Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1541 - 1550 af 1841

EU's nye told rammer lille del af dansk import

EU’s nye told, også kaldet straftold, rammer kun en lille del af den samlede vareimport fra USA. Whisky undtaget skotsk whisky samt spillekort er de toldbelagte varegrupper, hvor importen fra USA fylder relativt mest. , 12. juli 2018 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, EU’s nye told på varer fra USA ville med handelen i 2017 som eksempel have omfattet 1,2 pct. af den samlede vareimport fra USA på i alt 16,0 mia. kr., viser tal, som Danmarks Statistik har sammensat med udgangspunkt i , EU’s liste, over varer, der siden 22. juni 2018 har været belagt med den nye told., Danmark importerede i 2017 for 196 mio. kr. varer fra USA, som nu er belagt med den nye told. Danmarks import fra alle lande af de i alt 182 varekoder, som EU har belagt med ny told, var i alt 20,6 mia. kr. i 2017. Andelen af disse varer, der kom fra USA, var altså lige knap 1 pct. Der er dog forskel på, hvor meget varer fra USA udgør indenfor forskellige varegrupper., Import af spillekort, whisky og makeup-artikler mest påvirket, Spillekort (herunder børnespillekort) fra USA udgjorde med 28,7 mio. kr. i 2017 næsten en fjerdel (24,5 pct.) af den samlede import af spillekort fra alle lande. Dermed er spillekort den varegruppe, EU har lagt ny told på, hvor importen fra USA fyldte mest i 2017. , Efter spillekort følger whisky undtaget skotsk whisky, som den varegruppe belagt med ny told med de relativt største andele af importen fra USA i 2017. Her udgjorde importen fra USA 19,1 mio. kr., hvilket svarer til 15,4 pct. af den samlede import af disse varer. , Også sminke, manicure- og pedicurepræparater er omfattet af den nye told. Andelen af importen af disse varer, som kom fra USA, udgjorde 10,6 pct. af den samlede import fra alle lande og havde en værdi af 38,3 mio. kr., , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/kn8, og , www.statistikbanken.dk/SITC2R4Y, Ser man i stedet på værdien af importen af de varer, som EU nu har lagt ny told på, er billedet lidt anderledes. Diverse metalvarer belagt med ny told, som kom fra USA, fyldte kun en lille del af den samlede import af disse metalvarer, men var den største gruppe målt i kroner og ører. Således importerede Danmark diverse metalvarer i form af bl.a. beholdere, skruer, møtrikker og gaskomfurer mv., der nu er belagt med ny told, for 70,2 mio. kr. i 2017. Sminke og mani- og pedicurepræparater samt spillekort var med henholdsvis 38,3 mio. kr. og 28,7 mio. kr. de to næststørste varegrupper., Ikke al whisky er omfattet af den nye told, Danmarks import af whisky var i 2017 på 385,4 mio. kr., hvoraf de 19,6 mio. kr. kom fra USA. Her er tale om al whisky og ikke kun bourbon-whisky og anden ikke-skotsk whisky, der er blevet belagt med den nye told. Den højeste værdi af importeret whisky kom i 2017 fra Storbritannien - 162,8 mio. kr., mens der blev importeret for 203,0 mio. kr. fra andre lande. , Noget whisky – såvel som alle andre varer – kan dog godt komme fra USA og blive indfortoldet i et andet EU-land for herefter at blive sendt videre til Danmark. I det tilfælde vil der efter EU’s nye told, stadig komme told på disse varer, også selvom de ikke kommer direkte fra USA til Danmark. Ud fra Danmarks Statistiks nuværende kilder kan omfanget af dette ikke opgøres. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/KN8Y, Denne artikel er skrevet i samarbejde med fuldmægtig, Kirstine Sewohl, som kan kontaktes på 39 17 35 43 eller , ksw@dst.dk, ., , Læs mere, Danmarks Statistik har for nylig opgjort , vare- og tjenestebalancen overfor USA, for både Danmark og EU., Sådan har vi gjort, Opgørelsen i denne artikel omfatter de 182 KN8-varekoder, som EU har lagt ekstra told på fra USA. Varerne er samlet i de 16 SITC2-varegrupper, for at give overblik over, hvilke varer der rammes, da varerne ofte ligger spredt på flere varekoder. Navne på de 16 varegrupper i artiklen følger i nogen grad navngivningen af SITC2-varegrupperne, med undtagelse af de steder, hvor en mere præcis angivelse er mulig. , Opgørelsen i artiklen omfatter alene importen direkte fra USA. Nogle varer fra USA kommer til Danmark via et andet EU-land og bliver indfortoldet dér. Disse varer er også omfattet af den nye told, men varerne bliver registreret som import fra et andet EU-land i Danmarks Statistiks opgørelse. Ud fra de nuværende kilder er det ikke muligt at opgøre omfanget af varer, der afsendes fra USA og ender i Danmark, hvis de indfortoldes i et andet EU land undervejs.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-12-EU-told-rammer-lille-del-import

Bag tallene

Stadig flere amerikanere i Danmark (opdateret)

Både antallet af indvandrere og turister fra USA er højere nu end for ti år siden. Også antallet af ansatte i danske datterselskaber i USA ligger på et relativt højt niveau. , 28. marts 2017 kl. 11:00 - Opdateret 1. august 2019 kl. 14:00 , Af , Magnus Nørtoft, Denne artikel er 1. august 2019 opdateret med de nyeste tal. , 9.338 amerikanske indvandrere bor i Danmark , 1. januar 2019 boede 9.338 , amerikanske indvandrere i Danmark, . 1.167 af dem havde desuden dansk statsborgerskab. Antallet af amerikanske indvandrere er siden 2009 steget fra 6.617 til 9.338, dog er der et lille fald fra 2018 til 2019., Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/FOLK2, Ud over de 9.338 indvandrere var der yderligere 729 efterkommere fra USA i Danmark i 2019, så der boede i alt 10.067 , amerikanske indvandrere og efterkommere , i Danmark 1. januar i år., Af de 9.338 indvandrere med oprindelse i USA, der bor i Danmark, havde 2.616 ret til at være i Danmark, fordi de er studerede, 2.365 personer havde arbejdstilladelse, og 1.634 personer var blevet familiesammenført., Amerikanske turister besøger i stigende grad Danmark, Siden 2009 er , antallet af amerikanske overnatninger , på bl.a. danske hoteller, campingpladser og feriecentre mere end fordoblet fra 360.200 overnatninger i 2009 til 786.900 i 2018., Amerikanerne besøger især Region Hovedstaden, hvor 88 pct. af overnatningerne i 2018 fandt sted. Det er også her, stigningen i overnatninger har været størst – fra 320.600 overnatninger i 2009 til 696.300 i 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/TURIST, Over 70.000 ansat i danske datterselskaber i USA, Antallet af personer, der er beskæftiget af , danske virksomheders datterselskaber i USA, , , faldt i 2017 for første gang siden 2010. I 2017, hvor de nyeste tal er fra, var antallet 74.100, hvilket er 600 færre end året før. Det er dog samtidig langt flere end de 57.900 personer i USA, der i 2010 var beskæftiget i en dansk virksomheds datterselskab. Før 2010 lå antallet af beskæftigede over 90.000 personer og var i 2009 oppe på 98.800. Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken., Antallet af danske virksomheders datterselskaber i USA var 745 i 2017 – det næsthøjeste de seneste ti år. I 2016 var antallet af virksomheder højest i perioden med 763., Du kan læse mere om amerikanske datterselskaber i Danmark og USA’s betydning for arbejdspladser i Danmark i analysen, , Stor samhandel mellem Danmark og USA, ., Anm: Det betydelige fald i 2010 skyldes hovedsageligt omstrukturering af en række datterselskabers ejerforhold, så de ikke længere indgik i statistikken. Kilde: Danmarks Statistik, , www.statistikbanken.dk/OFATS4, . , Eksporten til USA udgjorde 136 mia. kr. i 2018, Danmark eksporterede , varer, og , tjenester, til USA til en værdi af 135,6 mia. kr. i 2018, mens importen udgjorde 69,5 mia. kr. Til sammenligning var den , samlede danske eksport, 1.212 mia. kr. i 2018, mens importen var på 1.102 mia. kr. Eksporten og importen til og fra USA udgjorde dermed henholdsvis 11 pct. og 6 pct. af den samlede eksport og import., Den største eksportvare til USA var i 2018 kemikalier og kemiske produkter, som med 29,8 mia. kr. udgjorde 22,0 pct. af den samlede eksport til USA. Derudover bidrog varer købt eller solgt i udlandet i forbindelse med forarbejdning i udlandet med 33,3 mia. kr. Den største post på tjenesteeksporten var søtransport og særligt transport af gods, som udgjorde 17,3 pct. af den samlede eksport til landet eller 23,5 mia. kr., Søtransport fyldte også meget i importen. Med en værdi på 19,0 mia. kr. udgjorde søtransporten 27,4 pct. af importen. Men hvor Danmarks tjenesteeksport af søtransport næsten udelukkende bestod af godstransport, var importen præget af hjælpetjenester. Hjælpetjenester til søtransport indeholder bl.a. havnetjenester, ompakning af varer, logistik og udgifter til fx passage af kanaler., Tabel 1 Handlen med udvalgte varer og tjenester mellem Danmark og USA i 2018, , Import fra USA, Eksport til USA, , Mia. kr., Pct., Mia. kr., Pct., Betalingsbalancens varer og tjenester i alt, 69,5, 100,0, 135,6, 100,0, Varer i alt, 22,6, 32,5, 91,0, 67,2, Varer i alt som krydser grænsen , 19,0, 27,3, 56,5, 41,7, , Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 1,6, 2,3, 3,0, 2,2, , Råstoffer, ikke spiselige, undt. brændsel, 1,2, 1,7, 0,4, 0,3, , Kemikalier og kemiske produkter, 2,8, 4,1, 29,8, 22,0, , Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 1,0, 1,4, 2,0, 1,5, , Maskiner, undt. transportmidler, 3,6, 5,2, 12,3, 9,1, , Transportmidler, 1,0, 1,5, 1,0, 0,7, , Færdigvarer og andre varer, 3,6, 5,2, 6,2, 4,6, , Mineral, brændsels- og smørestoffer o.l., 3,5, 5,0, 1,6, 1,2, , Skibe, fly mv., 0,7, 1,1, 0,0, 0,0, , Aktiviteter i udlandet og korrektioner1, 3,6, 5,2, 34,5, 25,4, , Bunkring og proviantering, 2,7, .., .., .., , Varer købt eller solgt i udlandet i forb. med forarbejdning i udlandet, 3,3, .., 33,3, .. , , Andre korrektioner, -2,4, .., -7,2, .., , Merchanting, .., .., 8,3, .., , - Merchanting, salg af merchantingvarer i udlandet, .., .., 25,4, .., , - Merchanting, købspris for salg af merchantingvarer i udlandet (negativ eksport), .., .., -17,1, .., , , Tjenester i alt, 46,9, 67,5, 44,5, 32,8, , Forarbejdningstjenester mv., 2,0, 2,9, 0,5, 0,4, , Søtransport, 19,0, 27,3, 23,5, 17,3, , - Person, .., .., 0,0, 0,0, , - Gods, 2,9, 4,2, 23,2, 17,1, , - Hjælpevirksomhed, 16,1, 23,1, 0,3, 0,2, , Lufttransport, 1,2, 1,7, 2,0, 1,5, , Øvrig transport, 0,5, 0,7, 0,6, 0,4, , Rejser, 4,7, 6,8, 3,0, 2,2, , Bygge- og anlægstjenester, 1,6, 2,3, .., .., , Forsikrings- og finansielle tjenester, 0,6, 0,8, 0,3, 0,2, , Royalties og licenser, 1,4, 2,0, 3,8, 2,8, , Telekom.- og computertjenester mv., 4,0, 5,8, 3,3, 2,4, , Andre forretningstjenester, 11,3, 16,3, 6,0, 4,4, , Øvrige tjenester, 0,5, 0,8, .., .., , Anm: Denne tabel er baseret på samlede udenrigshandel med varer, samt betalingsbalancen. , 1, Der er forskelle mellem varebegrebet anvendt i udenrigshandel med varer og betalingsbalancen. Forskellene er begrundet i, at de to statistikopgørelser er baseret på forskellige internationale retningslinjer. Se , www.dst.dk/bopdok, for dokumentation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/UHV3, , , www.statistikbanken.dk/UHTX, og særkørsel., Kontakt:, Indvandrere: , Dorthe Larsen, afdelingsleder, 39 17 33 07, , dla@dst.dk, Turister:, Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, Datterselskaber:, Niels Jon Mortensen, specialkonsulent, 39 17 31 07, , jmo@dst.dk, Samhandel:, Mads Møller Liedig, afdelingsleder, 39 17 34 78, , mml@dst.dk, , ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-03-28-Forholdet-mellem-Danmark-og-USA-i-tal

Bag tallene

Danmark modtager færre ansøgninger om asyl end EU i gennemsnit

Danmark ligger noget under gennemsnittet i EU, når man måler antallet af asylansøgere mod landets indbyggertal. I 1. kvartal 2018 indtog Danmark en 16. plads på listen over EU-lande, der modtager flest anmodninger fra asylansøgere per 100.000 indbyggere., 29. juni 2018 kl. 15:08 , Af , Theis Stenholt Engmann, I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl. Det svarer til 13,4 asylansøgere per 100.000 indbygger i Danmark og er noget under EU-gennemsnittet, som var 28,3 asylansøgere per indbygger i samme periode. , De asylansøgere, som kom til Danmark i 1. kvartal 2018, kom primært fra Eritrea og Syrien, som hhv. stod for 17,6 pct. og 16,5 pct. af asylanmodninger i 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Syrien og Eritrea topper også listen over de lande, som Danmark samlet set har modtaget flest asylansøgninger fra 2014 til om med 1. kvartal 2018. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Figuren dækker til og med 1. kvartal 2018., Fald i antallet af asylansøgere, Antallet af asylansøgere , har været faldende , siden 4. kvartal 2015, og ligger i 1. kvartal 2018 under niveauet for 2014. , Danmark oplevede en markant stigning i antallet af asylansøgere i 2015, da den såkaldte flygtningekrise tog fart i Europa. Her ankom over en million asylansøgere og migranter til Europa på et år (, kilde: Europa-Parlamentet, ). , , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, . Anm.: Bruttoansøgertallet dækker over alle personer, der ansøger om asyl i Danmark, og siger altså ikke noget om, hvor mange der får behandlet deres asylsag i Danmark. , Det højeste antal asylansøgere så vi i Danmark i 4. kvartal 2015, hvor 11.539 asylansøgere blev registreret, langt hovedparten af dem kom fra Syrien. Derefter har vi set en faldende tendens i anmodninger om asyl. , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN5KA, 394 kunne søge asyl i 1. kvartal 2018, Det er dog ikke alle, som ønsker at søge om at få asyl i Danmark, der bliver anerkendt som flygtning, og dermed rent faktisk kan søge asyl. , En asylansøger kan blive anerkendt som flygtning og dermed få flygtningestatus. En asylansøger kan også få asyl på ”andet grundlag,” som dækker over en lang række forhold. Andet grundlag dækker bl.a. over humanitære hensyn, og at ansøgeren er en ”uledsaget mindreårig.” , I denne opgørelse er alle opholdstilladelser, som har med asyl at gøre, slået sammen i kategorien ”opholdstilladelser.” , I 1. kvartal 2018 modtog Danmark 806 ansøgninger om asyl, og 394 blev i kvartalet anerkendt som flygtning enten flygtningestatus eller ”andet grundlag.”, , Kilde: Danmarks Statistik, , Statistikbanken.dk/VAN77, . Anm. Der vil ofte være tidsforskydelse mellem en ansøgning om asyl og en afgørelse af sagen. Derfor kan man ikke sammenligne kvartalets antal asylansøgere med antal opholdstilladelser, da sagsbehandling løber på tværs af kvartaler. , Artiklen er skrevet i samarbejde med afdelingsleder, Dorthe Larsen, , dla@dst.dk, . tlf. 39 17 33 07,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-06-29-danmark-modtager-faerre-ansoegninger-om-asyl-end-eu-i-gennemsnit

Bag tallene

Flest holder ferie i slutningen af juli

Uge 29 og 30 er de mest populære ferieuger. I disse to uger i slutningen af juli gik 4 ud af 10 beskæftigede på ferie sidste år. Hvis vi bliver herhjemme i sommerferien, tager vi stigende grad på hotel og i vigende grad på campingplads., 9. juli 2018 kl. 10:30 - Opdateret 5. juli 2019 kl. 13:56 , Af , Magnus Nørtoft, 5. juli 2019: Denne artikel er opdateret med tal for 2018., , Sommerferien er over os, men først i slutningen af juli topper antallet af ferierende. Af i alt 2,9 mio. beskæftigede holdt ca. 4 ud af 10 ferie i uge 29 og 30 sidste år, som dermed var de mest populære ferieuger i 2018, viser Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, . Andelene var de samme i 2017., I både 2017 og 2018 holdt lidt flere kvinder end mænd ferie i de mest populære ferieuger. Andelen af kvinder, der er fraværende fra arbejde på grund af ferie i uge 29-30 i 2018, var 3 procentpoint højere end andelen af mænd på ferie i ugerne, De næstmest populære uger var uge 28 og 31, som også ligger i skolernes sommerferie. Her holdt omkring 3 ud af 10 ferie. , Feriemønsteret i denne opgørelse ligner mønsteret i , tidligere opgørelser, , og de fleste holder dermed fortsat ferie i skolesommerferien. Dette mønster går igen i antallet af danskernes ferieovernatninger., Arbejdskraftsundersøgelsen og ferie, Danmarks Statistiks , arbejdskraftsundersøgelse, registrerer bl.a., hvis en beskæftiget person er fraværende på grund af ferie og kan dermed give et svar på, hvilke ferieuger, som er mest populære blandt beskæftigede danskere. På grund af den statistiske usikkerhed kan statistikken dog kun belyse feriefraværet i de mest populære ferieuger., Flest ferieovernatninger i juli, Juli er den sommermåned med flest danske overnatninger i ferielandet. I alt overnattede danskerne 5,5 mio. nætter på campingpladser, hoteller, feriecentre og i feriehuse i 2018. Det er langt flere end de 2,5 mio. og 3,1 mio. overnatninger i juni og august måned., Særligt for campingpladser, feriecentre og feriehuse er juli mere populær end de to andre sommermåneder, mens antallet af overnatninger i de tre sommermåneder er mere jævnt fordelt for hoteller., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/turist, Anm.: Danmark Statistik har også månedsstatistik på overnatninger på vandrerhjem og i lystbådehavne, hvor der i alt var mellem 163.000 og 405.000 danske overnatninger i hver af sommermånederne i 2018. Antallet af overnatninger var klart højest i lystbådehavnene i juli, mens udsvingene var mindre for overnatninger på vandrehjem., Flere overnatter på hotel og i feriehuse og færre camperer, Antallet af danske overnatninger i juni-august på danske feriesteder var i 2018 på det højeste niveau i statistikkens historie, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det skyldes primært en stigning på hoteller og feriecentre samt feriehuse. I 1992 var der 1,7 mio. danske hotel- og feriecenterovernatninger i juni-august, mens tallet i 2018 var 3,6 mio. For feriehuse går månedsstatistikken tilbage til 2004. Fra 2004 til 2018 er antallet af danske overnatninger i udlejede feriehuse steget fra 1,5 mio. til 2,3 mio. overnatninger i 2018., På campingpladser var antallet af overnatninger med 5,1 mio. i juni-august 2018 på niveau med 2017, som var året med færrest danske sommerovernatninger på campingpladser i 25 år. Antallet af overnatninger er dog både gået op og ned i perioden og steg fra 2017 til 2018. Trods det relativt lave niveau i 2018 bliver campingpladser stadig benyttet langt oftere end både hoteller og udlejede feriehuse, når danskerne er på sommerferie herhjemme., Kilde: Danmarks Statistik, , https://www.statistikbanken.dk/Turist, Anm.: Danske overnatninger på vandrehjem i sommermånederne har de seneste ti år svinget mellem 261.000 og 319.000. For lystbådehavnene har overnatningstallet i samme periode svinget mellem 388.000 og 481.000. , Antallet af overnatninger kan også opdeles på regioner eller landsdele:, https://www.statistikbanken.dk/hotel3, https://www.statistikbanken.dk/ferieh6, https://www.statistikbanken.dk/camp1, Danmarks Statistik har også tabeller med overnatninger i , lystbådehavne, og på , vandrehjem, ., Spørgsmål om arbejdskraftsundersøgelsen kan stilles til Tine Cordes, fuldmægtig, 39 17 34 07, , tco@dst.dk, ., Spørgsmål om overnatninger kan stilles til Else-Marie Rasmussen, fuldmægtig, 39 17 33 62, , emr@dst.dk, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2018-07-09-flest-holder-ferie-i-slutningen-af-juli

Bag tallene

2021 sætter rekord for booking af feriehuse i julemåneden

Der er lagt op til mange jule- og nytårsfester i feriehusene i år, hvor der sættes rekord i antal bookinger for december måned. Det er især tyske gæster, der har planlagt juleferien i danske feriehuse., 8. december 2021 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Mens kalenderlysene tæller ned til d. 24. december, er kalenderne så fulde i de danske feriehuse, at det sætter ny rekord i antal bookinger for december nogensinde. 22.669 husuger er der booket i alt, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2016, hvor antallet lød på 11.818. Det tal er steget hvert år siden, og det er især tyskerne, der fyrer op i pejsen i feriehusene over juleferien., ”Der er tradition for, at mange tyskere holder deres juleferie i danske feriehuse, men i år har rekordmange altså udsigt til at indtage julemiddagen og hoppe ind i det nye år i et dansk feriehus. Det skyldes nok, at feriehusene giver mulighed for ferie i en privat sfære med god afstand til andre, hvilket er eftertragtet i disse COVID-19-tider,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Hvor danskere står for 4.593 bookede husuger i december, har de tyske gæster booket 17.276 husuger., Bookede husuger i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: , FERIEH2, Tyskerne fejrer nytår i Danmark, Dykker man ned i de enkelte dage i december, er der en tydelig forskel på feriemønstret for de danske og tyske gæster i dagene omkring jul og nytår. Antallet af overnatninger ligger stabilt for begge nationaliteter de første uger af december, og vi ser en markant stigning i dagene lige inden jul, men så stopper ligheden i opholdene herefter., ”De danske gæster topper lillejuleaften og juleaften med lige over 2.000 huse booket begge dage. Men mens mange danskere pakker julegaverne sammen og begynder at rykke hjem igen allerede 1. juledag, bliver de tyske turister ved med at komme hertil for at hoppe ind i det nye år på dansk grund,” siger Paul Lubson., ”Faktisk topper tyskernes bookinger for december nytårsaften. I hele 12.474 danske feriehuse kan tyske gæster se frem til at byde det nye år velkomment,” tilføjer han., Antal huse booket i december (ved udgangen af oktober), , Kilde: Særkørsel , Om tallene:, Husuger er opgjort i hele uger fra lørdag til lørdag og opdeles ikke i individuelle bookinger. , Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november. , Har du spørgsmål til tallene i artiklen, er du velkommen til at kontakte Paul Lubson på 30 55 67 48 eller , pal@dst.dk, .,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2021-12-08-feriehuse-i-juleferien

Bag tallene

Inflationen for 40 år siden og i dag

Inflationen var i oktober 10,1 pct., hvilket er det højeste niveau siden oktober 1982. Der er dog forskelle i prisstigningerne fordelt på varer og tjenester, når der sammenlignes mellem situationen i dag og for 40 år siden. , 6. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, Når der skrues op for varmen for tiden, er det formentlig ikke uden bekymring for den næste regning, der kommer i de fleste hjem. Inflationen har nået 10,1 pct. i oktober i år, og det er især varer som energi til varme og elektricitet, der bærer prisstigningerne., For 40 år siden, i oktober måned 1982, befandt befolkningen sig ligeledes i en hverdag, der var noget dyrere end året før. Her lød årsstigningen i forbrugerpriserne på 10,5 pct. sammenlignet med samme måned året forinden. Dengang var det en bredere blanding af varer og tjenester end i dag, der bar prisstigningerne., ”I år er inflationen særligt båret af varer. Priserne på den del af forbruget, der består af varer, er steget med 16 pct. siden oktober 2021, mens priserne på tjenester er steget 3,8 pct. I oktober 1982 var inflationen mere ligeligt fordelt mellem varer og tjenester, som dengang havde årsstigninger på henholdsvis 10,3 pct. og 12 pct.,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik., Forbrugerprisindekset, Forbrugerprisindekset viser prisudviklingen for de varer og tjenester, der indgår i de private husholdningers forbrug i Danmark. Indekset dækker ikke danske husholdningers forbrug i udlandet. Fra måned til måned viser indekset ændringen i omkostningerne ved at købe en fast varekurv, sammensat som en gennemsnitlig husholdnings forbrug af varer og tjenester året før. , Forbrugerprisindekset opgøres på baggrund af 23.000 priser, der indsamles fra 1.600 butikker, virksomheder og institutioner. Langt de fleste priser indsamles månedligt. , Læs mere , om inflation på emnesiden, ., Prisstigninger for varer og tjenester, oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1, og , www.statistikbanken.dk/PRIS111, Transport og fedtstof, Øverst på listen af årsager til den høje inflation i 1982 finder vi prisen på offentlig transport. Her steg billetten til både bussen, toget og færgen med 23,5 pct. fra oktober 1981 til oktober 1982. Prisstigningerne ramte bredere dengang, så derfor er stigninger på de enkelte vare- og tjenestegrupper noget lavere end nogle af dem, vi ser i år., Fx så vi prisen for fast brændsel, som fx brænde og træpiller, stige 147,6 pct. i oktober 2022 i forhold til samme måned året før. Det er den vare i statistikken, der havde den højeste årsstigning. Også natur- og bygas samt spiseolier ramte en trecifret årsstigning med henholdsvis 138,5 pct. og 102 pct. i oktober. Herefter følger elektricitet. Længere nede på listen finder vi en række madvarer såsom margarine, mejeriprodukter, pastaprodukter og fjerkræ., Mens det i år er mange fedtholdige produkter, der er steget i pris, var det i 1982 i højere grad de sukkerige madvarer, der steg i pris. Højt på listen fandt vi dengang både sukker, chokolade, vin og spiritus. Smør dukker også op, omend med en noget mindre stigning, end vi oplever i år. Mens forbrugere i oktober i år skulle bruge 34,7 pct. mere i forhold til sidste år for at smøre brødet, slap man i 1982 med 14,9 pct. mere., ”Det er nogle lidt andre ting, der fyldte i forbrugerprisindekset i 1982 end i dag. Fx havde bøger og porto nogle af de højeste prisstigninger i 1982. Bøger er faktisk en af de ting, der er faldet i pris i år, og der er nok ikke mange, der bekymrer sig om, hvad det koster at sende et brev i dag, hvor mange sender deres beskeder online. Til gengæld er strømmen til at oplade computeren og mobilen blevet dyrere i år,” siger Christian Lindeskov., Benzin og olie lå også højt på listen i 1982 med en årsstigning på 19,7 pct. Tankede man bilen i oktober i år, ville man opleve en 18,8 pct. stigning i forhold til oktober 2021, hvilket med de høje prisstigninger for mange varer ikke placerer benzin særligt højt på listen. Til gengæld er diesel steget 37,6 pct. , Top 5 vare- og tjenestegrupper, der steg mest i pris i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1, og , www.statistikbanken.dk/PRIS111, , Mens bl.a. fjerkræ ligger højt på listen over varer, der er steget i år, var det en af de varer der faldt i pris i 1982. Modsat var bøger det, der steg næstmest i 1982, mens e-bøger og skønlitteratur er de varer, der er faldet mest i pris i år., Top 5 vare- og tjenestegrupper, der havde den laveste prisstigning i hhv. oktober 1982 og oktober 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS1, og , www.statistikbanken.dk/PRIS111

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-06-inflation-40-aar

Bag tallene

Kan statistik give bedre liv?

FN markerer dagen i dag som Verdens Statistik Dag. I Danmark har vi mange grunde til at være glade for vores statistikproduktion, men fremadrettet er der behov for at tænke visionært. , 20. oktober 2015 kl. 9:00 , Af , Carsten Zangenberg, Under parolen ”Better Data – Better Lives” markerer tusindvis af statistikere over hele verden i dag , World Statistics Day, . Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, vælger en mærkedag for deres mærkesag – nemlig god officiel statistik. Men kan statistik virkelig give bedre liv?, Det korte svar er ”ja”. Statistikken giver os mulighed for at identificere og beskrive problemstillinger og udviklinger i samfundet, så vi kan målrette indsatser og ressourcer mod områder, hvor vi har ambitioner om at gøre det bedre. , World Statistics Day, Det er anden gang, at verdens statistikere, koordineret af FN, markerer god officiel statistik gennem World Statistics Day. Sidst var i 2010, hvor temaet var service, professionalisme og integritet. I dag er temaet ”bedre data - bedre liv”. , Se mere om World Statistics Day på , https://worldstatisticsday.org, Statistikken bruges også i høj grad til planlægning af vores velfærdsydelser, fx når antallet og beliggenheden af børnehaver, skoler og plejecentre skal besluttes. I det større samfundsøkonomiske perspektiv gør statistikkerne en vigtig forskel, når embedsmænd og politikere diskuterer reforminitiativer i forhold til fx øget beskæftigelse eller behov for finanspolitiske stramninger., I mange af verdens lande, især de fattigste, er oplysninger om fx befolkningens størrelse og sammensætning, udvikling på arbejdsmarkedet, indenfor virksomheder eller i den national økonomi kun sparsomt tilgængelige, og det giver udfordringer, når vigtige beslutninger skal træffes. , Også i forhold til en stor del af de lande, vi ofte sammenligner os med, er Danmark relativt langt i ”statistikevolutionen”. Det hænger i høj grad sammen med vores generelle velstand, tidligt udviklede demokratiske styre og tradition for folkelig oplysning. , Visionære politikere i 60'erne, Men afgørende er det også, at vi i Danmark har haft nogle visionære lovgivere, der helt tilbage i midten af 60’erne skabte fundamentet for den statistikproduktion, der også er blevet vores varemærke – og som bedst kan betegnes som ”klogt genbrug af data”. Den grundlæggende tanke er at udnytte eksisterende data, der allerede findes i offentlige datasamlinger som fx Folkeregisteret (CPR), Virksomhedsregisteret (CVR) og Boligregisteret (BBR), som grundlag for statistikken., Realiteten i langt de fleste lande i verden er, at folketællinger er kæmpe projekter, der koster enorme ressourcer, mens vi i Danmark – lidt karikeret opstillet – bare trykker på en knap for at få det seneste folketal. Stadig flere lande skæver af samme grund til vores brug af administrative data i statistikproduktionen., Muligheden for at knytte øvrige oplysninger, der registreres i samfundet, op mod statistikregistrene giver desuden nogle helt unikke forudsætninger for forskning, fordi det eksempelvis bliver muligt at følge specifikke gruppers livsforløb. , Vi skal holde fast i visionerne, Men fordelene ved det danske system må ikke blive en sovepude, så virkeligheden overhaler os. Behovet for ny viden – og mere differentieret viden – stiger konstant. Som en moderne vidensgenerator må en institution som Danmarks Statistik følge med – både i forhold til brugernes behov og efterspørgsel og i forhold til den teknologiske udvikling. , Hvis vi skal være ligeså visionære i dag, som lovgiverne var i 1960’erne, skal vi tænke andre typer af data med ind i statistikproduktionen. Teknologien har gennem de seneste 10-15 år medført en eksplosivt stigende mængde af data på rigtig mange områder, og der hersker ingen tvivl om, at flere af disse nye datatyper, som også betegnes som Big Data, kunne berige eksisterende statistikker på mange måder. , Fx kan stregkodedata anvendes til at følge inflationen, hvilket allerede er på tegnebrættet i Danmarks Statistik. I kombination med oplysninger fra betalingskort ville man desuden kunne indhente ny viden om fx befolkningens forbrug fordelt på alder, indkomstgrupper og meget andet. GPS-data kunne anvendes til oplysninger om fx transportmønstre eller turisme og på den måde danne grundlag for vigtig viden, når vejnettet udbygges osv. , Fremadrettet ligger der en spændende udfordring i at sikre et ligeså effektivt genbrug af disse datatyper, som det vi har etableret gennem de administrative registre. Det kræver visioner – både fra statistikere og lovgivere. , Denne artikel er også bragt i Børsen 20. oktober.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2015-10-20-Verdensstatistikdag

Bag tallene

Kommuner og regioner står for trefjerdedele af det offentlige forbrug (Rettet 7. juni 2018)

Kommunerne står for halvdelen af det offentlige forbrug og beskæftiger seks ud af ti offentligt ansatte. Regionerne og staten står hver for omtrent en fjerdedel af det offentlige forbrug. , 16. oktober 2017 kl. 7:30 - Opdateret 5. juni 2018 kl. 10:55 , Af , Magnus Nørtoft, 7. juni 2018: Søjlerne i figuren, som giver andelen af udgifterne var siden opdateringen 5. juni forkerte. De er nu rettet. Tallene i teksten har hele tiden været korrekte. , Siden strukturreformen i 2007 har kommunerne stået for ca. 50 pct., regionerne for ca. 24 pct. og staten for omkring 26 pct. af , det offentlige forbrug, . Sociale kasser og fonde har udgjort en lille del af det offentlige forbrug, ca. 1 pct. , I 2017 brugte kommunerne i alt 265 mia. kr. på bl.a. folkeskoler, dagtilbud samt ældre og handicappede, mens regionerne brugte 127 mia. kr. på især sundhedssektoren. Staten brugte 142 mia. kr. på bl.a. videregående uddannelser, politi og forsvar, mens sociale kasser og fonde, som bl.a. er a-kasserne, brugte 3 mia. kr. , Offentlig forvaltning og service, Sektoren for offentlig forvaltning og service består af staten, kommunerne, regionerne samt sociale kasser og fonde. Den er karakteriseret ved at producere ikke-markedsmæssige tjenester, der hovedsageligt finansieres via skatter, og stilles helt eller delvist gratis til rådighed for husholdninger og virksomheder (fx daginstitutioner, uddannelse og sygehuse). Offentlige virksomheder er ikke en del af offentlig forvaltning og service., Se mere på emnesiden for Offentlige finanser, bl.a. , grafik af den offentlige sektor, under overskriften ”introduktion”., offentligt forbrug (Forbrugsudgifter), Det offentliges forbrugsudgifter udgøres af værdien af de varer og tjenesteydelser, som den offentlige sektor stiller gratis til rådighed for borgerne. Forbrugsudgifterne svarer hovedsageligt til aflønning af ansatte, køb af varer og tjenester, afskrivninger samt sociale ydelser i naturalier - og fratrukket salg af varer og tjenester. Forbruget indeholder ikke udgifter til overførsler (fx pensioner, kontanthjælp og erhvervsstøtte) og kapitaludgifter (fx anlægsudgifter)., Kilde: Danmarks Statistik , Beskæftigede i det offentlige, Også når det kommer til ansatte omregnet til , fuldtidsbeskæftigede, ,, er kommunerne den største sektor i det offentlige. I 2017 var 58 pct. af de beskæftigede i offentlig forvaltning og service ansat i kommunerne. 24 pct. arbejdede i staten, mens 17 pct. var beskæftiget i regionerne. , Samlet var 75 pct. af de fuldtidsbeskæftigede i offentlig forvaltning og service altså ansat i kommunerne eller regionerne. Det svarer nogenlunde til andelen af udgifterne, selvom kommunerne havde en større andel fuldtidsbeskæftigede i forhold til udgifter, mens regionerne havde en højere andel af forbruget end fuldtidsbeskæftigede., Forskellen skyldes bl.a., at gennemsnitslønnen i regionerne er højere end i kommunerne samtidig med, at regionerne bruger en større andel af deres penge til materialer og udstyr som fx medicin., Forholdet mellem antallet af fuldtidsbeskæftigede mellem kommuner, stat og regioner har ligesom udgiftsfordelingen ligget nogenlunde konstant siden strukturreformen, omend kommunernes andel er faldet fra 61 pct. i 2008 og regionernes er steget fra 16 pct. på samme tidspunkt., Læs mere om udviklingen i offentligt ansatte i , denne analyse, . , Spørgsmål til tallene rettes til:, Afsnittet om offentligt forbrug: Martin Rasmussen, 39 17 35 29, , mra@dst.dk, Afsnittet om offentlig beskæftigelse: Thomas Thorsen: 39 17 30 48, , tst@dst.dk, ,

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-13-kommuner-og-regioner-staar-for-trefjerdedele-af-det-offentlige-forbrug

Bag tallene

Flere kvinder i Folketinget

Kvinder udgør nu 43 pct. af folketingsmedlemmerne og 35 pct. af den nuværende regering. I erhvervslivets bestyrelser og på direktørposterne er andelene lavere. , 8. marts 2023 kl. 7:30 - Opdateret 19. april 2023 kl. 14:00 , Af , Karina Schultz, Der er desværre opdaget en fejl. Tallet er rettet og markeret med rødt. , Hvordan står det til med ligestillingen mellem kønnene blandt landets beslutningstagere? I artiklen præsenteres nogle udvalgte nøgletal inden for demokrati og ledelse i Danmark., Historisk set har stolene i folketingssalen overvejende været optaget af mænd, men efter folketingsvalget den 1. november 2022 havde 76 kvinder vundet en plads i Folketinget, hvilket med 43,4 pct. er den højeste andel nogensinde. Det er en stigning på omkring 14 procentpoint siden folketingsvalget i 1987, hvor kvinder udgjorde 29,7 pct. af de folkevalgte. , ”I 2022 fik vi den højeste andel kvinder, der nogensinde har været i Folketinget. Vi kan også se samme tendens hos opstillede til Folketinget, hvor 38,4 pct. af de opstillede var kvinder, hvilket er den højeste andel, der har været,” siger Annemette Lindhardt Olsen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik. , Til sammenligning var 31,0 pct. af dem, som stillede op til Folketinget i 1987 kvinder, og kvindernes andel af opstillede kandidater svingede mellem 27,6 pct. og 33,2 pct. fra 1987 frem til valget i 2015. , Anm.: Danmarks Statistik beregner andelen uden de fire nordatlantiske mandater., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ligedi0, Den laveste andel af folkevalgte kvinder i Folketinget siden 1918 var ved valget i 1943, hvor kvinder blot udgjorde 1,4 pct. af Folketinget. , I kommunalbestyrelser udgjorde kvinder 35,9 pct. ved det seneste kommunalvalg i 2021 mod 31,8 pct. i 2009, hvilket er en stigning på 4,1 procentpoint. I regionsrådene har der været en større stigning fra 2009 til 2021. Her udgør kvinder halvdelen af de folkevalgte med 50,2 pct. ved valget i 2021 mod 35,1 pct. i 2009, og det svarer til en stigning på 15,1 procentpoint. , Fra nul til op mod 50 pct. kvindelige ministre på 100 år, Fra 1915, hvor kvinder blev valgbare til Folketinget og frem til Hans Hedtofts første regering i 1947, var der med én undtagelse i Thorvald Staunings første regering i 1924 kun regeringer bestående af mænd. I 1947 var andelen 4,5 pct., og andelen af kvinder i regering nåede for første gang over 20 pct. – 22,2 pct. – i Poul Schlüters tredje regering i 1988. I Poul Nyrup Rasmussens første regering i 1993 var der for første gang mere end en tredjedel kvinder i regeringen – 37 pct., og den højeste andel til dato var i Lars Løkke Rasmussens første regering i 2009, hvor 48,3 pct. af ministrene var kvinder. , Efter Folketingsvalget den 1. november 2022 udgør kvinder 34,8 pct. af Mette Frederiksens anden regering. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/LIGEDI10, 8 ud af 10 i bestyrelsesposter udgøres af mænd, Erhvervslivets bestyrelser består primært af mænd. I 2021 var der 193.000 registrerede bestyrelsesmedlemmer i virksomheder i Danmark, og af dem var 81 pct. mænd. Samtidig var forholdet mellem kvinder og mænds repræsentation i bestyrelser uforandret i perioden 2014-2021. , ”Når vi udelukkende ser på fremstillingsvirksomheder er andelen af kvinder i bestyrelseslokalerne højest hos de store virksomheder med over 250 beskæftigede – især i højteknologiske virksomheder, hvor andelen af kvinder udgjorde , 30, pct. i 2021. Modsat findes de laveste andele hos de små og mellemstore virksomheder,” siger Kalle Emil Holst Hansen, specialkonsulent hos Danmarks Statistik., Direktørerne i virksomhederne er ligeledes oftest mænd. Fra 2014 til 2021 har der været en mindre stigning i andelen af kvindelige direktører fra 14 pct. til 16 pct., og dermed var andelen af mænd i direktørstolene 84 pct. i 2021. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/BEST1, Faktaboks, Statistikken bestyrelsesmedlemmer og direktører er en årlig opgørelse over aktive medlemmer i reelt aktive selskabers bestyrelser og selskabernes direktører i Danmark. Statistikken vedrører den private sektorer og medtager alle brancher, men er afgrænset til aktieselskaber, anpartsselskaber og iværksætterselskaber, se statistikdokumentationen , her , for en nærmere beskrivelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-03-08-flere-kvinder-i-Folketinget

Bag tallene

Flere danskere holder jul i feriehus end før COVID-19

I 2020 og 2021 valgte markant flere danskere at holde juleferie i et dansk feriehus end tidligere. Nu er COVID-19-boomet for feriehusudlejningen ovre, men flere danske gæster har alligevel booket et hus i december end før COVID-19. Til gengæld kommer der færre tyske gæster, hvorfor det samlede antal bookinger er faldet., 20. december 2022 kl. 7:30 , Af , Sigrid Friis Neergaard, COVID-19 var en god periode for feriehusudlejningen, fordi vores rejsemuligheder var begrænsede, og flere danskere end nogensinde bookede derfor juleferie i et dansk feriehus. Nu går vi en jul uden COVID-19-restriktioner i møde, og antallet af danske feriehusgæster er atter dalet fra rekordmange bookinger i 2020 og 2021. Bookingerne ligger dog over niveauet før COVID-19, hvor danske gæster stod for lige over 2.900 bookede husuger i 2019. I år lyder det tal på knap 3.200., ”Under COVID-19 kunne man ikke rejse, og det blev populært at holde juleferie i et feriehus. Nu kan man igen rejse væk i julen, så når flere holder jul i et feriehus end før COVID-19, kunne det derfor tyde på, at nogle har fået smag for at flytte julemiddagen og gaveåbningen til et feriehus,” siger Paul Lubson, specialkonsulent i Danmarks Statistik., Selvom flere danskere holder jul i et feriehus end før COVID-19, er det en anden historie for de tyske gæster. I december 2019 stod tyske gæster for 15.000 bookede husuger i feriehusene, mens de i år kun har booket 11.400 husuger., Fordi tyske gæster står for flest bookinger, betyder det også, at antallet af bookede husuger i julen overordnet set er faldet. I 2019 var de danske feriehuse booket i 18.800 husuger i december, og i år lyder tallet på 15.200 bookede husuger. Det svarer til et faldt på 19 pct. Sidste år var der rekordmange bookinger med 22.700 husuger., Om tallene, Feriehusudlejning opgøres i husuger og ikke i dage, da feriehuse traditionelt bliver booket fra lørdag til lørdag., Tallene for bookinger i december bliver opgjort i oktober og indsendt til Danmarks Statistik d. 1. november., Bookede husuger i danske feriehuse i december , Anm.: For december 2022 er antallet opgivet som forudbookede husuger pr. 1. november 2022, Kilde: , www.statistikbanken.dk/FERIEH2, Danske gæster tager hjem til nytår, Traditionen tro holder de danske gæster jul i feriehusene, mens de tager hjem, inden champagnen skal åbnes til nytår. Her er der til gengæld mange tyskere, der tager i feriehus, og d. 31. december kan tyske gæster se frem til at springe ind i det nye år i 8.350 danske feriehuse. Det er flere end dobbelt så mange, som tyskere der holder juleaften i et feriehus., ”Hvert år topper antallet af danske gæster i feriehusene omkring juledagene, og i år vil julefreden lægge sig blandt danske gæster i 1.650 feriehuse d. 24. december. , Jo tættere vi kommer på nytår, des færre danske gæster er der i feriehusene. Til gengæld er udlejningerne af feriehuse til tyske gæster stigende mod årets sidste dag og er højest for hele december, når festtøjet findes frem nytårsaften,” siger Paul Lubson., Bookede huse pr. dag, december 2022, Kilde: Særkørsel på baggrund af , www.statistikbanken.dk/FERIEH2

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-12-20-juleferie-danske-feriehuse

Bag tallene

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation