Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1811 - 1820 af 2289

      PRIS_BEREGN_KD

      Navn, PRIS_BEREGN_KD , Beskrivende navn, Prisberegningskode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1992, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Prisberegningskoden angiver om en handel indgår i prisberegningen eller ej. Prisberegningen vedrører beregningen af prisindeks, gennemsnitlig købesum, gennemsnitlig købesum i forhold til ejendomsværdien samt gennemsnitlig hektar- og kvadratmeterpriser., Detaljeret beskrivelse, Variablen PRIS_BEREGN_KD er blevet dannet internt i Danmarks Statistik siden 2012 og bruges til at frasortere handler med en atypisk prisudvikling. For perioden 1992- 2011 blev PRIS_BEREGN_KD dannet hos SKAT ud fra de samme kriterier., Først nævnes 6 særlige forhold der senere henvises til og som ikke må være opfyldt, hvis handlen skal indgå i prisberegningen., De særlige forhold kan enten antage værdien 0 eller 1. Hvis værdien er 0 foreligger der ikke særlige forhold., Der foreligger særlige forhold, hvis en eller flere af nedenstående betingelser er opfyldt:, - Særlige forhold 1: Der er tale om et delsalg (DELSALG=1), - Særlige forhold 2: Der er tale om et bunkesalg (SALG_FLERE_EJD=1), - Særlige forhold 3: Der er ydelser udover kontant købesum, fx arv (YDELSER_UDOVER_KONTANT_KSUM=1). Før introduktionen af elektronisk tinglysning var særlige forhold 3 = salg med prisklausul. Dvs. der er et internt databrud i denne variabel., - Særlige forhold 4: Sælger er en offentlig myndighed (SAELGER_OFF_MYNDIGHED=1), - Særlige forhold 5: Der er mangelfuld information (SALGSOPL_MANGLER=1), - Særlige forhold 6: Der er tale om en ekstrem købesum (KSUM/EJD_VAERDI unormal lav eller høj). Dette har været afgrænset forskelligt over tid. Siden 2011 er der tale om en ekstrem købesum, hvis KSUM/EJD_VAERDI er mindre end 0,4 eller større end 3., For at en handel medtages i prisberegningen skal den opfylde nogle nærmere specificerede krav, som afhænger af hvilken ejendomskategori (SALG_TYPE), der er tale om - se nedenfor:, Hvis kravene nedenfor er opfyldt for en handel sættes PRIS_BEREGN_KD=1 og handlen medtages i ejendomssalgsstatistikken, såfremt den var modtaget på kørselstidspunktet. , Salgstype 011 - Enfamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 012 - Tofamilie- og dobbelthuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 013 - Trefamiliehuse på egen grund:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 014 - Rene beboelsesejendomme med 4-8 lejligheder på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 019 - Rene beboelsesejendomme med 9 lejligheder og derover på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 020 - Blandede beboelses- og forretningsejendomme på egen grund, ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Antal lejligheder > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > Grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 030 - Rene forretningsejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 040 - Fabriks- og lagerejendomme på egen grund ekskl. ejerlejligheder:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10, 20, 30, 40 og 41 (se EJERFORHOLDSKODE_EFTER_SALG), Salgstype 050 - Bebyggede landbrug:, - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Grundværdi pr. ha mindre end de fastsatte landbrugsmæssige værdier, - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold =10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 080 - Sommerhuse på egen grund:, - Solgt areal > 0., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 090 - Byggegrunde:, - Solgt areal > 0., - Kvadratmeter pris > = 3 kr. , - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Grundværdien skal være < = ejendomsværdien., - Grundværdien skal være > = 0,9x ejendomsværdien., - Alle særlige forhold med undtagelse af 4 skal have værdien 0, - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Salgstype 210 - Ejerlejligheder til beboelse på egen grund:, - Solgt areal (lejlighedens areal) > 10 og < 500 m2., - Ejendomsværdi, grundværdi og købesum > 0., - Ejendomsværdi > grundværdi., - Alle særlige forhold skal have værdien 0, - Frihedskode = 2 (fri), missing (dog kun fra 2006 og frem). , - Ejerforhold = 10 (privatpersoner, inkl. interessentskaber), Grafen for PRIS_BEREGN_KD = 1 (indgår i prisberegningen) følger stort set udviklingen i antallet af ejendomssalg over tid. Antal handler begynder at falde fra 2005-2006 og falder kraftigt 2007-2008 i forbindelse med finanskrisen. , Bilag, Graf, Tabel, Værdisæt, PRIS_BEREGN_KD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/ejendomssalg/pris-beregn-kd

      PROCKODE

      Navn, PROCKODE , Beskrivende navn, Procedurekode , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2005, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fastlægger varestrømmen, dvs. hvilke transaktioner som skal tælles med i hhv. import og eksport (fastlægger hvad som tælles med i generalhandel og specialhandel), hhv. tælles med som EU-handel og ikke-EU-handel. , Detaljeret beskrivelse, Angiver hvorvidt en given kode skal optælles, og om det er specialhandel/generalhandel eller optælling til EUs statistikkontor Eurostat (se indledning til dokumentation). , Definerer også hvilke lande, der er gyldige for en given procedurekode., I EU-handelen (Intrastat) anvendes de 2-cifrede transaktionsartskoder. I handelen med tredjelande (Extrastat) anvendes de 7-cifrede toldprocedurekoder., Toldprocedurekoder angiver en given toldprocedure - en toldprocedure er en tilkendegivelse i toldangivelsen af, med hvilket toldmæssigt formål varen importeres eller eksporteres. Valget af toldprocedure afgør bl.a.:, · Om der skal opkræves told og eventuelle afgifter på tidspunktet, hvor varerne angives., · Om opkrævning af told og eventuelle andre afgifter kan suspenderes, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., · Om der er særlige betingelser og forpligtelser, virksomheden skal overholde, mens varen befinder sig under den angivne toldprocedure., Der er grundlæggende tre typer toldprocedurer:, · Overgang til fri omsætning og frit forbrug (almindelige procedurer) i importen, · Særlige procedurer, fx oplæggelse på toldoplag eller forædling (lønforarbejdning)., · Eksport, Ved fri omsætning forstås, at der for varen betales EUs toldsatser og evt. afgifter, mens national moms og afgifter ikke er betalt. Hvis varen også bringes i frit forbrug, har man også betalt national moms og afgifter i det EU-land, hvor varen befinder sig., De første 2 cifre i toldprocedurekoden angiver den nuværende procedure, de 2 efterfølgende cifre angiver den foregående procedure, mens de sidste tre cifre eller tegn angiver supplerende procedure, dvs. en yderligere oplysning om karakteristika ved toldproceduren. Den supplerende procedure kan enten bestå af en kode, som er fælles for alle EU-lande, eller en særlig national kode. , EU-procedurerne kan antage følgende værdier:, Axx, Aktiv forædling, Bxx, Passiv forædling, Cxx, Fritagelser, Dxx, Midlertidig indførsel, Exx Landbrugsprodukter, Fxx Diverse, Nationale procedurer består af et trecifret element., Eksempler: xxxx100 (reparation), xxxx200 (forarbejdning), Eksempel på toldprocedurekode:, 3171F61 Der er tale om genudførsel (31) af varer tidligere lagt på toldoplag (71) og varerne skal anvendes til proviantering (F61)., I figur/tabel på PROCKODE for handelen med ikke-EU-lande (Extrastat) er toldprocedurekoderne (1.-2. cifre og 3.-4. cifre) summeret efter følgende:, Både import og eksport:, 00 Angives når der ikke er en tidligere procedure , Eksport: , 10 Endelig udførsel, 11 Aktiv forædling - forudgående udførsel, 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 23 Midlertidig udførsel med henblik på returnering i uforandret stand, 31 Genudførsel, 76 Henførsel under toldoplagsproceduren eller i frizone med oplæggelse på eksportoplag med præfinanciering af restitution af produkter eller varer bestemt til udførsel i uforandret stand, 77 Henførsel på toldoplag eller i frizone eller på frilager med præfinanciering af restitution af forarbejdede produkter eller varer, der skal udføres efter forarbejdning, Import: , 01 Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen med dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer, der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino , 07 Varer, der ved oplæggelse i provianteringsvirksomhed bliver bragt i fri omsætning , 21 Midlertidig udførsel - passiv forædling, 22 Anden midlertidig udførsel, 40 Varer, der ikke er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning og frit forbrug , 41 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af varer under proceduren for aktiv forædling (tilbagebetalingsordningen) (Udgået 1. maj 2016), 42 Varer, der er genstand for en afgiftsfri leverance, der fortoldes til fri omsætning , 48 Samtidig overgang til frit forbrug og fri omsætning af ombytningsvarer under proceduren for passiv forædling, inden varerne udføres midlertidigt. , 49 Overgang til fri omsætning af varer som led i samhandlen mellem dele af EU's toldområde omfattet af EU's afgiftsområde og visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes afgiftsområder eller som led i samhandlen mellem disse områder (Rådets direktiv 77/388/EØF). Overgang til fri omsætning af varer der samtidig videresendes som led i samhandlen mellem EU og Fyrstedømmet Andorra samt mellem EU og Republikken San Marino. , 51 Varer, der ønskes henført under ordningen for aktiv forædling, suspension , 53 Varer, der midlertidigt indføres med henblik på returnering i uforandret stand , 54 Aktiv forædling, suspension, i en anden medlemsstat (uden at varerne overgår til fri omsætning i den pågældende stat) , 61 Varer, der genindføres til fri omsætning og frit forbrug , 68 Genindførsel med samtidig delvis overgang til frit forbrug og overgang til fri omsætning og henførsel under andre oplagsprocedurer end toldoplagsprocedure , 71 Oplæggelse af varer på toldoplag , 91 Indførsel under proceduren for forarbejdning under toldkontrol (Udgået 1. marts 2017)., 92 Indførsel af varer til forarbejdning under toldkontrol i en anden medlemsstat , 99 Anden særlig indførsel, Bilag, Graf (Extrastat), Tabel (Extrastat), Graf (Intrastat), Tabel (Intrastat), Værdisæt, PROCKODE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/udenrigshandel-med-varer/prockode

      FAMLEJEV_EGEN_BOLIG

      Navn, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG , Beskrivende navn, Beregnet lejeværdi af egen bolig , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, For familier i ejerbolig beregner Danmarks Statistik en leje, som ejer skulle betale, hvis boligen skulle lejes., Variablen er beregnet for at kunne danne sammenlignelig disponibel indkomst for ejere og lejere. , FAMLEJEV_EGEN_BOLIG erstatter FAMLEJEVAERDI som er baseret på OVSKEJD02_NY (1990-2006) og OVSKEJD07 (2007-) fra Personindkomster og er summen af beregnet lejeværdi for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år., Familier, som bor i lejet bolig eller i andelsbolig, og som ikke har sommerhus, indgår med 0 kr. , Detaljeret beskrivelse, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Den erstatter variablen FAMLEJEVAERD. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Den imputerede lejeværdi (beregnet lejeværdi af ejerboliger) tildeles den enkelte boligejer efter ejendomsvurderingen; hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året., For ejendomme med blandet benyttelse (privat/erhverv) tillægges kun lejeværdi for privat boligen. Hvis en ejendom året før, er markeret som blandet ejendom, og der ingen markering er for blandet ejendom i det aktuelle år, hentes markering og særskilt boligværdi fra året før., Der beregnes lejeværdi for 50 procent af værdien af alle de sommerhuse, en person ejer. Hvis en person har lejeindtægter fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i disse. Hvis personen har lejeindtægter, som ikke stammer fra sommerhuse, fratrækkes evt. lejeindtægt i lejeværdien fra privatboligen. Der fratrækkes dog højst et beløb svarende til lejeværdien., Hvis en person har ejendomsværdiskat, men ingen beregnet lejeværdi, beregnes en lejeværdi ud fra ejendomsværdiskatten., Lejeværdien normeres til sidst i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark. (reviderede version fra efterår 2014)., Før 2004 indgår alene personer, som er registreret med en bolig i ejendomsregisteret både primo og ultimo året., Fra 2004 ændres i opgørelsesmetoden. Der indgår alle personer som har en bolig i ejendomsregisteret ultimo året. Endvidere dannes en lejeværdi for personer, som har betalt ejendomsværdiskat, og hvor der ikke er fundet en bolig-\sommerhus i ejendomsregisteret ultimo året. Der beregnes ud fra størrelsen af ejendomsværdiskatten. Det giver et databrud fra 2003 til 2004. Antallet af personer med en lejeværdi af egen bolig stige(størrelsesordenen 175.000 personer), og det gennemsnitlige beløb falder lidt, da der kalibreres til et samlet makrotal. , Lejeværdien udgør følgende pct.- andele af Skats ejendomsvurdering:, 2007 3,0 pct., 2008 3,0 pct., 2009 4,1 pct., 2010 4,5 pct. , 2011 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2012 4,7 pct., 2013 5,1 pct., 2014 5,2 pct., 2015 5,4 pct, Før 2007:, For årene 1995 til 2006 er lejeværdien normeret i forhold til nationalregnskabets tal for den samlede husleje af egen bolig i Danmark(reviderede version fra efterår 2014). Fra 1987 til 1994 er lejeværdien normeret til 61 pct. af lejeværdien for alle boliger i nationalregnskabet(reviderede version fra efterår 2014)., For årene , 1987 til 1993: Lejeværdien er beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi ifølge slutligningsregisteret, dvs. boligværdi vurderet pr. 1. januar i året. I slutligningsregisteret findes alene summen af de boliger, en person ejer., Procentsats:, 1987 4,6 pct., 1988 5,1 pct., 1989 5,2 pct., 1990 6,0 pct., 1991 6,7 pct., 1992 6,4 pct., 1993 6,7 pct., 1994 til 2003: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af kontant boligværdi i ejendomsregisteret. Hvis boligen er ejet en del af året, regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. I ejendomsregisteret er udvalgt en bolig pr. boligejer (hvis ingen ejerbolig vælges et evt. sommerhus). Der er taget højde for ejerandele af boliger og sommerhuse. , Procentsats:, 1994 7,8 pct., 1995 7,6 pct. , 1996 6,8 pct., 1997 6,0 pct., 1998 6,1 pct., 1999 5,6 pct., 2000 5,2 pct., 2001 5,0 pct., 2002 4,9 pct., 2003 4,8 pct., 2004-2006: Lejeværdiener beregnet ud fra pct. sats af boligværdien i ejendomsregisteret (værdi af fast bolig herunder sommerhus anvendt som helårsbolig). Hvis boligen er ejet en del af året regnes forholdsmæssigt, og der tillægges forholdsmæssigt boligværdi for evt. bolig ejet første del af året. Endvidere er tillagt lejeværdi af ejendomsværdien af sommerhus, som ikke bruges som helårsbolig., Procentsats:, 2004 4,6 pct., 2005 4,0 pct., 2006 3,8 pct., I beregningen fra 1987 til 1993 indgår der i beregningen alle de boliger og sommerhuse, en person ejer. Fra 1994 til 2006 indgår højst en bolig og et sommerhus., Sammenhæng mellem tidligere variable OVSKEJD02_ny (1987-2006) ,OVSKEJD07(2007-2013) og LEJV_EGEN_BOLIG, LEJV_EGEN_BOLIG er lig med OVSKEJD02_NY /OVSKEJD07 multipliceret med nedenstående faktor:, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD02_NY*, 1987 1,149, 1988 1,284, 1989 1,312, 1990 1,491, 1991 1,670, 1992 1,601, 1993 1,681, 1994 1,953, 1995 1,912, 1996 1,693, 1997 1,500, 1998 1,520, 1999 1,403, 2000 1,304, 2001 1,259, 2002 1,237, 2003 1,207, 2004 1,146, 2005 0,995, 2006 0,939, LEJV_EGEN_BOLIG=OVSKEJD07*, 2007 0 ,851, 2008 0 ,844, 2009 0 ,846, 2010 0,884, 2011 0,915, 2012 0,913, 2013 0,913, Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMLEJEV_EGEN_BOLIG har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famlejev-egen-bolig

      AFG_FRAKKOD

      Navn, AFG_FRAKKOD , Beskrivende navn, Frakendelsens paragraf i lovgivningen , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Koden angiver, efter hvilken paragraf i færdselsloven eller andre særlove frakendelse af kørekort, indrejseforbud mv. er dømt., Langt hovedparten af koderne vedrører frakendelse af kørekort/udstedelse af kørselsforbud i henhold til Færdselsloven. , Den væsentligste frakendelseskode herudover er AFG_FRAKKOD = 27, indrejseforbud i henhold til retsplejeloven § 723., Detaljeret beskrivelse, 1. Frem til 15. maj 1999: , Koderne 01-09, 13-15. Vedrører §§ 125 og 126 i den dagældende færdselslov (lov nr. 735 af 24. august 1992)., 2. 15. maj 1999 - 1. september 2005: , Koderne 41-58 indføres. (47-50 dog først i 2002). Koderne vedrører færdselslovens §§ 125, 125 A og 126, som de er forfattet efter lovændringen pr. 15. maj 1999 (lov nr. 187 af 30. marts 1999). I forhold til den tidligere lov er der bl.a. tilføjet bestemmelser om frakendelse af kørekort, hvis køretøjet er ført uden lovpligtig hastighedsbegrænser eller hastighedsbegrænsningerne for særlige køretøjet er overskredet med en vis procentdel., 3. 1. september 2005 - 1. juli 2007., Koderne 60-89 indføres. Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 omformuleres færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort, og bestemmelser om kørselsforbud indføres. Kode 60-89 afspejler disse ændringer i Færdselsloven., 4. 1. juli 2007 - 19. juni 2008:, Koderne BA, BB, BE-BJ, UF-UP oprettes med virkning fra 1. juli 2007 og ophører igen 19. juni 2008 (jf. pkt.6). , Ved lov nr. 524 af 6. juni 2007 blev færdselslovens bestemmelser om frakendelse af kørekort ændret, bl.a. vedr. påvirkning af euforiserende stoffer og vedr. alkoholkoncentration i udåndingsluften. De nævnte koder afspejler disse ændringer., 5. 1. juli 2007:, Koderne BC, BD, BK, BL, KA, KB, UA -UE oprettes ligeledes med virkning fra 1. juli 2007 som en konsekvens af lov nr. 524 af 6. juni 2007. Koderne er stadig gældende, på nær UA som udgår i 2021., 6. 19. juni 2008:, Koderne BM-BU, UQ-UÅ oprettes 19. juni 2008 og erstatter koderne nævnt under pkt. 4. Koderne oprettes som en konsekvens af lov nr. 498 af 17. juni 2008, der omhandler skærpede sanktioner for flugtbilister., 7. 2010:, Koderne VA og VB oprettes 1. oktober 2010 som en konsekvens af lov nr. 716 af 25. juni 2010: Loven fastsætter, at personen, der har kørt mere end 200 km eller overskredet en hastighedsgrænse med mere end 100 pct. frakendes kørekortet ubetinget. , Koderne DA - DE oprettes i 2010 og vedrører rettighedsfrakendelser i henhold til Dyreværnslovens § 29a-e., Koderne 19, 22, 30, 31, 34, 35 og FK er med i registret fra og med 2010 som en konsekvens af, at AFG_TYP3 = 519 er med i registret fra dette tidspunkt (se nærmere under AFG_AFGTYP3). Registreringerne på kode 34 steg i 2017 som følge af, at den er brugt i forbindelse med retskredskoder for nogel byretter. Tidligere blev den kun brugt i forbindelse med retskredskode 7204 som frasorteres., 8. 2012:, Koderne 38, 39 og 40 kommer til i 2012 som følge af den nye bortvisningslov (lov nr. 112 af 3. februar 2012). Disse koder vil gradvis erstatte kode 30 (advarsel i medf. af § 265) idet den nye lov erstatter § 265 i Straffeloven., 9. 2013:, Koderne LA - LT kommer til i 2013 som følge af lovkrav om kørekort for at kunne føre lille knallert. , Koden SA kommer ligeledes til i 2013 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. betinget frakendelse af kørekort til at føre stor knallert bl.a. i tilfælde hvor knallerten er konstruktivt ændret., 10. 2014:, Koden ØA kommer til i 2014 som følge af en ændring af færdselsloven vedr. frakendelse af retten til at udøve kørerlærervirksomhed jf. færdselsloven § 66a, stk. 1., 11. 2015:, Koderne PA, PB og PC kommer til i 2015 som følge af en ændring af pasloven vedr. nægtelse/inddragelse af pas og udstedelse af udrejseforbud., Koderne ÅA, ÅB, ÅC og ÅD oprettes i 2015 som følge af indførelse af alkolåsordning, jf. lov nr. 154 af 18. februar 2015., 12. 2018:, Følgende koder opstår vedrørende førerretsfrakendelser jf. færdselsloven:, CA, CB, CC, GA, GB, GC, GD, HA, HB, HC, HD, SB, VE, VF, VG, VH, VI, VJ, VK, WA, WB, WC, WD, WE, WF, WG, Samtidig opstår koderne FA, FB og FC vedr. opholdsforbud jf. straffeloven og kode 26 vedr. advarsel (udvisning), jf. udlændingeloven., 13. 2021:, Koderne VL, VM, VN og VO oprettes i 2021 og vedrører førerretsfrakendelse jf. færdselsloven § 126 stk. 1 jf. § 128, En skematisk oversigt over punkterne 3-13 ovenfor findes i vedlagte bilag., Værdien '98' er i årene 1995-2006 dannet ud fra AFG_AFGTYPKO (Afgørelsens eller sanktionens type) = 12, 19 (inden-/udenretlig bøde + frakendelse), hvis den indberettede frakendelseskode ikke = 00-10. Denne omsætning har været fejlagtig fra og med 1997, hvor nye koder kom til og for alvor fra 1999, hvor koderne 1-9 ophørte. Omsætningen er stoppet i 2007. I 2006 har den indberettede frakendelseskode hovedsagelig haft værdierne 60, 83 og 86. Det er uvist, om det samme gør sig gældende i årene forud. , Bilag, Bilag til AFG_FRAKKOD, Tabel, Værdisæt, AFG_FRAKKOD har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---afgoerelser/afg-frakkod

      KON_GER7

      Navn, KON_GER7 , Beskrivende navn, Gerningskode syvcifret , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Syvcifret gerningskode for lovovertrædelse., Fra og med tællingsår 2020 opdateres KON_GER7 kun med de fire første cifre+000. Benyt i stedet KON_GER9. , Koden er en konvertering af Rigspolitiets femcifrede gerningskode (se KON_AFGERKOD)., Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på flere niveauer, se nærmere under detaljeret officiel beskrivelse., Detaljeret beskrivelse, Koden er hierarkisk opbygget, så der kan foretages opgørelser på 1, 2, 4 og 7 cifre:, Et ciffer, 0 Uoplyst , 1 Straffelov i alt , 2 Færdselslov i alt , 3 Øvrige særlove i alt, To første cifre:, 00 Uoplyst , Straffelov:, 10 Uoplyst straffelov , 11 Seksualforbrydelser , 12 Voldsforbrydelser , 13 Ejendomsforbrydelser , 14 Andre forbrydelser, Færdselslov: , 21 Færdselsuheld uspecificeret' , 22 Færdselslov spiritus , 24 Mangler ved køretøj , 26 Færdselslov i øvrigt, Øvrige særlove: , 32 Lov om euforiserende stoffer , 34 Våbenloven , 36 Skatte- og afgiftslove , 38 Særlove i øvrigt , 4 første cifre:, 0000 Uoplyst , 1000 Uoplyst straffelov , 1110 Blodskam mv. , 1120 Voldtægt mv. , 1130 Heterosek. sæd.f. børn u.12 år , 1131 Seksualforbrydelse mod barn under 12 år, 1140 Heteroseksuelle sædelighedsforbrydelser i øvrigt , 1141 Seksualforbrydelse mod barn 13-14 år, 1145 Seksualforbrydelse i øvrigt , 1150 Homosek. sæd.f. børn u. 12 år , 1160 Homosek. sæd.forbr. i øvrigt , 1172 Blufærdighedskr. v/beføling , 1174 Blufærdighedskr. v/blotteri , 1176 Blufærdighedskr. i øvrigt , 1180 Utugt mv., 1210 Vold o.l. mod off. myndighed , 1220 Opløb/forstyr. af off. orden , 1230 Manddrab , 1240 Forsøg på manddrab, 1250 Psykisk vold , 1252 Simpel vold , 1255 Alvorligere vold , 1258 Særlig alvorlig vold , 1260 Vold mod sagesløs , 1270 Forsætlig legemskrænkelse iøv. , 1280 Forsætlig legemsbeskadigelse, 1283 Uagtsomt manddrab/legemsbesk. , 1286 Forbr. mod liv og legeme , 1289 Forbr. mod den pers. frihed , 1292 Trusler , 1304 Dokumentfalsk , 1308 Dokumentfalsk med check , 1312 Brandstiftelse , 1316 Indbr. i bank., forretn. mv. , 1320 Indbr. i beboelser , 1324 Indbr. i ubeboede bebyggelser , 1328 Tyveri fra bil, båd mv. , 1332 Butikstyverier mv. , 1336 Andre tyverier , 1339 Tyv./brugstyv. af indr.køretøj , 1342 Tyv./brugstyv. af knallert , 1345 Tyv./brugstyv. af cykel , 1348 Tyv./brugstyv. af andet , 1351 Ulovlig omgang med hittegods , 1354 Underslæb , 1357 Bedrageri , 1360 Checkbedrageri , 1363 Mandatsvig , 1366 Afpresning og åger , 1372 Skyldnersvig , 1376 Hæleri , 1380 Røveri , 1384 Grov skattesvig mv., 1390 Hærværk , 1394 Uagtsomt hæleri , 1398 Berig.forbr. og formuekrænk. , 1410 Forbr. mod off. myndighed mv. , 1415 Forbr. i off. tjeneste , 1420 Falsk forklaring for retten , 1425 Falsk forklaring i øvrigt , 1430 Forbr. vedr. penge og bevism. , 1435 Salg af narkotika mv. , 1440 Smugling mv. af narkotika , 1445 Almenskadelige forbr. mv. , 1450 Ulovligt erhverv mv. , 1455 Forbrydelser i familieforhold , 1460 Uagts. manddr. mv.v/færd.uheld , 1475 Tilhold , 1485 Freds- og ærekrænkelser , 2110 Færdselsuheld uspecificeret , 2210 Færdselsuheld med spiritus , 2220 Spiritus- og promillekørsel , 2410 Mangler ved køretøj , 2610 Færdselslovsovertræd. i øvrigt , 3210 Lov om euforiserende stoffer , 3410 Våbenloven , 3610 Skatte og afgiftslove mv. , 3810 Andre strafferetlige særlove , 3815 Sundheds- og sociallove , 3820 Bygge- og boliglove , 3825 Miljølove , 3830 Love vedr. dyr, jagt mv. , 3835 Love vedr. arb. transport mv. , 3840 Selskabs- og firmalovgiv. mv. , 3845 Love vedr. forsvaret og lign. , 3850 Love vedr. off. forsyninger , 3855 Love vedr. spil, bev., næring , 3865 Særlovgivning i øvrigt , 3870 Uoplyst særlovgivning, Syv cifre:, Se tilknyttet værdisæt D281700.TXT_GER7., Politiets journalplan, og dermed gerningskoderne, ændres løbende som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser. Værdisættet for KON_GER7 har derfor også løbende ændret sig., De væsentligste ændringer i politiets journalplan er beskrevet i bilag vedr. gerningskoder. , Til og med 2006 er konfererede sager med uoplyst KON_GER7 slettet fra registret. Fra og med 2007 er de medtaget. De pågældende konfererede sager har ligeledes uoplyst KON_AFGTYPKO (afgørelsestypekode). Det drejer sig om sigtelser i sager, som er færdigefterforskede, og som vides at blive til biforhold (konfererede sager), når de er afgjort. De vil være med på et nyt udtræk med oplyst KON_GER7 og KON_AFGTYPKO når hovedsagen er afgjort., Bilag, Bilag vedr. gerningskoder 2020_GER7, Graf, Tabel, Værdisæt, KON_GER7 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/kriminalitet---konfererede-sager/kon-ger7

      PNR

      Navn, PNR , Beskrivende navn, Personnummer , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Eentydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID , Detaljeret beskrivelse, Detaljeret Officiel beskrivelse:, Entydig identifikation af person, anvendes som nøgle til PERSON_ID, Alle PNR fra CPR konverteres til et afidentificeret PERSON_ID. , Personnummerets opbygning, 1 - 2 position angiver personens fødselsdag., 3 - 4 position angiver personens fødselsmåned., 5 - 6 position angiver personens fødselsår, uden århundrede., 7 - 10 position er et løbenummer., Kombinationen af cifrene i positionerne 5, 6 og 7 angiver personens århundrede og 10. position i personnummeret angiver personens køn. Se vedhæftede skema for en oversigt., ., I CPR-systemet er følgende tildelt et personnummer, Personer der den 2. april 1968 var tilmeldt et dansk folkeregister eller er blevet tilmeldt et dansk folkeregister efter denne dato., For personer bosiddende på Grønland er skæringsdatoen den 1. maj 1972., Personer, der er bosat udenfor Danmark, men er medlem af ATP, er skattepligtig efter skattekontrolloven eller der af andre administrative grunde skal have et personnummer uden at skulle folkeregistreres her i landet., Der gøres opmærksom på, at alle personnumre der tildeles i CPR-systemet, er rigtige personnumre, og at et tildelt personnummer aldrig bliver genbrugt., Det tildelte personnummer vil altid følge og tilhøre den pågældende person. Dette gælder både når denne i CPR-systemet er registreret på en adresse her i landet eller i CPR-systemet er registreret rent administrativt., Hvis en person fejlagtigt har fået tildelt et personnummer, hvor enten fødselsdato eller køn ikke er korrekt, tildeles personen et nyt personnummer. Der vil dog altid være henvisning mellem det tidligere personnummer og det nye personnummer., Den 1. juli 2008 er der i alt tildelt 8.781.985 personnumre. Heraf er de 5.545.772 aktive personer med bopæl i Danmark eller Grønland. De øvrige 3.236.213 er inaktive (dvs. døde, forsvundne, udrejste m.v.)., Personnumre til kvinder og mænd med kontrolciffer, I CPR-systemet tildeles først personnumre med kontrolciffer for hver enkelt fødselsdato. Det betyder,at der for hver fødselsdato tildeles et fortløbende 3-cifret løbenummer. Når det 10. og sidste cifferpasser til de 9 øvrige cifre i nummeret tildeles personnumret enten til en kvinde (hvis lige tal) eller tilen mand (hvis ulige tal). Man benytter modulus 11 (en matematisk kontrolmetode) til at beregne om personnummeret kan være korrekt, se hvorledes på sidste side., Når de ca. 540 personnumre, der er til rådighed på hver fødselsdato, er tildelt med ca. 270 til kvinder og ca. 270 til mænd, vil CPR's program, der benyttes til at tildele personnumre, tildele personnumre efter følgende regler: , - 3 -, Personnumre til kvinder uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato. Hvis der fremkommer personnummer, der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til kvinder, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 0, 2, 4, 6, 8., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer, med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt. 7. ciffer kan være 0, til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0002 og herefter sidste ciffer = 4 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0004 og herefter sidste ciffer = 2 hvortil lægges 6, 3. serie først benyttes 0006 og herefter sidste ciffer = 6 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0002 DDMMÅÅ - 0004 DDMMÅÅ - 0006, DDMMÅÅ - 0010 DDMMÅÅ - 0008 DDMMÅÅ - 0012, DDMMÅÅ - 0016 DDMMÅÅ - 0014 DDMMÅÅ - 0018, DDMMÅÅ - 0022 DDMMÅÅ - 0020 DDMMÅÅ - 0024, DDMMÅÅ - 0028 DDMMÅÅ - 0026 DDMMÅÅ - 0030, DDMMÅÅ - 0034 DDMMÅÅ - 0032 DDMMÅÅ - 0036, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0994 DDMMÅÅ - 0998 DDMMÅÅ - 0996, DDMMÅÅ - 1000 DDMMÅÅ - 1004 DDMMÅÅ - 1002, ., DDMMÅÅ - 9994 DDMMÅÅ - 9998 DDMMÅÅ - 9996, - 4 -, Personnumre til mænd uden kontrolciffer, Der tildeles altid 4-cifrede løbenumre, der knytter sig til den enkelte fødselsdato.. Hvis der fremkommer personnummer der opfylder modulus 11, kan det ikke benyttes efter denne nye metode, idet det så allerede vil være tildelt i forvejen. Dette kontrolleres, foruden en beregning af om det opfylder modulus 11, ved opslag i CPR-registret., Tildelingsmetoden kan illustreres i nedenstående skema:, Tildeling af personnummer til mænd, Først tildeles der ca.270 personnummer med kontrolciffer, hvor 10. og sidste ciffer er 1, 3, 5, 7 eller 9., Herefter tildeles personnumre uden kontrolciffer i følgende 3 serier. Hvis der i serien findes et personnummer med kontrolciffer, springes dette over idet det så allerede er tildelt 7. ciffer kan være 0 til 9 beregnet efter århundrede., 1. serie, først benyttes 0001 og herefter sidste ciffer = 1 hvortil lægges 6, 2. serie, først benyttes 0003 og herefter sidste ciffer = 3 hvortil lægges 6 , 3. serie, først benyttes 0005 og herefter sidste ciffer = 5 hvortil lægges 6, DDMMÅÅ - 0007 DDMMÅÅ - 0009 DDMMÅÅ - 0011, DDMMÅÅ - 0013 DDMMÅÅ - 0015 DDMMÅÅ - 0017, DDMMÅÅ - 0019 DDMMÅÅ - 0021 DDMMÅÅ - 0023, DDMMÅÅ - 0025 DDMMÅÅ - 0027 DDMMÅÅ - 0029, DDMMÅÅ - 0031 DDMMÅÅ - 0033 DDMMÅÅ - 0035, . . ., . . ., DDMMÅÅ - 0997 DDMMÅÅ - 0999 DDMMÅÅ - 0995, DDMMÅÅ - 1003 DDMMÅÅ - 1005 DDMMÅÅ - 1001, . . ., DDMMÅÅ - 9997 DDMMÅÅ - 9999 DDMMÅÅ - 9995, ., Bilag, Tabel, Personnummeret i CPR systemet, Værdisæt, PNR har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/folketal/pnr

      TYPE

      Navn, TYPE , Beskrivende navn, Type for ansættelsesforholdet , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1980, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen TYPE angiver for den enkelte ansættelse hvilken slags ansættelse der er tale om. , Detaljeret beskrivelse, Alle ansættelser er indeholdt i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN). For hver slags type af ansættelse er der tale om en underpopulation, som der findes varierende oplysninger for. Oprindeligt var IDA-databasen opbygget således, at underpopulationerne var grupperet i hvert deres eget datasæt. , Hvis man ønsker at danne disse populationer, skal variablen TYPE anvendes til definition af de forskellige ansættelsestyper. TYPE ligger i datasættet vedrørende ansættelser (IDAN), og det er derfor altid vigtigt at få denne variabel med i udtræk fra dette datasæt., Ansættelsen kan forekomme som en lønmodtageransættelse i kraft af en hoved- eller bibeskæftigelse (kode H eller B), en øvrig novemberansættelse (kode N), en ej-novemberansættelse (kode E), en vigtigste ej-novemberansættelse (kode 3) eller som en arbejdsgiver (kode A), en selvstændig (kode S) eller en medhjælpende ægtefælle (kode M). , Værdisættet omfatter både ansættelser, der er novemberrelaterede og ikke novemberrelaterede. En person kan således have en eller flere ansættelser, eksempelvis både en hovedbeskæftigelse (H), der er novemberrelateret, og en vigtigste ej-novemberansættelse (3), der ikke vedrører novemberdatoen. , Typerne H, M, A eller S er gensidigt udelukkende, hvilket betyder, at en person kun kan forekomme i en af populationerne i det enkelte år. De øvrige typer kan forekomme samtidig med en af disse "hovedtyper"., Hvorvidt der er tale om en hoved- eller bibeskæftigelse, en arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle defineres i RAS (den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik). For detaljerede oplysninger om placeringen i en af disse typer henvises til variablen SOCSTIL_KODE (socioøkonomisk status) under emnegruppen beskæftigelse og til varedeklarationen for Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik:, http://www.dst.dk/Vejviser/dokumentation/Varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=848., For lønmodtageransættelserne bestemmes ansættelsestypen ud fra oplysninger fra CON (COR (Det centrale Oplysningsseddel Register) inkl. arbejdssteder), nærmere bestemt via fra- og til-datoer på den enkelte ansættelse. Af datoerne fremgår det således, om der er tale om en novemberansættelse eller ej., Typerne E og N, henholdsvis ej-novemberansættelse og novemberansættelse er først relevante fra og med 2004. Dette skyldes, at det ikke, som for de øvrige ansættelsestyper, har været muligt at danne disse ansættelsestyper tilbage i tid for årene 1980-2003., I det følgende defineres populationen for hver ansættelsestype kort, og der redegøres for, hvilke oplysninger der forefindes for hver population. For en detaljeret variabeloversigt henvises til dokumentet "Oversigt over variabler og datasæt i IDA2004"., Oplysninger om ansættelser/beskæftigelse, Hovedbeskæftigede lønmodtagere type H:, Populationen omfatter alle personer i den "aktive" befolkning ved årsskiftet, der i den vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november var lønmodtagere. , I denne population indgår også skoleelever, studerende mv. med en varierende grad af tilknytning til arbejdsmarkedet En relevant delpopulation kan således bestå af personer, hvis "hovedaktivitet" består i at være lønmodtagere (dvs. at der ses bort fra skoleelever o.l. i arbejdsstyrken)., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP, ændring i ansættelse/historiske oplysninger, ledighed og arbejdssteder/firmaer. , Personer, der er fuldt ledige i registreringsugen (den sidste uge af november), klassificeres som arbejdsløse og indgår ikke i denne population, selvom de fx har haft hovedbeskæftigelse som lønmodtager i den øvrige del af året., Bibeskæftigede lønmodtagere type B:, Populationen omfatter personer, der som næstvigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet pr. ultimo november er lønmodtagere. Der er altså tale om et bijob ved siden af en vigtigste tilknytning som enten lønmodtager, arbejdsgiver, selvstændig eller medhjælpende ægtefælle. Populationen omfatter dog også efterlønsmodtagere med (begrænset) erhvervsmæssig beskæftigelse. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og ændring i ansættelse og arbejdssteder/firmaer. , Arbejdsgivere type A:, Populationen omfatter de personer, der ejer (eller er medejere af) en personligt ejet virksomhed, dvs. et enkeltmandsfirma, et interessentskab, et partrederi, eller et kommanditselskab, hvor der er mindst én lønmodtager ansat (som hoved- eller bibeskæftiget) pr. ultimo november. Denne placering som arbejdsgiver betragtes som personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet., For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter og ændring i ansættelse/historiske oplysninger og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i øvrig novemberansættelse type N:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere, der er tilknyttet arbejdsmarkedet via en ansættelse ultimo november, hvor ansættelsen ikke er en hoved- eller bibeskæftigelse. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i ej-novemberansættelse type E:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelses art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Beskæftigede lønmodtagere i vigtigste ej-novemberansættelse type 3:, Populationen omfatter beskæftigede lønmodtagere med en ansættelse, som ikke er gældende ultimo november, og som er defineret som den vigtigste ej-novemberansættelse. Den vigtigste ansættelse defineres som det ansættelsesforhold, der i henhold til CON har den længste ansættelsesperiode og dermed den største ATP-indbetaling blandt ej-novemberansættelser. Forekomsten af øvrige ansættelsestyper for lønmodtagere i populationen vil variere. , For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter, løn og ATP og arbejdssteder/firmaer. , Medhjælpende ægtefæller type M:, Populationen omfatter personer, der har deres væsentligste indkomst i løbet af året som medhjælpende ægtefælle, og som er gift med en person, der er arbejdsgiver eller selvstændig., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Selvstændige type S:, Populationen omfatter personer med selvstændig virksomhed, som ikke har ansatte pr. ultimo november i det pågældende år, og hvor der er tale om personens vigtigste tilknytning til arbejdsmarkedet. En person klassificeres som selvstændig, hvis personen enten er momsbetaler, arbejdsløshedsforsikret som selvstændig eller har sin vigtigste indkomst fra selvstændig virksomhed i form af enkeltmandsvirksomheder eller intressentskaber., Der kan forekomme beskæftigelse af lønnet personale i løbet af året uden for registreringsugen i november., For denne population findes der oplysninger om ansættelsens art og karakter og baggrundsoplysninger såsom adresse- og branchekode., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, TYPE har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/beskaeftigelsesoplysninger-der-vedroerer-ida-ansaettelser/type

      FAMLOENMV_13

      Navn, FAMLOENMV_13 , Beskrivende navn, Lønindkomst i alt i familien , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1987, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år. , FAMLOENMV_13 er dannet i forbindelse med revisionen af 2013 indkomsterne. Læs mere om revisionen på www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner. , Honorar for bestyrelsesarbejde indgår også i denne variabel., Honorar i forbindelse med konsulentarbejde, foredrag og lign. indgår ikke i denne variabel. Det ligger i variablen HONNY., Lønnen er efter fradrag af bidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og bidrag til ATP (både arbejdsgivers og arbejdstagers bidrag til pensionsordningerne er fratrukket). , Lønnen er før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og særlig pensionsbidrag., FAMLOENMV_13 inkluderer løn under sygdom og barsel, også i de tilfælde, hvor arbejdsgiverne får refunderet en del af lønnen fra det offentlige. I de tilfælde, hvor arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge i de første to uger af sygeperioden, De indgår også i LOENMV_13., Detaljeret beskrivelse, FAMLOENMV_13 er baseret på LOENMV_13 fra Personindkomster og er lønsummen for alle personer, der tilhører den samme familie pr. 31. december i indkomståret (dvs. har samme E-familienummer), inkl. hjemmeboende børn under 25 år, . , Beskrivelse af de enkelte under variable ligger i PERSONINDKOMST, LOENMV_13 = LOENSKPL+QSKATFRI(1994-)+JUBJUB(1995-)+QAKTIE(1999-)+ ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001), Hvor:, LOENSKPL er skattepligtig lønindkomst inkl. værdi af frynsegoder, og inkl. skattepligtig løn fra udlandet., QSKATFRI er skattefri lønindtægt , JUBJUB er jubilæums- ogfratrædelsesgodtgørelser ( ekskl. del indsat på pensionsordning), QAKTIE er værdi af aktieoptionsaflønnning, ADAGPAGN er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid), ADAGPAG er arbejdsgiverbetalte sygedagpenge (de første 2 til 4 uger varierer over tid) samt vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver., LOENMV_13 indgår i definitionen af erhvervsindkomsten:, ERHVERVSINDK_13=LOENMV_13+HONNY+NETOVSKUD_13, Hvor:, ERHVERVSINDK_13 ER Erhvervsindkomst, løn og nettooverskud af selvstændig virksomhed inkl. visse honorarer. , NETOVSKUD_13 er nettooverskud af selvstændig virksomhed efter kapitalindtægter og udgifter., HONNY er honorarer, der er B-skattepligtig og arbejdsmarkedsbidragspligtig., Sammenhæng med definitioner før 2013 revision., LOENMV_13 = LOENMV(-2013) + ADAGPAGN(2002-2013)+ADAGPAG(1994-2001) + (forskerløn 2004- 2007), Hvor: , LOENMV er løn mv. i alt., Ændringer over tid, Fra 1993 inkl. værdi af gruppelivsordning i forbindelse med arbejdsgiveradministreret pensionsordning (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13, se også variablen COEFRYNS), Før 1994 er lønnen først og fremmest opgjort ud fra oplysninger fra Skats oplysningsseddelregister samt for perioden 1980 til 1988 også ud fra særskilte oplysninger om sømandsindkomster. Med arbejdsmarkedsbidragets indførelse i 1994 adskilles hoveddelen af lønnen fra overførselsindkomsterne i Skats slutligningsregister. Lønnen opgøres derfor fra 1994 først og fremmest ud fra slutligningsregisteret., Fra 1994 inkl. værdi af fri bil, fri telefon, fri kost, fri tv-licens mv. (ligger før 1994 i variablen RESUINK-13, se også variablen CORFYNS)., Fra 1994 inkl. ekstraordinær stor indtægt som følge af opfinderarbejde o.l. (ligger før 1994 i variablen RESUINK_13)., Fra 1994 inkl. løn som er skattefri (udbetalt af DANIDA m.fl. samt arbejde på Færøerne og Grønland)., Fra 1995 inkl. jubilæums- og fratrædelsesgodtgørelse (ligger før 1995 i variablen RESUINK_13, se også variablen QSAR)., Fra 1999 inkl. værdi af køb eller tegningsret til aktier, for medarbejder mv.) udnyttet i året, jf. ligningslovens §16 og 28 (indgår ikke før 1999 i indkomsten), 2001-2003 inkl. aktieoptionsaflønning, hvor arbejdsgiver har betalt afgift (indgår i årene 2001 til 2003 i LOENMV_13)., Fra 2002 til 2010 ekskl. vederlag for konkurrenceklausul mm. udbetalt af arbejdsgiver ( liger i variablen RESUINK_13). , Fra 2002 inkl. løn til udenlandske forskere og specialister som beskattes efter kildeskattelovens § 48E og F (forskerordningen); ikke alle oplysninger er modtaget af Danmarks Statistik, før ordningen indberettes i Skats almindelige indberetningssystem (oplysningssedlerne, COR fra 2004), og specielt mangler mange for 2003. , Fra 2011 inkl. løn fra ikke skattepligtige personer uden personnummer (ligger for årene før 2011 i variablen RESUINK_13), Fra 2012 er en række indkomster fra udlandet flyttet fra RESUINK_13 til LOENMV_13 (for 2012 13.713 personer med i alt 4,4 mia. kr.)., Bilag, Tabel, Graf, Værdisæt, FAMLOENMV_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famloenmv-13

      DISCOALLE_INDK

      Navn, DISCOALLE_INDK , Beskrivende navn, Fagklassifikation for beskæftigelsesforhold, fra 1991 TIL 2009 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1991, Gyldig til: 31-12-2009, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Ja, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Variablen har skiftet navn fra "DISCOK" til "DISCOALLE_INDK", indhold uændret., Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året., DISCOALLE_INDK er for lønmodtagere lig med fagklassifikationskoden for det arbejdssted, hvor de har fået størst løn i løbet af året ( 1991-2008). Fra 2009 det arbejdssted hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Hovedkilden til DISCO-koderne er indberetninger til Danmarks Statistiks lønstatistikregister., For selstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefælle er DISCOALLE_INDK lig med fagklassifikationskoden for det arbejde, de udfører i deres virksomhed., fra 2010 er variablen afløst af variablen DISCO08_ALLE_INDK., Seså variablen DISCO_ALLE_INDK_13., Detaljeret beskrivelse, Detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til dannelse af DISCOALLE_INDK er beskrevet i vedlagte bilag, "Dannelse af DISCOALLE_INDK.doc"., For personer hvis væsentligste indkomst er løn sættes DISCOALLE_INDK koden ud fra indberettede værdier til Danmarks Statistik fra arbejdsgivere. Hvis der ikke findes en indberettet værdi, sættes DISCOALLE_INDK værdien i nogle tilfælde ud fra en række beslutningsregler og oplysninger fra andre registre. , I variablen DISCOTYP (kilde til lønmodtageres DISCO- kode) er angivet hvilken kilde, der er anvendt til dannelsen af lønmodtagernes DISCO-kode. Kvaliteten af lønmodtagernes DISCO-kode er størst for de indberettede kodeværdier fra arbejdsgivere (DISCOTYP lig med 1,2,4 eller 10). DISCOTYP viser kilde til dannelsen af DISCOALLE_INDK for personer hvor BESKST og BESKST02 antager værdier større end to., DISCOALLE_INDK eksisterer fra og med 1991., For 1991 og 1992 er nogle af DISCO-værdierne 5 - cifrede ( i disse tilfælde skal der ses bort fra det betydende 5. ciffer)., Nogle af DISCO-værdierne har 1, 2 eller 3 betydende cifre. Det skyldes, at det ikke har været muligt at fastlægge koden på et mere detaljeret niveau - hovedsageligt for imputerede værdier (kodeværdi sat ud fra oplysninger fra andre registeroplysninger end fagklassifikationsoplysninger fra Danmarks Statistiks lønstatistik) ., 1991 til 2002 er DISCOALLE_INDK fircifret, og fra 2003 sekscifret. De sidste 2 cifre fra 2003 er en underopdeling af den fircifrede kode., Fra 1991 til 2002 har DISCO-koderne 1, 2, 3 eller 4 cifre. For denne periode er koderne ikke udfyldt med efterstillede nuller. Disse koder skal læses, som om de havde efterstillede nuller til 6-cifret kode. Her følger nogle eksempler:, "4" er lig med den 6-cifrede kode: "400000" - Kontorarbejde, "51" er lig med den 6-cifrede kode: "510000" - Service- og omsorgsarbejde, "731" er lig med den 6-cifrede kode: "731000" - Præcisionshåndværk i metal og andre materialer, "8261" er lig med den 6-cifrede kode: "826100" - Betjening af maskiner i garnforberedende arbejde, spinderiarbejde, "4" eller "400000" er alle personer, som det ikke har været muligt at tilknytte en kode med 2,3,4, eller 5 betydende cifre inden for kontorarbejde. Men ud fra medlemsskab af A-kasse, er koden sat til "4" kontorarbejde uden nærmere angivelse. lignende regler gælder for 2 , 3 og 4 betydende cifre. Vil man f.e ks. have alle personer, som er blevet klassificeret som havende kontorarbejde, så skal vælges alle personer, hvor første ciffer i DISCOALLE_INDK er lig med "4"., Sammenligninger over tid på mere end første eller to første cifre i DISCOALLE_INDK skal foretages med varsomhed, da dannelsen af DISCOALLE_INDK ændrer sig over tid, jf. ved-lagte dokument "dannelse af DISCOALLE_INDK.doc", hvor dannelsen af DISCOALLE_INDK er beskrevet nærmere., Fra og med 1. januar 1997 flytter frisørerne til Maritim A-kasse - dette er først blevet indarbejdet i modellen for dannelse af DISCOALLE_INDK fra og med 1999. Det bevirker, at lidt over 1.000 personer i 1997 og 1998 har fået DISCO-kode 6152 i stedet for 5141., De største ændringer sker fra 1999 til 2000 og fra 2002 til 2003., Fra og med 2000 udgår stillingsoplysninger fra CPR-registeret, da kvaliteten efterhånden er blevet for dårlig. Det giver 470.000 ekstra manglende DISCO-koder fra år 2000., Fra år 2003 ændres opgørelsesmetoden væsentligt. Den største ændring er en følge af, at en række arbejdsløshedskasser lægges sammen. Det bevirker at de ikke kan bruges som grundlag for imputering af DISCO-koden. Totalt stiger antallet af personer med manglende DISCO-kode med 535.000. Samtidig ændres DISCO-koden for selvstændige med under 5 ansatte. De skifter fra ledelse til at være håndværker eller lignende (den relevante DISCO-kode for virksomhedens område), jf. det vedhæftede bilag, "dannelse af DISCOALLE_INDK.doc"., Før år 2003 fik personer uden for arbejdsmarkedet en imputeret DISCO-kode, hvis der var oplysning om medlemskab af a-kasse for tidligere år, og før 2000 tillige, hvis der var oplysning om stilling fra CPR-registeret., Det omfatter for årene før år 2000 ca. 600.000 personer og for årene 2000-2002 ca. 300.000 personer., Det betyder, at opgørelser af DISCOALLE_INDK før år 2003 kan indeholde DISCO-kode for arbejde i tidligere år for fx pensionister. Opgørelser kan evt. afgrænses til populationen afgrænset ved: variablen BESKST eller BESKST02 antager værdi lavere end 6., For de tidlige år (især 2003) findes der en række indberettede ugyldige koder- de findes ikke i det vedlagte nomenklaturoversigt. De skal betragtes som værende uoplyst(=999999)., For perioden 1980 til 1996 findes variablen NYSTGR. Denne variabel er baseret på den stilling, en person har, hvor DISCOALLE_INDK fokuserer på de færdigheder, der kræves for at udføre et givent job. NYSTGR har både elementer af DISCOALLE_INDK og af SOCIO., Forskelle og ligheder mellem DISCOALLE_INDK, SOCIO og NYSTGR er beskrevet i det vedhæftede bilag "DISCOALLE_INDK-NYSTGR-SOCIO.doc"., Bilag, Beskrivelse af dannelsen af DISCOALLE_INDK/ _08, Beskrivelse af NYSTGR og sammenhæng til SOCIO og DISCOALLE_INDK, Graf, Tabel, Værdisæt, DISCOALLE_INDK har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/discoalle-indk

      DISCO08_ALLE_INDK_13

      Navn, DISCO08_ALLE_INDK_13 , Beskrivende navn, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året- fra 2010 (AKM) , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-2010, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Ja, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Fagkode for væsentligste beskæftigelse i året., DISCO08_ALLE_INDK_13 er for lønmodtagere lig med fagklassifikationskoden for det arbejdssted hvor der er arbejdet flest timer i løbet af året. Hovedkilden hertil er indberetninger til Danmarks Statistiks lønstatistikregister fra arbejdsgivere., For selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller er DISCO08_ALLE_INDK_13 lig med fagklassifikationskoden for det arbejde, de udfører i deres virksomhed., I bilaget DISCO_kode fra 2010 er beskrevet ændringerne i DISCO-nomenklaturen fra en gamle DISCO til DISCO08., Detaljeret beskrivelse, DISCO08_ALLE_INDK_13 er for de fleste personer lig med DISCO08_ALLE_INDK. Der er forskel for 20.000-30.000 personer. Det er især personer som er klassificeret som selvstændige i SOCIO02, men i SOCIO13 er klas-sificeret som andet end selvstændig, samt omvendt., Detaljeret beskrivelse af kilder og metoder til dannelse af DISCO08_ALLE_INDK_13 er beskrevet i bilaget "Dannelse af DISCO08_ALLE_INDK_13.docx"., For personer, hvis væsentligste indkomst er løn, sættes DISCO08_ALLE_INDK_13 koden ud fra indberettede værdier til Danmarks Statistik fra arbejdsgivere. Hvis der ikke findes en indberettet værdi, sættes DIS-CO08_ALLE_INDK_13 værdien i nogle tilfælde ud fra en række beslutningsreg-ler og oplysninger fra andre registre., Der indberettes ikke til Danmarks Statistiks Lønstatistik fra private arbejdsgi-vere med mindre end 10 ansatte. I 2014 var der 650.000 personer med hoved-job i disse virksomheder. Heraf har det kun været muligt at imputere DISCO-kode for 350.000., I variablen DISCOTYP (kilde til lønmodtageres DISCO- kode) er angivet hvilken kilde, der er anvendt til dannelsen af lønmodtagernes DISCO-kode. Kvaliteten af lønmodtagernes DISCO-kode er generelt størst for de indberettede kodeværdier fra arbejdsgivere (DISCOTYP lig med 1,2,4 eller 10). DISCOTYP viser kilde til dannelsen af DISCO08_ALLE_INDK_13 for personer hvor SOCIO13 antager værdier større end 120, DISCO08_ALLE_INDK_13 eksisterer fra og med 2010., Kode "400000" er alle personer, som det ikke har været muligt at tilknytte en kode med 2,3,4, eller 5 betydende cifre inden for kontorarbejde. Men ud fra medlemsskab af A-kasse, er koden sat til "4" - kontorarbejde uden nærmere an-givelse. Lignende regler gælder for 2 , 3 og 4 betydende cifre. Vil man f.eks. have alle personer, som er blevet klassificeret som havende kontorarbejde, så skal vælges alle personer, hvor første ciffer i DISCO08_ALLE_INDK er lig med "4"., Ændring i opgørelsesmetode fra 2010 til 2011:, Fra 2011 er imputeringerne af discokoden for lønmodtagerjob ud fra uddannelser revideret. Imputeringerne ud fra igangværende uddannelse sættes nu i kombination med branchekoden ligesom for afsluttet uddannelse. Revideringerne giver følgende ændringer i kilde til DISCO (opgjort på 2010): , Antal personer med DISCO-kode ud fra:, · Afsluttet uddannelse +(branche) + 50.000, · Igangværende uddannelse +(branche) -3.000 , · A-kassemedlemsskab -26.000, · Lønmodtagere uden kode -21.000, Fra 2014 er der rettet op på inddata (virksomhedsidentifikation). Det bevirker, at en række personer får DISCO-kode sat fra kommunal fil fra Lønstatistikken. Før fik de DISCO-kode, som var knyttet til e-indkomst fra lønfilerne. Det omfat-ter ca. 175.000 personer. Dermed får disse 175.000 personer DISCOTYP værdi-en 2 i stedet for 10., I 2014 mangler der en del DISCO-koder på det private område (manglende op-lysning eller for dårlig kvalitet) - ca. 100.000. Heraf er ca. 30.000 imputeret ved hjælp af oplysning om medlemsskab af a-kasse. Andre 10.000 er imputeret ud fra oplysning om uddannelse og branchekode., I 2016 er der kommet flere indberetninger fra private arbejdsgivere vedr. arbejdsfunktion (DISCO-kode). Det har flyttet en del personer fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134., Indvandreres medbragte uddannelse indgår for første gang i imputeringen af manglende DISCO-koder ud fra uddannelse og branchekode. Det har også medvirket til flytningen fra SOCIO-gruppe 139 til grupperne 132 til134. Men de mange ekstra indberetninger af DISCO-koder fra private arbejdsgivere bevirker, at der samlet set imputeres færre DISCO-koder., I bilaget DISCO-NYSTGR-SOCIO13 er beskrevet sammenhængen til den tidligerer variabel NYSTGR (1980-1996), Bilag, Graf, Tabel, DISCO-NYSTGR-SOCIO13, Dannelse af disco(08)_alle_indk_13, DISCO_kode fra 2010, Værdisæt, DISCO08_ALLE_INDK_13 har ingen værdisæt

      https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/personers-tilknytning-til-arbejdsmarkedet-set-over-hele-aaret--akm-/disco08-alle-indk-13
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation