Søgeresultat

LONIND

Navn, LONIND , Beskrivende navn, Kontant løn - Arbejdsgivernes oplysningssedler , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Nettolønnen fra oplysningssedlen (felt 13). Hvis en person har haft flere ansættelser, er der tale om summen af nettolønnen fra samtlige oplysningssed-ler. , Oplysningerne kommer fra indkomststatistikregistret (se CORLOEN (Kontant løn fra oplysningssedlerne))., Detaljeret beskrivelse, Alle arbejdsgivere udsender årligt (i løbet af januar) en oplysningsseddel til henholdsvis SKAT og deres ansatte. Oplysningssedlen er en oversigt over udbetalt løn mv. I felt nr. 13 er angivet nettolønnen for den enkelte ansættelse, som oplysningssedlen vedrører., Et eksempel på en sådan oplysningsseddel kan ses af vedhæftede bilag., Før 1994., LONIND er lig:, summen af felt 13 NETTOLØN på oplysningssedler med YDERLIGKOD (Yderligere-oplysninger-kode) = (bl, 0, 1 eller 7) , minus sum af REJSEGODTBLB (trækfri rejsegodtgørelse m.v.) (felt 20) for givet PNR. , Variablen YDERLIGK anvendes til afgrænsning af lønmodtagere i erhvervsbeskæftigelsen. Den enkelte kode i værdisættet refererer til et felt på oplysningssedlen, og som udgangspunkt betragtes koderne 0 og 1 som værende knyttet til lønmodtagere. Det betyder, at der er angivet en løn i felt 13. Blank angiver, at der ingen oplysninger forekommer i feltet, og 7 angiver, at der er tale om udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond., Yderligere information om denne variabel kan ses under emnegruppen beskæftigelse. , Der kan være forskel på beløbet i forhold til variablen SLON (samlet løn fra oplysningssedler). Dette skyldes, at der er tale om to forskellige kilder. SLON baseres således på oplysninger fra CON (som er lig COR (Det centrale oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder)), og LONIND baseres på oplysninger fra indkomststatistikregistret., Forskelle mellem LONIND og SLON:, Oplysningerne om løn i indkomststatistikregistret kan være mindre end SLON opgjort i IDA af følgende årsager:, I populationen i indkomststatistikregistret indgår kun skattepligtige personer. , Det betyder, at oplysninger vedr. personer, der er sømandsskattepligtige, ikke indgår i indkomststatistikregistret i denne periode., Det er således ikke tilstrækkeligt ved opgørelsen af LONIND, at der blot findes en oplysningsseddel - den pågældende person skal også være skattepligtig., Endvidere kan der være tale om, at der i visse tilfælde vil være oplysningssedler, der indgår i CON-registret og dermed SLON, hvor beløbet i indkomststatistikregistret bliver opgjort som a-kasseudbetalinger, dagpenge eller efterløn men altså ikke som løn. , Omvendt er der i indkomststatistikregistret medtaget udbetalinger fra Lønmodtagernes Garantifond, som ikke indgår ved beregningen af SLON. Endelig kan det tænkes, at der vil være forskelle mellem de to opgørelser af lønnen pga. periodiseringsforskelle, hvor et givet lønbeløb ikke henregnes til det samme år., Efter 1994:, LONIND defineres som:, nettolønnen fra felt 13 inkl. evt. sømandsindkomst fra felt 14, løn til kommunale dagplejemødre samt udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond., Følgende kategorier er ikke inkluderet:, Skattefri løn til udstationerede (DANIDA m.fl.), Indkomst fra privat dagpleje, Fra 2002 er værdi af fri telefon ikke inkluderet i A-indkomsten og dermed ikke en del af lønnen. Her lægges værdien af fri telefon til lønvariablene fra 2002, så LONIND indholdsmæssigt er uforandret., For uddybning af lønindkomsten i indkomststatistikregistret henvises til LOENMV (Lønindkomst i alt) under emnegruppen personindkomster., Se endvidere SLON (samlet løn fra oplysningssedler fra CON)., Graf og tabel er udarbejdet for personer med en lønindkomst i løbet af året, der er >0., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Befolkningen 31. december, Personer med fast bopæl i DK pr. 31. december, Værdisæt, LONIND har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenoplysninger-der-vedroerer-ida-personer/lonind

AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE

Navn, AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE , Beskrivende navn, ATP-bidragssats på jobbet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2008, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, ATP-bidragssats på jobbet , Detaljeret beskrivelse, VJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE er ATP-satsen for det komprimerede job. , Ved indberetning til SKAT's eIndkomst af ATP-bidrag (Arbejdsmarkedets Tillægs Pension) skal angives, hvilken sats-kode, der er tale om. Satserne reguleres med mellemrum og fremgår på ATP's hjemmeside , http://www.atp.dk/wps/wcm/connect/atp/atp.dk/erhverv/sik/dabarsel/indberetning_betaling/Beregning, Der er flg. sats-koder: A-B-C-D-E-F, hvor B-F bidragssatser kun gælder ansatte på det offentlige arbejdsmarked:, A-bidrag: Almindeligt ATP-bidrag, der gælder for alle privat ansatte og de grupper af offentligt ansatte, som ikke i 1987 valgte at fastfryse ATP-bidraget til et B-bidrag. , B-bidrag: Var gældende for de grupper af offentligt ansatte, som i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 1987 valgte af fastfryse deres ATP-bidrag. , C-bidrag: Gælder for de grupper af offentligt ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst eller i bestemmelser om løn- og arbejdsvilkår har vedtaget at forhøje dette bidrag. C-bidraget kan anvendes fra den 1. januar 1996., D-bidrag: Gælder for de grupper af offentlige ansatte, der siden 1988 har betalt B-bidrag, og som i deres overenskomst har vedtaget at dette bidrag skal forhøjes. D-bidraget kan anvendes fra 1. januar 2006, dog ikke før parterne har bestemt, at det skal gælde fra. Bidraget er tænkt som en midlertidig overgang til C-bidraget., E-bidrag: Bidraget gælder for en del af de ansatte på det offentlige arbejdsmarked, der er på C-bidrag. Det vil fremgå af de enkelte overenskomster, om det er C- eller E-satsen, der skal anvendes., F-bidrag: Den 1. januar 2010 forsvandt B-bidraget, idet de berørte grupper dengang overgik til det højere D-bidrag. Fra 1. januar 2012 erstattes D-bidraget med det nye F-bidrag., AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE kommer fra Danmarks Statistik s eIndkomstregister (eIR), hvor variablen hedder: VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE., Hvis der har været forskellige ATP-sats-koder på de indberetninger, som et job består af, er ATP-satskoden valgt for den indberetning, der har det største ATP-beløb. Såfremt ATP-beløbene er lige store, er den mindste ATP-satskode valgt (A, ANVENDELSE af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: , AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE indgår sammen med AJO_ATP_BELOEB i datagrundlaget for arbejdstidsregnskabet og nationalregnskabet., I Danmarks Statistiks eIndkomstregister (eIR) indgår ATP-bidragssatsen (VPJ_ATP_BIDRAG_SATS_KODE) sammen med ATP-beløbet (VPJ_ATP_BELOEB) ved imputering af løntimer på job, hvor løntimerne enten er invalide/usandsynlige eller ikke findes i forvejen. , DATABRUD inden for AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE: Der er ingen databrud, VALIDERING af AJO_ATP_BIDRAG_SATS_KODE:, Variablen valideres ikke yderligere i beskæftigelse for lønmodtagere. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Lønmodtagere, Populationen i beskæftigelse for lønmodtagere (BFL) består af alle lønmodtagere ansat i danske virksomheder, hvor lønnen indberettes af arbejdsgiveren til SKAT's eIndkomst, uanset om lønmodtageren bor i Danmark eller udlandet., Værdisæt, D191010.TXT_ATP_BIDRAG_SATS - ATP bidrags sats på jobbet, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 0, A, B, C, D, E, F, 01-01-2010

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelse-for-loenmodtagere---bfl/ajo-atp-bidrag-sats-kode

PERSGODE_PRAE

Navn, PERSGODE_PRAE , Beskrivende navn, Personalegoder pr. præsteret time , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2009, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010., Detaljeret beskrivelse, Personalegoder pr. præsteret time i kr., Personalegoder pr. præsteret time hed før år 2009 PERSGODE. PERSGODE findes i det gamle LON register indtil 2010, Omfatter kun personalegoder som indregnes i A-indkomsten. Hvilke personalegoder der er skattepligtige ændres fra år til år (se skat.dk). Men på nuværende tidspunkt omfatter det fx værdi af fri bil, kost, logi, multimedier og skattepligtige sundhedsforsikringer- og behandlinger, kantineordninger og arbejdstøj., Beregning af Personalegoder pr. præsteret time i kr.:, Personalegoder pr. præsteret time = (Personalegoder der indgår i bruttoindkomsten) / (Præsterede timer)., Bilag, Graf - kommunal, Graf - privat, Graf - statslig, Tabel - kommunal, Tabel - privat, Tabel - statslig, Populationer:, Lønmodtagere i den private og de offentlige sektorer, I populationen indgår alle lønmodtagere, der har et ansættelsesforhold og er ansat på normale vilkår. Et ansættelsesforhold er defineret i ansættelsesbevisloven. Ovenstående betyder, at følgende grupper ikke indgår i populationen: - Lønmodtagere, der aflønnes efter en usædvanlig lav sats som følge af handicap eller lignende - Lønmodtagere, der er rent provisionsaflønnede - Lønmodtagere, der ikke er beskattet efter de almindelige betingelser i Danmark, herunder fx sømænd ansat på skibe under internationale skibsregister - Udlændinge, der arbejder i Danmark, men beskattes efter hjemlandets regler - Udstationerede danskere, der aflønnes efter lokale regler. Danskere beskæftiget i udlandet, som aflønnes og beskattes efter de normale regler i Danmark, er omvendt med i statistikken. Yderligere afgrænsning for den private sektor: Lønmodtagere ansat i landbrug og fiskeri samt i virksomheder med en beskæftigelse svarende til 9 eller færre fuldtidsbeskæftigede indgår ikke i populationen, med mindre den enkelte arbejdsgiver frivilligt har indberettet til statistikken. Yderligere afgrænsning for stat, kommuner og regioner: Vederlagslønnede, særligt aflønnede, værnepligtige, ph.d.-studerende uden indberettet fravær, visse timelærere og studentermedhjælpere, elever og unge under 18 år indgår ikke i populationen. At populationens størrelse eventuelt ændre sig fra år til år, skyldes ikke nødvendigvis, at der er flere eller færre personer med i statistikken, men derimod, at der optræder styrebrud i registreringen af de enkelte personer, således at den samme person optræder flere gange i samme år (dvs. flere records), men med kortere ansættelseslængder i hver record. I de grafer og tabeller, der linkes til her på siden, er populationen for klassifikationsvariable afgrænset til antal records (ansættelsesforhold) i året. Dette er i modsætning til Statistikbanken, hvor man opgør antal fuldtidsbeskæftigede (beregnet som summen af beskbrok). I de grafer og tabeller der illustrerer timelønninger er disse opgjort som gennemsnit og percentiler uden vægtning i forhold til den målpopulation, som de enkelte records repræsenterer. I beregningen af gennemsnitlige løntimer opgjort i Statistikbanken er der derimod i beregningen af timelønninger vægtet med opregningsandel og antal præsterede timer (=oprandel*timprae). Sidstnævnte (timprae) korrigerer for, at ansættelsesforhold på få timer i året ikke vægter lige så meget som ansættelsesforhold, hvor personen har været ansat på fuld tid hele året. , Værdisæt, PERSGODE_PRAE har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/loenstatistik-for-den-private--statslige-og-kommunale-sektor/persgode-prae

AFAT

Navn, AFAT , Beskrivende navn, Investeringer, årets afgang , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Salgsprisen for afhændede anlægsaktiver i regnskabsåret.Værdi er angivet i 1.000 kr., Fra år 2017 beregnet ved værdien af afgangen til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger på årets afgang., Detaljeret beskrivelse, For afhændede bygninger og grunde skal salgsprisen omregnes til kontantværdi. Hvis salgsprisen ikke kendes, benyttes den bogførte værdi (svarende til de afhændede aktivers anskaffelsespris minus de akkumulerede afskrivninger på disse)., Fra 2017 investeringer årets afgang ændret således at investeringsafgang blev til bogført værdi, i stedet for til salgspris. Det er investeringsafgang til salgspris, som ønskes, og det estimeres tilnærmelsesvis ved værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger. Mange virksomheder angav i forvejen investeringsafgangen til kostpris og ikke til salgspris, så den bogførte værdi som er værdien til kostpris minus de tilbageførte afskrivninger er en bedre tilnærmelse til salgsprisen., I den generelle højdokumentations-beskrivelse for regnskabsstatistik kan der i firma-skemaerne (under Bilag) ses en fuldstændig liste over de regnskabsposter, som indgår i AFAT. , Internt databrud: Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AFAT har ingen værdisæt

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/afat

Analyser: Vikarlektioner i folkeskolen

I 2023 lancerede Danmarks Statistik Lærer-elevregistret for grundskolen, der er baseret på data fra Aula-platformen og Unilogin.

https://www.dst.dk/analyser/55969-vikarlektioner-i-folkeskolen

Analyse

Danmarks Statistiks Specialeordning er nu åben for offentlige uddannelsesinstitutioner

Den 1. september 2025, blev der åbnet op for specialeordningen i Danmarks Statistik. Det er derfor muligt for godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner i Danmark, der tilbyder kandidatuddannelser med kandidatspeciale, at give specialestuderende adgang til pseudonymiserede mikrodata til deres specialeprojekter., 29. oktober 2025 kl. 14:00 , Af , Helle Wallach Kildemoes, Specialeordningen er den nyeste tilføjelse til Danmarks Statistiks mikrodataordninger. , Adgang til specialeordningen forudsætter en Uddannelsesautorisation For at opnå en uddannelsesautorisation skal din uddannelsesinstitution være tilknyttet et anerkendt offentligt forskningsuniversitet i Danmark, som tilbyder kandidatuddannelser, der afsluttes med en specialeopgave. Derudover skal uddannelsesinstitutionen have et højt og vedvarende fokus på datasikkerhed, og have ansatte med erfaring i håndtering af mikrodata herunder med solidt kendskab til Danmarks Statistiks datasikkerhedsregler., Efter opnået uddannelsesautorisation , skal forskere og/eller undervisere oprette et begrænset antal brede tematiske projektindstillinger mhp. adgang til relevante afidentificerede mikrodata fra Danmarks Statistik.  , For at få adgang til et af disse projekter med mikrodata som specialestuderende, skal specialeopgaven have forskningshøjde. Hvis du som specialestuderende ønsker at vide mere om specialeordningen, anbefaler vi, at du at kontakter din uddannelsesinstitution. , Du kan læse meget mere på vores hjemmeside og finde vejledning , her, .,  , Er du interesseret i at høre mere?, Vil du vide mere – eller høre, hvordan din uddannelsesinstitution kan få del i ordningen? Så kontakt Helle Wallach Kildemoes, Chefkonsulent i Forskningsservice, Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/aaben-for-adgang-til-specialeordning

Ny af-identificeringsmetode: Scrambler 2 standard for nye projekter under forskerordningen

Scrambler 2 bliver fra 11. marts 2025 den nye standard for af-identificering i forskerordningen. Metoden, der bygger på AES-kryptering, giver øget datasikkerhed og er allerede testet med succes. Eksisterende projekter påvirkes ikke af ændringen., 23. april 2025 kl. 10:49 , Af , Sabrina Hilstrøm, Fra og med 11. marts 2025 er Scrambler 2 blevet standard af-identificeringsmetode for alle nye projekter under forskerordningen. Denne opdatering betyder, at fremtidige projekter automatisk vil bruge Scrambler 2, også kendt som AES-kryptering, som har været testet i cirka et år på nye myndighedsordninger og projektdatabaser og fungerer optimalt., Bemærk:, Eksisterende projekter vil ikke blive påvirket og fortsætter med deres nuværende af-identificeringsmetode. Hvis du har en myndighedsordning eller projektdatabase, der benytter Scrambler 1, vil alle nye underprojekter fortsat benytte Scrambler 1.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ny-af-identificeringsmetode-scrambler-2-standard-for-nye-projekter-under-forskerordningen

Opdatering af abonnementsfunktionen i DDV - nu nemmere at gemme og redigere

En ny og forbedret abonnementsfunktion gør det lettere at gemme, redigere og tilpasse dine anmodninger i DDV. Funktionen, som bygger på brugernes ønsker, giver nu også mulighed for abonnementsperioder uden for kalenderåret - og dermed større fleksibilitet i dit arbejde., 23. april 2025 kl. 10:48 , Af , Sabrina Hilstrøm, Forskningsservice har opdateret abonnementsfunktionen i DDV for at gøre det lettere at håndtere abonnementsanmodninger., Den nye funktion, der blev introduceret den 18. februar 2024, gør det muligt at gemme en anmodning, før den sendes til Danmarks Statistik. Dette betyder, at du nu kan vende tilbage til din anmodning og redigere den, hvis nødvendigt. Derudover understøtter den nye funktion abonnementsperioder, der ikke nødvendigvis følger kalenderåret, hvilket giver dig større fleksibilitet i din planlægning., Denne opdatering, der er baseret på brugerønsker, gør abonnementsprocessen både enklere og mere tilpasset den enkelte brugers behov.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/opdatering-af-abonnementsfunktionen-i-ddv-nu-nemmere-at-gemme-og-redigere

AI-baseret støtte til programmering på analyseserverne bliver snart en mulighed i Danmarks Statistik

I Danmarks Statistiks Forskningsservice, vil der snart være en løsning klar til dig som bruger af Danmarks Datavindue, hvor du kan få støtte til programmering på Danmarks Statistiks analyseplatforme – naturligvis uden at gå på kompromis med sikkerheden., 29. oktober 2025 kl. 13:59 , Af , Malthe Frøkjær-Rubbås, Tidligere har dette ikke været muligt, da analyseserverne ikke har haft adgang til internettet og derfor har forskere og analytikere hidtil været afskåret fra muligheden for at benytte AI-assistance til deres programmeringsarbejde. Dette problem er nu løst, da Danmarks Statistik har udviklet en lokal AI-løsning, som fremover gør det muligt at tilbyde AI-baseret støtte til kodning direkte på analyseserverne. , Konceptet er testet på de mest anvende programmeringssprog – SAS, R og Python – og du kan se frem til snart at tage løsningen i brug. Danmarks Statistiks Forskningsservice vil informere jer, så snart løsningen er klar til at blive taget i brug.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/nyt-og-meddelelser/2025/ai-baseret-stoette

Login i DDV App

Login på remote.dst.dk, Før du kan komme ind i selve DDV App, skal du logge ind på , remote.dst.dk, . I forbindelse med oprettelsen af din bruger til DDV App, har du fået tilsendt en mail med vejledning i at logge på., Har du brug for yderligere hjælp til pålogning, kan du kontakte IT-Servicedesk på telefon: 39 17 38 00 // e-mail , servicedesk@dst.dk, . , Login i DDV App, Når du er logget på remote.dst.dk, skal du klikke på ikonet med ’DDV’. , Første gang du logger ind, på DDV App skal du trykke ’Hjælp til login’ og her indtaste din 3-4 tegns ident (uden tal). Du vil modtage en sikkerhedskode til den mailadresse, der er angivet under din ident. Når du har valgt et nyt password, kan du tilgå DDV App., Hvis du taster din kode forkert, skal du vente 30 minutter og prøve igen., Hjælp til login i DDV App , Kontakt Danmarks Datavindue support på telefon 39 17 31 30 // e-mail , danmarksdatavindue@dst.dk, ., Telefonen besvares mandag-fredag kl.10-12, og mails besvares inden for 2 arbejdsdage. ,  

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/brugeradgang/login-i-danmarks-datavindue