Forside

Søgeresultat

Viser resultat 611 - 620 af 1315

NYT: Lille stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

25. september 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 6,6 mia. kr. til 862,4 mia. kr. i andet kvartal 2014, så den udgør 44,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg marginalt med 0,1 mia. kr. i andet kvartal, så den ved udgangen af juni var på 81,3 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Den marginale stigning i nettogælden i andet kvartal skyldes et overskud på den offentlige saldo på næsten 3,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik nr. 489, ), der blev modsvaret af et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 3,2 mia. kr. Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 0,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 23,3 mia. kr. og udgjorde 1.098,0 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal. Årsagen til ændringen i passiv-beholdningen er en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 18,1 mia. kr. og en stigning som følge af omvurderinger på obligationer mv. på 5,2 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 23,2 mia. kr. i andet kvartal og udgjorde dermed 1.016,7 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 21,3 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 1,9 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens og blev i 2011 vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I andet kvartal 2014 udgjorde nettogælden 4,2 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld i pct. af BNP, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 0,3 procentpoint til , 44,5 , pct. i andet kvartal, svarende til en stigning i ØMU-gælden på 6,6 , mia. kr., Stigningen, skyldes en stigning i kommunernes kortfristede lån. Dermed udgjorde ØMU-g, ælden 862,4 mia. kr. ved udgangen af andet kvartal 2014. I forhold til andet kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP faldet med 1,4 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi konsolideret, 827,1, 857,0, 879,0, 850,6, 839,3, 867,8, 882,3, 851,1, 855,8, 862,4, Handelskreditter mv., 1, 115,9, 122,9, 114,5, 142,6, 122,1, 116,0, 110,8, 152,4, 114,9, 121,0, Korrektion for markedsværdi, 109,9, 128,8, 141,6, 130,2, 124,9, 109,1, 103,7, 79,9, 104,0, 114,6, Samlede passiver, , markedsværdi , 1 052,9, 1 108,7, 1 135,1, 1 123,4, 1 086,3, 1 092,9, 1 096,8, 1 083,4, 1 074,7, 1 098,0, Aktiver, markedsværdi, 1 036,0, 1 056,0, 1 058,6, 1 017,8, 1 011,3, 1 034,9, 1 042,6, 1 032,0, 993,5, 1 016,7, Nettogæld (passiver - aktiver), markedsværdi, 16,8, 52,6, 76,5, 105,6, 75,0, 58,1, 54,1, 51,5, 81,2, 81,3, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 44,4, 46,0, 47,2, 45,6, 44,4, 45,9, 46,7, 45,0, 44,2, 44,5, Nettogæld, 0,9, 2,8, 4,1, 5,7, 4,0, 3,1, 2,9, 2,7, 4,2, 4,2, * Foreløbige tal., Det anvendte BNP er fra , www.statistikbanken.dk/NATHO02, ., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 2. kvt. 2014, 25. september 2014 - Nr. 490, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2014, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18239

NYT: Fortsat underskud på de offentlige finanser

17. december 2015, Underskuddet på de offentlige finanser fortsætter og udgjorde i tredje kvartal 8,6 mia. kr. En opjustering af de forventede indtægter fra pensionsafkastskatten på over 1 mia. kr. pr. kvartal i 2015 har bidraget til at reducere underskuddet. Pensionsafkastskat betales af det afkast, der opnås af investeret pensionsopsparing, og er dermed stærkt afhængig af udviklingen på de finansielle markeder., Underskud er inden for EU's grænse, Underskuddet i tredje kvartal svarer til 1,7 pct. af BNP. I årets to første kvartaler var underskuddet på hhv. 4,0 pct. og 1,4 pct. af BNP. Dermed er underskuddet for de første tre kvartaler af 2015 samlet på 2,4 pct. af BNP. EU's Stabilitets- og Vækstpagt, som skal sikre, at medlemslandene har sunde og holdbare offentlige finanser, forpligter landene til, at underskuddet på de offentlige finanser ikke overstiger 3 pct. af BNP., Ekstraordinære indtægter ophører, Siden 2013 har de offentlige udgifter ligget i omegnen af 270 mia. kr. pr. kvartal. Det svarer til ca. 55 pct. af Danmarks samlede produktion (BNP). Indtægterne har været mere ustabile og har ligget mellem 257 og 289 mia. kr. med særligt høje indtægter i 2014., De særligt høje indtægter i 2014 skyldes ordningen med rabat ved udbetaling af kapitalpension samt ved omlægning af kapitalpension til alderspension. , Fra 2013 har det været muligt at omlægge sin kapitalpension til en ikke-fradragsberettiget alderspension med en afgiftssats på 37,3 pct. mod den normale sats på 40 pct. Ordningen med den midlertidigt lavere afgiftssats har fremrykket skatteprovenu, og de offentlige indtægter vil alt andet lige være lavere i fremtiden. Ordningen, som udløber i 2015, har i alt forårsaget et ekstraordinært skatteprovenu i omegnen af 108 mia. kr., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013, 2014, 2015, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,5, 250,4, 248,2, 251,3, 255,7, 250,1, 246,1, 253,6, 259,6, 254,5, 251,3, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,7, 85,6, 84,4, 84,1, 91,4, 86,5, 84,1, 86,1, 91,5, 86,7, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,8, 14,4, 14,1, 12,8, 16,8, 13,3, 11,8, 12,0, 17,7, 14,0, 12,1, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,4, 149,7, 154,4, 147,5, 150,3, 150,2, 155,5, 150,4, 153,8, 153,2, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,4, 19,6, 19,7, 19,2, 17,0, 20,5, 20,2, 24,0, 17,2, 18,6, 19,5, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,3, 17,7, 15,3, 18,5, 18,2, 22,4, 15,5, 17,0, 18,1, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,3, 1,3, 1,4, 1,5, 1,7, 2,0, 2,0, 1,6, 1,8, 1,6, 1,4, A., Udgifter i alt, 268,0, 269,9, 267,9, 270,5, 272,7, 270,5, 266,3, 277,7, 276,9, 273,1, 270,9, 3., Driftsindtægter, 262,6, 270,4, 258,5, 267,1, 270,1, 281,5, 278,0, 289,3, 257,9, 266,8, 263,8, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,5, 18,8, 18,4, 18,1, 18,6, 19,0, 18,1, 18,5, 19,1, 19,4, 19,0, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,6, 10,6, 9,6, 9,0, 8,8, 8,0, 7,5, 7,2, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,8, 228,9, 221,2, 232,0, 231,4, 243,9, 242,0, 252,7, 221,0, 230,3, 228,0, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,6, 10,6, 10,4, 9,4, 9,0, 8,9, 9,3, 9,8, 9,6, 9,6, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,2, -1,2, -0,6, -0,6, -1,1, -1,1, -0,5, -0,4, -0,8, -0,5, -1,5, B., Indtægter i alt, 262,3, 269,2, 257,9, 266,5, 268,9, 280,4, 277,5, 288,9, 257,2, 266,3, 262,3, C., Den offentlige saldo, -5,6, -0,7, -10,0, -4,0, -3,8, 9,9, 11,2, 11,2, -19,7, -6,8, -8,6, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,3, 124,1, 126,8, 127,9, 132,9, 126,9, 130,3, 130,1, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Bemærkninger til denne offentliggørelse, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for tredje kvartal 2015, som revideres, første gang i marts 2016. Samtidig er de to første kvartaler i 2015 revideret med hensyn til skatter og afgifter. Statistikken tager udgangspunkt i indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for tredje kvartal 2015. Der er generelt en forskel mellem de summerede indberettede regnskabsoplysninger for kvartalerne og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke foretages i løbet af året, men først konteres i supplementsperioden, som løber de to første måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Der er lagt et skøn ind for supplementsperiodens betydning for de enkelte kvartaler i 2015, som er baseret på supplementsperioderne i de sidste fem regnskabsår., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2015, 17. december 2015 - Nr. 616, Hent som PDF, Næste udgivelse: 23. marts 2016, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20098

NYT: Store offentlige investeringer i dansk økonomi

21. november 2014, Den offentlige sektor investerede for 97 mia. kr. i 2013. Til trods for et fald på 2,5 pct. i forhold til året før ligger de offentlige investeringer dog stadigvæk på et historisk højt niveau. Det betyder, at for hver 100 kr., der blev investeret i Danmark i 2013, kom de 28 kr. fra det offentlige område. Baggrunden for det høje niveau i de senere år er bl.a. store investeringer i sundhedvæsenet og i transportinfrastrukturen (fx metrobyggeriet og opgradering af jernbaner), samt øgede investeringer i spildevandsanlæg. Kun i enkelte år i 1990'erne var det offentliges andel af de samlede investeringer højere, hvilket dengang skyldtes store investeringer i broforbindelserne., Offentlige investeringer spænder vidt, De offentlige virksomheder stod for 27,6 pct. af de offentlige investeringer, mens offentlig forvaltning og service (stat, kommuner og regioner) tegnede sig for de resterende. Offentlig forvaltning og serviceinvesteringer fordelte sig med 51,1 mia. kr. på bygninger, infrastruktur m.m. og 15,7 mia. kr. på forskning og udvikling. , De offentlige virksomheder spænder over forskellige brancher, men de investeringstunge virksomheder findes primært inden for energiområdet og vand- og spildevandsområdet, samt transportsektoren. Ud af de 26,9 mia. kr., som offentlige virksomheder investerede for i 2013, blev mere end hver femte krone investeret inden for vandsektoren. , Det var i høj grad statslige selskaber som DONG og Energinet.dk, der stod for investeringerne indenfor energiområdet, hvor alene el-området stod for næsten 15 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i 2013. Transportsektorens investeringer udgjorde 25,1 pct. og skulle primært findes indenfor investeringer i sporbaseret transport (fx metro)., Som nævnt udgjorde offentlig forvaltning og serviceinvesteringer i bygninger, infrastruktur m.m. 51,1 mia. kr. i 2013, svarende til 52,7 pct. af de samlede offentlige investeringer. Her er primært tale om investeringer indenfor sundhed, uddannelse og infrastruktur, der tilsammen udgjorde 32,4 mia. kr. i 2013. De senere års høje investeringsniveau kan i høj grad tilskrives store investeringer inden for infrastrukturen (fx veje og jernbaner) og regionernes investeringer i hospitaler., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi, , 2009, 2010, 2011, 2012*, 2013*, , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 28,0, 27,9, 27,0, 27,4, 27,6, Offentlig forvaltning og service, 24,2, 23,8, 23,2, 23,1, 23,1, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,7, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,2, 3,6, 3,3, 3,8, 3,9, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,0, 35,9, 35,0, 35,0, 34,8, Offentlig forvaltning og service, 31,9, 32,8, 32,1, 32,1, 31,9, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,4, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,7, 2,8, 2,7, 2,7, 2,6, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 21,4, 24,2, 25,4, 29,2, 28,2, Offentlig forvaltning og service, 15,8, 18,1, 18,3, 21,1, 20,4, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,6, 1,0, 1,4, 1,4, 1,2, Offentlige selskaber, 4,1, 5,1, 5,6, 6,7, 6,6, Anm.: Senest offentliggjorte tal udkom i Statistikbanken 15. september 2014 i forbindelse med offentliggørelsen af tal for det hovedreviderede nationalregnskab., * Foreløbige tal. , Offentlige lønudgifter udgør 34,8 pct. af de samlede lønninger, Den offentlige sektors udgifter til aflønning af ansatte var 345,2 mia. kr. i 2013, hvoraf størstedelen vedrørte løn til ansatte i offentlig forvaltning og service. De offentlige virksomheders lønudgifter udgjorde 26,9 mia. kr., svarende til 8,3 pct. af den offentlige sektors samlede lønudgifter i 2013. De offentlige lønudgifter har gennem de seneste år udgjort omkring 35 pct. af de samlede lønudgifter i Danmark., Selskabsdannelse i det offentlige, I de senere år har det statslige energiselskab Energinet.dk overtaget en række regionale transmissionsselskaber fra private ejere, og Nordsøfonden indtrådte i 2012 som en aktiv del af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Samtidigt har den finansielle krise betydet oprettelse af en række finansielle selskaber under Finansiel Stabilitet. Ovenstående forhold bidrog i høj grad til stigningen i de offentlige selskabers andel af den samlede bruttofaktorindkomst i dansk økonomi. Bruttofaktorindkomsten fortæller om den værdi, der bliver skabt i økonomien. Når de offentlige selskabers andel stiger, betyder det altså, at deres andel af værditilvæksten i dansk økonomi er øget., Den offentlige sektors finanser 2013, 21. november 2014 - Nr. 591, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. december 2015, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18970

NYT: Over halvdelen af de 16-74 årige streamer

20. juni 2018, Andelen af befolkningen, der streamer musik eller film mv. vokser fortsat. Næsten fire ud af fem streamer via deletjenester som Youtube, tre ud af fem ser catch-up tv fra tv-stationer og 54 pct. bruger video on demand (VoD), dvs. streamer film og serier fra globale kommercielle streamingtjenester fx Netflix og HBO. Nye tal om befolkningens brug af internet bekræfter således tendensen tegnet i , Nyt fra Danmarks statistik, 2018:210, , , Musik 2017, , nemlig at vi streamer som aldrig før., 97 pct. af unge streamer fra deletjenester, Kvinder streamer mindre end mænd, især når det gælder musik, hvor andelen er 72 pct. blandt mændene og 63 pct. blandt kvinderne. Der er også en tydelig sammenhæng mellem alder og streaming, idet brug af streamingstjenester falder kraftigt med alderen. Forskellen er størst i udbredelsen af streaming fra kommercielle udbydere (fx HBO og Netflix) med 85 pct. blandt de 16-24 årige mod 12 pct. blandt de 65-74-årige. Streaming fra tv-stationer (fx dr.dk, TV2 Play) og deletjenester falder også med alderen, dog mindre markant end streaming fra kommercielle udbydere., Andelen af digitale borgere nærmer sig 100 pct., Kun to pct. af danskerne angiver, at de aldrig er på nettet i 2018. Til sammenligning var andelen 12 pct. for ti år siden. Otte ud at ti danskere er på nettet flere gange dagligt og yderligere 12 pct. anvender internet dagligt eller næsten dagligt. Internetbrug er blevet en del af hverdagen selv i den øverste aldersgruppe mellem 65-74 år, hvor tre ud af fire er på nettet mindst dagligt eller næsten dagligt., Fire ud af fem har en profil på sociale medier, Mere traditionelle internetaktiviteter fx kommunikation via e-mail, er fortsat udbredte, idet 94 pct. af danskerne sender e-mails i 2018. Informationssøgning på offentlige myndigheders hjemmesider (90 pct.), netbank (89 pct.) og informationssøgning om varer og tjenester (88 pct.) er de mest populære internetaktiviteter i undersøgelsen. 84 pct. af befolkningen klikker sig til varer og tjenester i onlinebutikkerne, fire ud af fem har en profil på sociale medier og 61 pct. gemmer filer mv. i skyen., Udvalgte indikatorer om danskernes it-vaner. 2018, , Alle, , , Mænd, , Kvinder, , , 16-24, år, 25-34, år, 35-44, år, 45-54, år, 55-64, år, 65-74, år, , pct. af befolkningen, 16-74 år, Har aldrig brugt internet, 2, , 2, 2, , 0, 0, 0, 2, 2, 6, Internetbrug flere gange dagligt, 80, , 80, 79, , 95, 89, 91, 81, 70, 51, Internetbrug - hver dag eller næsten hver dag, 12, , 12, 12, , 4, 8, 5, 12, 18, 25, Internetbrug via mobiltelefon, 88, , 88, 89, , 98, 95, 96, 92, 83, 65, Musik - streaming/webradio, 68, , 72, 63, , 97, 85, 83, 65, 47, 27, Streaming - tv-stationer, 58, , 60, 56, , 74, 71, 69, 55, 46, 29, Streaming - kommercielle udbydere, 54, , 57, 52, , 85, 76, 67, 53, 30, 12, Streaming - deletjenester, 79, , 82, 77, , 97, 92, 88, 80, 69, 45, Sociale medier, 79, , 76, 81, , 97, 91, 89, 80, 67, 46, Informationssøgning om varer mv., 88, , 88, 88, , 93, 93, 92, 90, 86, 72, Informationssøgning off. hjemmesider, 90, , 89, 90, , 90, 92, 94, 90, 89, 81, Indsendelse af opl. til det offentlige, 73, , 74, 72, , 69, 80, 81, 75, 69, 61, Netbank, 89, , 89, 90, , 84, 94, 94, 91, 89, 83, e-handel, salg af varer mv., 30, , 31, 28, , 25, 36, 43, 35, 20, 16, e-handel, køb af varer mv. , 84, , 84, 85, , 92, 89, 93, 86, 80, 65, Har aldrig e-handlet, 8, , 8, 7, , 2, 4, 3, 6, 11, 20, Tidsreservation for lægeaftale, 41, , 38, 45, , 35, 45, 40, 44, 43, 38, e-mail, 94, , 93, 94, , 95, 98, 96, 95, 93, 84, Cloud tjenester til at gemme filer mv., 61, , 61, 60, , 77, 70, 62, 59, 52, 45, Anmærkning: Referenceperioden for de viste aktiviteter er de seneste tre måneder undtagen internetkøb, der refererer til de seneste 12 måneder., It-anvendelse i befolkningen 2018, 20. juni 2018 - Nr. 245, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. august 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24592

NYT: Uændret investeringsniveau i den offentlige sektor

10. december 2015, Den offentlige sektor investerede for i alt 99,1 mia. kr. i 2014. I offentlig forvaltning og service, dvs. stat, regioner og kommuner, steg investeringsniveauet med 8 pct., som stort set blev modsvaret af et fald i investeringerne i offentlige selskaber. Samlet betød det, at for hver 100 kr., der blev investeret i Danmark, kom de 27 kr. fra den offentlige sektor. Niveauet har i de senere år været relativt højt, bl.a. på grund af store investeringer i sundhedvæsenet og transportinfrastrukturen - fx metrobyggeriet og opgradering af jernbaner - samt øgede investeringer på el-forsyningsområdet. Kun i enkelte år i 1990'erne var det offentliges andel af de samlede investeringer højere som følge af store investeringer i broforbindelserne., Offentlige investeringer spænder vidt, De offentlige virksomheder stod for 23 pct. af de offentlige investeringer, mens offentlig forvaltning og service tegnede sig for 77 pct. Investeringerne i offentlig forvaltning og service fordelte sig med 56,3 mia. kr. på bygninger, infrastruktur m.m. og 19,8 mia. kr. på forskning og udvikling., Offentlige virksomheder spænder over mange brancher, men de investeringstunge virksomheder findes primært inden for energiområdet og vand- og spildevandsområdet samt i transportsektoren. Ud af de 23,1 mia. kr., offentlige virksomheder investerede i 2014, blev mere end hver tredje krone (8,4 mia. kr.) investeret i energiforsyning. Transportsektoren havde investeringer for 4,8 mia. kr., primært i sporbaseret transport, herunder metro., Det var i høj grad statslige selskaber som Energinet.dk og A2SEA, der stod for investeringerne inden for offentlige virksomheder. Energinet.dk og A2SEA stod tilsammen for mere end 30 pct. af virksomhedernes samlede investeringer i 2014. , Investeringer foretaget af offentlig forvaltning og service i bygninger, infrastruktur m.m. udgjorde 56,3 mia. kr. i 2014, svarende til 57 pct. af de samlede offentlige investeringer. Det er primært investeringer indenfor sundhed, uddannelse og infrastruktur, der tilsammen udgjorde 40,0 mia. kr. i 2014. De senere års høje investeringsniveau kan i høj grad tilskrives store investeringer i infrastrukturen (fx veje og jernbaner) og regionernes investeringer i hospitaler., Den offentlige sektors andel af den samlede danske økonomi, , 2010, 2011, 2012, 2013*, 2014*, , pct., Samlede bruttofaktorindkomst, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 27,9, 27,0, 27,4, 28,1, 27,5, Offentlig forvaltning og service, 23,8, 23,2, 23,1, 22,9, 22,8, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, 0,5, Offentlige selskaber, 3,6, 3,3, 3,8, 4,7, 4,2, Samlede aflønning af ansatte, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 35,9, 35,0, 35,1, 34,9, 34,5, Offentlig forvaltning og service, 32,8, 32,1, 32,1, 32,0, 31,6, Offentlige selskabslignende virksomheder, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, 0,3, Offentlige selskaber, 2,8, 2,7, 2,7, 2,6, 2,5, Samlede bruttoinvesteringer, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, 100,0, Den offentlige sektor, 24,2, 25,4, 29,2, 26,9, 26,5, Offentlig forvaltning og service, 18,1, 18,3, 21,1, 19,6, 20,5, Offentlige selskabslignende virksomheder, 1,0, 1,4, 1,4, 1,1, 1,0, Offentlige selskaber, 5,1, 5,6, 6,7, 6,1, 4,9, Anm.: Sammenligningsgrundlaget er senest offentliggjorte nationalregnskabstal, der udkom 19. november 2015 i , Nyt fra Danmarks Statistik: , Nationalregnskab (år) 2014, november-version, ., * Foreløbige tal. , Offentlige lønudgifter udgør 34,5 pct. af de samlede lønninger, Den offentlige sektors udgifter til aflønning af ansatte var 350,4 mia. kr. i 2014, hvoraf størstedelen vedrørte løn til ansatte i offentlig forvaltning og service. De offentlige virksomheders lønudgifter udgjorde 28,9 mia. kr., svarende til 8,2 pct. af den offentlige sektors samlede lønudgifter i 2014. De offentlige lønudgifter har gennem de seneste år udgjort omkring 35 pct. af de samlede lønudgifter i Danmark., Selskabsdannelse i det offentlige, I de senere år har det statslige energiselskab Energinet.dk overtaget en række regionale transmissionsselskaber fra private ejere, og Nordsøfonden indtrådte i 2012 som en aktiv del af DUC (Dansk Undergrunds Consortium). Samtidig har den finansielle krise betydet oprettelse af en række finansielle selskaber under Finansiel Stabilitet. Ovenstående forhold har i høj grad bidraget til stigningen i de offentlige selskabers andel af den samlede bruttofaktorindkomst i dansk økonomi. Bruttofaktorindkomsten fortæller om den værdi, der bliver skabt i økonomien. Når de offentlige selskabers andel stiger, betyder det altså, at deres andel af værditilvæksten i dansk økonomi er øget., Den offentlige sektors finanser 2014, 10. december 2015 - Nr. 597, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2016, Alle udgivelser i serien: Den offentlige sektors finanser, Kontakt, Martin Brun Fuglsang, , , tlf. 24 76 16 62, Helene Gjermansen, , , tlf. 24 76 70 09, Kilder og metode, Statistikken for den offentlige sektor produceres i sammenhæng med statistikken for offentlig forvaltning og service, som bl.a. offentliggøres i november måned hvert år. Tallene for de to seneste år betragtes derfor som foreløbige.Den offentlige sektor består af offentlig forvaltning og service samt de offentlige virksomheder, der igen er opdelt i offentlige selskabslignende virksomheder og offentlige selskaber., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Den offentlige sektors finanser, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=20662

NYT: Overskud på de offentlige finanser

25. marts 2015, Overskuddet på de offentlige finanser i fjerde kvartal 2014 er opgjort til 9 mia. kr. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 23 mia. kr. som følge af omlægningen af kapitalpensionsordningen. I fjerde kvartal 2013 var der et underskud på 4 mia. kr., hvoraf det ekstraordinære provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 14 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster ville resultatet have været et underskud på 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013 og 14 mia. kr. i fjerde kvartal 2014., Stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug var på 133 mia. kr. i fjerde kvartal 2014. Det er en stigning på 4 mia. kr. eller 4 pct. i forhold til det foregående kvartal, som især skyldes flere udgifter til køb af varer og tjenester. I forhold til samme kvartal i 2013 steg det offentlige forbrug med 2 mia. kr. (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger)., Større provenu fra skatter og afgifter end året før, Det samlede provenu fra skatter og afgifter var 251 mia. kr. i fjerde kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal året før. Stigningen skyldes større provenu fra personlige indkomstskatter på 11 mia. kr. samt 9 mia. kr. større provenu fra pensionsafkastskatten. I forhold til sidste offentliggørelse er pensionsafkastskatten i 2014 nedjusteret med 1 mia. kr. i hvert kvartal som følge af ny information om årets resultat. Skønnet for pensionsafkastskatten påvirkes af udviklingen på de finansielle markeder og er derfor behæftet med usikkerhed., Stigning i de offentlige investeringer, Der var offentlige investeringer for 22 mia. kr. i fjerde kvartal, og det er 3 mia. kr. mere end tredje kvartal. Til sammenligning udgjorde de offentlige investeringer 18 mia. kr. i fjerde kvartal 2013., Større udgifter til folkepensioner, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgjorde 86 mia. kr. i fjerde kvartal. Sammenlignet med fjerde kvartal 2013 var der en stigning i udgifterne på 2 mia. kr. Stigningen skyldes primært større udgifter til folkepension som følge af en generel stigning i satsen., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 258,3, 253,0, 249,3, 256,7, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 91,3, 86,4, 84,1, 86,0, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,9, 14,7, 13,1, 13,4, 1.3, Andre driftsudgifter, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 149,1, 152,0, 152,1, 157,3, 2., Kapitaludgifter i alt, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 16,9, 20,3, 20,2, 24,0, 2.1, Investeringer, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,9, 18,2, 18,1, 22,0, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 2,0, 2,1, 2,1, 2,0, A., Udgifter i alt, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 275,2, 273,3, 269,5, 280,7, 3., Driftsindtægter, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 270,5, 282,2, 278,5, 289,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,9, 19,4, 18,6, 18,9, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 10,8, 9,8, 9,2, 9,0, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,1, 243,6, 241,4, 251,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 9,7, 9,4, 9,4, 9,9, 4., Kapitalindtægter, 2, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,5, 0,5, 0,5, 0,6, B., Indtægter i alt, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 271,1, 282,7, 279,1, 289,9, C., Den offentlige saldo, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -4,1, 9,4, 9,5, 9,2, D., Offentligt forbrug, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,6, 127,2, 128,3, 133,4, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af fjerde kvartal 2014, Dette er den første offentliggørelse af offentlige finanser for fjerde kvartal 2014. Derudover er første, andet og tredje kvartal revideret. Opgørelsen sker for kommuner og regioner med udgangspunkt i de indberettede foreløbige regnskabsoplysninger for året fra bogføringssystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet. Der er en forskel mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab. Forskellen skyldes konteringer, som ikke er foretaget i løbet af året, men først er konteret i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden kan vedrøre alle årets kvartaler. Ved opgørelsen af fjerde kvartal erstattes det skønnede bidrag fra supplementsperioden til de enkelte kvartaler med bidrag fra den reelle, men foreløbige supplementsperiode. Der må således tages forbehold for eventuelle senere korrektioner og rettelser i bidraget fra supplementsperioden, når den endelige afslutning af regnskaberne har fundet sted., Kvartalsvise offentlige finanser 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 144, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18963

NYT: Fald i ØMU-gæld og stigning i offentlig nettogæld

25. marts 2015, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) faldt med 25,6 mia. kr. til 867,9 mia. kr. i fjerde kvartal 2014, så den udgør 45,3 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 8,1 mia. kr. i fjerde kvartal, så den ved udgangen af december var på 76,0 mia. kr., svarende til 4,0 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i fjerde kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 17,3 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 9,2 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, 2015:144, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af nettogælden på de nævnte 8,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 15,3 mia. kr. og udgjorde 1.158,9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 19,6 mia. kr., dels et fald som følge af finansielle transaktioner på 4,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 7,2 mia. kr. i fjerde kvartal og udgjorde dermed 1.082,9 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 4,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 2,3 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I fjerde kvartal 2014 udgjorde nettogælden som nævnt 4,0 pct. af BNP., ØMU-gælden faldt, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, faldt med 1,4 procentpoint til , 45,3 , pct. af BNP i fjerde kvartal. Dette fald, der beløbsmæssigt udgør 25,6 , mia. kr., , skyldes et fald, i statsgælden. ØMU-gælden udgjorde 867,, 9 mia. kr. ved udgangen af fjerde kvartal 2014. I forhold til fjerde kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,3 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 853,8, 859,6, 893,6, 867,9, Handelskreditter mv., 1, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,6, 118,3, 112,8, 149,6, Korrektion for markedsværdi, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,7, 114,3, 137,2, 141,4, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,1, 1, 092,2, 1, 143,6, 1, 158,9, Aktiver, markedsværdi, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,2, 1, 028,6, 1, 075,7, 1, 082,9, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,9, 63,5, 67,9, 76,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,6, 44,9, 46,7, 45,3, Nettogæld, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,5, 4,0, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 4. kvt. 2014, 25. marts 2015 - Nr. 145, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. juni 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18962

NYT: Stigning i ØMU-gæld og offentlig nettogæld

18. december 2014, Den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) steg med 34,5 mia. kr. til 895,3 mia. kr. i tredje kvartal 2014, så den udgør 46,9 pct. af bruttonationalproduktet (BNP). Den offentlige nettogæld steg med 5,1 mia. kr. i tredje kvartal, så den ved udgangen af september var på 68,0 mia. kr., svarende til 3,6 pct. af BNP. ØMU-gælden, der benyttes i EU-sammenhæng, er alene en opgørelse af de væsentligste gældsposter i nominel værdi. Nettogælden omfatter såvel alle offentlige finansielle passiver som aktiver opgjort til markedsværdi, hvilket vil sige inklusive kursudsving., Passiverne og aktiverne steg, Stigningen i nettogælden i tredje kvartal skyldes et tab som følge af omvurderinger på obligationer m.m. på 15,2 mia. kr., der til dels blev modsvaret af et overskud på den offentlige saldo på 10,1 mia. kr. (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 651, ). Samlet gav disse to forhold en forøgelse af gælden på 5,1 mia. kr. , Det offentliges passivbeholdning i markedsværdi steg med 52,1 mia. kr. og udgjorde 1.145,2 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal. Forøgelsen af passivbeholdningen skyldes dels en stigning i finansielle transaktioner på 33,8 mia. kr. og dels en stigning som følge af kursstigninger på obligationer mv. på 18,3 mia. kr. , Aktivbeholdningen steg med 47,0 mia. kr. i tredje kvartal og udgjorde dermed 1.077,2 mia. kr. ved udgangen af kvartalet. Dette skyldes en forøgelse som følge af finansielle transaktioner på 43,9 mia. kr. sammenholdt med en forøgelse som følge af pris- og kursændringer på beholdningen af aktier og obligationer mv. på 3,1 mia. kr., Fra nettoformue til nettogæld, I 2007 blev nettogælden vendt til en finansiel nettoformue. Nettoformuen voksede yderligere frem til midten af 2008, hvor den udgjorde 6,7 pct. af BNP. I løbet af 2008 stagnerede nettoformuen, og siden midten af 2009 har nettoformuen udvist en faldende tendens. I 2011 blev den vendt til nettogæld. Frem til fjerde kvartal 2012 har nettogælden været voksende, hvorefter den har udvist en svingende tendens. I tredje kvartal 2014 udgjorde nettogælden 3,6 pct. af BNP., ØMU-gælden steg, Den offentlige ØMU-gæld, som Danmarks Statistik opgør og indberetter til EU-Kommissionen, steg med 1,9 procentpoint til , 46,9 , pct. af BNP i tredje kvartal. Det svarer til en stigning på 34,5 , mia. kr., i ØMU-gælden. , Stigningen skyldes en stigning i statsgælden. Dermed udgjorde ØMU-gælden 8, 95,3 mia. kr. ved udgangen af tredje kvartal 2014. I forhold til tredje kvartal 2013 er ØMU-gælden i pct. af BNP steget med 0,2 procentpoint., Hvad er ØMU-gæld og nettogæld?, ØMU står for Den Økonomiske og Monetære Union, der er et EU-samarbejde om bl.a. den økonomiske politik, den fælles valuta og euroen. ØMU-gælden bruges i forbindelse med EU's konvergenskriterier, der indebærer, at gælden som udgangspunkt maksimalt må udgøre 60 pct. af BNP. ØMU-gælden er et bruttogældsbegreb, der alene omfatter en konsolideret opgørelse af de væsentligste gældsposter, opgjort til nominel værdi, for offentlig forvaltning og service. Der modregnes således ikke for fx statens indestående i Nationalbanken. Den er derfor ikke direkte sammenlignelig med den offentlige nettogæld, der inddrager alle offentlige finansielle aktiver og passiver til markedsværdi. De korrektioner, der udgør overgangen fra opgørelsen af ØMU-gælden til opgørelsen af nettogælden, fremgår af nedenstående tabel., Overgangstabel fra ØMU-gæld i nominel værdi til nettogæld i markedsværdi, , 2012*, 2013*, 2014*, , 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , mia. kr., ØMU-gæld, nominel værdi, , , , , , , , , , , konsolideret, 857,0, 879,0, 850,6, 838,9, 867,2, 881,3, 849,8, 854,4, 860,8, 895,3, Handelskreditter mv., 1, 122,9, 114,5, 142,6, 121,6, 115,1, 109,4, 150,6, 112,2, 117,8, 112,2, Korrektion for markedsværdi, 128,7, 141,5, 130,2, 124,9, 109,0, 103,7, 79,9, 103,8, 114,5, 137,7, Samlede passiver,, , , , , , , , , , , markedsværdi , 1, 108,6, 1, 135,0, 1, 123,4, 1, 085,4, 1, 091,3, 1, 094,4, 1, 080,3, 1, 070,4, 1, 093,1, 1, 145,2, Aktiver, markedsværdi, 1, 059,1, 1, 062,5, 1, 022,9, 1, 014,3, 1, 035,2, 1, 041,2, 1, 029,4, 999,9, 1, 030,2, 1, 077,2, Nettogæld (passiver -, , , , , , , , , , , aktiver), markedsværdi, 49,5, 72,5, 100,4, 71,2, 56,1, 53,2, 50,9, 70,5, 62,9, 68,0, , pct. af BNP, ØMU-gæld, 45,9, 47,1, 45,6, 44,5, 46,0, 46,7, 45,0, 44,7, 45,0, 46,9, Nettogæld, 2,7, 3,9, 5,4, 3,8, 3,0, 2,8, 2,7, 3,7, 3,3, 3,6, * Foreløbige tal. Det anvendte BNP er fra tabellen , www.statistikbanken.dk/NAN1, i Statistikbanken., 1, Posten indeholder handelskreditter og andre forfaldne ikke-betalte mellemværender., Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 653, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Kilder og metode, Til opstilling af finansielle kvartalsregnskaber for offentlig forvaltning og service anvendes en lang række kilder. Hovedkilderne er regnskaber fra statslige enheder, regnskaber fra kommunerne, regionerne og regnskaber fra sociale kasser og fonde samt kvartalsvise udtræk fra de anvendte bogføringssystemer. Beholdninger og forskydninger er i regnskaberne ofte opgjort til nominel værdi. Derfor indhentes yderligere oplysninger til brug for omregning til markedsværdi. Finansielle kvartalsregnskaber er opgjort efter principperne for nationalregnskabet., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18398

NYT: Overskud på de offentlige finanser

18. december 2014, Overskuddet på de offentlige finanser er opgjort til 10 mia. kr. i tredje kvartal 2014. Det skal ses i lyset af et ekstraordinært provenu af indkomstskatter på 18 mia. kr. fra omlægningen af kapitalpensionsordningen. Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, er den offentlige saldo forbedret med 20 mia. kr., hvilket primært skyldes flere indtægter fra skatter og afgifter. I tredje kvartal 2013 var der et underskud på 10 mia. kr., hvoraf et ekstraordinært provenu fra omlægningen af kapitalpensionsordningen udgjorde 10 mia. kr. Uden disse ekstraordinære poster, ville resultatet være et underskud på 20 mia. kr. i tredje kvartal 2013 og 8 mia. kr. i tredje kvartal 2014., Opjustering af den offentlige saldo i 1. og 2. kvt., Den offentlige saldo for første og andet kvartal er opjusteret med hhv. 10 mia. kr. og 8 mia. kr. i forhold til sidste offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser. Dette skyldes, at skønnet for pensionsafkastskatten er øget med 6 mia. kr. i hvert kvartal samt at provenuet fra moms og personlige indkomstskatter er opjusteret. , Større provenu fra skatter og afgifter, Provenuet fra de samlede skatter og afgifter udgør 241 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 20 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år. Provenuet fra personlige indkomstskatter steg med 10 mia. kr., og provenuet fra pensionsafkastskatten skønnes at stige med 9 mia. kr. Der er også en stigning i provenuet fra afgifter af varer og tjenester på 1 mia. kr. i forhold til tredje kvartal 2013. , Lille stigning i det offentlige forbrug, Det offentlige forbrug udgør 127 mia. kr. i tredje kvartal, hvilket er en stigning på 1 mia. kr. i forhold til samme kvartal sidste år (ikke korrigeret for pris- og lønstigninger). I forhold til andet kvartal 2014 er det offentlige forbrug på samme niveau., Indkomstoverførsler i 3. kvt. er på samme niveau som sidste år, De samlede indkomstoverførsler til husholdninger udgør 84 mia. kr. i tredje kvartal, og det er samme niveau som tredje kvartal sidste år. Der er større udgifter til folkepension på 1 mia. kr. som følge af en generel stigning i satsen til folkepension, og mindre udgifter på 1 mia. kr. til arbejdsløshedsdagpenge, arbejdsmarkedsydelse og kontanthjælp. Arbejdsmarkedsydelsen blev introduceret 1. januar 2014 for at kompensere for den forkortede dagpengeperiode., Udgifter og indtægter for offentlig forvaltning og service*, , , 2012*, 2013*, 2014*, , , 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., 4. kvt., 1. kvt., 2. kvt., 3. kvt., , , mia. kr., 1., Driftsudgifter i alt, 248,4, 246,8, 245,5, 252,7, 252,1, 250,0, 248,1, 251,8, 256,5, 251,5, 247,0, 1.1, Indkomstoverførsler til husholdningerne , 85,9, 83,8, 82,9, 81,9, 88,5, 85,5, 84,3, 84,0, 90,6, 86,1, 84,2, 1.2, Øvrige løbende overførsler , 17,4, 13,4, 13,5, 14,2, 17,6, 14,2, 14,1, 13,0, 17,6, 14,0, 12,3, 1.3, Andre driftsudgifter, 145,1, 149,6, 149,1, 156,6, 146,0, 150,3, 149,8, 154,9, 148,4, 151,4, 150,5, 2., Kapitaludgifter i alt, 16,0, 38,0, 25,7, 24,6, 15,7, 19,8, 19,9, 19,2, 15,8, 19,2, 19,7, 2.1, Investeringer, 14,1, 17,6, 18,1, 20,3, 14,2, 18,3, 18,2, 17,6, 14,0, 17,2, 17,7, 2.2, Kapitaloverførsler, 1,9, 20,4, 7,6, 4,3, 1,5, 1,6, 1,7, 1,6, 1,8, 2,0, 2,0, A., Udgifter i alt, 264,5, 284,8, 271,3, 277,3, 267,8, 269,8, 268,1, 271,0, 272,4, 270,7, 266,7, 3., Driftsindtægter, 255,2, 260,9, 251,2, 261,0, 261,4, 269,5, 257,6, 266,5, 269,2, 281,0, 276,2, 3.1, Salg af varer og tjenester, 17,4, 18,8, 17,3, 19,3, 18,4, 18,8, 18,4, 18,3, 18,7, 19,1, 18,2, 3.2, Erhvervs- og formueindtægter, 13,9, 12,8, 12,1, 11,7, 17,5, 12,0, 8,4, 6,7, 9,0, 8,2, 7,8, 3.3, Skatter og afgifter, 1, 213,2, 218,8, 211,4, 219,6, 215,0, 228,4, 220,4, 231,2, 231,4, 243,9, 240,5, 3.4, Løbende overførsler, 10,7, 10,5, 10,4, 10,4, 10,5, 10,3, 10,3, 10,3, 10,0, 9,7, 9,7, 4., Kapitalindtægter, 2, -0,3, 0,3, 0,5, 0,6, 0,7, 0,3, 0,4, 0,4, 0,7, 0,6, 0,7, B., Indtægter i alt, 254,9, 261,2, 251,7, 261,6, 262,1, 269,7, 258,0, 266,9, 269,9, 281,6, 276,8, C., Den offentlige saldo, -9,6, -23,6, -19,5, -15,7, -5,7, -0,1, -10,1, -4,2, -2,5, 10,9, 10,1, D., Offentligt forbrug, 121,1, 124,3, 125,5, 131,2, 121,3, 125,5, 125,9, 131,2, 124,3, 127,1, 127,3, * Foreløbige tal., 1, Eksklusive EU-skatter og kapitalskatter., 2, Inklusive kapitalskatter., Særlige forhold ved denne offentliggørelse, Første offentliggørelse af 3. kvt. 2014, Dette er den første offentliggørelse af kvartalsvise offentlige finanser for tredje kvartal 2014. Første og andet kvartal 2014 er revideret i forhold til nye kilder for skatter og afgifter. Kvartalerne i 2011-2013 er opregnet i forhold til nye årsversioner af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 3. november 2014. For kommuner og regioner sker opgørelsen for kvartaler med udgangspunkt i indberettede regnskabsoplysninger fra økonomisystemerne. For statens vedkommende anvendes sammenlagte månedsudtræk fra statsregnskabet til kvartaler. Forskellen mellem de summerede kvartals- og månedsindberetninger og det endelige årsregnskab dækker over konteringer i den såkaldte supplementsperiode, som løber et par måneder efter årets slutning. Konteringer i supplementsperioden vedrører alle årets kvartaler. Supplementsperioden er skønnet for kvartalerne i 2014., Kvartalsvise offentlige finanser 3. kvt. 2014, 18. december 2014 - Nr. 651, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. marts 2015, Alle udgivelser i serien: Kvartalsvise offentlige finanser, Kontakt, Bente Juul, , , tlf. 21 54 41 63, Per Svensson, , , tlf. 20 56 93 96, Statistikdokumentation, Skatter og afgifter (Afsluttet), Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18396

NYT: Danmark bruger sociale medier mest i EU

17. august 2023, Ni ud af ti borgere brugte sociale medier i starten af 2023. Andelen af befolkningen på sociale medier var 6 procentpoint højere i 2023 (91 pct.) i forhold til året før, hvor andelen var 85 pct. De senest tilgængelige sammenlignelige tal fra de øvrige EU-lande er fra 2022, hvor Danmark var det land i EU, hvor udbredelsen af brug af sociale medier var højest. Frankrig havde den laveste andel af befolkningen på sociale medier med 44 pct. mens gennemsnittet i EU var 58 pct., Kilde:, www.statistikbanken.dk/bebrit09, og , Eurostat, (Individuals - internet activities [ISOC_CI_AC_I]). Ny EU-tal offentliggøres i december 2023., De mest anvendte sociale medier i 2023, Når 91 pct. af befolkningen er på sociale medier svarer det til ca. 4 mio. personer i aldersgruppen 16-74-årige, som er den population statistikken dækker. Facebook var fortsat det sociale medie, som flest brugte med 84 pct. Det næstmest udbredte sociale medie var Instagram (56 pct.) efterfulgt af Snapchat (45 pct.). En tredjedel af befolkningen havde en profil på den arbejdsrelaterede netværkstjeneste, LinkedIn. , Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023., Tallene skal ses i lyset af aldersafgrænsningen, som dækker de 16 til 74-årige., Mænd er til X (Twitter), mens kvinder er til Pinterest, Der er generelt lidt flere kvinder end mænd, der bruger de sociale medier, men forskellen er lille, 89 pct. af mændene var på sociale medier mod 93 pct. af kvinderne i starten af 2023. Der er dog væsentlige forskelle på de enkelte sociale medier. 33 pct. af kvinderne bruger Pinterest mod 10 pct. blandt mændene. Instagram, Snapchat og TikTok tæller også flere kvindelige brugere i Danmark. Omvendt er der flere mænd (19 pct.) end kvinder (7 pct.), der bruger X. Ligeledes er LinkedIN også mere populær blandt mænd (37 pct.) end kvinder (30 pct.)., Alle 16-19-årige er på sociale medier, Selvom sociale medier er en del af langt de flestes mediebrug i Danmark, er der fortsat forskel på aldersgrupperne, idet brugen falder støt med alderen. Mens 100 pct. af de 16-19-årige havde en profil på mindst en tjeneste i starten af 2023, var den tilsvarende andel 66 pct. blandt de 70-74-årige. Forskellen mellem unges og ældres anvendelse af sociale medier er blevet væsentligt mindre siden 2017. Dengang brugte 99 pct. af de unge på 16-19-årige sociale medier mod 31 pct. af de ældre på 70-74-årgie. Ældre borgere er de seneste ti år blevet markant mere digitale. Ældres internetbrug er tidligere beskrevet i Bag Tallene: , Danske ældre er de mest digitale i EU, og , Ældre er mere digitale end nogensinde før, ., Halvdelen af de 16-19-årige anvender mindst fem sociale medier, Tre ud af fire brugte mindst to sociale medier i starten af 2023. Især yngre borgere anvendte flere sociale medier. I aldersgruppen 16-19-årige brugte fire ud af fem mindst fire tjenester, mens halvdelen havde en profil på mindst fem tjenester. I den ældste aldersgruppe (70-74-årige) anvender halvdelen af dem, der er på sociale medier, kun én tjeneste. I gennemsnit brugte befolkningen tre sociale medier i starten af 2023. Undersøgelsen spurgte til syv af de mest udbredte sociale medier, som vises på figuren ovenfor. Respondenterne havde desuden mulighed for at svare , 'Øvrige sociale medier', ., Kilde: Særkørsel fra it-anvendelse i befolkningen 2023. , Nyt tema om digitalisering, Danmarks Statistiks Tema , Digitalisering, har flere oplysninger om befolkningens digitale adfærd, herunder bl.a. online aktiviteter, internetkøb, misinformation og informationssikkerhed. Temasiden belyser desuden flere aspekter af den offentlige digitalisering, digitaliseringen af erhvervslivet og den digitale økonomi., Brug af sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Bruger ikke internet, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 0, 1, 1, 1, 3, 5, Bruger ikke sociale medier, 8, 0, 2, 2, 2, 7, 6, 5, 5, 6, 14, 23, 28, Bruger sociale medier:, , , , , , , , , , , , , , et socialt medie, 17, 2, 2, 3, 7, 17, 14, 17, 21, 27, 29, 34, 33, to sociale medier, 19, 5, 9, 12, 16, 20, 23, 24, 25, 23, 28, 22, 21, tre sociale medier, 20, 12, 17, 22, 29, 20, 23, 23, 27, 22, 16, 12, 9, fire sociale medier, 19, 32, 27, 32, 30, 22, 17, 19, 12, 13, 9, 4, 3, fem sociale medier, 11, 37, 28, 18, 10, 10, 12, 8, 6, 5, 1, 1, 1, 6 sociale medier, 4, 8, 10, 9, 4, 2, 3, 2, 2, 2, 0, 1, 0, 7 sociale medier, 1, 4, 3, 2, 2, 2, 1, 0, 2, 0, 0, 0, 0, 8 sociale medier, 0, 1, 2, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, 0, Antal sociale medier i brug (gennemsnit), 2,8, 4,4, 4,2, 3,8, 3,3, 2,8, 2,8, 2,7, 2,5, 2,3, 1,8, 1,4, 1,2, Bruger mindst ét sociale medie, 91, 100, 98, 98, 98, 93, 93, 95, 94, 93, 85, 73, 66, Brug af udvalgte sociale medier 1. halvår 2023, , Alle, 16-19 år, 20-24 år, 25-29 år, 30-34 år, 35-39 år, 40-44 år, 45-49 år, 50-54 år, 55-59 år, 60-64 år, 65-69 år, 70-74 år, , pct. i aldersgruppen, Facebook, 84, 90, 92, 94, 87, 86, 88, 87, 84, 83, 77, 66, 62, Instagram, 56, 90, 86, 79, 72, 57, 57, 53, 50, 45, 33, 26, 22, Snapchat, 45, 90, 80, 74, 67, 43, 41, 37, 31, 30, 22, 15, 9, LinkedIN, 33, 6, 25, 47, 48, 40, 43, 46, 43, 40, 24, 11, 7, Pinterest, 21, 40, 31, 25, 22, 21, 22, 20, 18, 17, 17, 15, 11, TikTok, 19, 80, 60, 29, 17, 12, 12, 11, 8, 7, 2, 3, 2, Twitter, 13, 26, 24, 18, 16, 17, 13, 15, 14, 7, 4, 4, 2, Øvrige , 5, 14, 13, 13, 5, 4, 3, 1, 2, 3, 1, 0, 1, It-anvendelse i befolkningen 2023 brug af sociale medier, 17. august 2023 - Nr. 284, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. september 2024, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen, Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 2025. Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra 3.876 gennemførte interviews i april-juni 2025 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16-74 år. Sammenligninger tilbage i tid skal gøres med forbehold for ændring i formuleringer samt ændring i filteret. Læs mere om kilder og metoder i , statistikdokumentationen om it-anvendelse i befolkningen, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46771

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation