Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1771 - 1780 af 2329

      PENS_TILLAEG

      Navn, PENS_TILLAEG , Beskrivende navn, Pensionstillæg for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionstillæg i januar, hele kroner., Pensionstillægget indgår som en del af folkepension og førtidspension for personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. , Tillægget er skattepligtigt og indtægtsreguleres., Når en førtidspensionist når folkepensionsalderen, overgår vedkommende til folkepension., Se mere information om folkepensionsalder under variablen SLUTPENKODE., PENS_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Ved beregningen af pensionstillæggets størrelse indgår pensionistens samlivsforhold samt egen og eventuel partners indkomst., Nedenfor er en oversigt over samlivsstatus, som bruges ved beregning af pensionstillæg i perioden 1994 til 28. februar 1999. (Omfatter også alle personer, som har opnået ret til pension før 1. marts 1999 og ikke skifter samlivsstatus):, - Enlig: Samboende uden samliv. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Ikke samlevende, hvis flere på adressen så adskilt økonomi og husholdning., - Gift: Gift eller ægteskabslignende samliv med en ikke pensionist., - Samgift: Gift eller ægteskabslignende samliv med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. marts 1999 til 31. december 2002:, - Enlig: Pensionist i ægteskabslignende forhold, hvor egen eller samlevers pension er opnået før 1. marts 1999, og forholdet er etableret før 1. marts 1999. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Bor alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, fx sammen med en logerende eller en slægtning., - Gift/samlevende: Ægtepar, registrerede partnere og personer, hvor både egen pension og evt. samlevers pension eller samlivsforholdet er etableret efter 1. marts 1999., - Samgift: Gift eller samlever med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. januar 2003:, - Enlige: Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.- de har dog en nedslagsprocent på 32 hvor enliges er på 30,9 i 2015., - Gift eller samlevende med pensionist, - Gift eller samlevende med ikke pensionist, Pensionstillæggets maksimumstørrelse afhænger både før og efter 1. marts 1999 af, om pensionisten er reelt enlig. Reduktion i pensionstillægget afhænger af pensionistens egen indkomst ud over social pension og for gifte/samlevende tillige af ægtefællens indkomst ud over social pension. Reduktionen i pensionstillægget afhænger endvidere af pensionistens samlivsstatus. , I perioden 1994 til 1998 modtog reelt enlige pensionister et særligt pensionstillæg, som blev aftrappet. Samtidig med aftrapningen steg pensionstillægget for reelt enlige pensionister. Det giver en stigning i pensionstillægget fra januar 1994 til januar 1999., Fra 2015 er det maksimale pensionstillæggets også afhængig af om modtageren er førtidspenionist fra før 2003 eller folkepensionist., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt pensionstillæg (kr. pr. måned):, Årstal ... Reelt enlige ... Øvrige, 1994 ............ 1.623 .... 1.623, 1995 ............ 1.880 .... 1.629, 1996 ............ 2.268 .... 1.668, 1997 ............ 2.705 .... 1.674, 1998 ............ 3.298 .... 1.714, 1999 ............ 3.968 .... 1.798, 2000 ............ 4.095 .... 1.878 , 2001 ............ 4.290 .... 2.002, 2002 ............ 4.406 .... 2.056, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2003 ... 4.547 ... 2.122, 2004 ... 4.679 ... 2.184, 2005 ... 4.773 ... 2.228, 2006 ... 4.868 ... 2.273, 2007 ... 4.985 ... 2.328, 2008 ... 5.130 ... 2.396, 2009 ... 5.289 ... 2.470, 2010 ... 5.658 ... 2.735, 2011 ... 5.766 ... 2.787, 2012 ... 5.933 ... 2.868, 2013 ... 6.028 ... 2.914, 2014 ... 6.137 ... 2.966 , Maksimalt pensionstillæg for folkepensionister (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.261 ... 3.043, 2016 ... 6.399 ... 3.136, 2017 ... 6.551 ... 3.223, 2018 ... 6.728 ... 3.333, 2019 ... 6.923 ... 3.453, 2020 ... 7.122 ... 3.576, 2021 ... 7.335 ... 3.707, Maksimalt pensionstillæg for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.229 ... 3.010, 2016 ... 6.298 ... 3.043, 2017 ... 6.399 ... 3.092, 2018 ... 6.479 ... 3.131, 2019 ... 6.560 ... 3.170, 2020 ... 6.635 ... 3.206, 2021 ... 6.718 ... 3.246, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer berettiget til at modtage folke- eller førtidspension, Populationen omfatter alle personer med bopæl i Danmark eller udlandet, der i januar måned er berettiget til at modtage folkepension, førtidspension eller invaliditetsydelse. Personer der har valgt at udskyde folkepensionen indgår ikke i registeret i de perioder hvor folkepensionen er udskudt., Værdisæt, PENS_TILLAEG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/pens-tillaeg

      PNR

      Navn, PNR , Beskrivende navn, Personnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. , Personnummerets opbygning, 1 - 2 position angiver personens fødselsdag., 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned., 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede., 7 - 10 position er et løbenummer., Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt., ., I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer, Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato., For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972., Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet., Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt., Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt., Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer., Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.)., Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer, I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side., Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: , - 3 -, Personnumre til kvinder uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til kvinder, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer, med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0, til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6, 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006, DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012, DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018, DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024, DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030, DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996, DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002, ., DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996, - 4 -, Personnumre til mænd uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til mænd, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 , 3. serie, først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011, DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017, DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023, DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029, DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995, DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001, . . ., DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995, ., Bilag, Tabel, Personnummeret i CPR systemet, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, PNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/pnr

      OPR_LAND

      Navn, OPR_LAND , Beskrivende navn, Oprindelsesland , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Angiver personers oprindelsesland., Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er:, Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal., Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. , Detaljeret beskrivelse, Med hensyn til afgrænsningen af hvilket oprindelsesland indvandrere og efterkommere har, anvendes oplysninger om fødeland og statsborgerskabsland efter følgende sæt af regler: - Når ingen af forældrene kendes, er oprindelseslandet defineret ud fra personens egne oplysninger.- Er personen indvandrer, antages det, at oprindelseslandet er lig med fødelandet.- Er personen efterkommer antages det, at oprindelseslandet er lig med statsborgskabslandet. - Når kun en forælder kendes, defineres oprindelsesland ud fra dennes fødeland. Hvis dette er Danmark, bruges statsborgerskabsland. - Når begge forældre kendes, defineres oprindelsesland ud fra moderens fødeland, henholdsvis statsborgerskabsland.- Når personen bliver defineret som person med dansk oprindelse, så vil oprindelseslandet for personen altid være Danmark. -Der kan forekomme oprindelseslande, som ikke længere er eksisterende lande, som fx Sovjetunionen. Det er tilfældet når personen stadig står registreret i CPR med Sovjetunionen som fødested eller statsborgerskab. Derudover kan der forekomme oprindelseslande, der definerer områder og ikke lande. Oprindelseslandekoder der definerer områder og ikke lande: 5157 Palæstina 5223 Gaza 5393 Vestbredden 5437 Østjerusalem Fra og med 2. kvartal 2019 bliver OPR_LAND dannet pr. hændelsesdato for hændelsestabeller fremfor ultimo kvartalet. De berørte tabeller er: Kvartalstabeller: doede_kvartal, foedte_kvartal, indvandre_kvartal, udvandre_kvartal, flytte_kvartal, viede_kvartal, skilt_kvartal. Årstabeller: bef_doed, bef_foedte, bef_indvandre_aar, bef_udvandre_aar, bef_flyt, viede_aar, skilt_aar, naturaliseret_aar, viede_par, skilte_par, overlevende_aegtefaelle. Følgende nedlagte landekoder kan forekomme: 5111 Nordirland udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien) 5162 Tjekkoslovakiet udgår 1. april 1993 (opdeles i Tjekkiet og Slovakiet) 5184 Østtyskland udgår 3. oktober 1990 fortsætter under 5180 Tyskland 5253 St. Helena udgår i 1990 fortsætter under 5170 Storbritannien 5264 Sydvestafrika udgår i 1990 fortsætter under Namibia (5247) 5286 Reunion udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5325 Curacao udgår i 1990 (slås sammen med 5140 Nederlandene) 5301 Aruba udgår i 1990 fortsætter under 5140 Nederlandene 5307 Bermuda udgår i 1990 fortsætter 5170 under Storbritannien 5336 Fransk Vestindien øer udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske Øer 5346 Hollandsk vest indiske u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5353 Martinique udgår i 1990 fortsætter under 5130 Frankrig 5394 Brit. vestindiske øer u. nærm. ang. udgår i 1990 fortsætter under 5395 Vestindiske øer 5428 Hongkong udgår i 1990 får herefter kode 5190 Storbritannien 5468 Nordvietnam nedlagt i 1990 (slået sammen med Sydvietnam) 5494 Yemen arab. rep. udgår som kode i 1990 får herefter kode 5402 Yemen 5498 Indokina udgår i 1990 får herefter 5499 Asien 5505 Franske besid. i Stillehavet udgår i 1990. 5516 Cook øerne udgår i 1990 for herefter 5514 New Zealand 5527 Puerto Rico udgår i 1990 for herefter 5390 USA 5528 Guadeloupe udgår i 1990 for herefter 5130 Frankrig 5529 Franske Guyana udgår i 1990 får herefter 5130 Frankrig 5530 Falklands øerne udgår i 1990 får herefter 5170 Storbritannien 5533 Macao udgår som kode i 1990 for herefter 5156 Portugal Databrud: De tidligere sovjetiske (herunder Estland, Letland og Litauen) samt jugoslaviske republikker er i værdisættet angivet med fra hvilken dato de gælder., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Befolkningen 1. januar, Personer med fast bopæl i Danmark pr. 1. januar i året, Værdisæt, OPR_LAND har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udlaendinge/opr-land

      Kriminalitet - sigtelser

      Beskrivelse, Sigtelser er en del af kriminalstatistikken. Kriminalstatistikken er opdelt i en række hovedområder efter de centrale administrative hændelser i forløbet fra anmeldelse til afgørelse og eventuel indsættelse. Kriminalstatistikken dannes på baggrund af indberetninger fra det Centrale anmeldelsesregister, Rigspolitiets centrale kriminalregister, samt fra rigspolitiets POLSAS-system (Politiets-sags-analyse-system). , Efter indførelsen af registerstatistik dækker kriminalstatistikken følgende områder:, · Anmeldelser (fra 1990), · Sigtelser (fra 1980), · Afgørelser (fra 1980), · Indsættelser (fra 1980), · Ofre for Strafferetlige forbrydelser (fra 2001), · Konfererede sager (fra 1980), Kriminalstatistikken kan være enten sags- eller personorienteret/virksomhedsorienteret, og der findes derfor følgende to nøgler mellem statistikområderne: , · et journalnummer, som giver mulighed for følge en sag gennem retssystemet fra anmeldelse over sigtelse og afgørelse/sanktion til eventuel afsoning., · personnummer eller virksomhedsnummer, der giver mulighed for at sammenkoble flere sager på samme person eller virksomhed samt at følge personer eller virksomheder over flere år., I forbindelse med politiets efterforskning af en anmeldelse kan der rejses sigtelse. Efter fuldført efterforskning kan sagen enten henlægges, eller sigtelsen kan bibeholdes. Politiet registrerer sigtelserne i det centrale kriminalregister med tilsvarende oplysninger som i anmeldelsesregisteret tillige med personnummer eller virksomhedsnummer. Hvis der er tale om flere sigtelser mod samme person, sondres der mellem hovedsigtelse og bisigtelser (eller konfererede sager). Hovedsigtelsen er udpeget af politiet/anklagemyndigheden., Rigspolitiets centrale kriminalregister, som sigtelserne i kriminalstatistikken trækkes fra, er et administrativt register, som er underlagt bestemte regler for registrering. Dette regelsæt får en række konsekvenser for sigtelserne i kriminalstatistikken. Fx var grænsen for registrering af færdselsbøder frem til første halvdel af 2001 1.000 kr., hvorefter grænsen blev hævet til 1.500 kr. En forhøjelse af bødetaksterne i 1992 betød, at flere hastighedsovertrædelser blev registreret, mens det at grænsen for registrering blev hævet i 2001 betød et fald i registreringer for færdselsovertrædelser (jf. SIG_GER7)., Til og med 1991 omfatter statistikområdet sigtelser kun hovedsigtelser. Fra og med 1992 omfatter statistikområdet sigtelser både hoved- og bisigtelser, dvs. udviklingen kan ikke sammenlignes henover 1991/92., Bisigtelser (eller konfererede sager) findes for hele perioden under statistikområdet konfererede sager., Ved kobling af oplysninger om sigtelser med oplysninger om afgørelser er det vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er sigtelser for alle typer af lovovertrædelser, der registreres i det centrale kriminalregister. Det fremgår af "Bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret)" hvilke sigtelser, der registreres (bilag 1, pkt. 5):, https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=991, Da der registreres afgørelser for flere typer af lovovertrædelser (jf. pkt. 7 i ovennævnte bilag 1), vil der forekomme afgørelser, som der ikke kan findes en sigtelse til., I alt forekommer der ca. 630.000 afgørelser i perioden 1980-2009, hvor journalnummer, personnummer ikke genfindes blandt sigtelserne for den tilsvarende periode. Knap 500.000 af disse afgørelser vedrører lovovertrædelser, der i henhold til bekendtgørelsen ikke registreres sigtelser for. , Blandt de resterende ca. 135.000 afgørelser, der burde findes med en sigtelse i sigtelsesregistret, vedrører de 25.000 afgørelser truffet i 1980. Dette skyldes, at både afgørelsesregistret og sigtelsesregistret først indeholder oplysninger fra og med 1980. Da der årligt er mellem 20 og 30 pct. af afgørelserne, der vedrører sigtelser rejst i et tidligere år (for hovedpartens vedkommende året før), vil der naturligt være en større andel afgørelser i 1980 end i de efterfølgende år, hvortil der ikke kan findes en sigtelse. , I årene 1981-1994 er der årligt 5.000 - 10.000 afgørelser, der ikke genfindes med en sigtelse i sigtelsesregistret, i årene 1995-2002 årligt 1.000 - 2.000 og i årene 2003-2009 årligt 400-700. Årsagen til de manglende sigtelser skal først og fremmest findes i registreringspraksis og praksis ved udtræk fra det centrale kriminalregister til Danmarks Statistik. Udtrækket til Danmarks Statistik foretages typisk omkring d. 1. februar året efter det år, udtrækket vedrører (tællingsåret). Udtrækket indeholder de hændelser, der er sket i tællingsåret, dvs. sigtelser med en sigtelsesdato i tællingsåret og afgørelser med en afgørelsesdato i tællingsåret. Det er imidlertid ikke alle sigtelser, der registreres i kriminalregistret umiddelbart i forbindelse med, at sigtelsen rejses. Det kan fx være tilfældet, hvor sigtelsen ikke er indberetningspligtig på sigtelsestidspunktet, men først på afgørelsestidspunktet eller i tilfælde, hvor flere sigtelser samles til én sag. I sidstnævnte tilfælde registreres sigtelserne i sagskomplekset først, når den samlede sag oversendes til afgørelse. Hvis sigtelsen først registreres i kriminalregistret året efter den er rejst (f.eks. registreringsår/oprettelsesår = 2010), vil den ikke opfylde betingelserne for at blive udtrukket til Danmarks Statistik (f.eks. tællingsår = 2010), da sigtelsesdatoen vil være i året før tællingsåret (f.eks. sigtelsesår = 2009). , Desuden henvises til Publikationerne om Kriminalitet. Publikationerne rummer detaljerede oplysninger om alle dele af kriminalstatistikken - fra anmeldelser til strafferetlige afgørelser. Publikationerne gennemgår desuden også hovedtrækkene i kriminalitetens udvikling. Publikationerne findes på følgende LINK: , http://www.dst.dk/da/Statistik/Publikationer/VisPub.aspx?cid=17949, Variable, JOURNR, Politiets sagsnummer (Journalnummer), SIG_GER1DTO, Gerningsdag, startdato, SIG_GER2DTO, Gerningsdag, slutdato, SIG_GER7, Gerning el. lovovertrædelse til grund for sigtelsen(DS), SIG_INRMARK, Identifikationsnummertype (fx. personnummer helt eller delvist oplyst), SIG_SIGTDTO, Sigtelsesdato

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---sigtelser

      AARSV

      Navn, AARSV , Beskrivende navn, Antal ansatte (i årsværk) i regnskabsperioden. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Antal ansatte lønmodtagere i regnskabsperioden omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Detaljeret beskrivelse, Denne variabel er udtryk for den samlede arbejdsmængde, der præsteres af firmaets ansatte, uanset om de arbejder heltid eller deltid, eller om de har været ansat hele året eller kun en del af året., Til og med år 2008: Antallet af fuldtidsbeskæftigede beregnes således: Summen af indbetalinger til ATP-ordningen, for alle ansatte (idet der dog er korrigeret, så hver person maksimalt indgår, med, hvad der svarer til ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat) på et arbejdssted divideret, med ATP-årsbidraget for en fuldtidsansat., Personer under 16 år eller over 66 år omfattes ikke af ATP-ordningen. For disse personer, er der ud fra lønnens størrelse beregnet et fiktivt ATP-beløb, som så er blevet lagt, til arbejdsstedets øvrige ATP-indbetalinger., ATP-bidraget varierer efter arbejdstidens længde hos samme arbejdsgiver. ATP-bidragssatserne, er inddelt i fire grupper:, - Under 9 timers ugentligt arbejde - betales ingen ATP, - 9-17 timers ugentligt arbejde, 1/3 fuldt bidrag, - 18-26 timers ugentligt arbejde, 2/3 fuldt bidrag, - 27 timer og derover pr. uge, fuldt bidrag., Dvs. at personer, med under 9 timers arbejde pr. uge ikke indgår i opgørelsen af antallet, af fuldtidsbeskæftigede., Visse, midlertidigt ansatte, udenlandske statsborgere indbetaler heller ikke ATP. Disse, indgår derfor ikke ved beregningen af antal fuldtidsansatte. , Fra år 2009: Antal årsværk personer (ansatte) med 2 decimaler (Årsværk baseret på betalte lønmodtagertimer i perioden, idet en person max kan tælle for et årsværk. Beregnet som et gennemsnit over et år. Som for foreløbige tal ligeledes baseret på Beskæftigelse for lønmodtagere og for endelige tal baseret på Erhvervsbeskæftigelsen), Internt databrud: Der er et mindre databrud mellem år 2008 og 2009 i forbindelse med ovenstående ændring af indholdet. Med tiden stigende branchedækning samt fra 1999 ændring i bagatelgrænse-definitionen, jf. nedenfor under "Population"., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Firmaer indenfor bygge og anlæg, detailhandel, industri og engroshanden, samt øvrige byerhverv., Statistikken omfatter fra og med 1994 bygge og anlæg samt detailhandel (på arbejdsstedsniveau fra og med 1995). Fra 1995 tillige industri. Fra 1998 inddrages engroshandel og fra 1999 flere byerhverv. Fra 2001 inddrages lufttransport, post og telekommunikation. Fra 2014 udvides branchedækning til også at omfatte forsyningsvirksomhed, regional- og fjerntog samt radio- og tv-stationer, således at næsten alle sekundære og tertiære erhverv herefter er dækket. Statistikken omfatter ikke landbrug, fiskeri, havne, pengeinstitutter, forsikring, almene boligselskaber, offentlig administration mv. Statistikken omfatter kun markedsaktivitet. Kun reelt aktive firmaer indgår i statistikken, jf. nedenfor under Bagatelgrænse. Bagatelgrænse: Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR, som er grundlaget for regnskabsstatistikken, indeholder mange firmaer, som er helt inaktive eller med meget begrænset aktivitet. Regnskabsstatistikken udarbejdes for de reelt aktive erhvervsvirksomheder. Inaktive firmaer samt firmaer med meget begrænset aktivitet indgår derfor ikke i statistikken. Frem til 1998 indeholdt regnskabsstatistikken firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller en årlig omsætning på mindst 20.000 kr. (firmaer med en årlig omsætning på under 20.000 kr. var ikke pligtige til at lade sig momsregistrere, og kun firmaer, der havde lønnet beskæftigelse eller var momsregistrerede, indgik i Danmarks Statistiks interne erhvervsstatistiske register, ESR). Fra 1999 er afgrænsningen af reelt aktive firmaer ændret til, at statistikken kun skal indeholde firmaer, hvor der præsteres en arbejdsindsats på mindst ½ årsværk. Denne afgrænsning er operationaliseret på den måde, at regnskabsstatistikken fra 1999 indeholder de firmaer, som har haft ATP-indbetalinger svarende til mindst ½ årsværk for ansatte lønmodtagere eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse. Indtjeningen er beregnet ud fra omsætningen. Den omsætning, der svarer til en given indtjening, varierer meget fra branche til branche, og det kræver derfor forskellig omsætning i de forskellige brancher, for at firmaet skal indgå i statistikken. I 1999 er omsætningsgrænsen i brancher inden for engroshandel typisk på over 300.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk ligger på mellem 150.000 og 200.000 kr. I brancher inden for engroshandel er omsætnings-grænsen i 2015 typisk på over 400.000 kr., mens den for brancher inden for industrien typisk er over 250.000 kr. Ændringen af bagatelgrænsen fra 1998 til 1999 bevirker en kraftig reduktion i antallet af firmaer og i mindre grad i antallet af beskæftigede. Derimod er påvirkningen af regnskabstallene i de fleste brancher minimal. , Værdisæt, AARSV har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/regnskabsstatistik/aarsv

      STARTSAG

      Navn, STARTSAG , Beskrivende navn, Sagsart ved fraværets start , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Detaljeret beskrivelse, STARTSAG, STARTSAG angiver lovgrundlaget for udbetaling af dagpenge ved starten af fraværet, hvad enten det er på grund af sygdom eller fødsel, , STARTSAG og SAGSART vil være identiske i den første registrering af en sag. , Længere henne i et fraværsforløb, der skyldes sygdom eller fødsel, kan lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge skifte, hvilket vil medføre, at variablen SAGSART skifter værdi. Den værdi SAGSART havde ved sagens start, dvs. oprettelse, gemmes i STARTSAG. , Værdisættet for STARTSAG er i princippet det samme som for variablen SAGSART, men da koden for STARTSAG (og SAGSART) angiver lovgrundlaget for udbetalingen af dagpenge, kan forekomme sagsarter, der rent logisk ikke kan være gældende ved sagens oprettelse. , Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Sygedagpengesager i året, Sager med personer, der i løbet af året har modtaget dagpenge i forbindelse med sygdom eller fødsel, Værdisæt, D280300.TXT_SAGSART - Syge- eller barselssagens art, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, 00, Uoplyst, 01-01-1995, 31-12-1996, 07, Orlov før adoption,lønmodtagere, 01-01-2005, 08, Orlov før adoption,selvstændige, 01-01-2005, 09, Ferieydelse, ej optjent feriepenge under barselsorlov, 01-01-2005, 10, Fødsel,lønmodtagere m/k, 01-01-1995, 11, Efter arbejdsgiverperioden, 01-01-1995, 12, Forsikrede arbejdsgivere, 01-01-1995, 13, Ingen arbejdsgiverperiode, 01-01-1995, 14, Kronisk syge, 01-01-1995, 15, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 8 uger, 06-07-2009, 16, Forskudsvis udlagte dagpenge, 01-01-1995, 17, Arbejdsløse, 01-01-1995, 18, Pasning syge børn,lønmodtagere, 01-01-1998, 19, Ophørt men ikke berettiget til løn. Ansat over 13 uger, 06-07-2009, 20, Fødsel, selvstændige, 01-01-1995, 21, Efter 2. uge, selvstændige, 01-01-1995, 22, Frivilligt sikrede selvstændige, 01-01-1995, 23, Pasning syge børn, selvstændige, 01-01-1998, 24, Fødsel, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 25, Fødsel, selvstændige, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 26, Adoption, lønmodtagere, 32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 27, Adoption,selvstændige ,32 uger fælles orlov, 01-01-2002, 29, Kronisk syge, selvstændige, § 58a, 01-03-2012, 35, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 36, Retsb. udskudt orlov 8-13 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 37, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, lønmodtagere, 01-01-2002, 38, Aftaleb. udskudt orlov 32 uger inden 9 år, selvstændige, 01-01-2002, 40, Fleksjob, ansat efter 31.12.2012, 31-12-2012, 41, Arbejdsskade, selvstændige, 01-01-1995, 42, Arbejdsskade, lønmodtagere, 01-01-1995, 43, Flexjob, ansat inden 31.12.2012, 01-01-1998, 44, Flexjob off. arbejdsgiver, 01-01-1998, 31-12-2001, 45, Bortadoption/dødfødsel mv., lønmodtagere, 01-01-2002, 46, Bortadoption/dødfødsel mv. ,selvstændige, 01-01-2002, 47, Graviditetsbetinget sygdom, lønmodtagere, 01-01-2002, 48, Graviditetsbetinget sygdom, selvstændige, 01-01-2002, 49, For sen anmeldelse, ingen dagpenge, medtages ej, 01-01-1995, 50, Adoption, lønmodtagere, 01-01-1995, 55, Forlængelse genoptaget arbejdstid, lønmodtagere, 01-01-2002, 56, Forlængelse genoptaget arbejdstid,selvstændige, 01-01-2002, 60, Adoption, selvstændige, 01-01-1995, 65, Graviditet, lønmodtagere, 01-01-1995, 70, Graviditet, selvstændige, 01-01-1995, 75, 2 uger efter fødsel, lønmodtagere, 01-01-1995, 76, Fædreorlov uge 25-26, lønmodtagere, 01-01-1998, 31-12-2001, 77, 2 uger efter adoption,lønmodtagere, 01-01-2000, 80, 2 uger efter fødsel,selvstændige, 01-01-1995, 81, Fædreorlov uge 25-26,selvstændige, 01-01-1998, 31-12-2001, 82, 2 uger efter adoption,selvstændige, 01-01-2000, 31-12-2002

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/dagpenge-ved-sygdom-og-foedsel/startsag

      STSKAT

      Navn, STSKAT , Beskrivende navn, Statsskatten , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beregnet statsskat nedsat med skatteværdien af personfradraget til staten., Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Statsskatten er sammensat af følgende variable:, 1987-1993: STSKAT = ST22PCT + ST6PCT + ST12PCT, 1994: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 5 pct. skat, 1995: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA + 3 pct. skat, 1996 - 2009: STSKAT = BUNSKA + MLLSKA + TOPSKA, 2010: STSKAT = BUNSKA + TOPSKA, 2011 - 2019 : STSKAT = BUNSKA + TOPSKA + udligningsskat, Hvor variabeldefinitionerne er:, ST22PCT er 22 procents skat, , ST6PCT er 6 procents skat,, ST12PCT er 12 procentsskat,, BUNSKA er bundskat,, MLLSKA er mellemskat,, TOPSKA er topskat., Udligningsskat er en skat på pensionsudbetalinger over et grundbeløb.Pensiosnudbetalingerne omfatter alle løbende udbetalinger, fx. arbejdsmarkedspensioner (livsvarige og tidsbegrænsede), tjenestemandspension ATP-pension, folkepension., Grundbeløb og skattesats ændrer sig over tid. Skatetsatsene r 6 pct 2011 til 2014.Derefter aftrappes den med 1 pct.-point. pr- år Fra 2011 ti 2013 er der et skatetfrit bundgrænse på 362.800 kr. , 5 pct. skat og 3 pct. skat er ikke selvstændige variable i indkomststatistikken. , Variablen indeholder en del databrud i forbindelse med gennemførte skattereformer. De vigtigste reformelementer omtales i bilaget "Skattereformer 1980-2010.doc". Vær opmærksom på, at disse omlægninger ofte indfases over en årrække., De væsentligste databrud:, Fra 1983 år skal ægtefællers formueindkomst (lejeværdi af egen bolig, renteindtægter og -udgifter samt andre formueindkomster) fordeles mellem ægtefællerne efter hvor stor en del af formueposterne, de ejer hver for sig. Før 1983 blev disse poster placeret hos den mandlige ægtefælle, hvis personerne havde været gift hele året., Skattereform 1986/1987:, - Den skattepligtige indkomst deles i kapital- og personlig indkomst. Personlig indkomst beskattes progressivt, mens kapitalindkomst beskattes med en mere flad rate., Personlig indkomst er lig med løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed fratrukket arbejdsmarkedsbidrag og fratrukket private indbetalinger til pensionsordninger mm. , Nettokapitalindkomst er lig med renteindtægter, aktieudbytter mm. fratrukket renteudgifter., - Fradragsværdien af renteudgifter reduceres. Selvstændigt erhvervsdrivende får dog mulighed for stadig af få fuldt skattefradrag for en del af eller hele renteudgiften i virksomheden., Samtidig får selvstændige mulighed for at lade en del af virksomhedsoverskuddet blive stående i virksomheden. Den del beskattes foreløbigt i indtjeningsåret med en virksomhedsskat, som ikke indgår i STSKAT. Når beløbet tages ud af virksomheden, indgår det i dette år i opgørelsen af indkomstgrundlaget for skatteberegningen. Den foreløbigt betalte virksomhedsskat modregnes i den endelige skatteopgørelse for dette år, men er ikke modregnet i STSKAT. , 1986-reformen giver anledning til en betydelig stigning i STSKAT mellem 1986 og 1987 for de øverste deciler. , Bruttoficering og skattereform med virkning fra 1994:, Fra 1994 hæves kontanthjælpen og gøres skattepligtig. Det særlige fradrag for pensionister fjernes, og de offentlige pensioner hæves , 22 procents skatten opdeles i to skalatrin og bliver til det, vi i dag kender som bund- og mellemskat., 6 procents skatten afvikles over en årække. , 12 procents katten erstattes med topskatten. Positiv kapitalindkomst indgår nu også i beregningsgrundlaget for statsskatterne., Arbejdsmarkedsbidrag af erhvervsindkomsten indføres (stiger fra 5 pct. i 1994 til 8 pct. i 1997)., Konsekvensen for denne variabel af reformerne i 1994 er, at betalt statsskat for modtagere af kontanthjælp samt folke- og førtidspension stiger, mens den falder for erhvervsindkomster., Pinsepakken 1998 indeholder ændringer af skattesatser og grænser, som indfases over en årrække. , Skattereform af 4. juni 2003 indebærer en ændring af beløbsgrænser for betaling af mellemskat., Beskæftigelsesfradraget indføres. Det beregnes som en procentsats af arbejdsindkomsten, dog med et loft. Loft og procentsats ændres over tid. I 2008 er det 4,0 pct. af arbejdsindkomsten med et loft på 12.300 kr., For yderligere information om skattesystemet og reformer heraf, se vedlagte bilag "Skattereformer 1980-2010.doc" og " skatttesystem2006.doc". Yderligere information findes også i Danmarks Statistiks årlige publikation "Skatter og afgifter" på:, http:// www.dst.dk/Publ/SkatterAfgifter., Se også følgende link:, http://www.skm.dk/skatteomraadet/talogstatistik/tidsserieoversigter/?group=all, Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, STSKAT har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/stskat

      RENTUDGPR

      Navn, RENTUDGPR , Beskrivende navn, Fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Skattemæssigt fradragsberettigede renteudgifter, ekskl. renteudgifter fra udlandet og ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed., Inkl. løbende provisioner m.v., løbende reservefonds- og administrationsbi-drag, der er forfaldne i det pågældende år. Morarenter indberettes for det ka-lenderår, hvor der sker opkrævning., Renteudgifter fra et lån medgår ikke, hvis der er restancer for tidligere år., I Statistikbanktabellerne INDKP101, INDKP104, INDKP107 og INDKP111 har variablen nr. 31 og benævnes 'Renteudgifter'., Variablen eksisterer fra 1987., Detaljeret beskrivelse, Sammenhæng med andre variable, RENTUDGPR=RUDGBANK+RENTUPRI+RNTUDSTU+RENTUDIO+( fra 2013 til 2020 RNT_UDG_OFF_GAELD), Hvor:, RUDGBANK er renteudgifter til pengeinstitutter (ekskl. renteudgifter til studie-lån og boligstøttelån), pantebreve i depot, ekskl. renteudgifter til udlandet og renteudgifter i selvstændig virksomhed , RENTUPRI er renteudgift vedrørende prioritetsgæld, ekskl. renteudgifter til udlandet, ekskl. renteudgifter i selvstændig virksomhed, RNTUDSTU er renteudgifter af studielån, RENTUDIO er øvrige renteudgifter, ekskl. lempelsesberettigede renteudgifter til udlandet og renteudgift i selvstændig virksomhed., RNT_UDG_OFF_GAELD er fradragsberettigede renter af restancer til det offentlige(EFI). Denne er udgået fra 2021., Sammenhæng med variable fra før 2013 revisionen, RENTUDGPR = QRENTUD2-RNTUDIOV-(RNTUDREA+RNTUDBVK i 1987), Hvor: , QRENTUD2 er samlede fradragsberettigede renteudgifter inkl. virksomheds-renter, RNTUDIOV er samlede fradragsberettigede virksomhedsrenter(1988-), RNTUDIOV+RNTUDREA+RNTUDBVK er samlede fradragsberettigede virk-somhedsrenter i 1987., Fradrag for renter skal som hovedregel finde sted i det år, hvori de er forfaldne til betaling., Undtagelsen er renter af statsgaranterede studielån i pengeinstitutter indtil afvikling begynder (denne låneform ophørte ultimo juli 1993)., Ved afviklingen af denne lånetype kan fradrages årets påløbne renter samt den del af afdraget som er påløbne renter i studietiden (se også publikationen "Skatten" diverse årgange)., Hvis der på et låneforhold er restancer for perioden før indkomståret, kan ren-teudgifterne for indkomståret først trækkes fra, når restancen er betalt., Provisioner, gebyrer mm.:, RENTUDGPR indeholder følgende:, a. Løbende provisioner eller præmier for lån, som en skattepligtig optager. Se Ligningslovens § 8, stk. 3, litra a/nr.1 ., b. Løbende provisioner eller præmier for sikring af en skattepligtigs tilgodeha-vende. Se LL § 8, stk. 3, litra a/nr. 1., c. Præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld. Se LL § 8, stk. 3, litra b/nr. 2., Ad a-c:, Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sik-ring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a. - c/nr. 1-3., kan kun fradrages, hvis løbetiden efter aftalen er mindre end 2 år. Se LL § 8, stk. 3, litra /nr.3., Følgende indgår IKKE i RENTUDGPR:, · Udgifter til stempel- og tinglysningsafgift kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3. Det gælder hvad enten der kun betales stempel- eller tinglys-ningsafgift, eller der betales et gebyr, som også dækker andre udgifter. Udgifter til dækning af andet papirarbejde kan heller ikke fradrages, uanset hvad udgiften kaldes. , · Et gebyr, som betales af debitor til kreditor, fordi debitor ikke har betalt renter eller afdrag til tiden, kan ikke fradrages. Se skd. 1975.123., · Faste månedlige gebyrer på kontoordninger i fx. stormagasiner og kontosammenslutninger kan ikke fradrages, da der ikke er tale om provision eller præmie for lån., · Honorar til formidling af finansiering (formidlingshonorar), kan ikke fradrages efter LL § 8, stk. 3, litra c/nr. 3., Bilag, Graf, Tabel, Populationer:, Personer der er skattepligtige, eller hvor der er indberettet indkomst til Skat., Populationen, som udleveres af Forskningsservice, består af personer som er i befolkningen pr. 31. 12 i indkomståret, samt alle der er registreret i Skats Slutligningsregister med en indkomst eller formue (inkl. udvandrede og døde i løbet af året). Fra 2004 indgår også ikke-skattepligtige personer, se nærmere i bilaget "Population i personindkomsterne" under beskrivelse af personindkomst (, http://www.dst.dk/da/TilSalg/Forskningsservice/Dokumentation/hoejkvalitetsvariable/personindkomster)., I vedhæftede graf og tabel er populationen afgrænset til de personer, der findes i Statistikbanken og i publikationer. Det svarer til alle personer, som er fuldt skattepligtige hele året, har bopæl i Danmark både primo og ultimo året og er mindst 15 år ved årets udgang. Denne population findes ved at sætte variablen OMFANG=1 og alderen ultimo året større end 14. , Værdisæt, RENTUDGPR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/rentudgpr

      SAMLINK_NY

      Navn, SAMLINK_NY , Beskrivende navn, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., SAMLINK_NY=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009), OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY , = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07,, hvor:, PERINDKIALT = Personindkomst ialt, OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig, ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, , OVERFORSINDK = Overførselsindkomster, FORMUEINDK_NY = Formueindkomster, RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar., Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY)., De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD)., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen., SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO)., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst:, Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY)., 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi)., 1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig)., 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt))., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen igen er inkluderet fra 2010., Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst., Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom. , Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), Bilag, Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Skattepligtige personer hele året, Populationen i datasæt, som udleveres af forskningsservice, omfatter alle personer som er mindst 15 år ved årets udgang eller har indkomst i løbet af året eller formue den 31. december. For at få konsistens over tid i vedhæftede tabel og graf er populationen lig med alle fuldt skattepligtige personer, som har været i Danmark både primo og ultimo året, og som ved årets udgang er mindst 15 år. , Værdisæt, SAMLINK_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/samlink-ny

      EJERFORHOLD

      Navn, EJERFORHOLD , Beskrivende navn, Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Ejendommens ejerforhold., Bruges her som indikator for boligens ejerforhold., Hovedregel: Ajourføres i BBR ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra EjendomsStamRegistret (KMD_ESR) til BBR's stamregister , Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., Ejendommens ejerforhold, Hovedregel: Ajourføres i BBR ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra EjendomsStamRegistret (KMD_ESR) til BBR's stamregister , Se papiret "Databrud i Boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode", Jf. Statistik område niveau., Detaljeret beskrivelse, Se bilaget "Databrud i boligopgørelsen som følge af ændringer i boligdefinition og teknisk opgørelsesmetode" under den generelle beskrivelse af statistikområdet ejendomme og boliger., BEMÆRK at der kan observeres en ændring i 20 Almennyttig boligselskab og 30.Aktieselskaber, anpartsselskaber mm. i 2005, der minder om et databrud. Der findes ingen dokumentation for årsagen., Oplysningen er hentet i BBR, hvor den er dokumenteret, som følger: , Feltnummer Feltets navn: Registreringsniveau: , 102 Ejerforhold Ejendom (CS, CR) , Definition/indhold:, Ejendommens ejer er:, 10 Privatpersoner eller interessentskab., 20 Almennyttig boligselskab., 30 Aktieselskaber, anpartsselskaber eller andet selskab(undtagen interessentskab)., Under denne kode medtages alle selskaber, som ikke beskattes efter personbeskatningsreglerne., 40 Forening, legat eller selvejende institution., 41 Privat andelsboligforening., 50 Den kommune, hvori ejendommen er beliggende., 60 Anden primærkommune., 70 Amtskommune/Regioner., 80 Staten., 90 Andet, herunder moderejendomme for bebyggelser, der er opdelt i ejerlejligheder samt ejendomme, som ejes af flere kategorier af ejere., Ajourføring:, Ajourføres ved maskinel overførsel af oplysning om hovedejerens ejerforhold fra ejendomsstamregistret (ESR) til BBR's stamregister., Ved formodede fejl gives meddelelse herom til ESR-registerføreren., Der kan kun foretages manuel indberetning til stamregistret ved oprettelse af en ny ejendom., Ejerforholdskoden skal indberettes manuelt til BBR-ændringsregistret, således at den korrekte ejerforholdskode er tilgængelig under byggesagen., Ejerforholdskoden vil for nyopståede ejendomme blive overført fra ændringsregistret til stamregistret ved byggesagens afslutning. Fejl, som opstår af denne grund, kan kun rettes via ESR., Bemærkninger:, Ajourføringen af ejerforholdet i ESR foretages ud fra de oplysninger, der afgives i forbindelse med overdragelse af fast ejendom (det grønne salgsindberetningsskema). Efter idritsættelse af den elektroniske tinglysning ændres den procedure., Bilag, Tabel, Graf, Populationer:, Bestanden af boliger i Danmark pr. 1. januar i året, Statistikken er en totaltælling pr. 1. januar baseret på de administrative registre BBR (Bygnings- og Boligregistret) og CPR. Statistikken omfatter samtlige boliger i Danmark. Fra før 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås et sammenhængende areal i en bygning, hvortil der er selvstændig adgang, med tilknyttet areal. Boliger inddeles overordnet i egentlige boliger og andre boliger. Egentlige boliger er boliger eller erhvervsenheder beregnet til helårsbeboelse. Andre boliger består af sommerhuse (her synonym med fritidshuse) og boliger i fælleshusholdninger (her synonym med boliger i døgninstitutioner). Boligbegrebet er således ændret i forhold til 2004 og tidligere til ikke at omfatte somerhuse og kolonihavehuse. Fra 2005 gælder følgende: Ved en bolig forstås en del af en eller flere bygninger, hvortil der er selvstændig adresse, og som er beregnet til eller bliver benyttet til helårsbeboelse. Fritidshuse, der benyttes til helårsbeboelse, medregnes som boliger. Bygningerne er registret i BBR. , Værdisæt, D242901.TXT_EJERFORHOLD - Ejerforhold for ejendommen - felt F102 iflg. BBR-instruks, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, null, Ukendt Ejerforhold, 01-01-1900, 0, Ingen BBR-oplysninger, 01-01-1900, 10, Privatperson, I/S, 01-01-1900, 20, Alment boligselskab, 01-01-1900, 30, A/S, anpart el. andet selskab, 01-01-1900, 40, Forening, legat, selvej. inst., 01-01-1900, 41, Privat andelsboligforening, 01-01-1900, 50, Beliggenhedskommune, 01-01-1900, 60, Anden primærkommune, 01-01-1900, 70, Amtskommune, 01-01-1900, 80, Staten, 01-01-1900, 90, Andre, herunder moderejendomme, 01-01-1900, 99, Uoplyst ejerforhold, 01-01-1900

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/boligforhold/ejerforhold
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation