Da opgørelsen er lavet i faste priser, viser den, at personer under 25 år har fået lavere købekraft. Vi ser også en markant stigning i antallet af unge, der i gennemsnit har en disponibel indkomst på under 25.000 kr. om året. Baggrunden for udviklingen er, at en større andel af de unge studerer - måske kombineret med, at flere unge måske holder sabbatår, opholder sig udenlands samt at adgangen til sociale ydelser for de unge, der hverken studerer eller arbejder, er blevet vanskelligere,” siger Jarl Quitzau og fortsætter:, ”I den modsatte ende kan vi se, at indkomsten for folkepensionister er vokset pænt. Det kan tilskrives indførslen af ældrechecken til pensionisterne med lav indkomst og formue. Derudover har mange af de pensionister, som går på pension nu, nået at opspare mere på deres private arbejdsmarkedspensionsordninger end den tidligere generation. Endelig fortsætter flere ældre med at arbejde - også efter, at de har nået pensionsalderen.”, Forskelle på gennemsnit og median er en indikation på indkomstulighed, En høj gennemsnitlig indkomst kan dække over, at en mindre del af befolkningen har meget høje indkomster og dermed trækker gennemsnittet op. , For at få en fornemmelse af, hvordan indkomstniveauer fordeler eller udvikler sig i den brede befolkning, kan det derfor ofte være en fordel at supplere med opgørelser af medianindkomsten. Er der stor afstand mellem gennemsnit og median, kan det være et tegn på indkomstulighed., To måder at opgøre den ”almindelige” indkomst på, Gennemsnitsindkomsten: , Den indkomst, man får, når man lægger alle indkomster sammen og deler dem med antallet af indkomstmodtagere. Gennemsnittet viser, om en gruppe samlet set har fået højere indkomst. Men gennemsnittet kan også påvirkes kraftigt af få personer med meget høj indkomst og derved give et skævt billede af indkomstudviklingen i den brede befolkning., Medianindkomsten, : Den indkomst, hvor præcist halvdelen af gruppen har en indkomst, der er højere og den anden halvdel har mindre. Medianen påvirkes stort set ikke af enkeltpersoner med meget høje indkomster. Den kan således give et bedre indtryk af det ”almindelige” indkomstniveau i en gruppe end gennemsnittet, men giver et ringere bud på den samlede indkomststigning for gruppen., Herover ses et fiktivt regneeksempel med forskellige indkomster fra år 2000 og år 2018. Da der indgår en meget høj indkomst fra 2018, er der en høj gennemsnitlig stigning i gennemsnitsindkomsterne. Stigningen i medianindkomst er dog noget mere beskeden. , Formueindkomst eksempel på koncentreret indkomst, Laver man den beskrevne undersøgelse af indkomsterne i 2018, viser det, at forskellen på gennemsnit og median er størst i grupperne mellem 45 og 79 år, hvor gennemsnitsindkomsten ligger omkring 40.000 kr. over medianindkomsten. , ”Her antyder den højere gennemsnitsindkomst, at indkomstuligheden inden for disse aldersgrupper er større end blandt de unge og de ældre over 80 år,” fortæller Jarl Quitzau., ”Et godt eksempel på en form for indkomst, som er meget koncentreret hos en mindre del af befolkningen, er formueindkomsten. Den dækker over renteindtægter og afkast på aktier og lignende. Betragter man formueindkomsterne, så er den , gennemsnitlige formueindkomst i 2018, på 13.000 kr., mens medianen er på 0 kr., da størstedelen af befolkningen ikke har en formueindkomst,” siger han., Indkomstuligheden er størst blandt mænd, Det er typisk i aldersgruppen omkring de 30 år, hvor mange har små børn og er etableret på arbejdsmarkedet, at median og gennemsnitsindkomst vokser fra hinanden og altså antyder voksende indkomstulighed inden for aldersgrupperne. Opgørelsen af gennemsnit og median for hhv. mænd og kvinder viser, at indkomstuligheden for begge køn først rigtig indfinder sig i grupperne over 30 år. For kvinder endda først i grupperne over 35 år. , Men man ser også, at der er markant forskel på, hvor store kønsforskellene er, når man måler på hhv. gennemsnit og median. Indkomstforskellen mellem mænd og kvinder i 2018 var på 21,3 pct., når man betragter gennemsnittet. Men det reduceres til 14,2 pct., hvis man i stedet betragter medianen., ”Den markante forskel i indkomstgabet, alt efter om man ser på median eller gennemsnit, er et resultat af, at relativt få mænd med høje indkomster påvirker gennemsnitsindkomsterne for mænd ganske betydeligt. Medianerne antyder dog, at der stadig er væsentlige kønsforskelle i indkomster også i den brede befolkning,” fortæller Jarl Quitzau. , Kønsforskelle i indkomster kan ikke alene tilskrives forskelle i timelønninger. De opstår også på grund af forskelle i antallet af løntimer, typen af stilling og beskæftigelsesrater mv. Disse faktorer er der ikke korrigeret for i denne opgørelse., Axel Hvistendahl Nerdrum fra det norske Statistisk sentralbyrå og Jarl Quitzau hos Danmarks Statistik har leveret data til denne artikel. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på jaq@dst.dk eller 39173594. , Hvis du har lyst til selv at gå på jagt i data, kan du finde dem i de nye tabeller , statistikbanken.dk/indkp201, og , statistikbanken.dk/indkp221, . Tabellerne indeholder data for perioden 1995 til 2018.,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2020-09-15-indkomsterne-vokser-men-ikke-for-de-unge

Bag tallene

1 mio. af dagens biler vil stadig køre i 2030

I begyndelsen af 2018 kørte der 2,53 mio. personbiler på de danske veje, hvoraf 99,5 pct. kørte på fossile brændsler. 1 mio. eller 39 pct. af dagens biler vil, baseret på det aktuelle afgangsforløb, køre på de danske veje i 2030. , 4. oktober 2018 kl. 14:50 , Af , Presse, Debatten om elbiler og en fossilfri bilpark gør det aktuelt at belyse, hvordan udfasningen af den eksisterende bilpark kan udvikle sig frem mod 2030 som et pejlepunkt for ophør af salg af fossildrevne biler. , Ved fremskrivningen af udfasningen af den eksisterende bilpark er det antaget, at det nuværende afgangsforløb fortsætter uændret. Der er ikke taget hensyn til, om eventuelle reguleringer – fx ny afgiftsstruktur, skrotpræmier eller anden regulering – vil påvirke forbrugernes adfærd og virke fremmende på udfasningen. Der er heller ikke taget hensyn til, om teknologiske ændringer – fx billigere batterier, skalafordele i elbilproduktionen – vil påvirke forbrugernes adfærd via ændrede prisrelationer mellem fossile biler og elbiler., Under disse forudsætninger leder det aktuelle afgangsforløb frem til, at den nuværende bilpark i 2030 vil være reduceret til 989.000 biler, mens der i 2044 stadig vil være 113.000 tilbage. , , Anm: Fremskrivningen antager, at det nuværende afgangsforløb for biler fortsætter uændret., Data til artiklen er leveret af Søren Dalbro. For mere info kontakt: Tlf. 39 17 34 16 , sda@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-04-1-mio-af-dagens-biler-koerer-stadig-i-2030

Bag tallene

Arbejdsløshed i provinsen: Hvorfor knækker kurven?

I kampen med at få bugt med den arbejdsløshed, der fulgte i kølvandet, da den økonomiske krise ramte i 2008, ser det på papiret ud til, at nogle dele af landet klarer sig væsentligt bedre end andre. Men det er ikke nødvendigvis tilfældet., 13. marts 2014 kl. 15:00 , Af , Helle Harbo Holm, Ledighedstallene for de 11 danske landsdele viser, at det især er landsdelene Vestjylland og Nordjylland, der har formået at knække kurven for den registrerede ledighed. Allerede fra starten af 2010 begyndte arbejdsløsheden at falde der, mens de øvrige landsdele havde en nogenlunde stabil eller endda fortsat lidt stigende arbejdsløshed. , Umiddelbart ligner det en positiv historie for de jyske udkantsområder, men det er med al sandsynlighed ikke tilfældet, mener Michael H. J. Stæhr, cheføkonom i Dansk Erhverv. , ”Der, hvor jobs skabes, er ikke nødvendigvis der, hvor arbejdsløsheden falder. Beskæftigelsen skabes i byerne, derfor burde vi se ledigheden falde i København, men der ligger den stabilt,” siger han. , Derfor mener han, at der er andre faktorer, der spiller ind, når vi ser arbejdsløsheden falde i de områder. , ”Det er svært at forestille sig, at de ledige, der kan flytte sig efter jobbene, ikke gør det. Jeg tror, at specielt de unge nyuddannede flytter sig,” siger han. , Den registrerede ledighed:, Den registerbaserede ledighedsstatistik er en månedlig totaltælling over samtlige registrerede ledige, dvs. samtlige dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere der er arbejdsmarkedsparate – det vil sige, at de er i stand til at tage et arbejde. Ledige i aktivering er også indregnet. , De 11 landsdele: , Danmarks Statistik har opdelt de fem regioner yderligere i landsdele, for at kunne analysere et område mere detaljeret. De 11 landsdele er: Byen København, Københavns omegn, Nordsjælland, Bornholm, Østsjælland, Vest- og Sydsjælland, Fyn, Sydjylland, Østjylland, Vestjylland, Nordjylland. Når ledige i fx Vestjylland flytter til København eller Aarhus i jagten på et job, forsvinder de altså fra ledighedsstatistikken i Vestjylland. Samtidig påpeger Michael H. J. Stæhr, at denne bevægelse er med til at forklare, hvorfor arbejdsløsheden i København ikke falder, når det nu er her, beskæftigelsen stiger. , ”Byerne kan ikke følge med vandringen og absorbere alle, derfor holdes ledigheden oppe,” siger han. , En anden forklaring på, at ledigheden falder i et område, kan også være, at nogle af dem, der står uden job, vælger at begynde på en uddannelse. Så vil de ikke længere optræde som arbejdsløse. , Flere falder ud af arbejdsstyrken , Erik Bjørsted, chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), er helt enig i, at flytninger og uddannelse er vigtige faktorer i forhold til at forklare, hvorfor antallet af ledige så forholdsvis tidligt efter krisen begyndte at falde i de to områder, mens de øvrige landsdele ikke fulgte med. Men han peger på endnu en forklaring, som, han mener, vejer mindst lige så tungt. , ”En stor forklaring er, at mange simpelthen er gledet ud af arbejdsstyrken. Flere kontanthjælpsmodtagere er havnet i match-kategori 2 og 3,” siger Erik Bjørsted. , Kontanthjælpsmodtagere i match-kategori 2 og 3 er ikke vurderet til at være arbejdsmarkedsparate. Det vil sige, at de ikke er i stand til at tage et job, og derfor tæller de ikke med som ledige. , ”Vi ved, at i store dele af Jylland er andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere højere end i resten af landet.”, siger Erik Bjørsted. , Erik Bjørsted og Michael H. J. Stæhr er enige om, at den faldende tendens, der fra januar 2013 kan aflæses i ledighedskurverne i samtlige landsdele, bortset fra Københavns omegn, skyldes dagpengereformen. Nogle har mistet dagpengeretten, og hvis de ikke overgår til kontanthjælp eller særlig uddannelsesydelse, er de ude af statistikken. Andre ledige, som har stået til at miste dagpengene, har valgt at uddanne sig med SU, og endelig har nogle måske været så heldige at få et arbejde. , Flere jobs på vej – i byerne , Men når det er sagt, så mener de også begge, at vi fremadrettet vil se et reelt fald i ledigheden overordnet set, fordi der er udsigt til, at der kommer mere gang i beskæftigelsen. Men i første omgang bliver det ikke de ledige borgere i udkantsområderne, som håber på at finde arbejde, hvor de bor, der kommer til at nyde godt af udviklingen. , ”Det er primært inden for servicefagene, der skabes nye job, og de virksomheder ligger typisk i de større byer,” siger Michael H. J. Stæhr. , I AE har man ligeledes analyseret sig frem til, at udkantsområder, der er knyttet op på traditionel industri, er dem, der vil opleve den mindste fremgang de kommende år. Dog ser det ifølge AE’s analyse ud til, at alle landsdele bortset fra Bornholm vil opleve fremgang i beskæftigelsen. Prognosen forudser, at beskæftigelsen i København i 2015 igen vil være på højde med, hvad den var i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2014-03-13-ledighed-i-provinsen

Bag tallene

Lidt over halvdelen af kommunerne har den samme skatteprocent som i 2011

Siden 2011 har 11 kommuner ændret skatteprocenten mere end 0,5 procentpoint og kun to har ændret den mere end 1 procentpoint. Generelt har kommuner, der havde en henholdsvis relativ høj eller relativ lav skatteprocent i 2011, det samme niveau i 2018., 11. oktober 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, I forhold til 2011 har knap halvdelen af de 98 kommuner ændret skatteprocenten. 26 har sat den op, og 22 har sat den ned, mens 50 har den samme kommuneskatteprocent i 2018 som i 2011., Kommunerne, som har ændret skatteprocenten, har typisk ændret den med op til 0,5 procentpoint i forhold til 2011. Blot 11 kommuner har ændret kommuneskatteprocenten mere. Billund og Furesø har med 1,2 procentpoint sænket skatten mest, mens Albertslund, Frederikshavn og Norddjurs med 1 procentpoint har hævet skatteprocenten mest., ”En årsag til de relativt få og små udsving kan være, at kommunerne samlet skal holde det samme skattetryk, hvorfor det har været vanskeligt for de enkelte kommuner at ændre skatteprocenten markant,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Kommunernes skatteprocenter ligger i 2018 på mellem 22,5 pct. og 27,8 pct., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, , Kommunernes indtægter, De kommunale indkomstskatter udgjorde 238 mia. kr. i 2017, hvilket svarer til 50,5 pct. af kommunernes samlede indtægter på 472 mia. kr., Resten af kommunernes indtægter kom fra bl.a. tilskud og udligning (92 mia. kr.), driftstilskud (65 mia. kr.), statsrefusion (27 mia. kr.) samt grundskyld (26 mia. kr.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/REGK31, Oftest uændret skatteprocent, Siden 2011 har kommunerne til sammen justeret skatteprocenten 85 gange, mens kommunerne har fastholdt skatten 699 gange fra 2011 til 2018. Når kommunerne ændrer skatten, er ændringen oftest på maksimalt 0,5 procentpoint. Fem gange siden 2011 har kommuner ændret mere end 0,5 procentpoint på skatteprocenten fra et år til et andet – to gange op og tre gange ned. Senest ændrede Billund skatten med -0,7 procentpoint fra 2017 til 2018., ”I den politiske diskussion de enkelte kommuner kan det fylde en del, når skatten bliver ændret, men i det store billede sker det langt oftere, at skatten forbliver uændret. Og faktisk er antallet af kommuner, der ændrer skatteprocenten ikke steget i nogle af årene siden 2013,” siger Per Svensson, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Fra 2017 til 2018 ændrede syv kommuner skattesats, idet tre hævede skatten og fire sænkede den. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kommunerne med høj eller lav skatteprocent er de samme i 2011 og 2018, Kommunerne med henholdsvis høj og lav skatteprocent i 2011 ligger fortsat i den høje og lave ende i 2018. Således var de seks kommuner – Rudersdal, Frederiksberg, Gentofte, Tårnby, Hørsholm og Vejle - med lavest skatteprocent i 2011 også blandt de seks med lavest kommunal skatteprocent i 2018., Også blandt kommuner med de højeste kommuneskatteprocenter var de seks med de højeste procenter de samme i 2011 og 2018. Langeland, Vesthimmerland, Lolland, Brønderslev, Svendborg og Ringsted var at finde i denne gruppe., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Furesø har flyttet sig mest på en liste over skatteprocenter, På en liste over kommunernes skatteprocenter i forhold til hinanden (se tabel nederst i denne artikel) ligger en del kommuner nogenlunde samme sted som i 2011. Men 14 kommuner har flyttet sig mere end 20 pladser på listen. Det største hop har Furesø Kommune taget med 61 pladser frem på listen, mens Frederikshavn er faldet 45 pladser tilbage på listen (se tabel nederst i denne artikel)., ”Når kommunerne kan flytte sig så meget på en rangeret liste med ændringer på op til 1,2 procentpoint, er det udtryk for, at en stor del af kommunernes skatteprocenter ligger inden for et interval på godt et procentpoint,” siger Per Svensson fra Danmarks Statistik., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/PSKAT, Kontakt: Per Svensson, afdelingsleder, 39 17 34 53, , psv@dst.dk, , Kommunale skatteprocenter 2011-2018, Kommune, 2011, 2018, Udvikling 2011-2018, Kommuner sorteret efter lavest skattepct. 2011, Kommuner sorteret efter lavest skattepct. 2018, Skattepct., pct.point, Rudersdal, 22,8, 22,5, -0,3, 1, 1, Frederiksberg, 23,1, 22,8, -0,3, 3, 2, Gentofte, 22,8, 22,8, 0, 1, 2, Tårnby, 23,5, 23,1, -0,4, 5, 4, Hørsholm, 23,5, 23,2, -0,3, 5, 5, Vejle, 23,4, 23,4, 0, 4, 6, Glostrup, 24,2, 23,6, -0,6, 12, 7, Gladsaxe, 24,1, 23,7, -0,4, 11, 8, Herlev, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, Lyngby-Taarbæk, 23,7, 23,7, 0, 7, 8, København, 23,8, 23,8, 0, 9, 11, Greve, 23,9, 23,9, 0, 10, 12, Billund, 25,2, 24, -1,2, 39, 13, Brøndby, 24,5, 24,3, -0,2, 15, 14, Allerød, 25,3, 24,3, -1, 46, 14, Aarhus, 24,4, 24,4, 0, 14, 16, Høje-Taastrup, 24,7, 24,6, -0,1, 20, 17, Solrød, 24,8, 24,6, -0,2, 23, 17, Gribskov, 24,5, 24,7, 0,2, 15, 19, Dragør, 24,8, 24,8, 0, 23, 20, Furesø, 26, 24,8, -1,2, 81, 20, Køge, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Fanø, 24,3, 24,9, 0,6, 13, 22, Herning, 24,9, 24,9, 0, 26, 22, Ishøj, 25, 25, 0, 29, 25, Kalundborg, 25,3, 25, -0,3, 46, 25, Næstved, 25, 25, 0, 29, 25, Stevns, 25, 25, 0, 29, 25, Kolding, 25, 25, 0, 29, 25, Ringkøbing-Skjern, 24,7, 25, 0,3, 20, 25, Vallensbæk, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Slagelse, 24,7, 25,1, 0,4, 20, 31, Varde, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Odder, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Ikast-Brande, 25,1, 25,1, 0, 33, 31, Lejre, 25,4, 25,2, -0,2, 52, 36, Roskilde, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vordingborg, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Vejen, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Horsens, 25,2, 25,2, 0, 39, 36, Lemvig, 24,8, 25,2, 0,4, 23, 36, Fredensborg, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Frederikssund, 25,9, 25,3, -0,6, 79, 42, Helsingør, 25,4, 25,3, -0,1, 52, 42, Holbæk, 25,1, 25,3, 0,2, 33, 42, Odense, 24,5, 25,3, 0,8, 15, 42, Tønder, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Holstebro, 25,3, 25,3, 0, 46, 42, Struer, 24,9, 25,3, 0,4, 26, 42, Hedensted, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Aalborg, 25,4, 25,4, 0, 52, 50, Ballerup, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Hvidovre, 25,6, 25,5, -0,1, 67, 52, Fredericia, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Silkeborg, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Skive, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Rebild, 25,1, 25,5, 0,4, 33, 52, Thisted, 25,5, 25,5, 0, 62, 52, Albertslund, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Hillerød, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Esbjerg, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Aabenraa, 25,4, 25,6, 0,2, 52, 59, Norddjurs, 24,6, 25,6, 1, 18, 59, Randers, 25,6, 25,6, 0, 67, 59, Rødovre, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Egedal, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Halsnæs, 25,4, 25,7, 0,3, 52, 65, Sønderborg, 25,2, 25,7, 0,5, 39, 65, Favrskov, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Skanderborg, 25,7, 25,7, 0, 71, 65, Viborg, 25,8, 25,7, -0,1, 76, 65, Jammerbugt, 25,3, 25,7, 0,4, 46, 65, Middelfart, 25,8, 25,8, 0, 76, 73, Morsø, 25,3, 25,8, 0,5, 46, 73, Syddjurs, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Hjørring, 25,4, 25,9, 0,5, 52, 75, Mariagerfjord, 25,7, 25,9, 0,2, 71, 75, Nordfyns, 26,1, 26, -0,1, 83, 78, Samsø, 26, 26, 0, 81, 78, Faxe, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Assens, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Faaborg-Midtfyn, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Ærø, 26,1, 26,1, 0, 83, 80, Bornholm, 25,9, 26,2, 0,3, 79, 84, Kerteminde, 26,1, 26,2, 0,1, 83, 84, Frederikshavn, 25,2, 26,2, 1, 39, 84, Guldborgsund, 25,8, 26,3, 0,5, 76, 87, Haderslev, 26,5, 26,3, -0,2, 91, 87, Sorø, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Nyborg, 26,4, 26,4, 0, 89, 89, Læsø, 25,6, 26,5, 0,9, 67, 91, Odsherred, 26,6, 26,6, 0, 92, 92, Ringsted, 26,7, 26,7, 0, 93, 93, Svendborg, 26,8, 26,8, 0, 95, 94, Brønderslev, 26,9, 26,9, 0, 96, 95, Lolland, 26,7, 27, 0,3, 93, 96, Vesthimmerlands, 27,2, 27, -0,2, 97, 96, Langeland, 27,8, 27,8, 0, 98, 98

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-10-11-halvdelen-af-kommunerne-har-den-samme-skatteprocent-som-i-2011

Bag tallene

De etablerede partier sender oftest mænd i kommunalbestyrelserne

Samtlige etablerede partier ved kommunalvalget i 2013 sendte flere mænd end kvinder i kommunalbestyrelserne. I regionerne er billedet mere broget., 2. november 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson, Alle de etablerede partier havde flere mænd end kvinder opstillet ved både kommunalvalget og regionsrådsvalget i 2013. Efter valget havde hvert af disse partier også flere mandlige end kvindelige kandidater i landets kommunalbestyrelser samlet set., For hver gang 10 mænd blev valgt for Liberal Alliance blev 3,2 kvinder valgt for samme parti til kommunalbestyrelserne. I landets kommuner er Liberal Alliance dermed det etablerede parti, der har færrest valgte kvinder i forhold til valgte mænd., Kommunalvalg 2013, Valgte mænd, Valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 68, 48, 7,1, Slesvigsk Parti, 6, 3, 5,0, B - Radikale Venstre, 42, 20, 4,8, A - Socialdemokratiet, 525, 248 , 4,7, Ø - Enhedslisten, 83, 36, 4,3, O - Dansk Folkeparti, 183, 72, 3,9, V - Venstre, 555, 212, 3,8, C - Konservative Folkeparti, 151, 54, 3,6, Ikke-reserverede bogstaver i alt, 79, 26, 3,3, I - Liberal Alliance, 25, 8, 3,2, Total, 1.717, 727, 4,2, Anderledes ser det ud for Socialistisk Folkeparti – eller SF. For hver gang 10 mænd blev valgt til landets kommunalbestyrelser i 2013 for SF, blev 7,1 kvinder valgt for SF. Dermed har SF den mest ligelige fordeling af mandlige og kvindelige kommunalpolitikere., TRE PARTIER HAR FLEST KVINDER I REGIONSRÅDENE, SF har til gengæld en mere skæv fordeling i landets fem regionsråd – samlet set. Også her er SF det parti, der har flest valgte kvinder i forhold til mænd efter valget i 2013: 23,3 kvinder blev valgt ind, for hver gang 10 mænd blev valgt ind for SF., Regionsrådsvalg 2013, Antal valgte mænd, Antal valgte kvinder, Antal valgte kvinder for hver 10 valgte mænd, F - Socialistisk Folkeparti, 3, 7, 23,3, Ø - Enhedslisten, 5, 10, 20,0, B - Radikale Venstre, 3, 5, 16,7, I - Liberal Alliance, 3, 2, 6,7, A - Socialdemokratiet, 41, 27, 6,6, O - Dansk Folkeparti, 14, 9, 6,4, C - Konservative Folkeparti, 10, 5, 5,0, V - Venstre, 45, 16, 3,6, Total, 124, 81, 6,5 , Enhedslisten fik dobbelt så mange kvinder som mænd til at repræsentere partiet i regionsrådene, mens Radikale Venstre fik 16,7 kvinder valgt ind i regionsrådene, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet i regionsrådene i 2013., I den modsatte ende finder man Venstre. For hver ti mænd, der blev valgt til regionsrådene for partiet i 2013 blev 3,6 kvinder valgt for partiet., I regionsrådene er Liberal Alliance det parti, der fik valgt den mest ligelige fordeling af mænd og kvinder i 2013, idet 6,7 kvinder blev valgt for partiet, for hver gang 10 mænd blev valgt for partiet., I 2013 udgjordes de etablerede partier ved kommunal- og regionsrådsvalget af SF, Slesvigsk Parti, Radikale Venstre, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Derudover er en gruppe af mindre partier og lister samlet i kategorien ”ikke-reserverede bogstaver i alt” i denne opgørelse., Denne artikel tager ikke højde for, hvorvidt kandidaterne ved kommunal- og regionsrådsvalget i 2013 var opstillet på , partiliste , eller , sideordnet , opstillet., Antal valgte i forhold til antal opstillede, Danmarks Statistik har tidligere beskrevet, hvor mange mænd og kvinder, der blev valgt i 2013 set i forhold til hvor mange mænd og kvinder, der var opstillet til kommunal- og regionsrådsvalget – uafhængigt af partierne., Artiklen viser, , at 26,0 procent af de opstillede kvindelige kandidater og 27,3 af de opstillede mandlige kandidater ved kommunalvalget blev valgt ind. Samtidig blev 15 procent af de mandlige opstillede kandidater og 24,2 procent af de kvindelige opstillede kandidater ved regionsrådsvalget valgt ind., Hvis du ønsker mere information om valgstatistikker, kan du , søge her, eller kontakte Henning Christiansen via mailen , hch@dst.dk, eller på telefon 39 17 33 05. ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-02-De-etablerede-partier-sender-oftest-maend-i-kommunalbestyrelserne

Bag tallene

Den største by i næsten alle kommuner vokser

I langt de fleste kommuner er den største by vokset mere end de øvrige byer i kommunen siden 2010. Samtidig udgør de ældre en mindre del af befolkningen i kommunernes største byer, end i resten af kommunen. , 1. november 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Befolkningen i ”den største by” i langt de fleste kommuner er vokset relativt mere end befolkningen i resten af kommunen i perioden 1. januar 2010 til 1. januar 2017, viser , Danmarks Statistiks byopgørelse, . , Kun i otte af landets 98 kommuner er andelen af indbyggere, der bor i den største by, faldet fra 2010 til 2017, mens det er steget i 79. I de sidste 11 kommuner bor mindst 99 pct. af borgerne i den største by, hvorfor andelen, der bor i den største by, betragtes som uændret., Andelen af indbyggerne, der bor i den største by, er både vokset i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er steget og i kommuner, hvor befolkningstallet generelt er faldet. Andelen af indbyggere i kommunens største by er vokset mest i Skanderborg (6,2 procentpoint), Viborg (3,6 procentpoint), Morsø (2,2 procentpoint), Hjørring (2,2 procentpoint) og Langeland (2,1 procentpoint) kommuner., I Morsø og Langeland er andelen, der bor i den største by, steget, selvom Nykøbing Mors og Rudkøbing er blevet mindre målt på antal indbyggere. Den relativt store stigning i Skanderborg Kommune skyldes blandt andet, at Stilling er vokset sammen med Skanderborg, ligesom stigningen i Viborg blandt andet skyldes, at Hald Ege og Viborg er vokset sammen. Det største fald i andelen af indbyggere bosiddende i den største by er sket i kommunerne Syddjurs (0,6 procentpoint), Ballerup (0,4 procentpoint) og Dragør (0,4 procentpoint) kommuner., Kilde: , Danmarks Statistik, Den største by bliver større, Målt på antallet af indbyggere er den største by også vokset i langt de fleste kommuner i perioden fra 1. januar 2010 til 1. januar 2017. Den største by er vokset mest i kommunerne omkring København og Århus, hvor befolkningsvæksten generelt har været højest, men også i kommuner med mellemstore byer som Viborg, Herning og Roskilde er indbyggertallet i den største by vokset med over 2.500 indbyggere. En del af stigningen i den største by i Viborg Kommune kan forklares med, at byen Hald Ege som nævnt er vokset sammen med og blevet en bydel i Viborg i løbet af perioden., Kun i 11 af de 98 kommuner er befolkningstallet i den største by blevet mindre., Kilde: , Danmarks Statistik, Fakta om byopgørelsen, Statistikken indeholder en opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Læs mere i , statistikdokumentationen, ., Inddelingen er dynamisk – afhængig af byggerier, flytninger mv. kan byer opstå, forsvinde eller smelte sammen, hvilken har betydning, hvis man sammenligner udviklingen over tid. Samtidig ligger nogle byer i flere kommuner. Det er kun den del af disse byer, der ligger i en given kommune, der tæller med i befolkningstallet i kommunens byer. Hørsholm (47.294 indbyggere pr. 1. januar 2017) er som den eneste by den største i flere kommuner – nemlig Fredensborg og Hørsholm kommuner. , Ældre bliver på landet, Generelt er andelen af befolkningen, som er fyldt 65 år, steget fra 16,3 pct. til 19,1 pct. fra 2010 til 2017. I kommunernes største byer er andelen i samme periode vokset fra 15,9 pct. til 17,7 pct., mens andelen i landdistrikterne, er steget fra 13,1 pct. til 17,9 pct. Dermed er andelen af ældre i kommunernes største byer vokset relativt mindre end i hele befolkningen, mens andelen i landdistrikterne er vokset væsentligt mere. Generelt er andelen af ældre dog størst i andre byer end kommunernes største og ikke i landdistrikterne., Kilde: , Danmarks Statistik, Danmarks Statistik har tidligere set på , andelen af befolkningen på folkepension i kommunerne, ., Kontakt, Fuldmægtig Henning Christiansen, 39 17 33 05, , hch@dst.dk,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-11-01-Den-stoerste-by-i-naesten-alle-kommuner-vokser

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation