Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1791 - 1800 af 2289

      SAMLINK_NY

      Navn, SAMLINK_NY , Beskrivende navn, Samlet indkomst inkl. beregnet lejeværdi før fradrag af renteudgifter, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag. , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Samlede indkomster inkl. beregnet lejeværdi, og før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., For skattefri tillæg til pensionister se variablen TILBTOT og VARMEHJALP., Ikke alle indkomsttyper er inkluderet i den disponible indkomst. Bl.a. indgår følgende ikke:, -Almindeligt og udvidet helbredstillæg (tilskud ti medicin, tandlæge , fysioterapi mm.), - Lotterigevinster mv., - Arbejdsgiveradministrerede pensionsbidrag (både lønmodtagers og arbejdsgivers andel), - Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide, - Ikke oplyste indkomster til offentlige myndigheder., Samlede indkomster er et bruttobeløb - dvs. at skatter og renteudgifter, herunder virksomhedsrenter i selvstændigt erhvervsdrivendes virksomhed, ikke er fratrukket., Eksisterer fra 1980 til 2013., SAMLINK_NY=PERINDKIALT_13+RNTUDIOV- GRON_CHECK(2010-)-FLEX_TILBAG(2007-)+ TBKONTHJ(1997-)+OVSKEJD07/OVSKEJD_02_NY-VARMEHJALP(2008,2009), OVSKEJD07/OVSKEJD02 eksisterer ikke efter 2013. For forskel til LEJV_EGEN_BOLIG (2013 definition) se denne variabel., I Statistikbanktabellerne INDKP1,INDKP3, INDKP4 og INDKP7 har variablen under indkomsttype nr.28 og benævnes 'Samlet indkomst', http://www.dst.dk/stattabel/1179, Beløb i kr. og ører., Detaljeret beskrivelse, SAMLINK_NY = PERINDKIALT + OVSKEJD02_NY , = ERHVERVSINDK_GL + OVERFORSINDK + FORMUEINDK_NY + RESUINK_GL, Fra 2007 erstattes OVSKEJD02_NY af variablen OVSKEJD07,, hvor:, PERINDKIALT = Personindkomst ialt, OVSKEJD02_NY = Lejeværdi af egen bolig, ERHVERVSINDK_GL = Erhvervsindkomst, , OVERFORSINDK = Overførselsindkomster, FORMUEINDK_NY = Formueindkomster, RESUINK_GL = Anden personlig indkomst inkl. honorar., Forskellen på variablen SAMLINK (ikke højkvalitetsvariabel 2002-2006) og SAMLINK_NY er en ændring i opgørelsen af lejeværdi egen bolig i 2002 og 2003 (Se variablen OVSKEJD02_NY)., De samlede indkomster er inkl. skattefrie indkomster (se variablen SKATFRIYD)., Tilbagebetalingspligtig kontanthjælp indgår i indkomsten i det år, den blev udbetalt til personen., SAMLINK_NY adskiller sig fra variablen BRUTTO (bruttoindkomst), ved at den i forhold til BRUTTO også indeholder skattefri ydelser, aktieindkomst (fra 1991), særlig indkomst (til 1995) samt den beregnede lejeværdi af egen bolig (og ikke den skattemæssige værdi som i BRUTTO)., De væsentligste ændringer i opgørelsen af samlet indkomst:, Før 1983 er formueindkomst for sambeskattede personer (oftest ægtepar) registreret hos manden. Efter 1983 opgøres den for mand og kvinde separat., Fra 1983 revalideringsydelsen lægges på hos den person, der får ydelsen - beløbet er stadigvæk skattefrit., Fra 1984 inkluderes beregnet lejeværdi (se variablen OVSKEJD02_NY)., 1984-1986: Beregnet lejeværdi alene for personer med almindelig selvangivelse (dvs. at personer med selvstændig virksomhed, udlandsindkomster, ikke får beregnet lejeværdi)., 1984ff.: Inkl. skattefrie tillæg til førtidspensionister, udbetalte børnetilskud og familieydelse samt boligsikring og boligydelse efter opregning til hele kalenderåret., Fra 1. oktober 1990 bruttoficeres revalideringsydelsen (§42 i lov om social bistand), dvs. at den fra denne dato hæves og bliver skattepligtig)., 1991-2000 indgår aktieindkomster ikke i alle tilfælde (se det vedlagte dokument "aktieindkomstindberetning")., Medio 1992 indføres forskerordningen. For årene 1992-2001 og 2004-2007 er lønindkomst for personer omfattet af ordningen ikke en del af personindkomsterne. I 2002 og 2003 indgår en del af denne indkomst i samlet indkomst, og fra 2008 indgår denne lønindkomst fuldt i den samlede indkomst., I 1994 gennemføres bruttoficering af kontanthjælpsydelser (satserne hæves og gøres skattepligtige). Satser for folke- ogførtidspensionerne hæves, og det særlige personfradrag for pensionister fjernes. , Fra 1994 ændres beregningen af lejeværdi af egen bolig fra at være baseret på ejendomsværdi i SKATs slutligningsregister til at være dannet på basis af oplysninger fra ejendomsregisteret (jf. variablen OVSKEJD02_NY)., Fra 1999 inkluderes værdi af udnyttede aktieoptioner m.m. (se variablen LOENMV (løn mv. i alt))., Fra 2002 inkluderes skattefri kontanthjælp og varmehjælp. Den skattefri del af betalt børnebidrag lægges til børnenes indkomst, hvor en forælder har et skattemæssigt fradrag for betalt bidrag. I 2008 og 2009 er SAMLINK_NY ekskl. varmehjælp til pensionister (variablen er leveret efter dannelse af indkomstvariablene, og kan leveres særskilt), dvs. at varmehjælpen igen er inkluderet fra 2010., Fra 2006 inkluderes den del af børnebidraget, som ikke er betalt af den ydelsespligtige, men udlagt af kommunen- lægges til barnets indkomst., Se også variablen RESUINK_GL vedr. inkludering af fortjeneste ved evt. salg af ejendom. , Læs mere om den samlede indkomst i års publikationen Indkomster (, http://www.dst.dk/publikation.aspx?cid=15218), Bilag, Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, SAMLINK_NY har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/samlink-ny

      RESUINK_GL

      Navn, RESUINK_GL , Beskrivende navn, Restindkomst inkl. honoraraflønning og børnebidrag , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, RESUINK_GL er de indkomster, der er tilbage, når PERINDKIALT (indkomst i alt) er delt ud på ERHVERVSINDK_GL (erhvervsindkomster), OVERFORSINDK (overførselsindkomster) og FORMUEINDK_NY (formueindkomster). Det giver nedenstående formel:, PERINDKIALT= , ERHVERVSINDK_GL+ OVERFORSINDK+ FORMUEINDK_NY+ RESUINK_GL, Indkomster ligger i variablen RESUINK_GL, hvis de ikke falder i en af de ovenfor nævnte tre hovedkategorier, eller hvis der ikke findes oplysninger, som kan placere indkomsterne i en af de tre ovennævnte kategorier. Dvs., at RESUINK_GL er en meget sammensat indkomst, som der ikke kan tolkes særskilt på., Eksisterer fra 1980 til 2013., Afløses af variablen RESUINK_13, RESUINK=RESUINK_13 - HONNY(1994-) - tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag, Beløb i kr. og ører. , Detaljeret beskrivelse, Fra 1994 findes variablen RESUINK (restindkomst), som er lig med RESUINK_GL fratrukket bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.). Dvs. vi har følgende sammenhæng fra 1994:, RESUINK_GL=RESUINK+ bidragspligtig honoraraflønning (vederlag for foredragsvirksomhed mv.), Restindkomsten RESUINK_GL består af:, - legater mv. til ph.d.-studerende, - rentetilskud til statsgaranterede studielån, - honorarer for arbejde udført i udlandet, - forsikringsselskabers udbetaling af erstatning for tabt arbejdsindtægt mv., - modtaget underholdsbidrag, - honoraraflønning (foredrag mv., royalties), - royalties og lign honorar for kunstnerisk arbejde til og med 2011(derefter i variablen HONNY), - modtaget børnebidrag (fra 1980 til 1987 og fra 2002; fra 1988 er størstedelen af børnebidraget skattefrit og indgår ikke i opgørelserne; den skattefri del er dog fra 2002 modelberegnet af Danmarks Statistik og lagt til RESUINK_GL), - hædersgaver, - strejke- og lockoutgodtgørelse (fra 1994), - indkomster, hvoraf der ikke skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og hvor der ikke foreligger oplysningspligt for udbetaleren, - skattefri uddelinger fra fonde, - personlig indkomst (ikke virksomhedsindkomst og ikke kapitalindkomst) fra udlandet, som er skattemæssigt lempelsesberettiget, ekskl. den del, der kan identificeres som løn, og ligger i variablen LOENMV, - vederlag for konkurrenceklausul fra arbejdsgiver, - a-indkomst, der ikke har kunnet klassificeres (a-indkomst er indkomst, hvor udbetaleren indberetter til SKAT og fratrækker en foreløbig betalt skat samt evt. arbejdsmarkedsbidrag), - værdi af frynsegoder (1980-1993, heraf arbejdsgiverbetalt gruppelivsforsikring 1980-1992)., Se også variablen QSAR( særlig indkomst som indgår i RESUINK_GL), Nedenfor ses ændringer i variablen RESUINK_GL(se også varaibel QSAR):, 1980-1987 var underholdsbidraget til børn skattepligtigt hos barnet og indgår i RESUINK_GL. , Fra 1988 til 2001 indgår kun en mindre skattepligtig del., Fra 1983 inkluderes fortjeneste og tab ved salg af øvrige formuegoder (ædle metaller, ædelstene, pantebreve mv.)., Fra 1983 er variablen ekskl. løn fra udlandet, som er lempelsesberettiget efter ligningslovens §33A (ny exemption) (ligger fra 1983 i variablen LOENMV (løn mv.))., Fra 1984 er udbetalinger fra Statens Uddannelsesstøtte flyttet til variablen ANDOVERFORSEL (andre overførselsydelser)., I 1986 ligger manglende beløb i variablen ARBLHUMV (arbejdsløshedsunderstøttelse mv. i RESUINK_GL)., Fra 1988 er den del af børnebidraget, som udgøres af normalbidraget, skattefrit for børn under 18 år (i 2006 udgør normalbidraget 12.456 kr.)., Se diverse årgange af publikationen "Skatten"., Fra 1991 flyttes tjenestemandspension og privatpension fra RESUINK_GL til selvstændige variable QTJPENS og QPRIPENS., Fra 1993 flyttes værdi af gruppelivsforsikring fra RESUINK_GL til LOENMV., Fra 1994 flyttes beløb, som a-kasser i indberetning til SKAT ikke har indkomsttypeklassificeret, til variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra a-kasser og kommuner). Endvidere flyttes skattemæssig værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. samt jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse til variablen LOENMV (løn mv.)., Fra 1994 flyttes nettooverskud af udenlandsk virksomhed til variablen NETOVSKUD_GL (nettooverskud af selvstændig virksomhed)., Fra 1994 inkl. strejke- og lockoutgodtgørelse; før 1994 ligger dette i variablen ANDBISTANDYD (andre ydelser fra kommuner og a-kasser)., Faldet i RESUINK_GL fra 1993 til 1994 kommer især fra flytningen af skattemæssig værdi af frynsegoderne FRIBIL, FRITLF og FRIKOST til lønvariablen LOENMV; RESUINK_GL ville både beløbsmæssigt og antalsmæssigt have været en tredjedel større i 1994, hvis disse beløb havde indgået i variablen., Fra 2002 indgår beregnet skattefri del af børnebidrag hos barnet., Beløbet er lagt på hos barnet. I 2002 er denne størrelse på 1,9 mia. kr. Størstedelen heraf er til børn under 15 år, som ikke indgår i vedlagte figur og tabel., Fra 2006 inkluderes bidrag, hvor bidragsyderen ikke har betalt (kommunen har betalt beløbet)., 2008 til 2010 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer ( ligger fra 2011 i variablen LOENMV), Fra 2010 inkl. skattefri legater til soldater., Fra 2011 inkl. honorarer til ikke skattepligtige personer uden personnummer , Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_GL til LOENMV (for 2012 13713 presoner med i alt 4,4 mia. kr.)., For 2013 er beløbfra COR ikke reguleret ned til maksimalt sumbeløb fra Slutligninge. Derfor er der ca. 50.000 personer med negativ resuink_gl. Heraf er halvdelen ikke skattepligtige personer., I 2002 er der foretaget en ændring i opgørelsen af især overførselsindkomsterne. Der er to hovedkilder til indkomsterne, jf. vedlagte dokument, "dannelse af indkomstregister og databrud 2001-2002.doc". For årene før 2002 ligger forskellen på de to kilder (positiv/negativ) som en del af RESUINK_GL. De to kilder er Skats slutligningsregister og Skats oplysningsseddelregister. Fra og med 2002 er de negative bidrag fjernet ved hjælp af korrektioner i overførselsindkomsterne, jf. ovenfor omtalte bilag., I 2006 inkluderes børnebidrag, hvor kommunerne har lagt beløbet ud for den bidragspligtige., I 2006 er børnebidraget på 3,0 mia. kr. Heraf kommer de 0,8 mia. kr. fra kommunerne (bidragsyderen har ikke betalt)., I 1998 er der mange personer med et lille beløb i RESUINK_GL. Det skyldes udbetalinger af godtgørelser fra fagforeningerne i forbindelse med storstrejken dette år. , Bilag, Dannelse af indkomstregister og ændring i opgørelsesmetode fra 2001 til 2002, Tabel, Graf, Værdisæt, RESUINK_GL har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personindkomster/resuink-gl

      BESKST02

      Navn, BESKST02 , Beskrivende navn, Beskæftigelsesstatus fra 2002 (Indkomst/AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2002, Gyldig til: 31-12-2013, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Beskst02 er kode for personens væsentligste indkomstkilde eller beskæftigelse, og er en hjælpevariabel til dannelse af den socioøkonomiske klassifikation SOCIO02. , Eksisterer fra 2002 til 2013. Afløses af variablen BESKST13(1987-), Detaljeret beskrivelse, Nedenfor er beskrevet hovedforløbet i dannelsen af BESKST02-kodeværdien. Der er nogle personer, som falder uden for dette hovedforløb. Disse personers BESKST02-kodeværdi fastlægges i en række særskilte procedurer, jf. vedlagte bilag, "BESKST02.PPT", som viser hele dannelsen af BESKST02., Hovedforløb i fastlæggelsen af koder i BESKST02 foregår i følgende prioriteringsrækkefølge, hvor første tal nedenfor er BESKST02-kodeværdien:, 9: Efterlønsmodtager er karakteriseret ved: efterløn større end erhvervsindkomst + folke- og førtidspension + dagpenge, 10: Arbejdsløs er karakteriseret ved: er arbejdsløs mindst halvdelen af året (nettoledige). Personer, der deltager i aktivering mv. indgår kun med de overskydende timer i opgørelserne af den rene nettoledighed. De timer personen er aktiveret mv. indgår til gengæld i den registrerede bruttoledighed. Kontanthjælpsmodtagere indgår i netto-/bruttoledighed, hvis de har en visitationskategori, som angiver at pågældende er jobparat og dermed ledig., 8: Andre er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser er større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser er mindre end grundbeløb - (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset), 12: Kontanthjælpsmodtager er karakteriseret ved: (kontanthjælpsydelser større end erhvervsindkomst + dagpenge) og (kontanthjælpsydelser større end grundbeløb) , 1: Selvstændig er karakteriseret ved: personen er eneejer af en virksomhed og overskuddet i virksomheden er større end løn + folke- eller førtidspension, 2: Medarbejdende ægtefælle er karakteriseret ved: indkomst som medarbejdende ægtefælle er større end løn, 3: Lønmodtager med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed og (overskud af selvstændig virksomhed er mindre end løn + folke-førtidspension) og (personen er fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, dvs. indbetalt fuldt ATP-bidrag og dermed mindst 27 timer pr. uge hele året), 6: Pensionist med selvstændig virksomhed er karakteriseret ved: personen er eneejer af virksomhed, folke- og førtidspension er større end overskud af virksomhed, folke- og førtidspension er større end nul og personen er ikke fuldtidslønmodtager (dvs. har ikke indbetalt fuldt ATP-bidrag, under 27 timer pr. uge eller kun lønmodtager en del af året)., 4: Lønmodtager er karakteriseret ved: personen har ikke selvstændig virksomhed og årslønnen er over grundbeløb (i 2005 er grundbeløbet på 49.138 kr.; det reguleres med forbrugerprisindekset) og lønnen er større end folke- eller førtidspension., 7: Pensionist, er karakteriseret ved: er ikke eneejer af virksomhed og eventuel lønindkomst er under grundbeløb eller evt. løn mindre end folke- og førtidspension, 5: Lønmodtager med understøttelse er karakteriseret ved: er lønmodtager, har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn +arbejdsløshedsunderstøttelse er over grundbeløb, og lønnen er større end dagpenge mv., 11: Sygedagpenge, orlov, uddannelsesgodtgørelse mv. er karakteriseret ved: har ikke selvstændig virksomhed og lønnen er under grundbeløb, personen er ikke pensionist og løn + dagpenge mv. er over grundbeløb, og dagpenge mv. er større end løn., I år 2002 er BESKST02 "missing" (oplysningen eksisterer ikke) for ca. 10.000 personer. Disse personers beskæftigelseskode BESKST02 skulle have været "08"., Variablen BESKST02 afløser i 2002 beskæftigelsesstatusvariablen BESKST., BESKST02 kan ikke sammenlignes med BESKST, da personer med en ledighedsgrad over 50 pct. og efterlønsmodtagere mv. i opgørelsen BESKST02 får selvstændige koder, se det vedlagte dokument "beskst02_beskst_aendring.doc"., Kontanthjælpsmodtagere og personer på dagpenge (sygedagpenge, orlov) blev udskilt fra især gruppen karakteriseret som øvrige i BESKST., Endvidere er principperne for fastlæggelse af især selvstændige ændret i forhold til variablen BESKST, da det har vist sig at mange personer i skatteregisteret står som selvstændige, selv om der ingen aktivitet er i virksomheden. I BESKST02 skal der være aktivitet i virksomheden. Det giver lidt færre selvstændige., Fra 2008 indgår dage på feriedagpenge ikke i opgørelsen af ledighedsgraden. Dvs., at antallet af personer karakteriseret ved "arbejdsløs mindst halvdelen af året" (BESKST02=10) reduceres i forhold til opgørelse efter metoden før 2008., Bilag, Dannelse af BESKÆFTIGELSESSTATUSKODEN - 2002, Tabel, Graf, Befolkningens indplacering efter BESKST og BESKST02 i år 2000, Værdisæt, BESKST02 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/beskst02

      DISCO_ALLE_INDK_13

      Navn, DISCO_ALLE_INDK_13 , Beskrivende navn, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 12-01-1991, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, DISCO_ALLE_INDK_13 er for de fleste personer lig med DISCO_ALLE_INDK. Der er forskel for 20.000-30.000 personer. Det er især personer som er klassificeret som selvstændige i SOCIO02, men i SOCIO13 er klassificeret som andet end selvstændig, samt omvendt., Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året, DISCO_ALLE_INDK_13 er for lønmodtagere lig med fagklassifikationskoden for det arbejdssted, hvor de har fået størst løn i løbet af året (1991-2008). Fra 2009 er det fagklassifikationskoden for det arbejdssted, hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Hovedkilden til DISCO-koderne er indberetninger til Da-marks Statistiks lønstatistikregister fra arbejdsgivere., For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er DISCO_ALLE_INDK_13 lig med fagklassifikationskoden for det arbejde, de udfører i deres virksomhed., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til dannelse af DIS-CO_ALLE_INDK_13 er beskrevet i vedlagte bilag, "Dannelse af DISCO(08)_ALLE_INDK_13.doc" for variablen DISCO_ALLE_INDK_13., For personer, hvis væsentligste indkomst er løn, sættes DISCO_ALLE_INDK_13 koden ud fra indberettede værdier til Danmarks Statistik fra arbejdsgivere. Hvis der ikke findes en indberettet værdi, sættes DISCO_ALLE_INDK_13 værdien i nogle tilfælde ud fra en række beslutningsregler og oplysninger fra andre registre. , Der indberettes ikke til Danmarks Statistiks Lønstatistik fra private arbejdsgi-vere med mindre end 10 ansatte. I 2006 var der 650.000 personer med hoved-job i disse virksomheder. Heraf er 350.000 uden DISCO-kode, da den ikke har kunnet imputeres., I variablen DISCOTYP (kilde til lønmodtageres DISCO-kode) er angivet hvilken kilde, der er anvendt til dannelsen af lønmodtagernes DISCO-kode. Kvaliteten af lønmodtagernes DISCO-kode er generelt størst for de indberettede kodevær-dier fra arbejdsgivere (DISCOTYP lig med 1,2,4 eller 10). DISCOTYP viser kilde til dannelsen af DISCO_ALLE_INDK_13 for personer hvor BESKST13 antager værdier større end to., DISCO_ALLE_INDK_13 eksisterer fra 1991 til 2009., 1991 til 2002 er DISCO_ALLE_INDK_13 1 til 4 betydende cifre med efterstillede nuller, og fra 2003 sekscifret. De sidste cifre fra 2003 er en underopdeling af den fircifrede kode., Personer med DISCO_ALL_INDK_13 = "400000" er alle personer, det ikke har været muligt at tilknytte en kode med 2,3,4, eller 5 betydende cifre inden for kontorarbejde. Men ud fra medlemsskab af A-kasse, er koden sat til "4" - kon-torarbejde uden nærmere angivelse. Lignende regler gælder for 2, 3 og 4 bety-dende cifre. Vil man f.eks. have alle personer, som er blevet klassificeret som havende kontorarbejde, så skal man vælge alle personer, hvor første ciffer i DISCO_ALLE_INDK_13 er lig med "4"., Sammenligninger over tid på mere end første eller to første cifre i DIS-CO_ALLE_INDK_13 skal foretages med varsomhed, da dannelsen af DIS-CO_ALLE_INDK_13 ændrer sig over tid, jf. vedlagte dokument "dannelse af DISCO(08)_ALLE_INDK_13.doc", hvor dannelsen af DISCO_ALLE_INDK_13 er beskrevet nærmere., Fra og med 1. januar 1997 flytter frisørerne til Maritim A-kasse - dette er først blevet indarbejdet i modellen for dannelse af DISCO_ALLE_INDK_13 fra og med 1999. Det bevirker, at lidt over 1.000 personer i 1997 og 1998 har fået DISCO-kode 6152 i stedet for 5141., De største ændringer sker fra 1999 til 2000 og fra 2002 til 2003., Fra og med 2000 udgår stillingsoplysninger fra CPR-registeret, da kvaliteten efterhånden er blevet for dårlig. Det giver 470.000 ekstra manglende DIS-CO-koder fra år 2000., Fra år 2003 ændres opgørelsesmetoden væsentligt. Den største ændring er en følge af, at en række arbejdsløshedskasser lægges sammen. Det bevirker at de ikke kan bruges som grundlag for imputering af DISCO-koden. Totalt stiger antallet af personer med manglende DISCO-kode med 535.000. Samtidig ændres DISCO-koden for selvstændige med under 5 ansatte. De skifter fra ledelse til at være håndværker eller lignende (den relevante DISCO-kode for virksomhedens område), jf. det vedhæftede bilag, "dannelse af DISCO_ALLE_INDK_13.doc"., Før år 2003 fik personer uden for arbejdsmarkedet en imputeret DISCO-kode, hvis der var oplysning om medlemskab af a-kasse for tidligere år, og før 2000 tillige, hvis der var oplysning om stilling fra CPR-registeret., Det omfatter for årene før år 2000 ca. 600.000 personer og for årene 2000-2002 ca. 300.000 personer., Det betyder, at opgørelser af DISCO_ALLE_INDK_13 før år 2003 kan indeholde DISCO-kode for arbejde i tidligere år for fx pensionister. Opgørelser kan evt. afgrænse populationen ved at lade variablen BESKST_13 antage en værdi la-vere end 6., For de tidlige år (især 2003) findes der en række indberettede ugyldige koder - de findes ikke i den vedlagte nomenklaturoversigt. De skal betragtes som væ-rende uoplyst(=999999)., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Denne variabel er baseret på den stilling, en person har, hvor DISCO_ALLE_INDK_13 fokuserer på de fær-digheder, der kræves for at udføre et givent job. NYSTGR har både elementer af DISCO_ALLE_INDK_13 og af SOCIO., Forskelle og ligheder mellem DISCO_ALLE_INDK_13, SOCIO13 og NYSTGR er beskrevet i det vedhæftede bilag "DISCO_ALLE_INDK_13-NYSTGR-SOCIO.doc"., Bilag, Tabel, Graf, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, Værdisæt, DISCO_ALLE_INDK_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco-alle-indk-13

      FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

      Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

      KON_GER7

      Navn, KON_GER7 , Beskrivende navn, Gerningskode syvcifret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse., Fra og med tællingsår 2020 opdateres KON_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet KON_GER9. , Koden er en konvertering af Rigspolitiets femcifrede gerningskode (se KON_AFGERKOD)., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under detaljeret officiel beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på 1, 2, 4 og 7 cifre:, Et ciffer, 0 Uoplyst , 1 Straffelov i alt , 2 Færdselslov i alt , 3 Øvrige særlove i alt, To første cifre:, 00 Uoplyst , Straffelov:, 10 Uoplyst straffelov , 11 Seksualforbrydelser , 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser, Færdselslov: , 21 Færdselsuheld uspecificeret' , 22 Færdselslov spiritus , 24 Mangler ved køretøj , 26 Færdselslov i øvrigt, Øvrige særlove: , 32 Lov om euforiserende stoffer , 34 Våbenloven , 36 Skatte- og afgiftslove , 38 Særlove i øvrigt , 4 første cifre:, 0000 Uoplyst , 1000 Uoplyst straffelov , 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heterosek. sæd.f. børn u.12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn 13-14 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt , 1150 Homosek. sæd.f. børn u. 12 år , 1160 Homosek. sæd.forbr. i øvrigt , 1172 Blufærdighedskr. v/beføling , 1174 Blufærdighedskr. v/blotteri , 1176 Blufærdighedskr. i øvrigt , 1180 Utugt mv., 1210 Vold o.l. mod off. myndighed , 1220 Opløb/forstyr. af off. orden , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab, 1250 Psykisk vold , 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1260 Vold mod sagesløs , 1270 Forsætlig legemskrænkelse iøv. , 1280 Forsætlig legemsbeskadigelse, 1283 Uagtsomt manddrab/legemsbesk. , 1286 Forbr. mod liv og legeme , 1289 Forbr. mod den pers. frihed , 1292 Trusler , 1304 Dokumentfalsk , 1308 Dokumentfalsk med check , 1312 Brandstiftelse , 1316 Indbr. i bank., forretn. mv. , 1320 Indbr. i beboelser , 1324 Indbr. i ubeboede bebyggelser , 1328 Tyveri fra bil, båd mv. , 1332 Butikstyverier mv. , 1336 Andre tyverier , 1339 Tyv./brugstyv. af indr.køretøj , 1342 Tyv./brugstyv. af knallert , 1345 Tyv./brugstyv. af cykel , 1348 Tyv./brugstyv. af andet , 1351 Ulovlig omgang med hittegods , 1354 Underslæb , 1357 Bedrageri , 1360 Checkbedrageri , 1363 Mandatsvig , 1366 Afpresning og åger , 1372 Skyldnersvig , 1376 Hæleri , 1380 Røveri , 1384 Grov skattesvig mv., 1390 Hærværk , 1394 Uagtsomt hæleri , 1398 Berig.forbr. og formuekrænk. , 1410 Forbr. mod off. myndighed mv. , 1415 Forbr. i off. tjeneste , 1420 Falsk forklaring for retten , 1425 Falsk forklaring i øvrigt , 1430 Forbr. vedr. penge og bevism. , 1435 Salg af narkotika mv. , 1440 Smugling mv. af narkotika , 1445 Almenskadelige forbr. mv. , 1450 Ulovligt erhverv mv. , 1455 Forbrydelser i familieforhold , 1460 Uagts. manddr. mv.v/færd.uheld , 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser , 2110 Færdselsuheld uspecificeret , 2210 Færdselsuheld med spiritus , 2220 Spiritus- og promillekørsel , 2410 Mangler ved køretøj , 2610 Færdselslovsovertræd. i øvrigt , 3210 Lov om euforiserende stoffer , 3410 Våbenloven , 3610 Skatte og afgiftslove mv. , 3810 Andre strafferetlige særlove , 3815 Sundheds- og sociallove , 3820 Bygge- og boliglove , 3825 Miljølove , 3830 Love vedr. dyr, jagt mv. , 3835 Love vedr. arb. transport mv. , 3840 Selskabs- og firmalovgiv. mv. , 3845 Love vedr. forsvaret og lign. , 3850 Love vedr. off. forsyninger , 3855 Love vedr. spil, bev., næring , 3865 Særlovgivning i øvrigt , 3870 Uoplyst særlovgivning, Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7., Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for KON_GER7 har derfor også løbende ændret sig., De væsentligste ændringer i politiets journalplan er beskrevet i bilag vedr. gerningskoder. , Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_GER7 slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_AFGTYPKO (afgørelsestypekode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_GER7 og KON_AFGTYPKO når hovedsagen er afgjort., Bilag, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Graf, Tabel, Værdisæt, KON_GER7 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-ger7

      PNR

      Navn, PNR , Beskrivende navn, Personnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. , Personnummerets opbygning, 1 - 2 position angiver personens fødselsdag., 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned., 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede., 7 - 10 position er et løbenummer., Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt., ., I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer, Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato., For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972., Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet., Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt., Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt., Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer., Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.)., Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer, I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side., Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: , - 3 -, Personnumre til kvinder uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til kvinder, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer, med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0, til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6, 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006, DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012, DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018, DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024, DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030, DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996, DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002, ., DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996, - 4 -, Personnumre til mænd uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til mænd, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 , 3. serie, først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011, DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017, DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023, DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029, DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995, DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001, . . ., DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995, ., Bilag, Tabel, Personnummeret i CPR systemet, Værdisæt, PNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/pnr

      REGELFR

      Navn, REGELFR , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året efter , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELFR angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året efter (set fremad i tid), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, Den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen er det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangs-punkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens til og fra arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år, består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antallet af gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene, mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELFR angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året efter (set fremad). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en sammenlægning er der tale om, at to (eller flere) arbejdssteder i det første år henviser til ét arbejdssted i det andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation og uændret branchekode. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede., 2: Uændret ejer-identifikation OG procentandelen af gengangere > eller = 30 i det ene eller begge år. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede. , 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år, OG branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden)., 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted). , BLANK: Ingen relation fremad i tid (blandt nedlagte arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2004 for værdi 1 og 3. Dette er forårsaget af, at ca. 15.000 arbejdspladser skiftede fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et CVR-nr (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR (arbejdsgivernummer) under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Værdisæt, REGELFR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelfr

      REGELTI

      Navn, REGELTI , Beskrivende navn, Regel vedrørende bevaret arbejdssted året før , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1981, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen REGELTI angiver den regel der afgør at et arbejdssted er det "samme" i det aktuelle år og året før (set tilbage), dvs. afgør om et arbejdssted er bevaret., Detaljeret beskrivelse, I IDA er den grundlæggende arbejdsstedsenhed i IDA-databasen det lokale arbejdssted. Et arbejdssted er en lokal enhed med ansatte i løbet af et år, for hvilke der er indeholdt kildeskat. Et arbejdssted kan være et enkeltmandsfirma, eller en filial inden for et firma med flere arbejdssteder. , Den begrebsmæssige definition af et arbejdssted over tid - hvornår er der tale om "samme" arbejdssted på forskellige tidspunkter - er fastlagt med udgangspunkt i det analytiske formål med IDA-databasen. Formålet er for det første at kunne foretage analyser på grundlag af arbejdskraftens bevægelser ind i og ud af arbejdssteder, dvs. af arbejdspladsmobiliteten, og for det andet at kunne analysere arbejdssteders livsforløb. Begge disse formål gør det nødvendigt, at der er tale om "samme" arbejdssted på trods af ejerskifte, og at "samme" arbejdssted skal kunne flytte til en anden lokalitet. Sidstnævnte krav om at muliggøre flytning til en anden beliggenhed indebærer, at den geografiske eller fysiske placering tillægges en underordnet betydning for identiteten af et arbejdssted., Dette udgangspunkt medfører, at det afgørende kriterium for, at arbejdsstedet er det samme i to på hinanden følgende år består i, at enten ejeren eller arbejdsstyrken er den samme. Det betyder, at der er tale om et personorienteret arbejdsstedsbegreb. Det kommer til udtryk i det "regelsæt" vedrørende samme arbejdssted over tid, som er fastlagt. Det er kun for arbejdsstederne, at identiteten over tid bliver bestemt. Ifølge regelsættet foreligger samme arbejdssted, hvis en af følgende regler er opfyldt:, 1. Samme ejer og samme branche., 2. Samme ejer og samme arbejdsstyrke., 3. Samme arbejdsstyrke og samme adresse eller branche., Med samme "ejer" menes samme identifikationsnummer for arbejdsstedet, dvs. samme arbejdsgivernummer og samme arbejdsstedskode. Med samme branche menes samme db03-branche. Samme adresse defineres som samme kommunekode og vejkode. Samme arbejdsstyrke specificeres forskelligt i regel 2 og regel 3. I regel 2 kræves, at antal gengangere skal udgøre mindst 30 pct. af det samlede antal ansatte i det ene af årene - mens det i regel 3, hvor der er tale om et ejerskifte, kræves, at gengangerne udgør mindst 30 pct. af de ansatte i begge år (dvs. et mere restriktivt krav). , For yderligere information om arbejdssteders identitet over tid henvises til hovedrapporten og arbejdsnotat nr. 29.: Virksomheders identitet over tid., Variablen REGELTI angiver den regel, der afgør, at et arbejdssted er det "samme" arbejdssted i det aktuelle år og året før (set tilbage). I forbindelse med fastlæggelsen af identiteten skelnes mellem enkeltrelationer og flerrelationer. En enkeltrelation vil sige, at der kun indgår én kobling for arbejdsstedet i såvel det første som det andet år (nemlig den gensidige henvisning). En flerrelation vil sige, at der foreligger en opdeling eller en sammenlægning. I forbindelse med fx en opdeling er der tale om, at ét arbejdssted i det første år henviser til to (eller flere) arbejdssteder i den andet år., Værdier:, 1: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG branchekoden er uændret. , 2: Uændret ejer-identifikation. For enkeltrelationer kræves kun, at arbejdsgivernummeret er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at såvel arbejdsgivernummer som arbejdsstedskoden er uændrede OG procentandelen af gengangere > el. = 30 i det ene eller begge år., 3: Procentandel af gengangere blandt ansatte > el. = 30 i begge år OG enten branchekoden eller adressekoden er uændret. For enkeltrelationer kræves (blot), at branchekoden eller adressekoden er uændret, mens det for flerrelationer kræves, at adressekoden altid skal være uændret (dvs. at der her kun spørges om adressekoden). , 9: Øvrige tilfælde (ej "samme" arbejdssted)., BLANK: Ingen relation tilbage i tid (blandt oprettede arbejdssteder)., Graf og tabel., I grafen forekommer et hop i året 2005 for værdi 1 og 3. Dette skyldes, at ca. 15.000 arbejdspladser skifter fra et arbejdsgivernummer indeholdende kommunenummeret til et arbejdsgivernummer indeholdende et cvrnr. (nogle skifter til privat, men de fleste fortsætter som kommunale). Se ARBGNR under emnegruppen arbejdssteder., Bilag, IDA hovedrapport, Tabel, Graf, Værdisæt, REGELTI har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ida-arbejdssteder/regelti

      PENS_TILLAEG

      Navn, PENS_TILLAEG , Beskrivende navn, Pensionstillæg for januar måned , kroner , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1994, Gyldig til: 01-01-2021, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Pensionstillæg i januar, hele kroner., Pensionstillægget indgår som en del af folkepension og førtidspension for personer, der har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003. , Tillægget er skattepligtigt og indtægtsreguleres., Når en førtidspensionist når folkepensionsalderen, overgår vedkommende til folkepension., Se mere information om folkepensionsalder under variablen SLUTPENKODE., PENS_TILLAEG findes i Statistikbank-tabellerne:, PEN22 (2007-2015): Udbetalt folke- og førtidspension i 1000 kr. efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn pr. januar. Januar beløbet i alt er revideret pr. juni 2012 og pensionsformen invaliditetsydelse er ligeledes udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen22 , PEN33 (2007-2015): Modtagere af folke- og førtidspension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn. Pensionsformen invaliditetstydelse er pr. juni 2012 udtaget af tabellen. www.statistikbanken.dk/pen33 , PEN2 (1984-2006): Udbetalt social pension i 1000 kr efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen2 , PEN3 (1984-2006): Modtagere af social pension efter område, pensionsform, beløbsart, civilstand og køn, pr januar. www.statistikbanken.dk/pen3 , Detaljeret beskrivelse, Ved beregningen af pensionstillæggets størrelse indgår pensionistens samlivsforhold samt egen og eventuel partners indkomst., Nedenfor er en oversigt over samlivsstatus, som bruges ved beregning af pensionstillæg i perioden 1994 til 28. februar 1999. (Omfatter også alle personer, som har opnået ret til pension før 1. marts 1999 og ikke skifter samlivsstatus):, - Enlig: Samboende uden samliv. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Ikke samlevende, hvis flere på adressen så adskilt økonomi og husholdning., - Gift: Gift eller ægteskabslignende samliv med en ikke pensionist., - Samgift: Gift eller ægteskabslignende samliv med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. marts 1999 til 31. december 2002:, - Enlig: Pensionist i ægteskabslignende forhold, hvor egen eller samlevers pension er opnået før 1. marts 1999, og forholdet er etableret før 1. marts 1999. Hvis personen er pensioneret før 26. april 1990 så beregens pensionen efter reglerne for reelt enlige., - Reelt enlig: Bor alene eller sammen med en anden person i et ikke-ægteskabslignende forhold, fx sammen med en logerende eller en slægtning., - Gift/samlevende: Ægtepar, registrerede partnere og personer, hvor både egen pension og evt. samlevers pension eller samlivsforholdet er etableret efter 1. marts 1999., - Samgift: Gift eller samlever med pensionist., Følgende typer af samlivsstatus blev brugt ved beregningen af pensionstillægget fra 1. januar 2003:, - Enlige: Personer, der lever i et samlivsforhold, hvor den ene eller begge har modtaget pension fra før den 1. marts 1999, betragtes som enlige i forhold til opgørelsen af indtægtsgrundlaget, medmindre de indleder et nyt samlivsforhold efter den 1. marts 1999.- de har dog en nedslagsprocent på 32 hvor enliges er på 30,9 i 2015., - Gift eller samlevende med pensionist, - Gift eller samlevende med ikke pensionist, Pensionstillæggets maksimumstørrelse afhænger både før og efter 1. marts 1999 af, om pensionisten er reelt enlig. Reduktion i pensionstillægget afhænger af pensionistens egen indkomst ud over social pension og for gifte/samlevende tillige af ægtefællens indkomst ud over social pension. Reduktionen i pensionstillægget afhænger endvidere af pensionistens samlivsstatus. , I perioden 1994 til 1998 modtog reelt enlige pensionister et særligt pensionstillæg, som blev aftrappet. Samtidig med aftrapningen steg pensionstillægget for reelt enlige pensionister. Det giver en stigning i pensionstillægget fra januar 1994 til januar 1999., Fra 2015 er det maksimale pensionstillæggets også afhængig af om modtageren er førtidspenionist fra før 2003 eller folkepensionist., For yderligere oplysninger, se diverse årgange af publikationen "Sociale ydelser" (udgivet af forlaget "Forsikring") og, https://www.retsinformation.dk/ (søg på "pensionsloven")., Maksimalt pensionstillæg (kr. pr. måned):, Årstal ... Reelt enlige ... Øvrige, 1994 ............ 1.623 .... 1.623, 1995 ............ 1.880 .... 1.629, 1996 ............ 2.268 .... 1.668, 1997 ............ 2.705 .... 1.674, 1998 ............ 3.298 .... 1.714, 1999 ............ 3.968 .... 1.798, 2000 ............ 4.095 .... 1.878 , 2001 ............ 4.290 .... 2.002, 2002 ............ 4.406 .... 2.056, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2003 ... 4.547 ... 2.122, 2004 ... 4.679 ... 2.184, 2005 ... 4.773 ... 2.228, 2006 ... 4.868 ... 2.273, 2007 ... 4.985 ... 2.328, 2008 ... 5.130 ... 2.396, 2009 ... 5.289 ... 2.470, 2010 ... 5.658 ... 2.735, 2011 ... 5.766 ... 2.787, 2012 ... 5.933 ... 2.868, 2013 ... 6.028 ... 2.914, 2014 ... 6.137 ... 2.966 , Maksimalt pensionstillæg for folkepensionister (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.261 ... 3.043, 2016 ... 6.399 ... 3.136, 2017 ... 6.551 ... 3.223, 2018 ... 6.728 ... 3.333, 2019 ... 6.923 ... 3.453, 2020 ... 7.122 ... 3.576, 2021 ... 7.335 ... 3.707, Maksimalt pensionstillæg for førtidspensionister fra før 2003 (kr. pr. måned):, Årstal ... Enlige ... Øvrige, 2015 ... 6.229 ... 3.010, 2016 ... 6.298 ... 3.043, 2017 ... 6.399 ... 3.092, 2018 ... 6.479 ... 3.131, 2019 ... 6.560 ... 3.170, 2020 ... 6.635 ... 3.206, 2021 ... 6.718 ... 3.246, Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PENS_TILLAEG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sociale-pensioner/pens-tillaeg
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation