Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 601 - 610 af 1315

    NYT: Netto- og ØMU-gælden falder

    23. marts 2016, Den offentlige nettogæld faldt med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2015, så den ved udgangen af december var på 108,3 mia. kr., hvilket svarer til 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 27,6 mia. kr. til 797,7 mia. kr. i fjerde kvartal, så den udgjorde 40,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Faldet i nettogælden i fjerde kvartal skyldes hovedsageligt et fald i markedsværdien af statsobligationerne samt en stigning i markedsværdien af statens aktiver m.m., hvilket giver omvurderinger på i alt 8,8 mia. kr.. Sammenholdt med et underskud på den offentlige saldo på 3,9 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2016:143, ) resulterer dette i det nævnte fald i nettogælden på 4,9 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 14,2 mia. kr. og udgjorde 1.073,0 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden og værdien af statsobligationer på 58,1 mia. kr. Faldet blev mestendels modvirket af en forøgelse af mængden af langfristede lån, handelskreditter og andre udeståender på 43,8 mia. kr., Aktivbeholdningen faldt med 9,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 964,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes hovedsageligt fald i indskud i pengeinstitutter på 32,1 mia. kr. Faldet modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer, ejerandele samt kommunale skattetilgodehavender på 21,8 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 40,2 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 27,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i den statslige gæld. ØMU-gælden udgjorde 797,7, mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2015. I forhold til fjerde kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,6 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,3, 837,8, 825,4, 797,7, Handelskreditter mv., 1, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 154,1, 116,1, 116,6, 153,9, Korrektion for markedsværdi, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,2, 121,4, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 201,9, 1, 087,1, 1, 087,2, 1, 073,0, Aktiver, markedsværdi, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 063,3, 997,6, 973,9, 964,7, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 138,6, 89,6, 113,3, 108,3,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,5, 42,2, 41,6, 40,2, Nettogæld, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,0, 4,5, 5,7, 5,5, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015, 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Sammenlægning med Finansielle kvartalsregnskaber, Fra udgivelsen af første kvartal 2016 sammenlægges , Nyt fra Danmarks Statistik, for Kvartalsvise offentlige finanser med , Nyt fra Danmarks Statistik, for Finansielle kvartalsregnskaber. Den første nye , Nyt fra Danmarks Statistik, offentliggøres 24. juni 2016, og vil dermed indeholde tal for både den offentlige saldo (nettofordringserhvervelsen), den finansielle nettogæld og ØMU-gælden., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2015, 23. marts 2016 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20683

    NYT: Fald i ØMU-gælden og stigning i nettogælden

    17. december 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 12,4 mia. kr. til 825,6 mia. kr. i tredje kvartal 2015, så den udgjorde 41,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 22,4 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 118,5 mia. kr., svarende til 6,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Både passiverne og aktiverne faldt, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et underskud på den offentlige saldo på 8,6 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:616, ) kombineret med tab som følge af omvurderinger på 13,9 mia. kr. Dette resulterer i den nævnte stigning i nettogælden på 22,4 mia. kr., Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi faldt med 0,9 mia. kr. og udgjorde 1.086,9 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Faldet i passivbeholdningen skyldes hovedsageligt et fald i mængden af langfristede statsobligationer, lån og handelskreditter på 16,0 mia. kr. Faldet blev hovedsageligt modvirket af en værdiforøgelse af statsobligationerne på 8,2 mia. kr. samt en forøgelse af mængden af kortfristede statsobligationer på 6,7 mia. kr. , Aktivbeholdningen faldt med 23,4 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 968,5 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Faldet udgøres hovedsageligt af indskud i pengeinstitutter på 8,3 mia. kr. samt et fald i andre tilgodehavender på 10,3 mia. kr. Det modvirkes delvist af en forøgelse af mængden af obligationer og lånetilgodehavender på 1,7 mia. kr. Hvis man sammenholder med tab som følge af omvurderinger på statens aktiver på 5,9 mia. kr. - herunder et fald i værdien af statens ejerandel i Nationalbanken på 4,4 mia. kr. - faldt det offentliges aktivbeholdning samlet set med 23,4 mia. kr., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 0,6 procentpoint til , 41,5 , pct. af BNP i tredje kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 12,4 , mia. kr., , skyldes et fald, i såvel den statslige som kommunale gæld. ØMU-gælden udgjorde 825,6, mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2015. I forhold til tredje kvartal 2014 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 4,5 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi*,  , 2013, 2014, 2015,  , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt.,  , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 867,4, 881,5, 849,9, 853,7, 859,4, 893,1, 869,6, 862,4, 838,0, 825,6, Handelskreditter mv., 1, 115,6, 110,1, 151,1, 114,1, 120,5, 115,8, 155,1, 155,6, 116,6, 116,2, Korrektion for markedsværdi, 130,9, 123,4, 92,9, 104,0, 114,5, 137,4, 141,5, 185,5, 133,2, 145,1, Samlede passiver, markedsværdi , 1, 113,9, 1, 115,0, 1, 093,9, 1, 071,8, 1, 094,4, 1, 146,3, 1, 166,2, 1, 203,5, 1, 087,8, 1, 086,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 024,1, 1, 030,2, 1, 017,7, 985,4, 1, 014,9, 1, 061,6, 1, 071,9, 1, 057,3, 991,8, 968,5, Nettogæld (passiver- aktiver),,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , markedsværdi, 89,8, 84,8, 76,3, 86,4, 79,5, 84,7, 94,3, 146,2, 96,0, 118,5,  , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,6, 46,3, 44,7, 43,9, 44,2, 46,0, 44,8, 43,4, 42,1, 41,5, Nettogæld, 4,7, 4,5, 4,0, 4,4, 4,1, 4,4, 4,9, 7,4, 4,8, 6,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken. BNP for 2015 er fra Økonomisk Redegørelse - december 2015., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 618, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20101

    NYT: Den finansielle nettoformue stiger fortsat

    Offentlig saldo , 19,0 mia. kr., 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 463,2 mia. kr. , 4. kvt. 2022, 4,9 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2022, Se tabel, 29. marts 2023, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 4,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. Dermed udgjorde nettoformuen 463,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 19,0 mia. kr. Omvendt var omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver med til at mindske stigningen i nettoformuen. I løbet af 2022 steg nettoformuen med 148,0 mia. kr. til 463,2 mia. kr. Stigningen kan hovedsageligt tilskrives et offentligt overskud på 93,0 mia. kr. samt kursfald på 135,0 mia. kr. på udestående statsobligationer, hvorimod nettoformuen blev forringet med 43,1 mia. kr. som følge af kursfald i Ørsted A/S., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i fjerde kvartal, I fjerde kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 19,0 mia. kr., hvilket er 4,7 mia. kr. lavere end i tredje kvartal. De samlede udgifter var 329,7 mia. kr., hvilket er en stigning på 19,9 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2022. Ligeledes steg de samlede indtægter fra 333,5 mia. kr. til 348,7 mia. kr. i fjerde kvartal 2022. , Det offentlige overskud er opgjort til 21,2, 29,2 og 23,7 mia. kr. i hhv. første, andet og tredje kvartal 2022. Det er en opjustering på hhv. 16,5, 15,7 og 16,5 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse, hvilket hovedsageligt skyldes en forøgelse af indkomstskatterne. Således er d, et samlede offentlige overskud i 2022 nu opgjort til 93,0 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Lille fald i ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 5,2 mia. kr. i fjerde kvartal 2022 til 834,8 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 29,9 pct. af BNP ved udgangen af fjerde kvartal 2022. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt nedbringelse af statens udestående statsobligationer på 15,2 mia. kr. og , statens korte gældsudstedelser, hvorimod en stigning i korte lån på 7,5 mia. kr. var med til at mindske faldet i ØMU-gælden, . ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge steg i fjerde kvartal 2022 med 0,2 mia. kr. til 3,4 mia. kr. Udgifterne til sygedagpenge faldt med 0,2 mia. kr. til 3,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp på 3,0 mia. kr. var uændret mellem tredje og fjerde kvartal. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp uændret mellem tredje og fjerde kvartal 2022 og udgjorde 10,2 pct. af de samlede indkomstoverførsler til husholdningerne. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Revisioner, Den offentlige saldo i første, andet og tredje kvartal 2022 er blevet opjusteret med hhv. 16,5, 15,7 og 16,5 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet nu opgjort til hhv. 21,2, 29,2 og 23,7 mia. kr. Revisionen skyldes primært en opjustering af de personlige indkomstskatter på hhv. 8,3, 7,3 og 8,6 mia. kr. Derudover, er pensionsafkastskatten og selskabsskatten opjusteret med hhv. 1,2 og 1,0 mia. kr. i hvert af de første tre kvartaler i 2022. Samtidig er forbrug i produktionen blevet nedjusteret med hhv. 1,7, 1,7 og 1,5 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med månedlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der blev åbnet for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette var 30. november 2022 på tværs af alle kompensationsordninger., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 19,0 mia. kr., 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 463,2 mia. kr. , 4. kvt. 2022, 4,9 mia. kr., 3. kvt. til 4. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 4. kvt. 2022, 29. marts 2023 - Nr. 107, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. juni 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=45277

    NYT: Stigning i den offentlige finansielle nettoformue

    Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, 28. september 2022, Den offentlige finansielle nettoformue steg med 39,7 mia. kr. i andet kvartal 2022. Nettoformuen udgjorde således 404,6 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen i den finansielle nettoformue kan hovedsageligt tilskrives negative omvurderinger på statens udestående statsobligationer på 56,3 mia. kr. De store kursfald på de danske statsobligationer skyldes primært det fortsat stigende renteniveau. Derudover var det offentlige overskud på 11,4 mia. kr. ligeledes med til at forøge den offentlige finansielle nettoformue. Omvendt har kursfald på statens beholdning af Ørsted aktier på 21,9 mia. kr. haft en negativ effekt på nettoformuen. Ved udgangen af 2021 lå den finansielle nettoformue på 315,1 mia. kr. Det giver en samlet stigning i den offentlige finansielle nettoformue på 89,4 mia. kr. i første halvdel af 2022., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Offentligt overskud i 2. kvt., I andet kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 11,4 mia. kr., hvilket er 8,7 mia. kr. højere end i første kvartal. Stigningen i overskuddet kan bl.a. forklares ved et fald i udgifterne til COVID-19-test og vaccinationer samt en stigning i momsindtægterne. Derudover var der ikke længere udgifter til COVID-19-hjælpepakkerne i andet kvartal, eftersom de blev udfaset 28. februar 2022. Således faldt subsidierne med 3,7 mia. kr. fra første til andet kvartal, hvoraf 3,0 mia. kr. skyldes udfasningen af hjælpepakkerne. Udgifterne til de samlede subsidier er nu på samme niveau som før COVID-19.  , Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Erstatninger til minkavlere stiger, I andet kvartal 2022 var der udgifter til erstatninger og kompensationer til mink-avlere og følgeerhverv berørt af COVID-19 for 1,6 mia. kr. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med andet kvartal 2022 opgjort til 6,4 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp, De sæsonkorrigerede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge faldt i andet kvartal 2022 med 0,1 mia. kr. til 3,1 mia. kr. Dermed er udgifterne i løbende priser faldet til det laveste niveau siden fjerde kvartal 2008 under finanskrisen. Udgifterne til sygedagpenge faldt med 0,4 mia. kr. til 4,5 mia. kr., mens udgifterne til kontanthjælp steg med 0,1 mia. kr. til 2,9 mia. kr. Dermed er de samlede udgifter til arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og kontanthjælp faldet med 0,3 mia. kr. til 10,5 mia. kr. i andet kvartal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Revisioner, Den offentlige saldo i første kvartal 2022 er blevet opjusteret med 4,2 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første kvartal nu opgjort til 2,8 mia. kr. mod et underskud på 1,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af personskatterne på 3,2 mia. kr. samt en nedjustering af de offentlige bygge- og anlægsinvesteringer på 2,0 mia. kr. Udgifterne til COVID-19-hjælpepakkerne i første kvartal er ligeledes blevet opjusteret med 0,9 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Herudover er det offentlige overskud for 2021 blev opjusteret med samlet 25,8 mia. kr. Revisionen skyldes næsten udelukkende en opadgående revision af skatteindtægterne., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne 30. september 2022., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 11,4 mia. kr., 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 404,6 mia. kr. , 2. kvt. 2022, +39,7 mia. kr., 1. kvt. til 2. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 2. kvt. 2022, 28. september 2022 - Nr. 329, Hent som PDF, Næste udgivelse: 21. december 2022, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40138

    NYT: Budgetteret underskud på 51 mia. kr. i 2015

    20. marts 2015, I 2014 er der opgjort et overskud på 24 mia. kr. og i 2015 er der budgetteret med et underskud på 51 mia. kr. i løbende priser. Hvis der ses bort fra de ekstraordinære indtægter i 2014, som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen, bliver overskuddet dog vendt til et underskud på 38 mia. kr. I 2015 er der budgetteret med ekstraordinære indtægter fra denne omlægning på 15 mia. kr. Årene 2012 og 2013 er også påvirket af ekstraordinære effekter. Den føromtalte omlægning af kapitalpensionsordningen giver et ekstraordinært merprovenu i omegnen af 33 mia. kr. i 2013. I 2012 er underskuddet højere end i de omkringliggende år. Det skyldes bl.a. den ekstraordinære tilbagebetaling af efterlønsbidrag, som beløber sig til 28 mia. kr., Offentligt forbrug budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015, Det offentlige forbrug er budgetteret til 526,5 mia. kr. i 2015 og opgjort til 513,4 mia. kr. i 2014. Der er hermed tale om en budgetteret stigning på 2,5 pct. i løbende priser fra 2014 til 2015 mod en opgjort stigning på 1,9 pct. året før., Samlede offentlige udgifter på 1.105 mia. kr. i 2015, De samlede offentlige udgifter er budgetteret til 1.105 mia. kr. i 2015 og opgjort til 1.099 mia. kr. i 2014. De budgetterede udgifter i 2015 er fordelt med 328 mia. kr. til aflønning af ansatte, 189 mia. kr. til forbrug i produktion mv., 29 mia. kr. til sociale ydelser i naturalier, 482 mia. kr. til løbende overførsler og 77 mia. kr. til investeringer og andre kapitaludgifter., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*,  ,  , mio. kr., 1., Driftsudgifter, 965, 809, 993, 420, 1, 002, 089, 1, 017, 353, 1, 027, 467, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdninger, 324, 555, 334, 497, 342, 262, 347, 770, 355, 113, 2., Kapitaludgifter, 76, 358, 104, 423, 74, 616, 81, 378, 77, 306, 2.1, Kapitalakkumulation, 59, 293, 70, 152, 68, 272, 73, 193, 71, 289, 2.1, Kapitaloverførsler, 17, 065, 34, 271, 6, 344, 8, 185, 6, 018, A., Udgifter i alt, 1, 042, 167, 1, 097, 843, 1, 076, 706, 1, 098, 731, 1, 104, 773, 3., Driftsindtægter, 997, 293, 1, 028, 309, 1, 054, 851, 1, 120, 477, 1, 050, 561, 3.1, Salg af varer og tjenester, 53, 972, 54, 507, 54, 440, 55, 824, 52, 737, 3.2, Egenproduktion overført til investeringer, 17, 481, 18, 420, 19, 376, 19, 968, 19, 363, 3.3, Erhvervs- og formueindtægter, 54, 096, 50, 482, 44, 625, 38, 722, 29, 690, 3.4, Løbende skatter, 827, 832, 863, 010, 895, 010, 967, 613, 910, 238, 3.5, Bidrag til sociale sikringsordninger, 22, 710, 21, 162, 19, 301, 18, 818, 19, 163, 3.6, Andre løbende overførsler, 21, 204, 20, 727, 22, 097, 19, 532, 19, 370, 4., Kapitalindtægter, 6, 906, 1, 093, 1, 831, 2, 196, 3, 433, B., Indtægter i alt, 1, 004, 200, 1, 029, 401, 1, 056, 682, 1, 122, 673, 1, 053, 995, C., Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing), 31, 484, 34, 889, 52, 762, 103, 124, 23, 095, D., Drifts- og kapitaloverskud (B-A),  ,  ,  ,  ,  ,  , (fordringserhvervelse, netto), -37, 967, -68, 442, -20, 023, 23, 943, -50, 778, *Foreløbige tal., Forbrugsudgift for offentlig forvaltning og service,  ,  , 2011, 2012*, 2013*, 2014*, 2015*,  ,  , mio. kr., 1., Aflønning af ansatte, 310, 199, 314, 276, 316, 685, 323, 848, 328, 331, 2., Forbrug af fast realkapital, 55, 211, 56, 318, 57, 305, 57, 619, 58, 738, 3., Forbrug i produktionen , 170, 159, 178, 023, 178, 153, 181, 612, 185, 582, 4., Andre produktionsskatter, 2, 794, 2, 990, 2, 992, 3, 012, 3, 001, 5., Andre produktionssubsidier, -6, 152, -6, 643, -6, 607, -, 6, 414, -5, 775, 6., Produktion (1+2+3+4+5), 532, 210, 544, 964, 548, 528, 559, 677, 569, 876, 7., Sociale ydelser i naturalier, 29, 853, 29, 972, 29, 254, 29, 556, 28, 724, 8., Salg af varer og tjenester, -53, 972, -54, 507, -54, 440, -55, 824, -52, 737, 9., Egenproduktion overført til investering, -17, 481, -18, 420, -19, 376, -19, 968, -19, 363, 10., Forbrugsudgift (5+6-7), 490, 610, 502, 010, 503, 966, 513, 441, 526, 500, *Foreløbige tal., Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version) 2014-2015, 20. marts 2015 - Nr. 137, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Budgetter for offentlig forvaltning og service (marts-version), Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de tilgrundliggende regnskabs- og budgetdokumenter foreligger nationalregnskabskodet på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer på almindelige servicevilkår., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Budgetter for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19189

    NYT: Overskud på 7,2 mia. kr. i tredje kvartal 2022

    Offentlig saldo , 7,2 mia. kr., 3. kvt. 2022, Se tabel, ØMU-gæld, 840,0 mia. kr. , 3. kvt. 2022, -, 5,8 mia. kr., 2. kvt. til 3. kvt. 2022, Se tabel, 21. december 2022, Ændret 22. december 2022 kl. 14:05, En fejl i nøgletalsboksen. Tidligere fremgik det at ØMU-gælden var steget med 5,8 mia. kr. fra 2. kvt. til 3. kvt. 2022. Det korrekte tal er at ØMU-gælden er faldet med 5,8 mia. kr. fra 2. kvt. til 3. kvt. 2022. Fejlen er ændret og markeret med rød., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I tredje kvartal 2022 var der et overskud på de offentlige finanser på 7,2 mia. kr., hvilket er 6,4 mia. kr. lavere end i andet kvartal. De samlede udgifter var 310,2 mia. kr., hvilket er et fald på 3,8 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2022. De samlede indtægter faldt til sammenligning fra 327,5 mia. kr. til 317,3 mia. kr. i tredje kvartal 2022. Det samlede offentlige overskud i 2022 er i de tre første kvartaler på 25,3 mia. kr., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, De samlede erstatninger til minkavlere stiger, I tredje kvartal 2022 var der udgifter for 0,1 mia. kr. til erstatninger og kompensationer til mink-avlere og følgeerhverv berørt af COVID-19. De samlede udgifter til kompensationsordningerne til de danske minkavlere er til og med tredje kvartal 2022 opgjort til 6,6 mia. kr. De totale udgifter til erstatnings- og kompensationsordningerne til de danske minkavlere og følgeerhverv forventes samlet set at blive mellem 15,6-18,8 mia. kr., når alle erstatninger og kompensationer er udbetalt., Økonomisk støtte grundet ekstraordinært høje energipriser, De sæsonkorrigerede indkomstoverførsler til husholdninger steg i tredje kvartal 2022 med 3,2 mia. kr. til 100,4 mia. kr. Stigningen i overførslerne kan hovedsageligt tilskrives udbetalingen af den økonomiske støtte grundet ekstraordinært høje energipriser. Støtten er enten blevet udbetalt baseret på husholdningens samlede indkomst i 2020 samt type af varmekilde eller til modtagere af visse forsørgelsesydelser. , Begge typer af økonomisk støtte er skattefrie og varierer i udbetaling alt afhængig af ordning. Støtten er en ekstraordinær udbetaling ud over det almindelige varmetillæg, som folke- og førtidspensionister kan modtage, hvis de opfylder nogle specifikke krav., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10k, Lille fald i ØMU-gælden, ØMU-gælden faldt med 5,8 mia. kr. i tredje kvartal 2022 til 840,0 mia. kr. Dermed udgjorde ØMU-gælden 31,1 pct. af BNP ved udgangen af tredje kvartal 2022. Faldet i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt nedbringelse af statens udestående skatkammerbeviser på 19,6 mia. kr. Derimod var en stigning på 13,6 mia. kr. i udestående indenlandske statsobligationer med til at mindske faldet i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Revisioner, Den offentlige saldo i første og andet kvartal 2022 er blevet opjusteret med hhv. 1,8 og 2,1 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse. Således er overskuddet i første og andet kvartal nu opgjort til 4,6 og 13,5 mia. kr. mod 2,8 og 11,4 mia. kr. ved sidste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af selskabskatten på 0,8 mia. kr. for begge kvartaler samt en opjustering af momsen i både første og andet kvartal på hhv. 0,9 og 1,1 mia. kr., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Udskrivningsgrundlag for indkomstskatter, Det samlede skatteprovenu er mere usikkert end normalt, da udskrivningsgrundlaget ikke er blevet opdateret til denne offentliggørelse. Udskrivningsgrundlaget benyttes til beregning af skønnet for indkomstskatterne for et givent år. Udskrivningsgrundlaget består af en række forskellige indkomsttyper og fradrag, der bruges til hhv. grundlag for arbejdsmarkedsbidrag, den personlige indkomst, kapitalindkomsten og den skattepligtige indkomst., Opgørelse af COVID-19-hjælpepakker, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der blev åbnet for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette var 30. november 2022 på tværs af alle kompensationsordninger., Opgørelse af minkerstatnings- og kompensationsordninger, I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv., Offentlig saldo , 7,2 mia. kr., 3. kvt. 2022, Se tabel, ØMU-gæld, 840,0 mia. kr. , 3. kvt. 2022, -, 5,8 mia. kr., 2. kvt. til 3. kvt. 2022, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 3. kvt. 2022, 21. december 2022 - Nr. 439, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. marts 2023, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40139

    NYT: Vi skiller os ikke af med brugt it-udstyr

    2. september 2024, Mere end halvdelen af befolkningen gemmer deres gamle mobiltelefon i hjemmet, når de får en ny. Fire ud af ti har stadig deres gamle bærbare pc, og 16 pct. gemmer deres brugte stationære computer. Det viser Danmarks Statistiks spørgeskemaundersøgelse om it-anvendelse i befolkningen 2024. Undersøgelsen indeholder spørgsmål om grøn IT, hvor der spørges om, hvordan den gamle mobiltelefon, smartphone, bærbare pc, tablet eller stationære computer blev håndteret ved køb af nyt udstyr. 17 pct. sorterer deres gamle telefon til elektronisk affald/genbrug, hvilket 19 pct. gør med den brugte bærbare/tablet og en fjerdedel med den gamle stationære computer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit21, De yngre gemmer eller sælger mobilen, Blandt de yngre aldersgrupper er det mere gængs at sælge sin gamle telefon eller give den væk. Især blandt de 35-44-årige, hvor det var næsten hver tredje, der solgte sin telefon eller gav den væk. Blandt de 65-74-årige gjaldt dette for hver tiende. Omvendt viser tallene, at jo ældre man bliver, jo oftere afleverer man sin gamle mobiltelefon eller smartphone til elektronisk affald/genbrug, idet hver femte blandt de 65-74-årige afleverede deres telefon til elektronisk affald/genbrug. Blandt de yngste, i alderen 16-24 år, er det ca. en ud af ti, som sorterede deres telefon til genbrug. De samme tendenser gør sig gældende ved køb af ny bærbar eller tablet, hvor de yngre generationer sælger eller giver deres bærbare væk, mens de ældre aldersgrupper sorterer deres gamle bærbare eller tablet til elektronisk affald/genbrug., De ældre afleverer den stationære computer til elektronisk affald/genbrug, 64 pct. af de 16-24-årige har ikke udskiftet den stationære computer med en ny, hvilket bl.a. kan skyldes, at de aldrig har ejet én. Borgerne blev stillet spørgsmålet, om de aldrig har ejet en stationær computer eller den stadig er i brug. Hver fjerde blandt de 65-74-årige har ikke udskiftet den stationære computer. Her er der også den største forskel i adfærd i forhold til håndtering af gammelt it-udstyr, idet 6 pct. af de 16-24-årige sorterede deres gamle stationære computer til affald, mens 39 pct. af de 65-74-årige gjorde dette ved køb af ny stationær computer., Grøn it i befolkningen 16-74 år fordelt på aldersgruppe. 2024,  , I alt, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år,  , Pct. af befolkningen, Mobil/smarttelefon,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 52, 57, 53, 49, 50, 50, 51, Den er solgt/givet væk, 20, 21, 22, 29, 19, 15, 11, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 17, 11, 15, 13, 20, 22, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 5, 4, 4, 2, 5, 5, 7, Andet, 7, 7, 5, 7, 6, 7, 7, Bærbar eller tablet,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 44 , 47 , 45, 44, 44, 43, 41, Den er solgt/givet væk, 14 , 18, 17, 15, 14, 9, 9, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 19, 12, 18, 17, 21, 25, 23, Ejer ikke en/stadig i brug, 15, 15, 13, 16, 13, 14, 19, Andet, 8, 7, 7, 8, 7, 10, 8, Stationær computer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Den er gemt, 16, 17, 12, 14, 20, 17, 19, Den er solgt/givet væk, 8, 7, 13, 11, 8, 6, 6, Sorteret til elektronisk affald/genbrug, 25, 6, 12, 22, 32, 37, 39, Ejer ikke en/stadig i brug, 41, 64, 56, 42, 29, 28, 25, Andet, 10, 7, 7, 11, 12, 12, 10, Vigtige egenskaber ved køb af seneste udstyr,  ,  ,  ,  ,  ,  , Pris, 59, 60, 66, 64, 58, 50, 53, Mærke, design eller størrelse, 50, 60, 55, 47, 50, 45, 38, Udstyrets harddrive, 44, 51, 58, 46, 43, 34, 32, Ecodesign eller miljøvenligt design, 10, 15, 14, 9, 10, 7, 7, Mulighed for at øge produktets levetid, 5, 8, 6, 5, 6, 4, 3, Produktets energiforbrug, 22, 30, 26, 24, 24, 17, 14, Sælger af produktet tilbyder returnering, 7, 13, 10, 6, 7, 5, 4, Har ikke overvejet ovenstående, 7, 6, 3, 4, 6, 9, 12, Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, og , bebrit21, Flest lægger vægt på prisen ved køb af nyt it-udstyr, I undersøgelsen bliver befolkningen også spurgt til, hvilke forskellige egenskaber, der lægges vægt på ved køb af nyt it-udstyr. Den største andel, nemlig 59 pct. har angivet, at pris er vigtig. Dernæst lagde halvdelen af de 16-74-årige vægt på mærke, design og størrelse. En femtedel angav, at produktets energiforbrug var vigtigt., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit22, Jo ældre aldersgruppe, desto mindre vigtigt er miljøvenlige faktorer, For de unge i alderen 16-24 år er det pris samt mærke, design eller størrelse, som oftest betyder noget, når der skal købes nyt udstyr. 60 pct. af de 16-24-årige har angivet, at disse faktorer er vigtige. Det er også blandt de unge mellem 16-24 år, der er den største andel, som lægger vægt på produktets energiforbrug, fx at batteriet holder længere eller er strømbesparende, samt miljøvenligt design, fx at dele kan udskiftes og opgraderes. Hver tredje af de unge mente, at energiforbrug er vigtigt og 15 pct. angav miljøvenligt design som en vigtig faktor. 8 pct. af de unge har angivet, at holdbarhedsaspektet, såsom at forlænge produktets levetid ved at tilkøbe ekstra garantier, er vigtigt. Generelt viser undersøgelsen, at der er en tendens til, at jo ældre man bliver, desto mindre vigtige er de miljøvenlige faktorer ved køb af nyt it-udstyr. For de 65-74-årige var der 14 pct. der angav energiforbrug som vigtigt, 7 pct., der syntes, at miljøvenligt design var en vigtig faktor ved køb af nyt udstyr, og endelig havde 3 pct. angivet levetiden på produktet som vigtigt., It-anvendelse i befolkningen 2024, 2. september 2024 - Nr. 253, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. august 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49356

    NYT: Danskernes digitale distancearbejde er i EU's top

    31. marts 2020, COVID-19 har lukket det meste af Europa ned, og på få dage blev flere hundrede tusinde danskeres arbejde og uddannelse - og fx også indkøb - ændret til at foregå digitalt fra hjemmet. I denne tema-artikel ser vi nærmere på danskernes digitale færdigheder og den digitale omstilling i Danmark sammenlignet med andre EU lande. Resultaterne viser, at målt i forhold til færdigheder og infrastruktur er Danmark et af de meste digitale lande i Europa. Det udnyttes bl.a. i organiseringen af arbejdet, hvor en stor del af arbejdsstyrken jævnligt arbejder hjemmefra. Danmark er derfor bedre rustet end mange andre lande i forhold til hurtigt at kunne omstille arbejds- og hverdagslivet i fx en sundhedsmæssig krisesituation som COVID-19. 97 pct. af danskerne mellem 16 og 74 år er på internettet., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_sk_dskl_i., Danskernes digitale færdigheder er over EU-gennemsnittet, EU Kommissionens årlige , redegørelse, om digitalisering opdeler digitale færdigheder i hhv. , lave, basale, og , over basale færdigheder, . Andelen af befolkningen i den øverste kategori er højest i Island, Norge, Nederlandene, Danmark, Finland og Storbritannien, hvor halvdelen af befolkningen har , over basale, digitale færdigheder. Andelen af danskere med , basale, eller , over basale, digitale kundskaber er 70 pct. Det er samme andel som i Tyskland, mens EU-gennemsnittet ligger på 58 pct. Seks lande ligger foran Danmark og Tyskland med højere andele med mindst , basale, digitale færdigheder. De seks lande er Island, Norge, Nederlandene, Finland, Storbritannien og Sverige. 30 pct. af danskerne har enten , lave, digitale færdigheder eller bruger slet ikke internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. for EU, 18 pct. for Norge og 20 pct. for Nederlandene., Danmark har en af EU's bedste digitale infrastruktur, Digital tilslutning betragtes som en social ret i EU. Kommissionen vurderer, at Danmark er det EU-land, hvor tilgængeligheden og anvendelsen af bredbåd, også kaldt ', connectivity, ', , er bedst i 2019. Danmarks førerposition skyldes især udbredelsen af mobilt bredbånd. , Stort set alle danskere er online, Langt de fleste EU-borgere er på nettet i 2019. Andelen af internetbrugere er 86 pct. i EU. Island, Norge og Danmark topper listen over lande med flest internetbrugere. Andelen, som ikke er på nettet er én pct. i Island, 2 pct. i Norge og 3 pct. i Danmark. Andelen af offline borgere er lavest i lande med stærk digital infrastruktur og it-færdigheder., To ud af tre danskere søger sundhedsinformation på nettet, Danskerne er flittige brugere af internettet sammenlignet med de fleste andre EU-lande. Uanset hvilken internetaktivitet der ses på, er udbredelsen i Danmark højere end EU-gennemsnittet. Digital selvbetjening ved hjælp af tjenester på offentlige hjemmesider, sociale medier, netbank og internetkøb er eksempler på aktiviteter, som flere borgere udfører i Danmark end i de andre EU-lande. For eksempel søger to ud af tre danskere sundhedsrelateret information på nettet Læs mere om danskernes it-vaner i publikationen, It-anvendelse i befolkningen 2019, ., Udbredelsen af udvalgte internetaktiviteter. 2019,  , Danmark, EU28,  , pct., Bruger netbank, 91, 58, Anvender digital selvbetjening på offentlige hjemmesider, 92, 55, Bruger sociale netværkstjenester fx Facebook, Linkedin, 81, 57, Sender og modtager e-mails, 94, 75, Bruger instant messaging fx Messenger, Skype, Whatsapp, 77, 67, Læser online aviser, nyhedsmedier, mv, 82, 63, Køber varer eller tjenester på nettet (seneste tre måneder), 74, 53, Sælger varer eller tjenster online, 28, 20, Søger informationer om varer og tjenester på nettet, 85, 68, Søger sundhedsrelaterede informationer online, 67, 55, Deltager i online demokrati fx afstemninger, høringer eller underskriftsindsamlinger, 27, 17, Deltager i e-læringsaktiviteter , 32, 23, Anm.: Tallene er opgjort i pct. af befolkningen mellem 16-74 år. , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2019, og , Eurostat, ., Mange har arbejdet hjemmefra allerede før COVID-19, Hjemmearbejde via internettet er især udbredt i de nordiske lande og Nederlandene, hvor omkring halvdelen af de beskæftigede har arbejdet hjemmefra mindst én gang i 2018. For hele EU gælder, at 27 pct. af de beskæftigede mellem 25 og 64 år tog mindst én hjemmearbejdsdag i 2018. I Danmark angiver 50 pct., at de har arbejdet hjemmefra via internettet mindst én gang i 2018, hvilket svarer til 1,2 mio. beskæftigede i aldersgruppen.  , Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Hver fjerde er vant til at arbejde hjemmefra mindst en gang om ugen, Hver tiende beskæftigede i alderen 25-64 år har arbejdet hjemmefra , hver dag eller næsten hver dag, i 2018. Det svarer til 250.000 danskere. Daglig eller næsten daglig hjemmearbejde er mest udbredt i Norge (16 pct.), Island (15 pct.), Finland (14 pct.), Luxembourg (13 pct.) og Nederlandene (12 pct.). EU-gennemsnittet ligger på 8 pct. Hver fjerde arbejder hjemmefra mindst én gang om ugen i Danmark. Det er 7 procentpoint højere end EU-gennemsnittet på 17 pct., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, . Tabel id: isoc_iw., Flest arbejder hjemmefra i , Information og kommunikation, Der er store forskelle på andelen af medarbejdere i de forskellige brancher, der benytter sig muligheden for at kunne tage arbejdet med hjem. , Information og Kommunikation er, den branche, hvor langt de fleste arbejder hjemmefra. Branchen , finansiering og forsikring, er på andenpladsen efterfulgt af , videnservice, og , offentlig administration., Hver fjerde i offentlig administration var vant til hjemmearbejde før COVID-19, Hyppigt hjemmearbejde, dvs. hjemmearbejde udført mindst én gang om ugen, er mest udbredt i brancherne , information og kommunikation, (30 pct.) og , offentlig administration, (27 pct.). Branchen , handel, transport, hotel og restauration, følger efter med 25 pct. af beskæftigede, der tager en ugentlig hjemmearbejdsdag. , It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 digitale færdigheder, 31. marts 2020 - Nr. 125, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. august 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36617

    NYT: Offentligt overskud på 27,4 mia. kr. i 1. kvt. 2024

    Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, 26. juni 2024, Ændret 15. oktober 2024 kl. 09:18, Der er desværre opdaget fejl i nogle af tallene. Tallene er rettet og markeret med rød. Anden figur er ligeledes opdateret med nye tal., Vis hele teksten », « Minimer teksten, I første kvartal 2024 var der et overskud på de offentlige finanser på 27,4 mia. kr., hvilket er 20,4 mia. kr. højere end i fjerde kvartal 2023. De offentlige udgifter udgjorde 328,6 mia. kr. i første kvartal. De største udgiftsposter var indkomstoverførsler til husholdningerne med 110,4 mia. kr. og aflønning af ansatte med 99,8 mia. kr. De offentlige indtægter udgjorde 356,0 mia. kr. i første kvartal. Indtægterne fra de personlige indkomstskatter samt selskabs- og pensionsafkastskatten er ved denne offentliggørelse baseret på Økonomiministeriets seneste , Økonomisk Redegørelse, . Statistikken for kvartalsvise offentlige finanser er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1999 siden seneste offentliggørelse. Find yderligere information i afsnittet "Hovedrevision af nationalregnskabet"., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3k, Den finansielle nettoformue stiger, Den offentlige finansielle nettoformue steg med , 28,6, mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde nettoformuen , 591,9, mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Stigningen kan primært tilskrives et offentligt overskud på 27,4 mia. kr., hvorimod omvurderinger og andre mængdemæssige ændringer af finansielle aktiver trak nettoformuen i den modsatte retning. Den offentlige finansielle nettoformue er steget med , 20,8 mia, . kr. i løbet af det sidste år. Statistikken for finansielle konti for offentlig forvaltning og service er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 1995 siden seneste offentliggørelse., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off22, Næsten uændret ØMU-gæld, ØMU-gælden steg med 5,8 mia. kr. til 949,3 mia. kr. i første kvartal 2024. Dermed udgjorde ØMU-gælden 32,6 pct. af BNP ved udgangen af første kvartal 2024. Stigningen i ØMU-gælden skyldes hovedsageligt en forøgelse af statens langsigtede gældsudstedelser på 11,8 mia. kr., hvorimod et fald i statens udestående skatkammerbeviser var med til at mindske stigningen i ØMU-gælden. ØMU-gælden er en bruttogældsopgørelse for offentlig forvaltning og service opgjort i nominel værdi, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter. Se nærmere forklaring om ØMU-gældsbegrebet og dets anvendelse i statistikdokumentationen for , Offentligt underskud og gæld i EU-landene, . Statistikken for Danmarks kvartalsvise ØMU-gæld er blevet hovedrevideret tilbage til første kvartal 2000 siden seneste offentliggørelse. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp5, Hovedrevision af nationalregnskabet, Hovedrevisionen er et fælleseuropæisk projekt, der gennemføres hvert 5. år. Formålet med revisionen er at indarbejde ny viden og nye metoder samt sikre ensartede opgørelsesmetoder for alle lande., Denne hovedrevision af de kvartalsvise offentlige finanser har ikke haft nogen nævneværdig effekt på det offentlige forbrug, mens den offentlige saldo er forbedret i mindre grad. Ovenstående er uddybet i , Hovedrevision af offentlig forvaltning og service, . Billedet i forhold til effekten af hovedrevision 2024 på den offentlige nettoformue og ØMU-gælden er det samme., Den offentlige nettoformue er blevet revideret i en lang række år. Det er dog ikke i et omfang, som grundlæggende ændrer på billedet af offentlig forvaltning og services nettoformue. Påvirkningen kommer fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der med hovedrevisionen 2024 nu er en del af offentlig forvaltning og service. Dette sektorskift har haft betydning for dels nettoformuen og især for beholdningen af aktiver og passiver., ØMU-gælden er ligeledes påvirket af hovedrevisionen 2024. Påvirkningen kommer også her især fra sektorskiftet for enheden KommuneKredit, der har medført en forøgelse af den danske ØMU-gæld. Stigningen i ØMU-gælden svarer omtrent til Kommunekredits gældsudstedelser fratrukket udlån, som Kommunekredit yder over for enheder tilhørende offentlig forvaltning og service., Som en del af hovedrevision 2024, er der endvidere indarbejdet nye kilder for monetære finansielle institutter (MFI), værdipapirstatistik samt betalingsbalancestatistik. Dette har været med til at berige statistikken især ift. modpartsoplysninger på de finansielle poster., Ovenstående er yderligere uddybet her: , Hovedrevision af finansielle konti for offentlig forvaltning og service, ., Revisioner siden seneste offentliggørelse, Den offentlige saldo er i fjerde kvartal 2023 blevet opjusteret med 0,3 mia. kr. i forhold til seneste offentliggørelse. Således er overskuddet i fjerde kvartal 2023 nu opgjort til 7,0 mia. kr. mod 6,7 mia. kr. ved seneste offentliggørelse. Revisionen skyldes primært en opjustering af momsindtægterne på 1,3 mia. kr. og en opjustering af renteudgifterne på 1,0 mia. kr., Offentlig saldo , 27,4 mia. kr., 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentlig finansiel nettoformue, 591,9, mia. kr. , 1. kvt. 2024, +, 28,6, mia. kr., 4. kvt. 2023 til 1. kvt. 2024, Se tabel, Offentligt kvartalsregnskab 1. kvt. 2024, 26. juni 2024 - Nr. 191, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. september 2024, Alle udgivelser i serien: Offentligt kvartalsregnskab, Kontakt, Jacob König, , , tlf. 40 40 58 41, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Offentlige finanser, Finansielle konti for offentlig forvaltning og service, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47447

    NYT: Lille overskud på de offentlige finanser

    25. september 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 3 mia. kr. i andet kvartal 2014, og det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 11 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. I samme kvartal sidste år var der et overskud på 2 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 6 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet have været et underskud på hhv. 4 mia. kr. i andet kvartal 2013 og 8 mia. kr. i andet kvartal 2014., Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 128 mia. kr. i andet kvartal, og det er en stigning på 2 mia. kr. eller 2 pct. i forhold til andet kvartal 2013 (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til foregående kvartal steg det offentlige forbrug med 3 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til køb af varer og tjenester., Stigning i offentlige investeringer sammenlignet med forrige kvartal, Der er offentlige investeringer for 17 mia. kr. i andet kvartal, hvoraf de 4 mia. kr. er investeringer i forskning og udvikling. De offentlige investeringer udgjorde 3 mia. kr. mere end i det foregående kvartal, og niveauet er det samme som i andet kvartal 2013., Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i andet kvartal, hvilket er en stigning på 6 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 4 mia. kr., og en opjustering af skønnet for pensionsafkastskatten udgør 3 mia. kr. Der er et fald i provenuet fra afgifter på varer på 1 mia. kr. i forhold til andet kvartal 2013, som bl.a. skyldes mindre provenu fra afgifter på tobak og bekæmpelsesmidler., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 86 mia. kr. i andet kvartal. Sammenlignet med andet kvartal sidste år var der en stigning i udgifterne på 1 mia. kr. Stigningen skyldes større udgifter til folkepension på 2 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, samt mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge og arbejdsmarkedsydelse. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 til at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*,  ,  , 2012*, 2013*, 2014*,  ,  , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt.,  ,  , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,2, 246,3, 244,6, 251,9, 251,3, 249,3, 247,6, 251,4, 256,5, 251,5, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 86,3, 84,2, 83,1, 82,2, 88,6, 85,5, 84,2, 83,9, 90,6, 86,1, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,2, 13,1, 13,2, 13,9, 17,4, 14,1, 14,0, 12,9, 17,6, 14,0, 1.3, Andre driftsudgifter, 144,7, 149,0, 148,4, 155,9, 145,3, 149,7, 149,4, 154,6, 148,4, 151,4, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,2, 38,1, 25,7, 24,3, 15,0, 19,0, 19,1, 18,7, 15,4, 18,8, 2.1, Investeringer, 14,2, 17,5, 17,9, 19,8, 13,3, 17,2, 17,2, 16,9, 13,6, 16,8, 2.2, Kapitaloverførsler, 2,0, 20,6, 7,8, 4,5, 1,7, 1,8, 1,9, 1,8, 1,9, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,4, 284,4, 270,3, 276,2, 266,3, 268,2, 266,6, 270,1, 271,9, 270,3, 3., Driftsindtægter, 253,8, 259,3, 249,3, 258,7, 261,5, 270,0, 257,5, 266,2, 259,1, 273,0, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,1, 18,9, 17,3, 17,9, 17,0, 17,1, 18,3, 18,7, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,8, 12,8, 12,1, 11,8, 17,7, 12,2, 8,6, 6,8, 9,1, 8,3, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 211,9, 217,4, 210,0, 218,0, 216,3, 229,7, 221,8, 232,0, 221,0, 236,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,3, 10,1, 10,1, 10,2, 10,1, 10,2, 10,2, 10,7, 10,0, 4., Kapitalindtægter, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,8, 0,3, 0,5, 0,4, 0,2, 0,4, B., Indtægter i alt, 253,5, 259,6, 249,8, 259,4, 262,3, 270,3, 258,0, 266,6, 259,3, 273,5, C., Den offentlige saldo, -10,8, -24,8, -20,5, -16,9, -4,0, 2,1, -8,6, -3,5, -12,6, 3,2, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,3, 122,0, 125,8, 126,8, 132,0, 124,8, 127,5, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af hovedreviderede kvartalsvise offentlige finanser for kvartalerne i 1999-2013 samt første og andet kvartal 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne for første og andet kvartal 2014. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 489, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistik­dokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18243

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation